← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── dom afsagt den 9. maj 2001 (som berigtiget den 14. og den 28. maj 2001) sag v 38/2000 løvens kemiske fabrik produktionsaktieselskab (advokat per håkon schmidt) mod orifarm a/s (advokat maria bruun laursen) sagen angår navnlig spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, orifarm a/s (i det følgende: orifarm), har krænket den ret til varemærkerne etalpha og daivonex, som tilhører sagsøgeren, løvens kemiske fabrik produktionsaktieselskab (i det følgende: løven), ved i forbindelse med parallelimport at have ompakket og ommærket lægemiddelproduktet "one-alpha" til etalpha, ved at have ompakket lægemiddelproduktet daivonex, i begge tilfælde under anvendelse af pakninger med orifarms eget design med særlig kantmarkering, og ved at have anvendt sit - 2 - eget navn og logo sammen med varemærkerne på patientvejledninger indlagt i pakningerne. endvidere skal der tages stilling til, om orifarms eksport til sverige af disse ompakkede og om- mærkede produkter indebærer en krænkelse af løvens varemærkeret. løvens produkter løven, der er en betydende medicinalproducent i danmark, er indehaver af varemærkerne etalpha og daivonex, der benyttes som betegnelser for kapsler til behandling af forstyrrelser i kalciumfosforstofskiftet, henholdsvis en salve mod psoriasis. begge produkter markedsføres af løven på det danske marked og er receptpligtige i danmark. løven markedsfører også produktet etalpha under forskellige navne i en række andre skandinaviske og europæiske lande. i sverige, norge, finland, island og østrig hedder produktet ligesom i danmark etalpha. i england og grækenland hedder produktet "one- alpha", i frankrig "unalfa", i belgien "alpha-1-leo, i holland "etalpha leo", og i italien "diseon". i danmark sælges etalpha bl.a. i blisterpakninger med 100 kapsler á 0,25 mg eller 1 mg. yderpakningen er hvid med sort skrift og varemærket etalpha, og angivelsen "0,25 mg", hen- holdsvis "1 mg" er påtrykt for- og bagsidens øverste del. endvidere er indholdsstoffet angivet ved betegnelsen "alfacalcidol". pakningen er omkranset af én lysegrøn stribe til markering af styrken 0,25 mg, henholdsvis to lysegrønne striber til markering af styrken 1 mg. neden under stribemarkeringen er på for- og bagsiden anført mærket "leo" og en tegning af en løve, som er løvens logo. på 0,25 mg pakken er dog kun anført løvelogoet, men ikke mærket "leo". emballagen i sverige, norge og finland er identisk med den danske. produktet sælges i forskellige lande til forskellige priser for samme pakningsstørrelse. priserne for 0,25, henholdsvis 1 mg/100 kapsler er på et tidspunkt registreret som varierende fra 86 kr., henholdsvis 240 kr. i grækenland som den laveste pris til 294 kr., henholdsvis 579 kr. i island som den højeste pris. i danmark var prisen på samme tidspunkt 167 kr., henholdsvis 412 kr. daivonex sælges i danmark i tuber á 30 g eller 100 g salve. yderpakningen er hvid med sort skrift. på for- og bagsiden er trykt varemærket daivonex og herunder "50 mikrog/g", og på bagsiden er indholdsstoffet angivet ved betegnelsen "calcipotriol". pakningen er omkranset af to blå striber på den venstre halvdel, og yderst i venstre side er på for- og bagsiden anført - 3 - løvelogoet. der er ikke under sagen fremlagt noget eksemplar af den tube, som løven markedsfører. orifarms parallelimporterede produkter orifarm driver virksomhed med parallelimport af medicinalvarer til danmark. i oktober 1996 fik orifarm myndighedernes tilladelse til at markedsføre etalpha i danmark. produktet parallelimporteres fra england i glas med 100 kapsler á 0,25 mg og fra grækenland i blisterpakninger med 100 kapsler á 1 mg. produktet hedder i begge lande "one-alpha", og det blev udbudt af orifarm på det danske marked første gang i marts 1997 under navnet etalpha. i tidsrummet fra marts 1998 til februar 1999 anvendte orifarm til 0,25 mg-produktet en yderpakning, hvor der på forsiden og på toppen var trykt "etalpha" og herunder "0,25 mikrog alfacalcidol". det blev endvidere angivet på forsiden, at etalpha er et registreret varemærke, der tilhører løvens kemiske fabrik. ligeledes på forsiden og på toppen var i højre hjørne trykt en skrå lysegrøn stribe. på siden af pakningen var anført "importeret og ompakket af orifarm a/s ... producent løvens kemiske fabrik". glasset i pakningen var forseglet med en tape påført "leo" med tilhørende løvelogo. glasset var overklæbet med en dækkende mærkat påført "etalpha" og en skrå lysegrøn stribe. det fremgik af mærkaten, at produktet var importeret og ompakket af orifarm og at producenten var løven. i tidsrummet fra maj 1998 og til september 1998 anvendte orifarm til 1 mg-produktet en yderpakning, hvor fem af pakningens sider var påtrykt "etalpha" og herunder "1 mikrog alfacalcidol" på venstre halvdel og to skrå lysegrønne striber på højre halvdel. i øvrigt svarede pakningens udformning til 0,25 mg-pakningen. de indlagte blisterkort var mærket "one- alpha", hvilket også fremgik af yderpakningen. det fremgår af den såkaldte specialitetstakst, der er en liste over de lægemidler, der aktuelt udbydes til salg i danmark, at en anden parallelimportør, paranova, i oktober 1998 markedsførte det tilsvarende produkt i blisterpakninger med 30 eller 100 kapsler á 0,25 mg eller 1 mg under navnet "one-alpha". orifarm påbegyndte markedsføring af daivonex i danmark den 5. april 1999. produktet parallelimporteres fra italien i tuber á 30 g salve og fra frankrig i tuber á 100 g salve. - 4 - i perioden fra marts til april 1999 anvendte orifarm en yderpakning, der var hvid med sort skrift. på 30 g-pakningen var på forsiden og i top og bund påtrykt "daivonex 50 mikrog/g" og på forsiden herunder tillige "calcipotriol". på forsiden og i top og bund var i den højre side trykt en blå trekant med hvide og blå salveklatter hen over. på siden af pakningen var anført "importeret og ompakket af: orifarm a/s ... producent: leo laboratories ltd". yderpakningen til 100 g tuben var i samme tidsrum i det væsentlige udformet som 30 g- pakningen, idet navnet og betegnelsen "daivonex 50 mikrog/g calcipotriol" samt den blå trekant med salveklatterne dog var påtrykt yderligere to af pakningens sider. der er ikke fremlagt eksemplarer af tuberne, men det er oplyst under sagen, at tuberne er overklæbet af orifarm. orifarm har udfærdiget en indlægsseddel, som indeholder vejledning til patienterne om produkternes anvendelse og dosering mv. af en indlægsseddel til etalpha udfærdiget den 6. marts 1998 fremgik bl.a.: "... ansvarlig for markedsføringen i danmark: orifarm a/s ... reklamationer: henvendelse orifarm a/s ..." forneden på indlægssedlen var anført orifarms dråbelogo og navnet "orifarm" i logoform med store fede typer. i forbindelse hermed var angivet: "importeret og ompakket af: orifarm a/s". en indlægsseddel for daivonex dateret den 27. januar 1999 var udformet på samme måde. på en udgave af indlægssedlen for etalpha dateret den 5. oktober 1999 var orifarms dråbelogo og navn i logoform fjernet. forbudssagen - 5 - ved kendelse af 22. juni 1999 forbød fogedretten i odense mod en sikkerhedsstillelse på 500.000 kr. orifarm at "markedsføre og sælge parallelimporterede lægemidler, der af orifarm eller på dennes for- anledning er ompakket i pakninger påtrykt varemærket etalpha eller er ompakket i 30 g og 100 g pakninger påtrykt varemærket daivonex." orifarm blev samtidig pålagt at tilbagekalde alle ompakkede produkter af "one-alpha" og daivonex salve i de nævnte pakningsstørrelser, som grossister og apoteker måtte ligge inde med på forbudstidspunktet. orifarms eksport af etalpha og daivonex til sverige det er oplyst under sagen, at de pågældende produkter er eksporteret til sverige, idet orifarm har solgt dem til orifarm ab, formelt gennem orifarms søsterselskab medipack. det er endvidere oplyst, at et-alpha og daivonex også i sverige er beskyttede som løvens vare- mærker. etalpha er solgt på det svenske marked i blisterpakninger med 100 kapsler á 0,25 mg eller 1 mg. i tidsrummet fra oktober 1998 til december 1999 anvendte orifarm en yderpakning, der var hvid med sort skrift. på fem af siderne var på venstre halvdel påtrykt "etalpha" og herunder "0,25 mikrog alfacalsidol". på den højre halvdel var trykt en lysegrøn trekant med hvide og grønne kapsler hen over. på bagsiden var anført "importör: orifarm ab ... ompackara: orifarm a/s ... tillverkare: leo pharma a/s". det var endvidere angivet, at de indlagte blisterkort var mærket både "etalpha" og "one- alpha". blisterkortene var mærket "one-alpha" på forsiden, og på bagsiden var påtrykt "etalpha 0,25 mikrog kapsler orifarm". i tidsrummet fra september 1999 til december 1999 anvendtes en tilsvarende yderpakning for 1 mg-produktet, idet dog nogle af kapslerne hen over den lysegrønne trekant var sorte. blisterkortene var mærket på samme måde som dem i 0,25 mg-pakningen. under sagen er der fremlagt en sort/hvid fotokopi af orifarms svenske yderpakning til - 6 - daivonex 100 g salve. den fremtræder i det væsentlige som den danske pakning. på pakningen er anført: "importör: orifarm ab ... ompackara: orifarm a/s ... tillverkare: leo laboratories ltd, irland". ved skrivelse af 29. november 1999 gjorde løven indsigelse mod orifarms og medipack a/s' anvendelse af løvens varemærker på denne måde og anmodede om, at de to selskaber meddelte, at de ville ophøre med enhver form for eksport af de ompakkede og ommærkede produkter. i den efterfølgende korrespondance har orifarm og medipack a/s meddelt, at de ikke længere eksporterer de ompakkede produkter, men de har afslået at afgive en erklæring om fremover at ville afstå herfra. orifarm har erklæret sig indforstået med i givet fald at stå som ansvarlig for denne eksport og dens følger, således at løvens krav om erstatning mv. både mod medipack a/s og orifarm ab kan indtales under denne sag mod orifarm. substitutionsordningen i 1996 var reglerne om generisk substitution reguleret i sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 294 af 9. maj 1995 om recepter, navnlig § 8, stk. 2, og stk. 3, og § 37, stk 1, der var affattet således: "... § 8. ... stk. 2. en receptudsteder kan bestemme, at et ordineret lægemiddel ved udlevering fra apotek kan erstattes med et andet og billigere lægemiddel, som ifølge bilag 1 er synonymt hermed, "generisk substitution". generisk substitution finder sted efter bestemmelserne i § 37. stk. 3. det skal tydeligt fremgå af recepten, hvilke(

  1. n)ordination(
  2. er)der ønskes omfattet af generisk substitution. dette gøres ved at tilføje "g" umiddelbart efter ordinationen. ... § 37. ved ekspedition af ordinationer mærket "g", jf. § 8, stk. 2 og 3, skal apotekeren ud- levere det billigste lægemiddel, som ifølge bilag 1 er synonymt med det ordinerede lægemiddel - 7 - ..." § 37, stk. 2-5, indeholdt nogle bestemmelser om betydningen af prisforskelle mellem det ordinerede og det substituerende lægemiddel. i en erklæring af 19. oktober 1999 til orifarm har lægemiddelstyrelsen bl.a. udtalt følgende om substitution af lægemidler i august 1996: "... hvis et parallelimporteret lægemiddel i august 1996 blev markedsført her i landet under et andet navn end det direkte forhandlede lægemiddel, blev de to lægemidler optaget i den såkaldte g-liste (bilag 1 til receptbekendtgørelsen [bekendtgørelse nr. 294 af 9. maj 1995 om recepter som ændret ved bekendtgørelse nr. 119 af 4. marts 1996]), der indeholdt lægemid ler, der indbyrdes kunne substitueres, når receptudstederen havde anført et "g" på recepten. dette indebærer, at et apotek i august 1996 kunne udlevere et receptpligtigt parallelimporteret lægemiddel med et andet navn end det direkte forhandlede, hvis 1) receptudstederen havde ordineret det parallelimporterede lægemiddel, det vil sige anført dette præparatnavn på recepten, jf. receptbekendtgørelsens § 8, stk. 1, 1. pkt., eller 2) receptudstederen havde ordineret det direkte forhandlede lægemiddel og tilføjet recepten et "g", jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3 (idet vi forudsætter, at det parallelimporterede lægemiddel var billigere end det direkte forhandlede). ... ifølge lægemiddelstyrelsens lægemiddelstatistik var 1,3 pct. af alle recepter i august 1996 påført "g". ..." ved sundhedsstyrelsen bekendtgørelse nr. 308 af 6. maj 1997 om recepter, som trådte i kraft 19. maj 1997, og som fortsat er gældende, blev bestemmelserne om "g- ordningen" ændret til "den omvendte g-ordning". reglerne om substitution findes i ⌡⌡ 36-37: "§ 36. apotekeren skal udlevere det billigste lægemiddel, som ifølge bilag 1 og 2 er synonymt - 8 - eller terapeutisk identisk (direkte forhandlet eller parallelimporteret) med det ordinerede lægemiddel. (generisk substitution eller original substitution). stk. 2. bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 1) receptudstederen udtrykkeligt på recepten har anført, at der ikke må ske substitution, jf. ⌡ 37, ..." ⌡ 37. hvis receptudstederen på recepten anfører: "ej g", må apotekeren ikke substituere det ordinerede lægemiddel med et synonymt lægemiddel ..." forklaringer funktionschef hos løven andreas holst har bl.a. forklaret, at han er ansvarlig for salg og markedsføring af løvens produkter i danmark. etalpha produceres i danmark og irland. produktet har forskellige navne i de enkelte lande af sproglige årsager og på grund af forskellige lovgivnings- og markedsmæssige krav i landene. daivonex produceres i irland. prisfastsættelsen sker på grundlag af en individuel aftale mellem producenten og grossisten. apotekernes indkøbspris ligger derimod fast. grossistens vederlag er ca. 5-7%, men avancen svinger. han kan ikke med sikkerhed udtale sig om parallelimportørens prisfastsættelse i forhold til grossisten. forskellen mellem grossistens indkøbspris hos producenten og hos parallelimportøren er lig med producentens mistede indtægt på grund af parallelimporten. dækningsbidraget for ef-landene under ét er for så vidt angår etalpha 60-70%, ellers ligger det på 40-60%. der er ansat fire lægemiddelkonsulenter til at sælge etalpha og et yderligere produkt. en trediedel af konsulentressourcerne og markedsføringsudgifterne vedrørende de to produkter anvendes på etalpha. markedsandelen i danmark er 95%. for daivonex' vedkommende er der ansat 5 lægemiddelkonsulenter, der anvender 40% af deres arbejdstid på dette produkt. de samlede markedsføringsudgifter til etalpha og daivonex udgør 1,2 - 1,4 mio. kr. han er ikke bekendt med, at parallelimportørerne markedsfører deres produkter over for lægerne. indlægssedlernes design har betydning for, om patienterne opfatter præparaterne som løvens produkter eller som orifarms. det er kroniske patienter, der anvender etalpha og daivonex, og løven forsøger at opbygge en loyalitet hos kunden. løvens indlægsseddel indeholder flere oplysninger om produktet end orifarms, bl.a. om trafikfarlighed og opevaringstemperatur. - 9 - denne forskel bevirker, at kunderne bliver urolige og forvirrede og giver anledning til spørgsmål til løven. ved beregning af royalty inden for lægemiddelbranchen lægger man vægt på, hvor stort det pågældende marked er, og hvor dominerende mærket er på dette marked. der forekommer royalty på op til 15-20%. direktør for leo pharma ab tore wäborg har bl.a. forkla ret, at etalpha og daivonex blev introduceret på det svenske marked i begyndelsen af 1980'erne, henholdsvis 1992. parellelimporten af etalpha til det svenske marked begyndte i oktober 1998 og for så vidt angår daivonex i september 1999. en produktchef og fire lægemiddelkonsulenter er beskæftiget en fjerdedel af deres arbejdstid med etalpha, og markedsføringsudgifterne er ca. 2,3 mio. kr. otte personer beskæftiger sig halvdelen af deres arbejdstid med daivonex, og de samlede markedsføringsudgifter er ca. 4,6 mio. kr. orifarm og parallelimporten i øvrigt har overtaget ca. 1/5 af daivonex-markedet i sverige. leo pharms ab's tab er direkte relateret til parallelimporten som sådan. han har spurgt den svenske lægemiddelstyrelse, om man kan markedsføre et produkt i sverige under navnet one- alpha - og det kan man formentlig. direktør for orifarm hans bøgh-sørensen har bl.a. forklaret, at orifarm den 30. oktober 1996 efter ansøgning fik markedsføringstilladelse til etalpha i danmark under dette navn. orifarm kunne godt have søgt om markedsføringstilladelse til produktet under navnet one-alpha, men det er hans opfattelse, at orifarm så ikke ville kunne være kommet ind på markedet. markedsføring af produktet begyndte den 11. marts 1997, og det første salg til grossisterne fandt sted den 19. marts 1997. "g-ordningen" var gældende på det tidspunkt, da orifarm begyndte markedsføringen af etalpha. hvis etalpha var blevet solgt under navnet one-alpha, ville produktet reelt kun kunne sælges, hvis lægen aktivt havde påført recepten et "g". et parallelimporteret produkt er automatisk et generisk produkt. kun 1,3% af recepterne blev i 1996 påført et "g", og orifarm - 10 - havde ikke grund til at tro, at dette ville ændre sig i 1997. "g-ordningen" blev i maj 1997 erstattet af den "omvendte g-ordning", som gav apoteket ret til at substituere til det billigste produkt, medmindre lægen aktivt havde bestemt, at substitution ikke måtte ske. denne ordning medførte, at orifarm fik en langt bedre tilgang til markedet. i dag påfører ca. 30% af lægerne sådan påtegning. den 21. august 2000 ændrede orifarm etalpha til one-al- pha på baggrund af denne sag. lægemiddelstyrelsen har ikke haft bemærkninger til navneændringen. navneskiftet har medført, at orifarm har mistet 1/3 af sit salg. bemærkningen på etalpha-emballagen om, at "blisterkortet er mærket one-alpha", skyldes krav fra lægemiddelstyrelsen, som for at undgå forvirring hos patienterne ønsker en forklaring trykt på pakken om, at blisterkortet er mærket anderledes end pakken. emballagen på etalpha blev udformet i det pågældende design for at sikre, at apoteket nemt kunne finde produktet. orifarm orienterer sig løbende om gældende ret, og indretter sig herefter. i løbet af april 1999 ophørte orifarm med at levere ompakkede daivonex-produkter. orifarms dråbelogo og fremhævede navn på indlægssedlerne tjener som identifikation i forbindelse med reklamationer. det skal derfor fremgå, at det er orifarm, der markedsfører produktet. patienten ser først indlægssedlen efter købet. logo og navn blev fjernet, fordi orifarm aldrig selv har tillagt indlægssedlen markedsføringsmæssig værdi. orifarm sælger daivonex i sverige gennem det koncernforbundne selskab orifarm ab. ompakningen af produktet foretages af et svensk firma, og der sker således ingen ompakning i danmark. orifarm er ophørt med at sælge etalpha i sverige, fordi løven sænkede prisen på produktet, hvorefter det ikke længere kunne betale sig at parallelimportere. de svenske medicinudleveringsregler svarer til de danske. orifarm indgår ikke royaltykontrakter med lægemiddelproducenterne. en royalty på 15-20% er ikke sædvanlig. han er ikke stødt på licenskontrakter her i landet, hvor royalty har været mere end 3%. orifarm betaler den pris for produktet i eksportlandet, som løven forlanger dér, og - 11 - det er derfor hans opfattelse, at løvens markedsføringsomkostninger er dækket ind ved købet. etalpha og daivonex udgjorde i perioden november 1998 til februar 2000 60% af orifarms omsætning, og dækningsbidraget på de to produkter er 15%. apoteker i odense poul anker nielsen har bl.a. forklaret, at den oprindelige "g-ordning" indebar, at apoteket kun måtte substituere til et billigere produkt, hvis lægen havde påført recepten et "g". hvis etalpha var blevet solgt under "one-alpha", ville produktet reelt kun kunne sælges, hvis lægen aktivt havde påført et "g". ordningen blev ikke brugt meget. den "omvendte g-ordning", der fortsat gælder i dag, indebærer, at apoteket skal substituere, medmindre lægen har fravalgt substitution. en undersøgelse fra november 1999 foretaget af sundhedsministeriet viste, at fravalgsprocenten i foråret 1999 var 25%. indlægssedlerne fra orifarm giver ikke ham som fagmand det indtryk, at det er orifarm, der er producent, men for den almindelige forbruger kan det stille sig anderledes. påstande løven har nedlagt følgende endelige påstande: 1. orifarm skal anerkende at være uberettiget til at importere, markedsføre og sælge parallelimporterede lægemidler, der af orifarm eller på dennes foranledning ompakkes a. i pakninger ommærket med varemærket etalpha, b. i 30 g og 100 g i tuber og yderpakninger, hvorpå varemærket daivonex er genanbragt og forsynet med orifarms kantmarkering. 2. orifarm skal betale 277.809 kr. i erstatning til løven samt 130.355 kr. i vederlag for udnyttelse af varemærkeretten, hvortil kommer godtgørelse for markedsforstyrrelse, alt med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. 3. det forbud, som fogedretten i odense har nedlagt den 22. juni 1999, stadfæstes, og den stillede sikkerhed skal frigives. - 12 - det forbydes orifarm at markedsføre daivonex og et- alpha/one-alpha under anvendelse af indlægssedler med angivelse af orifarms logo i form af en dråbe og med fremhævet selskabsnavn i logoform. 5. det forbydes orifarm at eksportere parallelimporterede lægemidler, der af orifarm eller på dennes foranledning ompakkes a. i pakninger ommærket med varemærket etalpha, b. i 30 g og 100 g i tuber og yderpakninger, hvorpå varemærket daivonex er genanbragt og forsynet med orifarms kantmarkering. 6. orifarm skal betale sek 1.401.486 i erstatning til løven for uberettiget brug af løvens varemærker etalpha og daivonex ved eksport til sverige samt sek 210.222 i vederlag for udnyttelse af varemærker, hvortil kommer godtgørelse for markedsforstyrrelse, alt med tillæg af procesrente fra 20. marts 2000, til betaling sker. der påstås godtgørelse for markedsforstyrrelse i påstand 2 og 6 med et samlet beløb på 592.000 kr. løven har opgjort sit tab på daivonex og etalpha i danmark til 277.809 kr., beregnet som forskelsværdien mellem grossistens indkøbspris i danmark og grossistens indkøbspris i eksportlandet, hvor orifarm indkøber produkterne. vederlagskravet på 130.335 kr. er beregnet som 15% royalty af apotekets indkøbspris på ialt 868.900 kr. svarende til orifarms omsætning i danmark af de to produkter. tabet på de to produkter i sverige er pr. ultimo februar 2000 opgjort til ialt sek 1.401.486, beregnet som forskelsværdien mellem salgsprisen til grossisten i eksportlandet, hvorfra produkterne er indkøbt af orifarm, i forhold til løvens egen salgspris i sverige. vederlagskravet på sek 210.222 er beregnet som en 15% royalty af det opgjorte tab på sek 1.401.486. dertil kommer krav om erstatning for markedsforstyrrelse i danmark og sverige. orifarm har over for løvens påstande nedlagt følgende påstande: 1. frifindelse. 2. frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. - 13 - 3. det forbud, som fogedretten i odense har nedlagt, påstås i det hele ophævet som ikke lovligt gjort og forfulgt og den stillede sikkerhed først frigivet, når endelig dom vedrørende lovligheden af det nedlagte forbud og orifarms erstatningskrav, jf. påstand 7, foreligger. 4. frifindelse. 5. frifindelse. 6. frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. orifarm har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstand: 7. løven skal betale erstatning til orifarm for ikke lovligt nedlagt forbud i relation til etalpha på 390.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. som beregningsgrundlag for sit tab har orifarm fremlagt en tabsopgørelse, der omfatter mistet dækningsbidrag på grund af markedsforstyrrelse og udgifter til omlægning af produktionen til ometikettering. over for den selvstændige påstand har løven påstået frifindelse. orifarm har i anledning af påstand 5 under henvisning til art. 234 i traktaten om det europæiske fællesskab (tef) begæret en række nærmere angivne spørgsmål om fo- reneligheden af art. 5, stk. 3, litra c, og art. 7, stk. 2, i rådets første direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (89/104/
  3. ef)med tef art. 28 og 30 præjudicielt forelagt for ef-domstolen. løven har påstået sagen fremmet til afgørelse i realiteten uden forelæggelse for ef-domstolen. anbringender løvens advokat har gjort gældende, at der ikke er uklarhed med hensyn til fortolkningen af fællesskabsretten, hvorfor det er unødvendigt at forelægge præjudicielle spørgsmål for ef- domstolen. - 14 - orifarms ompakning og omdøbning af "one-alpha" til etalpha og ompakning af daivonex med genabringelse af dette varemærke på pakninger forsynet med orifarms kantmarkering udgør en erhvervsmæssig brug af mærkerne, der krænker løvens varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens ⌡ 4. i relation til spørgsmålet om ompakning har ef-domstolen ved dom af 11. juli 1996 (bristol- myers squibb m.fl.) fastslået, at en varemærkeindehaver kan modsætte sig ompakning, hvis importøren kan opnå en emballage, som kan markedsføres i importmedlemsstaten, f.eks. ved at anbringe mærkater på den originale ydre eller indre emballage. dansk retspraksis er i overensstemmelse hermed, jf. østre landsrets dom af 23. marts 1999, ufr 1999.1142. etalpha og daivonex findes således i danmark og i de lande, som produkterne er importeret fra, i identiske stykstørrelser/tubestørrelser. under henvisning hertil er orifarms ompakning af produkterne unødvendig og indebærer derfor en overtrædelse af varemærkelovens ⌡ 4. vedrørende spørgsmålet om ommærkning har ef-domstolen ved dom af 12. oktober 1999 i sag c-379/97 pharmacia & upjohn sa mod paranova a/s, jf. sø- og handelsrettens dom af 2. februar 2001 i sagen pharmacia & upjohn sa mod paranova a/s, i overensstemmelse med ef- domstolens dom af 12. oktober 1999 i samme sag fastslået, at der for at ommærkning er tilladt for parallelimportører, gælder et krav om objektiv nødvendighed, og at kommercielle fordele ikke udgør en sådan objektiv nødvendighed. "one- alpha" kunne efter hans bøgh- sørensens forklaring være markedsført under dette navn i danmark, og der foreligger derfor ikke objektiv nødvendighed for ommærkningen af "one-alpha" til etalpha. det gøres i den forbindelse gældende, at spørgsmålet om objektiv nødvendighed ikke skal bedømmes ud fra forholdene på tidspunktet for den første markedsføring af produktet, men at der derimod skal foretages en løbende bedømmelse heraf ved hver enkelt markedsføring. orifarms ommærkning indebærer en krænkelse af løvens varemærkeret, jf. varemærkelovens ⌡ 4. for så vidt angår spørgsmålet om emballagens udformning har sø- og handelsretten i overensstemmelse med ef-domstolens praksis, hvorefter kommercielle fordele ikke udgør objektiv nødvendighed, ved dom af 13. marts 2000 (hoechst marion roussel mod orifarm) fastslået, at orifarm ikke måtte anvende emballager, hvorpå der var trykt orifarms eget paraplymærke og figurmærke. tilsvarende må gælde i den foreliggende sag med hensyn til orifarms anvendelse af orifarms særlige kantmarkering, der således indebærer en overtrædelse af varemærkelovens ⌡ 4. - 15 - som følge heraf er fogedforbudet af 22. juni 1999 nedlagt med rette og skal stadfæstes, ligesom den stillede sikkerhed skal frigives. orifarms erstatningskrav er herefter grundløst. orifarms anvendelse af sit dråbelogo og selskabsnavn i logoform på indlægssedlerne til etalpha og daivonex er unødvendig af hensyn til orifarms mulighed for parallelimport. den udgør en erhvervsmæssig brug af løvens varemærker, som krænker løvens rettigheder hertil. den er tillige i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens ⌡ 1, idet anvendelsen af dråbelogoet mv. kan give indtryk af, at produkterne hidrører fra orifarm. den er endvidere vildledende for forbrugerne med hensyn til produkternes oprindelse og indebærer derfor en overtrædelse af markedsføringslovens ⌡ 2. med hensyn til spørgsmålet om orifarms uberettigede brug af løvens varemærker ved eksport til sverige, må det lægges til grund, at produkterne er importeret til danmark af orifarm, og at den retsstridige ompakning og ommærkning af produkterne også er foretaget af orifarm i danmark, hvorefter produkterne er videresendt til sverige, jf. bemærkningerne på de svenske pakninger om, at orifarm ab er importør, mens orifarm er anført som ompakker. orifarm har derfor ved at eksportere de pågældende produkter til sverige handlet i strid med eksportreglen i varemærkelovens ⌡ 4, stk. 3, nr. 3, hvilket skal forbydes. det bestrides, at der er tvivl om rækkevidden af varemærkelovens ⌡ 4, stk. 3, nr. 3, som gennemfører varemærkedirektivets art. 5, stk. 3. litra c. orifarms uberettigede markedsføring og salg af de ompakkede og ommærkede lægemidler har medført en betydelig nedgang i løvens salg af disse produkter. tabet er påført ved, at orifarm har indkøbt produkterne i lande, hvor løvens fortjeneste på salg af produkterne til grossisterne er lavere end i danmark og sverige. ifølge de oversigter, der er fremlagt under sagen, udgør løvens samlede tab på etalpha og daivonex i danmark 277.809 kr. og i sverige 1.401.486 sek. dertil kommer tab som følge af markedsforstyrrelse, der skønsmæssigt for de to mar keder er opgjort til et samlet beløb på 592.000 kr. orifarm er derfor forpligtet til at betale erstatning til løvens, jf. varemærkelovens ⌡ 43, stk. 1. efter samme bestemmelse skal orifarm betale et rimeligt vederlag for uberettiget brug af løvens varemærker. dette vederlagskrav kan på det danske marked opgøres til 130.335 kr. beregnet som en royalty på 15% af apotekets indkøbspris på ialt 868.900 kr. svarende til orifarms omsætning i danmark af de to produkter. på det svenske marked kan vederlaget - 16 - opgøres til et beløb på 210.222 sek beregnet som en 15% royalty af løvens tab på de to produkter på 1.401.486 sek. en royalty på 15% er ikke urimelig eller usædvanlig, idet orifarm uden at yde en selvstændig markedsføringsindsats har fået en fri adgang til markedet. orifarms advokat har gjort gældende, at sagen rejser nogle fortolkningsspørgsmål, som bør forelægges præjudicielt for ef-domstolen. det anføres bl.a., at di- rektivets art. 5, stk. 3, litra c, er uanvendelig på transit af varer. nødvendighedskriteriet skal i forbindelse med ompakning og ommærkning bedømmes i relation til forholdene i bestemmelsesstaten, uanset om importen er sket via en anden medlemsstat, hvor ompakning eller ommærkning har fundet sted. det bestrides, at orifarm har krænket løvens varemærkeret. for så vidt angår etalpha bidrager løvens anvendelse af forskellige varemærker for det samme produkt til en kunstig opdeling af det indre marked. på det tidspunkt, hvor orifarm påbegyndte sin markedsføring af etalpha i marts 1997, var det således objektivt nødvendigt at udskifte det originale varemærke "one-alpha" med varemærket i danmark, idet der var bestemmelser i dansk lovgivning, der hindrede orifarms effektive adgang til markedet ved anvendelsen af "one-alpha". i den forbindelse gøres det gældende, at den såkaldte "g-ord- ning", hvor alene 1,3% af recepterne blev påført et "g", udgjorde en objektiv og ikke en kommerciel hindring, hvilket under støttes af sø- og handelsrettens dom af 13. marts 2000 (hoechst marion roussel mod orifarm). det er alene forholdene på tidspunktet for den første markedsføring, der er afgørende ved bedømmelsen af, om der foreligger objektiv nødvendighed, og nødvendighedsspørgsmålet skal derfor alene bedømmes efter forholdene i marts 1997. også den "omvendte g-ordning", som trådte i kraft den 19. maj 1997, og som fortsat er gældende, udgør en hindring for orifarms effektive adgang til markedet ved anvendelsen af mærket "one-alpha". orifarms emballage udgør i sig selv ikke nogen krænkelse af løvens varemærkeret. orifarms emballager er udformet i overensstemmelse med gældende retspraksis, jf. således dommen i ufr 1999.953 h (bayer ag og bayer danmark a/s mod paranova a/s), hvor den ene part bayer bl.a. havde nedlagt påstand om forbud mod paranova a/s' markedsføring af lægemidlet adalat i paranova a/s' anvendte pakning, der var hvid med et logo i to blå farver. logoet var et stiliseret p for enden af en bredere lyseblå stribe nederst på pakningen. højesteret udtalte bl.a., at den pågældende pakning ikke kunne anses for en "inadækvat præsentation", og at der ikke forelå særlige forhold, som kunne begrunde, at paranova a/s' pakning ikke skulle være - 17 - tilladelig. sø- og handelsrettens dom af 13. marts 2000 i hoechst marion roussel-sagen, som har fundet, at anvendelsen af en tilsvarende emballage krænker varemærkeindehaverens ret, er anket til højesteret. et krav om om anvendelse af neutrale pakninger kan ikke udledes af retspraksis. produkternes omdømme lider således ikke skade, idet det står på pakningerne, at orifarm er ompakkende importør, og at løven er producent. idet orifarms ompakning og ommærkning af etalpha og daivonex ikke krænker løvens va- remærkerettigheder, er fogedforbudet er nedlagt med urette og skal ophæves. som følge heraf skal løven betale erstatning for det tab, som orifarm har lidt herved, jf. påstand 7 og retsplejelovens ⌡ 648, jf. ⌡ 639. dette tab udgør mistet dækningsbidrag på grund af markedsforstyrrelse og udgifter til omlægning af produktionen til ometikettering på ialt 390.000 kr. den stillede sikkerhed skal derfor ikke frigives, før endelig dom foreligger. det bestrides, at orifarms anvendelse af dråbelogo mv. på indlægsedlerne krænker løvens varemærkerettigheder til produkterne eller er vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. der er ikke risiko for forveksling hverken hos apotekerne eller forbrugerne, idet det fremgår af emballagen, at orifarm er ompakker, således at der ikke er tvivl om, at orifarm ikke er producent. indlægssedlen har endvidere ingen markedsføringsmæssig værdi, idet forbrugerne først ser sedlen efter købet. den skete eksport af etalhpa og daivonex indebærer ikke en overtrædelse af eksportreglen i varemærkelovens ⌡ 4 og kan derfor ikke forbydes. varemærkelovens ⌡ 4 finder ikke anven- delse i den foreliggende sag, hvor danmark alene er transitland. orifarm har ved udformningen af sin emballage mv. løbende handlet i overensstemmelse med den skiftende retspraksis på området og har således hverken forsætligt eller uagtsomt krænket løvens varemærkeret. orifarm skal derfor ikke betale vederlag eller erstatning. det gøres gældende, at løven ikke har lidt noget tab, og navnlig foreligger hverken noget afsætningstab eller nogen markedsforstyrrelse. orifarm har tværtimod betalt fuld pris for produkterne. løven har heller ikke påvist årsagssammenhæng mellem et eventuelt tab og orifarms salg, og et tab som følge af parallelimporten som sådan kan ikke kræves erstattet. - 18 - uanset om orifarm har handlet forsætligt eller uagtsomt, er et vederlag i den størrelsesorden, som løven kræver, hverken rimeligt eller sædvanligt. retspraksis anvender ikke royalty- modellen ved fastsættelse af vederlag men foretager en skønsmæssig udmåling heraf. dertil kommer, at orifarm har betalt fuld pris for produkterne i eksportlandet, og løven har af den grund allerede fået en betaling, der langt overstiger det beløb, som løven vil le have fået hos en licenstager. sø- og handelsrettens afgørelse ef-domstolen har i dom af 11. juli 1996 i de forenede sager c-427/93, c-429/-93 og c- 436/93, bristol-myers squibb m.fl., taget stilling til den situation, hvor der med henblik på markedsføring af et medicinalprodukt, som af producenten er bragt i omsætning i én medlemsstat, af en parallelimportør, som køber varen i denne medlemsstat, er foretaget en ompakning af et lægemiddel og genanbringelse af varemærket på det således ompakkede pro- dukt med henblik på markedsføring heraf i en anden medlemsstat. det fremgår af dommen, at varemærkeindehaveren ikke kan modsætte sig en sådan ompakning og genanbringelse af varemærket, hvis det godtgøres, at varemærkeindehaverens brug af varemærkeretten til at modsætte sig markedsføring af de ompakkede produkter under varemærket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. dette er efter dommen navnlig tilfældet, når indehaveren har markedsført samme lægemiddel i forskellige emballager i forskellige medlemsstater, og den ompakning, importøren har foretaget, dels er nødvendig for at markedsføre produktet i importmedlemsstaten, dels er foretaget under sådanne forhold, at den ikke kan berøre produktets originale tilstand (dommens præmis 79, 1. pind). der stilles efter dommen visse krav til angivelse på den nye emballage af, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, og af producentens navn. det ompakkede produkts præsentationsmåde må endvidere ikke være af en sådan karakter, at den kan være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme (dommens præmis 79, 3. - 4. pind). ef-domstolen har endvidere ved dom af 12. oktober 1999 i sag c-379/97, pharmacia & upjohn sa, uddybet denne dom og taget stilling til, om ef-retten er til hinder for en bestemmelse i en national lovgivning om, at en varemærkeindehaver kan modsætte sig, at en parallelimportør af lægemidler udskifter det varemærke, som benyttes i eksportmedlemsstaten, med et andet varemærke, som varemærkeindehaveren benytter ved markedsføring af det samme produkt i importmedlemsstaten. - 19 - generaladvokat f.g. jacobs havde i sit forslag til afgørelse af 19. november 1998 udtalt, at det i den tidligere nævnte dom omtalte nødvendighedskriterium bør finde anvendelse såvel på udskiftning af mærket som på ompakning (punkt 48). hvis en praksis eller regler i im- portmedlemsstaten har den virkning, at importøren ikke kan markedsføre produkterne under brug af det varemærke, der er påført i eksportmedlemsstaten, bør varemærkeindehaveren ikke kunne bruge varemærkeretten til at forhindre importøren i at anbringe det varemærke, som indehaveren bruger for de samme varer i importmedlemsstaten (punkt 49). særlig for så vidt angår lægemidler vil udskiftning af varemærket oftere være nødvendigt for at undgå at skabe usikkerhed i importmedlemsstaten, hvor et identisk lægemiddel typisk forinden er bragt på markedet under et forskelligt varemærke (punkt 50). udskiftningen af varemærket bør betragtes som nødvendig, hvor anvendelsen i importmedlemsstaten af det varemærke, der bruges i eksportmedlemsstaten, ville være egnet til at skabe forvirring blandt forbrugerne og hos andre relevante grupper, såsom apotekere og læger (punkt 51). i sin dom fulgte domstolen dette forslag til afgørelse og udtalte, at der ikke er nogen objektiv forskel mellem på den ene side genanbringelse af det originale varemærke efter ompakning og på den anden side udskiftning af det originale varemærke med et andet, som kan begrunde, at betingelsen i den tidligere nævnte dom om kunstig opdeling af markederne i medlemsstaterne anvendes forskelligt i de to situationer (præmis 37). de nationale domstole skal undersøge, om de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for markedsføringen, gjorde det objektivt nødvendigt at udskifte det originale varemærke med varemærket i importmedlemsstaten med henblik på parallelimportørens markedsføring af den pågældende vare i denne medlemsstat. denne nødvendigheds- betingelse er opfyldt, såfremt forbuddet mod, at impor- tøren udskifter varemærket, i det enkelte tilfælde hindrer hans effek- tive adgang til markedet i importmedlems staten. en sådan situation foreligger, såfremt bestemmelser eller praksis i importmedlemsstaten er til hinder for, at den pågældende vare bringes på markedet i denne stat under det varemærke, som den er forsynet med i eks- portmedlemsstaten (præmis 43). nødvendighedsbetingelsen vil derimod ikke være opfyldt, hvis udskiftningen af mærket udelukkende skyldes, at parallelimportøren søger at opnå en kom- merciel fordel (præmis 44). det følger af de nævnte domme, at det må undersøges, om det efter de omstændigheder, som forelå på tidspunktet for markedsføringen, var objektivt nødvendigt at foretage ompakning med genanbringelse af varemærket eller at foretage udskiftning af det originale varemærke for - 20 - at kunne markedsføre det parallelimporterede produkt i importmedlemsstaten. henvisningen til tidspunktet for markedsføringen må antages at henvise til tidspunktet for hver enkelt markedsføring, således at ændringer i f.eks. de retlige rammer for markedsføringen i importmedlemsstaten løbende skal indgå i vurderingen. det lægges ved sagens afgørelse til grund, at orifarm har importeret "one-alpha" og daivonex fra grækenland og england, henholdsvis italien og frankrig, i de samme pakningsstørrelser som dem, løven anvender ved sin markedsføring af etalpha og daivonex i danmark og sverige. den ompakning, som orifarm har foretaget, har således ikke været nødvendig for at markedsføre disse parallelimporterede produkter i danmark og sverige. det følger herefter af ef-domstolens afgørelse i bristol-myers squibb-dommen, at løven som varemærkeindehaver kan modsætte sig orifarms markedsføring af de ompakkede produkter. i sø- og handelsrettens dom af 13. marts 2000 (hoechst marion roussel mod orifarm) bestod der en varemærkeretlig hindring for, at parallelimportøren i danmark anvendte det originale varemærke rulid, som produktet var markedsført under i eksportmedlemsstaten. der måtte derfor tages stilling til, om parallelimportøren kunne foretage markedsføring i danmark under varemærkeindehaverens danske mærke surlid, eller om parallelimportøren måtte finde et helt tredie mærke for at markedsføre produktet i danmark. i den forbindelse tillagde retten det betydning, at den daværende "g-ordning" gjorde det overordentlig vanskeligt at markedsføre under et andet navn end varemærkeindehaverens danske mærke, surlid, og det blev anset objektivt nødvendigt at anvende dette mærke. i modsætning til, hvad der var tilfældet i den nævnte dom, lægges det i denne sag i overensstemmelse med direktør hans bøgh-sørensens forklaring til grund, at hverken varemærkeretlige eller sundhedsretlige bestemmelser eller praksis var til hinder for, at orifarm allerede fra 1997 markedsførte de parallelimporterede produkter i danmark under det mærke "one-alpha", som de var købt under i grækenland og england, og efter det oplyste ville markedsføring tillige i sverige kunne være foretaget under det originale varemærke. udskiftningen af det originale varemærke skyldtes således udelukkende, at orifarm søgte at opnå en kommerciel fordel ved at markedsføre det parallelimporterede produkt under løvens danske mærke etalpha. det følger herefter af pharmacia & upjohn-dommen, at det ikke var objektivt nødvendigt at ommærke produkterne, og at løven derfor kan modsætte sig orifarms markedsføring af de ovennævnte produkter. - 21 - retten finder endvidere, at orifarms anvendelse af orifarms figurmærke som kantmarkering på emballagen og anvendelsen af orifarms dråbelogo og selskabsnavn i logoform på indlægssedlerne til etalpha og daivonex sammen med løvens varemærker af de grunde, som løvens advokat har anført, krænker løvens varemærkerettigheder og er i strid med god markedsføringsskik og egnet til at vildlede forbrugerne, jf. markedsføringslovens §§ 1-2. varemærkelovens § 4, stk. 1, forbyder andre, der ikke har varemærkeindehaverens samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, der er identiske med et varemærke, for varer af samme art, og § 4, stk. 3, nr. 3, uddyber denne regel ved at fastslå, at det er erhvervsmæssig brug at importere eller eksportere varerne under det pågældende mærke. bestemmelsen gennemfører art. 5, stk. 1 og stk. 3, litra c, i rådets første direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (89/104/ef). de spørgsmål, som orifarms advokat har begæret forelagt for ef-domstolen, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den nævnte bestemmelse i varemærkedirektivet (sammenholdt med ef-traktatens art. 28-30) skal fortolkes således, at en varemærkeindehaver kan modsætte sig, at en parallelimportør, der har foretaget ompakning og ommærkning, videreeksporterer den ompakkede og ommærkede vare til en anden medlemsstat, og om det nødvendighedskriterium, som er fastlagt i de ovenfor nævnte domme, skal bedømmes i relation til den ene eller den anden medlemsstat. såvel importmedlemsstaten (danmark) som videreeksportmedlemsstaten (sverige) er medlemmer af fællesskabet. de nævnte bestemmelser i varemærkedirektivet er i begge lande gennemført ved national lovgivning, der efter ef- domstolens praksis skal fortolkes i lyset af direktivets og traktatens bestemmelser, således at det hermed tilsigtede formål opnås, og begge landes domstole er forpligtet til at følge de anvisninger, som fremgår af de ovenfor nævnte domme fra ef-domstolen. forelæggelse for ef-domstolen af de spørgsmål, som orifarms advokat ønsker, er herefter kun relevant, hvis ompakning eller ommærkning er objektivt nødvendig enten i importmedlemsstaten (danmark) eller i videreeksportmedlemsstaten (sverige). idet ompakning eller ommærkning som fastslået ovenfor ikke har været objektivt nødvendig for at markedsføre produkterne hverken i importmedlemsstaten eller i videreeksportmedlemsstaten, er spørgsmålene irrelevante for sagen, og forelæggelse for ef-domstolen bør derfor afskæres som hypotetisk. - 22 - løvens påstande 1 og 3-5 tages herefter til følge, og løven frifindes for orifarms selvstændige påstand 7. med hensyn til løvens påstande 2 og 6 bemærkes, at krænkelserne af løvens varemærker må tilregnes orifarm som forsætlige eller uagtsomme. orifarm skal derfor betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen af varemærket samt erstatning for den yderligere skade, som kræn- kelsen måtte have medført. idet der ikke i det oplyste er grundlag for nærmere at fastslå markedsforstyrrelsens omfang, fastsætter retten ud fra et samlet skøn vederlaget og erstat- ningen, herunder for markedsforstyrrelse, til et samlet beløb på 500.000 kr. for så vidt angår det danske marked, henholdsvis 1,5 mio. (danske) kr. for så vidt angår det svenske marked. thi kendes for ret: orifarm skal anerkende at være uberettiget til at importere, markedsføre og sælge parallelimporterede lægemidler, der af orifarm eller på dennes foranledning ompakkes - i pakninger ommærket med varemærket etalpha, - i 30 g og 100 g i tuber og yderpakninger, hvorpå varemærket daivonex er genanbragt og forsynet med orifarms kantmarkering. det forbud, som fogedretten i odense har nedlagt den 22. juni 1999, stadfæstes, og den stillede sikkerhed skal frigives. det forbydes orifarm at markedsføre daivonex og etal- pha/one-alpha under anvendelse af indlægssedler med angivelse af orifarms logo i form af en dråbe og med fremhævet selskabsnavn i logoform. det forbydes orifarm at eksportere parallelimporterede lægemidler, der af orifarm eller på dennes foranledning ompakkes - i pakninger ommærket med varemærket etalpha, - 23 - - i 30 g og 100 g i tuber og yderpakninger, hvorpå varemærket daivonex er genanbragt og forsynet med orifarms kantmarkering. orifarm a/s skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 500.000 kr. med tillæg af procsrente fra den 5. juli 1999, til betaling sker, og 1,5 mio. kr. med tillæg af procesrente fra den 20. marts 2000, til betaling sker, og 200.000 kr. i sagsomkostninger til løvens kemiske fabrik produktionsaktieselskab. allan suhrke elmer. uffe thustrup (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.