sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

1. juli 2001 blev af retten i sagen s-0017-99 thurøbund yacht- og kutterværft a/s (advokat finn hansen) mod øernes gensidige søforsikring (advokat bent nielsen) afsagt sålydende d o m: denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, øernes gensi- dige søforsikring, er forpligtet til - enten som kaskoforsikrer eller på andet grundlag - at betale sagsøgeren, thurøbund yacht- og kutterværfts, restkrav for havariarbejde udført på forsikringstager, svend aage jørgensens, sandpram, eller sagsøger er forpligtet at tilbagebetale allerede modtagne beløb på grund af urigtige oplysninger fra forsikringstager. påstande: sagsøger, thurøbund yacht- og kutterværft a/s, har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte tilpligtes at betale kr. 690.783,74 tillæg af rente 1,29 % pr. måned fra - 2 - den
2. februar
3. subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at betale kr. 242.035,00 med tillæg af rente 1,29 % pr. måned fra
4. februar 1999, og at anerkende at være forpligtet til at betale et yderligere beløb samt renter af dette beløb med 1,29 % pr. måned fra
5. februar 1999, til betaling sker, for reparationsarbejder udført af sagsøger på m.s. jette saj i perioden
6. juli 1998 til og med
7. januar 1999 i henhold til opgørelse udført af dispachør, i hvilken opgørelse rederiarbejder ikke skal medtages. dispachør skal udmeldes senest 14 dage efter ankefristens udløb. den principale påstand svarer til sagsøgers samlede resttilgodehavende incl. rederiarbejder, hvorimod beløbet i den subsidiære påstand dækker restbetaling, såfremt det antages, at forsikringsselskabet alene er pligtig at betale i alt kr. 700.000,
8. sagsøgte, øernes gensidige søforsikring har nedlagt påstand principalt frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af kr. 242.035,00 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, den
9. november 1999, mest subsidiært påstand svarende til sagsøgers subsidiære påstand, men alene med procesrente fra sagens anlæg den
10. november 1999, samt selvstændig påstand om, at sagsøger tilpligtes at betale kr. 457.965,00 med tillæg af procesrente fra den
11. december
12. den selvstændige påstand udgør det beløb, sagsøgte har udbetalt a conto til sagsøger. overfor sagsøgtes selvstændige påstand har thurøbund yacht- og kutterværft påstået frifindelse. sagens omstændigheder: sandprammen m.s jette saj, der ejedes af saj interprise ved nu afdøde reder svend aage - 3 - jørgensen, kæntrede
13. juli 1998 i forbindelse med arbejde ved storebæltsbroen. m.s. jette saj var forsikret hos øernes gensidige søforsik- ring, men rederen havde opsagt forsikringen den
14. juni 1998 til udløb den
15. september
16. havariet anmeldtes til forsikringsselskabet, og den
17. august 1998 afholdtes et møde mellem forsikringsselskabet, skibets ejer, dennes bror skibsfører hans jørgensen, søfartsstyrelsens opklaringsenhed og skibskonsulent niels mosberg. på baggrund af oplysninger fremkommet under mødet udarbejdede forsikringsselskabet et overslag over omkostningerne til udbedring af havariskaderne, der blev anslået til kr. 3.000.
18. på mødet forklarede skibsfører hans jørgensen, der oplyste at være skibsfører på ulykkestidspunktet, i overensstemmelse med en af ham den
19. juli 1998 udarbejdet rapport, hvorledes kæntringen var foregået. det viste sig senere, at forklaringen var opdigtet, idet hans jørgensen ikke havde været skibsfører den pågældende dag. søfartsstyrelsens opklaringsenhed havde skønnet, at det ikke var nødvendigt med afholdelse af søforklaring, når omstændigheder ved ulykken kunne klarlægges under mødet den
20. august
21. på øernes gensidige søforsikrings anmodning udarbejdede thurøbund yacht- og kutterværft den
22. august 1998 et overslag over de forventede omkostninger ved reparation af m.s jette saj, hvilket beløb sig til kr. 735.000 excl. moms. thurøbund yacht- og kutterværft påbegyndte herefter arbejdet. den
23. august 1998 udstedte thurøbund yacht- og kutterværft første faktura vedrørende assistance ved oprydning efter havari på kr. 57.965,
24. fakturaen udstedtes til øernes gensidige søforsikring, der imidlertid meddelte sagsøger den
25. september 1998, at alle fakturaer skulle udste des til saj interprise, samt at det den
26. august 1998 fremsendte overslag skulle specificeres. thurøbund yacht- og kutterværft udarbejdede specifikation, dateret den
27. september 1998, hvori der er sket en opsplitning af overslaget i timeforbrug og materialeforbrug på henholdsvis kr. 385.000 og kr. 305.285 excl. moms. - 4 - thurøbund yacht- og kutterværft fremsendte kopi af fakturaerne, stilet til saj interprise, til øernes gensidige søforsikring. det fremgår af fakturaerne, hvilket arbejde der er udført, og alle fakturaer er accepteret ved reders underskrift. betalingsbetingelserne er anført som 8 dage netto, og ved betaling efter forfaldsdag beregnes 1,29 % pr. påbegyndt måned. følgende fakturaer fremsendtes: faktura nr. 10933 af 30/9 1998 kr. 400.225,34 faktura nr. 10935 af 30/9 1998 kr. 57.965,00 faktura nr. 11028 af 25/11 1998 kr. 244.527,80 faktura nr. 11076 af 10/12 1998 kr. 262.652,27 faktura nr. 11119 af 21/12 1998 kr. 151.225,32 faktura nr. 11245 af 28/1 1999 kr. 32.153,01 øernes gensidige søforsikring udbetalte følgende a conto beløb: den
28. oktober 1998 kr. 57.965,00 den
29. november 1998 kr. 100.000,00 den
30. december 1998 kr. 300.000,00 den
31. oktober 1998 underskrev reder følgende transporterklæring, udfærdiget af sagsøgers advokat: "undertegnede, svend arne jørgensen, boende nyborgvej 440 a, 5700 svendborg, transporterer herved til thurøbund yacht- og kutterværft a/s, gambøtvej 25, thurø, 5700 svendborg mit krav på forsikringssum hos øernes gensidige søforsikring, havnegade 6, postboks 7, 4780 stege (policenr. .......) vedrørende forsikringsdækket arbejde udført af thurøbund yacht- og kutterværft a/s på m/s "jette saj" af svendborg ifølge havari 1997/98, nr. 21, omfang ca. kr. 700.000,
32. jeg forpligter mig til at holde thurøbund yacht- og kutterværft a/s, gambøtvej 25, thurø, 5700 svendborg skadesløs i enhver henseende, hvis fordringen, eller en del af den, ikke vil blive betalt af øernes gensidige søforsikring. ..." transporterklæringen fremsendtes til øernes gensidige søforsikring, og den returneredes til - 5 - sagsøgers advokat ved skrivelse af den
33. november 1998 med følgende påtegning: "foreningen har modtaget meddelelse om ovennævnte transport. 4780 stege, den 12.11.1998 ole h. jørgensen, forretningsfører." parterne er enige om, at de anførte datoer på både fremsendelsesskrivelse og påtegning retteligt skulle være oktober
34. i december 1998 kom der nye og modstridende oplysninger frem om, hvem der havde været fører af m.s. jette saj på ulykkestidspunktet, hvorfor opklaringsenheden ved skrivelse af
35. december 1998 begærede søforklaring, der afholdtes ved retten i svendborg den
36. januar
37. ved skrivelse af
38. december 1998 meddelte øernes gensidige søforsikring sagsøgers advokat, at de endnu ikke ville fremsende den modtagne transporterklæring lydende på ialt kr. 1.200.000, idet de havde anmodet thurøbund yacht- og kutterværft om en redegørelse for overskridelsen af det den
39. august 1998 udarbejdede overslag. den
40. januar 1999 fremsendte søfartsstyrelsens opklaringsenhed meddelelse om afholdelse af søforklaring til øernes gensidige søforsikring. af skrivelsen fremgår bl.a.: "årsagen til begæringen om søforklaring er, at opklaringsenheden ikke finder skibets sejlads og besætningens sammensætning den
41. juli 1998 fra 0700 til og med forliset kl. ca. 16.00 tilstrækkeligt belyst". den
42. januar 1999 afsejlede m.s. jette saj fra svendborg. af retsbogen for søforklaring afholdt den
43. januar 1999 fremgår bl.a.: "... som vidne mødte skibsfører hans jørgensen, der blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. vidnet erklærede sig villig hertil og forklarede, at han har været ansat hos - 6 - saj interprise i ca. 15 år, først som ubefaren matros og siden ca. 1990 som skibsfører, idet vidnet da havde bestået kystskippereksamen. vidnet bekræftede, at det er ham, som har udfærdiget og underskrevet rapport om forliset den
44. juli 1998, hvoraf det fremgår, at vidnet var fører af fartøjet. dette er imidlertid ikke korrekt, idet vidnet ikke var ombord på jette saj den nævnte dag. vidnet afholdt da sommerferie, som strakte sig over 9 dage. ... vidnet er bekendt med, at besætningen den omhandlede dag bestod af per olsen og brian frydenlund og at det var per olsen, som førte fartøjet. han formoder, at dette skete efter aftale med rederen svend arne jørgensen. vidnet udfærdigede rapporten efter de oplysninger, han fik fra per olsen og brian frydenlund, og dette skete efter aftale med svend arne jørgensen. ... som vidne mødte per olsen, der blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. vidnet indvilligede i at afgive forklaring og oplyste, at han har været ansat hos saj interprise i ca. 6 år. vidnet er uddannet tømrer og dykker og har herudover duelighedsbevis i sejlads. han er ikke mere i besiddelse af beviset, som gik tabt ved kæntringen. vidnet forklarede, at besætningen på jette saj den
45. juli 1998 bestod af ham selv og brian frydenlund. det var vidnet, som førte skibet, selvom han var bekendt med, at han ikke lovligt kunne være fører. brian var med som bedstemand. vidnet ved ikke, om brian har duelighedsbevis. de mødte på arbejde ca. kl. 07.00 og riggede fartøjet til og sejlede herefter ud fra korsør havn til den daværende halsskov arbejdshavn. her fik de lastet sten fra en gummiged og sejlede disse ud til en af bropillerne på østbroen. det var den næstsidste pille inden den østlige ankerklods, hvor man var i færd med at anlægge en ø omkring pillen. vidnet og brian modtog instruktioner fra firmaet per årslef, som havde en flåde liggende ved øen og foretog selve anlægsarbejdet på land. det tog et par timer at laste fartøjet, sejle stenene ud, læsse dem af og sejle tilbage til halsskov igen. vidnet mener, at de nåede at tage 3 eller 4 ture. efter den sidste tur skulle de samle nogle sten op fra bunden, som med bølger og strøm var ført væk fra øen. stenene lå øst for den bropille, de havde arbejdet ved. vidnet opholdt sig under arbejdet i skibets styrehus, mens brian betjente kranen fra kranførerhuset. arbejdet tog 30-40 minutter, og vidnet mener, at de fik en last på 80-85 m². lasten adskilte sig fra de sten, de tidligere havde sejlet ud, ved at være en "våd last", som er tungere end de sten, de havde med fra land. da de var færdige med at samle stenene op, bakkede vidnet skibet op mod den nordøstlige ende af øen. det var tanken at gå tæt på øen med skibets stævn, og herefter læsse stenene af på øen. da han skulle dreje skibet styrbord for at komme op mod øen, krængede det imidlertid hurtigt over - 7 - mod styrbords side og kæntrede. skibet stod ikke på grunden under kæntringen. vidnet vurderer, at der var 5-6 meter vand under stævnen og op til 8 meter ved agterenden. kranen stod ret ud fra stævnen og blev ikke manøvreret, da kæntringen fandt sted. støttebenene havde været løftet helt op under bakningen, og vidnet mener, at brian nok som refleks forsøgte at sænke benene, da kæntringen fandt sted. det skete dog meget overraskende, og det hele gik hurtigt. vidnet og brian havde mulighed for at radiokommunikere indbyrdes, og de kunne også kommunikere med per årslefs folk og andre, som befandt sig i området. bakningen havde fundet sted med fuld motorkraft, d.v.s. 1600-1700 omdrejninger. da vidnet havde bakket tilstrækkeligt langt tilbage, satte han motoren på frem, ca. 1000-1200 omdrejninger. skibet var hverken i drift frem eller tilbage, da kæntringen fandt sted. for at dreje skibet satte vidnet propellen ud i 30’ styrbord, således at stævnen kunne dreje styrbord. dette skulle give maksimal drejeeffekt. vidnet mener ikke, at strømforholdene havde indflydelse på kæntringen. strømmen var svag på kæntringstidspunktet. vidnet har før manøvreret med fartøjet under meget vanskeligere forhold, uden at det gav anledning til nogen problemer. den eneste fornuftige forklaring, vidnet kan give på kæntringen, er derfor den ombygning, der have fundet sted ca. 2 måneder forinden, hvorved støttebenene var blevet gjort længere. vidnet forklarede om lastforholdene, at der var 80-90 cm fra lastens overkant til lugekarmens overkant. lasten var som nævnt "våd", og vidnet skønner, at halvdelen var sand og halvdelen var sten. stenene var i varierende størrelse fra ca. 10 til ca. 35 cm. vidnet forklarede videre, at han har været fast fører af skibet gennem de sidste ca. 4 år før kæntringen. det var svend arne jørgensen, som havde ønsket, at vidnet skulle føre skibet. det havde gennem flere år været på tale, at vidnet skulle gå på navigationsskole, men det var ikke blevet til noget. det duelighedsbevis, vidnet har taget, var som lystsejler i hørsholm i starten af 1980-erne, hvor vidnet var 15-16 år gammel. vidnet er nu 32 år. under sin sejlads med jette saj har han ikke på noget tidspunkt kendt til fartøjets stabilitetsoplysninger. heller ikke efter kæntringen har det være muligt at få oplysningerne frem. om støttebenene forklarede vidnet, at det efter kæntringen blev konstateret, at de var sænket 80 cm. ... som vidne mødte brian frydenlund, der blev gjort bekendt med, at han ikke pålægges pligt til at udtale sig, men erklærede sig villig hertil. vidnet forklarede, at han har været ansat ved rederiet ialt ca. 6 år, og i sidste omgang ca. 3 år. han er uddannet mekaniker og har ingen - 8 - sømandsmæssig uddannelse. han har således heller ikke duelighedsbevis i motorpasning. han var ikke bekendt med, at han ikke opfyldte kravene til at kunne fungere som bedstemand. besætningen havde gennem 1-1½ år bestået af per olsen og vidnet selv. per fungerede som skibsfører, og det var vidnet helt tryg ved. hans egen opgave var at passe gravemaskinen. den
46. juli sejlede de et antal ture mellem halsskov og en af bropillerne, hvor de læssede sten af. da dette arbejde var afsluttet ud på eftermiddagen, begyndte de at samle sten op fra bunden. vidnet og per olsen var i indbyrdes kontakt via vhf-radio. det var vidnet, som sænkede skibets støtteben og herefter samlede stenene op fra bunden med grabben. arbejdet med at samle sten op tog ½-1 time. stenene var af varierende størrelse, og der fulgte også sand og vand med. vidnet skønner lasten til 80-90 m². lastens overkant stod ½-1 m fra lugekarmens overkant. vidnet bemærkede, at der stod vand oven på lasten, som kunne skvulpe efter skibets bevægelser. da vidnet var færdig med at samle sten, løftede han støttebenene helt op i topposition og kørte gravearmen frem, således at grabben stod ret ud for stævnen. vidnet husker ikke, om der var fribord, da de var færdige med at laste sten. det var per olsen, som styrede selve skibets manøvrer, og han bakkede tilbage fra den position, hvor stenene var samlet op. efter bakningen blev der påbegyndt en drejning for at få skibets stævn ind mod øen, og motoren blev sat på frem. vidnet mener, at skibet var begyndt at bevæge sig fremad. på et tidspunkt trak skibet skævt mod styrbord, anslået ca. 10’, og skibet holdt sig i denne position en kort tid. vidnet mener, at denne krængning skyldtes, at skibet havde ramt grunden. han husker dog ikke, om han mærkede noget tegn på dette. han mener, at per olsen over radioen gav ham ordre til at sænke støttebenene, og han satte også dette i gang, men skibet krængede nu hurtigt over mod styrbord. det gik alt for hurtigt til, at støttebenene kunne have nogen effekt. vidnet mener ikke, at de blev sænket mere end ½-1 meter. gravemaskinens førerhus havde dør i bagbords side, og vidnet kravlede ud af denne dør. vidnet mener, at kæntringen stod på over 1-2 minutter. dørene til apteringen holdes normalt lukket under sejlads. vidnet så dog ikke, om de var lukkede under kæntringen. vidnet hørte ikke tegn på, at lasten forskubbede sig, inden kæntringen for alvor tog fart, men dette behøver han ikke nødvendigvis at have kunnet høre i sin position i kranstyrehuset. ... som vidne mødte skibsreder svend arne jørgensen, der blev gjort bekendt med, at han ikke pålægges at udtale under vidneansvar. vidnet indvilligede i at afgive forklaring og oplyste, at han er indehaver af saj interprise. vidnet er 46 år gammel og har duelighedsbevis i sejlads og maskinmestereksamen. vidnet kender jette saj's bemandingsfastsættelse og var også vidende om, at bemandingen den
47. juli 1998 ikke opfyldte kravene. skibet havde i et par år sejlet med to bemandinger, hvoraf den ene var per olsen og brian frydenlund. den øvrige del - 9 - af tiden var bemandingen kim christensen, som er uddannet skibsfører, og kjeld rasmussen som bedstemand. vidnet er ikke sikker på, at kjeld rasmussen havde det krævede duelighedsbevis. vidnet forklarede supplerende, at de to besætninger skiftevis sejlede med skibet en uge ad gangen. jette saj udførte opgaver i såvel danmark som nordtyskland. der fandtes stabilitetsoplysninger ombord på skibet. vidnet har ikke selv instrueret per olsen i bru- gen af dem, men han formoder, at kim christensen har gjort det. per har i hvert fald støttet sig en del til kim vedrørende sit arbejde. per olsen var blevet oplært i manøvrering af skibet, mens han i en periode på et par år sejlede sammen med vidnets bror hans jørgensen. per olsen havde vist gode evner som skibsfører, og vidnet havde derfor foreslået ham at gå på navigationsskole. dette havde per imidlertid ikke økonomiske muligheder for. vidnet valgte derfor at se gennem fingre med hans manglende eksamen, og der har da heller aldrig været problemer med per olsens sejlads. det er korrekt, at jette sajs støtteben blev forlænget ca. 1½ meter, og dette fandt vistnok sted ca. 1 måned før kæntringen. arbejdet blev udført af rederiet selv. der blev ikke foretaget nye stabilitetsberegninger efter forlængelsen, men hans jørgensen foretog sammen med per olsen nogle prøvemanøvreringer. vidnet fik at vide, at det var gået godt. i forbindelse med bjergning af skibet efter kæntringen blev det konstateret, at støttebenene var sænket ½-1 meter. om årsagen til at der blev udarbejdet en urigtig rapport lige efter forliset, forklarede vidnet, at det skete i panik. han frygtede, at forsikringsselskabet ville afslå at dække skaden, hvis det kom frem, at besætningen ikke opfyldte bemandingsfastsættelsen. dette skal ses i sammenhæng med, at vidnet noget forinden havde opsagt forsikringen for at flytte til et andet selskab. forsikringen var dog fortsat i kraft. ..." den
48. februar 1999 fremsendte thurøbund yacht- og kutterværft ved telefax redegørelse over overskridelsen af overslaget til øernes gensidige søforsikring. redegørelsen er godkendt af reder. den
49. marts 1999 returnerede øernes gensidige søforsikring udateret transporterklæring, hvorved der meddeles transport for yderligere 500.000 kr. transporten, der har samme ordlyd som den tidligere, er underskrevet af reder. øernes gensidige søforsikring har intet noteret på erklæringen. ved skrivelse af
50. juli 1999 meddelte øernes gensidige søforsikring thurøbund yacht- og kutterværft, at bestyrelsen efter det under søforklaringen den
51. januar 1999 fremkomne har vurderet, at der ikke er dækning under policen, hvorfor der ikke vil blive udbetalt yderligere - 10 - beløb til dækning af reparationen. det toges samtidig forbehold for, at allerede erlagte a conto udbetalinger vil blive krævet tilbagebetalt. den
52. maj 2000 afgav søfartsstyrelsens opklaringsenheds søulykkesrapport, hvoraf fremgår bl.a.: ".... kæntringen: ... opklaringsenheden mener, at følgende forhold kan have haft indflydelse på hændelsesforløbet: 1.forringet stabilitet som følge af støttebenenes forlængelse og forøgede godstykkelse. 2.vægten af lasten og det deraf følgende fribord. 3.gravemaskinenarmens stilling om styrbord. 4.skruens stilling 30’ om styrbord med maskinen gående frem. skibet har ikke ror, men drejes ved at dreje skruen. 5.kraftpåvirkning som følge af bundberøring i den fase, hvor skibet bakker og glider fri af grunden. 6.kraftpåvirkning som følge af bundberøring i den fase, hvor skibet går frem for at lægge stævnen op med øen. ... opklaringsenheden mener, at kæntringen skyldtes en kombination af flere af de ovennævnte forhold. den forringede stabilitet, som følge af ombygningen, har efter opklaringsenhedens mening haft væsentlig betydning, og dette forhold har sandsynligvis sammen med et eller flere af de andre nævnte forhold ført til kæntringen. der skulle efter ombygningen have været udarbejdet nye stabilitetskonditioner, ligesom - 11 - føreren skulle have været gjort bekendt med disse. da der ikke blev udarbejdet stabilitetsberegninger efter ombygningen, vides det ikke, om skibet opfyldte gældende stabilitetskriterier. bemanding: jette saj's besætningsfastsættelse er, når den daglige sejltid ikke overstiger 14 timer, hvilket var tilfældet den pågældende dag, 1 fører og 1 bedstemand. føreren var ikke i besiddelse af sønæringsbevis til at føre jette saj. ... føreren havde ikke kendskab til stabilitetsoplysninger for jette saj. han havde heller ikke modtaget uddannelse i skibes stabilitet. hans muligheder for at forstå eller fortolke skibets kondition ud fra et fagligt skøn har formentligt været stærkt begrænsede. efter opklaringsenhedens opfattelse, kan førerens manglende uddannelse i stabilitet for skibe og manglende viden om jette saj's stabilitetsforhold have bidraget til, at kæntringen indtraf. bedstemanden var ikke i besiddelse af sønæringsbevis til at mønstre som bedstemand på jette saj. han havde ingen sømandsmæssig uddannelse.
53. konklusion efter opklaringsenhedens opfattelse var årsagen til kæn tringen, at skibets stabilitet efter den seneste forlængelse af støttebenene var væsentlig forringet, kombineret med et sandsynligt lille fribord som følge af den ombordværende "våde last". det kan ikke helt udelukkes, at gravemaskinens aktuelle stilling i forlisøjeblikket har udgjort en medvirkende faktor til kæntringen. efter ombygningen, dvs. ændringen af støttebenene, blev der ikke udarbejdet nye stabilitetsberegninger. dette har betydet, at de skibsførere, der har ført skibet efter ombygningen, ikke har haft adgang til nødvendig information om skibets stabilitet. - 12 - rederiet skulle have sørget for, at der altid var en foreskreven bemanding, når skibet var under sejlads eller i arbejde. skibsføreren skulle have sikret sig, at de nødvendige oplysninger om stabilitet forelå om bord. han skulle have været i besiddelse af den krævede uddannelse og sønæringsbevis, der ville have gjort ham i stand til fagligt at vurdere skibets stabilitet." vedtægter og policebetingelser for øernes gensidige søforsikring, tiltrådt henholdsvis den
54. februar 1998 og den
55. februar 1997 af selskabets bestyrelse, er fremlagt under sagen. bestyrelsen bestod bl.a. af forsikringstageren reder svend aage jørgensen, niels henriksen, hans groth, og foreningens forretningsfører er ole h. jørgensen. følgende fremgår af policebetingelsernes ⌡ 24, ⌡ 25 og ⌡ 26: "... godkendelse af skibsfører. § 24 hvor andet ikke er anført i medlemsbeviset, føres et skib under foreningens risiko af den, der er anmeldt som medlem af foreningen med skibet. såfremt et medlem måtte ønske en anden til at føre skibet, skal en sådan godkendes af styrelsen ved almindelig stemmeflerhed. i sygdomstilfælde kan havariekspert og forretningsfører i fællesskab foretage godkendelsen, som snarest skal meddeles til styrelsen, for at denne eventuelt kan gøre indsigelse. undtaget ansvar. §
56. .... skulle noget medlem efter styrelsens skøn have gjort sig skyldig i bedrageriske handlinger, usande forklaringer, grov uagtsomhed eller sejlads i beruset tilstand, kan vedkommende udelukkes af foreningen. ethvert krav på el ler rettighed som medlem af foreningen mistes herved, og styrelsen bedømmer, om forseelsen er af en sådan art, at vedkommende bør overgives til rettens forfølgelse. - 13 - meddelelsespligt i havaritilfælde. §
57. såfremt et skib lider havari af nogen art, anmoder om fremmed assistance eller beskadiger trediemands gods, skal underretning omgående gives havarieksperten eller i dennes fravær forretningsføreren for at indhente forholdsordrer. såfremt telefoni forefindes, skal sådan anvendes eller om muligt telefoneres fra et andet skib, hvis forbindelse med et sådant kan opnås. skriftlig rapport om uheldet indsendes senest 5 dage efter til havariekspert eller forretningsfører. disse kan træffe beslutning om, på hvilket tidspunkt eventuelle skader skal udbedres og har ret til at anvise stedet for reparationens afholdelse. havarieksperten træffer afgørelse om, hvorvidt skaden skal besigtiges, forinden videre sejlads finder sted. ..." følgende fremgår af vedtægternes ⌡ 10: "forretningsfører og havariekspert. §
58. ... overfor tredjemand forpligtes foreningen i havarisager af havarieksperten og forretningsføreren, og i alle øvrige forhold af forretningsføreren og formanden, dog med undtagelse af optagelse i foreningen af nye medlemmer og skibe, hvortil der i henhold til policebetingelsernes § 16 kræves godkendelse af majoriteten af styrelsen. selskabet tegnes tillige af den samlede styrelse. i alle vigtige tilfælde, f.eks. ved havariers opgørelse, er forretningsføreren, når tid dertil gives, pligtig til enten skriftligt at forhandle med eller tilkalde styrelsesmedlemmer, der mulig måtte - 14 - være tilstede. under alle omstændigheder er det en pligt for forretningsføreren så vidt muligt at gøre styrelsen bekendt med, når der er sager af vigtighed at forhandle. ethvert medlem af styrelsen er derfor pligtig at underrette forretningsføreren om sin hjemkomst. forretningsføreren udsender hvert eller efter hans skøn hvert andet år en fortegnelse over de i foreningen indtegnede skibe." forklaringer: bjerne sørensen har forklaret, at han er direktør og medejer af thurøbund yacht- og kutterværft, hvor der er ca. 20 ansatte. værftet beskæftiger sig i hovedsagen med lystfartøjer, men har dog også erfaring med handelsskibe. rederen, svend arne jørgensen, kontaktede ham med henblik på reparation af m.s. jette saj og oplyste, at der var forsikringsdækning for skaderne. prisen på arbejdet drøftedes ikke, arbejdet skulle blot igangsættes, hvilket det blev i juli måned. umiddelbart efter påbegyndelsen af reparationsarbejdet talte han med ole jørgensen, der oplyste, at skaden var forsikringsdækket. denne oplysning var vigtig, idet han vidste fra tidligere arbejder, at rederen var sen til at betale. han fremsendte et overslag over omkostningerne ved arbejdet til ole jørgensen. overslaget, der var beregnet på grundlag af oplysninger om materialeleverancen og opmåling af ski- bet, blev på ole jørgensens anmodning opsplittet i time- og materialeforbrug. det viste sig senere, at opmålingen af skibet var fejlagtig, da den var foretaget under vanskelige forhold, bl.a. fordi skibet var i dok hos en konkurrent, og prisen på reparationen blev derfor større, end overslaget angav. thurøbund yacht- og kutterværft blev iøvrigt anmodet om at udføre merarbejde, og ole jørgensen blev telefonisk underrettet herom. ole jørgensen reagerede ikke på det fremsendte overslag, men besigtigede skibet flere gange, mens det var under reparation. han blev lovet betaling for både rederiarbejde og merarbejde, idet ole jørgensen ville modregne for rederiarbejdet i den del af forsikringen, der skulle udbe- - 15 - tales til rederen for det havariarbejde, som blev udført af rederens egne folk. den første faktura blev udstedt til øernes gensidige søforsikring, da han mente, at det var forsikringsselskabet, de arbejdede for, men på ole jørgensens anmodning udstedtes ny faktura stilet til rederen, hvorefter kopi heraf blev frem sendt til forsikringsselskabet. der blev ikke fra forsikringsselskabets side gjort indvendinger mod de fremsendte fakturaers udvisende. bestyrelsesmedlem hans groth kom på sagsøgers kontor og oplyste på egen foranledning, at der ikke var problemer med forsikringsdækningen. transportdokumenterne blev udarbejdet som en ekstra sikkerhed for kravets betaling. han ved ikke, hvorfor der blev indført en passus i dokumenterne om, at rederen ville holde værftet skadesløs, såfremt fordringen eller en del af denne ikke blev betalt af forsikringsselskabet. han ved ej heller, hvorfor transporterklæringerne kun dækker forsikringsdækket arbejde, idet ole jørgensen tillige havde lovet betaling for ikke-forsikringsdækket arbejde. han fandt ikke anledning til at reagere over skrivelsen af
59. november 1998 fra forsikringsselskabet, hvori det er anført, at "eventuel erstatning...skal udbetales til repara- tøren", idet ole jørgensen havde garanteret, at der var dækning. først efter, at skibet var afsejlet, fik han oplysning fra forsikringsselskabet om, at der kunne være problemer med udbetalingen af forsikringssummen, idet der nu var indkaldt til afgivelse af søforklaring. det var første gang, at ole jørgensen tog forbehold om dækning og meddelte, at der ikke ville blive udbetalt yderligere, før forholdene var afklaret. de havde overvejet at udøve tilbageholdsret i skibet, inden dette var fuldstændig færdigt, men på baggrund af oplysningerne fra forsikringsselskabet om dækning fandt de det ikke nødvendigt. værftet har før udøvet tilbageholdsret i skibe, også selv om værftet anvender en kommunal kaj. tilbageholdsretten kan bl.a. gennemføres ved at undlade at montere vitale dele fx. rat eller undlade at færdiggøre reparationen. ole jørgensen har forklaret, at han blev forretningsfører for øernes gensidige søforsikring i
60. selskabet trådte i solvent likvidation den
61. april
62. - 16 - rederen sven arne jørgensen var bestyrelsesmedlem i forsikringsselskabet, hvor de havde et godt indtryk af ham, hvorfor forsikringsselskabet ikke havde betænkeligheder ved at lade rederiet stå for en del af havariarbejdet. denne del af havariarbejdet, som bestod i stålarbejder, beløb sig til mellem 300.000 og 400.000 kr. 14 dage efter ulykken talte han telefonisk med indehaveren af svendborg bugserrederi, niels henriksen, som oplyste, at en sømand, der have været med til at bjerge m.s. jette saj, hav- de fortalt ham, at det var "store per" fra sjælland, der havde ført skibet og ikke hans jørgensen som oplyst af rederen. den
63. august 1998 besigtigede havarieksperten skibet, og vidnet havde herefter en privat samtale med sven arne jørgensen, hvorunder vidnet foreholdt denne de oplysninger, han havde modtaget om skibsføreren på havaritidspunktet. sven arne jørgensen fastholdt, at det var hans jørgensen der havde været skibsfører. den
64. august 1998 deltog han i møde i svendborg med bl.a. søfartsstyrelsens opklaringsenhed, skibskonsulent niels mosberg, sven arne jørgensen og hans jørgensen. på mødet forklarede hans jørgensen meget detaljeret om forliset. han var nu overbevist om, at rygtet om en anden skibsfører ikke kunne være sandt, men alligevel kontaktede han igen niels henriksen, som gav ham telefonnummeret på den sømand, som havde startet rygtet. sømanden, fritz dalgaard, benægtede nu at have sagt, at en anden end hans jørgensen havde været skibsfører. herefter foretog han ikke yderligere undersøgelser af sagen, og han blev først opmærksom på problemet igen, da han modtog meddelelsen om afholdelse af søforklaring. meddelelsen var fremsendt til forsikringsselskabets tidligere havariekspert, der omadresserede brevet, som vidnet derfor først modtog den
65. januar
66. forsikringsselskabet havde i dagene op til den
67. januar 1999 generalforsamling, hvor bestyrelsen bl.a. besigtigede m.s. jette saj. der var stor aktivitet på skibet, og reparatørerne forventede, at det ville blive klar til afsejling den
68. januar
69. efter modtagelsen af skrivelsen fra søfartsstyrelsen om afholdelse af søforklaring spurgte han omkring den
70. januar 1999 svend arne jørgensen, om denne have givet korrekte op- - 17 - lysninger til forsikringsselskabet. svend arne jørgensen oplyste nu, at det faktisk havde været per olsen, som var skibsfører under forliset, men han mente ikke, at bemandingen havde nogen betydning for forsikringsselskabet. forsikringsselskabet skal godkende skibsføreren, og der var 3 godkendte skibsfører i rederiet, hans jørgensen, gert christensen og peter nielsen. vidnet overværede søforklaringen, og han blev chokeret over at høre, at støttebenene på m.s. jette saj var blevet forlænget, uden der var foretaget nye stabilitetsmålinger. efter søforklaringen kontaktede han igen svend arne jørgensen og oplyste, at sagen ville blive sat i bero, indtil de juridiske konsekvenser var klarlagt. svend arne jørgensens daværende advokat anmodede om, at sagen blev sat i bero, indtil en anden sag var afgjort i sø- og handelsretten. dommen blev afsagt i april 1999, men advokaten ønskede at afvente søfartsstyrelsens endelige konklusion, hvilket han indvilligede i. på et møde i forsikringsselskabets bestyrelse i sommeren 1999 blev det besluttet at meddele rederen svend arne jørgensen og reparatørerne, at der ikke var forsikringsdækning, og at forsikrings- selskabet tog forbehold for tilbagesøgning af allerede erlagte a conto beløb. han kontaktede også reparatørerne telefonisk på et tidspunkt mellem den
71. og
72. januar 1999, hvor han oplyste, at der kunne blive problemer med udbetaling af forsikringssummen, og at sagsøgte ville afvente søforklaringen, men han kontaktede dem ikke efter afholdelse af søforklaring og viderebragte ikke de nye oplysninger, der var kommet frem. det er ikke forsikringsselskabet, der har indgået aftale med thurøbund yacht- og kutterværft, med derimod rederen, der har aftalt, hvilke arbejder der skulle udføres. vidnet har kun givet udtryk for, at sagsøgte ville betale havariarbejder, men ikke rederiarbejder, da det sidste ikke var muligt i følge forsikringsbetingelserne. han kunne ikke forpligte selskabet ud over, hvad forsikringsbetingelserne gav mulighed for. han havde en aftale med svend arne jørgensen om, at de efter arbejdets udførelse skulle lave en opgørelse over det samlede rederi- og havariarbejde. svend arne jørgensen fik også selv a conto udbetalinger, efterhånden som han fremsendte fakturaer på det havariarbejde, som rederiet selv havde udført. bestyrelsen holdt løbende møder i efteråret, og svend arne jørgensen forklarede her, hvor - 18 - langt arbejdet var nået. ud fra disse forklaringer blev der udbetalt penge fra reassurandøren, hvorefter der blev udbetalt a conto beløb til reparatørerne. indtil den
73. januar 1999 var bestyrelsen ikke i tvivl om, at der var dækning under policen, og da reparatørerne tidligere havde haft problemer med betaling fra svend arne jørgensen, bekræftede forsikringsselskabet, at reparatørerne kunne få transport i forsikringssummen. men det var en bekræftelse, der var givet ud fra de oplysninger, de havde på daværende tidspunkt. det var den konstruktive ændring af skibet, der bevirkede, at forsikringsselskabet ikke fandt, at betingelserne for udbetaling af erstatning var tilstede. niels henriksen har forklaret, at han sad i øernes gensidige søforsikrings bestyrelse i juli
74. efter havariet blev han kontaktet af fritz dalgaard, der på daværende tidspunkt var skibsfører på m.s. helle saj, men nu søgte andet arbejde, idet han følte sig utryg på grund af ulykken med m.s. jette saj. det var kendt, at m.s. jette saj på grund af dets opbygning havde ringe stabilitet, men forlængelsen af støttebenene blev ikke nævnt. fritz dalgaard op lyste, at det var per olsen og ikke hans jørgensen, der havde været skibsfører på m.s. jette saj under havariet. han videregav oplysningerne herom til ole jørgensen, som foretog yderligere undersøgelser af sagen, men oplysningerne blev afkræftet. som bestyrelsesmedlem deltog han i bestyrelsesmøder, efter at søforklaringen var afholdt. det blev på disse møder drøftet, hvorvidt der var dækning under policen, men han kan ikke huske, at sagen skulle afvente en dom vedrørende et andet skib. hans groth har forklaret, at han er bestyrelsesmedlem i øernes gensidige søforsikring. medio august 1998 opsøgte han thurøbund yacht- og kutterværft, idet svend arne jørgensen ikke kunne få nogen til at reparere skibet, da reparatørerne var urolige for deres penge. han oplyste overfor bjerne sørensen, at forsikringsselskabet havde besluttet at betale de udgifter, som de var forpligtet til. han var blevet bedt om at berolige reparatørerne, og herved gav han dem en sikkerhed for betaling, således at reparationsarbejdet kunne påbegyndes. båden skulle jo ud at tjene penge. bjerne sørensen spurgte om 100 % betaling, men det kunne han ikke love ham. han havde hørt rygtet om, at skibsføreren havde været en anden end hans jørgensen, men afviste det på grund af hans jørgensen detaljerede forklaring. - 19 - kaj larsen har forklaret, at han er direktør i petersen & sørensen, som har udført snedkerarbejder på skibet. han ejer tillige 75 % af thurøbund yacht- og kutterværft. han har arbejdet for svend arne jørgensen, siden de startede, men de sidste par år var der store problemer med betalingen. han har arbejdet for sagsøgte de sidste 25 år og indgået masser af mundtlige aftaler uden problemer. han ville sikre sig, at der var dækning under forsikringen, inden han påbegyndte reparationsarbejdet, og ole jørgensen bekræftede da også både mundtligt og skriftligt, at der var dækning for havariarbejderne. den skriftlige bekræftelse er ikke fremlagt under sagen. han ville aldrig have påbegyndt arbejdet, hvis han ikke havde sikkerhed for betaling. da skibet var færdigt, overvejede de ikke at udøve tilbageholdsret for tilgodehavender, der ikke allerede var dækket af a conto udbetalingerne, idet ole jørgensen havde indestået for betalingen. det havde været muligt at udøve tilbageholdsret i skibet, idet skibet henlå ved et kajanlæg, som de betragtede som deres, da de bl.a. havde faste installationer på kajen. det var reder, der betalte havneleje, men reparatøren kunne blot fjerne en vital del fra motoren, hvorefter skibet ikke ville kunne afsejle. han kan ikke huske om skrivelsen af
75. juli 1999, hvori forsikringsselskabet oplyser, at der ikke er dækning, tillige er fremsendt til ham, men på dette tidspunkt var alle arbejder udført. procedure: thurøbund yacht- og kutterværft har anført, at ole jørgen- sen afgav et løfte om forsikringsdækning, og da det var vigtigt for thurøbund yacht- og kutterværft at have sikker- hed for betalingen, var dette løfte afgørende for, at reparationerne på m.s. jette saj blev udført. ole jørgensen har forklaret, at baseret på de oplysninger forsikringsselskabet havde i efteråret 1998, bekræftede han, at der var forsikringsdækning. hans groth har ligeledes forklaret, at han på reders og forsikringstagers opfordring henvendte - 20 - sig til thurøbund yacht- og kutterværft for at bekræfte, at der var forsikringsdækning for havariarbejdet. thurøbund yacht- og kutter værft havde derfor grund til at tro, at der var indgået en gyldig aftale om forsikringsdækning, idet hverken ole jørgensen eller hans groth tog forbehold. det var øernes gensidige søforsikring, der udbad sig tilbud fra thurøbund yacht- og kutterværft, og tilbudet blev ac cepteret uden forbehold, bortset fra prisen. det fremgår af policevilkårene, at forsikringsselskabet kan bestemme, hvor og af hvem reparationen skal foretages, hvilket forsikringsselskabet netop har gjort i denne sag ved at henvende sig direkte til reparatøren. da der ikke er blevet aftalt en fast pris, skal øernes gensidige søforsikring betale efter regning også henset til, at der alene er indsigelser overfor, hvilke beløb der skal henføres til henholdsvis rederiarbejde og havariarbejde, samt at thurøbund yacht- og kutterværft under hele reparationsarbejdet har holdt øernes gensidige søforsikring orienteret om arbejdets udførelse og omfang. det var samtidig aftalt med ole jørgensen, at også rederiarbejdet var dækket, idet sagsøgte ville modregne beløbet i havariarbejde udført af rederiet. ole jørgensen har dog benægtet dette, men omstændighederne i øvrigt tilsiger, at der har været en sådan aftale. øernes gensidige søforsikring har løbende afregnet a conto uden forbehold og har herved handlet i overensstemmelse med den indgåede aftale. såfremt løftet måtte være ugyldigt på grund af bristende forudsætninger, er øernes gensidige søforsikring nærmest til at bære risikoen herfor, idet øernes gensidige søforsikring mod betaling netop har påtaget sig risikoen for skaderne. såfremt retten er af den opfattelse, at øernes gensidige søforsikring ikke har afgivet et løfte, gøres det gældende, at øernes gensidige søforsikring er forpligtet til at dække forsikringstagers krav i forbindelse med ulykken, idet transporthaver - thurøbund yacht - og kutterværft - er berettiget til at modtage betaling i samme omfang som rederiet. i forsikringspolicens ⌡ 25 er der gjort udtømmende op med, hvilke forhold der er undtaget fra forsikringsdækning, hvorfor forsikringsselskabet herved har fraveget den deklaratoriske regel i forsikringsaftalelovens ⌡
76. - 21 - det afgørende er, om der er udvist grov uagtsomhed i forsikringsretlig forstand, hvilket efter forsikringsretlig praksis er et langt snævere begreb end i erstatningsretlig forstand. det fremgår af både søforklaringen samt af søfartsstyrelsens opklaringsenheds rapport, at ulykken må tilskrives et sammenfald af uheldige omstændigheder, herunder at skibet sejlede med fri væskeoverflade i lasten, at skibets kran var i rejst position, hvilket gav et højtliggende tyngdepunkt, at de forlængede støtteben gav et højt tyngdepunkt samt endeligt, at der blev anvendt en meget forceret drejemanøvre, hvor fuld motorkraft agterover blev kombineret med kraftigt rorudsving. det er under sagen kommet frem, at der tillige var bundberøring, hvorfor man ønskede at skubbe sig fri af grunden. det er ikke entydigt fastslået, at det var de forlængede støtteben, der var årsag til ulykken. hertil kommer, at besætningen på m.s. jette saj har ført skibet gennem 4 år uden ulykker, og at de efterfølgende falske forklaringer ikke har haft indflydelse på ulykken. der foreligger derfor ikke grov uagtsomhed, hvorfor forsikringsselskabet er forpligtet til at dække skaden. det er forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at der er handlet groft uagtsomt, og denne bevisbyrde er ikke løftet. såfremt forsikringstager har handlet groft uagtsom, gøres det gældende, at thurøbund yacht- og kutterværft hverken vidste eller burde vide dette. forsikringsselskabets bestyrelse var på et tidligt tidspunkt klar over, at besætningen muligvis havde været anderledes end oplyst af reder. under besiddelse af sådanne oplysninger burde øernes gensidige søforsikring have vi- deregivet disse og burde ikke frem til december måned give transport uden at tage forbehold. thurøbund yacht- og kutterværft havde en berettiget forventning om, at der ikke var problemer med forsikringen, hvorfor det også undlod at udøve tilbageholdsret, da repa- rationerne på skibet var færdigudført. de bekræftelser, der fra forsikringsselskabets bestyrelse er afgivet overfor thurøbund yacht- og kutterværft, er dispositive erklæringer, der har fremkaldt beslutningen om at iværksætte reparationen. det bevirker, at forsikringsselskabet har handlet ansvarspådragende. forsikringsselskabet modtog underretning om afholdelse af søforklaring senest den
77. januar - 22 -
78. en hurtig underretning til thurøbund yacht - og kutterværft ville have medført, at det kunne have udøvet tilbageholdsret i medfør af sølovens ⌡ 54, da værftet havde tilstrækkelig besiddelsesret over skibet på trods af, at skibet lå ved en kommunal kaj og havde rådigheden over skibet, hvorfor det kunne forhindre, at skibet afsejlede fra kajen. thurøbund yacht- og kutterværft har lidt et tab, som ikke vil blive dækket i forsikringstagers bo. om renten gøres det gældende, at renten er aftalt mellem parterne, idet den til stadighed har fremgået af fakturaerne, som både forsikringstager og forsikringsselskab har modtaget. til støtte for frifindelsespåstanden anføres, at thurøbund yacht- og kutterværft har modtaget a conto beløbene i god tro og på ingen måde har haft grund til at betvivle udbetalingernes rigtighed, samt at forsikringsselskabet først meget sent har krævet beløbene tilbagebetalt. øernes gensidige søforsikring har gjort gældende, at der ikke er indgået nogen aftale mellem forsikringsselskabet og thurøbund yacht- og kutterværft. forsikringsselskabet har noteret en transport, men thurøbund yacht- og kutterværft får ikke herved bedre ret, end forsikringstageren havde jf. gældsbrevslovens ⌡
79. risikoen for, at der ikke er dækning, overføres ikke til forsikringsselskabet ved en transport, hvilket ville være tilfældet med en garanti. forsikringsselskabet har ikke afgivet en sådan garanti, men blot tilkendegivet overfor thurøbund yacht- og kutterværft, at der ville være dækning under forsikringen ud fra de oplysninger, forsikringsselska bet var i besiddelse af. det forhold, at der løbende er udbetalt a conto beløb, og at sagsøgte har foretaget besigtigelse af skibet, ændrer ikke herved. thurøbund yacht- og kutterværft har haft professionel rådgivning ved udarbejdelsen af transporterklæringen, og der er tillige indsat en passus om skadesløs transport, hvilket ville være unødvendigt, såfremt forsikringsselskabet havde afgivet et løfte. dette viser, at der kun er tale om en transport. det er thurøbund yacht- og kutterværft, der har bevisbyrden for, at der skulle være aftalt andet end, hvad der fremgår af det skriftlige materiale, hvorefter foreningen alene har noteret, - 23 - at en eventuel erstatning skal udbetales til reparatøren. en bevisbyrde om anden aftale er ikke løftet. såfremt retten måtte finde, at der er afgivet et løfte, er dette bortfaldet på grund af bristende forudsætninger, idet risikoen herfor ikke kan pålægges forsikringsselskabet. forsikringsselskabet har ikke nogen pligt til ved notering af en transport at oplyse om eventuelle indsigelser. de rygter, der på et tidspunkt efter havariet verserede, blev undersøgt grundigt af ole jørgensen, som nåede til den konklusion, at skibet havde sejlet med den besætning, som reder havde oplyst. først den
80. januar 1999 ved modtagelsen af oplysning om afholdelse af søforklaring havde forsikringsselskabet anledning til at revurdere sagen, men på dette tidspunkt var reparationsarbejderne allerede udført. efter søforklaringen var afholdt, overvejede forsikringsselskabet, hvorvidt bemandingen havde betydning for forsikringens dækning. forsikringsselskabet fandt, at det var de forlængede støtteben med den deraf formindskede stabilitet, der havde bevirket ulykken, og at der var handlet groft uagtsomt, hvorfor forsikringssummen ikke kunne udbetales. thurøbund yacht-og kutterværft har ikke haft mulighed for at udøve tilbageholdsret, da værftet på intet tidspunkt har været i besiddelse af skibet, som lå ved kommunal kaj, og idet andre reparatører tillige udførte arbejde på skibet. såfremt det antages, at thurøbund yacht- og kutterværft havde mulighed for udøvelse af tilbageholdsret, burde de allerede have gjort det, netop fordi kun havariarbejdet var dækket af forsikringen. forsikringstager er ikke berettiget til dækning under forsikringen, idet skibets besætning ikke havde de fornødne teoretiske kvalifikationer, samt fordi skibets støtteben var forlænget. havde skibsføreren haft de fornødne teoretiske kvalifikationer, ville han have indset, at skibet under hensyn til lasten skulle manøvreres forsigtigt. grov uagtsomhed er et velkendt forsikringsretligt begreb jf. forsikringsaftalelovens ⌡ 18, og forsikringsselskabet har ikke udtømmende gjort op med, hvornår der foreligger grov uagtsomhed i forsikringsbetingelsernes ⌡
81. der er utvivlsomt handlet groft uagtsomt fra forsikringstagers side, hvorfor der ikke er dækning under forsikringen. om renter anføres, at der ikke mellem forsikringsselskabet og thurøbund yacht- og - 24 - kutterværft er aftalt en bestemt rente, og at forsikringsselskabet ikke bliver forpligtet af en eventuel aftale herom indgået mellem forsikringstager og reparatør. forsikringsselskabet har ikke udvist retsfortabende passivitet, idet dette på et tidligt tidspunkt meddelte thurøbund yacht- og kutterværft, at man på baggrund af de nye oplysninger ville revurdere situationen, hvorfor alle udbetalinger i mellemtiden ville blive indstillet. om allerede erlagte a conto betalinger anføres, at reparatøren i medfør af gældsbrevslovens ⌡ 27 er forpligtet til at tilbagebetale disse, idet forsikringstager har begået bedrageri overfor forsikringsselskabet, hvorfor beløbene kan kræves tilbagebetalt. også i medfør af reglerne om condictio indebiti må pengene tilbagebetales, idet der ikke i denne sag foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre et andet resultat. rettens begrundelse og resultat: efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at arbejdet på m.s. jette saj ikke var blevet påbegyndt, såfremt sagsøger ikke havde sikkerhed for betaling. gennem samtalerne med forretningsfører ole jørgensen og bestyrelsesmedlem hans groth fik sagsøger tilkendegivelse om, at skaden var dækket af forsikringen. der kan efter forklaringerne ikke lægges til grund, at der fra disse personer skulle være afgivet et ubetinget løfte om betaling ud over, hvad sagsøgte var forpligtet til i henhold til policebetingelserne, og sagsøger ville heller ikke kunne have en berettiget forventning herom. det findes derfor ikke godtgjort, at der skulle være indgået en aftale mellem parterne om reparation af skibet. heller ikke ordlyden i de afgivne transporter støtter, at der var tale om et ubetinget tilsagn om betaling. sagsøgers krav kan ikke støttes på aftale om betaling. i medfør af policebetingelsernes ⌡ 25 mistes ethvert krav mod foreningen, såfremt forsikringstager har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. begrebet grov uagtsomhed i policebetingelserne skal efter rettens opfattelse fortolkes i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens ⌡ 18, stk.
82. af søfartsstyrelsens opklaringsenheds rapport fremgår det, at en række forskellige faktorer var årsag til skibets havari, herunder at der kort forinden var foretaget ændringer af støttebenene - 25 - uden efterfølgende udarbejdelse af stabilitetsberegninger i kombination med, at skibets besætning ikke havde den fornødne uddannelse og efter ombygningen ikke fik adgang til den nødvendige information om skibets stabilitet. da reder ved disse to forhold har handlet groft uagtsomt, er der ikke dækning under den tegnede forsikring, hvorfor rederen ikke har krav på udbetaling af forsikringssummen. da sagsøger ikke efter ordlyden af de foreliggende transporter kan opnå bedre rettigheder, jf. gældsbrevslovens § 27, end rederen havde, har sagsøger ikke krav på en sådan udbetaling. sagsøgte findes ej heller på andet grundlag at være ansvarlig for det af sagsøger lidte tab, idet den telefoniske orientering om, at der var begrundet formodning for, at der ikke var dækning under forsikringspolicen, ikke findes at burde været givet tidligere, og ihvertfald ikke før skibets afsejling den
83. januar 1999, på hvilket tidspunkt en evt. tilbageholdsret ophørte. der findes ej heller at foreligge passivitet i den periode, der gik fra søforklaringens afholdelse den
84. januar 1999 til endelige meddelelse om manglende dækning under policen fra øernes gensidige søforsikring ved skrivelse af
85. juli 1999, og periodens længde har ikke kunnet bevirke, at sagsøger kunne få en begrundet formodning om, at sagsøgte var forpligtet til at betale det resterende beløb. uagtet, at udgangspunktet efter det ovenfor anførte er, at der skal ske tilbagebetaling, finder retten imidlertid, at der er en række ekstraordinære forhold i sagen. reder, som tillige var bestyrelsesmedlem i øernes gensidige søforsikring, havde ingen kreditværdighed, hvilket var baggrunden for bestyrelsesmedlem hans groths henvendelse til thurøbund yacht- og kutterværft omkring betaling af havariarbejdet. som anført ovenfor afgav hans groth ikke et løfte om betaling uanset forsikringsdækning, men dennes henvendelse i kombination med forretningsfører ole jørgensens henvendelse bevirker dog, at thurøbund yacht- og kutterværft kom i begrundet god tro. det må herudover have stået øernes gensidige søforsikring klart, at havariarbejdet ikke ville være blevet påbegyndt uden ole jørgensens og hans groths klare tilkendegivelse om forsikringsdækning herfor. thurøbund yacht- og kutterværft opnår ingen berigelse ved de allerede erlagte betalinger og har indrettet sig herpå, særligt under hensyntagen til at disse blev betalt i perio- den
86. oktober 1998 til
87. december 1998, hvorefter øernes gensidige søforsikring først den
88. juli - 26 - 1999 tog forbehold for tilbagebetaling. hertil kommer, at forsikrings- selskabet er nærmest til at vurdere, hvorvidt havariet var omfattet af forsikringsdækningen eller ej, særligt efter de den
89. januar 1999 afgivne søforklaringer. under disse omstændigheder, herunder at både thurøbund yacht- og kutterværft og øernes gensidige søforsikring er blevet ført bag lyset af reder, skal thurøbund yacht- og kutterværft ikke tilbagebetale allerede erlagte a conto betalinger. t h i k e n d e s f o r r e t: sagsøgte, øernes gensidige søforsikring frifindes. sagsøger, thurøbund yacht- og kutterværft a/s, frifindes for den af sagsøgte nedlagte påstand. hver part bærer egne omkostninger. mette christensen ole gernyx kaj schou (sign.) - 27 - udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den