sø- og handelsrettens dombog

- abj udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 14. november 2000 blev af retten i sagen p-0044-97 sven horsten mod 1) sven horstens konkursbo (advokat jørgen b. elmer) biint. 1) edvard holme (advokat jesper kobbernagel) 2) børge og bjarne michelsen (advokat jesper kobbernagel) afsagt sålydende d o m: sagen angår prøvelse af fordringer i konkursboet sven horsten (k 1333/94-c). påstande: sagsøgeren, sven horsten, har nedlagt påstand om, at boet og biintervenienterne skal anerkende, at gældbog nr. 5 og 12 nedsættes til kr. 0, subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det omtvistede kr. 124.618,62. - 2 - boet, sven horsten under konkurs, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at de af boet foretagne indstillinger vedrørende gældbog nr. 5 og gældbog nr. 12, skal stå ved magt og dermed udgøre resultatet af fordringsprøvelsen. gældbog nr. 5 er indstillet godkendt som kli- entkontokrav med kr. 76.083,33 og gældbog nr. 12 er indstillet godkendt som klientkontokrav med kr. 55.762,15. boets frifindelsespåstand er begrundet i, at sagsøgeren efter boets opfattelse burde have sagsøgt anmelderne, og at boet således ikke burde have været part i sagen. biintervenienterne udtalte sig til støtte for boets subsidiære påstand. sagens omstændigheder: sagsøgeren, der drev selvstændig virksomhed som advokat, blev den 23. november 1994 erklæret konkurs ved sø- og handelsrettens skifteafdeling. som kurator beskikkedes advokat jørgen b. elmer. i forbindelse med prøvelsen af de anmeldte fordringer indstillede kurator to fordringer til godkendelse som simpelt krav for henholdsvis kr. 56.806,00 og kr. 76.083,33. der var for begge fordringers vedkommende tale om påståede uberettigede salærdebiteringer på sagsø- gerens klientkonto. sagsøgeren har anfægtet disse indstillinger, idet det er sagsøgerens opfattelse, at han - helt eller delvis - har været berettiget til at foretage de pågældende salærdebiteringer. sagsøgeren har derfor den 21. november 1997 udtaget stævning mod boet. boet protesterede mod sagsanlægget, da det fandt, at det ikke var rette sagsøgte, idet sagen burde have været rejst overfor anmelderne i boet. ved kendelse af 5. oktober 1998 forkastede skifteretten en af boet fremsat afvisningspåstand, idet det udtaltes, at sagsøgeren var be- rettiget til at rejse indsigelse mod kurators indstilling ved anlæggelse af sag mod boet. herefter procestilvarslede boet anmelderne børge og bjarne michelsen samt edvard holme, hvorefter det den 7. april 1999 ved kendelse blev bestemt, at de kunne indtræde som biintervenienter. sagsøgeren var advokat for brødrene bjarne og børge michelsen i flere sager. - 3 - af sagsøgerens processkrift ii af 11. august 1999 side 3, 4, og 5 fremgår sagsøgerens opgørelse af salærkrav for børge og bjarne michelsen: "... 1. 40.196, tommy og henning hansens overfald af børge michelsen. i 1989 overfaldt tommy og henning hansen børge michelsen. under straffesagen var jeg advokat for børge michelsen og mit salær herfor blev betalt af det offentlige. derudover behandlede jeg børge michelsens erstatningskrav:.." ... - brev af 24. oktober 1989 fra mig til glostrup politi. - ansøgning til nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser - brev af 10. september 1990 til nævnet vedrørende er statning til ofre for forbrydelser - brev af 11. s.m. fra mig til børge michelsen - brev af 19. s.m. fra nævnet til mig - brev af 24. s.m. fra mig til børge michelsen - brev af 9. oktober fra mig til børge michelsen - brev af 22. s.m. fra revisionsfirmaet stig l. møller aps - brev af 26. s.m. fra mig til nævnet - brev af 21. november fra nævnet til mig - brev af 28. s.m. fra mig til børge michelsen salær kr. 4.000,00 2. 40.213, overfald på børge michelsen den 18. august 1989. ... - brev af 28. august 1989 fra børge michelsen til mig - kopi af skadeseddel af 18. s.m. - brev af 30. s.m. fra mig til københavns politi - brev af 4. oktober fra politidirektøren i københavn til mig + bilag. salær kr. 1.700,00 3. 40.473, tilsigelse af 14. august 1990. ... - 4 - - tilsigelse af 14. august 1990 til bjarne og børge michelsen - brev af 15. s.m. fra børge michelsen til mig - kopi af skadeseddel af 14. s.m. vedrørende børge michelsen - kopi af brev af 16 s.m. fra mig til bjarne og børge michelsen salær kr. 1.700,00 4. 40.333, sag om overtrædelse af straffelovens ⌡ 265. ... - brev af 13. februar 1990 fra københavn politi til bjarne og børge michelsen - tilsigelse af 23. s.m. fra københavn politi til bjarne og børge michelsen - brev af 1. marts 1990 fra børge michelsen til mig - notat af 7. marts 1990 udarbejdet af mig salær kr. 2.250,00 5. 40.524, sag om bødeforlæg. ... - brev af 7. marts 1991 fra bjarne og børge michelsen til mig - tilsigelse af samme dato - brev af 21. marts 1991 fra bjarne og børge michelsen til mig - brev af 15. april + bilag fra kriminalpolitiet i kø benhavn til mig - anklageskrift, tilsigelse af 16. s.m. til bjarne mic helsen - tilsigelse af samme dato til bjarne michelsen salær kr. 1.750,00 6. 40.534, urigtig førelse af kørebogen. ... - brev af 27. november 1990 fra børge michelsen til mig - brev af 16. december 1991 til lokalnævnet for køben havns politikreds - tilsigelse af 23. november 1990 til børge michelsen - 5 - - politirapporter salær kr. 4.250,00 7. 40.726, ransagning den 4. oktober 1991. ... - brev af 16. oktober 1991 fra mig til københavn politi - brev af 17. s.m. fra mig til bjarne og børge michelsen - brev af 13. december fra mig til københavns politi - brev af samme dato fra mig til bjarne og børge michel sen - brev af 27. marts 1992 fra københavns politi til mig - tilsigelse af 8. maj 1992 til børge michelsen - tilsigelse af samme dato til bjarne michelsen. - brev af 11. maj s.m. fra bjarne og børge michelsen til mig - brev af 12. maj s.m. fra bjarne og børge michelsen salær kr. 5.200,00 8. 40.726, sager om overtrædelse af hyrevognsloven. ... - brev af 19. november 1990 fra bjarne og børge michel sen til mig + bilag - tilsigelse af 5. december 1990 til københavns politi til bjarne michelsen - brev af 7. juni 1991 fra mig til københavns byrets 5. afdeling - brev af samme dato fra mig til bjarne og børge michel sen - brev af 10. s.m. fra mig til bjarne og børge michelsen - brev af 30. juli 1991 fra fra mig til bjarne og børge michelsen - brev af 26. august 1991 fra børge michelsen - tilsigelse af 22.juli 1991 til børge michelsen - brev af 5. september 1991 fra mig til københavns by rets 7. afdeling - kvittering af 26. august 1991 fra københavns politis færdselsafdeling - brev af 4. oktober 1991 fra mig til bjarne og børge michelsen - brev af 7. oktober 1991 fra revisionsselskabet stig - 6 - l. møller til københavns politi med bilag - brev af 9. oktober 1991 fra revisionsselskabet stig l. møller til bjarne michelsen - udateret brev fra bjarne og børge michelsen til mig - brev af 11. oktober 1991 fra mig til bjarne og børge michelsen - bødeforlæg af 24. januar 1991 til børge michelsen - anklageskrift til børge michelsen - brev af 5. november 1991 fra børge michelsen til mig + bilag. - tilsigelse af 26. s.m. fra københavns politi til bjar ne michelsen - brev af 26. s.m. fra mig til københavns politi - brev af 11. december 1991 fra bjarne michelsen til mig + bilag - udateret brev fra bjarne og børge michelsen til mig + bilag - udateret brev fra bjarne og børge michelsen + bilag - brev af 30. januar 1992 fra mig til bjarne michelsen - brev af 3. marts 1992 fra københavns politi til bjarne michelsen - brev af 16. marts fra mig til københavns politi - brev af 24. s.m. fra mig til københavns byrets 5. af deling salær kr. 9.500,00 9. 40.808, inddragelse af børge michelsens hyrevognsbevilling. ... - brev af 21. februar fra bjarne og børge michelsen til mig - brev af 20. s.m. fra storkøbenhavns hyrevognskontor til bjarne michelsen - brev af samme dato til børge michelsen - kvittering af 2. marts 1992 udfærdiget af københavns politi - brev af 4. marts 1992 udfærdiget af københavns politi - brev af samme dato fra mig til bjarne og børge michel sen - 7 - - brev af 16. marts 1992 fra storkøbenhavns hyrevogns kontor til mig + bilag - brev af 27. april 1992 fra bjarne og børge michelsen til mig + bilag salær kr. 7.500,00 10. 40.860, de klippede plader. ... - kvittering af 16. maj 1992 fra københavns politi, færdselsafdelingen, påført brev fra børge michelsen til mig. - udateret brev fra børge michelsen til mig - brev af 24. maj 1992 fra bjarne og børge michelsen til mig - notat af 29. s.m. udfærdiget af min sekretær med ud kast til brev af sammen dato til børge michelsen salær kr. 1.750,00 11. 41.072,

1. a)overtrædelse af forbud. - brev af 9. juni fra bjarne og børge michelsen til mig - tilsigelse af 4. s.m. fra københavns politi til bjarne michelsen - tilsigelse af samme dato fra københavns politi til børge michelsen 41.072,
2. b)anholdelse den 16. februar 1993. - brev af 17. februar 1993 fra bjarne michelsen til mig - skadeseddel af samme dato fra hvidovre hospital vedrø rende bjarne michelsen - brev af 19. s.m. fra københavns politi til børge mic helsen - brev af 23. s.m. fra mig til københavns politi - notat af 24. s.m. udfærdiget af min sekretær salær kr. 2.250,00 sagsøgeren har udleveret sag 12 "sag om erstatning for nedrivning af haveforeningshus" til kurator, og sagen er herefter bortkommet, hvilket er ubestridt af parterne. sagsøgeren førte sagen i byretten, og klienterne fik delvist medhold. sagsøgeren frarådede ved skrivelse af 28. januar 1991 til bjarne og børge michelsen, at dommen blev anket. dommen - 8 - blev alligevel anket, og sagen blev berammet til behandling i østre landsret den 25. november 1994, hvilket var 2 dage efter, at sagsøgeren gik konkurs. sagsøgeren har skønsmæssigt ansat salæret til kr. 45.000,00. i processkrift ii af 11. august 1999 side 6 fortsættes salæropgørelsen: "... 13. dertil kom salær for de selvstændige sager, som jfr. ovenfor - lå i sagen om det nedrevne haveforeningshus. disse salærer sættes skønsmæssigt til kr. 15.000,00 mine salærer udgør således i alt kr. 101.900,00 det fremgår af mit bogholderi, at jeg har afholdt følgende udgifter: 1. retsafgift til københavns byret kr. 3.290,00 2. optagelsesgebyr kr. 620,00 3. retsafgift til østre landsret kr. 1.880,00 4. retsbogsudskrifter kr. 200,00 5. dansk ejendomsmæglerforening kr. 625,00 6. fotos kr. 23,85 7. østre landsret, udskrifter m.v. kr. 480,00 i alt kr. 7.118,85 det fremgår af bilag 4, at jeg i alt har modtaget kr. 100.381,00 tilskrevne renter kr. 1.008,56 kr. 101.389,56 på konkursdagen indestod der på min salærkonto kr. 8.271,71 til rest kr. 93.107,85 udgifter og salærer udgør som foran- nævnt kr. 109.018,85 boet har således et tilgodehavende på kr. 15.911,00 ..." - 9 - sagsøger var ligeledes advokat for edvard holme i sager for selskabet vimmel 31 af 30. december 1982 aps samt for edvard holme personligt. af processkrift ii af 11. august 1999 side 7, 8 og 9 fremgår sagsøgers opgørelse af salærkrav mod edvard holme: "... 14. 38.662, nesa a/s. ... - brev af 27. april 1987 fra edvard holme til mig - brev af 21. maj 1985 fra nesa a/s til lis holme - brev af 23. s.m. fra lis holme til mig - brev af 29. s.m. fra mig til ballerup rets 3. afdeling - udskrift af dombogen salær kr. 1.750,00 15. 83.665, olaf sørensen a/s. ... - stævning af 26. april 1984 udtaget af advokat jens gregersen - brev af 22. februar 1985 fra mig til lis og edvard holme - brev af 18. marts fra edvard holme til mig - udskrift af retsbogen fra ballerup rets 3. afdeling salær kr. 2.500,00 16. 38.770, revisor per sleimann. ... - stævning af 15. juni 1984 udtaget af advokatfirmaet brandt ohlhoff & bonde - brev af 1.november fra edvard holme til mig - kopi af svarskrift udarbejdet af mig, dateret den 18. december - udskrift af ballerup rets 3. afdeling salær kr. 1.500,00 - 10 - 17. 39.549, opløsning af holme trading aps. ... - brev af 2. februar 1987 fra sø- og handelsretten til lis holme-sørensen - brev af 3. november fra mig til sø- og handelsretten - brev af 7. juni fra sø- og handelsretten - brev af 15. april s.å. fra mig til sø- og handelsret ten - udskrift af sø- og handelsrettens skifteprotokol salær kr. 2.500,00 18. 40.717, de forfalskede breve. ... - brev af 25. september 1991 fra hofman-bang & boutard a/s til mig - brev af samme dato fra edvard holme til mig - brev af 6. oktober fra edvard holme til mig - brev af 21. oktober fra mig til politimesteren i mid delfart - brev af samme dato fra mig til edvard holme - brev af 22. oktober fra politimesteren i middelfart til mig - brev af 28. s.m. fra mig til edvard holme - brev af samme dato fra mig til statsadvokaten for fyn - brev af 13. november fra statsadvokaten for fyn til mig - brev af 15. s.m. fra mig til rigsadvokaten - brev af samme dato fra mig til edvard holme - brev af 16 s.m. fra edvard holme til mig - brev af 19. s.m. fra rigsadvokaten til mig - brev af 20. s.m. fra mig til rigsadvokaten - brev af samme dato fra mig til edvard holme - brev af 20. december fra rigsadvokaten til mig - brev af 27. 1997 fra mig til edvard holme salær kr. 7.500,00 - 11 - ..." sagsøgeren indtrådte i "sag 19 - sagen om herlev osteforretning" i oktober 1983. østre landsret afsagde dom den 14. oktober 1992, hvorefter sagsøgeren ankede sagen til højesteret. da sagsøgeren gik konkurs, var sagen fortsat under forberedelse i højesteret. sagsøgeren har i processkrift ii af 11. august 1999 side 8 følgende redegørelse for tidsforbrug i sagen: "... dato mødets start varighed/timer 25. oktober 1983 12.00 1 21. november + kaastrup larsen 12.30 2 16. januar 1984 16.10 2 13. september 16.10 2 26. februar 1985 17.15 2 29. marts 17.00 2 10. april 17.00 2 9. oktober 13.00 1 17. februar 1986 16.30 2 20. februar 16.30 2 24. februar 16.30 2 10. juli 16.30 2 9. februar 1987 16.15 2 11. februar 16.15 2 17. februar 16.15 2 2. marts 16.15 2 11. juni 16.30 1 25. august + jørgen pedersen 16.30 3 2. september 16.30 2 27. januar 1988 16.30 2 12. februar 16.30 2 12. februar 1991 16.30 2 - 12 - 4. oktober 14.00 2 16. januar 14.00 3 17. januar 12.30 2 25. januar 14.00 2 19. oktober 15.30 ½ _______________________________________________ 27 møder 51½ da jeg ikke er i besiddelse af min sag, har jeg ikke haft mulighed for på grundlag af mine notater at se, hvor mange møder jeg har haft med edvard holme. jeg har derfor gennemgået mine dagbøger for de pågældende år, og jeg har i hvert fald haft de ovennævnte 27 møder med edvard holme med en skønsmæssig varighed på 51½ time. mit sædvanlige timehonorar var kr. 1.250,- hvilket svarer til kr. 64.275,00 dertil kommer, at sagen blev domsforhandlet den 19. - 24. januar 1992, og den 27.- 29. samme måned. domsforhandlingen lagde således beslag på 6 retsdage og mit sædvanlige honorar pr. retsdag var kr. 12.500, hvilket svarer til kr. 72.500,00 ... salær kr. 130.000,00 salær i alt kr. 145.000,00 ..." boets opgørelse af gældbog nr. 5 af kontoudtog af 30. november 1994 vedrørende edvard holme fremgår bla.: "... dato bilag tekst bevægelse saldo -------- ------ ------ ---------- ----- ... 28.10.92 0 salær 100000.00 ... ... - 13 - 09.11.92 0 salær 30000.00 ... ... 04.10.93 0 ultimo saldo - 6083.00 ..." det samlede salær samt kontoens ultimosaldo udgør kr. 136.083,00 det af boet anerkendte salær udgør incl. moms kr. 60.000,00 anmeldt og anerkendt i boet kr. 76.083,33 boets opgørelse af gældbog nr. 12: af kontoudtog af 30. november 1994 side 1 vedrørende bjarne michelsen fremgår bla.: "... dato bilag tekst bevægelse saldo -------- ------ ------ ---------- ----- primo saldo .00 ... 07.06.89 0 de indbetalt - 5000.00 ... ... 24.01.90 0 de indbetalt - 10000.00 ... .... 06.12.90 0 politimesteren i glostrup indb. - 26311.38 ... ... 01.05.91 0 advokat axel hagdrup indb. - 59069.62 ... ..." de samlede indbetalinger beløber sig til kr. 100.381,00 - afholdte udlæg 7.118,85 - rimeligt salær excl. moms 30.000,00 - 14 - - moms af salær 7.500,00 anmeldt og anerkendt i boet 55.762,15 under sagen enedes parterne om opgørelsen af afholdte udlæg, hvorfor gældbog nr. 12 derfor blev opgjort kr. 1.043,85 lavere end det oprindeligt anmeldte. forklaringer: sven horsten har vedrørende kontoudtog af 30. november 1994 postering af 29.05.85 forklaret, at "salær, nesa kr. 915,00" dækkede salær incl. moms. han fandt, efter et skøn, at dette salær havde været for lavt, hvorfor han i opgørelsen af salærkrav i processkrift ii af 14. august 1999 (herefter processkrift
3. ii)under pkt. 14. opgjorde salæret til kr. 1.750,00 incl. moms. med samme begrundelse havde han ændret salæret posteret under 11.04.85 "salær, olaf sørensen" fra kr. 1.520,- incl. moms til kr. 2.500,00. om postering 19.06.89 "salær kr. 2.500,-" oplyste han, at der formentligt var tale om en á conto debitering til sagen om herlev osteforretning, samt at postering 04.12.90 "salær kr. 24.400,-" vedrørte en patentsag, som ikke var omtvistet. postering 31.10.92 "salær kr. 2.000" dækkede formentligt ligeledes et á conto salær. sagsøgeren forklarede, at han kunne se, at der stod penge på kontoen, og derfor debiterede han salær. vedrørende postering 28.10.92 "salær kr. 100.000,-" forklarede han, at det - sammen med postering 09.11.92 "salær kr. 30.000,-" var salær i sagen vedrørende herlev osteforretning. han kunne ikke huske, hvorfor salæret var debiteret over to gange. han var sikker på, at han aldrig havde sendt nogen afregning til klienten. vedrørende bjarne og børge michelsens klientkonto, kontoudtog af 30. november 1994, forklarede sagsøgeren, at postering 06.06.90 "salær, overfaldssag kr. 2.928,-" vedrørte erstatningssagen, som udløb af den i processkrift ii under pkt. 1 nævnte overfaldssag, idet retten havde henvist erstatningskravet til selvstændig behandling. i straffesagen var sagsøgeren beskikket som bistandsadvokat og modtog herfor salær fra det offentlige. det beløb, der fremgår af processkrift ii pkt. 1, var ekstra salær for arbejde udført efter straffesagen. sag- søgeren forklarede, at han ikke havde anmodet retten om eftersalær i forbindelse med beskikkelsen, idet han ikke var bekendt med reglerne herom. derimod havde han anmodet erstatningsnævnet om salær, hvilket han ikke fik. om postering 12.10.89 "salær kr. 6.100,-" og postering 27.12.90 "salær kr. 854,-" forklarede - 15 - sagsøgeren, at det var salær fra sager, hvori han havde været beskikket som forsvarer, hvorfor beløb svarende til salærerne efterfølgende blev indsat, efter disse var modtaget fra kø- benhavns politi. sager, hvori han havde været beskikket, er ikke opregnet i processkrift ii. i både "sag 5, sag om overtrædelse af straffelovens ⌡ 265" og i "sag 7, ransagning den 4. oktober 1991" ønskede klienterne, at sagsøgeren blev beskikket, men da sagerne blev afsluttet uden retsmøder, blev han det ikke. herefter forklarede sagsøgeren, at postering 19.06.89 "salær kr. 4.000,-" utvivlsomt var et á conto salær incl. moms i sagen vedrørende haveforeningen. da de følgende posteringer vedrørte retsafgifter til københavns byret, var sagsøgeren sikker på, at ovennævnte salær skulle dække udarbejdelse af stævning. postering 11.04.90 "salær kr. 7.000,-", postering 22.04.91 "salær kr. 10.000,-" samt postering 29.07.91 "salær kr. 50.000" var ligeledes á conto salærer i samme sag. baggrunden for, at han under postering 23.05.91 havde hævet kr. 50.000,-, var at indestående på en klientkonto ikke måtte overstige kr. 10.000,-, hvorfor han overflyt tede 50.000,- til en separat konto. baggrunden var derfor ikke, at han blot hævede på kontoen, fordi der var penge på den. sagsøgeren forklarede vedrørende sagen om nedrivning af haveforeningshuset, at sagen var startet i byretten, hvorefter byrettens dom blev anket til landsretten, hvor der blev berammet domsforhandling den 25. november 1994. han gik konkurs den 23. november 1994. han havde ved salærberegningen taget hensyn til det arbejde, han indtil da havde lavet, samt forberedelsen af domsforhandlingen i landsretten. dog havde han også taget hensyn til, at klienten stod i en meget vanskelig situation. han kunne ikke huske, hvordan salæret var beregnet i forhold til de enkelte processer i sagens behandling. om sag nr. 13 i processkrift ii forklarede han, at salærberegningen var foretaget på baggrund af et velovervejet skøn. han kunne dog ikke erindre, hvor mange sager der var tale om, og ej heller disse omfang. sagsøgeren forklarede nærmere om beregningen af sin påstand, at indestående på klientkonto for henholdsvis brødrene michelsen og edvard holme skulle fratrækkes påstandsbeløbet. baggrunden for, at han generelt ikke indførte bilags- numre ved de enkelte posteringerne, var, - 16 - at han havde et særskilt ringbind, hvori salærnotaerne var nummereret fortløbende. alle posteringer på de to klientkonti var incl. moms. han valgte altid, at salær incl. moms skulle være et rundt beløb. edvard holme har forklaret, at han er uddannet civilingeniør. hans kone var hjemmegående, og da vidnet mistede sit arbejde, bestemte de sig for at opstarte selvstændig virksomhed, hvorfor de overvejede at købe en osteforret- ning. de blev præsenteret for et regnskab, hvoraf det fremgik, at forretningens overskud var kr. 300.000. de købte herefter forretningen og drev den i anpartsselskabsform. det viste sig imidlertid, at regnskabet var falsk. i forbindelse med anlæggelse af sag mod sælgerne bad sagsøgeren ham om at få en revisor til at gennemgå regnskabet, hvilket kostede kr. 30.000,-, men revisorerklæringen blev senere afvist ved behandlingen i landsretten, idet den var ensidigt indhentet. vidnet formodede, at såfremt der i stedet var blevet foretaget et syn og skøn i sagen, kunne bevisbyrden have været løftet. ved skrivelse af 7. april 1984 til sagsøgeren rykkede vidnet for, at sagen skulle fremskyndes, idet der efter mere end 5 må- neder, fortsat ikke var udtaget stævning mod sælgerne. da der endelig blev udtaget stævning, havde sagsøgeren stævnet sælgerne ikke alene i anpartsselskabets navn, men tillige i vidnets eget navn, hvilket medførte, at sagsomkostningerne tillige blev pålagt vidnet personligt. det var heller ikke i samråd med vidnet, at sagsøgeren havde stævnet 4 forskellige. dette medførte en endnu større sagsomkostningsbyrde. det var vidnets indtryk, at landsdommerne var irriterede på sagsøgeren, idet denne dokumenterede en lang række ligegyldige bilag, hvorfor sagsomkostningerne tillige fik et pønalt præg. sagen tog i alt 10 år. vidnet forklarede om sagsøgerens opgørelse af møder i processkrift ii pkt. 19, at han ikke umiddelbart kunne huske, at der blev afholdt så mange møder. sagen anført som nr. 18 "de forfalskede breve" var ligeledes ikke korrekt anført, idet vidnet ikke personligt havde anmodet sagsøgeren om hjælp. derimod havde vidnets daværende arbejdsgiver, hoffman-bang & boutard a/s, kontaktet sagsøgeren, idet en person sendte breve underskrevet i vidnets navn, hvilket var til skade for firmaet, hvorfor de ønskede sagen undersøgt nærmere. det var derfor hoffmann-bang & boutard a/s, der var sagsøgerens klient. vidnet vidste ikke, om sagsøgeren havde fremsendt regninger til hoffmann-bang. han modtog aldrig selv regninger eller orientering om salærdebiteringer. vidnet havde selv opgjort, hvad han fandt var et rimeligt salær til sagsøgeren på grundlag af et skøn over, hvad andre advokater fik i samme sag. - 17 - børge michelsen har forklaret, at han og bjarne michelsen er enæggede tvillinger. de bor sammen og har gennem de sidste 28 år kørt taxa. han er selv chauffør, og broderen fungerer som vognmand. de har altid anvendt revisor stig møller til deres virksomhed, og det var også denne, der anmeldte deres krav i sagsøgers konkursbo. sagsøgeren blev anvendt som advokat i adskillige sager. første sag drejede sig om et kolonihavehus, hvor brødrene henvendte sig til advokaten efter anbefaling fra en anden chauffør. sagsøgeren accepterede at føre sagen, og der blev tilkendt en erstatning i byretten, men indbringelse af sagen for landsretten medførte blot en stadfæstelse. den næste sag, hvor sagsøgeren blev anvendt, var i forbindelse med, at børge michelsen var blevet overfaldet. sagen blev foretaget ved retten i brøndbyerne, og her blev han tilkendt en erstatning, som blev sendt til sagsøgeren. efter at han havde fået oplysning om sagsøgerens konkurs, forsøgte han to gange at få pengene udbetalt. den første gang oplyste sagsøgeren, at pengene nok skulle blive udbetalt, hvorimod sagsøgeren den anden gang oplyste, at han ville vente med udbetalingen. sagsøgeren pegede i den forbindelse på sin edb-skærm, hvor der stod nogle tal, og sagde, at pengene var der, idet beløbet stod på skærmen. børge michelsen er helt sikker på, at han aldrig har modtaget en regning fra sagsøgeren. bjarne michelsen har forklaret, at han før sagsøgerens konkurs forhørte sig om sit tilgodehavende på kontoret i ny østergade. her så han nogle tal på edb-skærmen, men han kunne ikke huske de nærmere omstændigheder derved. efter konkursen opsøgte han sagsøgeren på dennes privatadresse på niels andersens vej, hvor han ligeledes forgæves forsøgte at få sit tilgodehavende udbetalt. procedure: sagsøgeren har anført, at edvard holme har været klient hos ham siden oktober 1983 og brødrene michelsen siden juni 1989. der har igennem årene været mange møder i forbindelse med klienternes sager. han fremsendte ik- ke afregninger til klienterne, og klienterne har ikke skriftligt anmodet om en, selv om de var bekendt med, at der bla. blev udbetalt erstatningsbeløb, som blev indsat på klientkontoen. det skyldtes, at klienterne var klar over, at en afregning ville vise, at det var sagsøgeren, der havde et tilgodehavende og ikke dem. kurator er fremkommet med salærberegninger ud fra "et rimeligt skøn". kurator har i den - 18 - forbindelse støttet sig til oplysninger fra revisor stig møller, som sagsøgeren aldrig selv har mødt. sagsøgeren mente ikke, at hverken kurator eller stig møller havde haft noget kendskab til sagerne, hvorfor de ikke har kunnet fastsætte et korrekt salær. i sagen om herlev osteforretning ville det således have været en vejledning, såfremt det var blevet oplyst, hvad de øvrige advokater havde modtaget i salær ved sagens førelse i højesteret. sagen havde et betydeligt omfang, og det fremgår af skrivelse af 7. september 1996 fra edvard holme til det danske advokatsamfunds erstatningsfond, at højesteretssagfører claus christensen beregnede sig et salær på kr. 18.750,- for at sætte sig ind i sagen. edvard holme udtrykte aldrig sin utilfredshed over sagsøgeren, før denne gik konkurs. baggrunden for, at sagsøgeren havde valgt, at både edvard holmes anpartsselskab og denne personligt skulle være sagsøgere, var, at det var tvivlsomt, om osteforretningen blev drevet af anpartsselskabet eller af edvard holme personligt. de sagsøgte personer blev ligeledes valgt ud fra et skøn, særligt henset til, at sagen kunne tabes, såfremt den var anlagt af eller mod den forkerte. ved sagens behandling i højesteret blev antallet af sagsøgte ikke nedbragt. sagsgenstanden var på 750.000,-. der blev afholdt et stort antal møder med edvard holme, og grundet det store regnskabsmateriale var sagen særdeles kompliceret og omfattende. sagen blev behandlet 6 hele dage i østre landsret, hvor sagsøgerens sædvanlige salær pr. retsdag var kr. 12.500,-. salæret for domsforhandlingen alene ville derfor overstige kr. 70.000,-. i de øvrige sager var sagsøgeren omhyggelig med at sætte salæret så lavt som muligt. han skønnede over timefor- bruget og satte salæret til kr. 1.000,- i timen + moms. særligt vedrørende sagen om de forfalskede breve anførte han, at det fremgik af skrivelse af 25. september 1991 til sagsøgeren fra firmaet hofman-bang & boutard a/s, at edvard holme havde underskrevet den, samt at både firmaet hofman-bang & boutard a/s og edvard holme anmodede sagsøgeren om hjælp, hvorfor edvard holme ikke efterføl- gende kunne påstå, at han ikke var klient i sagen. sagsøgeren anførte tillige, at der ikke forelå passivi- tet, idet der var tale om løbende mellemværender med klienterne uden en samlet regning. der forelå ej heller forældelse, idet der var konneksitet mellem sagsøgerens salærkrav og sagen. - 19 - sagsøgeren anførte, at brødrene michelsens havde henvendt sig til adskillige advokater, da de ønskede hjælp i sagen vedrørende nedrivning af deres havehus, men ingen af disse ønskede at påtage sig den. sagsøgeren påtog sig derimod sagen, som var særdeles kompliceret bla. med et syn og skøn i haveforeningen. sagsgenstanden var kr. 190.000,- hvoraf brødrene michelsen fik kr. 56.000,-. sagsøgeren frarådede brødrene at anke sagen, hvilket de dog valgte alligevel. i de øvrige sager som salærmæssigt samlet kunne opgøres til kr. 56.900,- anførte sagsøgeren, at beløbets størrelse skulle lægges uprøvet til grund, idet sagsøgte ikke havde anfægtet størrelsen. subsidiært anførte sagsøgeren, at der skulle tildeles ham et rimeligt salær under hensyntagen til det store antal møder med klienterne og de mange specielle sagstyper. herunder fandt sagsøgeren det væsentligt, at brødrene michelsen aldrig havde udtrykt utilfredshed med sagsøgerens arbejde. sagsøgeren anførte til støtte for, at boet ikke kunne frifindes, at dette allerede var afgjort af skifteretten ved kendelse af 5. oktober 1998. da konkursen er indtrådt den 23. november 1994, anfør- tes det, at sagen skulle behandles ef- ter lovbekendtgø- relse nr. 588 af 1. september 1986 med efterfølgende ændringer. i denne lovs ⌡ 133, stk. 3 fastsættes det ikke, hvem sagen skal anlægges imod. i u 1931.74 h bestem- te højesteret, at en fallent, der fremkom med indsigelser mod en anmeldt fordring, kunne forlange, at den blev påkendt af skifteretten, hvilket fortsat er gældende ret. konkursboet har til støtte for sin principielle påstand gjort gældende, at konkurslovens § 133, stk. 3, omfatter situationen, hvor en skyldner eller en kreditor har indsigelser mod en anmeldt fordring. boet har ved tilvarsling af biintervenienterne opfyldt sagsøgerens formål med sagsanlægget, hvorfor forholdet mellem sagsøgeren og biintervenienterne ville kunne afgøres, når boet frifindes. biintervenienterne har tillige anført til støtte for boets subsidiær påstand, at sagsøgeren uberettiget og i strid med advokatsamfundets regler om forvaltning af klienters midler tilegnede sig ialt kr. 130.000,- ved den 28. oktober 1992 og den 9. november 1992 at hæve henholdsvis 100.000,- og kr. 30.000,- på edvard holmes klientkonto og debitere beløbene som salær, uden at der i den anledning blev udstedt nota, og uden at klienten blev gjort bekendt - 20 - med eller modtog nogen som helst underretning om debitering. det samme blev gjort gælden- de for børge og bjarne michelsens klientkonto, hvor sagsøgeren tilegnede sig ialt kr. 75.000,- ved, at han den 8. april 1991, den 22. april 1991 og den 29. juli 1991 hævede henholdsvis kr. 15.000,-, kr. 10,000,- og kr. 50.000,-. sagsøgeren havde ikke bestridt, at han ikke fremsendte regninger til klienterne. at klienterne ikke anmodede sagsøgeren om en afregning, ændrede ikke på pligten til at foretage en afregning ved debitering på klientkonto en. klienterne fik dermed ikke mulighed for at foretage en rimelighedsvurdering af de foretagne debiteringer. risikoen ved, at afregning ikke blev foretaget, påhvile- de sagsøgeren, hvorfor han således måtte bevise, om de af ham hævede og som salær debiterede beløb blev anvendt med rette til dækning af salærtilgodehavende, og i bekræftende fald i hvilket omfang dette skete. det anfør- tes, at sagsøgeren ikke havde løftet denne bevisbyrde. i det omfang, der var sammenfald mellem de af sagsøgeren opregnede sager og salærdebiteringerne, kunne sagsøgeren ikke nu kræve yderligere salær. i sager, hvor sagsøgeren var beskikket, blev salæret endeligt fastsat af retten, hvorefter han ikke nu ville kunne kræve yderligere salær fra klienterne. om forældelse anførtes det, at krav på salær er omfattet af lov 1908-12-22 nr. 274 om forældelse af visse fordringer. forældelsesfristen er derfor 5 år. fristen regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen ville kunne kræves betalt. sagsøgeren indgav stævning den 21. november 1997, hvorfor alle krav der ligger før 21. november 1992 ear forældede. i det omfang, der ikke er forældelse, blev det gjort gældende, at der forelå passivitet, idet sag- søgeren, når arbejdet var udført, burde have afregnet. såfremt der først afregnes efter flere år, vanskeliggøres eller umuliggøres en kontrol af regningen. om de i sagsøgerens processkrift ii opregnede sager anførtes det, at der i sag 14 "nesa a/s" og sag 15 "olaf sørensen a/s" allerede var debiteret salær, samt at begge sager var forældede. om sag 16 "revisor per slei- mann", sag 17 "opløsning af holme trading aps" og sag 18 "de forfalskede breve" anførtes, at der også her allerede var debiteret salær. sagsøgers oplysning om, at salærer debiteret på tidspunktet, hvor disse sager blev effektueret, var a conto salærer i sag 19 "herlev osteforretning" fandtes ikke sandsynligt. i sag 18 var det - 21 - hofman-bang og boutard a/s, der var klienter, og ikke edvard holme. det anførtes tillige, at begge sager var for- ældede. det anførtes, at der forelå passivitet i sag 15. der var debiteret kr. 130.000,- i sag 19 "herlev osteforretning". sagsøgerens salær skulle have været fastsat ud fra advokatrådets salærtakster, hvori der kun er en snæver fra- vigelsesmulighed. disse takster ville have indebåret, at salæret blev fastsat til kr. 30.000,- excl. moms. det fremgår af østre landsrets dom af 14. oktober 1992, at edvard holme blev tilkendt kr. 128.000,- dette beløb svarede til det beløb, som en forligsmæssig afgørelse ville have medført før indgivelse af stævning, hvorfor edvard holme blev pålagt, at betale kr. 125.000,- i omkostninger til modparten. at sagsøgeren anvendte et uforholdsmæssigt stor antal timer i forhold til sagens karakter, kunne ikke medføre et salær af det omfang, som sagsøgeren påstod. boets anerkendelse af salær var 25 % højere end det takstmæssige, hvilket svarede til det højeste salær, som landsretten tilkendte modparten i samme sag. herudover havde boet anerkendt et salær på kr. 10.000,- for udarbejdelse af ankestævning. i sagerne vedrørende børge og bjarne michelsen blev det ikke bestridt, at der havde været en række sager. det blev derimod bestridt, at sagsøgeren på nuværende tidspunkt kunne debitere salær. i sager, hvor sagsøgeren havde været beskikket, var det ikke muligt at debitere yderligere salær. såfremt sagsøgeren havde udført arbejde som berettigede til yderligere salær, måtte han således fremsende anmodning herom til retten efter reglerne om eftersalær. for sag 1 til 10 blev det tillige gjort gældende, at der var indtrådt forældelse, subsidiært passivitet. i sag 11 forelå der passivitet. i sag 12 "sag om erstatning for nedrivning af haveforeningshus" var der ihvertfald debiteret kr. 50.000,- i salær. det var ikke muligt at se, om der var debiteret yderligere salær. efter proceduretaksterne ville salæret maksimalt udgøre kr. 15.000,-+ moms. sagsøgeren havde ikke mulighed for at løfte sin bevis byrde i de uspecificerede sager anført under pkt. 13. boet havde anerkendt et samlet salær på kr. 30.000 + moms, hvilket dækkede alle opgaver udført for børge og bjarne michelsen. det anførtes, at biintervenienterne havde sandsynlig- gjort, at det af dem opgjorte salær var rimeligt. rettens bemærkninger: - 22 - ved skifterettens kendelse af 5. oktober 1998 er det fastslået, at sagsøgeren i medfør af konkurslovens § 133, stk. 1, er berettiget til at rejse indsigelse mod kurators indstilling med hensyn til fordringer. hverken den nævnte bestemmelse eller andre regler eller principper er til hinder for, at boet er modpart eller en af flere modparter i en sådan sag. boets principale påstand om frifindelse kan allerede som følge heraf ikke tages til følge. det bemærkes, at det ikke er fundet nødvendigt at tage stilling til, om skifterettens kendelse af 5. oktober 1998 er til hinder for, at det reelt samme spørgsmål påkendes påny. retten lægger til grund, at sagsøgeren har debiteret salær på edvard holmes klientkonto den 28. oktober 1992 med kr. 100.000,- og den 9. november 1992 med kr. 30.000,-. det lægges endvidere til grund, at sagsøgeren på bjarne og børge michelsens klientkonto har debiteret salær den 8. april 1991 med kr. 15.000,-, den 22. april 1991 med kr. 10.000 og den 29. juli 1991 med kr. 50.000,-. sagsøgeren har i ingen af tilfældene fremsendt nota eller i øvrigt underrettet klienterne om debiteringerne og har groft tilsidesat reglerne om forvaltning af klientmidler. i dag kan han i realiteten ikke redegøre for de pågældende debiteringer. sagsøgeren har ikke fremført bevis under sagen, der med rimelighed sandsynliggør, at han skulle have udført ar bejde, som berettiger til de af ham allerede debiterede salærer. der er dermed heller ikke ført bevis for, at sagsøgeren kan debitere yderligere salærer i sager, hvor han i dag finder, at det oprindeligt debiterede salær var for lavt. herved bemærkes særligt, at de dokumenter, sagsøgeren har fremlagt som bevis, i det væsentlige ikke godtgør, at han har udført arbejde, men kun at klienterne har henvendt sig til ham, i flere tilfælde for at rykke for, at sagsøgeren skulle tage initiativer i sagerne. de af boet fastsatte salærer kr. 60.000,- i sagerne for edvard holme og kr. 37.500,- i sagerne for børge og bjarne michelsen findes rimelige, hvorfor den af boet nedlagte subsidiære påstand tages til følge. biintervenienterne børge og bjarne michelsen har fri proces. - 23 - thi kendes for ret: det under gældbog nr. 5 anmeldte krav godkendes med kr. 76.083,33. det under gældbog nr. 12 anmeldte krav godkendes med kr. 55.762,15. inden 14 dage fra afsigelsen af denne dom skal sagsøgeren, sven horsten, betale kr. 12.500 i sagsomkostningerne til boet, sven horsten under konkurs ved kurator, advokat jørgen b. elmer. inden samme frist skal sagsøgeren betale kr. 12.500 i sagsomkostninger til biintervenient edvard holme samt 12.500 i sagsomkostninger til statskassen. jørgen als andersen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den 14/11-00