højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. marts 2013 sag 276/2012 det danske stålvalseværk a/s under konkurs (advokat ulrik christrup) mod a m.fl. (advokat thomas arleth for alle) i tidligere instanser er truffet beslutninger af retten i hillerød den
2. november 2011 og af- sagt kendelse af østre landsrets
3. afdeling den
4. marts
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: poul søgaard, jytte scharling og jens peter christensen. østre landsrets kendelse, hvorved der skete afvisning af kære af byrettens fastsættelse af sagsomkostninger, er med procesbevillingsnævnets tilladelse, indbragt for højesteret af det danske stålvalseværk a/s under konkurs. påstande kærende, det danske stålvalseværk a/s under konkurs, har principalt nedlagt påstand om, at hver af de indkærede, a m.fl., skal betale et beløb i sagsomkostninger, som væsentligt over- stiger 7.000 kr., subsidiært at kæresagerne hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten. de indkærede har principalt påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse, subsidiært hjem- visning og mere subsidiært stadfæstelse af retten i hillerøds afgørelser af
6. november
7. - 2 - anbringender det danske stålvalseværk a/s under konkurs har gjort gældende, at en ordlydsfortolkning af retsplejelovens § 389, stk. 2, fører til, at retten i hillerøds sagsomkostningsafgørelser af
8. november 2011 ikke er omfattet af bestemmelsen. de ni indkærede har i fællesskab anlagt én retssag mod stålvalseværket og er samlet pålagt at betale 63.000 kr. i sagsomkostninger. det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det ikke har været tanken, at retten i hillerøds omkostningsfastsættelse skulle være omfattet, jf. ft 1989-90, tillæg a, sp. 784-785, hvorefter en appellant ved anke kan lægge flere mindre krav sammen. i den aktuelle sag består stål- valseværkets krav på sagsomkostninger af flere mindre krav, der tilsammen overstiger 10.000 kr. bestemmelsen i § 389, stk. 2, er endvidere en undtagelse til hovedreglen om fri kære- adgang i § 389, stk. 1, hvorfor det kræver sikker hjemmel at anse sagsomkostningsafgørel- serne for omfattet af § 389, stk.
9. til støtte for den principale påstand har det danske stålvalseværk a/s under konkurs navnlig anført, at der har været tale om en meget langvarig og omfattende sagsbehandling med bl.a. forelæggelse for retslægerådet og indhentelse af udtalelser fra arbejdsskadestyrelsen. til støtte for den subsidiære påstand har det danske stålvalseværk gjort gældende, at sagen må hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten, hvis højesteret ikke finder at kunne tage stilling til størrelsen af sagsomkostningerne. de indkærede har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at landsrettens kendelse er baseret på en korrekt fortolkning af retsplejelovens § 389, stk.
10. selv om der er tale om, at en flerhed af sagsøgere har anlagt sag mod en sagsøgt, så blev sagerne undervejs sluttet for nogles vedkommende og afsluttende forligt eller hævet for de resterendes vedkommende, hvorfor det er korrekt, når landsretten fortolker retsplejelovens § 389, stk. 2, således, at der er tale om individuelle omkostningsafgørelser i individuelle sager. til støtte for den subsidiære påstand har de indkærede anført, at kæresagen for højesteret alene vedrører det principielle spørgsmål om landsrettens afvisning. finder højesteret, at der ikke i retsplejelovens § 389, stk. 2, er hjemmel til at afvise kæremålet, bør højesteret hjem- vise sagen til landsretten og ikke træffe afgørelse om størrelsen af de tilkendte omkostninger. - 3 - de indkærede har endelig gjort gældende, at det danske stålvalseværk a/s under konkurs er fuldt kompenseret gennem de beløb, som retten i hillerød har tilkendt. landsretten har henholdt sig til afgørelsen. højesterets begrundelse og resultat kærende er ved retten i hillerøds beslutninger af
11. november 2011 blevet tilkendt et om- kostningsbeløb på 7.000 kr. hos hver af de indkærede. herefter findes kære af omkostnings- afgørelserne at kræve tilladelse fra procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389, stk.
12. højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse om afvisning af kæresagen. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.