område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organise- ret eller banderelateret kriminalitet. den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. om- fatte visse sager vedrørende simpel vold. … 1.
) den form for kriminalitet, hvor der hyp- pigst idømmes ubetinget fængsel både i området indtil 3 måneders fængsel og i området indtil 1 års fængsel. endvidere er et betydeligt antal af disse ubetingede fængselsdomme idømt en person, som ikke tidligere er straffet for vold. selv om voldssager allerede er den form for kriminalitet uden for færdselsområdet, hvor der afsiges flest domme til samfundstjeneste, er der således samtidig et betydeligt potentiale for en øget anvendelse af samfundstjeneste i voldssager. efter straffelovrådets opfattelse er det på denne baggrund nærliggende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste, at lægge op til, at samfundstjeneste frem- over bør kunne anvendes i sager om simpel vold (
at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste. dette vil efter straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung. denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekven- ser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en anvend- else af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i til- fælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung. derimod bør der – ligesom i dag – også i sager om simpel vold fortsat ud- vises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller - 5 - psykiske skader. det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. … 4.2.6. justitsministeriet er enig i straffelovrådets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast. … bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … til nr. 2 (§ 56) … anvendelsen af betinget fængsel, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, vil af- hænge af en samlet vurdering, hvori også indgår gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over eventuelle relevante forstraffe) og kriminalitetens grovhed og art, men der bør ikke opereres med alt for faste udgangspunkter alene baseret på kriminalitetens art. der vil være et større rum for at anvende betinget fængsel over for personer under 18 år, herunder et større rum for at anvende betinget fængsel flere gange efter hinanden. det samme gælder, hvis der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder, herunder i til- fælde af for lang sagsbehandlingstid (
13) eller af, at den strafbare handling er begået for lang tid siden (
14). omvendt vil der være grund til at udvise tilbageholdenhed med at anvende betinget fængsel ved mere organiseret kriminalitet, dvs. hvor flere gerningsmænd mere systema- tisk og planlagt i fællesskab begår kriminalitet. der vil også være grund til at udvise til- bageholdenhed med at anvende betinget fængsel for personfarlig kriminalitet i tilfælde, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer. for så vidt angår betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste er der med lovfors- laget lagt op til visse ændringer i principperne for valget mellem ubetinget fængsel og betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. der lægges med lovforslaget op til, at udgangspunktet fremover vil være, at samfunds- tjeneste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer, og at der dermed ikke er grundlag for fortsat at tale om et ”kerneområde” for anvendelsen af samfundstjeneste. i forhold til den eksisterende praksis bør en udvidet brug af samfundstjeneste på straffe- lovensområde i første række vedrøre førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller banderelateret kriminalitet. valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte findes egnet til sam- fundstjeneste) vil fremover først og fremmest skulle afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fæng- selsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet. når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetrusler mv., vil kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig betydning, men der vil fortsat skulle udvises tilbageholden- - 6 - hed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt vær- geløst offer. … til nr. 6 (§ 63, stk. 1)
1, angår grundvilkåret i en dom til samfundstjeneste, nemlig at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 timer og højst 300 timer. ifølge 2. pkt. skal den fastsatte ”arbejdspligt” opfyldes inden for en længstetid, der ud- måles i forhold til antallet af ”arbejdstimer”. … der foreslås ingen ændringer i reglerne om fastsættelsen af timetallet for samfundstje- neste eller af længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten. der lægges imidlertid med lovforslaget op til, at domstolene ved fastsættelsen af timetallet for samfundstjene- ste og af længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten fremover skal tage udgangs- punkt i nedenstående vejledende omregningstabel. der lægges med lovforslaget op til, at retten i den konkrete sag først fastsætter fæng- selsstraffens længde i overensstemmelse med de almindelige regler om strafudmåling i
thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra højesterets dom på betingelse af, at t i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminal- forsorgen, og at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder. - 8 - statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.