afsagt den 14. november 2016 af østre landsrets 13. afdeling

dom afsagt den 14. november 2016 af østre landsrets 13. afdeling (landsdommerne birgitte grønborg juul, john mosegaard og niels juhl). 13. afd. nr. b-933-15: akademikerne som mandatar for 1) a 2) b 3) c 4) d (alle ved advokat steen leonhardt frederiksen) mod roskilde universitet (kammeradvokaten v/advokat niels banke) denne sag, der er anlagt ved retten i roskilde den 15. september 2014, er ved kendelse af 17. april 2015 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. sagsøgerne har nedlagt følgende påstande: på vegne sagsøger 1, a: 1. sagsøgte tilpligtes at anerkende, at a med virkning fra 1. september 2012 har ret til pensionsbidrag svarende til det, der til enhver tid er fastsat i overenskomst for akademikere i staten, i perioden svarende til 17,1 %, af den løn, sagsøger 1 optjente under sin ansættelse som undervisningsassistent hos sagsøgte. 2. sagsøgte tilpligtes at betale 28.503,09 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra de enkelte lønudbetalingers forfaldstidspunkt, til betaling sker. - 2 - 3. sagsøgtes tilpligtes at betale 200.000,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 100.000,00 fra sagens anlæg, til betaling sker, og af 100.000,00 kr. fra den 16. december 2015, til betaling sker. på vegne sagsøger 2, b: 1. sagsøgte tilpligtes at anerkende, at b med virkning fra 1. september 2012 havde ret til pensionsbidrag svarende til det, der til enhver tid er fastsat i overenskomst for akademikere i staten, i perioden svarende til 17,1 %, af den løn, sagsøger 2 optjente under sin ansættelse som undervisningsassistent hos sagsøgte. 2. sagsøgte tilpligtes at betale 47.522,67 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra de enkelte lønudbetalingers forfaldstidspunkt, til betaling sker. 3. sagsøgtes tilpligtes at betale 200.000,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 100.000,00 fra sagens anlæg, til betaling sker, og af 100.000,00 kr. fra den 16. december 2015, til betaling sker. på vegne sagsøger 3, c: 1. sagsøgte tilpligtes at anerkende, at c med virkning fra 1. september 2012 har ret til pensionsbidrag svarende til det, der til enhver tid er fastsat i overenskomst for akademikere i staten, i perioden svarende til 17,1 %, af den løn, sagsøger 3 optjente under sin ansættelse som undervisningsassistent hos sagsøgte. 2. - 3 - sagsøgte tilpligtes at betale 28.512,63 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra de enkelte lønudbetalingers forfaldstidspunkt, til betaling sker. 3. sagsøgtes tilpligtes at betale 200.000,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 100.000,00 fra sagens anlæg, til betaling sker, og af 100.000,00 kr. fra den 16. december 2015, til betaling sker. på vegne sagsøger 4, d: 1. sagsøgte tilpligtes at anerkende, at d med virkning fra 1. september 2012 har ret til pensionsbidrag svarende til det, der til enhver tid er fastsat i overenskomst for akademikere i staten, i perioden svarende til 17,1 %, af den løn, sagsøger 4 optjente under sin ansættelse som undervisningsassistent hos sagsøgte. 2. sagsøgte tilpligtes at betale 49.560,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra de enkelte lønudbetalingers forfaldstid, til betaling sker. 3. sagsøgtes tilpligtes at betale 200.000,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 100.000,00 kr. fra sagens anlæg, til betaling sker, og af kr. 100.000,00 fra d. 16. december 2015, til betaling sker. sagsøgte, roskilde universitet (herefter ruc), har påstået frifindelse for samtlige nedlagte påstande. sagen drejer sig om, hvorvidt ruc har krænket sagsøgernes rettigheder som deltidsansat videnskabeligt personale (herefter d-vip) efter lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af deltidsdirektivet (herefter deltidsloven) og lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008 om tidsbegrænset ansættelse. sagsøgernes krav omfatter foruden anerkendelse af deres ret til - 4 - pensionsbidrag også erstatning for manglende pension og godtgørelse efter deltidsloven og loven om tidsbegrænset ansættelse. sagsfremstilling generelle rammer for ansættelser på et universitet finansministeriets cirkulære nr. 9427 af 13. juni 2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter indeholder som bilag blandt andet et notat om stillingsstruktur 2007. under generelle bemærkninger i notatet henledes opmærksomheden på lov om tidsbegrænset ansættelse. notatet beskriver de enkelte stillinger på niveauer henholdsvis under adjunktniveau, på adjunktniveau, på lektorniveau og på professorniveau. det hedder blandt andet: ”1. stillinger under adjunktniveau 1.1. ph.d. stipendiat (ph.d. fellow) … 1.2.videnskabelig assistent (research assistant) stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. en mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. ansættelse sker for en periode af indtil tre år. genansættelse udover tre år kan ikke finde sted. ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel. kvalifikationskravet er kandidatsniveau. 1.3. undervisningsassistent (assistant lecturer) stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. stillingen besættes for en periode på indtil tre år. genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. det konkrete timetal mv., fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor. kvalifikationskravet er kandidatniveau. 1.4. ekstern lektor (part-time lecturer) stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau. - 5 - den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer. der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor. kvalifikationskravet er kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. 2. stillinger på adjunktniveau 2.1. stillingen som adjunkt/forsker/post doc. ansættelse som adjunkt/forsker/post doc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. en stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan besættes tidsbegrænset for en periode på op til fire år - dog op til fem år for så vidt angår det kliniske område - eller tidsubegrænset, hvor den ansatte efter maksimalt 4 år overgår til en stilling som lektor/seniorforsker/seniorrådgiver. overgang forudsætter, at den ansatte efter aftale med universitetet indstilles til bedømmelse og bedømmes kvalificeret. … a. adjunkt (assistant professor) adjunkturet er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). … b. post doc. (postdoc) … c. forsker (researcher) … 3. stillinger på lektorniveau 3.1. stillingen som lektor/seniorforsker en ansøger til en stilling som lektor/seniorforsker bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på den anden måde. det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer. … - 6 - a. lektor (associate professor) lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde. … b. seniorforsker (senior researcher) … 4. stillinger på professor-niveau 4.1. professor (professor) professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). hertil kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. … 4.2. professor med særlige opgaver (professor with special responsibilities) … 5. særlige stillinger 5.1. seniorrådgiver (senior advisor) … 5.2. studieadjunkt/-lektor (teaching assistant professor/teaching associate prefector) … 7) studier med kurser, hvor undervisningen enten er af kreativ, praksis- eller kunstbetoner karakter, er ikke-meritgivende støtteundervisning eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter. stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver. stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver. … stillingerne er normalt tidsubegrænsede fuldtidsstillinger. ansættelse sker efter opslag som adjunkt eller lektor, afhængig af den pågældendes kvalifikationer. - 7 - …” efter finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning er undervisning på universitetsniveau indplaceret på timelønssats i. lønnen udgør på sats i pr. arbejdstime 173,16 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). den tid, der forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime (forberedelsestiden) er 90 minutter. forberedelsestiden kan ikke overskrides. tidsforbruget for opgavestillelse, der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. der beregnes således ikke forberedelsestid. der ydes feriegodtgørelse. opsigelsesvarslet er 1 måned til udgangen af en måned for den ansatte og 2 måneder for ansættelsesmyndigheden. arbejdstimetallet for en timelønnet lærers undervisning må ikke overstige 780 timer årligt. ansættelse med mere end 780 arbejdstimer skal ske på kvotalønbasis i henhold til vedkommende overenskomst mv. efter finansministeriets cirkulære af 25. januar 2001 om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet sker ansættelse som ekstern lektor normalt for 3 år ad gangen. arbejdsområdet vil hovedsageligt bestå i at give forelæsninger og anden selvstændig undervisning på højt niveau, udarbejde og rette opgaver til den løbende undervisning og til skriftlig eksamen samt eksaminere ved eksaminer og andre prøver. til hver forelæsning eller hertil svarende undervisning medregnes 2½ time til forberedelse. arbejdstimetallet for en ekstern lektor kan normalt ikke overstige 500 timer årligt, men kan om nødvendigt af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse stige til 780 timer årligt. i så fald skal den forhandlingsberettigede organisation orienteres, og orienteringen skal indeholde en begrundelse. timelønnen pr. arbejdstime udgør pr. 1. januar 2001 188,46 kr. i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997). der ydes feriegodtgørelse. opsigelsesvarslet er for ansættelsesmyndigheden 2 måneder til udløbet af et semester og for den ansatte 1 måned til den 1. i en måned. ansættelsesforholdet ophører ved ansættelsesperiodens udløb, medmindre genansættelse har fundet sted. efter finansministeriets cirkulære nr. 9218 af 23. maj 2012 om aftale om eksterne lektorer ved universiteterne m.fl. under uddannelsesministeriet blev aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne m.fl. ændret blandt andet således, at en ekstern lektor kan ansættes varigt eller tidsbegrænset. tidsbegrænset ansættelse sker normalt for 3 år ad gangen. varsling af - 8 - opsigelse skal efter ændringen ske efter regler svarende til funktionærlovens regler om varsling af opsigelse. efter moderniseringsstyrelsens cirkulære af 1. juli 2013 om overenskomst for akademikere i staten kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper eller grupper af medarbejdere. der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særlige opgaver. der kan også lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 procent, hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af nærmere opregnede løndele. lønnen efter overenskomsten forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen. tvister indbringes for faglig voldgift. sagsøgernes individuelle ansættelsesforløb sagsøgerne har i skemaform redegjort for deres samlede ansættelsesforløb kronologisk og med specifikation efter ansættelse som videnskabeligt personale med oplysninger om ansættelsessted, ansættelsesform, timer pr. semester/år, opgaver ud over undervisning, overenskomstansættelse som deltidsansat videnskabeligt personale (d-vip), ansættelsessted, timer/uge, anden overenskomstansættelse uden for universitetet og anden privat ansættelse med/uden pension. sagsøgerne har gentaget de væsentligste dele heraf i deres forklaringer. ruc har også i skemaform fremlagt oversigt over sagsøgernes tidsbegrænsede ansættelser. der er om de enkelte sagsøgeres ansættelsesforløb blandt andet oplyst følgende: ”hjælpebilag vedrørende påstand 3, sagsøger 1, a periode stillingsbetegnelse timer/semester 15/9 2002 – 30/6 2004 ekstern lektor 282 - 9 - 11/9 2004 – 30/6 2007 ekstern lektor 394 1/9 2007 – 30/6 2001 ekstern lektor 375-402 1/9 2009 – 30/6 2012 videnskabelig 20t/uge/442 assistent 1/7 2012 – 31/7 2012 videnskabelig 20/uge/442 assistent 1/9 2012 – 31/8 2014 undervisningsassistent 275 hjælpebilag vedrørende påstand 3, sagsøger 2, b periode stillingsbetegnelse timer/semester 1/9 2001 – 30/6 2002 ekstern lektor 390 15/9 2002 – 30/6 2005 ekstern lektor 390 1/9 2005 – 30/6 2008 ekstern lektor 390 1/9 2008 – 31/6 2011 ekstern lektor 420 (30/6 !) 1/9 2009 – 30/6 2012 videnskabelig 20 t/uge/442 assistent 1/7 2012 – 31/7 2012 videnskabelig 20 t/uge/442 assistent 1/9 2012 – 31/8 2014 undervisningsassistent 390 hjælpebilag vedrørende påstand 3, sagsøger 3, c periode stillingsbetegnelse timer/semester 15/8 2000 – 31/1 2001 undervisningsassistent 325 5/2 2001 – 30/6 2001 undervisningsassistent 425 1/8 2001 – 31/7 2002 lektor 37t/uge 1/8 2002 – 31/1 2003 lektor 37t/uge 1/2 2003 – 31/7 2003 lektor 37t/uge 1/8 2003 – 30/6 2004 lektor 37t/uge 1/9 2004 – 30/6 2007 ekstern lektor 390-410 - 10 - 1/9 2007 – 30/6 2010 ekstern lektor 390-420 (ændret pr. 1/9 2009) 1/9 2009 – 30/6 2012 videnskabsassistent 20t/uge 1/7 2012 – 31/7 2012 videnskabsassistent 20t/uge 1/9 2012 – 31/8 2014 undervisningsassistent 275 hjælpebilag vedrørende påstand 3, sagsøger 4, d periode stillingsbetegnelse timer/semester 1/2 2000 – 30/6 2000 undervisningsassistent 320/12, 8t/uge 7/8 2000 – 31/1 2001 undervisningsassistent 450/20, 79t/uge 5/2 2001 – 30/6 2001 undervisningsassistent 325/14, 77 t/uge 1/9 2001 – 31/1 2002 undervisningsassistent 300/13, 85t/uge 1/2 2002 – 30/6 2002 undervisningsassistent 350/16, 15t/uge 1/9 2002 – 31/1 2003 undervisningsassistent 250/11, 36t/uge 1/2 2003 – 30/6 2003 undervisningsassistent 380/19t/uge 1/9 2003 – 30/6 2003 ekstern lektor 390 1/9 2006 – 30/6 2009 ekstern lektor 390 1/9 2009 – 30/6 2012 videnskabsassistent 20t/uge 1/7 2012 – 31/7 2012 videnskabsassistent 20t/uge 1/9 2012-sommeren 2014 undervisningsassistent 290 …” ansættelse som ekstern lektor skete efter ansættelsesbreve i henhold til overenskomst for en afgrænset periode og med et arbejdsomfang angivet i timer pr. semester. sagsøgerne modtog som tillæg til ansættelsesbrevet meddelelser om indplacering i de enkelte semestre med et timetal. ansættelse som videnskabelig assistent skete ligeledes efter ansættelsesbreve i henhold til overenskomst for en afgrænset periode og med ophør uden yderligere varsel ved ansættelsesperiodens udløb, samt opsigelsesvarsler for stillingsophør inden da. ansættelsen - 11 - skete med en angivet skalaløn og tillæg pr. måned. ansættelsesbrevene indeholdt endvidere bestemmelse om pensionsbidrag på i alt 17,1 procent. stillingen som videnskabelig assistent var for a og c beskrevet således: ”beskrivelse af stilling som videnskabelig assistent stillingen er en stilling som underviser på det samfundsvidenskabelige basisstudie ansættelse 20 timer om ugen i 3 år. antal løntimer 1040 pr. år per semester 520 løntimer heraf afsættes - 8 timer til vedligehold af kompetencer - 7 t. til mødeaktivitet på isg (fx personalemøde) - 427 t. til undervisning og vejledning” stillingsbeskrivelsen var for ruc underskrevet af underskrevet af studieleder thyge enevoldsen. de øvrige sagsøgere modtog angiveligt en lignende stillingsbeskrivelse. stillinger som videnskabelig assistent for undervisningsåret 2009/2010 blev opslået ved stillingsopslag med blandt andet følgende indhold: ”ved studienævnet for det samfundsvidenskabelige basisstudium på roskilde universitet opslås herved 3-4 videnskabelige assistent deltidsstillinger på 20-25 timer ugentligt for undervisningsåret 2009/2010. deltidsstillingerne er for 3 år uden mulighed for forlængelse. med stillingerne er forbundet undervisning på basisstudiets 1. år og 2. år. undervisningen består af projektvejledning samt kurser. ansøgere bedes angive om de vil kunne varetage undervisning på engelsk. stillingerne kræver at ansøgerne har kompetence indenfor følgende områder: . problemorientering/tværfaglig projektvejledning . kursusundervisning (samt specialkurser) indenfor et eller flere fagområder, sociologi, politologi, økonomi og planlægning, rum og ressourcer . metode, videnskabsteori og statistik ansøgninger skal indeholde oplysninger om og dokumentation for faglige og pædagogiske kvalifikationer. - 12 - ansøgere må have bestået en relevant kandidateksamen. aflønning sker i henhold til aftale med ac. ansøgere skal oplyse, om de har fuldtidsbeskæftigelse andet sted. der udstedes frigørelsesattest. roskilde universitet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. for yderligere oplysninger kan studieleder thyge enevoldsen …” ansættelse som undervisningsassistent skete efter ansættelsesbreve i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om timelønnet undervisning. ansættelse skete for en ansættelsesperiode fra 1. september til 31. august året efter og med et arbejdsomfang angivet i timer i alt pr. semester. antallet af arbejdstimer var summen af undervisningstimer og forberedelsestimer, idet sidstnævnte maksimalt måtte beløbe sig til 1½ gange antallet af undervisningstimer. lønnen var efter sats i i cirkulæret. den ansatte skulle udfylde arbejdssedler over antallet af afholdte timer i den foregående måned. sagsøgerne modtog som tillæg til ansættelsesbrevet meddelelser om indplacering i de enkelte semestre med et timetal. stillinger som undervisningsassistent for undervisningsåret 2014/2015 blev opslået ved stillingsopslag med blandt andet følgende indhold: ”ved studienævnet for den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse opslås herved et mindre antal undervisningsassistentstillinger for undervisningsåret 2014/2015. undervisningen består af projektvejledning samt kurser. ansøgere bedes angive om de vil kunne varetage undervisning på engelsk. stillingerne kræver at ansøgerne har kompetencer indenfor følgende områder: • problemorientering/tværfaglig projektvejledning • kursusundervisningen indenfor et eller flere fagområder sociologi, potiologi, økonomi og planlægning, rum og ressourcer • metode, videnskabsteori og statistik ansættelserne omfatter ca. 250 timer per semester. ansøgninger skal indeholde oplysninger om og dokumentation for faglige og pædagogiske kvalifikationer. ansøgere må have bestået en relevant kandidateksamen. aflønning sker i henhold til aftale med ac. ansøgere skal oplyse, om de har fuldtidsbeskæftigelse andet sted. der udstedes frigørelsesattest. - 13 - for yderligere oplysninger kan thyge enevoldsen …” thyge enevoldsen skrev i en e-mail af 18. august 2014 blandt andet følgende til d og c med flere: ”kære alle der har desværre vist sig at være problemer med at genansætte jer her i efteråret. efter rigsrevisionens analyse af universiteternes brug af eksterne lektorer og undervisningsassistenter (http://ft.dk/statsrevisor/20111/beretning/sb19/1158072.pdf) så er universiteterne blevet pålagt at følge reglerne der tillader max 2 genansættelser. umiddelbart mener ”ansættelsesafdelingen” at dette kommer til at ramme jer. jeg forsøger at finde ”huller”, og hvis nogen af jer har været ”ude” i en periode eller ikke mener i er blevet genansat 2 gange må i godt kontakte mig. nogle af jer har haft forskellige stillingsbetegnelser og det vil jeg forsøge at bruge, men det er ikke sikkert at det lykkes, fordi nogle universiteter anklages for alene at have stiftet stillingsbetegnelse for at omgå reglerne. …” thyge enevoldsen skrev endvidere i en e-mail af 26. august 2014 følgende til d og c med flere: ”kære alle jeg havde i går et møde med ruc´s personalechef som desværre endte rigtigt dårligt. personaleafdelingen vil ikke godkende at i ansættes, heller ikke med op til 40 timer. jeg kan ikke engang være sikker på at de vil godkende at i ansættes igen fra 1. februar. det har jeg dog tænkt at udfordre ved at lave et nyopslag af stillingerne. herefter kan jeg desværre ikke gøre mere og jeg må meddele huskoordinatorerne at jeg ikke kan ansætte jer. for dem af jer vi skylder betaling vil det ske som en justering af jeres ansættelse i sidste semester, så det skal vi have på plads før 1. september. den sidste mulighed i har er at kontakte institutterne og spørge dem om i kan få en permanent ansættelse hos dem som ekstern lektor med minimum 50 timer per semester. hvis det lykkes vil jeg godt kunne bekræfte, at jeg vil bruge jer hvis i allokeres med timerne til sambach. jeg vil ikke kunne love det ud over et par år frem, men hvis der bliver aktuelt vil institutterne kunne fyre jer. - 14 - jeg beklager meget at det nu er situationen. jeg kan kun sige, at jeg kæmpede en hård men forgæves kamp og forlod mødet med personalechefen i vrede.” c modtog den 27. august 2014 en e-mail fra mette sonne brendstrup, sekretariatsleder, institut for samfund og globalisering, med følgende indhold: ”vi kan hverken forlænge din ansættelse eller genansætte dig, jf. reglerne om tidsbegrænset ansættelse § 5 stk. 2, da du har opnået de ansættelse på nuværende tidspunkt, du må have på ruc – uanset om det er med en anden titel eller på et andet institut.” thyge enevoldsen skrev i en e-mail af 8. september 2014 følgende til sagsøgerne: ”kære c jeg har bare beskrevet forløbet. jeg sender hvert år navnene på dem der er ansat til janni og spørger om deres ansættelser udløber og om de pågældende kan genansættes. janni spørger så hr og i år meldte hun tilbage at kun 2 af de fremsendte kunne genansættes. det spurgte jeg ind til og der blev så afholdt et møde med hr, bl.a. for at afklare om jeg måtte ansætte dem, der ikke kunne ansættes i en egentlig stilling, i et mindre ansat timer (fx 39 eller 49). på møder pegede hr på, at for dem lå den eneste løsning i opslag af varige stillinger som eksterne lektorer. derfor sendte jeg efterfølgende en mail rundt til de berørte, med en angivelse af at de kunne kontakte institutterne (da sambach ikke slår eksterne lektorstillinger op). efterfølgende forespurgte jeg tilsvarende om 2 i ansøgerbunken (dvs. b og a), som nok lignede dem jeg havde spurgt om og fik et tilsvarende svar. jeg er herefter begyndt at ansætte folk, for undervisningen er jo i gang. så i forhold til dit spørgsmål, så er det hr afdelingen som må svare på hvordan de tolker reglerne. jeg har kun taget konsekvenserne af deres tolkning til efterretning.” sagsøgerne modtog i oktober 2014 et standardiseret afslag på ansøgninger om ansættelse som undervisningsassistent med begrundelse, at universitetet ”ud fra en samlet faglig vurdering” havde tilbudt stillingen til anden ansøger, som passede bedre til instituttets forventninger. ruc har på grundlag af djøf’s lønoversigt pr. 1. april 2014 udarbejdet følgende oversigt over den gennemsnitlige timeløn: ” løntrin basisløn tillæg pension (17,1%) samlet bruttoløn timeløn (1924

1. t)4 290.135,00 37.838,43 56.083,46 384.056,89 199,61 5 312.693,00 37.838,43 59.940,87 410.472,31 213,34 6 333.266,00 37.838,43 63.458,86 434.563,29 225,86 8 353.536,00 37.838,43 66.925,03 458.299,46 238,20 - 15 - uv-ass 444.136,16 0 0 444.136,16 230,84 ekst. lektor 483.405,00 0 0 483.405,00 251,25 ” sagsøgerne har rejst indsigelse mod oversigten. c har fremlagt en af ham udarbejdet forskningsprofil m.v. og en faglig udtalelse af 3. september 2012, hvorefter thyge enevoldsen blandt andet udtaler, at der ingen tvivl er om, at c er velkvalificeret til en stilling som undervisningsassistent. der er endvidere fremlagt opgørelser over timeforbrug i hus 19.2 for semestre efteråret 2011, foråret 2012, efteråret 2012 og foråret 2013. opgørelserne viser, hvordan et samlet tildelt timetal pr. semester til møder, kurser, provektvejledning, eksamen m.v. i det pågældende hus er fordelt på 7 til 9 ansatte. opgørelsen for semestret efteråret 2012 viser, at 4 af 9 ansatte var f-vip (fast- og fuldtidsansatte) og 5 d-vip (løst- og deltidsansatte). opgørelserne er udarbejdet af b, der efter timeopgørelser var tildelt timer som blandt andet huskoordinator. 8 lektorer og professorer på ruc underskrev i november 2012 en erklæring med følgende indhold: ”på roskilde universitet (ruc) har arbejdsfordelingen siden slutningen af 1970’erne mellem fuldtids-/fastansatte (vip’ere) og deltidsansatte (d-vip’ere) lærere på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse (sam.bas), nu den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, ikke være baseret på stillingskategorier, men udelukkende på faglighed, interesse, allokeret timetal, administrative, personlige hensyn og samarbejde i og mellem de enkelte huse. undertegnede vip’ere bekræfter hermed, at vip’erne og d-vip’erne har udført det samme administrative, planlægnings-, undervisnings- og eksamensmæssige arbejde på sam.bas/bach. et samarbejde, der fortsat gælder i dag.” sagsøgerne rejste ved breve af 25. juli 2013 til ruc krav om efterbetaling af pensionsbidrag under henvisning til, at de som deltidsansatte som følge af det af ruc anvendte ansættelsesmønster under store dele af deres ansættelse ikke har været omfattet af en pensionsordning. der blev endvidere taget forbehold om at rejse krav efter lov om tidsbegrænset ansættelse. sagsøgerne nedlagde herefter ved stævning af 12. september 2014 påstand om, at ruc skulle anerkende deres ret til pensionsbidrag samt erstatning for - 16 - manglende pension og godtgørelse på 100.000 kr. efter deltidsloven og loven om tidsbegrænset ansættelse. der blev den 13. januar 2015 afholdt møde med ruc og dansk magisterforening (dm)/djøf. det hedder i mødereferat af 19. januar 2015 blandt andet: ”deltagere: - roskilde universitet: hr.chef lene graakjær lund og jurist ida nielsen - dm: forhandlingskonsulent lonnie holm aabroe og lokal tr. kenneth reinicke - djøf: chefkonsulent ellen gydesen. bemærkninger til mødet fra dm/djøf: dm og djøf har fremført, at ruc efter deres opfattelse skulle have fastsat a, b, c og d som eksterne lektorer efter udløbet af deres ansættelser som undervisningsassistenter i sommeren 2014. dette henset til, at arbejdet stadig består og at ruc i stedet har valgt at tilbyde arbejdet til anden side (nye medarbejdere). dm og djøf finder, at en manglende fastansættelse er i strid med intentionerne i lov om tidsbegrænset ansættelse. forudsætningen om at fornyelse højst kan ske 2 gange, legitimerer ikke en fremgangsmåde, hvor der på trods af, at funktionen uændret består, løbende sker udskiftning af personen blot med et sigte at undgå forlængelse med mere end 2 gange. dm og djøf har påpeget, at det er påfaldende, at netop de 4 personer, som er omfattet af stævning mod ruc af 12. september 2014, ikke er genansat. endelig finder dm og djøf ikke, at begrundelsen for afslag på ansættelse i stilling som undervisningsassistent er overensstemmelse med forvaltningsloven, da afslag tidligere er givet med henvisning til lov om tidsbegrænset ansættelse. bemærkninger til mødet fra roskilde universitet: indledningsvist bemærker roskilde universitet, at ruc gerne vil anerkende den arbejdsindsats, som de pågældende personer har ydet for universitetet. i forhold til det af dm og djøf anførte har roskilde universitet følgende bemærkninger: ansættelser på universitetet er et ledelsesanliggende, som skal tilgodese universitetets drift af forskningsaktiviteter og undervisningstilrettelæggelse og ansættelser skal ske i overensstemmelse med gældende regler på området. fastansættelse af eksterne lektorer kan kun ske efter opslag. undervisningsassistentstillinger er i medfør af stillingsstrukturen en tidsbegrænset stilling. - 17 - roskilde universitet afviser kraftigt, at der skulle være en sammenhæng mellem udtaget af stævningen og det forhold, at de pågældende personer ikke er blevet genansat. der er ikke på nogen måde tale om, at undladelse af at genansætte er en repressalie overfor, at der er udtaget stævning, men ruc har imidlertid med henvisning til stævningen taget til efterretning, at akademikerne mener, at der har været for mange ansættelser, og dette skal koste en stor godtgørelse. ruc vil derfor ikke påtage sig yderligere risiko i den retning, selv om ruc er uenig i synspunktet. roskilde universitet bemærker, at der kun er givet et officielt afslag, og at afslaget er givet ud fra en samlet vurdering. det afvises, at forvaltningsloven er overtrådt. …” sagsøgerne nedlagde ved processkrift af 16. december 2015 påstand om yderligere godtgørelse på 100.000 kr. efter loven om tidsbegrænset ansættelse, idet sagsøgerne gjorde gældende, at de var nægtet fortsat ansættelse i 2014/2015, fordi de havde rejst denne sag. forklaringer der er i landsretten afgivet partsforklaring af a, b, c, d og lene graakjær lund. der er endvidere afgivet forklaring af henning salling olesen, mogens buch-hansen, elsebeth hofmeister, lonnie holm aabroe og thyge enevoldsen. a har forklaret blandt andet, at hun i 1977 afsluttede uddannelsen som sociolog. hun havde forinden fået ansættelse som undervisningsassistent på ruc. fra 1978-1984 var hun ansat som adjunktvikar på ruc forvaltning, hvor hun varetog forskellige forsknings- og undervisningsopgaver. i slutningen af sin ansættelse som adjunktvikar blev hun bedømt egnet som lektor. hun forlod ric i 1984. i 1995 blev hun ansat som undervisningsassistent på ruc. hun havde egentlig ikke lyst til at blive deltidsansat, men søgte stillingen, fordi hun havde svært ved at finde anden beskæftigelse. hun ville helst have taget en ph.d, men det lykkedes ikke. efter en ny periode væk fra ruc blev hun i 2000 på ny ansat som undervisningsassistent. hun blev herefter forlænget halvårligt frem til sommeren 2003, hvor hun fik ansættelse på ruc, socialvidenskab, som ekstern lektor. sideløbende med sin ansættelse på socialvidenskab arbejdede hun som undervisningsassistent på den samfundsvidenskabelige - 18 - basisuddannelse (”sam.bas”.) når det af oversigten over hendes forskellige ansættelser (ekstrakt 1, side 56) fremgår, at hun i alt havde 375 timer pr. semester, er der tale om det samlede antal timer, hun havde som ekstern lektor og undervisningsassistent pr. semester i disse år. hun har ikke nærmere opgørelser, der viser fordelingen af timer mellem de to ansættelser, bortset fra foråret 2005, hvor hun havde 131 timer på socialvidenskab og 250 timer på sam.bas. sidst i sin ansættelse på ruc fik hun vist nok flere og flere timer på sam.bas. hun har været tilknyttet forskellige huse. der er typisk knyttet 8-9 undervisere til hvert hus. de forskellige opgaver i de enkelte huse blev fordelt på baggrund af et udkast til undervisningsplan, som studielederen, thyge enevoldsen, havde udarbejdet. opgaverne blev fordelt efter interesse og uden nærmere skelen til, hvilken stilling de enkelte undervisere havde. en undervisningsassistent eller en ekstern lektor kunne således godt varetage forelæsninger. undervisningen på sam.bas. bestod af fire fag: 1) grundlæggende økonomi, 2) sociologi, 3) politologi og 4) planlægning, rum og ressourcer. hun varetog primært undervisning i sociologi, men hun har også undervist i politologi og i planlægning, rum og ressourcer. i perioder har hun derudover været ansvarlig for tværvidenskab, ligesom hun har undervist i videnskabsteori. hun har blandt andet koordineret metodeundervisningen på tværs af husene, ligesom hun har været ansvarlig for et metodestudie på 4. semester af sam.bas., som gik på tværs af de danske huse. hun har derudover deltaget i forelæsninger og i opfølgning på forelæsninger. i de danske huse blev der gennemført forelæsninger for to huse ad gangen, mens der i det internationale hus var selvstændige forelæsningsrækker på engelsk. hun har også været vejleder i forbindelse med gruppearbejder, der blev afsluttet med eksamen. hun har udover undervisning været projektvejleder. hun har tillige varetaget et kursus i casestudier og feltarbejde, ligesom hun har været fagansvarlig i det internationale hus, hvor hun planlagde sociologikurset sammen med en intern lektor i efterårssemestret 2011. - 19 - i 2011-2012, hvor hun var ansat som videnskabelig assistent, varetog hun tillige opgaven som huskoordinator. arbejdet gik ud på at fordele de forskellige arbejdsopgaver efter timeregnskabet samt at være mødeleder og løse konflikter med de studerende. alt efter karakteren af den enkelte opgave kunne der være tilknyttet forberedelsestid, der var uafhængig af, hvem der varetog opgaven. der indgik altid interne lærere, dvs. lektorer, adjunkter og professorer, ved fordelingen af opgaverne. når det fremgår af oversigten over hendes ansættelsesforløb (ekstrakt 1, side 56), at hun havde 52 timer på ruc, socialvidenskab, skyldtes det, at hun havde haft for mange timer i 2006, og derfor fik hun timerne honoreret som videnskabelig assistent. hun var med til at sætte fokus på de deltidsansatte underviseres ansættelsesforhold. der blev gennemført en undersøgelse, der viste, at der var mange undervisere, der var ansat på deltid i ganske mange år, og som ikke havde andre hovedstillinger. det gjaldt også hende selv, og fordi hun ikke havde andre indtægtskilder, skete det jævnligt, at hun nåede grænsen for, hvor mange timer man måtte have. undersøgelsen førte blandt andet til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe i 2008-2009, som hun deltog i foruden rektor henning s. olsen, c og den senere rektor. arbejdsgruppen inddrog den nævnte undersøgelse i sit arbejde. arbejdsgruppens arbejde førte til ansættelsen af hende og de 3 andre sagsøgere som videnskabelig assistent. arbejdet som videnskabelig assistent adskilte sig ikke væsentligt fra det arbejde, hun havde udført før, bortset fra at hun fik flere timer, og det gav tryghed. den korte forlængelse i 2012 fandt sted, fordi ruc havde glemt at tage højde for ferie. efter ansættelsen som videnskabelig assistent forventede hun at blive ekstern lektor. det kunne studielederen, thyge enevoldsen, imidlertid ikke tilbyde hende, men han foreslog, at hun undersøgte mulighederne for at få ansættelse på et af institutterne. hun talte i den forbindelse med institutlederen på institut for samfund og globalisering (isg), der imidlertid afviste at ansætte hende med den begrundelse, at ruc ønskede at begrænse antallet af deltidsansatte. derfor var den eneste udvej, at hun blev ansat som undervisningsassistent efter - 20 - opslag. hun husker ikke, at hun var til samtale i den forbindelse, men der var måske nok en kort bedømmelse af hende i 2012. i perioden 2012 til 2014 løste hun som undervisningsassistent i det store hele de samme opgaver som før, men der var færre timer. i denne periode underviste hun blandt andet også meritstuderende. i december 2013 fik hun at vide, at der ville være meget få timer til undervisningsassistenter i forårssemestret. hun tog derfor hun til uganda i foråret 2014, hvor hun således ikke var til rådighed, men hun var stadig ansat. hun søgte stillingerne som undervisningsassistent i sommeren 2014. efter et langt forløb fik hun et afslag i oktober. ud over thyge enevoldsens mail af 8. september 2014 (ekstrakt 2, side 32) fik hun besked om afslaget under et møde mellem sagsøgerne og dele af rucs administration (hr-chefen og nogle jurister). selvom det altid havde været sådan, at man kun måtte være ansat 3 gange i samme stillingskategori, var ruc efter hendes opfattelse nu begyndt at fortolke reglerne på en anden måde. hun mente selv, at hun kun havde været ansat i én periode, hvorfor der ikke var noget i vejen for, at hun blev ansat som undervisningsassistent på ny. hun talte siden med sekretariatsleder på isg, mette sonne brendstrup, om fortolkningen af reglerne, men hun kan ikke huske forløbet nærmere. da der ikke var ledige lektorater, og da hun havde nået den alder, hvor hun kunne få folkepension, valgte hun at gå på pension. adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede hun, at hun ikke har søgt faste stillinger på ruc i løbet af årene, fordi hun ikke syntes, at hun var kvalificeret til det. hun har ikke haft forskningsproduktion nok. hun har godt nok indsamlet en del data og var da også klar til at skrive en ph.d, da hun kom hjem fra uganda, men kunne ikke finde tiden til det, selvom hun meget gerne ville. de mange løse ansættelser var stressende, ligesom hun løbende forgæves har forsøgt at finde ansættelse et andet sted. b har forklaret blandt andet, at han efter realeksamen blev uddannet som flymekaniker hos sas. efter et halvt år som udlært flymekaniker tog han studentereksamen, hvorefter han læste kultursociologi og blev cand.mag. han skrev speciale om grækenland. han fik først ansættelse som videnskabelig medarbejder på geografi, hvor han underviste geografistuderende, herunder var han på et 14 dages feltkursus i nordgrækenland. efter ca. 1- - 21 - 1½ års ansættelse søgte han et forskningsstipendium. han var herefter ansat i 2 år med forskning i grækenland, hvor han blandt andet forskede i græsk industriudvikling og i arbejderbevægelsens udvikling. fra 1993 til 2014 var han uafbrudt tilknyttet sam.bas, og han har kontinuerligt arbejdet med det samme siden 1997. han blev i 2000 lektorbedømt i forbindelse med ansættelsen som ekstern lektor på ruc. fra 2. semester 1998 til sommeren 2013 var han huskoordinator i to forskellige huse. arbejdet som huskoordinator kan sammenlignes med en mellemlederstilling. man har ansvaret for et hus, herunder for planlægning, administration, koordinering, samarbejde med studielederen, møder med de andre huskoordinatorer og indkaldelse af de lærere, der var allokeret til huset, til møder om blandt andet fordelingen af kurser m.v. som huskoordinator udarbejdede han et udkast til fordeling af de opgaver, der var i huset (undervisning, projektvejledning m.v.), efter de forskelliges interesser. der var herefter en forhandling med undervisergruppen, og typisk gik det ret let. fordelingen skete ikke efter stillingskategori, og der var afsat samme antal timer til forberedelse, uanset om det var en professor eller en undervisningsassistent, der fik fordelt opgaven. antallet af forberedelsestimer pr. undervisningstime var fastsat centralt. der var afsat 70 timer til opgaven som huskoordinator, men reelt brugte han op mod 3 gange så lang tid. tidsforbruget afhang navnlig af, hvor godt samarbejdet var med andre undervisere og de studerende. som huskoordinator fik man et tillæg på 5.000 kr. pr. semester. ca. 3 ud af 4 huskoordinatorer var fastansatte lærere, mens ca. 1 ud af 4 var deltidsansatte. de fastansatte var ikke så interesserede i at blive huskoordinatorer, da man brugte mange flere timer på opgaven, end man fik løn for, og de fastansatte havde ikke tid til det, da de også skulle skrive artikler og forske. fra 2011 blev han ansvarlig for sociologiundervisningen, herunder de centrale forelæsninger for ca. 200-250 studerende. han varetog også opfølgningen på sociologiundervisningen, ligesom han var ansvarlig for et metodekursus, videnskabsteoretiske kurser og gennemførelse af kurser i planlægning, rum og ressourcer. parallelt var han ansvarlig for 6 ud 9 forelæsninger på den humanistiske basisuddannelse (hum.bas.), mens han var ansat på sam.bas. som specialist i grækenland blev han brugt af flere huse, herunder til at vejlede om forhold vedrørende grækenland. - 22 - han har herudover gennemført forelæsninger, ligesom han var med til at oprette sam.soc- styregruppen. andre steder blev denne opgave varetaget af professorer. i 2009 blev han tilbudt en stilling som videnskabelig assistent, fordi der var et ønske om, at de personer, der havde siddet i løse stillinger i mange år, fik en periode med pension og andre rettigheder. han husker at have underskrevet en stillingsbeskrivelse svarende til den, der er udarbejdet vedrørende a. når timerne ikke helt passer, kan det skyldes en række helligdage, hvor man ikke underviser. dertil kommer, at der nok er sat tid af til administration. de anførte 520 timer er det, man får løn for, men man kan arbejde meget mere, som så ikke er registreret som løntimer. fra sommeren 2012 til sommeren 2014 var han ansat som undervisningsassistent. i forårssemestret 2014 havde han ingen undervisningstimer, hvilket måske skyldtes konflikten med ruc. efter opfordring fra studielederen søgte og fik han i foråret 2014 et eksternt lektorat i arbejdslivsstudier på cebit (erhvervsøkonomi.) her fik han at vide, at han kunne fortsætte efter sommerferien 2014, men senere fik han oplyst, at han ikke måtte genansættes, selvom der var arbejde til ham. han fik afslag på ansættelse som undervisningsassistent i efteråret 2014. da han fik beskeden fra studielederen i en mail af 8. september 2014 (ekstrakt 2, side 32), søgte han det eksterne lektorat på arbejdslivsstudier, men det fik han også afslag på. på et møde med blandt andre hr-chefen og en jurist fik han og de andre sagsøgere at vide, at de havde opbrugt de muligheder, der var for at blive genansat, og derfor kunne de ikke længere få ansættelse på ruc. han mener, at det skyldtes, at ruc ændrede praksis, fordi rigsrevisionen havde kritiseret den ansættelsespraksis, som fandt sted på andre universiteter. han havde ved siden af sin ansættelse på ruc haft ansættelse som ekstern lektor i græske forhold på københavn universitet, men studiet lukkede, og han mistede sin ansættelse dér. adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede b, at det er rigtigt, at de fastansatte lærere normalt også skulle forske. der var dog enkelte, der var blevet fritaget, herunder viggo plum, der - 23 - også havde været allokeret til sam.bas. i stedet for at forske fik de fastansatte andre opgaver som f.eks. administration. han har ikke søgt faste stillinger, men har flere gange forhørt sig, om der kom ledige stillinger. her fik han at vide, at han var dygtig nok, men at der ikke var stillinger, der passede til hans profil. hans stilling på ruc var hans hovedstilling, og hans arbejdstid har svinget mellem 15 og 30 timer om ugen. de sidste 15 år har han også haft nogle timer på københavns universitet. i 4-5 år var han tillige ekstern lektor i organisationspsykologi. han har derudover undervist på folkeuniversitet i moderne og klassisk sociologi, ligesom han har holdt foredragsrækker om andre ting. han har således suppleret sin indtægt fra hovedstillingen på ruc med andre indtægter. c har forklaret blandt andet, at han kommer fra vestberlin. i 1976 blev han magister i kulturgeografi fra københavns universitet. i slutningen af 1970’erne blev han ansat på forvaltningsafdelingen på ruc. herefter fik han et stipendium på aalborg universitet, hvor han fra 1980-1983 skrev en ph.d-afhandling, som han fik godkendt i 1984. her blev han også lektorbedømt. i 1986 og frem til 1992 var han ansat som lektorvikar i geografi på ruc. af økonomiske grunde kunne han ikke forlænges som lektorvikar. han søgte derefter over på sam.bas, som han havde arbejdet for før. fra 1992 var han undervisningsassistent på sam.bas. i den periode, hvor han var lektorvikar på forvaltningsuddannelsen, var han fortsat allokeret til sam.bas. han var ansat i 2 år på forvaltningsuddannelsen, men varetog hovedsageligt opgaver på sam.bas. i 1996 blev han ansat som undervisningsassistent. i 1997 blev han huskoordinator. hvor det før var de enkelte lærere, der var knyttet til de enkelte huse, der havde til opgave at planlægge undervisningen, blev det fra 1997 en opgave for huskoordinatoren. han er enig i den beskrivelse, som b har givet af indholdet af stillingen som huskoordinator. fra 1997 var han medlem af en styregruppe, der blev oprettet på tværs af institutterne. styregruppens opgave var at få opbygget faget ”planlægning, rum og ressourcer”. som kursusansvarlig i faget holdt han introducerende forelæsninger. men på et tidspunkt blev det overtaget af andre. han fik tildelt det eksterne lektorat i planlægning, rum og ressourcer, hvor han også har varetaget opfølgende forelæsninger. - 24 - i efteråret 2004 blev han ansat i eksternt lektorat på sam.bas. han deltog i arbejdsgruppen om de deltidsansattes ansættelsesforhold. en undersøgelse viste, at 73 % af de deltidsansatte havde andre ansættelser, men ligeså mange svarede, at de ikke havde en fuldtidsstilling andetsteds. 40 % af de deltidsansatte havde stillingen på ruc som deres hovedstilling. ca. ¼ havde været ansat i mere end 10 år. det var en direkte følge af arbejdsgruppens anbefalinger, at der blev ansat videnskabelige assistenter, og det var navnlig de lærere, der havde været ansat i lang tid, som fik disse stillinger. de var glade for at være blevet ansat som videnskabelige assistenter, hvor de fik fulde overenskomstmæssige rettigheder. da ansættelsen som videnskabelig assistent udløb, forventede han at kunne få en stilling som ekstern lektor. thyge enevoldsen havde imidlertid ikke mulighed for at slå en stilling som ekstern lektor op. i stedet blev han ansat som undervisningsassistent, men med samme opgaver som før. med tiden fik han dog færre timer som undervisningsassistent, da studielederen rådede over færre timer. han ville gerne have haft flere timer. han søgte forgæves én af stillingerne som undervisningsassistent, der blev slået op i sommeren 2014. han var ikke klar over, at der var problemer før den 18. august. når han også søgte andre stillinger, skyldtes det, at han var blevet opfordret til det. han deltog ikke i et møde med hr-chefen før efter det endelige afslag på stillingen i oktober 2014. under mødet fik han oplyst, at han ikke kunne blive ansat igen på grund af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse. han har udgivet en række artikler, mens han har været ansat på ruc. han har selv lagt artiklerne ind i artikeldatabasen, men de er godkendt af rucs bibliotek. studielederen havde ikke kendskab til, at han havde skrevet de mange artikler, men studielederen vidste, at han ikke havde en hovedstilling et andet sted. d har forklaret blandt andet, at han i januar 1976 blev cand.polit. fra københavns universitet. han havde herefter forskellige deltidsansættelser på handelshøjskolen, aalborg universitetscenter og københavns kommunes aftenskole. en overgang havde han tre deltidsjobs samtidig. han kom til ruc første gang i 1982-1983. han var på københavns - 25 - universitet fra 1981-1983, og hans første ansættelse på ruc var således parallel med ansættelsen på københavns universitet. han søgte en stilling som forskningsassistent på instituttet for kemi og biologi, fordi han havde været ude af arbejdsmarkedet i et år. her skulle han bistå en lektor, der var i gang med nogle undersøgelser. i perioden 1986 til 2003 var han ansat som undervisningsassistent på sam.bas. der var tale om halvårlige ansættelser. hvert halve år blev han spurgt, om han var interesseret i at fortsætte, og var han det, fortsatte ansættelsen nærmest automatisk. var man blevet forlænget flere gange, skulle man på et tidspunkt sende en egentlig ansøgning. ruc brugte i mange år de deltidsansatte som buffer i undervisningen, også selvom der var et ret stabilt undervisningsbehov. han var stort set den eneste økonom blandt de deltidsansatte, så der var begrænset konkurrence om at undervise i økonomi, herunder i teoretisk økonomi. i starten havde han typisk 250 timer pr. semester, men senere nåede han op på de maksimale 390 timer pr. semester. efter 2001 havde han et nogenlunde konstant timetal. som forklaret af de andre sagsøgere blev opgaverne og antallet af forberedelsestimer ikke fordelt eller fastsat efter, hvilken stilling man havde. han underviste på blandt andet grundkurset i økonomi, rettede opgaver, gennemførte mundtlig reeksamen, ligesom han har været fagansvarlig. han har også haft forelæsninger. at være fagansvarlig betød, at det var hans opgave at finde ud af, hvilke bøger der skulle bruges i undervisningen. i starten havde hvert hus en fagansvarlig, men senere var der fælles undervisningsplaner for alle huse. sammen med en økonomiprofessor har han skrevet den lærebog, som anvendes i undervisningen i mikroøkonomi på sam.bas. han vidste dengang ikke, hvorfor han i 2009 fik tilbudt ansættelse som videnskabelig assistent. det var ikke en stilling, han havde søgt. måske skyldtes det, at han havde været ansat på ruc i mange år. han skrev under på en beskrivelse af stillingen som videnskabelig assistent på samme måde som a. han mener dog, at han tillige skrev under på, at han ikke måtte forske, hvilket undrede ham. - 26 - han har gennem tiden forgæves søgt forskellige stillinger. mange stillinger passede ikke til ham, da de ikke indeholdt økonomi. han søgte desuden forgæves en stilling som ekstern lektor uden tidsbegrænsning på ruc, efter han havde forladt ruc. han vidste ikke, hvad der skulle ske efter udløbet af ansættelsen som videnskabelig assistent. der havde ikke tidligere været problemer med at få forlænget ansættelsen, og selv om han vidste, at der ikke var tale om en fast stilling, så kunne man få oplevelsen af, at man havde en fast stilling. han følte, at han blev ”degraderet”, da han blev ansat som undervisningsassistent i 2012, men opgaverne var de samme. han talte ikke med ledelsen om det, men med nogle af de andre deltidsansatte. han var meget glad for det faglige og pædagogiske arbejde, så det var svært at skifte spor, selv om han mange gange havde tænkt, at han burde gøre det. han har forgæves søgt stillinger andre steder. da stillingen som undervisningsassistent udløb i sommeren 2014, havde thyge enevoldsen nævnt, at der problemer. det bekymrede ham dog ikke, da studielederen havde givet udtryk for dette mange gange før. i foråret spurgte thyge envoldsen, om han var interesseret i en forlængelse, hvilket han bekræftede. da han ikke havde hørt noget, mødte han til introduktionen i august. det er normalt, at underviserne kommer til introduktionen – også selvom man ikke er ansat endnu. det er i øvrigt meget normalt på ruc, at man først får sit ansættelsesbrev lang tid efter, man er startet. det er blevet bedre nu, men han havde tillid til, at der kom et ansættelsesbrev på det tidspunkt. det var først ved introduktionen, at det gik op for ham, at der reelt var problemer. thyge enevoldsen opfordrede ham til at søge eksterne lektorater på institutterne, så han kunne allokeres tilbage til sam.bas, men det var ikke let, da det krævede, at der var en stilling som ekstern lektor uden tidsbegrænsning. det var først under mødet med blandt andre hr-chefen sidst i september, at han fik besked om, at hans ansættelse ikke kunne blive forlænget. - 27 - han fik siden en stilling på cbs som ekstern lektor med ca. 100 timer pr. semester. lene graakjær lund har forklaret blandt andet, at hun siden maj 2014 har været hr-chef på ruc. hun er uddannet jurist og har tidligere været ansat i private virksomheder og på aarhus universitet. ruc er underlagt forskellige regelsæt, herunder vedrørende stillingsstrukturen, og forskellige cirkulærer. stillingsstrukturen gælder for alle universiteter. der findes en række hovedstillinger på universitet, herunder stillinger som lektor og professor. det bærende element for universitetet er forskning, formidling og undervisning, og det er disse opgaver, der skal varetages i hovedstillingerne. stillingerne som ekstern lektor og undervisningsassistent adskiller sig fra hinanden ved, at det alene er i stillingen som ekstern lektor, at man har forskningspligt. undervisningsassistenter supplerer de faste undervisere/hovedstillingerne på universitetet. undervisningsassistenter kan deltage i samme undervisning som fastansatte lektorer og professorer, men undervisning er kun en del af opgaverne for de fuldtidsansatte undervisere. alle kan søge de faste stillinger på universitetet, men der gælder forskellige krav til de forskellige stillinger. ved ansættelse som professor er der krav om omfanget af publiceringer, hvilket der ikke er ved undervisningsassistenter. man ansætter altid de bedst egnede til en stilling. ruc blander sig ikke i, om deltidsansatte undervisere har ansættelser andre steder. da hun blev hr-chef på ruc i 2014, indførte ruc nye administrative procedurer, der havde til formål at understøtte en bedre styring af, hvor lang tid de enkelte undervisere har været ansat. herved kan ruc bedre sikre, at man overholder reglerne om tidsbegrænset ansættelse. hun blev nærmere bekendt med sagen efter sommeren 2014. ruc’s ledelse drøftede, om sagsøgernes ansættelse kunne forlænges. på baggrund af stillingsindholdet, indholdet af stillingsopslagene og drøftelser med thyge enevoldsen vurderede man, at sagsøgerne havde haft for mange sammenlignelige stillinger på universitet til, at de kunne blive forlænget. ruc fandt, at stillingsindholdet var det samme, når man var undervisningsassistent og - 28 - videnskabelig assistent. hun mener også, at de vurderede, at stillingsindholdet i ansættelserne som ekstern lektor var det samme. at man valgte at ansætte sagsøgerne i en stilling som videnskabelig assistent skyldtes et ønske om at give dem nogle bedre vilkår, men stillingsindholdet var det samme, hvorfor de ikke kunne forlænges. der var et møde om sagen før mødet med djøf og dansk magisterforening (dm). mødet blev aftalt mellem hende og sagsøgerne, blandt andet fordi sagsøgerne ønskede at få en begrundelse for, at de ikke havde fået forlænget deres ansættelse. ruc havde under mødet henvist til reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse. siden rigsrevisionens beretning har ruc været særligt opmærksom på reglerne om tidsbegrænset ansættelse, herunder på, at man ikke må ansætte medarbejdere tidsbegrænset i forskellige stillinger, hvis det har karakter af omgåelse. ruc kunne ikke uden videre give sagsøgerne en fast stilling. det kunne alene ske efter opslag. mødet den 13. januar 2015 blev afholdt efter ønske fra dm og djøf og på baggrund af det tidligere møde med sagsøgerne. dm og djøf ville gerne høre nærmere til begrundelsen for, at sagsøgerne ikke var blevet forlænget som undervisningsassistenter. foreholdt det sidste afsnit i referatet af mødet (ekstrakt 2, side 38), forklarede hun, at djøf og dm på mødet gjorde gældende, at der var en sammenhæng mellem den manglende forlængelse og udtagelsen af stævning. hun afviste dette. ruc foretager ikke sådanne vurderinger, når de tager stilling til, om de kan forlænge en ansættelse. de vurderede alene, at ruc ikke længere havde mulighed for at forlænge sagsøgernes ansættelse. man kan have en fast ansættelse som studielektor på ruc, men det er begrænset af det, der er anført i stillingsstrukturen under punkt 7. ruc har enkelte fag, som opfylder kravene under punkt 7. der er tale om faste stillinger, som ved ledighed bliver slået op på normal vis. det er rigtigt, at thyge enevoldsen er ansat i en stilling som studielektor. hun kan ikke forklare, hvorfor han er det. han ville ikke kunne få en sådan stilling i dag. hun ved ikke, om han underviser for tiden. - 29 - foreholdt det afslag, som er gengivet på side 33 i ekstrakt 2, forklarede vidnet, at begrundelsen ikke er tilstrækkelig præcis, idet begrundelsen ikke var ansøgerens faglige forhold, men reglerne om tidsbegrænset ansættelse. hun blev ikke før under sagen bekendt med svaret fra sekretariatslederen på side 31 i ekstrakt 2. hun er ikke enig i det anførte om, at der ikke kan ske genansættelse med en anden titel eller et andet institut. det afhænger af stillingsindholdet. hun vidste ikke, at b havde søgt ansættelse på arbejdsliv, og at han der fik oplyst, at han ikke kunne få en stilling, fordi arbejdsliv have fået besked på at svare dette. mogens buch-hansen har forklaret blandt andet, at han er uddannet geograf. han blev færdig med sin ph.d i maj 1976. han blev headhuntet til ruc, umiddelbart efter han blev færdig med sin ph.d. der var på det tidspunkt ikke mange, der havde denne uddannelse. han blev ansat som adjunkt og senere som lektor, hvor han underviste på geografi- uddannelsen på overbygningen. han var fuldtidsansat lektor i mange år, hvor han både varetog forsknings- og undervisningsopgaver. som lektor er arbejdstiden fordelt med 50% undervisning, 40% forskning og 10% administration. i praksis brugte han nok omkring 37 timer om ugen på undervisning. forskning var således mest en fritidsaktivitet. efter at have været udstationeret i tanzania var han i perioden 2007-2011 tilknyttet sam.bas. han var med til at udvikle den internationale samfundsvidenskabelige basisuddannelse – også kendt som det internationale hus. der blev undervist efter den almindelige basisuddannelse, men på engelsk. han har arbejdet sammen med a og c. han kender b og d. i 4 år har han arbejdet sammen med a i samme hus. han var huskoordinator for den internationale samfundsvidenskabelige basisuddannelse. han havde ca. 475 timer på sam.bas. pr. semester i alle 4 år. det svarede nok til ca. halvdelen af hans timer. ved sam.bas. foregik der ikke forskning. det var ren undervisning. forskning var noget han gjorde på eget initiativ eller i forskningsgrupper. underviserne var dels faste lærere, dels deltidsansatte lærere. i vid udstrækning havde de et team af løst ansatte timelærere. mange af de fastansatte lærere vægrede sig ved at undervise på basisuddannelsen. de mente, at det var bedre at undervise på overbygningen. - 30 - fordelingen af opgaver foregik hvert semester ved, at studielederen fik en fordeling fra universitet, og denne timefordeling gav studielederen videre til huskoordinatorerne. som huskoordinator var det så hans opgave at komme med et forslag til, hvordan arbejdsopgaverne skulle fordeles. fordelingen skete på baggrund af de enkeltes interesseområder. der blev ikke lagt vægt på, hvilken stilling man havde. han var ikke bekendt med, at der i et cirkulære er fastsat forskellige forberedelsestider til de forskellige grupper. vidnets fornemmelse er, at fordelingen skete på samme måde i de andre huse, men han har kun været i det internationale hus. han blev mod sin vilje tvunget til at indgå en aftale om frivillig fratrædelse i 2014. henning salling olesen har forklaret blandt andet, at han er uddannet i litteraturvidenskab fra københavns universitet. han har været ansat på ruc siden 1973. i en periode har han været prorektor, ligesom han også har været konstitueret rektor. i mange år var der ansat færre faste lærere, end der egentlig var behov for, og derfor ansatte man deltidsansatte lærere til at dække undervisningsbehovet. da der kom nye regler, der blandt andet beskyttede de deltidsansatte, undersøgte ruc, hvordan man så kunne sikre, at man havde de nødvendige undervisere. han tog initiativ til at nedsætte arbejdsgruppen, som både a og c var medlem af. arbejdsgruppen skulle finde en løsning, som sikrede de nødvendige lærerkræfter, og som gav de deltidsansatte lærere bedre ansættelsesvilkår. arbejdsgruppen anbefalede, at der så vidt muligt skulle ske fastansættelse. det var vigtigt for ham, at der blev skabt en stabil løsning for de pågældende deltidsansatte. han husker ikke, om de deltidsansatte lærere var tilfredse med forslaget. han mener, at anbefalingen blev behandlet på et møde i samarbejdsudvalget, men ikke i akademisk råd. ved beslutningen om at opslå ledige stillinger som videnskabelig assistent indgik, at der var tale om undervisere, der havde været ansat i mange år. han husker ikke, om der var overvejelser i arbejdsgruppen om, hvad der skulle ske efter udløbet af de tidsbegrænsede stillinger som videnskabelig assistent. - 31 - stillingerne som deltidsundervisere var oprindeligt tiltænkt personer, som var på et tidligt stadium af deres karriere, og hvor det var mindre vigtigt, om man fik pension. det er typisk først efter et længere ansættelsesforløb, at det begynder at have betydning, om man får pension. basis-uddannelsen var bemandet med lærere fra flere forskellige institutter, som roterede mellem basis og overbygningen. de deltidsansatte var derimod som udgangspunkt fast knyttet til basisuddannelsen. elsebeth hofmeister har forklaret blandt andet, at hun i 1981 blev uddannet som sociolog. i 1997 blev hun ansat som undervisningsassistent på sam.bas. i 1999 fik hun bevilget midler til forskning og blev ansat på tech.sam i en stilling som forskningsadjunkt. som forskningsadjunkt brugte hun ca. halvdelen af sin tid på at forske, og ellers underviste hun på sam.bas i de områder, der hører til sociologi, og i metode, ligesom hun var projektvejleder. i 2003 blev hun ansat som ekstern lektor på tech.sam., hvor hun blev allokeret til sam.bas. her fortsatte hun som ekstern lektor til pensionering i 2013. hun var huskoordinator i 6 år. hun har i sin ansættelse arbejdet i 2 forskellige huse. hun har været i hus med a og c. hun har ikke været i samme hus som mogens buch hansen. hvert hus fik tildelt et antal timer, som dækkede undervisningen i det enkelte semester. timerne blev fordelt til husene af studielederen, så der var lige dele tid til de forskellige fag. den tid, der var sat af til den enkelte opgave, var inklusive forberedelsestid og afhang ikke af, hvem der skulle varetage opgaven. opgaverne blev da heller ikke fordelt efter, om man var fuldtids- eller deltidsansat. der kunne være flere eksterne end faste undervisere i et hus, og der var altid både eksterne og faste undervisere. grundelementet i huset var projektvejledning. projektvejledningen blev fordelt efter faglige kompetencer i de forskellige retninger. de andre opgaver (metode og klyngeundervisning) blev fordelt efter interesse. der blev ikke taget hensyn til, hvilken stilling man havde. forelæsning lå ikke i det enkelte hus, men blev varetaget centralt for flere huse. i alle årene var fremgangsmåden den samme. for arbejdet som huskoordinator fik hun 70 timer, og det kan godt passe, at hun tillige fik et tillæg på 5.000 kr. før skat. det er hendes indtryk, at der - 32 - ikke var forskel på, hvordan man gjorde det i de enkelte huse, blandt andet fordi huskoordinatorerne havde møder med studielederen, hvor tilrettelæggelsen af opgaverne blev drøftet. lonnie holm aabroe har forklaret blandt andet, at hun i januar 2015 var ansat som forhandlingskonsulent i dansk magisterforening. hun var ansat i videnenheden, som tog sig undervisnings- og forskningsområdet, og hun varetog kontakten til universiteterne. hun blev kontaktet af b, der ikke kunne forstå, at han og de andre sagsøgere ikke kunne blive fastansat i efteråret 2014. det førte til, at der blev aftalt et møde med ruc. dm havde set lignende forløb i andre sager, hvor medlemmer af dm ikke kunne blive genansat på ny, selvom den lokale leder ønskede det. foreholdt referatet af mødet den 13. januar 2015, ekstrakt 2, side 38, forklarede hun, at dm gjorde gældende, at sagsøgerne havde krav på at blive fastansat, da de havde været ansat i så mange midlertidige stillinger, men det var ruc ikke enig i. der blev ikke skrevet referat under mødet. det af ruc anførte blev ikke sagt under mødet, men er skrevet ind efter mødet. ruc anførte på mødet, at reglerne ikke var overtrådt. der var siden forligsdrøftelser samt drøftelser om mulighederne for at fastansætte sagsøgerne. thyge enevoldsen har forklaret blandt andet, at han har været ansat på ruc siden 1990. han er uddannet på københavns universitet, hvor han har skrevet en ph.d. om kulturgeografi. i 1990 fik han et lektorvikariat i et år. siden blev han ansat som ekstern lektor eller i et lektorvikariat, inden han i 2000 blev fastansat på ruc. i 2001 blev han studieleder. som studieleder er man formand for studienævnet og har ansvaret for at administrere uddannelsen. formelt er han ansat som studielektor. han underviser, herunder på forelæsningerne, når der er tid til det. hvert hus har ca. 100-120 studerende, som følger hinanden i 2-3 år. der er 4 danske huse og et internationalt hus. i hvert hus er der en huskoordinator. huskoordinatorerne varetager en - 33 - række opgaver for studielederen sammen med husets sekretær. er der problemer med f.eks. at fordele opgaver, kan huskoordinatoren gå til studielederen. han kender de fire sagsøgere. han har været med til at ansætte dem op gennem 00’erne. da han startede, var 3 af sagsøgerne ansat som undervisningsassistenter. hver september blev stillingerne som undervisningsassistent genopslået. ved ansættelsen blev der foretaget en faglig bedømmelse af hver ansøger, og stillingerne blev besat på denne baggrund. ved vurderingen blev der blandt andet lagt vægt på kendskab til ruc, undervisningsformerne på ruc og ansøgernes faglighed. som undervisningsassistent forventes det, at man har en kandidatuddannelse og en bred uddannelse, som gør det muligt at vejlede og undervise studerende inden for – og til tider lidt uden for – sit felt. hvis en ansøger f.eks. er sociolog, vil man således se på, om ansøgerens fag rækker ind over nogle af de andre fag, der udbydes på ruc. projektvejledning fylder meget på ruc, da projektarbejde udgør ca. halvdelen af de studerendes tid. for underviserne er tiden fordelt med ca. 1/3 til projektvejledning, 1/3 til undervisning og 1/3 til administration. han har altid haft kompetence til at ansætte undervisningsassistenter, mens kompetencen til at ansætte lektorer lå hos de enkelte institutter. da sagsøgerne blev ansat som eksterne lektorer, skete det – vist nok i 2003 – på baggrund af, at de fik deres kvalifikationer bedømt af et bedømmelsesudvalg. sagsøgerne havde i lang tid været ansat som undervisningsassistenter, og ansættelsen som ekstern lektor gav dem en lidt højere løn og mulighed for at få flere timer, ligesom det gav dem større pondus til f.eks. at varetage funktioner som medlem af nogle af de forskellige styregrupper, ligesom de kunne blive kursusansvarlige. c var tilknyttet styregruppen vedrørende planlægning, rum og ressourcer, mens d sad i styregruppen vedrørende økonomi. der var på et tidspunkt en diskussion mellem gruppen af deltidsansatte undervisere og rektor om de deltidsansattes ansættelsesvilkår. han vidste ikke, at der i den forbindelse blev nedsat en arbejdsgruppe om dette, og han husker ikke, at han har deltaget i en sådan arbejdsgruppe. - 34 - han kunne ikke selv uden videre tilbyde sagsøgerne fastansættelse, da han ikke kunne være sikker på, at han havde timer nok. der var ikke en pulje af timer, der fast skulle dækkes af deltidsansatte undervisere. timerne til de deltidsansatte undervisere blev i det væsentlige frigjort ved, at nogle af de faste undervisere havde orlov eller lignende. det lykkedes på et tidspunkt at skabe mulighed for, at der kunne slås 5 stillinger op som videnskabelig assistent. det var en god løsning, som gav mulighed for at ansætte sagsøgerne i en mere fast stilling. han fik et institut til at slå (oprindeligt) 4 stillinger op, idet han kunne love, at han havde timer nok på sam.bas. til at betale for ansættelsen. det var i den forbindelse, han mødte a. hun havde hidtil været ansat på et af institutterne, men i processen med at finde mere faste stillinger til de deltidsansatte undervisere, blev han spurgt af instituttet, om han kunne slå en stilling op ud over de 4, som han allerede var ved at slå op. der var 20 ansøgere til de 5 stillinger. når det i stillingsbeskrivelsen (ekstrakt 2, side 85) er anført, at det er en stilling som underviser, er det for at understrege, at det er en stilling på sam.bas. og ikke på instituttet. det er sekretariatslederen på instituttet, der har udarbejdet beskrivelsen, og han kan i dag ikke forklare det antal timer, der står på sedlen. han holdt seniorsamtaler med alle 5, lige efter de blev ansat. samtalerne handlede blandt andet om, hvad sagsøgerne havde af planer, og han gjorde dem opmærksom på, at der var tale om en tidsbegrænset stilling, og at han ikke kunne garantere dem ansættelse efter de tre år. han arbejdede på at få a knyttet til det internationale hus, for derved kunne han også give b mulighed for at fortsætte med at være huskoordinator. det var dog ikke givet, at det ville blive sådan. da ansættelsen udløb, slog han – som sædvanligt – undervisningsassistentstillinger op i september 2012. der var 59 ansøgere, og af dem ansatte han 12 undervisere, herunder de 4 sagsøgere. i modsætning til stillingerne som ekstern lektor indebærer ansættelsen som undervisningsassistent ikke et garanteret mindstetimetal. da ruc i foråret 2014 gennemførte en uddannelsesreform, som blandt andet indebar, at der manglede et helt semester på - 35 - sam.bas., var der kun ca. 1.500 timer til de deltidsansatte. det betød, at det var ikke alle, der fik timer i foråret 2014. da stillingerne som undervisningsassistent udløb, drøftede han mulighederne for at ansætte sagsøgerne på ny med hr-enheden. hr mente, at reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse var til hinder for dette, fordi stillingskategorierne var helt ens. han var ikke enig, navnlig da der efter hans opfattelse er stor forskel på at være undervisningsassistent og ekstern lektor. han ville meget gerne have ansat sagsøgerne på ny, navnlig da de i efteråret 2014 havde et meget stort undervisningsbehov, som skulle dækkes, men det kunne han ikke få lov til. resultatet blev, at de ikke blev ansat. han prøvede som det sidste at få dem ansat i 40 timer, men det blev også afvist. de opgaver, der er beskrevet i stillingsopslaget (ekstrakt 2, side 28), svarede til de opgaver, sagsøgerne havde. opslaget er et standardopslag. meningen med ansættelserne fra 2014 var at få undervisningsassistenter til projektvejledning og undervisning i grundkurser. i dag er undervisningsinstitutter dels nyuddannede kandidater med høje karakterer, der måske skal være ph.d., dels nyuddannede ph.d.’er der skal søge adjunktstillinger, men mangler undervisningserfaring. retsgrundlaget regelsættet er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen ”generelle rammer for ansættelser på et universitet” og i sagsøgernes sammenfattende processkriftet, som gengivet nedenfor under punkt ”2. regelgrundlaget”. det hedder i forslag nr. 214 af 29. marts 2001 til lov om gennemførelsen af deltidsdirektivet i bemærkningerne til § 4 blandt andet: ”for at sikre størst mulig parallelitet mellem de fagretlige og de civilretlige sanktioner foreslås en række sanktioner, hvis lønmodtagernes rettigheder efter loven krænkes. i stk. 2 foreslås det, at hvis lønmodtagerens rettigheder efter loven er krænkede, kan lønmodtageren få tilkendte en godtgørelse. de krænkede rettigheder kunne fx være størrelsen af lønnen, herunder pension og overarbejdsbetaling, men i øvrigt ethvert ansættelsesvilkår sammenlignet med en fuldtidsansat. - 36 - hvis den deltidsansattes løn uretmæssigt er lavere end en sammenlignelig fuldtidsansats, foreslås det i stk. 3, at den deltidsansatte har krav på forskellen. med løn menes alle løndele, herunder pensionsbidrag. i stk. 4 foreslås det, at den lønmodtager, som afskediges efter at have fremsat krav på ligebehandling i forhold til en sammenlignelig fuldtidsansat, har ret til en godtgørelse fra arbejdsgiveren. dette svarer til, hvad der allerede gælder på hovedparten af det overenskomstdækkede arbejdsmarked. …” det hedder i forslag nr. 202 af 27. marts 2003 til lov om tidsbegrænset ansættelse i bemærkningerne til § 5, stk. 2, blandt andet: ”undtagelsesbestemmelsen på dette særlige område er motiveret af, at det vurderes, at det for de konkrete ansættelsesforhold er vanskeligt at angive objektive begrundelser for forlængelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, fordi behovet for at kunne forlænge ansættelsesforholdene er begrundet i sektorens særlige karakter og struktur. det pågældende undervisningsområde er kendetegnet ved væsentlige udsving i søgningen til de enkelte uddannelser, fag og kurser. ligeledes er en betydelig del af den pågældende forskningsvirksomhed finansieret af private fonde og de statslige forskningsråd som midlertidige bevillinger. der er behov for at kunne bevare fleksibiliteten og dermed i et vist omfang at kunne forlænge tidsbegrænsede ansættelsesforhold. på linie med øvrige oecd-lande nødvendiggør hensynet til den videnskabelige konkurrence og hensynet til at bevare en dynamisk videnskabelig udviklingskultur på universiteterne, der er kendetegnet ved en høj specialiseringsgrad, at blandt andet en del af forskerne fortsat ansættes i tidsbegrænsede stillinger, der kan forlænges. af den årsag er det fundet mest hensigtsmæssigt at anvende direktivets mulighed for at fastsætte antallet af gange, et tidsbegrænset ansættelsesforhold kan fornys. denne implementeringsform antages endvidere at være enklere at administrere på disse områder. det foreslås derfor, at fornyelser af tidsbegrænsede ansættelser på dette område falder uden for betingelserne i stk. 1 om, at fornyelse kun kan ske, hvis der er en objektiv begrundelse herfor. til gengæld kan fornyelse kun ske op til 2 gange. …” det hedder i forslag til lov om tidsbegrænset ansættelse i bemærkningerne til § 8 blandt andet: ”i stk. 1 foreslås det, at lønmodtageren kan få en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren har krænket lønmodtagerens rettigheder efter loven. udmålingen af godtgørelsens størrelse afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. der kan være tale om ethvert ansættelsesvilkår sammenlignet med en fuldtidsansat, medmindre - 37 - der er en objektiv begrundelse for forskelsbehandlingen. det kunne fx være adgangen til særlige indkøbsordninger, muligheden for flextid eller kantineordning. det foreslås i stk. 2, at den tidsbegrænset ansatte har krav på forskellen, hvis lønnen uretmæssigt er lavere end en sammenlignelig tidsubegrænset ansats. med løn menes alle løndele, herunder eventuelle pensionsbidrag. i stk. 3 foreslås indsat en viktimiseringsbestemmelse. hvis lønmodtageren bliver afskediget, fordi han eller hun har rejst et krav i henhold til loven, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, der fastsættes ud fra omstændighederne i den konkrete sag. …” procedure parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. sagsøgerne har i deres sammenfattende processkrift blandt andet anført: ”1.om påstandene og deres beregning: den nedlagte påstand 1 for samtlige sagsøgere sigter mod at fastslå sagsøgernes ret til fortsat udbetaling af pensionsbidrag efter overgang til stillinger som undervisningsassistenter pr. 1. september 2012 og er baseret på deltidslovens § 4, stk. 3, subsidiært lov om tidsbegrænset ansættelse, § 8, stk. 2. påstand 1 er justeret med hensyn til den relevante periode blandt andet som følge af, at sagsøgerne efter indgivelse af stævningen blev afslået genansættelse og således alle er ophørt ved roskilde universitet. påstand 2 udgør for alle sagsøgerne krav på efterbetaling af pension på samme retsgrundlag.” herefter er sagsøgernes krav opgjort som 17,1 procent af deres løn som undervisningsassistent m.v., der er forfaldet mindre end 5 år efter udtagelse af stævning. det hedder i sagsøgernes processkrift videre: ”påstand 3 udgør for alle sagsøgere for så vidt angår kr. 100.000 den med stævningen nedlagte påstand om godtgørelse i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, § 8, stk. 1, for brud på princippet i samme lovs § 5, stk. 2, for så vidt angår kr. 100.000 sagsøgernes krav om godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, stk. 3, subsidiært § 8, stk. 1, knyttet til sagsøgtes beslutning om at nægte sagsøgerne fortsat ansættelse i efterårssemestret 2014. - 38 - 2. regelgrundlaget: 2.1 deltidsdirektivet - direktiv 97/81/ef: særlig beskyttelse af deltidsansattes rettigheder er fastlagt ved direktiv 97/81/ef af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af unice, ceep og efs. det er en følge af direktivet, at de nationale regeringer i eu senest den 20. januar 2000 skal have sikret gennemførelse af indholdet af rammeaftalen mellem unice, ceep og efs, som er optaget som bilag til direktivet. af rammeaftalens bestemmelser skal fremhæves: ”§ 3: definitioner i denne aftale forstås ved 1) »deltidsansat« en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat 2) »en sammenlignelig fuldtidsansat« en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder. hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der finder anvendelse, eller - hvis en sådan ikke foreligger - i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. § 4: princippet om ikke-forskelsbehandling 1. hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. 2. hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis. 3. gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne artikel defineres af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national ret, kollektive aftaler og praksis. 4. når det er berettiget af objektive grunde, kan medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, og/eller arbejdsmarkedets parter kan, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser såsom anciennitet, arbejdstid eller indtjening. betingelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår bør tages op til overvejelse med jævne mellemrum under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling som anført i § 4, stk. 1.” i relation til nærværende sag er det således centralt, at direktivet fastslår et princip om ikke-diskrimination af deltidsansatte i forhold til sammenlignelige fuldtidsansatte. 2.2 implementering i dansk ret – deltidsloven: - 39 - direktivet er blandt andet gennemført i dansk ret ved deltidsloven, jf. lbkg nr. 815 af 26. september 2002. ”§ 1 for lønmodtagere, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv 97/81/ef af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af unice, ceep og efs, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale af 9. januar 2001 om implementering af direktivet om deltidsarbejde, der er indgået mellem landsorganisationen i danmark og dansk arbejdsgiverforening, anvendelse, jf. dog § 2. stk.2. ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. stk.3. som bilag a til loven er aftrykt aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået den 9. januar 2001 mellem landsorganisationen i danmark og dansk arbejdsgiverforening, herefter kaldet aftalen.” i lovens § 2, stk. 1, der særligt omhandler lønmodtagere i statens tjeneste, er fastsat: ”§ 2 for lønmodtagere ansat i staten og folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1, nævnte rettigheder, anvendes bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale af 2. september 1999 om implementering af deltidsdirektivet, der er indgået mellem finansministeriet, statsansattes kartel, statstjenestemændenes centralorganisation ii, akademikernes centralorganisation, lærernes centralorganisation og overenskomstansattes centralorganisation, i stedet for aftalen. det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren. denne aftale er optrykt som bilag b til loven.” i den omhandlede implementeringsaftale, indgået den 2. september 1999, hedder det bl.a.: ”§ 1. rådets direktiv 97/81/ef af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af unice, ceep og efs, jf. bilag a, gælder inden for det område, der dækkes af aftaler og overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. § 2. deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, undtages fra rammeaftalens bestemmelser.” reguleringen følger i øvrigt efter aftalens § 1, rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af unice, ceep og efs, jf. bilag a til direktivet. - 40 - mens implementeringsaftalen ifølge § 1 alene regulerer det statslige overenskomst- og aftaledækkede ansættelsesområde, er det en følge af deltidslovens § 2, at implementeringsaftalen indholdsmæssigt også regulerer ansatte, der som sagsøger 1-4 er ansat på vilkår, der er eensidigt fastsat af finansministeriet (moderniseringsstyrelsen). i lovens § 3 er om sammenlignelige stillinger bestemt: ”§ 3 i de tilfælde, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, og hvor der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. stk.2. hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder for en deltidsansat, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.” med hensyn til følgerne af overtrædelse af diskriminationsforbuddet bestemmes i § 4, stk. 2 og 3: ”stk.2. en lønmodtager, hvis sag i medfør af stk. 1 ikke afgøres efter fagretlige regler, og hvis rettigheder efter loven er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. stk.3. en lønmodtager, hvis sag i medfør af stk. 1 ikke afgøres efter fagretlige regler, og hvis løn 8) i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fuldtidsansats, har krav på forskellen.” 2.3 direktiv om tidsbegrænset ansættelse, 1999/70/eøf: ved direktiv 1999/70/ef er rammeaftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer om tidsbegrænset ansættelse inkorporeret i eu- retten. rammeaftalen udstikker for det første nogle generelle arbejdsretlige principper og minimumsforskrifter for anvendelse af tidsbegrænset ansættelse. rammeaftalens formål er som fastlagt i § 1: ”formål (§ 1) formålet med nærværende rammeaftale er:
2. a)at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination
3. b)at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.” - 41 - § 4 fastslår nærmere om ikke-diskrimination: ”princippet om ikke-diskrimination (§ 4) 1. ansættelsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold. 2. hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis. 3. gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne artikel fastsættes af medlemsstaterne - efter høring af arbejdsmarkedets parter - og/eller af arbejdsmarkedets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. 4. bestemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold.” § 5 fastlår nærmere om værn mod misbrug ved flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold: ”bestemmelser om misbrug (§ 5) 1. for at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold fastsættes, medmindre der allerede findes tilsvarende retsregler, bestemmelser af medlemsstaterne - efter høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis - og/eller af arbejdsmarkedets parter, hvorved der tages hensyn til behovene inden for bestemte sektorer og/eller blandt bestemte kategorier af arbejdstagere og som regulerer et eller flere af følgende forhold:
4. a)objektive omstændigheder der kan begrunde en fornyelse af sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold
5. b)den maksimale samlede varighed af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller arbejdsforhold
6. c)antallet af gange sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold kan fornys. 2. medlemsstaterne - efter høring af arbejdsmarkedets parter - og/eller arbejdsmarkedets parter fastsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, under hvilke betingelser tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og ansættelsesforhold er at anse som:
7. a)"flere på hinanden følgende"
8. b)tidsubegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold” - 42 - fristen for national implementering af direktivets bestemmelser var fastsat til den 10. juli 2001. 2.4 implementering i dansk ret - lov om tidsbegrænset ansættelse: i overensstemmelse hermed er i lov om tidsbegrænset ansættelse fastsat følgende: ”§ 1. lovens formål er at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at anvende princippet om ikkeforskelsbehandling og at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold.” … §3 ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. stk.2. ved tidsbegrænset ansat forstås i denne lov en lønmodtager i et ansættelsesforhold, der er etableret direkte mellem lønmodtageren og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed. … stk.4. ved en sammenlignelig fastansat forstås i denne lov en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder. stk.5. hvis der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, og hvis der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.” om ikke-diskrimination er fastsat følgende: ”§ 4 ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er begrundet i objektive forhold. stk.2. princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder anvendes, hvor rettigheder optjenes eller erhverves i forhold til ansættelsestidens længde. - 43 - stk.3. hvis ret til særlige ansættelsesvilkår kræver en bestemt anciennitet, skal kravet være det samme for tidsbegrænset ansatte som for fastansatte, medmindre kravet om forskellig anciennitet er begrundet i objektive forhold.” om forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser er fastsat: ”§ 5 fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. dog undtagelsen i stk. 2 og bestemmelserne om åremålsansættelse i lov om tjenestemænd. det gælder f.eks. fornyelse, 1) der skyldes uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud, 2) der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller 3) der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindeligt bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter. stk.2. for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange. bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med undervisning ved frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt private gymnasier.” lovgiver har altså særligt på det af sagen omhandlede område udnyttet direktivets mulighed for at indføre en fast grænse, sådan at forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse under alle omstændigheder kun kan ske 2 gange. endelig er i lovens § 8 om følgerne af krænkelse af de af loven omhandlede rettigheder blandt andet fastsat: ”§ 8 en lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. stk.2. en lønmodtager, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fastansats, har krav på forskellen. …” loven trådte, på trods af den fastsatte implementeringsfrist, først i kraft den 1. juni 2003, men efter de specielle bemærkninger til lovforslaget i 2003 er forudsat, at ”loven finder anvendelse på løbende ansættelsesforhold og gælder derfor også for ansættelsesforhold, der er indgået inden lovens ikrafttræden”. det medfører at hver enkelt forlængelse, der finder sted efter direktivets, henholdsvis lovens ikrafttræden/virkningstidspunkt, skal bedømmes efter de i loven fastlagte - 44 - principper, for at sikre overholdelsen af direktivets forpligtelse til at sikre direktivets retstilstand. direktivet er ikke implementeret ved kollektiv overenskomst gældende på det statslige arbejdsmarked. 3. bemærkninger om faktum: 3.1 om sagsøgernes ansættelsesforløb: samtlige sagsøgere har, som det er beskrevet i stævningen, haft en mangeårig ansættelsesmæssig tilknytning til ruc, uden eller med få og små afbrydelser. fælles for alle sagsøgernes ansættelsesforløb er, at de i hvert fald fra 2001 (sagsøger 1), 1993 (sagsøger 2), 1996 (sagsøger 3) og 2000 (sagsøger 4) udelukkende eller i hvert fald i helt overvejende omfang har haft deres funktion knyttet til basisuddannelsen sam.bas (efter 2013 sam.bach), og at de der har været knyttet til uddannelsen ved løbende forlængede ansættelser som henholdsvis eksterne lektorer og undervisningsassistenter. fra 2009-2012 dog alle som videnskabelige assistenter. det var kendetegnende for sagsøgernes funktioner, at de kontinuert varetog fuldstændig samme typer af opgaver, herunder både undervisning, administrative opgaver og i et vist omfang også forskning, som de øvrige lærere, der var knyttet til uddannelsen, herunder fastansatte lærere i tidsubegrænsede ansættelser, adjunkter, lektorer og professorer. det var ligeledes kendetegnende, at de alle har varetaget relativt omfattende administrative og undervisningsmæssige opgaver i den lange ansættelsesperiode, således har sagsøger 1-3 fungeret som huskoordinatorer i kortere eller længere perioder, ligesom alle sagsøgere har haft opgaver som kursus- eller fagansvarlige i perioden. det var ligeledes kendetegnende, at sammensætningen af opgaver og ansvarsområder, som den enkelte sagsøger varetog, var upåvirket af de skiftende stillingsbetegnelser. det gælder også perioden, hvor de var ansat som videnskabelige assistenter fra 2009-12 inklusiv forlængelsen 1.-31. juli 2012. fælles for samtlige sagsøgere er tillige, at ingen af sagsøgerne sideløbende har haft hovedstillinger andet steds og at ansættelsen på ruc i skiftende stillingskategorier og på deltidsbasis derimod har udgjort den helt centrale del af sagsøgernes erhvervsmæssige virke i den samlede ansættelsesperiode, der for sagsøgerne har udgjort langt størsteparten af deres erhvervsaktive liv. 4. hovedanbringender: 4.1 ad påstand 1 og 2, deltidsloven, gøres i første række gælden- de: - at der ved undladelsen af at yde pensionsbidrag til sagsøgerne i den af påstandene omhandlede periode, foreligger en forskelsbehandling i strid med rammeaftalens § 4, stk. 1, - 45 - og herunder: - at sagsøgerne i relation til deltidsloven skal anses for deltidsansatte i den periode, de nedlagte påstande omfatter, jf. rammeaftalens § 3, stk. 1, - at sagsøgerne ikke kan anses for ”løst ansatte”, - at samtlige sagsøgeres ansættelsesforløb i øvrigt var kendetegnet ved, at der er tale om mangeårige ansættelsesforløb uden eller med få afbrydelser, - at sagsøgerne således igennem mange år kontinuert har varetaget de samme typer af opgaver, herunder både undervisning, administrative opgaver og i et vist omfang også forskning, som de fastansatte lærere ved sam.bas/sam.bach. - at sagsøgerne varetog opgaver som i hvert fald i et vist omfang lå uden for rammerne af de forudsætninger, der for de anvendte stillingstyper er fastlagt i stillingsstrukturen, - at ingen af sagsøgerne sideløbende har haft hovedstillinger andetsteds, - at ansættelsen på ruc i skiftende stillingskategorier og på deltidsbasis derimod har udgjort den helt centrale del af sagsøgernes erhvervsmæssige virke i perioden, - at sagsøgerne i de perioder, hvor de ikke modtog pensionsbidrag, herunder som undervisningsassistenter fra efterårssemesteret 2012, var udsat for diskrimination i strid med rammeaftalens artikel 4, stk. 1, i forhold til sammenlignelige fuldtidsansatte, - at stillinger som ekstern lektor, henholdsvis undervisningsassistent, i stillingsstrukturen er defineret som deltidsstillinger, - at fuldstændigt samme typer af opgaver ligeledes blev varetaget af lærere, der i henhold til akademikeroverenskomsten modtog pensionsbidrag, herunder både lektorer, professorer og adjunkter samt lærere ansat som videnskabelige assistenter, - at samme typer opgaver også i visse sammenhænge er blevet udøvet af ansatte i særlige stillinger, eksempelvis studielektorer og studieadjunkter, - at stillingskategorien videnskabelig assistent som den eneste af de, der er omhandlet af stillingsstrukturens beskrivelse af stillinger under adjunktniveau, ikke er defineret som en deltidsstilling, - at videnskabelige assistenter som eneste stillingskategori under adjunktniveau er tillagt ret til pensionsbidrag, - at der herved er bortset fra stillingskategorien phd-stipendiat, der er en uddannelsesstilling uden relevans for sammenligningen, - at sagsøgerne således forskelsbehandles i forhold til ansatte i andre stillingskategorier, herunder videnskabelige assistenter, der udførte samme arbejde, i strid med rammeaftalens § 4, stk.1, - at ansættelsen af sagsøgerne som videnskabelige assistenter i perioden fra 2009 til 2012 netop understreger, at denne ansættelsesform var anvendelig, herunder at sagsøgerne såvel som de opgaver de kontinuert har udført under hele ansættelsen ved sam.bas var forenelige med denne ansættelsesform, - at de lærere, der deltog i fordelingen af de samlede opgaver ved sam.bas, herunder videnskabelige assistenter, netop må anses for ansat i samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold som sagsøgerne i de perioder, hvor sagsøgerne var ansat som undervisningsassistenter, og at de var ”involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse”, jf. rammeaftalens § 3, stk. 1, nr. 2, - 46 - - at den 3-års begrænsning for ansættelse i stillingen som videnskabelig assistent, der følger af stillingsstrukturen, i den forbindelse er uden betydning, idet sagsøgte har pligt til i kraft af deltidsloven og det underliggende direktiv at undlade den forskelsbehandling af sagsøgerne, som åbenlyst er resultatet, når sagsøgerne, som det skete i sommeren 2012, uden grundlag i organisatoriske eller opgavemæssige ændringer arbitrært overførtes fra ansættelse som videnskabelige assistenter med pension til undervisningsassistenter uden ret til pension. det gøres således sammenfattende gældende: - at der i hvert fald i den af de nedlagte påstande omhandlede periode foreligger forskelsbehandling af sagsøgerne ved, at der ikke efter ansættelsen som videnskabelig assistent, er ydet pensionsbidrag på samme måde som for de øvrige lærere, knyttet til uddannelsen, som fastlagt i akademikeroverenskomstens § 10, og - at sagsøgerne som følge heraf har krav på anerkendelse af retten hertil (påstand 1) og krav på efterbetaling som opgjort i de nedlagte betalingspåstande, (påstand 2 for alle 4 sagsøgere) jf. princippet i deltidslovens § 4, stk. 3. særligt i relation til sagsøgtes påberåbelse af, at sagsøgernes krav på pension ikke kan bedømmes uden at tage højde for de af sagsøgte påberåbte forskelle i løn, jf. svarskriftet side 10 og den af sagsøger foretagne lønsammenligning, svarskriftets side 4, nederst, gør sagsøgerne gældende: i første række: - at princippet om ”pro rata temporis” (forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder), der så vidt muligt skal anvendes ved sammenligning af deltids- og fuldtidsansatte, indebærer, at vilkårene må bedømmes hver for sig, - at denne fremgangsmåde stemmer overens med, at effektiv betaling af krav på pensionsbidrag beskyttes i dansk ret, da den løn, der udbetales til lønmodtageren, og det pensionsbidrag, lønmodtageren har krav på at få indbetalt til en pensionsordning, er to forskellige lønelementer, som tjener forskellige formål, jf. u.2014.3363h. i anden række: - at sagsøgtes beregninger ikke er retvisende, da der ikke er taget højde for de automatisk reducerede ansættelsesperioder for undervisningsassistenter i sommerperioden, helligdage og undervisningsfri perioder mv., hvor de fastansatte, månedslønnede oppebærer fuld løn. 4.2 ad lov om tidsbegrænset ansættelse: - at sagsøgerne for så vidt angår perioden efter direktivets og lovens ikrafttræden har været udsat for mere end 2 forlængelser af ansættelsen i strid med implementeringslovens § 5, stk. 2, - 47 - - at fast ansættelse er undladt, uden at dette på nogen måde skyldes ændringer eller variationer i de underliggende opgaver, i sagsøgtes behov for at få løst disse opgaver eller organiseringen af arbejdet i øvrigt, - at det ved ansættelsen af sagsøgerne i stillinger som videnskabelige assistenter i perioden 2009-2012 blev understreget, at ansættelse i denne stillingskategori var fuldt forenelig med de opgaver og det arbejdskraftbehov, som skulle opfyldes hos sagsøgte, - at også denne ansættelse, uanset at sagsøgte havde valgt at tilbyde en anden ansættelsesform, i relation til spørgsmålet om mulighed for fortsat tidsbegrænset ansættelse, måtte anses for en forlængelse af samme ansættelsesforhold, - at sagsøgte derfor havde pligt til ved ønsket om fortsat at ansætte sagsøgerne til samme arbejde, da at ansætte dem i en fast stilling, - at den af staten ensidigt fastsatte tidsbegrænsning, jf. ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelsers notat af 28. juli 2013 om stillingsstruktur, hvorefter stillinger som videnskabelig assistent besættes for en periode af ind til 3 år uden mulighed for genansættelse, i hvert fald i den konkrete situation vil være stridende mod rådets direktiv 1999/70/ef, - at en sådan regel, der ikke blot forhindrer genansættelse i samme stillingstype, men også forhindrer overgang til fast ansættelse, må anses for stridende mod direktiv 1999/70/ef og lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. blandt andet princippet i ef-domstolens dom af 4. juni 2006 i sag c-212/04, når formålet med de fortsatte ansættelser har været at dække arbejdsgiverens faste og varige behov, - at de fortsatte serielle forlængelser løbende har givet sagsøgte adgang til – og formentlig haft som sit formål – på trods af det faste og varige behov løbende og uden varsel at ændre på ansættelsesvilkårene, blandt andet så der ikke efter 31. juli 2012 betales pensionsbidrag, - at sagsøgerne som følge af, at der var sket forlængelse ud over de 2 gange, som følger af lovens § 5, stk. 2, havde krav på også efter 31. juli 2012 at have været fortsat i samme ansættelsesform og på samme vilkår, altså ved tidsubegrænset ansættelse som videnskabelig assistent, - at ændringer heraf, forudsat at de var saglige, kun kunne være sket i respekt af ansættelsesforholdenes tidsvilkår, - at sagsøgerne derfor fortsat havde ret til også af den grund at oppebære pensionsbidrag, - at den manglende fortsatte ansættelse i stilling som videnskabelig assistent efter 31. juli 2012 således har medført et tab hos sagsøgerne som fastlagt i påstand 1 og 2, jf. princippet i lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, stk. 2, - at forlængelsen af de tidsbegrænsede ansættelser for alle sagsøgernes vedkommende ud over de i lovens § 5, stk. 2, fastsatte maksimale 2 gange medfører, at sagsøgerne endvidere har ret til en godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, stk. 1, der blandt andet i lyset af de meget lange ansættelsesforhold og de hertil knyttede lange opsigelsesvarsler, som sagsøgerne er berøvet ved sagsøgtes fremgangsmåde, bør fastsættes til kr. 100.000,00 som fastlagt i de nedlagte 3. påstande for samtlige sagsøgeres vedkommende. 4.2.1 tidspunkt for krænkelser af § 5, stk. 2: - 48 - med hensyn til, hvornår i sagsøgernes ansættelsesforløb, der er sket en krænkelse af princippet i lov om tidsbegrænset ansættelse bemærkes: bedømmelsen af spørgsmålet bør ske uafhængigt af de løbende skift i de af anvendte stillingstyper, da opgaver, indhold og formål med ansættelserne har været helt uændrede gennem mange år. sagsøgerne bestrider, at skift fra en stillingskategori til en anden løbende har været motiveret af relevante ændringer i opgaver, ansvar, organisation eller andet. for samtlige sagsøgeres vedkommende udgjorde ansættelserne som undervisningsassistenter fra 1. september 2012 til 31. august 2014 den 3. forlængelse i forhold til de eksterne lektorater knyttet til sam.bas, de alle var ansat i kontinuerligt frem til overgangen til ansættelsen som videnskabelige assistenter den 1. september 2009: - for sagsøger 1’s vedkommende det af ansættelsesbrev i bilag 6 omfattede 4-års lektorat, 402 t/semester, ekstrakt, bind 2, side 77+82, for sagsøger 2’s vedkommende det af ansættelsesbrev i bilag 8 omfattede lektorat, 360-420 t/semester, ekstrakt, bind 2, side 105-106, - for sagsøger 3’s vedkommende det af ansættelsesbrev i bilag 10 omfattede lektorat, 390-420 t/semester, ekstrakt, bind 2, side 122-127, - for sagsøger 4´s vedkommende det af ansættelsesbrev i bilag 8 omfattede lektorat, 390 t/semester, ekstrakt, bind 2, side 157. der var på tilsvarende måde tale om 4., 5. mv. forlængelse i relation til sagsøgernes tidsbegrænsede ansættelser forud herfor. 4.3 ad sagsøgernes krav i anledning af sagsøgtes afvisning af fortsat ansættelse, sommeren 2014: til støtte for de på vegne alle sagsøgere nedlagte påstande om godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, stk. 3 (påstand 4) gøres gældende: - at den manglende fortsættelse af sagsøgernes ansættelsesforhold ved starten af efterårssemestret 2014 både indebar en krænkelse af sagsøgernes rettigheder i strid med diskriminationsforbuddet i lov om tidsbegrænset ansættelse og tillige er udtryk for viktimisering, og herunder: - at baggrunden for sagsøgtes beslutning om ikke at forlænge sagsøgernes ansættelser – på trods af samtlige sagsøgeres meget betydelige erfaring - åbenbart var de krav, der var rejst på sagsøgernes vegne mod sagsøgte i juli 2013 (ekstraktens bind 2, side 4-17), og som er omfattet af stævningen i nærværende sag, - at det var disse krav – herunder konstateringen af, at reguleringen i lov om tidsbegrænset ansættelse var tilsidesat og at sagsøgerne for længst skulle og burde have været fastansat - der reelt motiverede beslutningen om ikke at forlænge sagsøgerne i deres hidtidige funktioner, - 49 - - at dette fremgår ganske tydeligt af både den fremlagte korrespondance i eftersommeren 2014 (bilag 25 og 27-29) og af referatet af den forhandling, der fandt sted 13. januar 2015 (bilag 31), - at denne fremgangsmåde strider mod diskriminationsforbuddet i lov om tidsbegrænset ansættelse, - at det for så vidt i den forbindelse er underordnet, om sagsøgerne har ret i de øvrige fremsatte krav, idet sagsøgte under alle omstændigheder var forpligtet til at lade sådanne uoverensstemmelser afgøre judicielt, - at sagsøgte på tidspunktet, hvor stillingerne blev slået op, for længst var orienteret om sagsøgernes krav, og på tidspunktet for de endelige afgørelser om afslag (bilag 26) på fortsat ansættelse, vidste, at stævning var udtaget i sagen, - at afgørelserne om ikke at forlænge sagsøgernes hidtidige ansættelse derfor må anses for sket, fordi sagsøgerne har rejst krav i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse (viktimisering), - at en allerede realiseret overskridelse af grænsen for (forlængelsen
9. af)flere på hinanden tidsbegrænsede ansættelsesforhold, som var gjort gældende over for sagsøgte, under ingen omstændigheder gør en afslutning af ansættelsesforholdene retmæssig, - at den i lov om tidsbegrænset ansættelse, § 5, stk. 2, angivne grænse, hvorefter tidsbegrænsede ansættelsesforhold i statslig eller statslig finansieret undervisnings- og forskningsvirksomhed kun kan forlænges 2 gange, under ingen omstændigheder legitimerer, at arbejdsgiveren, når det pågældende arbejde i øvrigt består, blot erstatter den ansatte med en anden medarbejder, - at der derimod, når grænsen for yderligere forlængelser efter § 5, stk. 2, er nået og arbejdet fortsat består, som udgangspunkt vil være pligt til at ansætte de(
10. n)pågældende i en fast stilling, - at en forståelse af bestemmelsen, hvorefter arbejdsgiveren efter udløbet af 2. forlængelse frit kan erstatte den pågældende medarbejder under henvisning til princippet i § 5, stk. 2, vil stride afgørende mod det beskyttelsesprincip, som søges fremmet ved lov om tidsbegrænset ansættelse og det underliggende direktiv, - at en sådan forståelse tværtimod ville medføre, at det ville blive umuligt at udbygge og fastholde en langvarig ansættelse for de mange tidsbegrænset ansatte ved universiteter mv., hvilket afgørende vil stride mod bestræbelserne på om muligt at fremme overgang til faste stillinger, jf. lovens § 6, stk. 1, - at en sådan forståelse af loven ikke på nogen måde medvirker til at forhindre misbrug, men tværtimod fremmer en ansættelsespraksis, hvor tidsbegrænset ansatte fastholdes i midlertidige ansættelsesforløb, der herefter muligvis kan gentages ved andre undervisningsinstitutioner, eller efter længere pauser. - at den manglende forlængelse af ansættelsen på baggrund heraf og særligt i lyset af, at der allerede inden efterårssemestret 2014 var realiseret en omgåelse af beskyttelsen i § 5, stk. 2, bør sidestilles med en afskedigelse af sagsøgerne i strid med beskyttelsen mod viktimisering, jf. lovens § 8, stk. 3, - at der for dette forhold tilkommer sagsøgerne en særskilt godtgørelse, hvis størrelse på baggrund af blandt andet, at sagsøgte derved har afbrudt sagsøgernes meget lange og kontinuerte ansættelsesforløb, bør udmåles til et beløb på kr. 100.000, - at der, hvis retten ikke finder at kunne henføre afbrydelsen af de mangeårige ansættelsesforløb til § 8, stk. 3, ved den manglende fornyelse af ansættelserne, subsidiært foreligger en selvstændig krænkelse af § 8, stk. 1, for hvilken, der - 50 - som følge af samme hensyn, der er påberåbt i relation til § 8, stk. 3, herunder at der foreligger viktimisering, bør udmåles en godtgørelse af tilsvarende størrelse. …” sagsøgte har i sit påstandsdokument blandt andet anført: ” anbringender 1. pensionskravet til støtte for frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne har haft stillinger, hvor der er betalt den aftalte løn, og denne løn har været uden pension. til gengæld har lønnen, jf. svarskriftet side 4-5, været højere, og der har derved ved timelønsberegningen været taget hensyn til, at der ikke af arbejdsgiver blev indbetalt til pension. man kan ikke både opnå en høj timeløn, og så derefter få tillagt pension til den i forvejen høje timeløn. allerede derfor skal sagsøgte frifindes for efterbetaling af pensionsbidrag. dertil kommer, at sagsøgernes ansættelsesforhold ikke er sammenlignelige med de i stillingsstrukturen (bilag
11. a)omtalte hovedstillinger (adjunkt, lektor og professor), der alle omfatter en forskningspligt, hvad sagsøgernes stillinger ikke gør, jf. herved faglig voldgiftskendelse af 15. august 2007 (ac mod finansministeriet, opmændene børge dahl, lene pagter kristensen og poul søgaard). det gøres endvidere gældende, at ansættelsesformen netop tillægges betydning ved vurderingen af, om to stillinger er sammenlignelige, jf. rammeaftalen om deltidsarbejde § 3, stk. 2, hvorefter ”en sammenlignelig fuldtidsansat” er en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder. det bestrides på den baggrund, at sagsøgernes stillinger som ”undervisningsassistent” og ”ekstern lektor” kan sammenlignes med stillingskategorierne ”videnskabelig assistent” og ”studieadjunkt/-lektor”. der er tale om forskellige stillingskategorier, som i henhold til stillingsstrukturen tjener forskellige formål og har forskellige ansættelsesvilkår. stillingkategorierne ”undervisningsassistent” og ”ekstern lektor” er stillinger, som er udformet navnlig med henblik på ansættelse af akademikere til undervisning som bibeskæftigelse og med hovedbeskæftigelse andetsteds, idet der både for undervisningsassistenter og eksterne lektorer er fastsat et maksimalt årligt timetal. stillingerne er endvidere karakteriseret ved, at arbejdstiden fastsættes semestervis efter universitetets aktuelle behov for undervisning. som stillingskategori adskiller de videnskabelige assistenter sig således væsentligt fra universitetets almindelige fuldtidsstillinger, og det er således ikke tilsigtet, at den ansatte alene - 51 - skulle kunne leve af indkomsten for disse stillingstyper. de til ansættelsen tilknyttede goder afspejler derfor dette, og for eksterne lektorer igennem den aftalte overenskomst. stillingskategorien ”videnskabelige assistent” er i henhold til stillingsstrukturen en tidsbegrænset stilling på en periode på indtil 3 år. genansættelse udover 3 år kan ikke finde sted. arbejdsopgaverne er forskning og/eller undervisning, idet en mindre del af arbejdstiden dog kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. arbejdsforpligtigelsen er aftalt på forhånd for aftaleperioden og kan være både fuldtid eller deltid. stillingskategorien ”videnskabelig assistent” kan derfor ikke betragtes som en sammenlignelig fuldtidsansættelse med stillingskategorierne ”undervisningsassistent” eller ”ekstern lektor”, idet ansættelsestypen er væsentlig forskellig. det gøres gældende, at ansættelsesvilkårene for undervisere på universiteterne afhænger af stillingskategorien og derfor ikke af, hvorvidt en stilling besættes på fuldtid eller deltid, henholdsvis om den besættes som tidsbegrænset eller fast stilling. det gøres gældende, at sagsøgerne ikke opfylder kvalifikationskravene til at kunne varetage en af de i stillingsstrukturen omtalte hovedstillinger. det gøres gældende, at de stillingskategorier, som sagsøgerne har varetaget, er baseret på, at de besættes af medarbejdere, som har anden fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse ved siden af, og at det er uden betydning for sagens afgørelse, om sagsøgerne de facto har haft anden beskæftigelse. det bestrides, at muligheden for tidsbegrænset ansættelse som videnskabelig assistent med ret til pension i en 3-årig periode - uden mulighed for forlængelse - kan begrunde, at sagsøgerne får ret til pension, når de ikke længere er ansat i en sådan stilling, idet ændringen i forhold til pensionsberettigelse ikke skyldes ændring i sagsøgernes status som henholdsvis tidsbegrænset og deltidsansatte, men skyldes ændringen i stillingskategori og den dertil knyttede overenskomst. det gøres således sammenfattende gældende, at der slet ikke kan konstateres en forskelsbehandling, der udelukkende er begrundet i sagsøgernes deltidsansættelse, jf. rammeaftalen om deltid § 4, eller udelukkende er begrundet i sagsøgernes tidsbegrænsede ansættelse, jf. loven om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1. subsidiært gøres det gældende, at selv hvis sagsøgernes stillinger måtte kunne sammenlignes med pensionsgivende stillinger, er det ikke nok til at konstatere forskelsbehandling, at sagsøgerne er ansat uden ret til pension, idet det afgørende er, at sagsøgernes samlede vederlæggelse ikke er mindre fordelagtig end i de sammenlignelige stillinger. med hensyn til den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgernes krav bestrides det, at pensionsbidrag kan medregnes fuldt ud, uden at tage højde for, at grundlønnen til timelønnede undervisere er væsentlig højere end for fastansatte, jf. u2013.448h, hvorved der allerede er kompenseret for den manglende pensionsbetaling. - 52 - det gøres videre gældende, at timelønnen, der gælder for timelønnede naturligvis, er med tillæg af feriepenge, og der er således kompenseret for betydningen af ferie. det bestrides således, at sagsøgerne både har ret til den høje løn som undervisningsassistent/ekstern lektor og pensionen som videnskabelig assistent. at der som anført af sagsøger skal ske en sammenligning punkt for punkt, forstået således, at der oveni enhver løn skal beregnes pension, må afvises. vederlæggelse må ses under et, og den kan være i form af løn eller opdelt i løn og pension, men man kan ikke, som sagsøger hævder, kræve enhver løn tillagt pension. endelig gøres det gældende, at pensionskrav for perioder, hvor sagsøgerne var ansat som eksterne lektorer, ikke kan gøres gældende under nærværende sag, men skal behandles ved faglig voldgift. 1. godtgørelse for brud på lov om tidsbegrænset ansættelse det bestrides, at der for nogen af sagsøgerne er foretaget fornyelser af tidsbegrænsede ansættelser i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 5, stk. 2. det gøres i den forbindelse gældende, at alene fornyelser, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden 1. juni 2003, kan tillægges betydning ved vurdering af, om § 5, stk. 2 er overtrådt. det gøres endvidere gældende, at der alene foreligger ”fornyelse” af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelser, såfremt der er tale om ansættelser i stillinger inden for samme stillingskategori og med samme stillingsindhold. såfremt retten måtte nå frem til, at der er foretaget fornyelser af tidsbegrænsede ansættelser udover det i § 5, stk. 2 tilladte, gøres det gældende, at der ikke skal betales godtgørelse, eller at der alene skal betales en mindre godtgørelse, da der foreligger undskyldende omstændigheder. det gøres således gældende, at de foretagne fornyelser af sagsøgernes tidsbegrænsede ansættelser er sket for at imødekomme sagsøgernes ønske om fortsat ansættelse på ruc og dermed ikke mindst i sagsøgernes interesse. såfremt retten måtte finde, at betingelserne for at kræve godtgørelse er opfyldt, gøres det gældende at denne i overensstemmelse med retspraksis maksimalt kan udmåles til kr. 15.000,- pr. sagsøger. 2. victimisering i forhold til sagsøgerne fremsatte krav vedr. victimiseringsbestemmelsen i lov om tidsbegrænset ansættelse § 8 stk. 3 gøres det gældende, at påstandene om victimisering forudsætter, at der er sket en ulovlig forskelsbehandling, og det er som nævnt ikke tilfældet. dertil kommer, at de 4 sagsøgere ikke har været udsat for en behandling omfattet af lovens § 8, stk. 3, hvilket også fremgår af sagsøgtes redegørelse i bilag 31.” - 53 - landsrettens begrundelse og resultat landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgerne alle i en længere årrække har været tilknyttet ruc som undervisere og med arbejdssted udelukkende eller i helt overvejende omfang på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. undervisningen på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse skete i ”huse” med typisk 100-120 studerende og 6-9 undervisere. efter stillingsstrukturen for universiteter kunne disse undervisere enten – som sagsøgerne – være løst- og deltidsansat som ekstern lektor, videnskabelig assistent eller undervisningsassistent (d-vip) eller fast- og fuldtidsansat som professor, lektor eller adjunkt (f-vip). sidstnævnte gruppe var organisatorisk tilknyttet institutterne på universitetets overbygning, men blev herfra allokeret til basisuddannelserne med et timetal op til ca. halvdelen af deres samlede arbejdstid. efter antal var de fleste undervisere på basisuddannelserne d-vip’er. ruc opstillede for de enkelte huse et måltal for antallet af arbejdstimer for underviserne i alt, og der blev herefter allokeret et antal undervisere med et samlet timetal, der kunne rummes indenfor måltallet. en af disse undervisere fungerede som huskoordinator med henblik på at fastlægge de enkelte underviseres nærmere timetal efter fordeling af disse timer på møder, kurser, projektvejledning, eksamen mv. ved fordelingen af opgaver i de enkelte huse blev der taget stilling til, at underviserne kunne dække de relevante fagområder m.v., mens det ikke var afgørende, hvilken placering underviseren havde i stillingsstrukturen og herunder navnlig, om pågældende var d-vip eller f-vip. denne form for organisation af basisuddannelsen afspejlede muligvis også universitetets historiske idegrundlag. sagsøgerne har anført, at de uanset deres placering i stillingsstrukturen for universiteter har udført fuldstændig samme typer af opgaver, herunder også som huskoordinator, kursus- eller fagansvarlige. sammensætningen af opgaver og ansvarsområder, som den enkelte sagsøger varetog, var upåvirket af de skiftende stillingsbete