højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. december 2009 sag 454/2007 (
2. afdeling) a (advokat henrik juel halberg) mod ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat mikkel holm nielsen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. oktober
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, peter blok, asbjørn jensen, lene pagter kristensen og henrik waaben. påstande appellanten, a, har gentaget sine påstande. indstævnte, ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af overlæge thor friis og overlæge per hübbe. thor friis har forklaret, at en somatiseringstilstand er en psykiatrisk diagnose. smerten kan også stamme fra en enkelt årsag, men lægevidenskaben kan ikke sige, hvorfra smerten stam- mer. diagnosen somatiseringstilstand er ikke stillet af andre psykiatrikere, som har været in- volveret i sagen. diagnosen er stillet af neurologerne i sagen som en udelukkelsesdiagnose. den stilles på grundlag af symptomer, da man ikke kender årsagen. man kan ikke stille en egentlig psykiatrisk diagnose. han har ikke kendskab til tidligere sager med strømskader, - 2 - hvor der ikke har været fysiske skader. han har kun kendskab til én stærkstrømssag, hvor der også opstod en hjerneskade. i det foreliggende tilfælde er det uden betydning, at det er en strømskade, der er den udløsende faktor, idet man har behandlet på symptomer. det har ingen betydning for behandlingen, hvad symptomerne er opstået af. hvis en person har haft en vold- som oplevelse, behandler man for dette, men giver samtidig medicin. normalt ville man ikke behandle for traumet ca. 10 år efter, at det er indtruffet. han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der er sket en udvikling i as tilstand, da der ikke er stillet nogen psykiatrisk diagnose i den seneste erklæring fra oktober
6. han kender de to norske artikler og rapporten om senføl- ger efter el-ulykker af anette kjærgaard fra arbejdsmedicinsk klinik, herning sygehus. han er enig i, at der mangler viden om eventuelle psykiske skader efter strømulykker, der ikke medfører fysiske skader. per hübbe har forklaret, at a blev indlagt, og da strømstød kan influere på hjertet, blev han først undersøgt for dette. risikoen for påvirkning af hjertet er den væsentligste risiko ved denne form for strømskader. i det foreliggende tilfælde er der ikke sket noget. det er herefter undersøgt, om der er sket skader på nervesystem, muskler m.v., og der blev ikke konstateret skader. organiske skader har et bestemt symptommønster. hvis der ikke kan konstateres or- ganiske skader, og hvis symptomerne ikke passer ind i det mønster, som organiske skader sædvanligvis har, må det udelukkes, at der er sket en organisk skade. as føleforstyrrelser føl- ger ikke de anatomiske forhold ved nerveforsyningen ved hånden. der kan derfor ikke være sket en skade på en bestemt nerve. der er ikke sammenhæng mellem strømskaden og de se- nere fund. ved en strømskade sker der indledningsvis en påvirkning af legemet, og der opstår et symptom. der vil ske en skade, og symptomerne vil gradvist bedres, eventuelt forsvinde, eller der vil forblive nogle restsymptomer. i det foreliggende tilfælde har symptomerne ud- viklet sig, og herunder har a på et tidspunkt været kørestolsbruger. han mener derfor, at de efterfølgende symptomer er helt uforenelige med følger efter strømskaden. man må acceptere, at de umiddelbare symptomer er forårsaget af strømskaden. der er tale om en meget beskeden strømpåvirkning. han er ikke overrasket over de umiddelbare følger, kun de efterfølgende. strømskader er uhyre sjældne, og neurologerne ser sjældent de meget alvorlige tilfælde. læ- gerne på skadestuerne ser de akutte tilfælde. hans kendskab til strømskader er derfor beske- dent. han kender sygdomsbilledet fra den lægevidenskabelige litteratur. han er enig i, at so- matiseringstilstand er en udelukkelsesdiagnose. i det foreliggende tilfælde passer mønstret med somatiseringstilstand, som kan være udløst af en række forhold. neurologer ser mange af disse tilfælde, da de starter med fysiske symptomer. der står ikke meget i lærebøgerne om - 3 - strømskader uden vævskader eller andre fysiske skader. han kender ikke den norske artikel af bo vejerstad. han kender heller ikke rapporten ”senfølger efter el-ulykker”. han er enig i retslægerådets svar på spørgsmålene f1 og j. det forudsætter en bestemt personligheds- struktur hos den pågældende person. det er umuligt at sige, om somatiseringstilstanden er udløst af strømskaden. der er tale om en række symptomer, som senere udviklede sig. han kan ikke sige, om udviklingen er sket som følge af strømskaden eller af andre årsager. det er rimeligt at antage, at de smerter, der har været til stede et halvt til et helt år, er en følge af el- ulykken. det er usandsynligt, at de senere følger, herunder kørestolsbrugen, er en direkte følge af strømskaden. højesterets begrundelse og resultat ankestyrelsen har anerkendt, at a den
7. februar 1998 var udsat for en arbejdsulykke, idet han under udførelsen af sit arbejde fik et strømstød på 380 volt gennem sine fingre på højre hånd. det er ubestridt, at a, der i juni 2002 fik tilkendt mellemste førtidspension, i dag har et betydeligt tab af erhvervsevne. efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 13 (nu § 12, stk. 2) skal et påvist tab af er- hvervsevne anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlig- hed taler herimod. umiddelbart efter ulykken fik a smerter i højre hånd og arm samt føleforstyrrelser i nogle fingre på højre hånd. efter nogle måneder fik han yderligere gener i form af smerter i nakke, skulder og ryg samt hovedpine, ligesom han senere har udviklet bl.a. forskellige psykiske symptomer. efter de foreliggende lægelige oplysninger, herunder navnlig retslægerådets be- svarelse af spørgsmålene f, g, j, k og l, finder højesteret det ikke godtgjort, at det er over- vejende sandsynligt, at de ikke umiddelbart opståede lidelser helt eller delvis skyldes andre forhold end arbejdsskaden. det må derfor lægges til grund, at as samlede erhvervsevnetab er en følge af arbejdsskaden, jf. den dagældende arbejdsskadesikringslovs §
8. da der ikke er enighed om størrelsen af as samlede erhvervsevnetab, tager højesteret herefter ankestyrelsens subsidiære påstand til følge, således at sagen hjemvises til fornyet administra- tiv behandling med henblik på fastsættelse af det samlede erhvervsevnetab. - 4 - sagsomkostninger for landsretten fastsættes til dækning af advokatudgift med 90.000 kr. og af retsafgift med 4.000 kr., jf. retsplejelovens § 332, stk.1, i alt 94.000 kr. sagsomkostninger for højesteret fastsættes til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. og af retsafgift med 6.000 kr., i alt 106.000 kr. thi kendes for ret: sagen hjemvises til fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af as sam- lede erhvervsevnetab. i sagsomkostninger for landsret skal ankestyrelsen betale 94.000 kr. til statskassen. i sagsomkostninger for højesteret skal ankestyrelsen betale 106.000 kr. til a. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.