højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. maj 2010 sag 290/2008 (
2. afdeling) indenrigs- og sundhedsministeriet (tidligere ministeriet for sundhed og forebyggelse) (kammeradvokaten ved advokat henrik nedergaard thomsen) mod a (advokat christina neugebauer) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. august
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: asbjørn jensen, lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og jens peter christensen påstande appellanten, indenrigs- og sundhedsministeriet, har gentaget sin påstand. indstævnte, a, har påstået stadfæstelse. retsgrundlaget i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov nr. 258 af
6. april 2000 om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. hedder det bl.a. (folketingstidende1999 - 2000, tillæg a, side 3077 ff.): ”
7. lovforslagets formål formålet med lovforslaget er at styrke tilsynsmyndighedernes mulighed for at varetage patientsikkerheden ved i videre omfang og på et tidligere tidspunkt end efter de gæl- dende regler om fratagelse af autorisation i centralstyrelseslovens § 5 at kunne gribe ind over for uforsvarlig virksomhed fra den enkelte sundhedspersons side. dette kan dels - 2 - vedrøre sundhedspersonens faglige kompetence, dels vedrøre forhold vedrørende sund- hedspersonens generelle egnethed (sygdom eller misbrug), som er af betydning for den faglige virksomhed, de pågældende udøver. samtidig fastsættes regler om, at tilsyns- myndighederne kan afkræve de pågældende sundhedspersoner oplysninger til brug for tilsynet. … 3.4 manglende faglig kompetence … efter § 5a, stk. 3,
8. pkt., vil sundhedsstyrelsen i de situationer, hvor et påbud om at ændre virksomheden ikke findes tilstrækkeligt til at rette op på en alvorlig eller genta- gen kritisabel faglig virksomhed kunne indstille til sundhedsministeren, at vedkommen- des virksomhedsområde indskrænkes delvist. f.eks. vil det kunne blive pålagt en læge at afholde sig fra at køre lægevagt, at udføre visse kirurgiske indgreb m.v., ligesom en indskrænkning af virksomhedsområdet kan indebære, at en sundhedsperson ikke må virke som selvstændig, men skal arbejde under en anden sundhedspersons vejledning, jf. bemærkningerne til bestemmelsen. … efter § 5a, stk. 5, kan sundhedspersonen fratages autorisationen, såfremt vedkommende ikke afgiver de oplysninger, som tilsynsmyndighederne skal bruge eller ikke efterkom- mer et påbud om at ændre sin faglige virksomhed. autorisationsfratagelse sker ved domstolene i henhold til de gældende regler i centralstyrelseslovens § § 6-
9. det findes ikke rimeligt, at autoriserede sundhedspersoner kan unddrage sig tilsyn, uden at dette medfører sanktioner af nogen karakter. når visse typer af sundhedsfaglig virksomhed er forbeholdt autoriserede sundhedspersoner skaber det en forventning bl.a. hos patien- terne om, at der er et skærpet tilsyn med disses virksomhedsudøvelse. fratagelse af ret- ten til at udøve denne virksomhed er den mest formålstjenlige sanktion, der kan benyt- tes over for sundhedspersoner, der misligholder den særlige status, som følger af autori- sationslovene.” højesterets begrundelse og resultat tre dommere – asbjørn jensen, vibeke rønne og jens peter christensen – udtaler: det må bl.a. på grundlag af referatet fra mødet den
10. januar 2004 i sundhedsstyrelsen læg- ges til grund, at sundhedsstyrelsen som følge af de to afgørelser fra patientklagenævnet over- vejede at foretage en indskrænkning af as virksomhedsområde i medfør af § 5 a, stk. 3,
11. pkt., i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse, men ikke at fratage ham retten til at udøve al lægegerning. styrelsen valgte imidlertid alene det lempeligere alternativ at udstede påbud- det af
12. januar
13. - 3 - den gennemgang af as journaloptegnelser for tiden
14. januar 2004 til
15. juni 2006, som sundhedsstyrelsen har foretaget, er af
16. april
17. journaloptegnelserne og sundhedssty- relsens kritik heraf indgår således ikke i det materiale, som danner grundlag for den erklæring af
18. januar 2005, som retslægerådet har afgivet til brug for fratagelsessagen i medfør af lovens § 6, stk.
19. efter vores opfattelse angår retslægerådets besvarelser af spørgsmålene til brug for landsret- tens behandling i det væsentlige betydningen af as tilsidesættelse af påbuddene vedrørende hans udøvelse af operationsvirksomhed. henset hertil og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder vi, at der ikke som følge af as tilsidesættelse af påbuddet af
20. januar 2004, der efter vores opfattelse i det væ- sentlige må anses at angå kirurgiske indgreb og journalførelse i forbindelse hermed, var grundlag for at fratage ham retten til at udøve al lægegerning. vi stemmer derfor for at stadfæste dommen. dommerne lene pagter kristensen og marianne højgaard pedersen udtaler: ved patientklagenævnets afgørelse af
21. december 2001 blev a, der opererede b, kritiseret for ikke forud for sin operation at have indhentet oplysninger fra de fire københavnske speci- alafdelinger, som han var vidende om havde afstået fra at anbefale operativt indgreb. opera- tionen blev vurderet som usædvanlig, udokumenteret og ikke i overensstemmelse med almin- delig anerkendt speciallægelig standard, ligesom journalføringen blev betegnet som mangel- fuld, idet det ikke var muligt på baggrund af de sparsomme journalnotater at vurdere grundla- get for og udførelsen af de i alt 9 operationer. ved patientklagenævnets afgørelse af
22. marts 2003 udtalte nævnet kritik af as operation af c. operationen fandtes ikke indikeret, og det blev udtalt, at det ikke fremgik af journalen, at a havde foretaget en objektiv gennemgang af, hvad der berettigede til indgrebet. vi finder, at a herved har udvist grov og gentagen kritisabel faglig adfærd, og at denne ad- færd berettigede sundhedsstyrelsen til at meddele a et påbud, jf. loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 5 a, stk.
23. - 4 - vi er enige med flertallet i, at det kan lægges til grund, at sundhedsstyrelsen valgte at udstede påbuddet som et lempeligere alternativ til en delvis indskrænkning af as virksomhedsområde. dette valg må efter vores opfattelse anses for begrundet i, at a under mødet den
24. januar 2004 erklærede, at han var indstillet på at acceptere og efterleve det påbud, som blev skitseret på mødet. det var endvidere a selv, som under mødet henviste til, at d, som var leder af den sportsklinik, hvor han opererede, formentlig gerne ville indestå for hans operationer. embedslægen for københavns amt blev under en telefonsamtale den
25. september 2004 med a bekendt med, at a på trods af påbuddet af
26. januar 2004 og sundhedsstyrelsens brev af
27. marts 2004 var fortsat med at operere uden at foretage afrapportering herom med ind- sendelse af journalmateriale til embedslægeinstitutionen og uden at have indgået aftale med en anden speciallæge i ortopædkirurgi om at bistå ham med kontrol af indikationsgrundlag og planlagt operationsmetode. embedslægens indberetning herom af
28. oktober 2004 foranledi- gede sundhedsstyrelsen til at indhente en skriftlig erklæring fra retslægerådet i medfør af § 6, stk. 2, i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse. retslægerådet udtalte i sin erklæring af
29. januar 2005, at sundhedsstyrelsens påbud var begrundet i hensynet til patienters sikker- hed, og at overtrædelse af påbuddet ville kunne indebære en fare for patienter. sundhedssty- relsen indstillede herefter til indenrigs- og sundhedsministeriet, at a blev frataget sin autori- sation som læge under henvisning til, at han ikke havde efterkommet sundhedsstyrelsens på- bud af
30. januar 2004, idet der i indstillingen henvistes dels til oplysningerne i embedslægens brev af
31. oktober 2004, dels til retslægerådets udtalelse. ministeriet foranledigede herefter sag anlagt med påstand om fratagelse af as autorisation efter centralstyrelseslovens § 5 a, stk. 5, på grund af manglende efterkommelse af påbud efter stk. 3,
32. pkt. vi finder, at forelæggelsen for retslægerådet har omfattet hele sagen, herunder as neglige- ring af det meddelte påbud, og at sagen vedrørende autorisationsfratagelse nok så meget er begrundet i dette forhold. vi finder derfor, at det ikke er afgørende for frakendelsessagen, at påbuddet af
33. januar 2004 var rettet mod as kirurgiske virksomhed. vi finder endvidere, at sundhedsstyrelsens undersøgelse af as journaloptegnelser for perioden fra den
34. januar 2004 til den
35. juni 2006 – hvilke optegnelser først var blevet indsendt til embedslægeinsti- tutionen for københavns amt den
36. november 2006 – tjener til at understøtte, at a har manglet vilje og evne til at efterleve det meddelte påbud. - 5 - da a ved sin vedholdende negligering af det meddelte påbud har misligholdt den særlige status, der følger af hans autorisation som læge, og da forholdet samtidig udgør en alvorlig hindring for tilsynsmyndighederne i deres arbejde med at varetage hensynet til patientsikker- heden, finder vi, at det er berettiget at fratage a retten til at udføre al lægegerning, jf. loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse § 5 a, stk.
37. vi stemmer derfor for at tage indenrigs- og sundhedsministeriets påstand til følge. afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal indenrigs- og sundhedsministeriet betale 20.000 kr. til a. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.