afsagt den 25. november 2016 af østre landsrets 21. afdeling

dom afsagt den 25. november 2016 af østre landsrets 21. afdeling (landsdommerne taber rasmussen, olaf tingleff og peter mørk thomsen). 21. afd. nr. b-2115-11: brancheforeningen for regulerkraftanlæg i danmark som mandatar for 1) effektpartner as 2) grenaa effektreserve as 3) østermose bioenergi a/s 4) mpm invest aps 5) vækst og miljø v/ulrik dahl 6) skou hansen i/s 7) flexenergi i/s 8) roulunds energy aps 9) effektmarked dk i/s 10) regulerkraft ikast aps (alle ved advokat karen dyekjær) mod energinet.dk (advokat carsten pedersen) denne sag, der er anlagt ved københavns byret ved stævning af 30. marts 2011, er ved københavns byrets kendelse af 23. juni 2011 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. brancheforeningen for regulerkraftanlæg i danmark som mandatar for nedenstående 10 virksomheder har nedlagt endelig påstand om, at energinet.dk skal betale følgende beløb, subsidiært mindre beløb efter rettens skøn, 53.755.002 kr. til effektpartner as, 67.571.218 kr. til grenaa effektreserve as, - 2 - 65.587.537 kr. til østermose bioenergi a/s, 41.652.041 kr. til mpm invest aps, 41.668.692 kr. til vækst & miljø v/ ulrik dahl, 43.223.768 kr. til skou hansen i/s, 43.230.528 kr. til flexenergi i/s, 11.356.910 kr. til roulunds energy aps, 21.849.955 kr. til effektmarked dk i/s og 39.835.182 kr. til regulerkraft ikast aps, alle beløb med tillæg af procesrente fra den 12. april 2012. sagsøgte, energinet.dk, har påstået frifindelse. sagsfremstilling sagen angår overordnet spørgsmål om navnlig, hvorvidt energinet.dk som operatør af el- transmissionssystemet i danmark har handlet ansvarspådragende over for de sagsøgende virksomheder, herunder om energinet.dk på ansvarspådragende måde har tilskyndet de pågældende virksomheder til at foretage investeringer i markedet for regulerkraft, og om energinet.dk har udøvet diskrimination over for virksomhederne. om sagens parter energinet.dk blev etableret med virkning fra 1. januar 2005 med hjemmel i lov nr. 1384 af 20. december 2004 om energinet.dk. energinet.dk er dannet ved en fusion mellem eltra, elkraft system, elkraft transmission og gastro. energinet.dk er en uafhængig offentlig virksomhed, som er ejet af den danske stat. energinet.dk er organiseret som en selvstændig virksomhed ledet af en bestyrelse med en bestyrelsesformand, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. i henhold til lov om energinet.dk er denne ejer og operatør af transmissionsnettet for el i danmark. energinet.dk er desuden medejer af de kabler, som forbinder det danske el-transmissionssystem med transmissionssystemerne i norge, sverige og tyskland. energinet.dk har efter elforsyningsloven og lov om energinet.dk ansvaret for forsynings- sikkerheden og skal ved varetagelsen af denne opgave opretholde den tekniske kvalitet og balancen i det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikre en tilstrækkelig pro- - 3 - duktionskapacitet i systemet. energinet.dk skal endvidere medvirke til at skabe konkurrence på elmarkederne. de sagsøgende virksomheder har i perioden fra 2004 til 2008 alle investeret i mindre re- gulerkraftværker (maksimalt 30

1. mw)og har enten indgået aftaler med energinet.dk om fast levering af manuelle reguleringsreserver eller solgt manuel reguleringsreserver på budmarkedet. brancheforeningen for regulerkraftanlæg i danmark blev etableret i 2010 med henblik på at varetage opgaver af fælles interesse for foreningens medlemmer, herunder i forbindelse med fastlæggelse af markedsvilkår gennem lovgivning og myndighedsudøvelse. om markedet i el-systemet skal der altid være balance mellem el-produktion og elforbrug, idet el ikke bliver lagret. ubalancer kan for eksempel forekomme som følge af fejl i vindprognoser, fejl i forbrugsprognoser og ved havarier på forbindelser eller kraftværker. i praksis opstår der altid større eller mindre ubalancer i de fleste driftstimer på et døgn. det er energinet.dk’s opgave at regulere disse ubalancer. for at kunne sikre balancen i systemet på regulerkraftmarkedet indkøber operatørerne af transmissionssystemet system- ydelser. i danmark køber energinet.dk disse ydelser på forhånd, ved individuelt forhandlede kontrakter og på det, der kaldes reservemarkedet, ved auktioner. energinet.dk køber også systemydelser på regulerkraftmarkedet. på reservemarkedet indgår energinet.dk re- servekontrakter, som giver operatørerne en rådighedsbetaling for at stå til rådighed til at levere energi, når de anmodes herom. de operatører, der har indgået sådanne kontrakter, har desuden pligt til at afgive bud på regulerkraftmarkedet. på regulerkraftmarkedet kan energinet.dk anmode både de operatører, der allerede har indgået reservekontrakter, og andre operatører, der frivilligt har afgivet bud, om at øge eller indskrænke deres elproduktion. eltransmissionsnettet i danmark er opdelt i to områder: vestdanmark (”dk1”) og øst- danmark (”dk2”). transmissionsnettet i dk1 er forbundet med transmissionsnettene i tyskland, norge og sverige. en transmissionsforbindelse mellem dk1 og dk2 blev etableret i 2010 med den ”elektriske storebæltsforbindelse”, der har en kapacitet på 600 mw. - 4 - i henhold til den nordiske systemdriftsaftale fra 2006 er energinet.dk forpligtet til at råde over tilstrækkelige reserver til at kunne dække kapaciteten på det ”dimensionerende” (største) anlæg i henholdsvis vestdanmark og østdanmark. det samlede behov for manuelle reserver var, da energinet.dk begyndte sin virksomhed, vurderet til at være omkring 600 mw i vestdanmark og omkring 600 mw i østdanmark. efter etableringen af den elektriske storebæltsforbindelse i 2010 udgør behovet for reserver i dag omkring 300 mw i vestdanmark og omkring 620 mw i østdanmark. af de 300 mw, som indkøbes i vest- danmark, udgør de 90 mw automatiske reserver, og yderligere 39 mw udgøres af nødstarteffekt. energinet.dk indkøber de resterende 171 mw – såkaldte manuelle reserver – på det reservemarked, hvor de sagsøgende virksomheder er aktive. sagens nærmere oplysninger af en række plancher præsenteret af eltra på et brugermøde i 2004 fremgår det blandt andet, at eltra skulle sikre tilstrækkelige reserver til udfald af største enhed gennem blandt andet automatisk og manuelt aktiverbare reguleringsreserver, og at den manuelle reserve skulle kunne være fuldt aktiveret inden for 15 minutter fra bestilling, ligesom den skulle være til rådighed i aftaleperioden i alle døgnets timer. det fremgår af plancherne endvidere, at der skulle være en manuel opreguleringsreserve i vestdanmark på 670 mw. i et offentligt tilgængeligt notat af 19. januar 2004 fra eltra vedrørende konklusioner angå- ende en elektrisk storebæltsforbindelse, som har været forelagt det energipolitiske udvalg, hedder det blandt andet: ”1. konklusion … når man tager hensyn til investeringsomkostningen og produktionsoptimering, bliver den samlede konklusion vedrørende danmark: … ͳ investeringen i en storebæltsforbindelse på 600 mw er på 1,2 mia. kr. sva- rende til en udgift på 75 mio. kr. pr. år. ͳ storebæltsforbindelsen vil påvirke danmark øst og danmark vest meget forskelligt. i basisberegningen er den nordiske driftsnytte 33 mio. kr. pr. år. den største gevinst opnår konsumenterne i østdanmark og sverige samt producenterne i vestdanmark, tilsvarende taber producenterne i østdanmark og sverige samt konsumenterne i vestdanmark. ͳ … - 5 - ͳ værdien af at dele reserver og systemtjenester over en storebæltsforbindelse er ikke udtømmende vurderet, men den ser ud til at være beskeden for så vidt angår regulerkraft. … 3. systemtjenester værdien af storebæltsforbindelsen til deling af ressourcer til leverance af sy- stemtjenester er ikke udtømmende vurderet. systemtjenester består af ydelser, der for hovedparten bør være til stede i det fysiske område. dog kan reserver ligge uden for det fysiske område, hvis der er en vis garanti for, at det er muligt at få disse leveret gennem de transmissionskanaler, der er til rådighed. en transmissionsforbindelse mellem to områder vil i princippet øge forsynings- sikkerheden i begge områder. hvorvidt dette også gælder i praksis vil bero på, hvilke typer aftaler der kan indgås, driftsrutiner m.m. hvis der deles reserver mellem øst- og vestdanmark, vil disse reserver ikke være til rådighed for den ene part, når der er flaskehals på storebæltsforbindelsen. for at råde over reservemængden i alle driftssituationer kan det derfor blive nødvendigt at supplere med aftaler om reservedeling med andre nabo-områder. fordele og ulemper ved delingsaftaler over en storebæltsforbindelse frem for andre muligheder er ikke belyst. …” effektpartner as (sagsøger 1) har oplyst, at selskabet den 1. august 2004 traf beslutning om at foretage investering i et 25 mw gasturbineanlæg. det fremgår af en række plancher, som parterne har oplyst kan dateres til november 2004, at der i eltra blev afholdt et møde, hvor søren dupont kristensen holdt et indlæg over temaet ”priselastisk elforbrug”. af en af plancherne fremgår det blandt andet: ”bagsiden af medaljen … ¾ transaktionsomkostninger overstiger gevinsten? … ¾ store penge at hente i markedet for reserver men krav om meget stor rå- dighed ¾ udvikling af nye produkter er vigtig ...” den 1. december 2004 indgik effektpartner as aftale med eltra amba (nu energinet.
2. dk)om levering af manuel opreguleringsreserve fra et 25 mw gasturbineanlæg. ifølge aftalen skulle - 6 - anlægget levere manuelle reguleringsreserver senest fra den 31. december 2005 til et vederlag på 25.000 kr. pr. mw om måneden. aftalen skulle løbe i 2 år fra første leveringsdato. de tekniske krav til ydelsen fremgik af nogle generelle udbudsbetingelser vedlagt aftalen. det fremgår af disse betingelser (dateret 18. maj 2004) blandt andet, at den manuelle reguleringsreserve skulle stå til ubegrænset rådighed i det tilbudte tidsrum og være klar til levering inden for 15 minutter. ifølge oplysninger fra effektpartner as blev anlægget taget i drift den 1. november 2005. det fremgår af en række plancher fra et aktørmøde afholdt i juni 2005, at eltra udtrykte behov for at sikre adgang til manuelt aktiverbare reserver, og at der har været overvejelser om, hvad der skulle til for, at flere aktører skulle ønske at levere reserver. i forbindelse med præsentationen blev der forevist en planche, der viste prisen for opreguleringsreserver i 2004 og en periode af 2005. det er ikke oplyst, hvem der deltog i præsentationen, men det fremgår af en e-mail af 19. august 2005, at plancherne blev sendt til finn johnsen fra effektpartner as. i juni 2005 udkom transport og energiministeriets energistrategi 2025, hvori blandt andet en elektrisk forbindelse under storebælt blev omtalt på følgende måde: ”… velfungerende markeder … en elektrisk forbindelse under storebælt vil forbedre funktionen af det samlede danske el-system, øge forsyningssikkerheden og skabe mulighed for mere kon- kurrence til glæde for forbrugerne … idriftsættelsen af en forbindelse under storebælt i 2010 vurderes at give et samfundsøkonomisk overskud på godt 400 mio. kr. over forbindelsens levetid. et væsentligt element i vurderingen af forbindelsen er hensynet til at skabe et mere velfungerende dansk elmarked og større konkurrence. det skønnes, at forbindelsen vil kunne forbedre konkurrencen svarende til et fald i den gen- nemsnitlige elmarkedspris på mellem 3 og 6%. omfanget af denne effekt er dog forbundet med betydelig usikkerhed. … initiativer for velfungerende energimarkeder regeringen vil: sikre et velfungerende elmarked ved at ƒ foretage en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning af den overord- nede el-infrastruktur. energinet.dk indleder projekteringen af en elektrisk - 7 - forbindelse mellem øst- og vestdanmark under storebælt. endvidere arbejdes der for på sigt at styrke de elektriske forbindelser til norge og tyskland. ƒ opstille klare krav og rammer for den nødvendige forsyningssikkerhed i det lokale elnet i en dialog med netselskaberne. … 4.2 storebælt en elektrisk forbindelse under storebælt vil bidrage til en bedre markedsfunktion og vil gøre det sværere for store producenter at udnytte eventuel markedsmagt. forbindelsen vurderes derfor at være til gavn for elforbrugerne. en storebæltsforbindelse vil samtidig forbedre forsyningssikkerheden ved at give bedre muligheder for at udligne ubalancer imellem landsdelene og give gensidig adgang til reservekapacitet på den anden side af storebælt. … fordelene i form af forsyningssikkerhed, øget konkurrence, daglig driftsnytte og reducerede omkostninger til reserve- og regulerkraft er ligeledes søgt værdisat. … anbefaling af en elektrisk storebæltsforbindelse regeringen anbefaler, at energinet.dk indleder projekteringen af en elektrisk storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i 2010. …” den 1. juli 2005 traf effektmarked dk i/s (sagsøger 9) ifølge egne oplysninger beslutning om at ville investere i at opføre et regulerkraftværk, og den 15. oktober 2005 indgik ef- fektmarked dk i/s aftale med energinet.dk om levering af manuel opreguleringsreserve fra et 10 mw anlæg. ifølge aftalen skulle anlægget levere manuelle reguleringsreserver senest fra den 1. april 2006 til et vederlag på 24.000 kr. pr. mw om måneden. aftalen skulle løbe i 2½ år fra første leveringsdato. de tekniske krav til ydelsen fremgik af de generelle udbudsbetingelser, der blev vedlagt aftalen. det fremgår af disse udbudsbetingelser blandt andet, at der for den manuelle reguleringsreserve ville blive udbudt 670 mw i opre- guleringsreserve. ifølge oplysninger fra effektmarked dk i/s blev anlægget opført i perioden fra 1. oktober 2005 til 31. marts 2006 og taget i drift den 1. april 2006. af hovedrapporten af 2005 om den elektriske storebæltsforbindelse, der udkom i december 2005, fremgår det blandt andet: ”… 2 konklusion på analyser - 8 - … etablering af en storebæltsforbindelse vil alt andet lige øge driftssikkerheden i danmark, da den giver adgang til deling af reserver på tværs af bæltet. den ene landsdel vil kunne hjælpe den anden i situationer, hvor reserverne ikke bruges lokalt. hvis den samlede mængde reserver i danmark efterfølgende reduceres, vil driftssikkerheden alt andet lige blive reduceret, idet de resterende reserver vil skulle dække et øget antal driftsforstyrrelser (udfald). bruges reserverne til håndtering af en driftsforstyrrelse i ét delområde, vil der værre færre reserver til rådighed til håndtering af en fejl i det andet delområde. samlet giver dette mulighed for at reducere den samlede mængde reserver i danmark. i forprojektet er det konkluderet, at deling af reserver og udveksling af regulerkraft kan bidrage med ca. 100 mio. kr. pr. år til den samfundsøkonomiske nytte. …” og af et underbilag til denne rapport fremgår det videre: ”… 3.2. reserver … adgang til tilstrækkelige reserver til dækning af dimensionerende fejl i danmark – efter etablering af en elektrisk storebæltsforbindelse – kan sikres ved indkøb af: • 300 mw (15 minutters reserver) fra alle blokke på kyndbyværket og masnedsøværket i østdanmark • 300 mw (60 + 110 minutters reserver) fra den resterende kapacitet på kynd- byværkets blok 21 og blok 22 i østdanmark • 320 mw (15 minutters reserver) fra rullende anlæg i vestdanmark • 300 mw (15 minutters reserver) yderligere fra rullende anlæg i vestdanmark, når storebælt ikke er tilgængelig i alt vil der være tale om, at reserverne i jylland reduceres med 300 mw. dette kræver reservation af 300 mw på storebælt til transport af reserver i retning fra øst mod vest. reservemængden er fremkommet ved gennemgang af de dimensionerende fejl i øst og vest. ifølge ucte regler må et område (vest- danmark) have op til halvdelen af sine reserver i et andet område. …” det fremgår af en pressemeddelelse af 22. december 2005, der er gengivet på energinet.dk’s hjemmeside, at energinet.dk’s bestyrelse i december 2005 besluttede at søge transport- og energiministeren om tilladelse til at bygge et 600 mw jævnstrømskabel under storebælt til elektrisk forbindelse af øst- og vestdanmark. beslutningen blev omtalt i energinet.dk’s - 9 - magasin ”omernergi”, nr. 1 fra 2006, hvor det tillige blev anført, at forbindelsen ventes idriftsat omkring 2010. i en artikel i magasinet ”fjernvarmen”, nr. 3 fra 2006, omtales et møde i februar 2006 i den ”sammelagte erfa-gruppe for kratfvarme”. en af deltagerne i mødet var henning parbo fra energinet.dk, der ifølge artiklen udtalte blandt andet, at der var ændringer på vej på reguler- og reservekraftmarkedet, der imødekommer værkernes ønske om at kunne melde ind med en kortere rådighedsperiode. ifølge artiklen udtalte henning parbo videre: ”vi vil gerne længere ned end den måned, perioden er i øjeblikket. planen er at komme ned på et døgn. det arbejder vi på i energinet.dk.” energinet.dk’s vilkår for tilbudsgivning i tilfælde, hvor der ikke var indgået en fast kontrakt, fremgår blandt andet af et dokument fra energinet.dk af 14. februar 2006 om tilbudsgivning for april 2006. det fremgår heraf blandt andet, at levering af reguleringsreserver forudsatte, at en række tekniske og organisatoriske krav var opfyldt. disse krav fremgik af tidligere omtalte udbudsmateriale, der således ligeledes var gældende i forhold til salg på budmarkedet. i marts 2006 blev der afholdt aktørmøde, hvorunder energinet.dk’s vilkår for køb af sy- stemtjenester blev præsenteret. det fremgår af de plancher, der er fremlagt fra mødet, blandt andet, at energinet.dk som overordnet mål ønskede en harmonisering af markederne i øst- og vestdanmark og at fremme øget konkurrence om levering, hvor det var muligt. det fremgår videre, at det blev omtalt, at konkurrencesituationen for regulerkraft var blevet forbedret derved, at blandt andet decentrale anlæg og aktører syd for grænsen nu deltog med reserver og regulerkraft. det fremgår desuden, at det var en målsætning, at markedsvilkårene i øst- og vestdanmark skulle være ens. den 20. april 2006 blev der afholdt en temadag om reserve- og regulerkraftmarkedet med deltagelse af blandt andre bjarne averhoff fra averhoff energi anlæg a/s. det fremgår af en af plancherne fra temadagen blandt andet, at der om reservetyper i vestdanmark blev oplyst en manuel reguleringsreserve på ”+ 630 mw/- 160 mw”. en planche vedrørende den historiske rådighedsbetaling for opreguleringsreserver er sålydende: - 10 - i april 2006 udkom energinet.dk’s årsrapport for 2005. i rapporten redegøres der for blandt andet, at der i vestdanmark er indgået enkelte længerevarende aftaler omkring manuelle reserver, hvilke aftaler skulle medvirke til at øge konkurrencen ved indkøb af systemydelser. om etableringen af en elektrisk storebæltsforbindelse hedder det, at energinet.dk’s bestyrelse i december 2005 vedtog at ansøge transport- og energiministeren om tilladelse til at anlægge en sådan forbindelse, som skulle forbinde øst- og vestdanmark. det hedder i årsrapporten videre: ”elektrisk storebæltsforbindelse … analyser af forbindelsens samfundsøkonomi viser, at et elektrisk storebæltskabel vil have en positiv nytteværdi. nytteværdien hænger sammen med, at om- kostningerne til elproduktion vil falde, behovet for reserver vil mindskes, og muligheden for at udligne ubalancer i elsystemet mellem de to landsdele vil for- bedres. …” energinet.dk udsendte efter det oplyste den 3. juli 2006 en systemplan 2006. det hedder i denne blandt andet: ”… indsatsområder … en stigende mængde vindproduktion og en øget fokus fra vores naboer på ubalancer på udvekslingsforbindelserne forventes at føre til øget behov for sy- - 11 - stemtjenester. det er derfor vigtigt løbende at revurdere og optimere brug og indkøb af systemtjenester. energinet.dk’s indsatsområder: ͳ for at sikre effektiv konkurrence er systemtjenester siden januar 2004 indkøbt gennem åbne udbud. alle produktionsanlæg skal så vidt muligt aktiveres til levering af systemtjenester, men det er dog fortsat primært de store producenter, der tilbyder ydelserne. energinet.dk arbejder derfor med at udvikle modellerne for indkøb af sy- stemtjenester sådan, at også elforbrugere og mindre producenter, herunder decentrale el- og kraftvarmeproducenter, med fordel kan tilbyde levering af systemtjenester. de kan dermed være med til at styrke konkurrencen på indkøb samt øge elforsyningssikkerheden på kort sigt. i 2006 vil energinet.dk for østdanmark arbejde på at erhverve de nødvendige manuelle regulerkraftreserver på daglig basis og på markedsmæssige vilkår. erfaringerne herfra vil medvirke til og danne grundlag for at få en landsdækkende ordning. … fremtidige behov for systemtjenester … deling af systemtjenester etablering af den kommende storebæltsforbindelse giver øst- og vestdanmark mulighed for deling af systemtjenester, så der kan spares indkøb af 300 mw hurtig driftsforstyrrelsesreserve/manuel reserve. hvis der er mulighed for indgåelse af andre deleaftaler via de danske udveks- lingsforbindelser, kan der også her være mulighed for reduktioner i de indkøbte mængder systemtjenester. … for øjeblikket foregår der i nordel-regi et om- fattende analysearbejde om de nordiske reserver med henblik på en øget fælles udnyttelse og deling. … marked for systemydelser systemtjenester har historisk været leveret udelukkende af de store producenter elsam og energi e2. siden 1. januar 2004 er ydelserne blevet indkøbt gennem åbne udbud, hvor det dog stadig primært har været de store producenter, der har tilbudt at levere ydelserne. for at sikre mest mulig konkurrence om levering af systemtjenesterne arbejder energinet.dk med at udvikle modellerne for indkøb af systemtjenester. mange af de potentielle leverandører har ikke mulighed for at forpligtige sig til at holde reserve i lange perioder. omvendt vil andre leverandører ønske længerevarende aftaler, der kan give dem en sikkerhed, hvis der skal foretages investeringer for at stille systemtjenester til rådighed. i bestræbelserne på at skabe velfungerende konkurrencemarkeder for flest mulige ydelser er det energinet.dk’s hensigt at begrænse de langsigtede aftaler. - 12 - i 2006 er indkøb af manuelle reserver, der kan leveres på 15 minutter, valgt som fokusområde, da der for denne ydelse er identificeret en række potentielle alternative leverandører. … fokus på manuelle reguleringsreserver produktionsbalanceansvarlige for decentrale kraftvarmeværker er en oplagt le- verandør af manuelle reserver. aktivering af flere af disse værker vil primært kræve, at den tid, de er bundet til at levere, bliver relativt kort. … energinet.dk vil i 2006 arbejde på at definere og udvikle en egentlig markedsplads for manuelle reguleringsreserver til implementering i løbet af 2007. øvrige systemtjenester vil blive erhvervet gennem åbne udbud med forskellig varighed som hidtil. …” det fremgår af en række plancher dateret 27. september 2006, at energinet.dk præsenterede en model for indkøb af manuelle reserver i vestdanmark. det fremgår af disse plancher blandt andet, at reserveporteføljen ville blive opbygget af længerevarende kontrakter på op til 2½ år, mellemlange kontrakter på 2 dage til 1 måned og daglige udbud. i en redegørelse af 26. oktober 2006 om baggrund og principper for længerevarende bilaterale kontrakter på manuelle reguleringsreserver, der i november 2006 blev sendt til peter andersen og mogens hovmand fra mpm invest aps og bjarne averhoff fra averhoff energi anlæg a/s, hedder det: ”redegørelse om baggrund og principper for længerevarende bilaterale kontrakter på manuelle reguleringsserver 1. indledning som en del af sine udbudsbaserede indkøb af systemtjenester, der startede i de tidligere selskaber ved ”kraftværksaftalens” ophør pr. 1. januar 2004, køber energinet.dk såkaldt manuelle opreguleringsreserver. disse reserver aktiveres fra energinet.dk’s kontrolrum i driftssituationer, hvor der er behov for tilførsel af ekstra effekt til elsystemet. en stor del af disse ressourcer håndteres gennem det fællesnordiske regulerkraftmarked. i øst er hovedparten af disse reserver sikret gennem den såkaldte ”kyndbyaftale”, mens en mindre del købes gennem daglige udbud. i vest købes hovedparten af reserverne gennem månedlige udbud, mens en (indtil videre) mindre andel er sikret på bilaterale aftaler med en løbetid op til 2½ år. 2. harmonisering af indkøbsprincipper - 13 - energinet.dk gennemfører for tiden et stort projekt om harmonisering af ind- købsmodeller for systemtjenester. i dette projekt er der foretaget vurderinger af den optimale fremtidige form for indkøb af manuelle reguleringsreserver, her- under andel af længerevarende kontrakter i den totale indkøbsportefølje. det er blevet vurderet, at daglige udbud bedst skaber harmoni mellem aktørernes frihed til optimering og energinet.dk’s ønske om løbende at kunne tilpasse re- serveporteføljen (mængden og lokaliseringen) til aktuelle driftsforhold. dette vurderes desuden at resultere i den mest velfungerende konkurrence om levering af ydelserne på sigt og en heraf følgende korrekt markedsmæssig prissætning af reserveydelserne. det er dog samtidig vurderingen, at markedet for manuelle reserver endnu er for ungt til, at nye investorer tør investere i kapacitet udelukkende ud fra prissignalerne fra dette, hvilket potentielt forsinker etablering af velfungerende konkurrence om levering af ydelserne. der er derfor i projektet blevet konkluderet, at det kan være fordelagtigt at er- hverve en del af de manuelle reguleringsreserver på lidt længerevarende bilaterale aftaler. disse aftaler virker som en katalysator på etablering af konkurrence om levering af ydelserne, da nye aktører gennem disse aftaler har mulighed for en vis risikoaflastning af investeringen. for at sikre bidraget til forbedring af konkurrencen i de løbende udbud efter udløb af den bilaterale aftale, ønsker energinet.dk ikke at indgå en ny længerevarende bilateral aftale med leverandøren om samme elproduktionsanlæg. aktørerne har naturligvis et legitimt ønske om at sikre maksimal risikoaflastning, mens energinet.dk ønsker, at anlæggene så hurtigt som muligt øger konkurrencen og likviditeten i de løbende udbud. erfaringer fra forhandlinger med en række leverandører i vest har vist, at en række aktører i markedet ønsker at investere til en pris på 24.000 dkk/mw/måned for en 2½-årig aftale. prisen vurderes af energinet.dk at være attraktiv i forhold til at købe i de løbende udbud [note: prisen har i de månedlige udbud i vest siden starten den 1. januar 2004 gennemsnitligt været 38.000 dkk/mw/måned, med stor variation fra måned til måned], samtidig med at den forholdsvis korte løbetid for kontrakten sikrer et hurtigt bidrag til konkurrencen i de løbende udbud. dette forventes på sigt at sikre, at prisen i disse reduceredes til et gennemsnitligt niveau ikke over prisen i de bilaterale aftaler. energinet.dk har tidligere indgået aftaler af lidt kortere varighed, med en lidt højere pris. erfaringen har dog været, at aktørerne ønsker at maksimere sikker- heden for investeringen i form af den kontraktsikrede sum af betalinger, hvorfor de alle ønsker den længst mulige aftalevarighed. energinet.dk er dog ikke afvisende for at indgå aftaler af en kortere varighed til en lidt højere pris, da disse aftaler hurtigere giver et bidrag til konkurrencen i de løbende udbud. for ikke at trække likviditet ud af de løbende udbud og for at bevare muligheden for løbende at kunne tilpasse reserveporteføljen, er det vedtaget som fremadrettet pejlemærke, at maksimalt 1/3 af den maksimale manuelle reservemængde bør erhverves på længerevarende aftaler. dette vil i praksis sige ca. 170 mw opreguleringsreserve i henholdsvis øst og vest. dette gør det ikke ønskeligt at - 14 - indgå yderligere længerevarende aftaler i øst, da ”kyndbyaftalen” allerede sikrer langt over 1/3 af den manuelle opreguleringsreserve her. 3. krav og ønske om transparens og åbenhed energinet.dk ønsker at gøre prisdannelsen i samtlige reserveindkøb så transparent som muligt for dels at skabe gennemsigtighed omkring omkostningerne, der opkræves i systemtariffen, og dels at fremme konkurrencen om levering af ydelserne ved at kommunikere klare prissignaler til markedet. vores forretning, og dermed også vores indkøb af manuelle reguleringsreserver, er desuden underlagt bestemmelserne i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 13, hvoraf det om den systemansvarlige virksomhed fremgår, at (den skal): ”anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.” desuden er vi underlagt forvaltningsrettens almindelige princip om ligebehandling. derfor praktiserer energinet.dk fuld åbenhed om de bilaterale aftaler, selv om disse bliver til i en individuel kommerciel forhandling mellem energinet.dk og leverandøren. som følge heraf offentliggør energinet.dk efter hver kontrakt- indgåelse et ekstrakt af kontrakten indeholdende blandt andet oplysninger om aftalt pris og løbetid. det har været erfaringen siden åbningen af markedet for reserver den 1. januar 2004, at den store åbenhed og gennemsigtighed omkring prissætningen har været en vigtig faktor bag det stadigt stigende antal leverandører af reservekapacitet, der specielt er set det seneste år. en forudsætning for at optræde ikke-diskriminerende overfor forskellige leve- randører … i bilaterale aftaler og praktiserer åbenhed omkring disse er, at disse aftaler indgås på stort set identiske vilkår hvad angår løbetid og prissætning. tabel 1 herunder viser aktuelle indgåede bilaterale aftaler på manuelle opre- guleringsreserver. ”kyndbyaftalen” medtages ikke, da den er indgået på andre vilkår og forudsætninger. ligeledes udelades nogle kortere bilaterale aftaler med decentrale kraftvarmeproducenter af maksimalt ½ års varighed, der er udløbet. aktør anlægs- idrift- pris løbetid størrelse sættelse (dkk/mw for kontrakt / (år) måned) effektpartner 25 01.11.200 25.000 2 5 effektmarked.dk 12 01.04.200 24.000 2½ 6 energifyn 16 01.09.200 24.000 2½ produktion