og § 143, der kan omstødes, hvis betingelserne for omstødelse i øvrigt er opfyldt. parterne er også enige om den beløbsmæssige opgørelse af konkursboets krav samt be- regningen af renter. lovvalgsspørgsmålet spørgsmålet om, efter hvilket lands ret det skal bedømmes, om en betaling foretaget af et udenlandsk selskab kan omstødes efter selskabets konkurs, må afgøres efter dansk internatio- nal privat- og procesret. der er ikke i dansk lovgivning taget stilling til, om tysk konkursret finder anvendelse på dispositioner foretaget af et tysk selskab til fordel for personer eller sel- skaber hjemmehørende her i landet. højesteret finder, at navnlig hensynet til en ensartet be- - 6 - handling af kreditorerne indebærer, at konkurslandets lov som udgangspunkt skal finde an- vendelse. der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag. høje- steret bemærker herved, at de tyske konkursregler, som er påberåbt i sagen, ikke er åbenbart uforenelige med dansk retsorden, jf. herved konkurslovens § 6, stk. 2, og at det, som b har anført om lovvalget i aftalen mellem ham og a, ikke kan føre til andet resultat. højesteret tiltræder herefter, at omstødelsesspørgsmålet alene skal afgøres efter tysk ret. generelt om de tyske omstødelsesregler i medfør af den tyske konkurslov kan dispositioner, som er foretaget før konkursen, og som stiller kreditorerne ringere, kræves omstødt af kurator, jf. lovens § 129. vederlagsfri ydelser er omstødelige, medmindre de er foretaget tidligere end fire år før konkursen, jf. lovens § 134. efter den tyske bundesgerichthofs praksis, som er beskrevet i landsrettens dom, vil udbetaling af fiktivt udbytte kunne omstødes, hvis betingelserne i
§ 143, er opfyldt.
bestemmer, at en modtager af en vederlagsfri ydelse kun skal levere denne tilbage, hvis modtageren har opnået en berigelse ved ydelsen. det er anerkendt i tysk ret, at en berigelse kan bortfalde (der tales i sådanne tilfælde om afrigelse), f.eks. hvis udbetalingen af det uretmæssigt udbetalte beløb har ført til, at modtageren har (gen)investeret beløbet med tab til følge. det er modtageren, der har bevisbyrden for, at der er sket afrigelse efter tysk ret. de enkelte dispositioner den
1. bundesgerichtshof har i den nævnte dom ikke udtrykkeligt taget stilling til, om de fiktive ud- bytter, der ved omposteringen i et trepartsforhold anses for udbetalt til den oprindelige for- dringsindehaver, bliver til indskud, som giver den nye fordringsindehaver ret til dividende og dermed stiller de øvrige kreditorer ringere, end hvis omposteringen ikke var sket. i den dom fra oberlandesgericht frankfurt am main, som var indbragt for bundesgerichtshof, havde oberlandesgericht antaget, at omposteringen indebar en forringelse af konkurskredito- rernes stilling. retten anførte bl.a., at pengene ganske vist var ”indbetalt igen” og dermed indgik i aktiverne, men at passiverne var øget, fordi de fiktive udbytter, som den oprindelige fordringsindehaver ikke havde krav på at få udbetalt, nu blev behandlet som indskud med den konsekvens, at boets gældsforpligtelse var øget. bundesgerichtshof lagde til grund, at den arving (efter en investor), som konkursboet efter a havde anlagt sag mod, blot havde overført et beløb, der nu tilkom hende, til sin egen konto i a, og at der således ikke var tale om en ompostering til en tredjemand. bundesgerichtshof havde derfor ikke anledning til at tage stilling til, hvordan forholdet skulle bedømmes, hvis man havde lagt til grund, at der var tale om en ompostering til en tredjemand. - 8 - højesteret finder det mest nærliggende at forstå dommen fra bundesgerichtshof på den måde, at der ikke tages afstand fra den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i oberlandesgerichts dom, såfremt der er tale om en ompostering til en tredjemand. på den baggrund finder højesteret, at overførslen af indeståendet på bs private konto til hans installatørselskabs konto i a indebærer en disposition, som har forringet konkurskreditorernes stilling, og at der derfor kan ske omstødelse for så vidt angår beløbene på 73.209,92 euro, 9.424,24 euro og 5.111,50 euro, medmindre der er sket afrigelse. som nævnt foranledigede b, at hele indeståendet på hans private konto i a i efteråret 2002 blev overført til hans installatørselskabs konto i a. installatørselskabet overførte ved årsskiftet 2004/05 sit samlede indestående til en konto i a tilhørende bs holdingselskab, b-selskab holding aps. det er ikke oplyst, hvordan de skete overførsler er bogført i bs selskaber. det kan ikke lægges til grund, at b ved overførslen af indeståendet til installatørselskabet ikke skulle have opnået en erstatningsværdi f.eks. i form af et vederlag, tilgodehavende eller kapitalindskud, og der er ikke dokumentation for et eventuelt tab, som b måtte have lidt. på den baggrund finder højesteret det ikke godtgjort, at berigelsen for b ved som led i omposteringen at have fået de fiktive udbytter udbetalt er gået tabt på en måde, der afskærer omstødelse, jf.
2. det kan således ikke lægges til grund, at der er sket afrigelse. da den udbetaling til b af fiktive udbytter, herunder af udbyttet på 73.209,92 euro, der fandt sted i efteråret 2002 som led i overførslen af indeståendet på bs private konto til hans instal- latørselskabs konto i a, således kan omstødes, har højesteret ikke fundet anledning til at foretage en selvstændig bedømmelse af, om der kan ske omstødelse allerede af den udbetaling til b af det samme fiktive udbytte på 73.209,92 euro, der var sket i april 2002 som en del af udbetalingen på ca. 300.000 euro, og som b umiddelbart efter havde tilbageført til sin konto i a. højesteret tiltræder på den baggrund, at konkursboets påstand er taget til følge, og stadfæster herefter dommen. - 9 - thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal b betale 50.000 kr. til a kapitaldienst gmbh under konkurs. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.