o000302c - kts

o000302c - kts udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ den 20. oktober 2006 blev af skifteretten i sagen o 3-94 århus kommune/århus kommunale værker (advokat jørgen kjær) mod hjb af 28/11 1992 a/s i likvidation (advokat per harder) og hjb af 28/11 1992 a/s i likvidation (advokat per harder) mod iwka-bkt gmbh, tyskland, (advokat søren holck-andersen) afsagt sålydende d o m: under denne sag har sagsøgeren, århus kommune/århus kommunale værker, ned- lagt endelig påstand om, at sagsøgte, hjb af 28/11 1992 a/s i likvidation (tidligere hjelm bang a/s), dømmes til at betale 10 mio. kr. med procesrente fra den 25. au- gust 1994. - 2 - sagsøgte har påstået frifindelse og har i forhold til adciterede, iwka-bkt gmbh, tyskland, (tidligere iwk balg- und kompensatoren technologie gmbh og i det følgende benævnt iwka-bkt) nedlagt påstand om, at denne friholder sagsøgte for ethvert beløb inklusiv rente og omkostninger, som denne måtte blive dømt til at beta- le til sagsøgeren. adciterede har påstået frifindelse. i forbindelse med etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem viby og skanderborg købte sagsøgeren 48 kompensatorer hos sagsøgte. disse skulle indsæt- tes på en mindre strækning benævnt »1500«. strækningen omfatter et fremløb til brugerne og et returløb fra samme. kompensatorerne var produceret og leveret af iwka-bkt. i 1991 konstaterede man udsivning af vand fra rørledningen, og denne sag drejer sig om, hvorvidt der er mangler ved de leverede kompensatorer, og i be- kræftende fald om der er et muligt ansvar efter købeloven og/eller retspraksis om produktansvar. sagen drejer sig dernæst om, hvorvidt der foreligger en tilsikring/ga- ranti, der udelukker forældelse i medfør af købelovens § 54. endelig handler sagen om opgørelse af kravet, og om der foreligger omstændigheder, der udelukker sagsøg- te fra at gøre et evt. regreskrav gældende mod iwka-bkt. kompensatorerne har til formål at udligne spændinger i transmissionssystemet i for- bindelse med temperaturændringer. disse er derfor med forskellige mellemrum ind- bygget i transmissionsnettet. adciterede leverede kompensatorerne i forspændt stand, og i det følgende betyder en »fuldlastvandring«, at kompensatoren udsættes for sin maksimale sammenpresning. dette sker normalt ved start af anlægget (fx i forbindel- se med driftsstop) og eventuelt i forbindelse med temperaturændringer om foråret og efteråret. figuren viser en gennemskåret kompensator. - 3 - en kompensator er skematisk opbygget således: en kompensator forsynes med: a: en ydre kappekonstruktion, der: … beskytter bælgen mod isole- ringsskummet og … overfører kræfter i helt udtruk- ket/sammenpresset tilstand af bælgen. b: torsionssikring, der forhindrer vridning. c: forspændingsbolte, der låser kompensatoren i fuldt udtrukket stand. disse bolte er dimensioneret til at bryde ved en nærmere fastsat kraft hidrørende fra varmeudvidelse af medierøret. d: et indre "skørt" der forhindrer større urenheder i at lægge sig i bunden af bælgenes bølger. skørtets udformning er individuelt tilpasset strømningsretning – frem- løb/returløb. transmissionsnettets rørledning er skematisk opbygget således: - 4 - rørsystemet består af: 1: medierør af stål … 2: glidemiddel … på medierøret. 3: et ydre kapperør af stål … 4: coating … på kapperøret 5: polyuretanskum mellem medie- og kapperør — der virker isolerende. glidemidlet … tillader bevægelse mellem medierør og skum, idet det ved op- varmning bliver "flydende", d.v.s. der er ingen vedhæftning mellem skum og medierør. coatingen - en belægning - forhindrer rustangreb på kapperøret udefra. sagen nærmere omstændigheder er følgende: den 10. juni 1981 indgik iwka-bkt og sagsøgte en eneforhandlingsaftale bl.a. vedrørende salg i danmark af kompensatorer af mærket iwk type 306/334. i foråret 1982 rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte med henblik på at få leveret 48 kompensatorer, og til brug for et møde herom den 25. maj 1982 udarbejdede peter olsen, der var ansat hos sagsøgeren, en kravspecifikation. af betydning for nærvæ- rende sag indeholder denne specifikation ingen oplysninger om, hvor mange bevæ- gelser (fuldlastvandringer) kompensatorerne kunne optage. på mødet, hvor der tillige deltog repræsentanter fra iwka-bkt, indgik sagsøgeren og sagsøgte en mundtlig aftale om levering af kompensatorer fra iwka-bkt, der den 28. maj 1982 sendte en ordrebekræftelse angående 48 kompensatorer til sagsøgte. i brevet hedder det bl.a.: ”… wir danken für den uns erteilten auftrag. die ausfüh- rung erfolgt zu den umseitig gedruckten lieferbedingungen. …” det hedder i disse vilkår (i dansk oversættelse) bl.a.: ”almindelige leveringsbetingelser nr. 81 for handler med erhvervsdrivende inden for lan- dets grænser … ansvar for mangler producenten hæfter ved mangelfuld levering, hvortil også hø- rer mangler i udtrykkeligt tilsikrede egenskaber, som følger: 1. alle dele, som inden for 6 måneder (afvigende garantifrist - f.eks. i henhold til vob - skal udtrykkeligt aftales ved indgå- - 5 - else af aftalen) fra forsendelsesdagen på grund af omstændig- heder, der ligger forud for risikoovergangen - navnlig fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling viser sig at være ubrugelige eller meget begrænset brugbare, skal producenten vederlagsfrit efter eget valg udbedre eller levere påny; skrift- lig meddelelse herom skal tilgå producenten senest 8 dage ef- ter konstatering. … 2. købers ret til at gøre krav gældende på grund af mangler, forældes i alle tilfælde i løbet af 6 måneder fra tidspunktet for den rettidige reklamation, dog tidligst med garantifristens ud- løb. 3. producenten hæfter ikke for skader, der er opstået som følge af uhensigt[s]mæssig anvendelse, fejlagtig montering, repara- tion eller vedligeholdelse gennem køber eller tredjemand el- ler på grund af naturligt slid. 4. producenten bærer de umiddelbare omkostninger ved ud- bedring hhv. erstatningslevering - såfremt reklamationen vi- ser sig at være berettiget - omkostningerne for den udskiftede del inklusive forsendelse og, såfremt dette i de enkelte tilfæl- de med rimelighed kan forlanges, omkostningerne i forbin- delse med montering og afmontering samt tilrådighedstillelse af hans montører eller medhjælpere. køber bærer øvrige om- kostninger. 5. yderligere krav fra købers side, især krav på erstatning for skader, der ikke er opstået på selve leveringsgenstanden er, såfremt loven tillader dette, udelukket. … … købers hæveadgang … 4. udelukket er, såfremt loven tillader dette, alle øvrige krav, som køber måtte fremsætte, især krav om ophævelse, opsi- gelse eller nedsættelse samt skadeserstatning af en eller an- den art, herunder også skader, der ikke er opstået på selve leveringsgenstanden. … udelukkelse af andre krav andre krav, som ikke udtrykkeligt er indrømmet køber i nær- værende leveringsbetingelser er udelukket, uanset retsgrund- lag … ” den 4. juni 1982 sendte iwka-bkt et tilbud til sagsøgte. brevet er overført til sag- søgtes brevpapir og videresendt til sagsøgeren. tilbuddet omfatter 48 kompensatorer, og det hedder heri (i dansk oversættelse) bl.a.: ”… egnet til at optage en strækning i aksial retning på 90 mm ved en forspænding fra fabrikken på 1000 skift under fuld be- lastning, sikkerhedsfaktor for belastningsskiftetal, sl = 1, … i øvrigt gælder de prøvespecifikationer, som vi har modtaget fra århus kommune. …” - 6 - i et brochuremateriale fra iwka-bkt, der er udleveret til sagsøgeren på et ikke nærmere angivet tidspunkt, hedder det (i dansk oversættelse) om kompensatorerne bl.a.: ”… levetid ved en kompensators levetid forstår man det antal formfor- andringer, som er muligt i løbet af en kompensators driftstid. de i de tekniske tabeller anførte ekspansionsværdier refererer til en min. levetid på 1.000 fulde formforandringer ved en temperatur op til 250°c og et trykskifte på op til 10 bar. der optræder en formforandring, når et anlæg fra omgivelsestem- peratur bringes op på fuld driftstemperatur og derpå igen af- køles. normalt er en dimensionering på 1.000 belast- ningskift fuldt ud tilstrækkeligt. ved behov for højere an- tal belastningsskift, som f.eks. ved industrianlæg med flere driftsintervaller pr. dag, skal hhv. fjedervejen eller vinkelud- slaget reduceres i overensstemmelse med faktoren for belast- ningsændring … er de faktisk optrædende ekspansioner min- dre end den i kataloget anførte værdi, stiger den forventelige levetid i overensstemmelse med vores diagram over levetiden … i tilfælde med færre belastningsændringer, men hvor den fulde slaglængde udnyttes, kan den tilladelige ekspansion øges tilsvarende. … levetidsdiagram for de i materialet anførte ekspansionsværdier er lagt min. le- vetid på 1.000 dobbeltslag til grund. normalt er en sådan di- mensionering fuldt ud tilstrækkelig. eksempel: til indbygning i en rørledning vælges en kompensator, som kan optage en ekspansion på 30 mm. ved 100 % ekspansi- onsoptagelse kan kompensatoren udføre 1.000 dobbeltslag. udgør den faktisk optrædende ekspansion kun 50 % af den i kataloget anførte værdi, øges levetiden til ca. 18.000 dobbelt- slag. hvis det imidlertid er tilstrækkeligt med en levetid på kun 650 dobbeltslag, øges den tilladelige ekspansionsoptagel- se til ca. 110 % af den nominelle ekspansion. …” den 10. juni 1982 bestilte sagsøgeren skriftligt 48 kompensatorer hos sagsøgte. den- ne bestilling indeholder ikke de ovenanførte oplysninger i tilbuddet, men indeholder en henvisning til tilbuddet af 4. juni 1982. den 15. juni 1982 videresendte sagsøgte denne bestilling til iwka-bkt, der herefter fremsendte en ”balgberechnung” af 1. juli 1982 for hver enkelt kompensator, og hvori det bl.a. hedder: - 7 - ”… lastspielzahl: zu erwartende 1055.0000 zulaessige 1055.000 bei sicherheit 1.0000 …” iwka-bkt leverede i perioden fra august 1982 til marts 1983 de omhandlende kompensatorer, og sagsøgeren integrerede disse i transmissionsledningen. der fulgte et certifikat med hver kompensator. i 1984 tog sagsøgeren varmesystemet i brug, og man fandt ikke i forbindelse med en trykprøve fejl ved anlægget. efter at sagsøgeren i efteråret 1990 havde erfaret, at en række træer var gået ud på et sted, hvor rørstræk- ningen var ført gennem en skov, foretog sagsøgeren i foråret 1991 en frilægning af en del af strækningen. dette førte til, at sagsøgeren ved brev af 15. maj 1991 under- rettede sagsøgte om, at kapperøret var varmt, at coatingen var løs, og at der var vandudslip. sagsøgeren ville derfor foretage udskiftning af rør og tog forbehold om at gøre et erstatningsansvar gældende. sagsøgte afviste ved brev af 25. juni 1991 kravet og gjorde gældende, at dette var forældet. sagsøgte erklærede sig dog villig til at deltage i et møde. under dette møde, der fandt sted den 27. juni 1991, blev parter- ne enige om at anvende henning krogh fra force institutterne som udenretlig syns- og skønsmand. denne udarbejdede en rapport den 13. november 1991. om denne rapport, der ikke er dokumenteret, hedder det i et mødereferat fra den 19. november 1991 fra sagsøgerens advokat bl.a.: ”… det fremgik af rapporten, at alle rør og spiralsømme var undersøgt og var uden problemer. utæthederne var udeluk- kende at finde i … 3 kompensatorer …, idet bælgene … var revnede. …” sagsøgeren sendte på den baggrund den 20. november 1991 et brev til sagsøgte, hvori det bl.a. hedder: ”… min klient har meddelt, at bælgene skulle kunne tåle mindst 1000 fulde vandringer, ifølge de specifikationer der fo- relå i forbindelse med leveringen. et sådant antal fulde vandringer er ikke nået tilnærmelsesvis. de pågældende kompensatorer opfylder således ikke de krav, der er stillet i forbindelse med leveringen. som følge heraf er deres klient ansvarlig for omkostningerne ved udskiftningen, herunder de følgeskader der har været ved det vandudslip, der er sket. … - 8 - jeg gør endelig opmærksom på det problem, der … er opstået for min klient, nemlig problemet om, hvorledes der skal for- holdes med de yderligere 431 leverede kompensatorer til sam- me strækning, idet disse kompensatorer jo kunne formodes at være udført, som de nu besigtigede kompensatorer. problemet for min klient er, om man bør udskifte de 432 kom- pensatorer frem for at vente på, at en senere utæthed viser sig med deraf voldsomme følgeskader. … jeg gør opmærksom på, at den væsentligste del af de skader, der er opstået, kan betragtes som skader, der skal bedømmes efter reglerne om produktansvar, uanset de pågældende kom- pensatorer fra deres klient er leveret som løsdele, ligesom jeg som nævnt gør det synspunkt gældende, at der er givet en ga- ranti for en levetid svarende til 1000 fulde vandringer. der kan herefter ikke umiddelbart i forhold til min klient gøres det synspunkt gældende, at leverancen er sket i 1982, således [at] et eventuelt ansvar er forældet. …” den 11. december 1991 holdt sagsøgeren og sagsøgte et møde, hvorunder repræsen- tanter fra iwka-bkt var til stede. på mødet forelagde og drøftede de skønsmandens rapport og blev enige om at sende kompensatorerne til metallurgisk undersøgelse hos force institutterne i brøndbyerne. sagsøgte fastholdt dog ved brev af 7. januar 1992, at sagsøgerens krav var forældet. det hedder herefter i en supplerede rapport af 13. marts 1992 fra force institutterne i brøndbyerne bl.a.: ”… ved en kort visuel undersøgelse kunne der på bælg nr. … konstateres 3-4 lange, gennemgående revner på indvendig og udvendige bølger, og på nr. … blev der konstateret 2 lange, rundgående revner (gennemgående) i indvendige bølger. i ud- vendige bølger er der ingen umiddelbart synlige revner. i bælg nr. … kan der ikke visuelt iagttages revner. … konklusioner den gennemførte undersøgelse af de revnede kompensator- bælge … viser, at bælgene har udbredte revnedannelser fra såvel ydersiden som indersiden. der er i de fleste af bølgerne konstateret revnedannelser, der varierer i karakter fra lange, gennemgående revner til mange spredte korte, paralleltlig- nende revnedannelser. startstedet for revnedannelsen, som har medført den første utæthed, er fundet at være i den indvendige overflade af den revnede indadgående bølge, hvor der i et mindre område er 1 sagsøgeren har under domsforhandlingen præciseret, at antallet rettelig skal være 45. 2 se note 1. - 9 - fundet spor efter vanderosion. materialet er her tydeligt rev- net først fra indersiden (vandsiden). der ses i dette område mange parallelrevner, hvilket ikke findes fra ydersiden på dette sted. undersøgelsen af brudfladerne i de udvendige bølger viser, at revnedannelserne primært er opstået fra ydersiden. der ses også her talrige parallelrevner. den metallurgiske undersøgelse viser, at revnedannelserne fra den indvendige side (vandsiden) er sket ud fra interkrystal- linske revner i materialets overflade. de fleste revner kan ikke have været aktivt voksende og er fyldt af et jævnt oxidlag. en- kelte revner i nærheden af bruddet har været aktive og er vok- set ved efterfølgende korrosion kombineret med deformation af materialet, hvorved revnerne er blevet både bredere og dy- bere, således at interkrystallinske revneområder er korroderet væk. revnemekanismen for de fundne primærrevner, der er in- terkrystallinske i forhold til materialets austenitstruktur under hærdningen, kan være enten hærderevner eller hydrogenrev- ner. hærderevner i overfladen kan kun være opstået under bælgens fremstilling. selv om bælgen er 100 % kontrolleret for revner med magnetoflux (mpi), vil mikrorevner af den fundne stør- relse i mange tilfælde være for små til at kunne detekteres. re- lativt små overfladedefekter, f.eks. fra overvalsninger eller sandblæsning, kan i denne forbindelse være revneudløsende faktorer. hydrogenrevner i højstyrkestål kan opstå under såvel fremstil- ling som montage og drift. under drift har fjernvarmeværket været totalafsaltet og iltfrit med en ph på 9-10 med ammoniak. dette miljø kan ikke med den viden, der haves i dag, fremkal- de brintrevner eller spændingskorrosion i stål. forholdene un- der fremstillingen af bælgen, samt montage og trykprøvning, er ikke oplyst, hvorfor vi ikke nærmere kan vurdere mulighe- den for dannelsen af hydrogenrevner på dette tidspunkt. rev- nerne fra bælgens yderside har karakter af enten korrosions- udmattelse ("low cycle corrosion fatigue") eller tøjningsindu- ceret korrosion. ved "low cycle corrosion fatigue" forstås en udmattelse ved lav belastningsfrekvens og -antal svarende til f.eks. en belastning pr. måned. dette giver væsentligt lavere udmattelseslevetider end ved højere frekvenser. ved tøjnings- induceret korrosion forstås korrosion fremkaldt af en høj, men langsom belastning, som deformerer materialet elastisk eller plastisk, hvorved det beskyttende overfladelag af f.eks. magne- tit revner. materialet revner herefter i kombination med korro- sion vekslende med revnedannelser i det beskyttende overfla- delag. dette fænomen er almindeligt kendt, f.eks. i kedler, hvor revnedannelser i det beskyttende magnetitlag fører til kor- - 10 - rosionsbetinget revnedannelse. den maksimale belastning er dermed fastlagt af magnetitlagets mekaniske egenskaber. …” parterne deltog i et nyt møde den 24. marts 1992, der førte til, at sagsøgte og iwka- bkt skulle gennemgå den fremkomne rapport. parterne korresponderede herefter løbende hen over sommeren om kravet. efter sommerferien 1992 konstaterede sagsøgeren, at der var et nyt brud på lednin- gen og udskiftede 2 kompensatorer. sagsøgeren reklamerede herover ved skrivelse af 11. september 1992 og tog samtidig forbehold om »udskiftning af samtlige kompen- satorer på strækning 1500«. i oktober 1992 konstaterede man endnu brud, og sagsø- gerens advokat sendte derfor et brev til sagsøgtes advokat den 21. oktober 1992, hvori det bl.a. hedder: ”… jeg har i dag haft møde med min klient … mødet er foranlediget af, at min klient i fredags konstaterede det 4. brud på ledningen, lokaliseret til kompensatorerne. bruddet er konstateret i 3. og 4. sæt kompensatorer … udskiftning vil ske om 1 uge. ønsker deres klient i den anledning at deltage ved udskift- ningen … hører jeg gerne nærmere … nærværende brud har bevirket, at min klient nu indkøber kompensatorer til en total udskiftning af kompensatorerne på ledningstrækningen. …” i 1992 havde sagsøgeren besluttet at udskifte samtlige kompensatorer på fremløbs- strækningen, hvilket sagsøgeren gennemførte i foråret 1993. i forbindelse med denne udskiftning udtog sagsøgeren 2 kompensatorer i returstrækningen og sendte disse til undersøgelse hos force institutterne. sagsøgeren underrettede sagsøgte herom ved brev af 2. juli 1993. det hedder i dette brev bl.a.: ”… til orientering … skal jeg … meddele, at min klient nu har udskiftet samtlige kompensatorer på fremløbet … min klient har fundet løbende skader og har haft problemer, og det tyder på, at kompensatorerne under ingen omstændig- heder har været i stand til at opfylde de nødvendige kvalitets- krav. - 11 - min klient har samtidig optaget 2 kompensatorer på returled- ningen. man har ikke haft problemer med returledningen og de 2 kompensatorer er nu … sendt til undersøgelse hos force in- stitutterne, … der er intet, der tyder på, at der er noget galt med disse, …” den 19. september 1993 vedtog sagsøgte på en generalforsamling at træde i likvida- tion med erik fabrin som likvidator. den 22. november 1993 og den 20. december 1993 forelå resultaterne af force insti- tutternes supplerende undersøgelser omkring de 2 udtagne kompensatorer i returlø- bet. skifteretten har den 24. april 1998 i relation til en tilkendegivelse fra den 31. marts 1998 præciseret, at resultatet af disse undersøgelser (bilag 12 og 13) ikke tilla- des fremlagt under nærværende sag. ved brev af 21. december 1993 anmeldte sagsøgeren et krav på 13.750.728,87 kr. hos sagsøgte. det hedder i denne anmeldelse bl.a.: ”… det har vist sig, at også de kompensatorer, der sidder i returledningen langsomt revner med den virkning, at århus kommunale værker også må foretage udskiftning af kom- pensatorerne på returledningen. … der resterer … udskiftning på yderligere 22 kompensatorer på returledningen. denne udskiftning vil blive foretaget indenfor 5 år, … i forbindelse med returløbet bliver det ikke nødvendigt at fo- retage udskiftning af rør, da udskiftningen anses at kunne ske før eventuelle revnedannelser bevirker, at rørsystemet som sådant bliver ødelagt. …” ved anbefalet brev af 27. april 1994 afviste sagsøgte kravet, men parterne indgik en suspensionsaftale omkring sagsanlæg frem til den 27. august 1994. sagsøgeren har derfor udtaget stævning ved retten i rødovre den 25. august 1994, der ved kendelse af 9. september 1994 har henvist sagen til sø- og handelsrettens skifteafdeling. i 1997 udskiftede sagsøgeren alle resterende kompensatorer i returledningen. - 12 - da der under sagen er rejst tvivl om, hvorvidt vandet i transmissionsnettet er årsag til revnedannelserne i kompensatorerne, er der indhentet nærmere oplysninger herom fra midtkraft, der i et brev af 12. maj 1998 bl.a. har anført: ”… vandkvalitet fjernvarmevand på studstrupværket anvendes der totalafsaltet vand til spæn- ding af fjernvarmenettet, tilsat ammoniak for at hæve ph for derved at sikre passivering af ståloverfladerne. … totalafsaltet vand er renset for alle salte og er kendetegnet ved at have en ledningsevne <0,1 µs/cm, hvorved korrosions- risikoen mindskes sammenlignet med blødgjort vand. … kommentarer … set fra et kemisk synspunkt har vandkvaliteten været under kontrol i den forløbne periode. …” studstrupværket har foretaget månedlige målinger af vandkvaliteten i perioden 1985 til 1991. resultaterne af disse målinger er i vist omfang dokumenteret under sagen. sagsøgeren har opgjort sit krav således: udskiftning af 3 kompensatorer mv. i 1991 2.525.729 kr. omkostninger ved udskiftning af 4 kompensatorer i 1992 1.243.651 kr. samlet for udskiftning 3.769.380 kr. udskiftning i 1993 af resterende kompensatorer på fremløb samt udtagning af 2 kompensatorer på returløb 4.067.014 kr. udskiftning af resterende kompensatorer på returløb i 1997 5.229.492 kr. i alt 13.065.886 kr. beløbet er – under hensyn til at der er udskiftet ældre kompensatorer med nye – nedrundet til 10.000.000 kr. der er under domsforhandlingen dokumenteret en række bilag til belysning af de af- holdte omkostninger. det fremgår heraf, at værdien af de 3 udskiftede kompensatorer i 1991 androg 63.925 kr., mens værdien af de 4 udskiftede kompensatorer i 1992 an- drog 85.300 kr. - 13 - der har under sagen været udmeldt syn og skøn ved professor, civilingeniør ernst maahn, danmarks tekniske universitet. denne har afgivet en rapport af 18. juni 1999 og har i tilknytning hertil besvaret en række spørgsmål fra parterne i en erklæ- ring af 21. juni 1999. det hedder heri bl.a.: ”… baggrund kompensatorerne er fremstillet med bælge, der hver har 9 hele bølger, d.v.s. 9 ind- adgående og 9 udadgående bølger. den indre diameter af bælgene er 790 mm, og den ydre diameter af bælgene er 896 mm. bølgerne er formgivet med en nominel krum- ningsradius (krempenradius) på 10 mm. sammentrykningen af en bælg i fremløbs- ledningen (15°c → 125°

1. c)er beregnet til ca. 80 mm, og sammentrykningen i retur- ledningen (15°c → 55°
2. c)er beregnet til ca. 30 mm. kompensatorerne er beregnet til og baseret på at kunne holde til et stort antal (~ 1000) opvarmninger og afkølinger, hvilket under normale driftsforhold skulle udelukke risikoen for udmattelsesbrud i bælgene. … syns- og skønsmanden er … bedt om at give en mulig forklaring på forekomsten af … utæthedsfremkaldende revnedannelser. undersøgelse i forbindelse med syns- og skønsarbejdet er der foretaget undersøgelse af tre ikke tid- ligere undersøgte kompensatorbælge. undersøgelsen omfatter magnetoflux undersø- gelse på force instituttet samt opmåling og metallografisk undersøgelse på dtu. undersøgelsen foretaget ved dtu omfatter tillige en sammenlignende undersøgelse af tidligere undersøgt materiale. … hovedkonklusion på basis af det samlede undersøgelsesmateriale er det syns- og skønsmandens opfat- telse, at hovedårsagen til de uforudsete revnedannelser skal findes i en uheldig form- givning af de indadgående bølger. bølgerne forudsættes formgivet med en krum- ningsradius på 10 mm, men i kompensatorer udtaget af returledningen, d.v.s. en til- stand, der i nogen grad er repræsentativ for udgangsmaterialet, er der udmålt bølge- - 14 - geometri med så lille en rundingsradius som 5-6 mm. ved denne geometri antages materialet at blive overbelastet til en grad, der giver risiko for spændingskorrosion (brintskørhed) på grund af overkritisk flydning. det vil sige, at bruddet kan opstå ved statisk belastning, uden at vekselpåvirkning fra temperaturvariation er en nødvendig men ikke absolut betydningsløs faktor. besvarelse af syns- og skønstemaets spørgsmål spørgsmål stillet af … [sagsøgeren] 11.08.98 1. det ønskes oplyst, om revnedannelserne på den i force instituttets undersø- gelse udvalgte kompensatorbælg nr. … fra fremløbsledningen …, er startet på indersiden, eller om det er muligt, at disse kan være startet fra ydersiden af bælgen. det ønskes vurderet, om denne bælg kan antages at have været repræsentativ for alle de revnede og udskiftede bælge. svar det samlede skadebillede for de undersøgte bælge viser med stor sandsyn- lighed, at revnerne er startet på indersiden også i kondensatorbælg nr. ... det korrosive miljø, der opstår på ydersiden af bælgen ved utæthed, er ho- vedårsag til de udefra kommende revner i denne bælg. på grund af disse revner udefra er bælgen ikke repræsentativ for det generelle skadebillede. 2 det ønskes oplyst, hvilken betydning en lækage fra indersiden vil have på korrosionsmiljøet i isoleringen i kappen på kompensatorens udvendige side. svar som sagt ovenfor vil udsivende vand give anledning til et relativt stærkt kor- rosivt miljø på bælgens yderside. 3 det fremgår af undersøgelserne udført af force instituttet,…, at der i bæl- gens materialestruktur, som er hærdet og anløbet, findes oxidfyldte mikro- revner, der forløber i de tidligere austenitkorngrænser, som var til stede i strukturen under fremstilling og varmebehandling af bælgmaterialet. det øn- skes oplyst, om disse revner (kan) være opstået i forbindelse med hærdning og anløbning af bælgen, eller om disse kan være opstået på et andet tids- - 15 - punkt. den eller de mulige revnemekanismer bedes nærmere beskrevet. svar jeg finder det ikke godtgjort, at der er tale om hærderevner i de fremlagte snit. erfaringsmæssigt er spændingskorrosionsrevner ofte oxydfyldte, speci- elt i basisk miljø, som her ved ph = 9-10. revner, der tilsyneladende er uden forbindelse til overflade eller hovedrevner, vil normalt vise sig at have denne forbindelse i snit ude af planet. 4 hvilken betydning vil en tilstedeværelse af mikrorevner i overfladen have på udmattetelseslevetiden for den aktuelle kompensatorbælgkonstruktion? svar mikrorevner i en overflade vil altid kunne virke som initieringssted for en udmattelsesrevne og derved sænke udmattelseslevetiden. 5 hvilken betydning kan et totalafsaltet og iltfrit … fjernvarmevand forventes at have på udmattelsesstyrke og levetid for en kompensatorbælg af et hærdet lavtlegeret stål med en styrke på 850-950 n/mm2 og en flydespænding på 750 n/mm2? svar revnevæksthastigheden ved udmattelse vil typisk være 4-10 gange større i fjernvarmevand end i luft. spændingskorrosion kan optræde i denne ståltype i rent vand under stor deformation. ifølge kaesche skal deformationen over- skride 6,5 %. 6 det ønskes vurderet, om spændingskorrosion kan have udløst interkrystal- linske revnedannelser fra den indvendige side, vandsiden, i det aktuelle fjernvarmevand, ... hvilke af de opløste stoffer eller kemikalier kan i be- kræftende fald have udløst en sådan revnedannelse ved en driftstemperatur på maksimalt 125ºc? svar jævnfør ovenfor kan en tilstrækkelig stor deformation af materialet give an- ledning til spændingskorrosion i rent vand. teoretisk må det antages, at stå- let er mere følsomt ved ph = 9-10 på grund af passivering under magnetit- dannelse. flydningen giver brud i passivfilmen og åbner derved for kombi- neret brintskørhed og korrosion i de oprindelige austenitkorngrænser. - 16 - 7 dimensioneringsberegningerne af kompensatorbælgene er udført af adcite- rede … force instituttet har … foretaget en kontrol af disse beregninger samt foretaget separate dimensioneringsberegninger efter ejma (expension joint manufacturers association) samt efter trd 301 anl. (technische re- geln fur dampfkesseln). der er yderligere foretaget en beregning efter adci- teredes dimensioneringsanvisninger i deres brochurer, der, … angiver en le- vetid på 58 påvirkninger. de forskellige beregninger viser stærkt afvigende udmattelseslevetid. syns- og skønsmanden bedes oplyse, om dette må tilskrives forskelle ved:
3. a)de tilgrundliggende styrkeberegningsmodeller og indbyggede sikker- hedsfaktorer.
4. b)de benyttede, mekaniske egenskaber for det aktuelt anvendte, lavtlegere- de stålmateriale 16crmov4 i hærdet og anløbet tilstand.
5. c)materialets egenskaber i relation til det aktuelle miljø af fjernvarme- vand. svar a + b + c. forskellene må antages primært at skulle tilskrives forskelle i såvel beregningsmodel som udmattelsesdata, herunder sikkerhedsfaktorer. det bemærkes, at de for(e)liggende driftsdata ikke kan forventes at give udmat- telsesbrud indenfor den betragtede periode, uanset hvilken beregningsmeto- de, der lægges til grund. ingen af de anvendte beregninger forventes at tage højde for en flydning af materialerne, der ligger ud over 6-7 %. under disse forhold kan der optræde spændingskorrosion. følsomheden for spændingskorrosion stiger med sti- gende styrke og bliver generelt kritisk ved styrketal omkring 1000 mpa. 8 i trd 301 anl. 1 angives det, at spændingsvariationen for udmattelsespå- virkede og vandberørte dele ikke må overstige -200/+ 600 mpa af hensyn til det beskyttende magnetitlags mekaniske egenskaber i kedelvand. det bedes oplyst, om dette krav er teknisk relevant også for fjernvarmevand - 17 - med lav iltholdighed svar som nævnt ovenfor er flydningen (deformationen) mere afgørende for spændingskorrosionsforløbet end spændingen, selv om disse to størrelser er koblet. kravet om maksimal spænding er således relevant, men det må be- mærkes, at en lokal spændingsspids normalt udjævnes, men hvis den der- med følgende flydning er lokal, vil revner kunne initieres. fænomenet er påvist i "iltfrit" vand, men forstærkes i iltholdigt vand. 9 det er oplyst, at kompensatoren ifølge medleverede dokumentation i form af et 3. ib certifikat … er undersøgt ved røntgen og kapillarfarveprøvning. syns- og skønsmanden bedes på basis af certifikatet udtale sig om, hvorle- des og i hvilket omfang dette har omfattet "alle øvrige under spænding stå- ende dele” … herunder selve den korrugerede bælg... det bedes oplyst, om en visuel inspektion eller en kapillarfarveprøvning kunne have afsløret forekomst af hærderevner i materialeoverfladen på bæl- gen. har det nogen betydning ved undersøgelse for revner, hvis der i stedet for visuel inspektion eller en kapillarfarveprøvning som metode anvendes magnetoflux, f.eks. med fluorescens og ultraviolet lyskilde? syns- og skønsmanden bedes endvidere udtale sig om, hvorvidt den udførte undersøgelse svarer til det i tilbud og ordre specificerede 3.1b certifikat. svar hvis de af force instituttet omtalte revner faktisk er hærderevner, finder jeg det meget tvivlsomt, at disse kunne påvises ved non-destruktiv prøvning. røntgen og kapillarprøvning synes at være i overensstemmelse med certifi- ceringen. 10 syns- og skønsmanden bedes ud fra tilgængelige oplysninger for anlægget vurdere, hvor mange udmattelsespåvirkninger, som det kan antages, at kom- pensatorerne har været udsat for fra installationstidspunktet og til de første lækager bliver registreret. svar på basis af driftstallene synes det usandsynligt, at fremløbsledningen har - 18 - været udsat for mere end 12 fulde bevægelsespåvirkninger (125°c —> 15°c), sandsynligvis mindre. 11 udfra skadesmønstret på fremløbsledningen … af strækning 1500 … og på basis af en undersøgelse af materialeprøver udtaget fra en kompensator på re- turledningen i 1993, … bedes syns- og skønsmanden vurdere, om et tilsva- rende skadesmønster forekommer på fjernvarmereturledningen. svar fjernevarmereturledningen viser meget små revner af samme type, som ses i fremløbsledningen. det er næppe muligt at afgøre, om revnedannelsen faktisk er gået i stå eller udvikler sig med meget lavere hastighed, f. eks. 1-5 γm/år 12 det ønskes oplyst, om det kan påvises, at revnedannelserne ikke forekom ved leveringen til sagsøgeren af kompensatorerne. svar det er ikke sandsynligt, at revner findes i kompensatorbælgene ved levering p.g. af: 1. de små revner i retur og de store revner i fremløb har samme karakter af spændingskorrosionsrevner. 2. revner er kun iagttaget ved meget skarpe bøjninger i indadgående bølge- toppe. 3. de små revner i returledningen synes at være startet ved brud i magnetit- filmen, som først antages dannet i vandmiljøet. 13 syns- og skønsmanden anmodes om i resumeform at sammenfatte årsagen til de konstaterede revner på bælgene. svar det er min opfattelse, at revnerne må henføres til en meget uregelmæssig form af de indadgående bølger med lokalt meget lille rundingsradius i bøl- getoppen. ved belastning (sammentrykning) af bælgen vil der optræde en meget kraftig flydning i de mest udsatte områder med lille rundingsradius, med risiko for revnedannelser af spændingskorrosionstypen til følge. … - 19 - spørgsmål stillet af … [adciterede] 07.10.98 1 skønsmanden bedes generelt beskrive hvilken type og art af revner, der kan forekomme i kompensatorbælge af den her omhandlede slags samt generelt beskrive, hvad årsagen til sådanne revner kan være. skønsmanden bedes endvidere generelt beskrive, under hvilke omstændig- heder revner i kompensatorbælge kan opstå
6. a)under fremstillingsprocessen
7. b)i forbindelse med trykafprøvning af rørene
8. c)i forbindelse med idriftsætningen i øvrigt
9. d)efterfølgende, når kompensatorbælgene er taget i brug. svar revnedannelse og brud i stålkomponenter kan indtræde under en række for- skellige overbelastningsforhold. overbelastningen kan være af mekanisk art (for høj trækspænding, for stor deformation, vekselspændinger, vekselde- formation, slagagtig påvirkning), kemisk art (korrosionsangreb, brintind- trængning) eller for høj temperatur (krybning under langvarig belastning). det kritiske niveau for belastning af materialet afhænger af materialets struktur (legeringssammensætning, fasefordeling, indeslutninger, mikrorev- ner), som er afgørende for styrkeegenskaberne, og som i høj grad afhænger af den varmebehandling, materialet har været udsat for. revner og brudforløb vil ofte kunne karakteriseres ved udbredelsesformer som interkrystallinsk (i korngrænserne) eller transkrystallinsk (gennem kor- nene, metalkrystaller). endvidere vil bruddet ofte kunne karakteriseres som et sejt brud, der involverer makroskopisk formændring eller som et sprødt brud, der ledsages af meget lille makroskopisk formændring. i alle tilfælde ses ofte overgang fra en type til en anden, og det må bemærkes, at et makro- skopisk sprødbrud godt kan involvere en mikroskopisk deformationsproces. i princippet kan en kompensator udsættes for enhver af de nævnte revneår- - 20 - sager, men i det foreliggende tilfælde vil krybning (på grund af kombinatio- nen høj spænding, høj temperatur) og sprødbrud (på grund af kombinationen slagagtig påvirkning og lav temperatur) med stor sikkerhed kunne udeluk- kes. normalt overbelastningsbrud ved trækpåvirkning (sejt brud) kan også udelukkes, da dette vil indtræde ved trykprøvninger af komponenten. de interessante revnefænomener i kompensatorer vil derfor være: udmattelsesrevner fremkaldes af vekselspændinger. normalt transkrystallinsk brud. initiering af udmattelsesrevner fremmes af lav styrke i materialets overfladelag (ek- sempelvis afkulning) og af eksisterende mikrorevner i overfladelaget (kær- ve). korrosionsudmattelse fremkaldes af vekselspændinger i kombination med et korrosivt miljø. det bemærkes, at iltfrit destilleret vand er korrosivt sammenlignet med luft. revnevæksthastigheden er typisk 4-10 gange højere i fjernvarmevand end i luft. iltholdigt vand er generelt mere korrosivt og fremmer korrosionsudmat- telse ved fremkaldelse af grubetæring, der initierer revnedannelse og accel- lerer korrosionsudmattelsesforløbet. revneformen er typisk transkrystal- linsk. spændingskorrosion fremkaldes af trækspænding, der opretholder konstant flydning (defor- mation) af metallet i kombination med et korrosivt miljø. spændingskorrosionsfænomenerne kan groft deles i to kategorier: 1. spændingskorrosion i stærkere eller svagere oxyderende miljø ved samti- dig tilstedeværelse af svagt passiverende ioner. for jern er de typisk kriti- ske ioner hydroxylioner, nitrationer og karbonationer. høje koncentratio- ner og høje temperaturer er væsentlige faktorer. denne form kan fore- bygges ved katodisk beskyttelse. - 21 - 2. spændingskorrosion, der involverer brintoptagelse. da jern reagerer med iltfrit vand under brintdannelse, ses denne form primært i iltfrit, eventuelt stærkere reducerende miljø, og revnedannelsen fremmes af katodisk be- skyttelse. følsomheden for denne form stiger med stigende styrketal for materialet. trækstyrke omkring 1000 mpa giver altid følsomhed for den- ne revnetype. overgangsfænomener, der involverer passivering, flydning, brintoptagelse og korrosionsangreb, er beskrevet for konstruktionselementer i kontakt med højtemperaturvand i mange sammenhænge. revnedannelse ved temperatu- rer omkring 100° c synes dog i alle tilfælde at kræve en plastisk deformati- on, der overskrider ca. 6,5%. mekanismen ved revnedannelser under disse forhold, der er specielt interessante i den her foreliggende sammen- hæng, vil være, at en magnetitpassivfilm brydes ved materialets flydning, det frilagte jern reagerer med vand under dannelse af brint, som diffunde- rer ind i stålet og derved svækker materialet for brud. korrosionsangrebet ved jerns reaktion med vandet forstærker den lokale spænding i angrebs- punktet og koncentrerer derved flydningen på dette sted, således at an- grebet fortsætter som en revnevækst, så længe flydningen opretholdes. i hærdet og anløbet stål vil flydningen primært indtræde i oprindelige auste- nitkorngrænser, og angrebet vil derfor typisk udbrede sig i disse grænser. mulighed for revnedannelser a. under varmformgivningen vil materialet kunne danne revner i austenitkorn- grænserne. følsomhed for denne revnetype er især knyttet til højt svovl- og fosforindhold i stålet. revnerne er oxydfyldte, da de dannes ved høj tempe- ratur i luftatmosfære. visse ståltyper udviser anløbningssprødhed med rev- nedannelse til følge. fænomenet optræder ved lave anløbningstemperaturer, typisk omkring 300°c. ved hærdning af bælgene (930°c, afkøling i vand) kan der dannes hærde- revner. revnerne er interkrystallinske (austenitkorngrænse), og da hærdnin- gen efterfølges af en anløbning ved 640°c, vil revnerne være oxydfyldte. - 22 - b. i forbindelse med trykprøvning vil der normalt ikke opstå revnedannelser. ved sprængningstrykket bryder stålet med sejt brud. c. ved idriftsætningen kan der ikke umiddelbart peges på forhold, der kan give anledning til revnedannelse. henstand med delvis vandfyldte bælge kan gi- ve korrosionsangreb i form af grubetæringer, som under drift kan virke som kærve for start af udmattelsesrevner. dårlige svejsninger i forbindelse med indsvejsning af kompensatorerne i rørstrengen vil næppe påvirke kompensa- torbælgene. d. under driftsforhold kan der opstå udmattelsesrevner fremkaldt af tempera- turvariationer. fra vandsiden vil mekanismen være en korrosionsudmattelse med samspil mellem spændingsvariation og brintoptagelse på grund af jerns reak-tion med vand. spændingskorrosion under oxyderende forhold er ikke sandsynlig i fjern- varmevandet. vandet er generelt iltfrit, og eventuelt restindhold fjernes ved reaktion med det store jernareal i rørene. spændingskorrosion med brintskørhed i fjernvarmevand kræver en større deformation end umiddelbart forventelig i bælgene under drift. undersøgelser ved dtu viser imidlertid, … at enkelte bælge på grund af dårlig formgivning (lille krumningsradius, krempenradius) sandsynligvis har fået en så stor plastisk deformation, at denne form for spændingskorrosion er mulig. ved vandindtrængning i kapperummet udenom kondensatorbælgene vil der optræde et korrosivt (iltholdigt) miljø, som kan give spændingskorrosi- on/korrosionsudmattelse startet fra eller ledsaget af grubetæring. dette må forventes at være uafhængigt af om vandet trænger ind udefra ved utætheder - 23 - i kappen (regnvand), eller om vandet trænger ud fra rørsystemet ved utæthe- der i rørsystemet (fjernvarmevand). 2 skønsmanden bedes efter en undersøgelse af bælg nr. …, … og … oplyse, om der kan konstateres gennemgående revnedannelser i disse kompensato- rer. svar … der er ikke foretaget kontrollerende undersøgelser af bælg nr. ... gen- nemgående revner er rapporteret for … og ... ikke gennemgående revner er rapporteret for ... 3 kompensatorbælgene er fremstillet af legeringen i6crmov4. … i bilag … er det beskrevet, at hårdhedsmålinger på de 3 prøver viser en ensartet hård- hed på 275-290 hv10. kan hærderevner opstå i materialet 16crmov4, der har en hårdhedsgrad på mindre end 300 hv10? hvis ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, bedes skønsmanden op- lyse under hvilke omstændigheder, der kan opstå hærderevner i materialet 16 crmov4 med en hårdhedsgrad på mindre end 300 hv10. svar som beskrevet ovenfor opstår hærderevner ved afkølingen fra hærdetempe- raturen (her 930°
10. c)i vand. forekomsten af hærderevner er således uafhæn- gig af, hvilken hårdhed materialet anløbes til efterfølgende. 4 skønsmanden bedes beskrive, hvor revnerne forekommer, samt om revner- ne først må antages at være opstået på indersiden af kompensatorbælgene. svar … det antages, at de først optrædende revner opstår på indersiden af indad- gående bølgetype i områder med meget lille rundingsradius (skarp bukning). efter utæthed kan der opstå korrosionsfremkaldte revner på ydersiden af ud- adgående bølgetappe. det er ikke sandsynliggjort, at de iagttagne primære revnedannelser er opstået som hærderevner. - 24 - 5 er det sandsynligt, at hærderevner kun eller primært opstår på indersiden af kompensatorbælgene? svar det er vanskeligt at sige generelt, hvor hærderevner vil forekomme på et så kompliceret stykke gods som en kompensatorbælg. normalt optræder hær- derevner ved skarpe overgange fra tykt til tyndt gods. kompensatorbælgene har samme godstykkelse overalt, så hvis der fremkommer hærderevner, vil det sandsynligvis være på grund af uensartet afkøling af udadgående og ind- adgående bølger. positionen af revnedannelser vil således afhænge af, hvor- ledes bælgen vender ved neddypningen i vand. det er ikke sandsynligt, at hærderevner kun vil optræde i så få specifikke punkter, som det er iagttaget ved undersøgelsen. 6 hvis spørgsmål 5 besvares benægtende bedes skønsmanden tage stilling til følgende: af bilag … fremgår "at revnedannelserne måtte være startet på vandsiden med udgangspunkt i de der i begge undersøgelser fundne interkrystallinske revnedannelser". er det i bilag .. anførte en typisk beskrivelse af en hærdeevne? svar beskrivelse af revnerne kan tolkes som hærderevner, men kan efter min er- faring og overbevisning lige så vel passe på spændingskorrosionsrevner. 7 forløber hydrogenrevner … der opstår ved fremstillingen af kompensator- bælgene transkrystallinsk eller interkrystallinsk? svar hydrogenrevner forårsaget af brintoptagelse ved stuetemperatur kræver højt termodynamisk brinttryk og store stående spændinger i materialet. hydrogenrevner dannet ved stuetemperatur vil normalt være transkry- stallinske. i strukturen for hærdet og anløbet stål kan revnerne følge oprin- delige austenitkorngrænser (ikkekorngrænser i nuværende struktur), hvor- ved billedet bliver kompliceret. - 25 - 8 hvis det antages, at der er opslået hydrogenrevner under fremstillingen, ville disse revner da kunne opdages ved hjælp af den trykprøve, der foreta- ges af kompensatorproducenten? svar hvis revnerne er tilstrækkelig dybe, vil de forårsage sprængning ved tryk- prøvning. 9 forløber hydrogenrevner, der er opstået under drift af ledningen transkry- stallinsk eller interkrystallinsk? svar det synes usandsynligt, at bælgmaterialet under fremstilling eller drift kan have været udsat for betingelser, der fremkalder hydrogenrevner af den i spm. 7-9 omhandlede art. 10 kan hydrogenrevner opstå under fremstilligen af kompensatorbælge, der har en hårdhedsgrad under 300 hv10? svar som nævnt ovenfor, forekommer dette usandsynligt. 11 forløber de fundne revner i de udtagne kompensatorer primært transkrystal- linsk eller interhystallinsk? skønsmanden bedes endvidere vurdere, om revnernes forløb (transkrystal- linsk eller interkrystalinsk) kan udelukke en eller flere mulige skadesårsa- ger. svar de fundne revner startende fra inderside (vandside) i indadgående bølger beskrives generelt som interkrystallinske, hvilket skal tolkes som forløbende i oprindelige austenitkorngrænser i den hærdede og anløbne struktur. som nævnt flere gange kan dette forløb fremkomme ved flere revnemekanismer, idet oprindelige austenitkorngræner repræsenterer en relativ svag zone i strukturen. en ren udmattelsesrevne vil dog normalt skære direkte gennem materialet uden hensyn til eksistensen af disse zoner. - 26 - 12 hvorfor er revnerne først og primært opstået i kompensatorbælgene nr. … som blev udskiftet i henholdsvis juni 1991 og august 1991? svar da revnernes optræden tilsyneladende er knyttet til lokale områder i enkelte bølger med en meget uheldig formgivning (lille krumningsradius), må spredningen på levetid (til gennembrud) forventes at have samme spredning som variation i bølgeformen. bælge med kortest levetid antages således at repræsentere bølger med den mest uheldige form. 13 skønsmanden bedes efter undersøgelse af udtagne kompensatorbælge på re- turledningen redegøre for, om der kan konstateres revnedannelser i disse kompensatorbælge. svar der kan konstateres revner af dybde indtil ca. 50 γm i bælge fra retur- le[d]ningen 14 hvis der ikke kan konstateres revnedannelser i de udskiftede kompensatorer på returledningen, bedes skønsmanden redegøre for, hvorfor revnerne kun er opstået i kompensatorerne på fremløbsstrækningen og ikke på returlednin- gen. svar når revnerne i bælge fra returledningen er meget mindre end i fremløbsled- ningen, skyldes det, at disse bælge og dermed enkelte bølger ikke har været udsat for så stor en plastisk deformation som i fremløbet. 15 skønsmanden bedes på baggrund af de foretagne undersøgelser af kompen- satorbælgene på returledningen vurdere, om det har været nødvendigt at ud- skifte kompensatorerne på returledningen i juni 1997. svar størrelsen af revner iagttaget i returledningen viser, at disse revner er gået i stå eller vokser meget langsomt. under forudsætning af, at returledningen ikke bringes op på fremløbstemperaturen måtte kompensatoren i returled- ningen forventes at have en meget lang levetid. forudsat konstant revne- vækstshastighed (konstant temperatur) ville tiden til 1/2-gennemgående rev- ne skønnes at blive mindst ca. 150 år. - 27 - 16 skønsmanden bedes … oplyse, om der er sket forandring i fjernvarmevan- dets kvalitet/indhold af forskellige tilsætningsstoffer. svar de fremlagte data for fjernvarmevandet viser generelt tilfredsstillende vand- kvalitet. der synes dog at være sket et løft i renhedsgrad (fe++ - og si02 ind- hold) i perioden 1987-89: tilstedeværelse af disse stoffer menes dog ikke at have konsekvenser for korrosion eller revnedannelser i rørsystemet (højt jernindhold kan være indikation for igangværende korrosion et sted i syste- met, højt silikatindhold kan forårsage ventilbeskadigelser). 17 kan de kemikalier, der tilsættes fjernvarmevandet for at stabilisere ph- værdien, medføre spændingskorrosion i kompensatorbælgene? svar nej, anvendelsen af ammoniak foretrækkes, fordi der ikke nås et ph niveau, heller ikke lokalt, der kan give anledning til ludskørhed (hydroxydfremkaldt spændingskorrosion). 18 er de i kompensatorbælgene konstaterede revner forårsaget af spændings- korrosion? svar ja, efter min opfattelse kan de konstaterede, primære revnedannelser fra vandside i indadgående bølgetoppe med lille krumningsradius klas[s]i- ficeres som en spændingskorrosionstype. revnedannelser indtræder ved meget stor deformation under samspil mellem passivfilmbrud, korrosion og brintindtrængning i materialet. 19 skønsmanden bedes … vurdere, om der er forhold, der afviger fra normal- forhold på fjernvarmeværker for så vidt angår vandets indhold af kemikalier og andre stoffer. svar de foreliggende data for fjernvarmevandet giver ikke anledning til kritiske bemærkninger. 20 i hvilket omfang kan fjernvarmevandet forårsage revner/ridser i kompensa- - 28 - torbælgene? svar fjernvarmevandet forventes ikke som sådan at kunne fremkalde rev- ner/ridser i ståloverfladen. ved korrosionsrelaterede angreb som grubetæ- ring, spændingskorrosion og korrosionsudmattelse er vand et nødvendigt led i processen. 21 i bilag … er nævnt trd's max. værdier for spændinger kedelvand/damp. trd står for "technische regeln für dampfkessel. gælder trd overhove- det for fremstillingen af kompensatorer? svar traditionelt udarbejdes designregler for forskellige specifikke anvendelser. trd er således specielt udviklet for kedel design. det fundamentale styrke- beregningsgrundlag er dog det samme, hvilket indebærer, at et beregnings- sæt for et system ofte med god tilnærmelse kan bruges for et andet system med tilsvarende geometri. en række forudsætninger vil dog normalt variere fra system til system, og generel sammenblanding bør derfor undgås. 22 som bilag … til skønstemaet vedhæftes 2 uddrag af artikler vedrørende spændingskorrosion. af disse artikler fremgår, at det beskyttende magnetit- lag opstår ved temperaturer over 200°c. for at fastholde dette beskyttende magnetitlag, må spændingsvariationen for udmattelsespåvirkede og vandbe- rørte dele ikke overstige -200/+ 600 mpa ifølge trd 301. er skønsmanden enig i, at det beskyttende magnetitlag først opstår ved tem- peraturer over 200°c? svar dannelsen af et hårdt, sprødt magnetitlag tager fart ved 200°c, men magne- titlaget dannes allerede ved stuetemperatur ved ph over 9. laget har karak- ter af et passivlag, der beskytter mod fortsat korrosion, d.v.s. reaktion mel- lem jern og vand under brintdannelse. deformation af et metal dækket af et passivlag vil svække passivfilmen, en- ten ved bruddannelse eller nedtynding, og der kan derved åbnes for fortsat korrosion. - 29 - 23 hvis spørgsmål 22 besvares bekræftende af skønsmanden, bedes skønsman- den oplyse, om de begrænsninger i spændingsvariationen på -200/+600 mpa, der er angivet i trd 301 også er relevante for kompensatorbælge, der udelukkende er i kontakt med fjernvarmevand, der maksimalt er 125°c varmt? svar spændingsniveauet på 600 mpa er næppe et helligt tal for de her gældende forhold, men som det fremgår af ovenstående, er det den fremkaldte defor- mation, der er af afgørende betydning for en revnes initiering og vækst. en deformation over 6,5 % synes at være et generelt kriterium for jern i kontakt med vand og må således også antages at gælde for det her anvendte stål i kontakt med fjernvarmevand i temperaturområdet 55-125°c. 24 kan beregningsmodellen ejma anvendes på kompensatorer af den her om- handlede art? svar samme kommentarer gælder her som fremført under spørgsmål 21. 25 kan det påvises, at revnedannelserne helt eller delvist fandtes ved levering af kompensatorerne? svar en absolut påvisning eller afvisning finder jeg ikke mulig. tilstedeværelse af små revner i enkelte stærkt deformerede bølger efter belastning til 55°c og tilsvarende store revner i flere bølger efter belastning til 125°c indikerer efter min mening, at revnerne dannes ved den første sammentrykning ved ibrugtagningen, og at revnernes fortsatte vækst afhænger af det lokale spændingsniveau, der hersker det pågældende sted. …” parterne har efterfølgende stillet en række yderligere spørgsmål til skønmanden, der har afgivet en supplerende skønserklæring den 20. september 2000. det hedder heri bl.a.: ”… supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af …[sagsøgeren] den 13. decem- ber 1999 - 30 - 14 i besvarelsen af syns- og skønstemaet er der om bælgmaterialets egenskaber i relation til spændingskorrosion anvendt både termerne deformation og flydning. det ønskes oplyst, om der er forskelle imellem disse to termer, og hvorledes dette svarer til termerne elastisk og plastisk deformation. syns- og skønsmanden bedes endvidere oplyse, om en belastning med plastisk de- formation generelt er påkrævet som anført for at udløse en revnedannelse ved spændingskorrosion. svar deformation kan beskrives som en formændring fremkaldt af mekanisk be- lastning. deformationen kan være elastisk, d.v.s. at deformationen forsvin- der (materialet går tilbage til sin oprindelige form), når belastningen fjernes, eller deformationen kan være plastisk, d.v.s. at der er en blivende formæn- dring, når belastningen fjernes. den blivende formændring, d.v.s. den plasti- ske deformation fremkommer ved flydning af metallet og "plastisk deforma- tion" og "flydning" anvendes derfor ofte synonymt. de fleste forskere er enige om, at de fleste typer af spændingskorrosion kræ- ver en belastning, der medfører flydning (plastisk deformation) for at udløse en revnedannelse. bemærk, at flydningen skal foregå samtidig med, at materialet er udsat for det korroderende miljø for at initiere og opretholde revnevæksten. en forud- gående plastisk deformation har ingen (direkte) indflydelse på spændings- korrosionsfænomenet. bemærk endvidere, at der kan optræde mikroflydning i bunden af kærve, ved overfladedefekter o.s.v. uden, at materialet som helhed udsættes for en makroskopisk deformation/formændring. 15 af besvarelsen af syns- og skønstemaet fremgår det, at der er anvendt fuld- lastvandring i fremløbsledningen på 80 mm og i returledningen på 30 mm, … idet det oplyses, at samtlige bælge er specificeret til at kunne modstå en fuldlastvandring på 90 mm, … ønskes det oplyst, hvilken indflydelse dette har på de beregninger af levetid og antallet af mulige fuldlastvandringer in- den et brud. herunder ønskes det specifikt oplyst, hvor mange fuldlastvan- - 31 - dringer, som det kan forventes at bælgene i returledningen yderligere ville have kunnet modstå på det tidspunkt, hvor de blev udskiftet. svar den teoretisk beregnede levetid på 1000 fuldlastpåvirkninger (90
11. mm)kan (teoretisk) omregnes til levetiden ved svagere påvirkning …: 80 mm = … →levetid = ca. 1400 påvirkninger 30 mm = … →levetid = ca. 100.000 påvirkninger på basis af de fremlagte teoretiske beregninger kunne der således forventes en uendelig levetid for returløbskompensatorerne. 16 syns- og skønsmanden bedes oplyse, om den anvendte fagterm spændings- korrosion, som den er defineret i besvarelsen af spørgsmål 1 fra… [adcite- rede] efter syns- og skønsmandens vurdering er identisk med de anvendte termer i force instituttets rapporter, .... såfremt dette besvares benægten- de, bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvilke andre termer som forekom- mer at være anvendt for de tilsvarende revnefænomener. herunder også om der generelt er forskelle i dansk og tysk terminologi for spændingskorrosi- onsformer. svar den primære revnedannelsesmekanisme, som efter skønsmandens opfattel- se er årsag til kompensatorernes havari, beskrives som spændingskorrosion defineret som under pkt. 2, … [til spørgsmål 1 fra adciterede]. denne defini- tion er i alt væsentligt overensstemmende med den af force beskrevne nedbrydningsmekanisme. revnedannelsen antages at være forårsaget af en langsom flydning under påvirkning af brintindtrængning i et miljø, der er på grænsen med hensyn til opnåelse af stabil passivering. ved denne form for spændingskorrosion antages det, at revnevæksten er knyttet til optagelse af brint i stålet, at ethvert korrosivt miljø (vand) kan forårsage skaden og at stålets følsomhed stiger med stigende styrke/hårdhed. revnerne udbreder sig primært i de oprindelige austenitkorngrænser i det hærdede stål. - 32 - den brintafhængige mekanisme adskiller sig klart fra den af iwk … fore- slåede mekanisme. den ses primært at optræde i ulegeret "blødt" jern med lav styrke/hårdhed, og den forudsætter højkoncentreret lud (base) eller nitrat som korrosionsmedium. revnerne udbreder sig i ferritkorngrænserne. det er ganske udelukket, at der i et fjernvarmesystem kan optræde koncentration af hydroxyd eller nitrat af en størrelse, der fremkalder ludskørhed. begge skademekanismer (og flere andre) dækkes af det overordnede begreb "spændingskorrosion" på såvel dansk, tysk og engelsk … 17 det ønskes oplyst, hvilke følgevirkninger det har for isolering, coating, kap- pe- og fjernvarmerør, hvis der i disse sker vandindtrængning fra revner i en kompensatorbælg. svar lækage med vandudtrængning, det være sig fra en revnedannelse kompen- satoren eller fra en dårlig svejsning, vil medføre nedsat isolationsevne for isoleringsmaterialet og medføre risiko for korrosion på rørene, ofte i form af spændingskorrosion (ludskørhed) på grund af opkoncentrering af hydroksyd ved inddampning på den varme ståloverflade. kappematerialet må ligeledes forventes at blive udsat for korrosionsangreb indefra, hvis isolationsmaterialet bliver vådt. 18 i forlængelse af syns- og skønsmandens besvarelse af … [adciteredes] spørgsmål 15 ønskes det oplyst, om den normale levetid for en kompensa- torbælg under forudsætning af at antallet af fulde påvirkninger ikke oversti- ger 1000, er ca. 150 år eller derover. svar hvis den teoretiske beregning holder, og antallet af påvirkninger er mindre end 1000 indenfor 150 år, er den teoretiske levetid mere end 150 år. den "normale" levetid kan være begrænset af forskellige årsager, men som "langsomt" ødelæggende mekanismer betragtes udmattelse og korrosion. - 33 - udmattelsesstyrken, der her er baseret på 1000 påvirkninger, er tilsynela- dende beregnet uden hensyntagen til den korrosive påvirkning (og uden sik- kerhedsfaktor for korrosivt miljø). spændingstilstanden i forhold til spæn- dingskorrosionspåvirkningen er herved lokalt blevet så høj, at en skadelig revnedannelse kan udvikles måske allerede efter en eller få påvirkninger. supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af …[adciterede] den 29. juni 1999 1 hvorfra stammer den værdi på 10 mm for den nominelle krumningsradius, som lægges til grund i skønserklæringen i afsnittet "baggrund" og "hoved- konklusion"? svar den nominelle krumningsradius angives som 10 mm … (balgberechnung): y = 10,0000 mm. … (force rapport af 13. marts 92, …): tegning viser r 10. … (iwk rapport 19.10.81, punkt 2, beschreibung der perüfbälge): wellenra- dius = 10 mm. 2 er det rigtigt, at det i faglitteraturen … er konstateret, at i tilfælde af forskel- lige radier er det den gennemsnitlige middelværdi, der er bestemmende? svar skønsmanden ser sig ikke i stand til at foretage en dyberegående analyse af beregningsmodeller, men det er skønsmandens opfattelse, at den gennem- snitlige middelværdi for krumningsradius beskriver de elastiske forhold ved forlængelse og sammentrækning. 3 er det korrekt, at krumningsradiernes indflydelse på spændingsfordelingen og især på maksimumsværdierne er forholdsvis lille? svar indflydelse af krumningsradius på spændingsfordeling og maksimumværdi- er for spændinger kan være forholdsvis lille ved belastning indenfor det ela- stiske område, men det er skønsmandens opfattelse (jfr. beregninger præsen- teret af force instituttet, …), at bælgmaterialet under drift belastes ud over det elastiske område, og den heraf følgende plastiske deformation er ikke nødvendigvis uafhængig af krumningsradius. undersøgelsen af bælge- - 34 - ne viser ganske klart, at de primære revnedannelser optræder i bølger med minimum krumningsradius. 4 af afhandlingen af w. friedrich … fremgår det, at forlængelser som følge af aksial forskydning ved de indvendige krumninger kun ligger marginalt over forlængelserne ved de udvendige krumninger … forfatteren gennem- førte sine målinger på varmbearbejdede bælge, som efter hvad iwk oplyser havde den samme profiludformning og var fremstillet af det samme materia- le, som de i sagen omhandlede kompensatorbælge. skønsmanden antager … at deformationen alene optages af de 9 indadgåen- de bølger, hvilket er i modstrid med det ovenfor nævnte.
12. a)hvad er årsagen til de meget forskellige resultater? svar skønsmanden er ikke bekendt med den omtalte afhandling og er således ik- ke vidende om, hvorvidt de anførte betragtninger gælder belastninger, der ligger indenfor eller overskrider det elastiske område. skønsmandens be- tragtninger over lokaliseret deformation i bølger med speciel lille krum- ningsradius er et forsøg på at få et indtryk af, hvor stor plastisk deformation, der kunne være mulig i de bølgetoppe, hvor der ses initiering af revner.
13. b)giver det ovenfor anførte under 4) skønsmanden anledning til at ændre sin antagelse om, at deformationen alene optages af de 9 indadgående bøl- ger, …? svar de af skønsmandens præsenterede tal og beregninger skal betragtes som ud- tryk for den maksimale flydning, der kan have optrådt. sandsynligvis har den lokale flydning været mindre, men tydeligvis tilstrækkelig til at initiere revner. 5 i publikationen … af e.l.axelrad, … undersøges de forskellige krumnings- radiers virkninger på den maksimale spænding ved den indvendige krum- ning. forfatteren kommer til det resultat, at afvigelserne er ganske ubetyde- lige … - 35 - skønsmanden anmodes om at oplyse, om undersøgelsesresultaterne i denne publikation giver skønsmanden anledning til at ændre sin besvarelse i skønsrapporten om, at krumningerne med lille krumningsradius nødvendig- vis er de maksimalt belastede steder. svar beregningerne præsenteret af axelrad beskriver spændingsdeformationsfor- holdene i det elastiske område … konklusionen ved gennemregning af for- skellige geometrikombinationer er, at spændingstilstanden påvirkes mindre af variation i vægtykkelsen end af variation i form, men der ses dog variati- on på op til 25 %. det bemærkes endvidere, at den maksimale spænding op- træder på den indadgående bølge i tilfælde af formgivning ved rulning (vals- ning). variation i den opnåede krumningsradius medfører en variation i godstyk- kelse og dermed spredning i belastning, som skal forebygges med en tilsva- rende sikkerhedsfaktor, jfr. … force rapport 13.03.92. for samme geometri i øvrigt vil bølgetoppe med lille krumningsradius nød- vendigvis være de maksimalt belastede. 6
14. a)kan de forskelle i radius, der er konstateret mellem den indvendige og den udvendige krumning og også inde i krumningerne, idet væsentlige være resultatet af en fremstillingsproces, ved hvilken bælgene efter rul- leformgivningen underkastes en stukningsproces (=sammentrykning), hvorved bælgenes lyreformede bøjning opstår? svar den form, der ses i de demonterede kompensatorbælge med variation i geometri, krumningsradius og godstykkelse, antages i det væsentlige at være et resultat af fremstillingsprocessen. den elastiske og plastiske deformation hidrørende fra driften antages yderligere at forøge variationen.
15. b)er en sådan stukningsproces også sædvanlig ved andre gængse metoder til fremstilling af kompensatorbælge af tilsvarende type? - 36 - svar skønsmanden har ikke detaljeret kendskab til fremstillingsmetoden for kompensatorbælge, men stukningsprocessen til opnåelse af lyreform må an- tages at være generelt anvendt.
16. c)kan skønsmanden bekræfte, at der ved anvendelse af denne fremstil- lingsproces altid opstår ændrede krumningsradier? svar det kan ikke bekræftes, men der må altid forventes en spredning på den op- nåede krumningsradius.
17. d)er forekomsten af forskellige radier i overensstemmelse med den form, der er sædvanlig ved kompensatorbælge af tilsvarende type, og dermed med teknikkens stade i 1982? svar skønsmanden har ikke noget sammenligningsgrundlag, men som bemærket ovenfor må der altid forventes en spredning i resultatet, som må bestemme størrelsen af den nødvendige sikkerhedsfaktor. 7 … 8 skønsmanden beregner på grundlag af målinger på demonterede kompensa- torer på basis af forskellige krumningsdiametre, at der kun kan optræde en gennemsnitlig forlængelse (=plastisk deformation) fra 2 % til 6 % … i skønsrapporten lægges til grund, at en plastisk deformation på over 6,5 % er forudsætningen for, at der optræder spændingskorrosioner. hvilke konklusioner drager de heraf i relation til kompensatorbælge, hvor der kun er målt en plastisk deformation på eller under 6 %? svar når der ved en primitiv beregning under visse forudsætninger kan forudses en plastisk deformation på op til 6 % for et system, og der ved uafhængige undersøgelser er konstateret en risiko for spændingskorrosion ved plastisk deformation omkring 6,5 %, vil skønsmanden helt sikkert, med erfaring om spredning på parametre for denne skadetype, betragte det omhandlede sy- stem som værende i risikozonen. - 37 - 9
18. a)gør det en forskel, om kraft-sammentrykningskurver optages på et en- kelt bølgesegment eller på den lukkede bælg? svar kraftsammentrykningskurve for (et udsnit
19. af)et enkelt bølgesegment og den totale lukkede bælg kan næppe sammenlignes på simpel vis. … …
20. b)er det rigtigt, at det ved kraft-sammentrykningsmålingen af bølgeseg- mentet er af udslaggivende betydning, at indspændingen af bølgesegmentets rand har en sådan beskaffenhed, at den erstatter tilbagevirkningen fra de manglende nabobølger? [svar] ja. indspændingen vil være afgørende for størrelsen af de kræfter, der er nødvendige for at sammentrykke en bælg eller bælgsegment.
21. c)er der taget højde for dette ved tilrettelæggelsen af forsøget? svar nej, ved de ved dtu udførte forsøg er det ikke tilstræbt at opnå et specifikt mål for sammentrykningskraften. målet med forsøget er alene at få et bille- de af den blivende deformation som funktion af sammentrykningen. det ab- solutte kraftniveau er relativt uinteressant, idet varmeudvidelsen af en rørstreng altid vil kunne levere det tilstrækkelige kraftniveau til at fremkalde den krævede sammentrykning.
22. d)har skønsmanden personligt deltaget i forsøget? svar ja. forsøget er udført under skønsmandens personlige ansvar. rent teknisk er det udført på danmarks tekniske universitet.
23. e)lægger man bælgberegningen … til grund, fås der en fjederfaktor (
24. cw)på ca. 4.140 n/mm. relaterer man denne kraft, som er angivet for 9 bølger, til en bølge, skal ovenstående værdi forøges med faktoren 9. derefter fås for den enkelte bølge en værdi på 37.260 n/mm. forsøget blev gennemført med bølgesegmenter, som var 20 mm bredde. den nævnte fjederfaktor pr. bølge relaterer til en omkredslængde på 2.482 min. et bølgesegment på 20 mm - 38 - bredde har således en fjederfaktor på (37.260 x 20)/2.482 – 300 n/mm. af figurerne … i dturapporten fås en fjederfaktor på ca. 75 n/mm, som sam- menlignet med den ovenfor beregnede fjederfaktor (= 300 n/
25. mm)er for lille med en faktor 4 (400%). hvad er årsagen til denne forskel? svar forsøget er ikke tilrettelagt eller gennemført med henblik på at bestemme fjederkonstanter, og en omregning fra måling på et bølgeudsnit til en kom- pensatorbælg vil være meget kompliceret.
26. f)kan skønsmanden i betragtning af de under
27. e)nævnte beregninger op- retholde resultatet om, at en forlængelse på 11,4 % er mulig? svar ja, den teoretiske mulighed for at opnå en forlængelse på 11,4 % er uafhæn- gig af kraftmålinger og baseres alene på de geometriske opmålinger på ud- gangsmaterialer og de forsøgsvis sammentrykkede bølgesegmenter.
28. g)skønsmanden anfører, at af 18 halvbølger optager kun de 9 indvendige bølger deformationer … og af disse er der så kun 5 bølger, der virkelig ar- bejder. hvorpå bygger denne antagelse? har skønsmanden foretaget konsta- teringer, eller drejer det sig alene om en hypotese? svar som anført i svar til spørgsmål 4 b skal de her viste primitive beregninger og antagelser betragtes som udtryk for den maksimale flydning, der kan ha- ve optrådt. sandsynligvis har den reelle flydning været mindre, men tyde- ligvis tilstrækkelig til at initiere revner i en returløbskompensator i de 2 – 3 indadgående bølger, som har mindst krumningsradius og 5 – 6 bølger i en fremløbskompensator.
29. h)er udsagnet om, at af 18 halvbølger ville kun 5 halvbølger kunne have optaget bevægelser, stadig holdbar i betragtning af beregningen under e)? svar beregningerne i "e" har ikke direkte relation til, hvorledes deformationen af materialet fordeles på de enkelte indadgående bølgetoppe. den eksakte kri- tiske deformation kendes ikke, men undersøgelse af de demonterede frem- løbs- og returløbskompe[n]satorer viser, at den kritiske deformation lige ak- - 39 - kurat synes overskredet i returledningen, hvor kompensatoren optager en bevægelse på ca. 30 mm ved start/stop. 10 har skønsmanden også konstateret revner på bølger, der ikke hører til de fem halvbølger, der efter skønsmandens opfattelse har optaget alle bevægel- ser? i bekræftende fald: i hvilke andre bølger er der konstateret revner? svar ved undersøgelse af de tre kompensatorer … er der ved undersøgelse med stereomikroskop fundet svag revneindikation i 1044 bølge nr. 3. svag revneindikation i 1057 bølge nr. 6. tydelig revneindikation i 1048 bølge nr. 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8. revneinitiering og –vækst er en tidsafhængig proces. det må forventes, at revnedannelse først ses at starte i den hårdest belastede bølge og succe[s]sivt optræder i bølger under svagere belastning. 11 dtu-rapporten … blev der foretaget tilnærmelsesvis beregning af de gen- nemsnitlige og maksimale forlængelser i bælgen. beregningen er baseret på en sammenligning mellem de forskellige krumningsradier mellem bælgene i fremløbs- og returledningen. der angives en værdi på ca. 2 % for den gen- nemsnitlige forlængelse og 6 % for den maksimale forlængelse. svar som nævnt i besvarelserne til tidligere spørgsmål skal de i forbindelse med skønserklæringen vedlagte beregninger over deformationsgraden af bælg- materialet betragtes som primitive beregninger, der skal sandsynliggøre, at materialet lokalt kan have oplevet en relativ forlængelse omkring 6 %. dette er interessant på baggrund af kaesches iagttagelse af, at den dynamisk- plastiske brintfremkaldte spændingskorrosion kræver en plastisk deformati- on omkring 6,5 %. resultatet er fundet for et stål (fernkornbauståhle), der typisk har en trækstyrke på 6-800 n/mm2, i modsætning til det her anvendte stål med trækstyrke 850-950 n/mm2. kaesche går ikke dybere ind på dette - 40 - spørgsmål, men det er almindeligt anerkendt … at følsomhed for brintindu- ceret spændingskorrosion stiger med stigende trækstyrke/hårdhed, og dette taget i betragtning anser skønsmanden det for yderst sandsynligt, at det an- vendte kompensator-materiale kan være spændingskorrosionsfølsomt alle- rede ved f.eks. 4 % plastisk deformation.
30. a)kan krumningsradierne i de omhandlede kompensatorbælge variere med 1,5 mm som følge af produktionsmetoden? svar såvel i produktionen som ved en primitiv udmåling vil der optræde en va- riation i den observerede krumningsradius, som formentlig kan beløbe sig til 1,5 mm uden, at det nødvendigvis flytter middelværdien. i bekræftende fald:
31. b)hvor store kan de mulige afvigelser ved beregningsmetoden nævnt i indledningen til spørgsmålet være? svar der kan ikke gives en statistisk signifikant redegørelse, da udgangsdimensi- on af den enkelte bølge ikke kendes. ved en betragtning af de præsenterede tal, synes usikkerheden dog ikke at være voldsomt stor.
32. c)hvis spørgsmål 11
33. a)besvares bekræftende, kan skønsmanden da be- kræfte, at den af skønsmanden anvendte beregningsmetode af den maksima- le forlængelse ville svare til en forlængelse på 3 % på den ubelastede bælg? svar nej, det er ikke umiddelbart indlysende. den primitive beregning er foreta- get på gennemsnit for 2 + 2 kompensatorer. selv om der er variation på 1,5 mm, vil det ikke nødvendigvis flytte middelværdien. betragtningen er mere interessant, idet en stor variation fra bølge til bølge betyder, at enkelte bøl- ger får en relativ lille krumningsradius, og dermed i særlig grad vil være ud- sat for spændingskorrosionsangrebet.
34. d)er det rigtigt, at den af skønsmanden anvendte beregningsmetode til be- regning af den maksimale forlængelse kun tillader et skøn over en mulig - 41 - øvre grænse, da den til konstatering af den faktisk opståede forlængelse nødvendige måleværdi (radius før forlængelsen som følge af drift) ikke står til rådighed? svar ja, det er korrekt. da der mangler måling på kompensatorerne i udgangstil- stand kan der kun blive tale om et skøn. det, der refereres, er den deforma- tion, der er knyttet til opvarmning fra ca. 55°c til ca.125°c, og den første påvirkning fra ca. 20°c til ca. 55°c kan ikke beregnes, men ses som beskre- vet, at være tilst(r)ækkelig til at fremkalde spændingskorrosion i udsatte bølgetoppe.
35. e)anser skønsmanden det for sandsynligt eller for usandsynligt, at den mindste konstaterede radius er opstået ved forlængelse af en radius, som svarer til den største af de målte radier? svar skønsmandens betragtninger over gennemsnits deformation antages at re- præsentere det "normale". det er sikkert mest sandsynligt, at den mindste radius fra fremstillingsprocessen giver den største flydning og dermed resul- terer i mindste radius til slut. forholdene fra start er dog så dårligt beskrevet, at det næppe er muligt at beskrive tingene mere kvantitativt. 12 er det relevant at udvide rapporten med en eksperimentel måling af forlæn- gelsernes størrelse med strain gauges? svar skønsmanden ser ikke umiddelbart nogen mulighed for at belyse forholdene vedrørende den lokale deformationstilstand nærmere ved måling på de de- monterede kompensatorer. såfremt producenter af kompensatorer generelt ønsker at arbejde uden eller med meget lille sikkerhedsfaktor, er det skønsmandens opfattelse, at der er behov for et større forsknings-udviklingsarbejde til belysning af de faktisk optrædende lokale deformationer i en kompensator og en karakterisering af det anvendte ståls følsomhed for dynamisk plastisk brintinduceret spæn- dingskorrosion i fiernvarmevand. - 42 - 13 er revnerne på de metallografiske mikrobilleder … fuldkommen frie for de- formationer samt ændringer af strukturen på grund af plastisk deformation? svar spørgsmålet er muligvis misforstået, men skønsmanden kan om de nævnte mikrobilleder anføre 11977: antydning af deformation i yderste overfladelag (bemærk: deformation under 10 % er vanskelig at erkende i en finkornet struktur). typiske spæn- dingskorrosionsrevner med overvejende interkrystallinsk forløb i oprindeli- ge austenitkorngrænser. revner er åbnet (gaber) ud mod overfladen. 11981: udadvendende bølge. skønsmanden mener, denne skade er af sekundær op- rindelse: revnen starter i grubetæring på bælgens yderside. 11989: antydning af deformation i yderste overfladelag. spændingskorrosionsrev- ner med interkrystallinsk karakter. tydelig åbning ud mod den strakte over- flade. se også samme revne på billede 11988, der tydeligt indikerer, at rev- nerne er knyttet til et bølgeområde med lille krumningsradius (udmålt på billede: r = 4 mm, t = 2,4 mm). 11995: udefra kommende revner der er startet i korrosionsgruber. 11998: revner i udadgående bølger, startet i korrosionsgruber, der må formodes at opstå efter at første primærrevne er nået gennem bælgmaterialet. 14 den skademekanisme, som af skønsmanden er karakteriseret som mest sandsynlig, betegnes i den citerede litteratur … som anodisk spændings- brudkorrosion med antaget overlejret brintskørhed. kaesche anfører: "tvingende nødvendig for opkoncentration af brint er således mangansulfid- - 43 - udskillelser, som ligger tæt under overfladen respektive gennemborer disse i en spids vinkel." er disse udskillelser konstateret i forbindelse med revnedannelsen? svar nej, udskillelserne er ikke konstateret, men i et stål med 0,008 % svovl og 0,29 % mangan … vil der altid findes en vis mængde mangansulfidudskil- lelser. 15 hvilken dokumentation foreligger der for vandkvaliteten fra den første idriftsætning af anlægget og indtil 1989, jfr. svar på spørgsmål 16 …? svar skønsmandens svar på spørgsmål 16 er baseret på oplysningerne givet i bi- lag … 16 hos kaesche angives til ph-værdien 8,5 en korresponderende ledeevne på 0,95 ps/cm.
36. a)hvilken ledeevne svarer ved deioniseret vand med en udgangsled- ningsevne på 0,1 ps/cm til en ph-værdi på 9,5, der er indstillet via ammoni- ak?
37. b)hvoraf fremkommer den højere målte ledeevne i bilag …? svar a + b: en tilnærmet beregning baseret på: ph = 9,5 => c = [oh¯ ]=nh 4+ ⌡=10-4'5 =3 10¯5 λ0(nh4oh)=λ0 (nh4+)+ λ0(oh¯)= 73,5 + 198,6 = 272,1 3 ·10-5 272,1 λ c= 1000 = 8 ·10-6s /cm =8µs/cm dette er efter skønsmandens opfattelse i god overensstemmelse med de præsenterede data i bilag …, idet det erindres, at små mængder af andre io- ner også vil forøge ledningsevnen. der kan gættes på, at det "forurenende" - 44 - salt primært er jernklorid og/eller jernsulfat. 17 hvad er årsagen til det højere silikatindhold, jf. svar på spørgsmål 16 i skønsrapporten? svar dansk råvand indeholder ofte en del silicium opløst på amorf form. skøns- manden antager, at der muligvis sker en langsom udfældning af dette silici- um som uopløseligt siliciumoxyd. 18 hvad er årsagen til korrosionen af jernet med deraf følgende jernudledning i vandet, jfr. svar på spørgsmål 16 i skønsrapporten? svar i startfasen vil der sandsynligvis være en del rust i rørene, som delvis oplø- ses og genudfældes som uopløseligt jernoxyd. den mængde opløst jern, som skyldes korrosion, går i opløsning primært ved reduktion af opløst ilt. 19 kan ilt have forekommet i fjernvarmevandet i skadesperioden og i givet fald i hvilket omfang? svar ja, det må antages, at der periodisk og specielt i startfasen (røret er luftfyldt ved ibrugtagning) optræder et iltindhold i fjernvarmevandet, som kan give en vis korrosion og være medvirkende til opretholdelse af jernindholdet i vandet. "19" i bekræftende fald: hvilken betydning har det for revnedannelserne i kompensatorbcelgene, hvis der forekommer ilt i fjernvarmevandet? svar revnedannelse ved en spændingskorrosionsform af den her iagttagne type vil efter skønsmandens opfattelse blive accellereret ved tilstedeværelsen af ilt i små mængder. store mængder ilt vil ofte ændre korrosionsangrebet fra revnedannelse til grubetæringer. 20 kan ilt, som eventuelt findes i fremløbet, opbruges i mediet på grund af kor- - 45 - rosion, således at returløbet eventuelt har en i den henseende gunstigere vandkvalitet? svar ja, teoretisk bruges ilten til korrosion hen gennem rørstrengen. i praksis kan der dog snarere forventes et større indhold af ilt i returledningen, dels på grund af lavere temperatur og dels på grund af lækage for iltindtrængning ved pumper, ventiler og varmevekslere i "forbrugsområdet". 21 i svaret på spørgsmål 16 angives det i rapporten, at et højt silikatindhold kan forårsage ventilbeskadigelser. hvilke virkninger har en ventilbeskadigelse på fjernvarmevandet? svar silikatbelægninger på en ventils pakflade vil bevirke en mindre effektiv luk- ning, men vil næppe som sådan påvirke fjernvarmevandet. utætte pakdåser forårsaget af silikatudfældning kan optræde som lækage for iltindtrængning. 22 kunne der på brudfladerne påvises de typiske tegn på brintskørhed, som er kendt fra litteraturen? typiske tegn på brintskørhed er indvendige revner (= international cracks), gabende korngrænser og brintporer. svar der er ikke foretaget fraktografisk analyse af brudfladerne hos iwka eller dtu. en sådan analyse forventes heller ikke at give væsentligt resultat på grund af kraftigt korrosionsangreb på fladerne. den beskrevne brintskørhed (indvendige revner, gabende korngrænser og brintporer) vil ikke kunne op- træde under de her foreliggende miljøforhold. den dynamisk plastiske brin- taccellererede spændingskorrosion kan i et vist omfang give anledning til optræden af spaltbrudsområder på brudfladen, men er først og fremmest ka- rakteriseret ved det interkrystallinske forløb, der ses ved den lysoptiske mi- kroskopering af tværsnit i revneområdet samt åbning af revnerne ud mod den miljøberørte overflade. …” parterne har stillet yderligere spørgsmål til skønsmanden, der har afgivet en supple- rende rapport den 17. april 2001. det hedder heri bl.a.: - 46 - ”… supplerende spørgsmål til skønsmanden stillet af … [sagsøgeren] den 18. januar 2001 1 i spørgsmål 7 i syns- og skønserklæringen af. 21. juni 1999 er det anført, at der er foretaget en beregning efter adciteredes dimensioneringsanvisninger i brochuren, … og at denne beregning skulle føre til en levetid på 58 fulde påvirkninger af kompensatorerne. kan skønsmanden bekræfte, jfr. spørgsmål 7, at kompensatorerne har en maksimal levetid, svarende til 58 fuldlastvandringer, såfremt det lægges til grund, at fuldlastvandringen er på 90 mm, ... det samme spørgsmål ønskes besvaret, såfremt fuldlastvandringen alene er 80 mm, svarende til fuldlastvandringen på fremløbsledningen. det samme spørgsmål ønskes oplyst, såfremt fuldlastvandringen er ca. 30 mm. svar i henhold til iwka's beregningsvejledning er den tilladelige længdevariati- on defineret som den længdevariation, der fremkalder udmattelsesbrud efter 1000 påvirkninger (dvs. gentagelser af denne længdevariation). såfremt påvirkningen er mindre end den tilladelige længdevariation bliver levetiden (dvs. antal påvirkninger til brud) større, og såfremt påvirkningen er større end tilladelig længdevariation, bliver levetiden mindre. … ved de af force instituttet gennemførte beregninger baseret på iwka- data er der fundet en tilladelig længdevariation ∆a = 40 mm. den maximale nominelle længdevariation ∆l = 90 mm … = ca. 30 vandrin- ger ved en reel længdevariation ∆l = 82 mm findes tilsvarende: … = ca. 58 vandringer - 47 - ved en reel længdevariation ∆l = 80 mm findes tilsvarende: … = ca. 60 vandringer ved en reel længdevariation ∆l = 30 mm findes tilsvarende: … = ca. 3000 vandringer der skal dog gøres opmærksom på, at den af iwka gennemførte beregning resulterer i en levetid på 1000 påvirkninger ved den nominelle maksimale længdevariation på 90 mm. forskellen i tilladelig længdevariation fra 40 mm til 90 mm beror primært på, om der tages hensyn til en forspænding af kompensatoren eller ej. det er skønsmandens opfattelse, at en forudsigelse af kompensatorens leve- tid ikke alene kan baseres på beregning af udmattelsesstyrke, idet den iagt- tagne revnedannelse har karakter af et spændingskorrosionsangreb, hvorfor det maksimale spændingsniveau, der fremkalder mikroflydning, og tiden ved det høje spændingsniveau bliver væsentlige parametre på linie med længdevariation og antal påvirkninger. 2 kan skønsmanden på baggrund af det foreliggende bilag i sagen, … samt vedlagte temperaturudsving på fjernvarmevandet, der er repræsentativ for, hvorledes temperatursvingningerne er for fjernvarmevandet, skønne, hvor mange fuldlastvandringer de kompensatorer, der er i stykker, har været ud- sat for. svar baseret på de foreliggende data for driften af fremløbsledningen fra ibrug- tagning 1984 og frem til 1993, hvor alle kompensatorer er udskiftet, er det skønsmandens opfattelse, at der højst kan være tale om 10 — 15 påvirknin- ger af den størrelse, som fuldlastvandringen vil give, og det synes ganske usandsynligt, at de først revnede kompensatorer