- mah udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 1. maj 2017 v-10-16 house of saki ab (advokat søren danelund reipurth) mod denasia europe aps (advokat camilla christensen) og

§ 1

, idet der er t ale om et originalt produkt, som skilte sig ud fra den modemæssige trend på introduktion s- tidspunktet, og idet beam i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposition. b. beam nyder desuden beskyttelse som ikke-registreret ef-design, jf. ef- designforordningens artikel 1, stk. 2, litra a, jf. bl.a. artikel 4 -6 samt 11, idet designet på offentliggørelsestidspunktet den 14. januar 2014 var nyt og havde individ uel ka- rakter, og idet der på tidspunktet for sagens anlæg ikke var gået tre år, siden beam første gang blev offentliggjort inden for eu. c. produktion, import, markedsføring, udbud, salg og eksport af de i bilag 6 samt 8 -9 viste dunjakker i farverne ”dark blue,” ”dark green” og ”black” udgør en krænkelse i henhold til

§ 1

, idet der er tale om slaviske kopier af beam, og idet der er tale om renommésnyltning. d. produktion, import, markedsføring, udbud, salg og eksport af de i bilag 6 samt 8 -9 viste dunjakker i farverne ”dark blue,” ”dark green” og ”black” u dgør en krænkelse af ef-designforordningens artikel 10, jf. artikel 19, stk. 2, idet der er tale om kopiering af beam, og idet de i bilag 6 samt 8-9 viste dunjakker ikke hidrører fra et selvstændigt arbejde fra en designer, som med rimelighed må formodes ikke at have haft kendskab til det design, saki har offentliggjort. e. handlinger i strid med markedsføringsloven kan forbydes ved dom, jf. markedsf ø- ringslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. f. i forbindelse med forbud ved dom efter

§ 20, stk.

1,

1. pkt., kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre forbuddets opretholdelse samt genoprettelse af status quo, jf. § 20, stk. 1,
2. pkt., nr. 1 og 2, hvi l- ket tilsvarende gælder ved designkrænkelser, jf. designlovens § 38, stk. 1, der bl.a. hjemler tilbagekaldelse og endelig fjernelse fra handelen samt udlevering til den fo r- urettede. - 16 - g. denasia har forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt overtrådt markedsførings lo- vens § 1, samt ef-designforordningens artikel 10, jf. artikel 19, stk.
3. h. saki har dermed krav på et rimeligt vederlag samt erstatning, jf. markedsføringsl o- vens § 20, stk. 2 og 3, samt designlovens § 37, stk. 1, nr. 1 og
4. i. vederlags- og erstatningskravet kan opgøres skønsmæssigt til kr. 250.
5. j. retten kan bestemme, at en dom, hvorved nogen dømmes efter markedsf øringslovens § 20 samt designlovens § 37, skal offentliggøres, hvorved pligten påhviler krænkeren, jf.

§ 20, stk.

1, nr. 2, samt designlovens § 39a, stk. 1, jf. stk.

1. 3.1.2 underanbringender a. vedrørende spørgsmålet om retlig interesse i påstandene 1 og 3 a. denasia har taget bekræftende til genmæle over for påstand 2, hvorfor saki frafalder anbringender, der alene udelukkende relaterer sig til påstand
2. b. det bestrides, at saki savner den fornødne retlige interesse for så vidt angår påstand 1 og 3, herunder at betingelserne for at kræve en dom for 1) anerkendelse af krænkel- se og 2) tilbagekaldelse ikke skulle være opfyldt. c. det fastholdes, at saki har den fornødne retlige interesse i påstand 1, og at der ikke blot er tale om et anbringende til støtte for de øvrige nedlagte p åstande. d. saki er selvfølgelig bekendt med bl.a. højesterets dom optrykt i u.2013.759, hvor en række anerkendelsespåstande afvistes med den begrundelse, at der reelt var tale om anbringender til støtte for betalingspåstandene. det gøres imidlertid gældende, at højesteret med denne dom ikke har skabt nogen ny retspraksis på området, men at der tværtimod var tale om en konkret afgørelse, der bl.a. blev båret af, at der vitterlig var tale om anbringender i den konkrete sag. e. højesterets dom ændrer ikke ved, at det i mange år har været det absolutte udgang s- punkt i dansk ret, at der bl.a. i sager om immaterialretskrænkelser kan nedlægges på- stand om både anerkendelsesdom og fuldbyrdelsesdom, idet en part kan have en i n- teresse i at få fastslået, om en bestemt aktivitet strider mod den pågældende parts ret og samtidig få dom til betaling af erstatning af allerede lidte skader. f. anerkendelsesdommen kan bl.a. 1) udgøre grundlaget for fremtidige krav mod sel v- samme krænker, ligesom 2) anerkendelsesdommen, altså præciseringen af retsstilli n- gen, kan påberåbes i fremtidige lignende tilfælde, hvilket ikke i samme udstrækning gælder for en fuldbyrdelsesdom, der ikke nødvendigvis indeholder klare og anvend e- lige præmisser. g. der henvises herved side 49 i proceduren,
3. udgave fra 1980, hvor højesteretsdommer spleth skriver følgende: ”på lignende måde kan der være grund til både at påstå dom fo r, at et billede eller et mærke krænker en varemærkeret, og at kræve klicheer m.v. til fremstilli ngen tilintetgjort.” - 17 - h. der henvises endvidere til niels m. andersen m.fl.: retshåndhævelse af immaterialret- tigheder, 2006, s. 223, hvoraf det bl.a. fremgår, at rettighedshaveren i sager om imma- terialrettigheder ”som udgangspunkt [kan] vælge at forfølge alle typer af krav ved nedlæ g- gelse af såvel anerkendelsespåstand som fuldbyrdelsespåstand.” det fremgår endvidere, at ”[h]ovedbetingelsen er, at der skal være fornøden retlige interesse, hvilket normalt altid vil være opfyldt i immaterialretlige sager, hvor en rettighedshaver forsøger at håndhæve sine ret- tigheder efter immaterialretslovgivningen, og der foreligger en tilkendegivet, forberedt, in d- ledt eller udført krænkelse af rettighedshaverens immaterialrettigheder.” (min understreg- ning) i. endelig henvises til karnovs noter til

§ 20, stk.

1, hvori følge n- de udtales: ”der kan også anlægges anerkendelsessøgsmål med påstand om, at en part ti l- pligtes at aneerkende, at et forhold ikke er i strid med loven.” j. denne retsstilling er anerkendt så sent som i sø- og handelsrettens dom af

1. januar 2017 i sag nr. i v-92-15 vedrørende bl.a. rettighederne til barnesengen juno, hvor b å- de sagsøger og sagsøgte fik medhold i anerkendelsespåstand i overensstemmelse med ovennævnte principper. k. der er i denne sag tale om, at saki med påstand 1 ønsker at få præciseret sin retssti l- ling af hensyn til fremtidige sager om beam, dels mod denasia, dels mod tredjemand, hvorved saki utvivlsomt har en berettiget interesse i påstand 1, herunder idet der utvivlsomt er risiko for, at der opstår en ny tvist mellem parterne på et senere tid s- punkt. l. der er tale om en retlig vildfarelse, når denasia gør gældende, at saki ikke har fo r- nøden retlig interesse i påstand 3 og desuden gør gældende, at betingelserne for at dømme denasia til at iværksætte endelig tilbagekaldelse som beskrevet i påstand 3 ikke er opfyldt. m. allerede fordi denasia har taget bekræftende til genmæle over for påstand 2, er d er tilstrækkeligt grundlag for at give saki medhold i påstand
2. herudover gøres fø l- gende gældende i relation til påstand
3. n. det er almindeligt antaget i den juridiske litteratur, at der kan opstilles en formo d- ning om, at lovregler om adgangen til midlertidige forbud også finder anvendelse på forbudsdomme, dersom de angår forhold, der ikke har direkte sammenhæng med s a- gens hastende karakter eller andre forhold, som er specifikt relateret til afgørelsernes midlertidige karakter. der henvises herved til s. 37 i clement salung petersen m.fl.: judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces. o. det er endvidere almindeligt antaget i relation til midlertidige forbud, at det forhold, at rekvisitus allerede har foretaget en påstået retsstridig handling, giver ” tilstrækkelig grund til at antage, at det for at forhindre gentagelse er nødvendigt at konkretisere lovens a l- mindelige regler om straf og erstatning gennem et fogedforbud.” der henvises herved til s. 98 i clement salung petersen m.fl.: judicielle forbud/påbud og immaterialretsproces. p. det henvises endvidere til karnovs noter til

§ 20, stk.

1, hvori følgende udtales: ”at en handling er bragt til ophør, er ikke i sig selv til hinder for nedlæ g- gelse af et forbud.” - 18 - q. tilsvarende må uden videre gælde for så vidt angår handlingspåstande og dermed tillige påstand

1. denasia har allerede krænket saki’s rettigheder, og dermed må det for at forhindre en gentagelse anses for nødvendigt at konkretisere lovens almindel i- ge regler om straf og erstatning gennem en handlingsdom. r. på samme måde har saki, jf. designlovens § 38, stk. 1, en berettiget interesse i at ” fo- rebygge yderligere designindgreb,” hvorved betingelserne for at dømme efter designlo- vens § 38, stk. 1, uden videre må anses for opfyldt. s. endvidere bevirker det forhold, at rekvisitus ikke anser den påtænkte handling for at være retsstridig, således som det er tilfældet i denne sag, sædvanligvis, at det må a n- tages, at lovens almindelige straf- og/eller erstatningsregel ikke tages tilstrækkeligt alvorligt, jf. bl.a. 1963.31 h. t. hertil kommer, at tilbagekaldelse samt endelig fjernelse inden for det immaterialre t- lige område traditionelt antages at tilhøre de primære beskyttelsesretsmidler, idet det synes at være den almindelige opfattelse, at lovgivningens s trafbestemmelser og er- statningsansvarsreglerne sædvanligvis ikke giver tilstrækkeligt værn, hvorfor adga n- gen til bl.a. tilbagekaldelse samt endelig fjernelse er udvidet inden for bl.a. det imm a- terialretlige område. u. såfremt denasia vitterlig agter ikke at foretage yderligere krænkelser, burde denasia have taget bekræftende til genmæle over for påstand 3, ligesom man har taget b e- kræftende til genmæle over for påstand
2. v. der kan herved henvises til sø- og handelsrettens kendelse af
3. november 2014 i sag nr. a-25-14, hvor rekvisitus gjorde gældende, at alle tilknytningsmomenter var fjernet forud for hovedforhandlingen i forbudssagen, men hvor rekvisitus samtidig afviste af tage bekræftende til genmæle over for en række forbudspåstande, hvilket førte til, at formodningen om krænkelse ikke var afkræftet. b. vedrørende beskyttelsen af beam efter markedsføringsloven og ef-designforordningen a. det bestrides, at der ikke skulle tilkomme beam beskyttelse efter markedsføringsl o- vens § 1 samt ef-designforordningens artikel
4. b. det fastholdes, at beam, såvel kommercielt som designmæssigt, adskilte sig fra andre produkter på markedet i januar 2014, jf.

§ 1, og at beam des u- den var ny og havde individuel karakter, jf.

design-forordningens artikel 4, jf. artikel 5 og 6. c. særligt vedrørende beskyttelsen af beam efter markedsføringsloven a. for så vidt angår

§ 1

bestrides det, 1) at beam udgør brug af almindelige og allerede kendte og udbredte design- og syteknikker kendt fra andre jakker, 2) at der før saki’s jakke fandtes dunjakker, der lignede beam, samt 3) at det mest særprægede og beskyttelsesværdige ved saki’s jakke skulle være varemærket rockandblue. b. det understreges, at domstolene almindeligvis går langt for at tilkende beskyttelse e f- ter

§ 1, jf.

erling borcher: produktefterligninger,

1. omarbejdede udgave, s. 165, og at der dermed under alle omstændigheder tilkommer beam forn ø- - 19 - dent særpræg, idet beam er resultatet af en selvstændigt skabende indsats og des u- den adskilte sig fra den modemæssige trend på introduktionstidspunktet, jf. bl.a. sø - og handelsrettens dom af
2. juni 1999 i sag nr. v-0103-97, u.2001.2387s (munthe plus simonsen) samt sh.2002v.0054.01 (masai). c. der er desuden tale om et produkt med et betydeligt særpræg, hvorved der ikke er grundlag for at begrænse beskyttelsen efter

§ 1

, sådan som det undertiden sker med simple og i øvrigt stærkt sæsonbetonede modevarer. d. hertil kommer, at beam i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposit ion på det danske marked, hvilket tillige taler for udvidet beskyttelse, jf. erling borcher: pro- duktefterligninger,

1. omarbejdede udgave, s.
2. d. særligt vedrørende beskyttelsen af beam efter designforordningen og kravet om individuel k a- rakter a. det følger af eu-domstolens dom i den præjudicielle sag c-345/13 karen millen fashion ltd (karen millen) mod dunnes stores (limerick) ltd (dunnes) vedrørende uregistrerede designrettigheder til netop tøj, at designforordningens artikel 6 skal fortolkes sådan, at et design kan anses for at have individuel karakter, når det hel- hedsindtryk, som dette design giver en informeret bruger, adskiller sig fra det he l- hedsindtryk, som en sådan bruger får af et eller flere tidligere d esign individuelt set. b. helhedsindtrykket skal altså ikke adskille sig fra en kombination af enkelte bestan d- dele fra tidligere designs – eller for dens sags skyld trends - men derimod alene fra specifikke individualiserede designs. c. dommen indebærer bl.a., at indehaveren af et uregistreret design ale ne skal påvise, hvordan designet har individuel karakter, hvorefter det påhviler krænkeren at ident i- ficere individuelle designs med samme helhedsindtryk som det uregistrerede design. d. denasia må altså identificere individuelle designs med samme helhedsindtr yk som beam, hvor ellers det må formodes, at beam har individuel karakter. e. generelle henvisninger til ”kendte og udbredte design- og syteknikker” samt ”dunjakker, der gjorde brug af pelskraver, diamant-quilt, quiltede felter m.v.” er i medfør af karen mil- len dommen uden betydning for spørgsmålet, om beam har fornøden individuel k a- rakter i henhold til designforordningen. f. denasia har ikke været i stand til at henvise til noget nyhedsskadeligt individuelt d e- sign. g. saki er ikke enig i den udlægning af kravet om individuel karakter, der fremføres i lars karnøe m.fl.: immaterialret – indhold, værdiansættelse, skat fra 2008 (dvs. 6 år før karen millen dommen). h. begrebet ”déjà vu” er ganske rigtigt nævnt i com

§ 1

, og der er desuden tale om kopiering i strid med ef-designforordningens artikel 10, jf. artikel 19, stk. 2, hvilket bl.a. kan konstate- res på baggrund af det identiske helhedsindtryk samt følgende markante ligheder mellem de som bilag 6 samt 8-9 viste dunjakker og beam: - jakkerne har stort set samme længde, nemlig henholdsvis 90 cm og 95 cm. - begge jakker har en udsædvanligt stor aftagelig krave i vaskebjørnspels. - begge jakker har 10 identisk udformede quiltninger fortil. - begge jakker har en brystlomme i højre side. - begge jakker er udstyret med nøjagtigt samme karakteristiske elastiske løsning forneden. - der er nøjagtigt samme afstand fra jakkens nederste kant til knappelukningens kant. - begge jakker har fem knapper på fronten, ligesom der er nøjagtigt samme a f- stand mellem knapperne. - begge jakker har – helt usædvanligt – diamant quilt i siderne. - diamant quiltet i jakkernes sider er størrelsesmæssigt identisk. - begge jakker har diagonale sidelommer, og de diagonale sidelommer er endda placeret helt identisk. b. det er uklart for saki, hvori forskellene mellem den som bilag 6 viste jakke og de som bilag 8-9 viste jakker består. efter saki’s opfattelse er der tale om én og samme jakke, i hvert fald i retlig forstand. under alle omstændigheder må eventuelle forske l- le anses for at være ubetydelige for krænkelsesvurderingen. c. fremvisning af de som bilag 8-9 jakker på modemessen i københavn kvalificerer sig som markedsføring af de omtalte jakker i strid med saki’s rettigheder i medfør af

§ 1samt designforordningens artikel 19, stk.

2, jf. stk. 1, der eksplicit omtaler ”markedsføring.” d. salg af den som bilag 6 viste jakke samt fire eksemplarer af de som bilag 8 -9 viste jakker udgør markedsføring i strid med saki’s rettigheder i medfør af markedsf ø- ringslovens § 1 samt designforordningens artikel 19, stk. 2, jf. stk. 1, der eksplicit o m- taler ”markedsføring.” e. det er bemærkelsesværdigt, at det bestrides, at der er sket salg af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker med tanke på, at det eksplicit anerkendes i sagsfremstillingen i d u- plikken, at der er sket salg af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker til udenlandske op- købere. f. det er ikke ansvarsfritagende, at denasias repræsentanter skulle have oplyst på m o- demessen, at den som bilag 8-9 viste jakke ville blive ændret. på samme måde er det heller ikke lovligt at fremvise og sælge piratkopier af arne jacobsens svanen, blot fordi man samtidig oplyser, at stolens design efterfølgende vil blive tilpasset. - 23 - g. denasia burde aldrig have fremvist jakken på modemessen. den omstændighed, at man fremviste jakken, uanset man var i ond tro om, at der var tale om en krænkelse , er netop udtryk for, at man bevidst har snyltet på saki’s rettigheder og markedspos i- tion. h. det bestrides, at de som, bilag d-f viste jakker skulle have været inspirationen for de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker. det er evident, at der er tale om kopiering af saki’s beam jakke. f. vedrørende spørgsmålet om vederlag og erstatning a. saki har krav på et rimeligt vederlag samt erstatning, jf.

§ 20, stk.

2, samt designlovens § 37, stk. 1, nr. 2, herunder for afsætningstab og marked s- forstyrrelser. b. det gøres gældende, at der ved vurderingen af det rimelige vederlag og den ersta t- ning, som denasia skal betale i anledning af markedsføringen af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker, i strid med

§ 1

samt ef-designforordningen, tillige skal henses til salget af den som bilag a viste jakke. c. salget af den som bilag a viste jakke er opnået ved fremvisning af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker, i strid med

§ 1

samt ef - designforordningen, uanset den som bilag a viste jakke ud fra isoleret betragtning ikke udgør nogen krænkelse af saki’s rettigheder efter de nævnte bestemmelser. dermed har saki også krav på et rimeligt vederlag i anledning af dette salg. d. salget af den som bilag a viste jakke har fortrængt saki’s beam jakke fra markedet, fordi salget af den som bilag a viste jakke er opnået ved fremvisning m.v. af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker. e. havde denasia fremvist den som bilag a viste jakke, ville denasias kunder ikke have købt den som bilag a viste jakke, men ville tværtimod have købt saki’s beam, der substituerer de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker i forholdet 1:1. f. ved vurderingen af det tab, som saki har lidt, som følge af markedsføringen af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker, skal der tages højde for salget af den som bilag a viste jakke. g. den som bilag a viste jakke er ene og alene købt, fordi kunderne har fået fremvist de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker, hvorved salget er opnået uretmæssigt. h. det er uden betydning for saki’s helt igennem adækvate og kausale vederlags- og erstatningskrav, at de som bilag 8-9 viste jakker alene fremvistes på modemessen i københavn, idet salget af den som bilag a viste jakke ene og alene og under alle o m- stændigheder i det væsentlige er opnået ved krænkelsen. i. der er tale om, hvad der i udenlandsk ret kaldes et ”springboard” eller ”bridgehead” erstatningskrav, hvilket bl.a. er anerkendt i udenlandsk ret. der henvises bl.a. til g a- ry moss og david rogers: damages for loss of profits in intellectual property litigation, european intelectual property review, 1997, s. 13, hvor der gives eksempler på, at - 24 - sådanne erstatningskrav er blevet accepteret af udenlandske domstole. artiklen vil blive medtaget som litteratur i materialesamlingen. g. særligt vedrørende spørgsmålet om vederlag a. saki har krav på et rimeligt vederlag, jf.

§ 20, stk.

3, samt d e- signlovens § 37, stk. 1, nr. 1, svarende til den hypotetiske licens, som denasia skulle have betalt, såfremt saki – rent hypotetisk – havde givet tilladelse til de skete kræn- kelser. b. det følger af sh2006.v-0011-05, at den hypotetiske licensafgift kan beregnes ud fra originalprisen, hvorfor saki principalt gør gældende, at licensafgiften kan beregnes ud fra udsalgspriser på beam eksklusiv moms. c. det følger endvidere af retspraksis, at den hypotetiske licenssats i sager som denne kan fastsættes til i hvert fald 10 %, jf. bl.a. u.2012.2706h og sh2014.v -0058-

1. d. det bestrides, at der alene tilkommer saki et beskedent vederlag. e. det fastholdes principalt, at det følger af sh200 6.v-0011-05, at den hypotetiske li- censafgift kan beregnes ud fra originalprisen, og at det rimelige vederlag dermed kan beregnes med udgangspunkt i udsalgsprisen på beam eksklusiv moms multipliceret med antallet af solgte eksemplarer af den som bilag a vis te jakke. f. subsidiært gøres det gældende, at det rimelige vederlag skal beregnes med udgang s- punkt i udsalgsprisen på den som bilag a viste jakke multipliceret med antallet af solgte eksemplarer af den som bilag a viste jakke. g. udlægningen af højesterets dom af
2. januar 2009 i sag 1/2007 optrykt i u.2009.1018 h samt dommens betydning for den efterfølgende retspraksis er notorisk forkert. s å- ledes afsagde sø- og handelsretten senere i 2009, nemlig den
3. maj 2009, dom i sag nr. v-90-07, hvorved sagsøgeren tilkendtes et vederlag på 25 % af den hypotetiske originalomsætning. h. saki anerkender, at der findes en række nyere domme, der for så vidt angår bere g- ningen af det rimelige vederlag tager udgangspunkt i den krænkende omsætning, herunder eksempelvis u.2009.1018 h. i. det bestrides imidlertid, at saki dermed skulle være afskåret fra at tage udgang s- punkt i en hypotetisk omsætning for så vidt angår vederlagsberegningen. der må v æ- re valgfrihed for den krænkede immaterialretsindehaver. h. særligt vedrørende spørgsmålet om erstatning a. udviklingen i retspraksis peger i retning af, at erstatningsopgørelsen i dag kan bas e- res på salget af efterligningen, hvor der er et direkte konkurrenceforhold mellem e f- terligningen og originalproduktet, jf. bl.a. vestre landsrets dom op -trykt i u.1996.1093v og højesterets dom optrykt i u.2001.747h. b. hertil kommer, at der er tale om grove krænkelser af saki’s rettigheder, hvorved b e- viskravet slækkes. - 25 - c. beam og de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker substituerer hinanden i forholdet 1:1, herunder når der henses til de uendeligt mange ligheder. d. det fastholdes, at salget af den som bilag a viste jakke har resulteret i substitution i forholdet 1:1, fordi salget er opnået uretmæssigt ved fremvisning af de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker, der substituerer beam i forholdet 1:1, og at saki dermed har dokumenteret at have lidt et afsætningstab. e. det gøres gældende, at denasia sammenblander kriterierne for, hvornår noget er en krænkelse efter

§ 1

, samt for hvornår der ifaldes erstatningsa n- svar efter

§ 20, stk.

1. i førstnævnte tilfælde er saki for så vidt enig i, at det er en betingelse, at der foreligger et subjektivt dadelværdigt forhold, jf. bl.a. erling borcher: produktefterligninger,
2. omarbejdede udgave 2003, s.
3. f. i sidstnævnte tilfælde er det imidlertid udelukkende en betingelse, at der er handlet uagtsomt eller culpøst, eftersom

§ 20eksplicit henviser til ”dansk rets almindelige regler” om erstatningsansvar.

der henvises til støtte for dette synspunkt til erling borchers markedsføringsloven,

1. udgave, 2013, s. 539, hvor føl- gende udtales: ”mfl § 20, stk. 2, fastslår, at dansk rets almindelige regler om erstatning s- ansvar finder anvendelse ved mfl-overtrædelser. ansvarsgrundlaget er således sædvanligt culpaansvar.” g. dette er tillige, hvad der følger af erstatningsbestemmelserne i ophavsretslovens § 83 samt designlovens §
2. h. under alle omstændigheder er det saki’s synspunkt, at denasia har gjort sig skyldig i en sådan ”kvalificeret form for ond tro,” som omtales i denasias duplik. i. det fastholdes, at der under alle omstændigheder er indtrådt markedsforstyrrelser, allerede eftersom saki’s krav på ”springboard” eller ”bridgehead” erstatning som omtalt ovenfor vel falder ind under betegnelsen markedsforstyrrelser. j. krænkelserne har også resulteret i markedsforstyrrelser ud fra den betragtning, at det må forventes at tage lang tid samt kræve mærkbare omkostninger at forklare mark e- det, at det kun er saki, som fremstiller og markedsfører beam, og at beam ikke kan købes hos denasia. k. ved udmåling af erstatning efter bestemmelsen i designlovens § 37, stk. 1, nr. 1, skal der tages hensyn til bl.a. den saki’s tabte fortjeneste og denasias uberettigede fortj e- neste. i. vedrørende spørgsmålet om offentliggørelse a. det gøres gældende, at denasia skal dømmes i henhold til påstand 5, herunder i me d- før af designlovens § 39a. b. det er ikke korrekt, at en krænker alene kan pålægges offentliggøre en dom, hvor det er nødvendigt at sikre genoprettelse af status quo. c. det fremgår eksplicit af retshåndhævelsesdirektivets betragtning 27, at formålet med direktivets artikel 15 og dermed bl.a. designlovens § 39a samt de identiske beste m- melser i bl.a. ophavsretslovens § 84 a, varemærkelovens 44 a, m.v., bl.a. er at ” af- - 26 - skrække en fremtidig krænkende part og fremme en øget bevidsthed hos den brede offentli g- hed,” og at det netop af den grund er ”hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelserne i sa- ger om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.” d. allerede fordi saki har en rimelig interesse i at afskrække en fremtidig krænkende part fra at kopiere beam samt i at øge bevidstheden om, hvem rettighederne til beam tilhører, er betingelserne for at pålægge denasia at offentliggøre dommen og dermed give saki medhold i påstand 5 opfyldt. e. under alle omstændigheder er det saki’s synspunkt, at det er nødvendigt at pålægge denasia at offentliggøre dommen og dermed give saki medhold i påstand 5, hvis status quo skal genoprettes, herunder med tanke på de indtrådte markedsforstyrre l- ser. en dom vil bl.a. være medvirkende til at genoprette påvirkningen af salget af beam, herunder en eventuel fremgang, på kommende modemesser samt i butikkerne til efteråret. det understreges i den forbindelse, at det, der bl.a. skal genoprettes, er markedets vildfarelse om, hvem der fremstiller og markedsfører beam, nemlig at det er saki og ikke denasia. denne vildfarelse er affødt af denasias krænkelser. f. nyere dansk retspraksis indeholder talrige eksempler på, at immaterialretskrænkere er dømt til at offentliggøre domme, jf. bl.a. u.2006.336s (tdc), sh2008.v-0064-07 (ti- voli vs innocent pictures) og u.2014.2876h (tivoli stolen). g. det fastholdes, at en offentliggørelse er proportional med saki’s krænkelser, heru n- der at saki i med fuldt overlæg og i ond tro om saki’s rettigheder fremviste de som bilag 6 samt 8-9 viste jakker på modemessen i københavn, uanset man inden mod e- messen var blevet gjort bekendt med, at saki anså jakkerne for at være krænkende. j. vedrørende spørgsmålet om offentliggørelse a. nyere dansk retspraksis indeholder talrige eksempler på, at immaterialretskrænkere er dømt til at tilbagekalde samt endelig fjerne produkter fra handelen, jf. bl.a. u.1975.1014ø (bjørn wiinblad), sh2012.v-46-09 (just a fucking t-shirt), sh2013.v0096-11 (lego) og h.2015.17-2010 (bmw). 3.2 anbringender over for jens klink i adcitationssagen 3.2.1 hovedanbringender a. jens klink har som direktør i og indehaver af denasia medvirket til produktion, i m- port, markedsføring, udbud, salg og eksport af de som bilag 6 samt 8 -9 viste dunjak- ker. b. jens klink har derved medvirket til denasias krænkelser i henhold til markedsf ø- ringsloven § 1 og ef-designforordningens artikel 10, jf. artikel 19

§ 1

alene yder beskyttelse mod slaviske kopier, og at designforordningens artikel 19, stk. 2 alene yder beskyttelse mod kopiering. der er ikke sket kopiering i denne sag, jf. desuden de allerede oplistede forskelle mellem de to jakker. særligt for så vidt angår markedsføringsloven: det gøres gældende, at

§ 1alene yder beskyttelse mod slaviske kopier – såkaldt 1:1.

dette er fastslået i flere sager, blandt andet i højesterets dom af

1. oktober 2011 (rebeca mode aps - 32 - mod j-nørgaard a/s) og sø – og handelsrettens afgørelse af
2. juni 2002 i v 65/99 (diesel denmark aps mod bestseller retail a/s og bestseller wholesale a/s). allerede fordi, at den solgte bilag a jakke ikke er en efterligning, hvilket er anerkendt af saki, er der ingen grund til at tilkende sakis jakke kaldet beam beskyttelse efter

§ 1

. det gøres fortsat gældende, at den jakke, der blev fremvist på modemessen den 3.-5. februar 2016 (bi- lag 8-9 jakken), heller ikke er en efterligning af sakis jakke kaldet beam. alle de tidligere opregnede forskelle mellem jakkerne gøres forsat gældende som dokumentation for, at der ikke er tale om en efterligning/slavisk kopi. det bestrides, at domstolene går langt for at tilkende beskyttelse efter

§ 1

, hvil- ket heller ikke er bestyrket eller underbygget af sagsøger, men alene er en påstand uden dokumenta- tion. det fremgår af markedsret – del 2, 5. udgave af palle bo madsen, side 141, at ”som et af de mest nærlig- gende eksempler på et område, hvor en forholdsvis stor produktlighed synes at blive accepteret, må nævnes mode- tøj. moden er netop karakteriseret ved, at den pågældende stil eller de pågældende modeller slår igennem og via >efterligninger> i forskellige varianter udbredes til en større kreds. det betyder ikke, at produkterne på dette om- råde er uden enhver beskyttelse, men det bevirker, at der netop p.g.a. produkternes på forhånd givne fællestræk kun kan ydes et ret snævert retsværn mod meget nærgående efterligning. efter omstændigheder kan det være vanskeligt overhovedet at skabe et beskyttelsesværdigt særpræg, når man blot følger en bestemt modestrømning. den kommercielle differencering mellem produkterne/producenterne fore- kommer her væsentligst knyttet til de anvendte varemærker”. som det fremgår af ovennævnte citat, gøres det gældende, at der særligt i sager om modetøj ydes et ret snævert retsværn og kun mod meget nærgående efterligninger – såkaldt slaviske kopier. ligeledes vil det være vanskeligt at påstå, at et design har særpræg, når det blot er et produkt, der afspejler den generelle modetendens, hvorfor beskyttelsen i det væsentligste vil være knyttet til de anvendte vare- mærker, hvilket der er enighed om ikke er krænket i nærværende sag. der henvises desuden til bilag 4, d, e og f, som netop understreger, at såvel jakken beam som jakken fremstillet af denasia, er et produkt fremstillet efter den generelle modestrømning på det pågældende tidspunkt. det gøres ydermere gældende, at

§ 1

netop har til hensigt, at beskytte mod gro- vere former for tilegnelse af en andens beskyttelsesværdige markedsposition, hvor denne er opbygget gennem en særlig og omkostningskrævende markedsindsats. endelig bestrides det, at beam har noget særligt særpræg, der skulle begrunde en udvidet beskyttelse, men der er derimod tale om en modevare, som alene nyder beskyttelse mod helt slaviske kopier, hvil- ket ikke er tilfældet i nærværende sag, jf. ovenfor nævnte forskelle mellem jakkerne. det gøres gældende, at jakken beam ikke indtager en beskyttelsesværdig markedsposition på det dan- ske marked. særligt for så vidt angår eu designforordningen: det er et krav, at produktet er nyt og har individuel karakter for at opnå beskyttelse efter ef design- forordningen. - 33 - særligt for så vidt angår kravet om individuel karakter, har kommissionen i sit forslag til ef design- forordningen anvendt det kendte begreb ”deja-vú”, således at hvis den informerede bruger har ople- velsen af at have set designet før, foreligger der ikke et andet helhedsindtryk og dermed ikke indivi- duel karakter, jf. immaterialret af lars karnøe m.fl., side

1. det bestrides, at dommen c3457/13 kan fortolkes så vidtgående, som saki anfører. det gøres gælden- de, at det netop er saki, der skal påvise, hvordan designet har individuel karakter (og ikke blot er en sammensætning af allerede kendte designudtryk), hvilket ikke er sket, særligt med henvisning til bi- lag 4, hvor det tydeligt fremgår, hvor mange steder denasia ligesom saki kunne hente inspiration til den generelle modetendens. det bestrides fortsat, at beam jakken var ny og havde individuel karakter, og dermed bestrides det også, at beam jakken kan opnå beskyttelse som et ikke registreret ef design. det er sakis bevisbyrde, at der er tale om et nyt og individuelt design, og denne bevisbyrde er ikke løftet. særligt vedrørende vederlag og erstatning: såfremt retten måtte finde, at bilag 8-9 jakken er en krænkelse af sakis rettigheder, bør såvel vederlag som erstatning opgøres til et meget beskedent beløb, særligt henset til at der aldrig er sket salg af den påståede krænkende jakke, men alene er sket visning heraf. og dertil kommer, at der alene er solgt et meget beskedent antal af den ikke-krænkende bilag a jakke. vederlag: det bestrides, at saki har krav på vederlag, eftersom der aldrig er solgt nogle krænkende jakker. såfremt retten finder, at bilag 8-9 jakken udgør en krænkelse, og at den skete visning af bilag 8-9 jakken udgør en krænkelse, gøres det gældende, at det rimelige vederlag aldrig kan andrage udsalgs- prisen på hverken beam eller bilag a jakken, allerede af den grund, at denasia jo ikke er den, der har modtaget udsalgsprisen. det rimelige vederlag skal således fastsættes med udgangspunkt i krænkerens omsætning ex moms. det gøres gældende, at den påståede krænkelse ikke har resulteret i nogen substitution af sakis jakke kaldet beam på markedet, allerede fordi denasias salgsprøve jf. bilag 8-9 aldrig er blevet bragt på markedet. det fremgår af immaterialret af jens schovsbo m.fl.,
2. udgave, side 777 at, ”i sager om piratkopierede og varemærkeforfalskede varer beregnes det rimelige vederlag med udgangspunkt i krænkerens uberettigede omsæt- ning, hvis der ikke kan antages at være lidt noget afsætningstab på grund af produkternes manglende substitu- erbarhed. … hvis udnyttelsen derimod har resulteret i en substitution af de ægte varer på markedet (og dermed ført til mar- kedsfortrængning), f.eks. fordi de ulovlige varer for køberne fremstår som værende identiske hermed (som f.eks. kvalitets-kopimøbler, der i nogle tilfælde kan være meget vanskelige at skelne fra de ægte møbler), har sø – og handelsretten i flere domme taget udgangspunkt i de tilsvarende originalprodukters salgspris.” som det fremgår af ovenstående, er det klare udgangspunkt således, at der tages udgangspunkt i krænkerens omsætning, hvorfor det bestrides, at der skal tages udgangspunkt i sakis jakke kaldet beams salgspris. - 34 - højesteret har i u2009/1018 h netop afvist, at der skulle betales en hypotetisk licensafgift på baggrund af udsalgsprisen for de ægte varer. efter afsigelsen af u2009/1018 h er der således sket en ændring i praksis, således at der fortages en konkret vurdering i hvert enkelt sag, og der tages dermed ikke læn- gere udgangspunkt i en fast licensafgift. det gøres endvidere gældende, at saki ikke har haft et omsætningstab på baggrund af den skete frem- visning, jf. bilag 13, hvorfor en hypotetisk licensafgift må beregnes med yderst forsigtighed. det må fremhæves, at bilag a jakken er solgt til forhandlere for en gennemsnitlig udsalgspris på un- der kr. 800, og i nogle tilfælde betydelig mindre, idet mange forhandlere har opnået rabat på jakken. dermed kan den hypotetiske licensafgift jo aldrig beregnes ud fra en pris - nemlig forhandlerens pris til slutforbrugeren - som denasia jo aldrig har fået andel i. dette vil være imod ethvert erstatningsret- ligt princip, og desuden mod retspraksis. det bestrides, at den anførte dom sh 2006.v – 0011 -05 kan anvendes til støtte for sakis påstand, idet den anførte sø – og handelsretsafgørelse jo netop var en situation, hvor den påståede fortjeneste lå di- rekte hos krænkeren, og ikke som i denne sag, hvor den store fortjeneste ligger i forhandlerleddet. det gøres gældende, at en hypotetisk licensafgift skal tage udgangspunkt i denasias omsætning, og efter som der alene er solgt 45 jakker efter fremvisning af bilag 8-9 jakken, kan en licensafgift al- drig andrage mere end maximalt 10 % af kr. 36.000 (45 jakker x kr. 800) = kr. 3.
3. der henvises til u 2012.2706 h for dette synspunkt. ydermere gøres det gældende, at det helt særlige i denne sag jo netop er, at der aldrig er sket salg af den påståede krænkende jakke, hvorfor sakis påstand om valgfrihed mellem en hypotetisk omsæt- ning og krænkerens omsætning er uden substans. det vil være helt uproportionalt, hvis der skulle be- regnes vederlag ud fra den omsætning, som tredjemand (forhandleren) har haft på en ikke-krænkende jakke! erstatning: det gøres gældende, at der er flere aspekter i nærværende sag som begrunder, at saki ikke skal til- kendes erstatning efter

regler. det gøres gældende, at der ikke er sket nogen markedsforstyrrelse i nærværende sag, eftersom der al- drig er sket salg af den påståede krænkende jakke. tallene taler endvidere sit eget helt tydelige sprog, idet denasia alene har solgt 45 jakker på modemessen ved fremvisning af bilag 8-9 jakken, mens saki ikke har lidt noget tab eller dokumenteret noget omsætningstab, jf. bilag

1. det bestrides, at det kan tage lang tid at forklare markedet, at det kun er saki, der sælger beam jakken – det fremgår vist med al tydelighed af tallene, at markedet udmærket er klar over dette. det gøres gældende, at der ikke er tale om illoyal markedsføringsskik, idet denasias designer ikke har tilstræbt at lave en kopi af sakis jakke kaldet beam. som det fremgår af bilag d, e og f hentede denasias designer inspiration i tidens trends, og der var dermed ikke tale om en slavisk kopi af sakis jakke kaldet beam. det fremgår af markedsret - del 2 af palle bo madsen,
2. udgave, side 138, at ”det må antages, at der skal foreligge decideret ond vilje eller med andre ord en kvalificeret form for ond tro, hvor efterligneren ikke alene skal have kendt det første produkt og be- nyttet det som ideforlæg, men direkte skal have tilstræbt efterligning eller have haft tilegnelseshensigt.” dette er ikke tilfældet i nærværende sag. - 35 - det gøres endvidere gældende, at der ikke er tale om en overtrædelse af

§ 1

, idet ”markedsføringsrettens produktbeskyttelse fokuserer imidlertid i modsætning til immaterialretten hverken på produktet som sådant eller på eftergørelsen i sig selv, men derimod på den illoyale markedsføring af plagiat- produkterne eller den illoyale markedsfortrængning, som sker i forbindelse hermed.” (citat markedsret - del 2 af palle bo madsen,

1. udgave, side 127). efter som denasia aldrig har solgt den påståede krænkende jakke, og straks tog skridt til at ændre salgsprøvens udseende, har der aldrig været tale om en markedsfortrængning. endelig gøres det gældende, at erstatning for markedsforstyrrelse er baseret på forventningerne til fremtiden, og gives i sager, hvor det kan være nødvendigt med intensiv markedsføring fra rettigheds- havers side for at rette op på rettighedshavers renommé efter at et stort antal kopiprodukter har været udbredt på markedet. dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor den påståede krænkende jakke aldrig er blevet solgt! af alle disse grunde bestrides det, at denasia skal være erstatningsansvarlig efter markedsføringslo- vens regler. påstand 5 – offentliggørelse det gøres gældende, at denasia skal frifindes for påstand
2. det gøres gældende, at påbud efter

§ 20, stk.

1, nr. 2 alene gives, hvor det er nødvendigt for at sikre genoprettelse af status quo. det savner mening, at offentliggørelse af en dom i marts måned på nogen måde vil have en genopret- tende effekt på salg af en efterårs/vinterjakke. der har heller ikke været tale om, at denasia på nogen måde har forsøgt at sælge jakken under vare- mærket beam eller rock and blue, hvorfor denasia ikke har bidraget til nogen vildledning til forbru- gerne, som der er behov for at genoprette. den påstående krænkende jakke er jo end ikke solgt til no- gen overhovedet. det gøres således gældende, at påbud om offentliggørelse af dommen vil være disproportionalt hen- set til sagens karakter og forløb, herunder særligt at denasia netop har foretaget ændringer på bilag 8- 9 jakken, således at den solgte bilag a jakke, som forbrugeren har modtaget, ikke har krænket sakis rettigheder. det er desuden helt tydeligt, at der ikke er sket nogen skade for saki, henset til de beskedne salgstal fra denasia, hvorfor sakis ønske om at skræmme fremtidige krænkere, på ingen måde står mål med den påståede krænkelse, der er til diskussion i nærværende sag.” for sagsøgte, jens jørgen klink, er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 14. februar 2014, hvoraf fremgår bl.a.: ”anbringender i adcitationssagen v 66-16: - 36 - samtlige af sakis anbringender bestrides. der henvises til ovenstående anbringender under hovedsagen, som også påberåbes under adcitations- sagen, særligt for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en krænkelse eller ej. for så vidt angår sakis påstand 1 og 2 gøres det principielt gældende, at der må ske afvisning. det gøres gældende, at der er tale om anbringender til støtte for påstand 3, og således ikke tale om re- elle påstande i sig selv. påstandene er desuden gentagelser fra hovedsagen, hvorfor der henvises til denasias anbringender herunder. såfremt retten måtte finde, at fremvisningen af bilag 8-9 jakken er en krænkelse af sakis rettigheder, gøres det gældende, at jens jørgen klink ikke var involveret i designprocessen, ligesom det ikke var/er jens jørgen klink, der egenrådigt beslutter, hvilke produkter der sættes i produktion, at jens jørgen klink ikke vidste eller burde vide, at der forelå en krænkelse, hvilket un- derstreges af, at jens jørgen klink straks vælger at ændre designet på jakken, da han bliver bekendt med sakis påstand om krænkelse, at jens jørgen klinks instruktion til designeren om at ændre designet, straks han blev be- kendt med, at sagsøger anså deres rettighed for krænket, ikke gør jens jørgen klink hverken ansvarlig eller medansvarlig for den påståede krænkelse, at jens jørgen klinks adfærd med hurtig reaktion og velvillighed til at ændre på eget de- sign tværtimod underbygger det faktum, at jens jørgen klink ikke har handlet an- svarspådragende, at jens jørgen klink således ikke har handlet hverken forsætligt eller uagtsomt, men der- imod efterlevet sakis ønske, således at der ikke blev bragt en jakke på markedet, som tilnærmelsesvis kunne krænke sakis påståede rettigheder, at der alene kan blive tale om et ansvar for jens jørgen klink, såfremt saki kan løfte bevis- byrden for, at jens jørgen klink har handlet ansvarspådragende, at de almindelige erstatningsretlige betingelser ikke er opfyldt, herunder at jens jørgen klink ikke har handlet ansvarspådragende, ligesom der ikke er dokumentet et tab eller påvist årsagssammenhæng, at medvirken ansvar kun pålægges i sager, hvor medejere, direktører eller andre ledende medarbejdere bevidst vælger at disponere mod bedre viden, jf. u 2015.869 h. at jens jørgen klink heller ikke har handlet som beskrevet i straffelovens § 23 omkring medvirkensbegrebet, og at jens jørgen klink derfor skal frifindes. - 37 - det bestrides, at de af saki anførte domme tilnærmelsesvis er sammenlignelige med nærværende sag.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat i sagen v-10-16 (saki mod denasia) retten lægger efter zandra fredrebers forklaring til grund, at beam-jakken er sammensat af allerede kendte designelementer på en sådan ny og individuel måde, at jakken nyder beskyt- telse som ikke-registreret ef-design, jf. ef-designforordningens artikel 11, jf. artikel 4, jf. ar- tikel 5 og 6, og er beskyttet mod produktefterligning efter

§ 1

. det bemærkes herved, at de modstående henvisninger til tidligere designs har været for generel- le til at danne grundlag for at komme til et andet resultat. både denasias prototype- og salgsprøvejakke har overordnet en fremtoning svarende til beam-jakken med stort set samme længde og med en stor aftagelig krave med pels, der umiddelbart lægges mærke til ved første indtryk. dernæst har jakkerne ti stort set identiske quiltninger fortil og et størrelsesmæssigt ens diamant quilt i siderne, samt diagonale side- lommer og en brystlomme der er placeret samme steder. uanset at der også foreligger enkel- te detaljemæssige forskelle, er der for begge jakker samlet tale om sådanne nærgående efter- ligninger af beam-jakken, at retten finder det godtgjort, at der foreligger en krænkelse af sakis rettigheder efter ef-designforordningens artikel 19 samt

§ 1

. herefter, og idet der efter sagens karakter og forløb samt sakis interesse i påstandene ikke er grundlag for at afvise påstand 1 og 3, tager retten disse påstande til følge, ligesom den på- stand 2 om forbud, som denasia har taget bekræftende til genmæle over for. om påstand 3 bemærkes, at det ikke gør nogen forskel for spørgsmålet om pligt til tilbagekaldelse, at det alene drejer sig om fire jakker. for så vidt angår sakis påstand om erstatning og vederlag må det på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at der alene er sket salg af fire salgsprøvejakker til udenland- ske opkøbere, mens der derudover på baggrund af markedsføringen af prototypen og salgs- prøven er sket salg af i alt 45 jakker. de 45 jakker, der efterfølgende blev leveret til køberne, - 38 - krænker ubestridt ikke sakis rettigheder, men da bestillingerne er afgivet på grundlag af fremvisning af de krænkende jakker, er saki berettiget til vederlag og erstatning herfor. henset til den begrænsede markedsføring og salgets størrelse fastsætter retten det samlede skønsmæssige beløb for vederlag og erstatning til i alt 20.000 kr. der er ikke grundlag for herudover at give erstatning for markedsforstyrrelse. der er heller ikke grundlag for at til- kende saki vederlag og erstatning for så vidt angår de jakker, som ikke krænker sakis ret- tigheder, og som heller ikke kan anses for at være solgt som følge af fremvisning af de kræn- kende salgsprøver eller udsendelse af mailen med den krænkende prototype. henset til krænkelsens begrænsede omfang og sagens karakter i øvrigt finder retten ikke grundlag for at pålægge denasia at offentliggøre dommen, hvorfor denasia frifindes for på- stand

1. efter sagens udfald ophæves sagsomkostningerne i forholdet mellem saki og denasia. ret- ten har herved lagt vægt på, at saki har fået medhold i påstand 1 og 3, men at denasia har taget bekræftende til genmæle over for forbudspåstanden (påstand 2), er blevet frifundet for påstanden om offentliggørelse (påstand 5) og alene er blevet tilpligtet at betale 20.000 kr. i vederlag og erstatning ud af de krævede 250.000 kr. (påstand 4). v-66-16 (saki mod jens jørgen klink) efter de afgivne forklaringer om design- og salgsprocessen hos denasia er det ikke godtgjort, at jens jørgen klink personligt med den fornødne tilregnelse har medvirket til krænkelsen af sakis rettigheder. derfor tager retten jens jørgen klinks frifindelsespåstand til følge. saki skal til jens jørgen klink betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgiften til advokatbistand. der er herved lagt vægt på sagens værdi, karakter og udfald, samt at jens jørgen klink under sagen har været repræsenteret af samme advokat som denasia. thi kendes for ret: - 39 - denasia europe aps skal anerkende, at produktion, import, markedsføring, udbud, salg og eksport af de i bilag 6 samt 8-9 viste dunjakker i farverne ”dark blue,” ”dark green” og ”black” udgør en krænkelse af house of saki abs rettigheder efter markedsføringsloven og ef-designforordningen. denasia europe aps forbydes at producere, importere, markedsføre, udbyde, sælge og eks- portere de i bilag 6 samt 8-9 viste dunjakker i farverne ”dark blue,” ”dark green” og ”black.” denasia europe aps skal endeligt tilbagekalde samtlige eksemplarer af de i bilag 6 samt 8-9 viste dunjakker i farverne ”dark blue,” ”dark green” og ”black” fra alle kunder, som dena- sia måtte have solgt de pågældende eksemplarer til, samt efterfølgende udlevere disse ek- semplarer til house of saki ab til destruktion. denasia europe aps skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til house of saki ab med proces- rente fra den
2. februar
3. denasia europe aps frifindes for påstanden om offentliggørelse af dommen. sagens omkostninger ophæves i forholdet mellem house of saki ab og denasia europe aps. jens jørgen klink frifindes. house of saki ab skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 15.000 kr. til jens jørgen klink. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. lisbet friis mads bundgaard larsen kai wöldike bested - 40 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den