dom afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. bs 1270/2010: a, b, c, d, e, f, g, h, i, j og k mod taks under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, a, b, c, d, e, f, h, i, j og k, nedl

§ 1, stk.

2 i henhold hertil er hovedreglen, at som udbytte anses alt det, som fra selskabet bliver udloddet til aktionærer, andelshavere o.a. det er ikke afgørende, hvordan udbetalingen sker, eller hvorfra overskuddet stammer. (...)

§ 9(...).

hvis der er tale om selskaber, som er fuldt skattepligtige til færøerne, og som ejer mindst 25% af aktiekapitalen/indskudskapitalen i det selskab, som udlodder udbyttet, skal der ikke betales nogen skat. i henhold til gældende regler er et sådan udbytte skattefrit, (...) (...)

§ 9, stk.

2 med virkning fra 8. december 1998 var reglerne om udbytte ændrede i forbindelse med, at et moderselskab køber aktier fra en fysisk hovedaktionær i et selskab for penge, som direkte eller indirekte kan føres tilbage til skattefrit udbytte fra det sidstnævnte selskab. da nogle af de selskaber, som da var stiftede med ovenfor nævnte formål, stadig eksisterer, er denne bestemmelse ligeledes medtaget i dette forslag. denne bestemmelse skal dog kun være gældende for de tilfælde, hvor salget fra den fysiske person til selskabet, som bliver moderselskab, er skattefrit. efter denne lov er der ikke tale om, at et salg kan være skattefrit, hvis ikke salget skal behandles efter overgangsreglerne. (...)

§ 27

(...) overgangsreglerne er udarbejdede for ikke at beskatte med tilbagevirkende kraft og fordi at de, der har erhvervet værdipapirer inden ikrafttrædelsen af denne lov, har disponeret efter gældende regler, og således har en begrundet forventning om, at salg ved salg af værdipapirer, som de har ejet i tre år eller mere og for hovedaktionærer efter det

1. år, ikke skal beskattes." ved lagtingslov nr. 109 af
2. december 2002 blev ordlyden af lovens § 1, stk. 2,
3. punktum ændret til: - 10 - "stk.
4. som udbytte anses alt, som et selskab udlodder til en aktionær, andelshaver, o.a. (...)" det anføres i ændringslovens forarbejder til bestemmelsen: "det indstilles at foretage disse ændringer i særligt § 1 i kapitalgevinstlovens:
5. præcisering af, hvad der skal forstås ved udlodning fra selskabet. det foreslås, at alt, som udloddes til en aktionær eller andelshaver, skattemæssigt skal behandles som udbytte. (...) dvs. at uden hensyn til det skattemæssige resultat, skal alle gratis goder, som selskabet udlodder til aktionærerne, behandles som udbytte" ved lagtingslov nr. 46 af
6. maj 2006 blev ordlyden af lovens § 9, stk. 1,
7. punktum ændret til: "selskaber og fonde o.a., som ikke er fuldt skattepligtige på færøerne, og som ejer aktiekapital eller indskudskapital i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet.", ligesom lovens § 9, stk. 2, blev ophævet. overgangsreglerne blev ligeledes ændret således, at fremtidige værdistigninger på aktier, der efter de hidtidige overgangsregler var undtaget fra beskatning, nu skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. det fremgår af lovens forarbejder vedrørende ophævelsen af § 9, stk. 2: "det foreslås, at ophæve denne bestemmelse, som var medtaget i loven for at forhindre misbrug af reglerne om skat af udbytte. det vurderes, at når reglerne om skattefritagelse af salg af værdipapirer bliver ophævet den
8. januar 2007, har denne bestemmelse ingen betydning." forklaringer: der er under sagen afgivet forklaringer af jónfinn thomsen, claus rasmussen, hans láksá og o. parternes argumentation: sagsøgerne har gjort gældende, at taks blandt andet ved indgivelse af sagsøgernes selvangivelser løbende er blevet gjort bekendt med forløbet, ligesom taks fik udleveret alle oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøget. til trods herfor er taks først fremkommet med en afgørelse et år efter afsendelsen af agterskrivelsen. ændringen er således ikke sket inden "rimelig tid", jf. § 25 b, stk. 3, i lagtingsloven om told- og skatteforvaltning, hvorfor der ikke er grundlag for at fravige de almindelige frister skattemyndighedernes ændring af en skatteligning efter lovens § 25 a. holdingselskab 1s køb af egne aktier i 2003 er ikke omfattet af kapitalgevinstloven, jf. dennes overgangsbestemmelser for aktier, erhvervet inden lovens ikrafttræden. der er tale om et salg, - 11 - som - da der var tale om aktier erhvervet mere efter 3 år inden, og da ingen af sagsøgerne har ejet 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemme-værdien i selskabet - efter de dagældende regler kunne ske skattefrit. der er ikke tale om omgåelse af reglerne om beskatning af udbytte. det må antages at være en fejl at ophæve kapitalgevinstlovens § 9, stk. 2, som ikke kan rettes under henvisning til "realitetsgrundsætningen". i henhold til kærenævnets afgørelse medfører salget i 2005 af aktierne i holdingselskab 1 til det samtidigt oprettede holdingselskab ikke nogen skat, hvilket også er i overensstemmelse med det anførte i bemærkningerne til forslaget til ændringen af skatteloven ved lagtingslov nr. 104 af
9. december
10. den omstændighed, at selskaberne senere fusionerede, hvilket isoleret set ikke medfører nogen skattemæssig fordel, kan ikke begrunde en pligt for sagsøgerne til at betale udbytteskat. de nævnte dispositioner har haft realøkonomiske konsekvenser for sagsøgerne, der ved salget af aktierne har fraskrevet sig muligheden for senere skattefrit at sælge aktierne til en gunstigere pris. fusioneringen, der efter ophævelsen af kapitalgevinstlovens § 9, stk. 2, ikke i samme grad havde noget formål, skete af hensyn til at opnå en enklere koncernstruktur. der er tale om fuldt gyldige dispositioner efter selskabslovgivningen, som der ikke er grundlag for at tilsidesætte som proforma. sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at efter kapitalgevinstlovens § 1 er enhver udlodning fra et aktieselskab anset som udbytte. holdingselskab 1s køb af egne aktier i 2003 må derfor anses som udbytte, som udløser beskatning efter kapitalgevinstloven. salget havde heller ingen indflydelse på ejerforholdene til selskabet. situationen kan ikke sammenlignes med et salg til tredjemand, der havde forrykket ejerforholdene til selskabet. salget af aktier i 2005 til det samtidigt oprettede holdingselskab, der fulgtes op af den efterfølgende fusion, har ikke indebåret nogen selskabsretlig ændring, bortset fra, at der er tilgået sagsøgerne kapital. transaktionerne, der ikke ses at have haft noget andet formål end at undgå at betale skat, må derfor i realiteten betragtes som en skjult udlodning af udbytte. dette er også i overensstemmelse med den i retspraksis udviklede "realitetsgrundsætning", hvorefter der skal lægges vægt på de underliggende økonomiske realiteter. der er tale om gyldige selskabsretlige dispositioner, men de er indgået mellem parter, der har sammenfaldende interesser og ikke båret af sædvanlige forretningsmæssige hensyn. de må derfor tilsidesættes i skattemæssig henseende. dispositionerne har ikke indebåret nogen risiko for holdingselskabet, der efter de indgåede aftaler kan betale den resterende købesum, når det råder over tilstrækkelige midler. der er i hvert fald vedrørende købet af egne aktier i 2003 indtrådt forældelse efter § 25 a, i lagtingsloven om told- og skatteforvaltning, men der er grundlag for at fravige de almindelige frister efter lovens § 25 b, da sagsøgerne med vilje eller grov uagtsomhed har været grund til, at skattemyndighederne har foretaget en skatteligning på et forkert grundlag. taks blev først opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder ved tilsynsbesøget, og sagens kompleksitet har nødvendiggjort den efterfølgende tidskrævende sagsbehandling. ændringsskrivelsen er sendt den
11. marts 2009, og må således i forhold til ændringen vedrørende indkomståret 2005 anses for rettidig efter lovens § 25 a. det er alene efter loven en betingelse, at ændringen er foretaget indenfor fristen, og ikke at den skattepligtige har modtaget afgørelsen. i øvrigt må betingelserne i overensstemmelse med det ovenfor anførte for suspension af fristen ligeledes være til stede i forhold til denne del af afgørelsen. - 12 - rettens begrundelse og resultat: det lægges til grund, at ingen af sagsøgerne har haft en aktiepost på mindst 25%, eller mere end 50 % af "stemmeværdien" i holdingselskab
12. det lægges endvidere til grund, at aktierne, der alle er erhvervet inden ikrafttrædelsen af kapitalgevinstloven, er solgt senere end 3 år efter erhvervelsen. umiddelbart er sagsøgernes salg af aktierne både i 2003 og 2005 således omfattet af § 27 i kapitalgevinstloven, hvorefter det efter henvisningen til lovens på det tidspunkt gældende § 28 var fastsat, at fortjeneste ved salget ikke skulle medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ved vurderingen af, om salgene i skattemæssigt henseende skal anses som udlodning af udbytte må der i overensstemmelse med det anførte i forarbejderne til overgangsbestemmelserne tages udgangspunkt i de regler, der var gældende inden lovens ikrafttræden. det må vedrørende salget til holdingselskab 1 i 2003 tillægges særlig vægt, at der efter den forinden gældende lagtingslov om skat af fortjeneste ved salg af værdipapirer, der vedrørende aktiesalg må anses for en senere speciallov i forhold til udbyttebeskatningsregler efter skatteloven, ikke var gjort forskel på, om der var tale om salg til tredjemand, eller et aktieselskabs køb af egne aktier. på denne baggrund, og da hverken ligheden med udlodning af udbytte eller den omstændighed, at ejerforholdene i holdingselskab 1 inden og efter salget var de samme, kan føre til et andet resultat, findes der ikke at være grundlag for at anse salget som en skjult udlodning af udbytte, der skal medtages ved opgørelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomst. vedrørende salget af aktier til et samtidigt oprettet holdingselskab i 2005 lægges det til grund, at salget ikke i sig selv har udløst noget krav om beskatning af sagsøgerne. den efterfølgende fusion af selskaberne ville heller ikke isoleret betragtet have udløst et sådant krav. der findes derfor heller ikke i denne sammenhæng at være påvist grundlag for et krav om beskatning af sagsøgerne efter et synspunkt om skjult udbytte. den omstændighed, at der ikke ved de nævnte transaktioner, der ubestridt er gyldige efter selskabslovgivningen, skete nogen ændringer i ejerforholdene, findes heller i denne sammenhæng at kunne føre til et andet resultat. det bemærkes endvidere, at salget af aktierne til holdingselskabet efter kapitalgevinstloven havde den selvstændige virkning, at en senere værdiforøgelse ikke længere var omfattet af de skattemæssigt lempeligere overgangsregler efter lovens kapitel
13. der er herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om kravet fra taks er fremsat rettidigt efter lagtingsloven om told- og skatteforvaltning. stævningskravet tages derfor, med bemærkning om, at krav 1) må betragtes som anbringender til støtte for krav 2), til følge, for rentepåstanden, som der ikke er påvist nogen hjemmel for, dog kun for så vidt angår almindelig procesrente fra sagens anlæg. - 13 - der er ved tilkendelsen af sagsomkostninger, der vedrørende advokatomkostninger har taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster i proceduresager, taget hensyn til, at sagsøgerne har betalt retsafgift på 534.553 kr. thi kendes for ret: sagsøgte, taks, skal inden 14 dage til sagsøgerne, a, b, c, d, e, f, h, i, j og k, betale 53.445.275 kr. med procesrente fra den
14. august
15. sagsøgte skal indenfor samme frist betale sagsomkostninger til sagsøgerne på 2 mio. kr.