højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. juni 2013 sag 54/2013 (
2. afdeling) anklagemyndigheden mod t1 (advokat troels lind pedersen, beskikket) og t2 (advokat mette grith stage, beskikket) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i odense den
3. december 2012 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. december
6. i påkendelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, thomas rørdam, jens peter christensen, hanne schmidt og oliver talevski. påstande de kærende, t1 og t2, har nedlagt påstand om, at byretten burde have realitetsbehandlet for- svarernes begæring med henblik på vurdering af, om den af politiet iværksatte adgangskontrol var i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om offentlighed i retsplejen, og byretten burde i den forbindelse have givet de af politiet afviste tilhørere adgang til at over- være retsmødet eller en del af dette alt efter retsformandens bestemmelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling t1 og t2 blev ved dom afsagt af retten i odense den
7. januar 2013 fundet skyldige i bl.a. røveri og tyveri og og idømt henholdsvis 12 og 8 års fængsel. t1 og t2 har efter det oplyste begge relationer til bandidos. - 2 - i forbindelse med hovedforhandlingen i straffesagen mod t1 og t2, der foregik for åbne døre, etablerede politiet den
8. december 2012 adgangskontrol til retsbygningen i henhold til politi- lovens §
9. politiets adgangskontrol indebar, at a og b, der ønskede at overvære hovedforhandlingen i straffesagen, den
10. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen. det er ikke oplyst, om der var andre personer, som blev nægtet adgang til retsbygningen den
11. december
12. advokat mette grith stage klagede den
13. december 2012 til fyns politi over, at politiet havde afvist at give a og b adgang til retsbygningen, og ved brev af
14. december 2012 fast- slog fyns politi, ledelsessekretariatet, at afvisningen var uberettiget. det hedder i afgørelsen bl.a.: ”den
15. december 2012 har de klaget over, at deres klienter a og b den
16. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen, hvor de ønskede at overvære sagen mod t
17. de har oplyst, at deres klienter blev afvist, uden at deres generalier blev tjekket, og at deres klienter fik at vide, at sagen var lukket, medmindre de skulle vidne. efter min gennemgang af sagen mener jeg ikke, at det var berettiget, at politiet nægtede a og b adgang til retsbygningen ved den pågældende lejlighed. jeg beklager derfor afvisningen af deres klienter.” rigsadvokaten har i sit svarskrift for højesteret af
18. maj 2013 givet følgende oplysninger om den adgangskontrol, som politiet etablerede i forbindelse med hovedforhandlingen i straffesa- gen: ”i forbindelse med min behandling af ansøgningen om tredjeinstansbevilling anmodede jeg via statsadvokaten i viborg fyns politi om en udtalelse vedrørende politiets tilste- deværelse ved odense byret den
19. december 2012 og frem. fyns politi oplyste i den anledning bl.a., at der i forbindelse med planlægningen af poli- tiindsatsen ved de aktuelle retsmøder indledningsvis skete en beklagelig fejl, som inde- bar, at de betjente, som havde fået til opgave at foretage adgangskontrol ved retsbyg- ningen, fik en fejlagtig opgavebeskrivelse udleveret. dette medførte, at de tilstedevæ- rende betjente foretog en fuldstændig adgangskontrol på stedet, uanset at dette ikke var i overensstemmelse med den konkrete trusselsvurdering. fyns politi har oplyst, at dennne fuldstændige adgangskontrol bl.a. medførte, at to per- soner blev nægtet adgang den
20. december 2012 og yderligere to personer den
21. decem- ber
22. to af disse personer var faderen og en bror til den ene tiltalte i sagen, t
23. ad- gangskontrollen afskar derimod ikke generelt personer fra at overvære hovedforhand- - 3 - lingen. bl.a. fik en journalist og en kæreste til en af de tiltalte efter det oplyste adgang til retslokalet. om eftermiddagen den
24. december 2012, da fyns politi var blevet opmærksom på den fejlbehæftede instruks, ændrede politiet indsatsen ved retsbygningen. som det også fremgår af den avisartikel, som advokaterne vedlagde ansøgningen til procesbevillings- nævnet, udtalte fyns politi samme dag, at de afvisninger, der var sket, ikke var i over- ensstemmelse med politiets trusselsvurdering. fyns politi har envidere skriftligt beklaget det skete over for advokat mette grith stage, som på vegne af de 4 afviste personer havde klaget til politiet over episoden.” anbringender t1 har anført, at retten har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt politiets foranstalt- ninger i forbindelse med retsmøder er i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om offentlighed i retsplejen. princippet om offentlighed i retsplejen er en væsentlig retssikkerhedsgaranti for tiltalte. eventuelle fravigelser bør kun ske ved udtrykkelig lovhjemmel. i den konkrete sag var der tale om afvisning af tilhørere i strid med retsplejelovens bestem- melser om offentlighed i retsplejen. politiets afvisning var ikke sagligt begrundet, idet der slet ikke blev givet nogen begrundelse ud over, at nogle ikke identificerede vidner havde udtrykt bekymring over at skulle afgive forklaring. afvisning af tilhørere med denne begrundelse henhører under retsformandens kompetence, jf. retsplejelovens § 28 b, stk. 3, og bestemmel- sen anvendes kun i absolutte undtagelsestilfælde. t2 har henholdt sig til t1s anbringender og supplerende anført, at politiet ikke foretog en in- dividuel vurdering af, om de personer, der ønskede at overvære retsmødet den
25. december 2012, udgjorde nogen reel risiko for forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkelt- personer og den offentlige sikkerhed i retsbygningen, og at politiet derved satte skøn under regel. rigsadvokaten har anført, at kompetencen til at afgøre spørgsmål om adgangskontrol i forbin- delse med afviklingen af en retssag er hos politiet. domstolene kan efter omstændighederne være kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende foranstaltninger efter politilovens §
26. dette indebærer imidlertid ikke, at retten i ethvert tilfælde, hvor politiet foretager adgangs- kontrol, skal forholde sig udtrykkeligt til politiets beslutning herom. - 4 - i den foreliggende sag traf retten i odense afgørelse om ikke at gå nærmere ind i en vurde- ring af politiets beslutning. der ses ikke at have foreligget konkrete oplysninger for retten, som indikerer, at den etablerede adgangskontrol mere principielt skulle rejse spørgsmål om adgangskontrollens overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hen- syn. der er således ikke grundlag for at antage, at der på politiets foranledning reelt var eta- bleret dørlukning. rettens afgørelse om ikke nærmere at behandle spørgsmålet om lovlighe- den af politiets beslutning, er derfor i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for kompetenceforholdet mellem domstolene og politiet. såvel byrettens som landsrettens præmisser i den foreliggende sag kan synes ganske generelt formulerede og omtaler ikke overvejelserne om eventuelle retsplejemæssige hensyn. uanset dette må kendelsen, hvorefter den konkret etablerede adgangskontrol henhører under politiets kompetence, anses for truffet i overensstemmelse med den kompetencemæssige ramme, som lovgivningen indeholder, og som er lagt til grund i højesterets kendelse i ufr 2005 s.
27. højesterets begrundelse og resultat sagens baggrund og problemstilling byretten traf ved kendelse af
28. december 2012 afgørelse om ikke at tage en anmodning fra forsvarerne for de tiltalte, t1 og t2, til følge. denne anmodning gik ud på, at personer med tilknytning til de tiltalte, som politiet havde nægtet adgang til domhuset, blev sikret adgang til at komme til stede og overvære retsmødet eller en del af dette. det fremgår af kendelsen, at byretten fandt, at retten ikke havde hjemmel til at træffe bestemmelse om, at personer, som politiet i henhold til politiloven havde nægtet adgang til retsbygningen, skulle have mulighed for at overvære retsmødet. landsretten tiltrådte byrettens opfattelse og stadfæstede kendelsen. kæremålet for højesteret angår, om det var med rette, at byretten ikke tog den nævnte anmod- ning til følge. som sagen er oplyst for højesteret, er spørgsmålet i den forbindelse, om by- retten den
29. december 2012 burde have givet a og b, som politiet havde afvist, adgang til at overvære hovedforhandlingen. det er ikke oplyst, om der var andre personer, som politiet den
30. december 2012 havde nægtet adgang til retsbygningen. kompetencespørgsmålet - 5 - politiet har bl.a. til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 4, stk.
31. i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge den nævnte fare, kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder, jf. politilovens § 4, stk.
32. efter disse bestemmelser kan politiet også etablere adgangskontrol i forbindelse med hovedforhandlingen i f.eks. en straffe- sag og nægte personer adgang til retsbygningen og dermed til at overvære hovedforhandlin- gen. politiets dispositioner efter politilovens § 4 kan indbringes for politidirektøren, hvis afgø- relser kan påklages til rigspolitichefen som led i den administrative rekurs, jf. retsplejelovens §
33. en afgørelse efter politilovens § 4 kan endvidere efterprøves ved domstolene ved an- læg af en civil retssag, jf. grundlovens §
34. det er rettens opgave i forbindelse med en retssag, f.eks. en straffesag, at sikre sig, at retsple- jelovgivningen, herunder kravet om offentlig rettergang, bliver overholdt, og at retsplejemæs- sige hensyn i øvrigt bliver iagttaget. politiets kompetence efter politilovens § 4 udelukker ikke, at retten af egen drift eller efter anmodning træffer afgørelse om, hvorvidt politiets dis- positioner efter politilovens § 4 er i overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsple- jemæssige hensyn, jf. højesterets kendelse i ufr 2005 s.
35. byrettens prøvelse af politiets adgangskontrol i en sag som den foreliggende består i – på det grundlag, som byretten havde, eller som byretten med rimelighed kunne have tilvejebragt bl.a. ved uddybende spørgsmål til den mødende anklager – at bedømme, om politiets beslutning om at nægte en person adgang til retsbygningen var i overensstemmelse med retsplejelovgiv- ningens krav om offentlig rettergang. efter det anførte burde byretten den
36. december 2012 have realitetsbehandlet forsvarernes anmodning og vurderet, om politiets adgangskontrol var i overensstemmelse med retspleje- lovgivningens krav om offentlig rettergang. den konkrete vurdering fyns politi, ledelsessekretariatet, traf den
37. december 2012 afgørelse om, at det ikke var berettiget, at a og b den
38. december 2012 blev nægtet adgang til retsbygningen. det fremgår af rigsadvokatens svarskrift for højesteret, at der var sket en fejl i forbindelse med planlæg- ningen af politiindsatsen i straffesagen. de betjente, som havde fået til opgave at foretage ad- gangskontrol, fik en fejlagtig opgavebeskrivelse udleveret. dette medførte, at betjentene fo- retog ”fuldstændig adgangskontrol” på stedet, uanset at dette ikke var i overensstemmelse - 6 - med den konkrete trusselsvurdering. politiet blev om eftermiddagen den
39. december 2012 opmærksom på den fejlbehæftede instruks og ændrede politiindsatsen ved retsbygningen. højesteret finder på den anførte baggrund, at det ved en realitetsbehandling af forsvarernes anmodning må antages allerede den
40. december 2012 at ville være kommet frem, at det ikke var i overensstemmelse med politiets trusselsvurdering, at politiet nægtede a og b adgang til retsbygningen. byretten burde derfor efter højesterets opfattelse have tilsidesat politiets be- slutning herom. højesteret tager herefter t1s og t2s påstande til følge som nedenfor bestemt. thi bestemmes: byretten burde den
41. december 2012 have realitetsbehandlet forsvarernes anmodning om vurdering af politiets adgangskontrol og have givet a og b adgang til at overvære hovedfor- handlingen i straffesagen mod t1 og t
42. statskassen skal betale kæremålsomkostningerne for højesteret.