← Danmark

v0131000 - jf

v0131000 - jf udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den

  1. maj 2002 blev af retten i sagen v-131-95 direktør peter lassen (advokat peter-ulrik plesner) og montana møbler a/s (advokat peter-ulrik plesner) mod denka møbler a/s (advokat peter lambert) afsagt sålydende d o m: ved sø- og handelsrettens dom af
  2. december 1995 i sagen h 166/89 mellem samme parter som i denne sag forbød retten denka møbler a/s at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre reolsystemet benævnt team i en række nærmere angivne udgaver. under sagen blev et erstatningskrav frafaldet med forbehold om at gøre det gældende under en ny sag. - 2 - under denne sag har direktør peter lassen og montana møbler a/s nedlagt påstand om at denka møbler a/s til sagsøgerne skal betale kr. 10 mio., subsidiært et mindre beløb, med procesrente af kr. 800.000 fra sagens anlæg den
  3. december 1995 og af kr. 9.200.000 fra den
  4. juni
  5. om montana- og team-systemerne henvises i det væsentlige til oplysningerne i dommen af
  6. december 1995 i h 166/89 (”plagiatsagen”). af rettens præmisser i dommen af
  7. december 1995 fremgår bl.a.: ”reolsystemet montana fremtræder med et designmæssigt særpræg der navnlig viser sig ved linieføringen, materialevalget og farvevalget. reolsystemet er indarbejdet på møbelmarkedet i kraft af udformningen (designet) og en meget omfattende markeds- føringsindsats. reolsystemet bør derfor nyde beskyttelse mod nærgående efterlig- ninger. team-reolsystemet har i fremtoningen betydelig lighed med montana-systemet. de detailforskelle der er tydelige i hvert fald for en fagmand, bliver væsentlig mindre fremtrædende ved en ikke samtidig iagttagelse af systemerne eller på fotografier der ikke fokuserer på detaljer. der er efter oplysningerne om tilblivelsen af reolsystemet ikke holdepunkter for at udviklingen af det på nogen måde beror på en selvstændigt formende indsats. rettens flertal ... finder på grundlag af skønserklæringen, særligt besvarelsen af spørgsmål 3, 4, 5, n, q og å 2), katalogmaterialet og rettens besigtigelse af syste- merne at team-reolsystemet samlet vurderet fremtræder med en sådan betydelig grad af lighed med montana at reolsystemerne er forvekslelige for et publikum uden særlig sagkundskab. det må videre antages at sagsøgte gennem den vidtgående ef- terligning, herunder også i farvevalget, i forbindelse med markedsføringen i op- stillinger og beskrivelser i kataloger tilstræber at udnytte den af montana skabte markedsposition på reolområdet. flertallet finder derfor at markedsføringen af te- am-systemet er i strid med god markedsføringsskik hvorfor markedsføringen bør forbydes i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.” - 3 - af besvarelsen af de nævnte spørgsmål fremgik at skønsmændene fandt at der var en nærliggende mulighed for at i hvert fald dele af det købende publikum ville forveksle de to reolsystemer når de ikke var udstillet samtidig og ved siden af hinanden (besva- relse af spørgsmål 3). på et nærmere angivet grundlag blev skønsmændene bedt om at redegøre for om team ud fra en helhedsvurdering måtte anses for at have den største lighed med montana eller med denkas tidligere reolsystemer dana og flexi. de blev endvidere bedt om at redegøre for om team kunne karakteriseres som en naturlig, sædvanlig videreudvikling af reolsystemerne dana og flexi. skønsmændene fandt at team havde den største lighed med montana. ud fra et strengt forretningsmæssigt syns- punkt fandtes team at kunne betegnes som en "naturlig og sædvanlig videreud- vikling" af dana og flexi ”sådan at forstå, at producentens produktudvikling natur- ligt og sædvanligvis må antages at sigte på en tilpasning af produktet til producen- tens forventning om og/eller erfaring af ændrede markedsforhold”. skønsmændene fandt ikke at team ud fra et strengt designfagligt synspunkt kunne karakteriseres som anført idet team i forhold til dana og flexi betegnede et afgørende formsprog- ligt brud med sidstnævnte reolsystemers traditionsprægede formsprog. skønsmændene fandt det overvejende sandsynligt at team var tilvejebragt som en efterligning af et væsentligt karakteristikum ved montana, nemlig ”anvendelsen af de lakerede korpus og fronter, og at denne efterligning var tilpasset markedet således, at nye farveserier hos montana tilsvarende er blevet lanceret i forbindelsen med markedsføringen af team i en tillempet udgave og i samme række- følge med et tidsmæssigt efterslæb på mellem ca. 2 måneder og op til ca. seks år. montana introducerede med den første lancering i 1982 et kassereolsystem, som var en videre udvikling af peter lassens arbejde med system 60/60 for fritz hansen møbler, og som bl.a. var karakteriseret af lakerede korpus, låger og skuffefronter i farverne grå (antracit), hvid og rød samt birkefinér. samme år tilkommer farverne sort, lys grå og brun (sidstnævnte udgået i 1983). i 1984 tilføjedes spektralfarverne gul og blå. i 1986 tilføjedes yderligere otte farvevarianter: lys gul, grøn, olivengrøn, bordeaux, rosa, pink, cobolt, lys blå og perleblå. i 1987 tilføjedes varianterne, metal- lic og i 1989 mahogni- og bøgefinér. endelig introducerede montana i 1992 fire - 4 - nye farveserier: blomsterfarverne, middelhavsfarverne, elegante klassikere, de grafiske farver og naturfarver. team introduceredes i 1988 med de samme få farvevarianter som montana an- vendte ved introduktionen i 1982 excl rød og birkefinér, men suppleret med blå og askefinér. i 1989 tilkommer bøge-og mahognifinér. i 1990 tilkommer farverne rød (burgundi), okker og grøn, i 1991 hvidbøgfinér og petrolblå og i 1993 blomme, gam- melrosa, mørk blå, mellemblå, pastelblå, søgrøn, pastelgrøn og gul. de i team an- vendte farveserier er ikke identiske med farveserierne anvendt i montana, men fo- rekommer skønsmændene at følge montana's farveserier meget nærgående, om end i en mere farvemættet udgave for visse farvers vedkommende. skønsmændene har endvidere noteret sig, at knopper på låger og skuffer er stort set identiske. skønsmændene finder i øvrigt at måtte bemærke, at en forretningsmæssigt begrundet videreudvikling af dana og flexi i retning af den efterspørgsel, som i øvrigt kan være skabt ved introduktionen af og den efterfølgende udvikling af montana, uden nævneværdige problemer kunne have betjent sig af en formsproglig og coloristisk formulering, som kunne have distanceret sig klart fra montana's formsprog og identitet. en sådan udviklingsindsats har efter skønsmændenes opfattelse ikke fundet sted.” skønsmændene fandt ikke at der var identitet mellem farverne i de to systemer. skønsmændene fandt ”ikke desto mindre” at de farveserier som anvendtes i team, repræsenterede en meget nærgående efterligning af farveserierne og deres kombi- nation i montana. skønsmændene fandt at markedsføringen af montana, sådan som den fremgik af brochurematerialet, havde et mere sofistikeret præg end den tilsvarende markeds- føring af team. skønsmændene havde ikke fundet 100% identiske opstillinger i det forelagte brochuremateriale, men de fandt på den anden side ikke at de i brochure- materialet for team illustrerede opstillinger i almindelighed var tilstrækkeligt afvi- gende fra illustrationerne af opstillingsmulighederne for montana til at udelukke for- - 5 - vekslingsmulighederne ”ligesom visse opstillinger forekommer at være åbenlyst ko- pierede”. endelig fandt skønsmændene at team med overvejende sandsynlighed var til veje- bragt som en efterligning af montana ved anvendelsen af kombinationen af de lake- rede og finerede korpus og fronter/låger, og at denne efterligning var tilpasset marke- det således at rækken af farveserier hos montana (til og med 1989-serien) tilsvarende var blevet lanceret i udviklingen af team i en tillempet udgave og i samme rækkeføl- ge som montana med et tidsmæssigt efterslæb på fra ca. to måneder (mahogni-/bøge- finér: montana januar 1989, team marts 1989) op til ca seks år (montana 1986: bordeaux, rosa, pink, lys gul, grøn, oliven, cobolt, lys blå, perleblå, team 1992: blomme, gammel rosa, gul, søgrøn, pastelgrøn, mørk blå, mellemblå, pastelblå). skønsmændene fandt at ”denne kombination af kassereolsystemet og den coloristisk- /maleriske anvendelse af lakerede/finerede flader (skuffefronter/låger) og deres ind- ramninger (corpus), som kendetegner montana, og som skønsmændene opfatter som et "designelement", var ukendt ved fremkomsten af montana i 1982 (når bortses fra den mulige påvirkning fra den hollandske de stijl gruppes arbejder fra 1920-erne). skønsmændene finder således ikke, at den efter skønsmændenes vur- dering tilvejebragte efterligning skyldes designelementer, der var kendt ved mon- tana's fremkomst i 1982.” syns- og skønsmændene henrik egesberg og claus cornelius hansen forklarede under plagiatsagen bl.a. at montana er et selvstændigt design. der er nærhed mellem montana og team koloristisk og formsprogligt. der er lighed både i form og farve. udtalelsen i svaret på spørgsmål 3 gælder alle opstillingerne i mappen, både de mo- nokrome og polykrome opstillinger. med hensyn til farver er der en fremadskridende tendens til at montana går forrest, og team følger bagefter i lidt mere mættede far- ver. der er ikke identitet. det er ikke detaljeringen der gør montana og team sam- menfaldende, men de koloristiske og maleriske elementer får dem til at virke ens. hvis de to reoler ikke udstilles samtidig og ved siden af hinanden, var der efter skønsmændenes opfattelse sandsynlighed for at dele af det købende publikum vil forveksle de to reoler. hvis man ser dem i en annonce eller et katalog, kan man umiddelbart ikke se forskel. en meget stor del af det købende publikum, også fx jurister, læger og ingeniører vil forveksle dem. evnen til at skelne er ikke særlig stor. - 6 - endelig forklarede skønsmændene at det nok er sjældent at nogen køber team i den tro at det er montana. kompetente købere kan kende forskel, og de der går efter mærkevarer, tager sjældent fejl. men prisen kan føre til at en køber vælger at lade team substituere montana. erstatningskravet til belysning af kendskabet til montana er fremlagt en aim nielsen-undersøgelse uge 44/1994 hvoraf fremgår at 11% af 13-75-årige på spørgsmålet ”hvilke reolmær- ker kender de eller har de hørt om?”, har nævnt montana. i gruppen 30-39 år kendte 18% montana. de tilsvarende tal for team var 0% og 2%. team blev første gang markedsført i
  8. omsætningen af team-elementer var følgende: år samlet omsætning 1987/88 19.139 1988/89 4.109.939 1989/90 7.074.650 1990/91 7.124.130 1991/92 9.489.564 1992/93 7.722.563 1993/94 6.929.449 1994/95 9.137.531 1/5 til 18/12 1995 5.260.301 i alt 58.867.266 markedsføringen af team gav anledning til at et par montana-forhandlere henvendte sig til montana møbler a/s. i det ene tilfælde fortalte michael ancher fra olsson møbler at han i anledning af en kundes reklamation over en ridse i et montana-mo- dul ved besøg hos kunden blev bekendt med at denne havde købt en reolvæg med team-moduler. på michael anchers spørgsmål om hvorfor kunden ikke havde købt montana, sagde denne at det var et prisspørgsmål. kunden havde købt montana- - 7 - modulet fordi det passede til musikanlægget, og da det næsten var det samme som team i design og farve, kunne det jo ikke være bedre. i det andet tilfælde fortalte erling nielsen fra thorsen møbler a/s i århus at man ofte havde kontakt med kunder som tilkendegav at de overvejede at købe eller havde købt team i stedet for montana. begrundelserne var enslydende, at designet var det samme, men prisen en del lavere. denka har fremlagt fragmenter af en redegørelse fra peter lassen af
  9. september 1992 med information til kunder og medarbejdere i anledning af ibrugtagning af et nyt maskinanlæg med omtale af en række ændringer i produktion og salg samt af uforudsete ekstraomkostninger på 5,2 mio. kr. som anskaffelsen af maskinanlægget medførte. i redegørelsen omtales ikke konkurrencen fra team-elementerne. der er heller ikke omtale af denne konkurrence i årsregnskaber fra montana møbler a/s. denka standsede produktionen af team-elementer efter dommen af
  10. december
  11. det fremgår af ugeavisen for odense for den
  12. marts 1996 og den
  13. maj 1996 at møbelland i odense tilbød restpartier af team-reoler til ned til halv pris. montanas erstatningskrav belyses bl.a. af følgende oversigt: oms % eks- % dk % forven- % markeds- 50% af mio. port mio. tet forstyr- forrige kr. mio. kr. mio. relse kolonne kr. kr. 82/83 1,4 0,4 1,0 83/84 3,3 136 0,8 100 2,5 150 84/85 6,1 85 0,7 -12 5,4 116 85/86 9,9 62 0,6 -15 9,3 72 86/87 14,8 49 1,1 83 13,7 47 87/88 18,0 22 1,7 55 16,3 19 18,4 2,1 1,0 88/89 22,6 26 2,3 35 20,3 25 25,1 36 4,8 2,4 89/90 33,9 50 5,5 139 28,4 40 34,0 35 5,6 2,8 90/91 45,6 35 8,9 62 36,7 29 43,8 29 7,1 3,5 91/92 55,4 21 13,8 55 41,6 13 52,0 19 10,4 5,2 92/93 53,7 -3 15,2 10 37,5 -10 59,5 14 22,0 11,0 - 8 - 93/94 64,3 20 19,4 28 45,3 21 66,0 11 20,7 10,3 94/95 77,7 21 24,4 26 53,6 18 71,8 9 18,2 9,1 95/96 82,1 6 25,7 5 56,2 5 76,0 6 19,8 9,9 96/97 93,1 13 28,1 -9 64,7 15 80,0 5 15,3 5,1 97/98 98,6 6 31,6 12 66,7 3 83,8 5 17,1 4,3 98/99 113,6 15 38,8 23 74,6 12 87,0 4 12,4 2,5 99/00 79,7 7 90,0 3 10,3 1,7 i alt 621,6 787,4 165,8 68,8 88/96 335,9 446,6 110,7 55,2 kolonner med % viser ændring i forhold til foregående år. tabellen skal vise at montana er blevet påført en samlet markedsforstyrrelse på 110,7 mio. kr. i perioden 1987/88-1995/96 (mindre salg end budgetteret). halvdelen af dette, kr. 55,2 mio. kr., henføres til denkas salg af team. med en dækningsgrad på 40% ville et salg på 55,2 mio. kr. have givet en fortjeneste på ca. kr. 22 mio. montana har endvidere på grundlag af stykpriser for teammoduler anslået at der er blevet solgt 110.000-120.000 team-moduler. med en gennemsnitspris på ca. kr. 600 pr. montana-modul ville det svare til en omsætning for montana på kr. 66-78 mio. under forudsætning af at montana ville have fået 75% af dette salg, svarer det til en omsætning på kr. 49,5-58 mio. og et dækningsbidrag på kr. 19,8-23,2 mio. af danmarks statistiks opgørelse af afgiftspligtig indenlandsk omsætning for mø- belbranchen 1983-1998 fremgår (beløb i mio.kr.): år omsætning procentvis ændring 1983 4.871 1984 6.165 26,6 1985 6.814 10,5 1986 7.406 8,7 1987 7.014 -5,3 1988 6.962 -0,7 1989 7.869 13,0 1990 7.932 0,8 - 9 - 1991 8.073 1,8 1992 8.756 8,5 1993 8.518 -2,7 1994 10.228 20,1 1995 10.383 1,5 1996 10.024 -3,5 1997 10.521 4,9 1998 10.832 2,7 montanas omsætning, resultat før skat og dækningsbidrag efter variable pro- duktions- og salgsomkostninger (dbii) samt dækningsgrad: år omsætning resultat dbii dækningsgrad tkr. før skat tkr. 1982/83 1.716

(209)633 36,9 1983/84 3.296 42 1.205 36,6 1984/85 6.062 336 1.971 32,5 1985/86 9.953 787 3.530 35,5 1986/87 14.780 767 5.043 34,1 1987/88 17.964 990 7.151 39,8 1988/89 22.582 1.052 9.406 41,7 1989/90 33.867 1.017 14.296 42,2 1990/91 45.556 790 18.878 41,4 1991/92 55.379 (3.143) 20.775 37,5 1992/93 53.731 (4.894) 21.939 40,8 1993/94 64.332 2.929 29.237 45,4 1995/95 77.667 7.324 35.705 46,0 1995/96 82.146 6.798 39.074 47,6 1996/97 93.097 6.440 47.767 51,3 1997/98 98.663 6.883 49.554 50,2 1998/99 113.643 10.259 57.393 50,5 montanas omsætning og reklameomkostninger udgjorde følgende (beløb i tkr.): - 10 - år omsætning markedsføringsomkost- markedsføringsomkostnin- i tkr. ninger i tkr. ger i procent af omsætning 1982/83 1.716 311 18,12 1983/84 3.296 358 10,86 1984/85 6.062 498 8,22 1985/86 9.953 892 8,96 1986/87 14.780 1.154 7,81 1987/88 17.964 1.453 8,09 1988/89 22.582 2.647 11,72 1989/90 33.867 4.032 11,91 1990/91 45.556 5.445 11,95 1991/92 55.379 6.109 11,03 1992/93 53.731 5.392 10,04 1993/94 64.332 5.394 8,38 1995/95 77.667 8.073 10,39 1995/96 82.146 11.655 14,19 1996/97 93.097 13.466 14,46 revisionsselskabet pricewaterhousecoopers (anders c. madsen) har i erklæring af
  1. januar 2002 foretaget en opgørelse af montanas tab som følge af denkas uret- mæssige anvendelse af montanas design i perioden 1987-
  2. til brug herfor er foretaget en værdiansættelse af montanas rettigheder ved hjælp af royalty relief metoden (den licensafgift som denka skulle have betalt såfremt parterne havde indgået en licensaftale på markedsmæssige vilkår) med en kontrolberegning ved hjælp af en 25% regel (licensafgiften ansættes til 25% af licenstagers bruttoge- vinst). licensafgiften forudsættes at udgøre 10%. nutidsværdien af licensafgiften er herefter opgjort til 8,9 mio. kr. sammenligninger som sagens bilag 4 er fremlagt en række fotos der viser identiske opstillinger eller ophængninger af montana og team-moduler. - 11 - der er endvidere fremlagt en række prislister og prissammenligninger. montana har fremlagt prissammenligninger for seks opstillinger af montana og team. team-opstillingerne er i forbrugerpriser fra 21% til 33% billigere end montana-opstillingerne. montana har endvidere fremlagt en sammenlignende oversigt over priser på en række hvide reolelementer fra montana- og team-systemet. priserne er fra 1990 og
  3. af oversigten udledes at teams nettopriser (med en enkelt undtagelse hvor team er dyrere) er fra 6,4% til 53,3% lavere end priserne for montana. den ikke vejede gen- nemsnitsforskel er på 23,5%. for de hvide elementer der står for 80% af montanas omsætning, er gennemsnittet 13,4%. målt på bruttopriser er de tilsvarende forskelle 30,7% og 21,1%. denka har fremlagt et hjælpebilag med sammenligning af priser på enkelte moduler af samme type og mål alle i hvid lak. af bilaget fremgår at montana er fra 40% til 157% dyrere end team. af en af denka fremlagt oversigt over prisudviklingen fremgår at den gennemsnitlige prisstigning for hvide team-elementerne (netto ekskl. moms) fra
  4. marts 1989 til
  5. september 1992 var 5,2%. den gennemsnitlige prisstigning for hvide montanaele- menter (udsalgspris inkl. moms) var fra
  6. december 1988 til
  7. marts 1993 7,0% (bilag p). forklaringer direktør peter lassen, montana a/s, har under plagiatsagen forklaret at han ved sin fratræden fra fritz hansens eftf. a/s i 1979 købte reolsystemet 60x60 for 50.000 kr. i de følgende 3 år udviklede han systemet til det nuværende montana-reolsystem. i 1982 startede han selskabet montana møbler a/s. der er i dag 150 ansatte. ved videreudviklingen af reolsystemet 60x60 til montana-reolen udvidedes begrebet byggereol, og begrebet byggemøbler blev omformuleret. tidligere var anvendt en halv, hel og kvart kasse i træ. montana indførte 36 forskellige størrelser i 5 - 12 - forskellige dybder, og der indførtes malede reoler på markedet. 2/3-modulet blev in- troduceret i
  8. de afrundede kanter samt samlingen på gehring i montana er en videreudvikling fra 60x
  9. de afrundede kanter har en designmæssig funktion: "venlighed", en visuel funktion: det ser smallere ud, og en teknisk funktion: lakken sidder bedre. montana- reolen viser i sit formsprog, at den er industrielt fremstillet. reolen karakteriseres ved lethed, spændstighed og grafisk virkning samt ved de afrundede kanter, farverne og de mange kombinationsmuligheder. montana-reolens enkeltelementer er anony- me, men ved hjælp af de mest anonyme ting skabes de mest udtryksfulde. montanas farver er resultatet af egen udvikling. i starten var farverne hvid, sort, grå og blå. i dag er der 29 forskellige farver samt træsorterne bøg, mahogni og kirsebær. træsorterne udgør 20% af omsætningen; af de farvede moduler er de 60% hvide, sorte, grå og blå. de 15 mest solgte moduler udgør 90% af omsætningen. montanas greb er et ethulsgreb der er specielt udviklet til montana. montana-reolen sælges over hele landet hos den kvalitets- og servicebevidste møbelhandel. målgrupppen af kunder er personer i alderen 17-65 år, specielt de 30- 60-årige. i starten var salget udelukkende til private. i løbet af årene blev udviklet et erhvervsmarked. i dag sælges halvdelen til bolig og halvdelen til erhverv. mar- kedsføringen er rettet mod trendsætterne for på den måde at ramme den reelle mål- gruppe - dem der følger trendsætterne. montana købes af et bredt udsnit af befolk- ningen, både de købedygtige og de der gør sig købedygtige gennem opsparing. køb af montana er sjældent impulskøb. montana a/s' markedsføringsomkostninger er væsentligt større end den øvrige møbelbranches hvor der normalt anvendes 1 - 1,5% af omsætningen på markeds- føring. montana a/s sender kataloger ud til møbelhandlerne der udleverer dem til kunderne. montana annoncerer udelukkende i bo bedre. team-reolen er en konkurrent til montana-reolen og en efterligning af den. denka har i forbindelse med team- reolen aflæst montanas modeloversigt og har aflæst 8- 10 modeller og nogle få farver. teams markedsføring viser at man søger at udnytte - 13 - montanas image. denkas markedsføring går ikke på trendsætterne, men på montanas førnævnte reelle målgruppe. i erstatningssagen har peter lassen forklaret at den omtalte umiddelbare målgruppe, trendsætterne, udgør ca. 7% af befolkningen. den egentlige målgruppe er 60-70% af befolkningen. 50% af salget er rent privat, 25% af salget er til erhverv, og 25% af salget er til et specialiseret marked, liberale erhverv, hjemmekontorer m.v. denka må have solgt team også erhvervsmæssig. peter lassen kan erindre et tilfælde hvor montana var i konkurrence med denka om en erhvervsleverance på omkring 800.000 kr. montana producerer ikke til lager. der kan derfor være leveringstid på 4- 8 uger. det kan have betydet en konkurrencemæssig fordel for team, for denka kunne levere hurtigere. det var i 1982 noget nyt at markedsføre møbler under varemærke. på møbelområdet var det dengang stort set kun dux-produkter der blev markedsført under fremhæ- velse af mærket. markedsføringen er direkte vendt mod forbrugerne, den tilstræber at skubbe dem ind i forretningerne og efterspørge montana. montana var i 80’erne i en opstartfase, det var noget helt nyt man kom med. montana havde endnu ikke fået fodfæste da denka kom og gav forstyrrelse i markedet. kartoffelkuren gav ikke no- get dyk for montana. det gjorde den for den øvrige del af møbelbranchen. som dan- marks statistiks opgørelse viser, er der for branchen som helhed normalt tale om be- skedne stigningstakter. montanas stigninger som fremgår af oversigten, var ganske usædvanlige. de fremskrivninger som fremgår af oversigten side 9, bygger på mon- tanas budgetter. markedsføringen af team medførte at stigningen blev væsentlig mindre. et år havde man endda et fald i omsætningen som peter lassen tilskriver teams uberettigede konkurrence. omsætningstabet beror ikke kun på direkte mar- kedsfortrængning. det skyldes også den betydelige forstyrrelse af markedet som kom efter denkas markedsføring af team. markedsforstyrrelsen indtrådte ret hurtigt efter
  10. selvom denka ikke solgte ret mange team-elementer i 1988, medførte det for- hold at der kom et nyt produkt der lagde sig lige op ad montana, at der kom skade- virkninger for salget af montana. efter sine erfaringer med hensyn til omfattende markedsføring af produkter med betydelig nyhedsværdi og unikke værdier er det vidnets opfattelse at stigningen ville have fortsat usvækket gennem lang tid, hvis team ikke havde forstyrret markedet. - 14 - det bekræftes af at man kom tilbage på sporet efter at konkurrencen fra team op- hørte, i det væsentlige med udgangen af
  11. erfaringerne bygger bl.a. på fritz hansens erfaringer med markedsføring af arne jacobsens stole. der var i 1992 og 1993 visse negative effekter af maastricht-afstemningen og pinsepakken for salget af montana. montana havde under hele forløbet tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme den yderligere efterspørgsel der ville have været hvis team ikke havde forstyrret. den yderligere efterspørgsel kunne eventuelt være klaret ved toholdsskift og overarbejde. teams uretmæssige konkurrence blev ikke omtalt i årsregnskaber. der var ingen fremmede aktionærer. den er heller ikke omtalt i redegørelsen fra september 1992 der handler om ganske andre ting, overgang til nye maskiner, skift fra håndværks- mæssig til industriel tankegang og ændring i markedsføring. denkas sammenstillinger i hjælpebilaget er skæve. bilaget omfatter kun en del af denkas 30 produkter. derfor er montanas opstilling der bl.a. viser hvilke produkter der har den største omsætning, mere retvisende. det forhold at den gennemsnitlige bruttodifference er større end nettodifferencen, viser at der i de frie møbelbutikker er mere service end hos kæderne. montana svarede på denkas konkurrence ved at intensivere markedsføringen. for- målet hermed var såvel at begrænse markedsfortrængningen som at mindske mar- kedsforstyrrelsen eller skaden på montanas image og position. der var stigende udgifter såvel i absolutte tal som forholdsmæssigt. disse stigninger ville ikke være forekommet uden denkas konkurrence. stigningen i markedsføringsomkostningerne fortsatte efter 1995, for der var fortsat uro i markedet på grund af denkas tidligere fremfærd. en vis del af stigningen i markedsføringsomkostningerne skyldes den øgede eksport. efter peter lassens opfattelse ville dækningsgraden i de pågældende år have været 42% uden denkas uretmæssige konkurrence. - 15 - montana fik ret hyppigt meldinger fra forhandlere om kunder der valgte team på grund af prisforskellen fordi team for disse kunder udfyldte samme behov som montana. udsalget af team-moduler i foråret 1996 var skadeligt for montana, ikke blot på grund af den direkte konkurrence, men også fordi udsalget skete gennem kanaler der set fra montanas side må anses for underlødige. licenser inden for møbelbranchen varierer en del. en fabrikants licensafgift til en arkitekt kan være fra 3% til 16%. den typiske licens er på ca. 8%. licens med o- verførsel af produktionsrettigheder, know-how og teknologi vil udgøre 25%. disse tal stammer fra erfaringer fra fritz hansen. peter lassen har ikke kendskab til li- censkontrakter i danmark i dag. administrerende direktør mogens erthøj jensen, denka møbler a/s, har under plagiatsagen forklaret at denka især laver plademøbler med malede/finerede over- flader. 25% af produkterne sælges i danmark, og 75% eksporteres. denka havde en omsætning på 170 mio. kr. i sidste regnskabsår. denka producerer 7-8 forskellige typer opbevaringsmøbler. montana er ikke konkurrent til team der henvender sig til helt andet segment. team henvender sig til det brede publikum. der er 2-3 møbel- forretninger der handler med såvel montana som team, ellers er salgskanalerne for- skellige. det forekommer at team og montana udstilles på samme messer. denkas markedsføring retter sig især til møbelhandlerne der får katalogerne og udleverer dem til kunderne. idé-møbler sender egne kataloger ud til kunderne. opbevaringsmøbler følger de tendenser der i øvrigt gælder for møbler, stoffer, gar- diner mv. denka henter inspiration udefra, fra messer o.lign., og følger markedets krav. denka har ikke efterlignet montanas farver. baggrunden for lanceringen af team-systemet var at dana- og flexi-reolerne havde toppet. idegrundlaget for team er de løse sokler samt at reolsystemet kan stables og hænges op. denka har benyttet kasseelementer i mange år. i 1988 gik tendensen mod lettere og malede møbler. det var et markedskrav at re- olerne skulle være lettere og mindre. for tiden går tendensen fra det malede tilbage - 16 - til træ. i 1988 var high-tech stil på mode hvilket var årsagen til at denka anvendte stålvanger. vidnet havde kendskab til montana-reolen da den kom frem, men team er ikke en efterligning af montana. montana kan meget mere. team er markedsopfølgning og modernisering af det som denka i forvejen havde. der markedsføres udelukkende til private hjem. team-reolen sælges i ilva under et andet navn. under erstatningssagen har vidnet forklaret at denka møbler er blevet solgt til idé- møbler. vidnet er fortsat beskæftiget inden for koncernen. team solgtes udeluk- kende til privat brug. han kender ikke noget til at denka skulle have konkurreret med montana om en erhvervsleverance. salget af team har ikke taget noget fra montana. team og montana har væsentligt forskellige målgrupper. prisen for team er væsentlig lavere end prisen for montana. salget af montana kan være påvirket af andre reolsystemer hvoraf i hvert fald et, mistral, ligner montana mere end team gør det. det kan tænkes at folk køber team efter at have set montana i en af de ”hvide” møbelbutikker og følt sig tiltalt af dette system. det ved vidnet fra rapporter fra bu- tikkerne. det er så et fravalg af montana på grund af prisen, det drejer sig med andre ord om folk der ikke vil købe montana fordi det er for dyrt, og dermed går der ikke noget fra montana. ved vurdering af en eventuel fortrængning skal man have med at team kun for en dels vedkommende (42%) blev solgt i lak, resten var finér (51%) eller tilbehør (7%), og på disse områder konkurreredes i hvert fald ikke med montana. oversigten over prisudviklingen skal vise at montanas priser for de hvide modeller steg med 7%, hvilket er mere end stigningen på team modeller. hvis der havde væ- ret en konkurrence, skulle man tro at montana ville holde igen med prisstigninger for så vidt angå de hvide modeller. prisstigningen viser at montana dengang ikke har ment at der var en konkurrence. efter vidnets opfattelse kan der ikke være solgt 110.000-120.000 team moduler. tallet er væsentlig lavere. efter vidnets beregninger på grundlag af salget det sidste halvandet år fra
  12. maj 1994 til
  13. december 1995 af 16.000 moduler for 14,4 mio. - 17 - kr. var gennemsnitsprisen pr. modul 896 kr. det fører til et samlet salg i hele perio- den fra 1988 til 1995 på ca. 65.000 moduler. der var kun et ubetydeligt salg af team efter dommen af
  14. december
  15. det er muligt at møbelland har samlet udstillingsmodeller fra forskellige butikker og kastet dem på markedet i foråret
  16. denka producerede team-komponenterne til medlemmernes lagre. produktionstiden var 2-3 uger. registreret revisor erling kalsgaard har forklaret at han har været revisor for mon- tana siden starten. han har et tæt samarbejde med virksomheden. han kan bekræfte de reviderede tal for markedsføringsomkostninger som fremgår af oversigten side
  17. i forhold til en tidligere oversigt er der medregnet indirekte markedsføringsudgifter, bl.a. transport- og telefonudgifter. stigningen i markedsføringsomkostninger efter teams opdukken var ikke budgetteret. der var stigning på 800.000 kr. til brochurer og kataloger samt en stigning på 200.000 kr. til annoncer. montanas produktionsapparat var fremadrettet. der var plads til stigninger på 10%, som alene ville føre til stigninger i variable omkostninger og ikke påvirke dæk- ningsbidraget negativt. montana producerede stort set kun reolsystemer. der var et ubetydeligt bordprogram med samme dækningsgrad som reolsystemet. erling nielsen, thorsen møbler a/s, århus, har forklaret at han har forhandlet montana siden
  18. montana er en vigtig samarbejdspartner for thorsen møbler. han kan bekræfte at markedsføring af møbler dengang sjældent skete under mærke, undtagelsen var dux. møbelkøbere shopper meget. de bruger meget tid og veluddannet personale for at få rede på kvalitet og funktionalitet. prisen spiller en væsentlig rolle for en stor del af kunderne der vil købe et tilsvarende produkt hvis prisen er lavere. vidnet kommer en del i private hjem som led i sit arbejde og kan se at folk har købt team. det er fore- kommet i en del tilfælde at folk købte team efter at de havde været hos thorsen møbler eller en tilsvarende forretning og set montana. de faldt for den billige - 18 - udgave af montana. montana- og team-kunderne tilhører mellemgruppen. de helt lave indkomstgrupper køber som regel hverken team eller montana. vidnet kan bekræfte at montana markedsførte sig væsentligt mere efter at team kom frem. anders madsen har redegjort for sine beregninger af montanas værdi efter royalty relief metoden. de tal for licensafgifter han har benyttet, er hentet fra amerikanske publikationer. de afviger næppe fra dansk praksis. vidnet har ikke kendskab til dan- ske licensaftaler inden for møbelindustrien. peter pilgaard har forklaret at han var ansat i denka fra 1984 til
  19. herefter var han indtil 1989 under uddannelse og var et år i usa i en møbelbutik. han kom til club 8, et datterselskab af denka, i
  20. han var via sin chef involveret i montana- team-sagen. efter vidnets opfattelse er produkterne meget forskellige og henvender sig til forskellige segmenter. montana handles i de ”hvide” møbelbutikker og sælges til højindkomstgrupper. team sælges til mellemindkomstgrupper der nok kan hente inspiration i de ”hvide” butikker, men ikke har råd til montana. de der handler i de ”hvide” butikker, køber ikke ind i idé-møbler og henter ikke inspiration dér. mon- tanas produkter er mindre konjunkturfølsomme fordi de sælges til de høje ind- komstgrupper. muligheden for suppleringskøb spiller en rolle i salgssituationen, men i praksis supplerer folk ikke. reolernes farver påvirkes af lyset, og så vil folk alligevel ikke supplere når det kommer til stykket. prisen for montana ligger så højt at idé-møbler ikke ville forsøge at sælge dem i deres butikker, selv om man kunne komme til det. stigningen i montanas markedsføringsomkostninger kan skyldes at de i begyndelsen af 90’erne begyndte at etablere sig på eksportmarkeder. stigningen efter 1995 skyl- des det kendte forhold at montana i den periode positionerede sig kraftigt, ”brande- de” sig. - 19 - efter vidnets kendskab ligger en arkitektroyalty på 1-1½% på markedet for almin- delige møbler, volumenmarkedet. knud riis johansen har forklaret at han indtil den
  21. marts 2002 var direktør for indbodan, en kæde under idé-møbler. han har været 30 år i branchen. idé-møblers målgruppe er mellemindkomstgruppen på 20-50 år, i de senere år er sket en vis drej- ning mod det bedre. der var 55 idé-møbelforretninger i begyndelsen af 90’erne. der er ganske få, to eller tre, der sælger montana-reoler. idé-møblers erhvervssalg er mi- nimalt. i de senere år er kommet lidt salg til hjemmekontorer. 50% af markedsfø- ringsomkostningerne anvendes på kataloger og reklameaviser, resten anvendes til annoncer i dagblade og tv. montanas og idé-møblers kundesegmenter er klart for- skellige. montanas kunder udgør et højere segment, de der søger de ”hvide” butikker. 80% af de kunder der kommer i ide-møblers butikker, har været i andre butikker. ca. 65% af dem der handler hos idé-møbler, kommer igen senere. team kan ikke tage kunder fra montana. kunderne kan sagtens se forskel, i hvert fald efter det første øjekast. de der køber montana, ved hvad de vil have. der er an- dre systemer på markedet som kunne komme på tale som konkurrent til montana, fx mistral. salget af team standsede efter dommen af
  22. december
  23. vidnet er ikke klar over hvorfra møbelland fik de team-reoler de solgte i foråret
  24. det kan være nogle rester de har samlet sammen. idé-møbler fik ikke leveret team-reoler efter dommen. procedure montana udgangspunktet er at der foreligger et klart ansvarsgrundlag fastslået ved dommen af
  25. december
  26. montana skal have erstatning for det omsætningstab og den mar- kedsforstyrrelse der skyldes de ansvarspådragende handlinger. ved udmåling af er- statning for omsætningstabet kan retten tage udgangspunkt i at montanas dæknings- grad ikke var under 40%, så er retten på sikker grund. det kan videre lægges til - 20 - grund at montana (næsten) ikke producerede andet end reoler. tabsopgørelsen sløres derfor ikke af andre produktlinjer. tabet skyldes ikke omsætningsnedgang. det skyldes at der var en mindre stigning i omsætningen end forventeligt. det kan ses af opgørelserne over salget at der var et stigende salg, men stigningen var mindre i de år montana var udsat for uretmæssig konkurrence fra denkas side. at der var konkurrence fremgår af de opstillinger der ses i de sammenlignende opstillinger i bilag
  27. konkurrencen var tilstræbt, det frem- går af dommen i plagiatsagen. det kan videre i overensstemmelse med skønsmæn- denes opfattelse lægges til grund at team kunne substituere montanas reolsystem. den antagelse er bestyrket ved de oplysninger der er fremkommet i erstatningssagen det er urigtigt at hævde at team var en videreudvikling af dana-, flexi- eller andre systemer. i forhold til disse systemer var team et nyt produkt der skulle tage en del af det marked som montana havde opnået. eksportandelen af team var 7%. for denkas andre produkter var eksportandelen 75%, jf. plagiatdommen side
  28. det viser at team kunne sælges i slipstrømmen af montana, og det var også meningen med produktet. team var forveksleligt med montana. forvekslingsrisikoen øgedes ved at produk- terne ikke forhandledes i samme forretninger. det er urigtigt at hævde at der er et skarpt skel mellem de kunder der handler i de ”hvide” butikker, og dem der handler i de brede kæder. som forklaret shopper flertallet fra butik til butik. kunden får ikke mulighed for at se produkterne samtidig og vil derfor let komme til at opfatte dem som ens. i denne situation vil prisforskellen spille afgørende ind til skade for mon- tana. skademuligheden øgedes fordi denka havde kortere leveringstider end mon- tana. det er ikke sandsynliggjort at montanas mistede markedsandele skyldes andre pro- dukter. det er afvist i plagiatdommen at andre produkter kunne komme på tale. hen- visningen til mistral i den foreliggende sag er helt uunderbygget. ved vurderingen af skadevirkningerne på markedspositionen må tages i betragtning at montana har opbygget sin position under anvendelse af betydelige omkostninger. montanas markedsføring adskilte sig fra anden markedsføring på området ved at den - 21 - skete under anvendelse af varemærke og ved at henvende sig direkte til forbrugerne, i første række trendsætterne som trækker de øvrige forbrugere med sig. endelig ad- skilte den sig ved at koste væsentlig mere end anden markedsføring i branchen. ved opgørelsen af markedsfortrængningen kan man gå flere veje. denkas salg af team var 56,8 mio. kr. et hertil svarende tabt dækningsbidrag for montana er 40% heraf eller 22,72 mio. kr. der kan også henvises til peter lassen opgørelse, jf. dommen side
  29. så kommer man frem til et tab på ca. 22 mio. kr. et salg på 56 mio. kr. må svare til et salg af 110.-120.000 enheder. prisen for disse elementer varierede efter opstillingen i bilag p mellem 280 og 660 kr. med et gen- nemsnit omkring 450 kr. ærthøj jensens forklaring om et højere gennemsnit passer ikke med de i sagen tilgængelige tal. montanas gennemsnitspris kan sættes til 600 kr. pr. element. 110.-120.000 elementer svarer til en omsætning af montana-elementer på 66-77 mio. kr. et omsætningstab på 75% heraf er 49-58 mio. kr. hvilket indebærer et tabt dækningsbidrag på 19,8-23,2 mio. kr. der er således også efter denne opgørel- sesmetode rigelig plads til et erstatningskrav på 10 mio. kr. som et supplerende synspunkt gøres gældende at montana ikke bør stilles dårligere end tilfældet ville være hvis man havde indgået en licensaftale. i markedsføringslo- ven er der ikke hjemmel til at rimeligt vederlag således som i ophavsretsloven eller varemærkeloven. det udelukker ikke at man i tilfælde af udmåling af erstatning for markedsfortrængning kan lægge vægt på det tab der er lidt ved at en konkurrent e- genmægtigt tiltager sig en produktionsrettighed uden at ville betale det som ellers ville være blevet krævet i licens. der er ikke grund til at begrænse erstatningen for markedsfortrængning ud fra syns- punkter om konjunktursvingninger (herunder følger af kartoffelkuren, maastricht- afstemningen, renteforhøjelsen i begyndelsen af 90’erne og pinsepakken m.v.). mon- tana var, som tallene viser, temmelig konjunkturresistent. montana havde et par van- skelige år i begyndelsen af 90’erne, men det var ikke en følge af afsætningsvanske- ligheder. der var en produktionsomlægning, men montana var hele tiden i stand til at imødekomme markedets behov, også de behov der ville have været hvis denka ikke havde taget en del af markedet. - 22 - denkas betragtninger vedrørende fogedforbud er uden betydning for sagen. der er i dansk ret ikke krav om at en rettighedshaver skal søge at begrænse sit tab og dermed krænkerens erstatningsforpligtelse gennem fogedforbud. montana kunne have sine gode, økonomiske grunde til ikke at søge fogedforbud nedlagt; en evt. sikkerheds- stillelse ville formentlig have været særdeles stor. udover erstatning for markedsfortrængning skal der gives erstatning for forstyrrelse af den markedsposition som montana har opnået gennem produkternes egenart og den meget betydelige målrettede markedsføring. denkas angreb førte til at montana måtte forøge sin markedsføringsindsats kraftigt for at forsvare sin position i marke- det, herunder for at modvirke den degradering af produktet som kunne være en følge af denkas overgreb. de forøgede udgifter til markedsføring skal lægges oven i om- sætningstabet hvorved der fremkommer et samlet tab i størrelsesordenen 30-35 mio. kr. denka montanas erstatningskrav er til dels uhjemlet, til dels ubegrundet. vederlagskravet er uden hjemmel i markedsføringsloven. en vederlagsregel svarende til vederlagsreg- lerne i eneretslovene kræver lovhjemmel. montanas eventuelle krav kan alene støttes på dansk rets almindelige erstatningsregler. allerede derfor er pricewaterhousecoo- pers beregninger uanvendelige. de er også uanvendelige fordi de i vid udstrækning baseres på udenlandsk materiale som ikke nødvendigvis kan anvendes på det danske marked. montana har ikke lidt et tab. produkterne, team og montana, afsættes gennem helt forskellige salgskanaler (de ”hvide” butikker hvoraf 132 sælger montana kontra idé- møbler af hvilke der findes 55). markedsføringen er forskellig; montana sælger gen- nem annoncer i bo bedre og specialkataloger der appellerer til særlige forbruger- grupper. kundesegmenterne er adskilte. montanas målgruppe er mærkevarekøbere i højindkomstgruppen, hvor idé-møbler sigter mod mellemindkomsterne. det kan na- turligvis ikke udelukkes at mellemindkomstgruppen søger inspiration i de ”hvide” butikker, men deraf følger ikke at teamsalget går ud over montanasalget. på grund af de betydelige prisforskelle ville de pågældende mellemgruppekøbere ikke købe - 23 - montana. omvendt må det anses for praktisk udelukket at købere af statusprodukter som montana ville lade sig nøje med en billigere vare. det er ikke bevist at montana er blevet substitueret af team. bevis i denne hense- ende kunne fx være sket ved at tilvejebringe oplysninger om der skete substitution i de få butikker der solgte begge produktserier. ved vurderingen af om team har substitueret montana, må der lægges vægt på at team-modulerne i stort omfang var i finér, mens montana-modulerne væsentligst var i lak. montana sænkede ikke sine priser i forbindelse med fremkomsten af team. priser på montana steg endda mere end priser på team. det tyder ikke på at montana har følt team-produkterne som konkurrerende. team blev udelukkende solgt privat. montana blev i vidt omfang solgt til erhverv. montana fandt ved fremkomsten af team ikke at anledning til at søge nedlagt for- bud. det tyder ikke på at man fandt konkurrencen generende. man fandt den heller ikke så generende at man nævnte den i årsregnskabet eller i peter lassens redegø- relse fra september
  30. de økonomiske oplysninger viser ikke at montana har lidt et tab som følge af teams tilstedeværelse på markedet. der kan i den forbindelse henvises til at omsætnings- fremgangen på det danske marked efter 1995 var mindre end årene før. under hele perioden 1988 til 1995 havde montana en omsætningsfremgang der oversteg gen- nemsnittet på det danske møbelmarked. montanas dækningsgrad og dækningsbidrag var stigende i denne periode. det er ikke sandsynliggjort at stigningen i markedsføringsomkostningerne i perioden skyldes tilstedeværelsen af team. montana ønskede at øge sit volumen, herunder sin eksport, uden hensyn til team. det er ikke sandsynliggjort at montana er blevet ud- vandet, heller ikke som følge af teams tilstedeværelse. montana har en usvækket stærk position på det danske marked. - 24 - montanas egen vurdering af sit tab er præget af vilkårlighed. erstatningskrav blev oprindelig nedlagt med 800.000 kr. det angav montana udtrykkeligt som passende. uden væsentligt nye oplysninger øges erstatningskravet efter flere års verserende sag så til 10 mio. kr. montana har ikke løftet bevisbyrden for et tab af den størrelse. peter lassens forklaringer om sine erfaringer fra fritz hansen med hensyn til en laminat- stol kan ikke tjene som bevis. det er helt usandsynligt at montana kunne have haft 75% af teams salg. styktallet var ganske vist ikke 110.-120.000, men væsentlig mindre; montana havde imidlertid kapacitetsproblemer, i hvert fald indtil det nye maskinanlæg. man måtte arbejde på toholdsskift og bruge overarbejde. rettens afgørelse som fastslået ved rettens dom af
  31. december 1995 fremtræder team-reolsystemet efter en samlet vurdering med en sådan betydelig grad af lighed med montana at re- olsystemerne er forvekslelige for et publikum uden særlig sagkundskab. det blev også antaget at denka gennem den vidtgående efterligning, herunder også i farve- valget, i forbindelse med markedsføringen i opstillinger og beskrivelser i kataloger tilstræbte at udnytte den af montana skabte markedsposition på reolområdet. retten fandt derfor at markedsføringen af team-systemet var i strid med god markedsfø- ringsskik. denka møbler har i tiden fra midt i 1988 til sidst i 1995 haft et salg af team reol- moduler der var ganske betydeligt i forhold til montanas salg af reol-moduler. det foreliggende materiale vedr. substituerbarheden af montanas reoler med team- reolerne er begrænset, især hvad angår spørgsmålet i hvilket omfang substitution finder sted i praksis. en tvivl om substitutionens omfang bør imidlertid ikke udeluk- kende komme denka til gode som på retsstridig måde har tilstræbt at tilegne sig en del af montanas marked. i tilslutning til sagsøgernes hovedsynspunkter vedrørende markedsfortrængning – herunder vedrørende den relativt svagere salgsudvikling for montana i de år selskabet var udsat for konkurrence fra team – samt efter skøns- erklæringen og rettens kendskab til området finder retten det ubetænkeligt at lægge - 25 - til grund at substitution, og dermed uretmæssig markedsfortrængning, har fundet sted i et omfang der udgør en ikke ubetydelig del af salget af team. hertil kommer at markedsføringen af team-systemet som anført af sagsøgerne bidrog til at svække montanas position i markedet. det må antages at denne for- styrrelse har medført yderligere skader for montana og påført selskabet udgifter til markedsføring til forsvar for den i 1988 opnåede markedsposition. på dette grundlag fastsætter retten erstatningen for markedsfortrængning og mar- kedsforstyrrelse til 6 mio. kr. thi kendes for ret: inden 14 dage efter denne dom skal denka møbler a/s til direktør peter lassen og montana møbler a/s betale kr. 6 mio. med procesrente af kr. 800.000 fra sagens an- læg den
  32. december 1995 og af kr. 5.200.000 fra den
  33. juni 2000 samt kr. 260.000 i sagsomkostninger. jens feilberg ole faarup klaus stampe tønnes pedersen flemming skouboe mogens trepka - 26 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes. sø- & handelsrettens kontor, den p.j.v.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.