højesterets kendelse afsagt fredag den 31. januar 2014 sag 221/2013 anklagemyndigheden mod t (advokat claus bonnez) i tidligere instanser er afsagt kendelse af københavns byret den 12. december 2012 o

§ 793, stk.

1, nr. 1, da bilen var aflåst på ransagningstidspunktet, og at ransagningen derfor forudsatte en retskendelse, jf.

§ 796, stk.

1. t har endvidere gjort gældende, at den manglende underretning af ham om ransagningen er særlig alvorlig, fordi han er forsvarsadvokat, og at ransagningen er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
2. t har endelig gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at pålægge ham sagens omkostninger, og at salæret til den beskikkede advokat, claus bonnez, er for lavt. - 3 - rigsadvokaten har til støtte for ransagningens lovlighed gjort gældende, at ransagningen skal henføres under

§ 793, stk.

1, nr. 2, da politiet havde umiddelbar adgang til bilen, og ransagning kan derfor besluttes af politiet, jf.

§ 796, stk.

1. i den for- bindelse har rigsadvokaten henvist til, at ransagningen kunne have været foretaget af politiet i forbindelse med standsningen af bilen, og at bilen alene blev aflåst af politiet som en sikker- hedsmæssig foranstaltning, ligesom bilnøglerne blev opbevaret af politiet under hele forløbet. rigsadvokaten har endvidere gjort gældende, at den manglende underretning af t om ransagningen ikke udgør så væsentlig en formel fejl, at ransagningen af den grund ikke kan godkendes. rigsadvokaten har endelig gjort gældende, at t kan pålægges at betale sagens omkostninger efter princippet i

§ 1008, stk.

1. højesterets begrundelse og resultat højesteret finder ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med ts principale påstand. mens afgørelse om ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande, træffes ved rettens kendelse, jf.

§ 796, stk.

2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, træffes afgørelse om ransagning af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum af politiet, jf. § 796, stk. 1, jf. § 793, stk. 1, nr. 2. det fremgår af forarbejderne til § 793, stk. 1, nr. 2, jf. folketingstidende 1996-97, tillæg a, s. 2489, at bestemmelsen omfatter bl.a. ”biler, hvis døre ikke er aflåste”. højesteret finder, at ts bil under de konkrete omstændigheder ikke kan anses for at have været aflåst i den forstand, som der tales om i

§ 793, stk.

1, nr. 1, da politiet foretog ransagningen af den. ransagningen krævede derfor ikke retskendelse, jf. rets- plejelovens § 796, stk. 1, jf. § 793, stk. 1, nr. 2. - 4 - herefter og i øvrigt at de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at den fore- tagne ransagning af ts bil var lovlig, og at det ikke kan føre til et andet resultat, at t ved en fejl fra politiets side ikke blev underrettet om ransagningen. af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at t er blevet pålagt at betale sagens omkostninger. højesteret finder ikke grundlag for at forhøje det af byretten fastsatte salær. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.