støtte for fagligt fælles forbund som mandatar for a: forbundet af offent- ligt ansatte (advokat peter breum) biintervenient
støtte for dansk arbejdsgiverforening som mandatar for carsten skov: kl (advokat jørgen vinding) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
fælde skriftligt, havde fremsat ønske om forlæn- - 2 - gelse af uddannelsesaftalen over for carsten skov. en arbejdsgiver er forpligtet
at forlænge en uddannelsesaftale i
fælde af graviditet og barsel. denne forpligtelse følger dels af ligebe- handlingsloven og dens eu-retlige grundlag, dels af hensigten og formålet med erhvervsud- dannelsesloven. udtrykket ”kan” i erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, skal i lyset af be- stemmelsens historiske baggrund,
blivelse og eu-retlige kontekst, fortolkes som ”skal”, når fraværet skyldes graviditet/barsel. det er en omgåelse af erhvervsuddannelsesloven og i strid med ligebehandlingslovgivningen, når en arbejdsgiver bevidst lader en uddannelsesaftale ud- løbe efter at have modtaget
læg om forlængelse af uddannelsesforholdet
underskrift. en erhvervsuddannelsesaftale er uopsigelig, og carsten skovs manglende forlængelse af af- talen var derfor i strid med erhvervsuddannelseslovens §
domstolsprøvelse, såfremt den manglende forelæggelse af sagen for det faglige udvalg afskærer a fra at håndhæve sine rettigheder. a er herefter berettiget
godtgørelse efter både ligebehandlingsloven og erhvervsuddannel- sesloven, jf. herved at højesteret ved dom af 6. marts 2014 (ufr 2014.1708) har fastslået, at der i visse situationer kan gives dobbeltgodtgørelse. dansk arbejdsgiverforening som mandatar for carsten skov har anført bl.a., at det ikke er godtgjort, at a fremsatte et ønske om forlængelse af uddannelsesaftalen over for carsten skov. a bibragte tværtimod carsten skov den opfattelse, at hun ikke ønskede at vende
bage
virksomheden hverken før påbegyndelsen eller efter udløbet af hendes barselsorlov. det fremgår af den lægelige dokumentation i sagen, at as graviditet ikke havde et sygeligt forløb, hvorfor hun kunne have genoptaget arbejdet hos carsten skov i løbet af foråret 2010, hvis hun havde været interesseret i at fortsætte og færdiggøre sin uddannelse i carsten skovs virk- somhed. brevet fra roskilde tekniske skole kan ikke betragtes som en anmodning om for- længelse af uddannelsesaftalen på as vegne. en uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelsesloven er en tidsbegrænset ansættelsesaftale. manglende forlængelse af en tidsbegrænset uddannelsesaftale kan ikke sidestilles med en af- - 3 - skedigelse eller ophævelse hverken efter ligebehandlingsloven eller erhvervsuddannelseslo- ven. der bestod ikke nogen forpligtelse for carsten skov
at forlænge uddannelsesaftalen, hverken af egen drift eller efter anmodning fra a. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, må fortolkes i overensstemmelse med ordlyden, og det vil være retssikkerhedsmæssigt sær- deles betænkeligt at anlægge en fortolkning af bestemmelsen, hvorefter ”kan” skal forstås som ”skal”. ved ikke at indbringe sagen for det faglige udvalg har a fortabt sin ret
forlæn- gelse og dermed
en eventuel godtgørelse. det er ikke i strid med ligebehandlingsloven eller eu-retlige regler og principper at fastholde kravet om forelæggelse af sagen for det faglige udvalg. der er intet i sagen, der tyder på, at den manglende forlængelse fra carsten skovs side havde nogen som helst sammenhæng med as graviditet og barsel, og der foreligger der- for ikke en overtrædelse af ligebehandlingsloven.
støtte for sin subsidiære påstand har dansk arbejdsgiverforening som mandatar for car- sten skov anført bl.a., at a ikke har krav på godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven, alle- rede fordi der ikke er sket en uberettiget ophævelse. der bør ikke udmåles erstatning efter både erhvervsuddannelsesloven og ligebehandlingsloven, idet der i så fald vil blive tale om dobbelt kompensation. ved udmåling af en eventuel godtgørelse skal det inddrages, at a kunne have færdiggjort uddannelsen uden forlængelse, og at carsten skov i forbindelse med parternes forhandlinger i sagen
bød a at færdiggøre uddannelsen i hans virksomhed. biintervenient
støtte for fagligt fælles forbund som mandatar for a, forbundet af offent- ligt ansatte, har anført bl.a., at retten
at få en uddannelsesaftale forlænget i anledning af barsel skal ses i overensstemmelse med erhvervsuddannelseslovens formål. lovens hoved- sigte er det uddannelsesmæssige og ikke det ansættelsesretlige, og lovens bestemmelser skal forstås og fortolkes i overensstemmelse med dette mål. det faglige udvalg har ifølge under- visningsministeriet en forpligtelse
at forlænge en uddannelsesaftale, og arbejdsgiveren må derfor have en
svarende pligt. roskilde tekniske skole sendte arbejdsgiveren et
læg
en uddannelsesaftale, og det fremgår af brevet, at årsagen
forlængelsen var as barsel. på dette tidspunkt kunne arbejdsgiveren ikke være i tvivl om as ønske. arbejdsgiveren tog ikke skridt
at få afklaret, om det var as ønske at få elevaftalen forlænget, og dette kan kun anses at være begrundet i, at arbejdsgiveren ikke ønskede en sådan forlængelse på grund af barslen. der kan ikke stilles store krav
elevers
kendegivelse af, at de ønsker en forlængelse af elevforholdet, og derfor er brevet
strækkeligt
at fastslå, at eleven har fremsat ønsket om forlængelse. når der er en pligt
forlængelse af en elevaftale, vil en
kendegivelse af, at - 4 - arbejdsgiveren ikke vil fortsætte arbejdsforholdet, være en ophævelse af elevforholdet, såle- des at godtgørelsen i henhold
ligebehandlingsloven skal fastsættes ud fra praksis vedrø- rende opsigelse af ansættelsesforhold. biintervenient
støtte for dansk arbejdsgiverforening som mandatar for carsten skov, kl, har
sluttet sig de anbringender, der er fremsat af dansk arbejdsgiverforening som mandatar for carsten skov, og har supplerende anført bl.a., at der i det højeste kan bestå en pligt for arbejdsgiveren
at medvirke
færdiggørelsen af elevens uddannelse fra det tidspunkt, hvor eleven efter endt barsel er klar
at genoptage uddannelsen. derimod består der ikke en pligt
at forlænge uddannelsesaftalen, mens eleven måtte afvikle barselsorlov. erhvervsuddannel- seslovens § 58 er en videreførelse af de tidligere regler i lærlingeloven, og sammenhængen hermed viser, at lovgiver ikke har
sigtet, at elever skulle have løn under barselsorloven, ef- ter elevaftalen er udløbet, eller at elevens ansættelsesforhold skulle opretholdes under orlo- ven. derimod har lovgiver alene sikret eleven ret
dagpenge under barselsorloven og mulig- hed for at genoptage elevforholdet efter barselsorloven i den periode, uddannelsen skal for- længes, for at eleven kan færdiggøre uddannelsen. løn under barsel er ikke en lovbaseret ret, men en ret, der kan følge af kollektiv overenskomst eller en individuel kontrakt. der er heller ikke efter eu-retten krav på løn under barsel.
- svarende er der ikke krav på, at et tidsbegrænset ansættelsesforhold efter det aftalte udløb
stadighed opretholdes under en barselsorlov. retsstillingen efter erhvervsuddannelseslovens § 58 og den dertil knyttede praksis er ikke i strid med ligebehandlingsloven, idet kvindelige elever ikke behandles anderledes end mandlige elever, der er fraværende på grund af barsel. såfremt den eksisterende praksis måtte udgøre indirekte forskelsbehandling af kvindelige ele- ver, er der i givet fald tale om en lovlig forskelsbehandling. supplerende sagsfremstilling der er for højesteret fremlagt bl.a. en række opkaldsoversigter
belysning af den telefoniske kontakt mellem parterne i foråret
budt a at færdiggøre sin ud- dannelse i hans virksomhed, og at a ikke har taget imod dette
bud. - 5 - forklaringer
brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af a, carsten skov, andreas daneholm og karin skov samt forklaring af mitzi heskjær. a har forklaret bl.a., at hun allerede i januar 2010 fortalte skolen, at hun var gravid. spørgs- målet var, om hun kunne gå op
den praktiske del af svendeprøven, eller om hun skulle have uddannelsesaftalen forlænget. de kunne hurtigt konstatere, at hun ikke ville kunne klare den praktiske del af svendeprøven, da den er fysisk ret hård. der skulle derfor satses på, at uddan- nelsesaftalen blev forlænget. den 13. april 2010 var hun
et informationsmøde på skolen for at få svar på, om hun kunne gå op
den skriftlige del af svendeprøven. dette møde blev holdt en aften, hvor studievejledernes kontor var lukket, så derfor talte hun ikke med studie- vejleder andreas daneholm den aften. den 5. maj 2010 aflagde hun den skriftlige del af svendeprøven. efter prøven henvendte hun sig
andreas daneholm og talte med ham om forlængelse af uddannelsesaftalen. andreas daneholm spurgte, om hun havde talt med sin arbejdsgiver om forlængelse. hun svarede, at det havde hun gjort, da hun havde talt med ar- bejdsgiveren om det flere gange. hun har senest den 10. maj 2010 talt med karin skov om det. hun er sikker på denne dato. andreas daneholm sagde, at det var vigtigt at få forlængel- sen på plads. a og andreas daneholm indgik en klar aftale om, at andreas daneholm skulle videresende forlængelsen
arbejdsgiveren. hun er sikker på, at han gjorde det, for hun fik en kopi af skolens brev
arbejdsgiveren. hun spurgte ikke igen arbejdsgiveren om forlængel- sen, da de allerede havde talt om det mange gange. carsten skov har forklaret bl.a., at a i januar 2010 fortalte ham, at hun var gravid, og hun var ulykkelig over, at hun ikke kunne gå op
svendeprøven. han ringede derfor
skolen og talte med en studievejleder, der sagde, at der ikke var noget forbud fra skolens side mod, at a gik op
svendeprøven, selv om hun var gravid. det ville skolen ikke blande sig i. det var op
a selv. han hørte senere i østre landsret, at der er divergerende meninger blandt skolens lærere om, hvorvidt en kvindelig elev bør gå op
svendeprøven, mens hun er gravid. han har ikke talt med a om forlængelse af hendes uddannelsesaftale. han har ikke modtaget andre breve fra as skole end brevet af 27. maj 2010. skolen har på intet tidspunkt ringet
ham. andreas daneholm har forklaret bl.a., at han husker a. han husker ikke, om han har foranle- diget fremsendelse af brevet af
læg
ud- dannelsesaftale på baggrund af en henvendelse fra en elev eller fra en mester. han ville aldrig sende et sådant
læg uden en henvendelse fra en elev eller fra en mester. han repræsenterer oftest eleven i en sådan sammenhæng. han ved ikke, om skolen har en rykkerprocedure. han husker ikke, om han har rådet a
ikke at gå op
svendeprøven. det er muligvis as davæ- rende klasselærer, ann tendal, der har rådet hende
ikke at gå op. de fraråder normalt gra- vide kvinder at gå op
den praktiske del af svendeprøven, fordi der skal foretages tunge løft under prøven. han vidste allerede forud for den 5. maj 2010, at der var problemer med for- længelsen af as uddannelseskontrakt. dette havde han – så vidt han husker – fået at vide af ann tendal. han husker ikke, om han sagde det videre
a. karin skov har forklaret bl.a., at hun aldrig har talt med a om forlængelse af hendes uddan- nelsesaftale. brevet af
a for at sige, at der var kommet styr på dagpenge- refusionen, men a tog ikke telefonen, og hun lagde en besked på as telefonsvarer. mitzi heskjær har forklaret bl.a., at hun i ca. 12 år har arbejdet som uddannelsessekretær på roskilde tekniske skole i vilvorde. hun varetager administrative funktioner. hun husker ikke a eller as sag. hun har underskrevet det brev, som skolen sendte den 27. maj 2010. brevet er et standardbrev. et sådant brev benyttes, når der skal udarbejdes
læg
en uddan- nelsesaftale for eksempel fordi, aftalen skal forlænges eller afkortes, eller specialet skal skif- tes eller lignende. hun ville aldrig sende et sådant brev af egen drift. hun sender kun et sådant brev efter opfordring fra en uddannelses- eller erhvervsvejleder eller fra en elev eller fra en mester. der var dengang ingen fast procedure for opfølgning på en sådan sag. i dag er der indført en rykkerprocedure, og sagerne gemmes i fem år. retsgrundlaget erhvervsuddannelsesloven i erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 1 og 2 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010), anføres om formålet med erhvervsuddannelsesloven bl.a.: - 7 - ”§ 1. undervisningsministeren
rettelægger et samordnet system af erhvervsuddannel- ser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesom- råder. stk. 2. dette uddannelsessystem skal
rettelægges således, at det i videst muligt om- fang er egnet
at 1) motivere unge
uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3) …” i lovens § 58, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, og § 60, stk. 1, anføres om forlængelse og opsigelse af uddannelsesaftaler: §
erhvervsuddannelseslovens § 58 og § 60 (henholdsvis § 57 og § 59 i det oprindelige lovforslag) fremgår bl.a. (folketingstidende 1987-88,
læg a, lovforslag nr. l 38, sp. 1267-1268): ”
stk. 1 og 2 - 8 - efter bestemmelsens stk. 1 kan parterne under nærmere angivne betingelser med bin- dende virkning aftale at forlænge uddannelsestiden, når eleven har været fraværende fra virksomheden på grund af sygdom af længere varighed, graviditet m.v. eller deltagelse i supplerende skoleundervisning. … i forhold
de gældende regler indeholder den foreslåede bestemmelse den nydannelse, at parterne kan aftale en forlængelse, uden at aftalen skal godkendes. …
stk. 3 i stk. 3 er der, for det
fælde, at parterne ikke er enige om forlængelsen, medtaget en bestemmelse om, at det faglige udvalg kan fastsætte en forlængelse efter ansøgning fra en af parterne, når eleven har været fraværende fra virksomheden af en af de nævnte grunde. bestemmelserne i § 57 er en forenkling af de nugældende bestemmelser for lærlinge og efg-elever. …
arbejdsaftaler kan i almindelighed bringes
ophør ved en af parternes erklæring, eventuelt efter en særlig opsigelsesprocedure m.v., uden at der foreligger misligholdelse hos den anden part, og uden at en forudsætning for aftalen har vist sig urigtig eller er bristet. i mange ansættelsesforhold er adgangen
opsigelse og eventuelt spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse ordnet ved lov eller kollektiv overenskomst. under hensyn
, at uddannelsesaftaler har et videregående formål i forhold
arbejds- aftaler i almindelighed, er denne regulering af opsigelsesadgangen ikke
strækkeligt betryggende for uddannelsesaftalens parter. som en videreførelse af principperne i lærlingeloven og reglerne i efg-retsbekendtgørel- sen foreslås derfor i stk. 1 en bestemmelse om, at en uddannelsesaftale ikke kan ophøre ved en af parternes erklæring, men kun hvis parterne er enige om det. uopsigeligheden modificeres dog i stk. 2 (3 måneders prøvetid).” lovforslaget byggede på betænkning nr. 1112/1987 om grundlæggende erhvervsuddannelser. i betænkningen s. 299 anfører udvalget om sit forslag
den senere vedtagne § 58 (§ 38 i ud- valgets lovforslag) bl.a.: ”
4, § 10 og
dels § 3, stk. 3, samt af efg-retsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, og
dels stk. 2. efter disse be- stemmelser kan lærekontrakter og uddannelsesaftaler i de nævnte
fælde forlænges af - 9 - lærlingerådet eller af det faglige udvalg, hvis afgørelse – i lærlingesager – kan påklages
lærlingerådet; i efg-sager har det faglige udvalg den endelige afgørelse. efter lærlingerådets og de faglige udvalgs praksis
lades normalt uden videre en for- længelse, der svarer
fraværet. forlængelse ud over dette tidsrum
lades kun, når særlige grunde foreligger, og en praksis i overensstemmelse hermed bør opretholdes.” i lærlingeloven fra 1956 (lov nr. 261 af
svarende; er det læreme- steren, der forlanger læreforholdet afbrudt, og lærlingen modsætter sig dette, kan lære- mesteren hæve læreforholdet. … §
4, fremgår bl.a. (folketingstidende 1955-56,
læg a, sp. 1141-43): ”
4 har man foreslået indført en bestemmelse, hvorefter læretiden kan forlænges, når lærlingen i ialt 4 måneder inden for læretiden har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom. i sådanne
fælde kan såvel lærlingen som læremesteren forlange læ- retiden forlænget, idet dog selve det tidsrum, hvormed læretiden ønskes forlænget, når parterne er enige, skal godkendes af det faglige udvalg. såfremt parterne ikke har kun- - 10 - net blive enige om tidsrummet, skal dette fastsættes af det faglige udvalg, der både kan tage stilling
, om forlængelse af læretiden skal finde sted og i bekræftende fald med hvilket tidsrum. udvalgets afgørelse kan indbringes for lærlingerådet. da der her er tale om et fagligt betonet skøn, har man foreslået, at lærlingerådets afgørelse skal være en- delig.” ved lov nr. 162 af 12. april 1978 blev lærlingens adgang efter lærlingelovens § 22, stk. 1, litra j,
at hæve læreforholdet i
fælde af graviditet ophævet. samtidig ændredes lovens § 10, der med ændringslovens § 3, pkt. 1, fik følgende ordlyd: ”§ 10. hvis en kvindelig lærling bliver gravid, kan hun forlange læreforholdet afbrudt i den periode, hvori hun er berettiget
dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. såvel læremesteren som lærlingen kan forlange læretiden forlænget med et af det faglige udvalg godkendt eller fastsat tidsrum. udvalgets afgørelse kan indbringes for lærlingerådet, hvis afgørelse er endelig.” af forarbejderne fremgår om ændringerne bl.a. (folketingstidende 1977-78,
læg a, sp. 3110-3111): ”
nr. 1-3. når en kvindelig lærling bliver gravid, kan hun hæve lærekontrakten efter lærlingelo- vens § 22, stk. 1, j), eller hun kan forlange læreforholdet afbrudt indtil 3 måneder før og 1 måned efter fødslen i henhold
lovens § 10. lærlingen har ikke krav på løn i denne periode. samme ret
at forlange lærekontrakten afbrudt i en periode
kommer lære- mesteren. modsætter lærlingen sig hans ønske, kan han endvidere hæve læreforholdet, jfr. § 10 og § 21, stk. 2, d). opretholdelse af bestemmelserne om læremesterens adgang
at kræve læreforholdet afbrudt i en periode eller i givet fald hæve lærekontrakten i
fælde af lærlingens gravi- ditet strider imod bestemmelserne i det foran nævnte forslag
lov om ligebehandling af mænd og kvinder. denne adgang foreslås derfor ophævet. lærlingens ret
at hæve lærekontrakten, når hun bliver gravid, kan ikke antages at være omfattet af det beskyttelseshensyn over for kvinder, særlig i forbindelse med gra- viditet og fødsel, som forslaget
lov om ligebehandling af mænd og kvinder
lader
godeset. denne ret foreslås derfor ligeledes ophævet. efter forslaget vil § 10 herefter kun omfatte en adgang for den kvindelige lærling
at forlange læreforholdet afbrudt i en nærmere angivet periode. bestemmelsen om orlovs- perioden foreslås samtidig ændret såvel med hensyn
placeringen før og efter fødslen som med hensyn
periodens længde. - 11 - det fremgår af bemærkningerne
1955-56,
l. a, sp. 1143) at orlovsperio- den (3 måneder før og 1 måned efter fødslen) er placeret under hensyn
, ”…, at lære- mesteren kan have en rimelig begrundet interesse i, at arbejdsforholdet afbrydes i de sidste måneder før en forventet fødsel, navnlig i de
fælde, hvor lærlingen i sit arbejde har direkte kontakt med publikum, som f.eks. på kontor og i forretning”. da bestemmel- sen således er fastsat mere af hensyn
læremesteren end
den gravide lærling, må den anses for at være i strid med ligebehandlingsprincippet. med henblik på at give den kvindelige lærling samme ret som andre beskæftigede med hensyn
placering af or- lovsperioden omkring graviditet og fødsel og samtidig sikre hende en indtægt i hele den periode, hvori hun har ret
orlov, foreslås det at ændre bestemmelsen således, at or- lovsperioden falder sammen med den periode, i hvilken lærlingen efter dagpengeloven kan opnå dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og fødsel. efter for- slaget vil orlovsperioden udgøre i alt 14 uger omkring fødslen, men kan dog tidligst be- gynde, når der skønnes at være ca. 8 uger
fødslen. endvidere foreslås bestemmelsen i lærlingelovens § 10 om, at læretiden skal forlænges i
fælde af afbrydelse på grund af graviditet og fødsel, bragt i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 4, om sygdom. efter denne kan læretiden, såfremt fraværet udgør mere end 4 måneder, af såvel læremesteren som lærlingen kræves forlænget med et af det faglige udvalg godkendt eller fastsat tidsrum. udvalgets afgørelse kan indbringes for lærlingerådet, hvis afgørelse er endelig. …” den tidligere efg-retsbekendtgørelses § 13 (bekendtgørelse nr. 88 af
- svarende situation. direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvin- ders 14 ugers fravær efter fødslen. … § 3. en arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang
erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videre- uddannelse og omskoling. … §
fravær eller har været fraværende efter barselslovens §§ 6-14, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.” ligebehandlingslovens § 9 er efterfølgende ved lov nr. 216 af 5. marts 2013 blevet ændret således, at bestemmelsen udover at omfatte afskedigelse nu
lige omfatter ”anden mindre gunstig behandling”. det fremgår af lovforslaget, at der var tale om en præcisering af den hidtil gældende bestemmelse, jf. de specielle bemærkninger
3 (§ 9). højesterets begrundelse og resultat hovedspørgsmålet i sagen er, om carsten skov som arbejdsgiver havde en pligt
at for- længe as uddannelsesaftale, som udløb under hendes barselsorlov. forståelsen af erhvervsuddannelseslovens § 58 efter erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, kan en elev og en arbejdsgiver indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet eller barsel efter lovgivningen herom. ved uenighed mellem eleven og ar- bejdsgiveren om forlængelse i anledning af en sådan fraværsperiode kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tids- rum, jf. § 58, stk. 3. i forarbejderne
anført, at der er tale om en forenkling af de dagældende be- stemmelser om lærlinge og efg-elever. efter § 10 i lærlingeloven fra 1978 kunne en lærling, der blev gravid, forlange læreforholdet afbrudt i den periode, hvori hun var berettiget
dag- - 13 - penge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. både lærling og arbejdsgiver kunne for- lange læretiden forlænget med et af det faglige udvalg godkendt eller fastsat tidsrum. af § 13 i efg-retsbekendtgørelsen fra 1987 fremgik, at vedkommende faglige udvalg eller brancheud- valg på arbejdsgiverens eller elevens begæring kunne forlænge aftaleperioden ved sygefravær over en vis tid, eller hvor andre særlige forhold måtte tale derfor. af § 58 fremgår, at det faglige udvalg i
fælde af uenighed mellem arbejdsgiver og elev efter anmodning fra en af dem kan forlænge uddannelsestiden, f.eks. hvis eleven har orlov i forbin- delse med graviditet eller barsel. det er således ikke frivilligt for arbejdsgiveren, om denne vil forlænge en elevaftale i en sådan situation. det var da heller ikke frivilligt efter de tidligere gældende bestemmelser i lærlingeloven og efg-retsbekendtgørelsen. en uddannelsesaftale er endvidere uopsigelig, jf. lovens § 60, stk. 1, og arbejdsgiveren kan ikke opsige eller afbryde aftalen med den begrundelse, at eleven er gravid og har behov for orlov. aftalen løber derfor videre under orloven, og dette kan medføre behov for forlængelse, således at eleven kan få den nødvendige oplæring og få afsluttet sin uddannelse med et uddannelsesbevis. hvis eleven ikke får mulighed for forlængelse i nødvendigt omfang, vil hun få ringere mulighed for at gennemføre uddannelsen end elever, der ikke er gravide. en nægtelse af at medvirke
en nødvendig forlængelse vil således være udtryk for forskelsbehandling på grund af graviditet og barsel i strid med ligebehandlingsloven. højesteret finder herefter, at erhvervsuddannelseslovens § 58 efter sin ordlyd, forarbejder og formål må forstås således, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder barselsorlov, in- den uddannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang. hvis der ikke kan opnås enighed om omfanget af forlængelsen – f.eks. fordi parterne har forskel- lige opfattelser af, om uddannelsesaftalens formål gør det nødvendigt med en forlængelse sva- rende
den samlede fraværsperiode – kan hver af parterne anmode det faglige udvalg om at tage stilling
spørgsmålet. arbejdsgiveren og eleven skal i første række forsøge at opnå enighed om en forlængelse af uddannelsestiden. initiativet
en drøftelse heraf vil naturligt komme fra den gravide selv som den, behovet vedrører. arbejdsgiveren har imidlertid i kraft af sin pligt
oplæring en forpligtelse
at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og om nødvendigt indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg. - 14 - anvendelse af reglerne på den konkrete sag a var fraværende fra arbejde siden den 2. februar 2010 som følge af, at arbejdet var for bela- stende på grund af graviditet, og hun var af samme grund blevet anbefalet at undlade at gå op
den praktiske del af svendeprøven. da hun havde termin den
ken- degivet, at hun ikke ønskede en forlængelse, og det er ubestridt, at carsten skov modtog ros- kilde tekniske skoles brev af 27. maj 2010. i dette brev, som var vedlagt et
læg
uddan- nelsesaftalen, blev carsten skov bl.a. bedt om at kontakte skolen for udarbejdelse af en ”handlingsplan/slutdato”. carsten skov besvarede ikke skolens brev og forsøgte ikke at få afklaret, om a ønskede en forlængelse. i stedet bad han hende ved breve af 7. juni og 1. juli 2010 om at
bagelevere firmaets ejendele med henvisning
, at uddannelsesaftalen udløb på det oprindelige sluttidspunkt den
kendegivelse i de to breve må sidestilles med en afskedigelse af a i strid med ligebehandlingslovens § 9. godtgørelseskravet i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved afskedigelse af lønmodtagere i strid med lige- behandlingslovens § 9 må en godtgørelse efter § 16, stk. 2, som udgangspunkt fastsættes
et beløb, der mindst svarer
6 måneders løn. højesteret finder, at den betydelige retsusikkerhed, der har været vedrørende spørgsmålet om elevers ret
forlængelse af uddannelsesaftalen efter erhvervsuddannelseslovens § 58 som følge af fravær på grund af graviditet og barsel, må indgå som en formildende omstændighed ved vurderingen af krænkelsens grovhed og dermed ved fastsættelsen af godtgørelsens stør- relse. det vil endvidere kunne indgå som formildende omstændighed, at arbejdsgiveren før udløbet af den oprindelige uddannelsesaftale har
budt eleven, at vedkommende ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen efter udløbet af fraværsperioden, idet eleven herved har haft sikkerhed for, at uddannelsen ville kunne gennemføres. - 15 - carsten skov
bød ikke før udløbet af uddannelsesaftalen a, at hun kunne gennemføre den resterende del af uddannelsesforløbet hos ham, men han
bød dog dette inden fraværsperio- dens udløb. på denne baggrund finder højesteret, at godtgørelsen passende kan fastsættes
40.000 kr., svarende
ca. 2 måneders løn. det bemærkes herved, at der ikke findes grundlag for herud- over at
kende godtgørelse for uberettiget opsigelse efter erhvervsuddannelsesloven, idet en sådan godtgørelse ville kompensere for i det væsentlige de samme forhold, som godtgørelsen efter ligebehandlingsloven. konklusion og sagsomkostninger højesteret tager as påstand
følge med 40.000 kr. under hensyn
sagens principielle karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret og højesteret
den anden part. thi kendes for ret: carsten skov skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse
a betale 40.000 kr. med procesrente fra den
den anden part.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.