højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. juli 2017 sag 29/2017 advokat leif nielsen kærer vestre landsrets afgørelse om afvisning af et kæremål i sagen: a (advokat leif nielsen) mod ankestyrelsen (selv) i tidligere instans er afsagt kendelse af vestre landsrets
2. afdeling den
3. september
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og jens kruse mikkelsen. påstande kærende, advokat leif nielsen, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved landsretten. vestre landsret har henholdt sig til den trufne afgørelse. sagsfremstilling advokat leif nielsen blev den
5. august 2016 af retten i sønderborg beskikket for a i en sag om anbringelse af as barn uden for hjemmet. beskikkelsen skete på betingelse af, at advokat leif nielsen frafaldt krav mod statskassen om godtgørelse af rejseudgifter. advokat leif nielsen anmodede byretten om at revurdere beslutningen om rejseforbeholdet. den
6. august 2016 afsagde byretten kendelse om, at anmodningen om ophævelse af rejse- forbeholdet ikke blev taget til følge. - 2 - denne afgørelse påkærede advokat leif nielsen til vestre landsret, der ved kendelse af
7. september 2016 afviste sagen med den begrundelse, at byrettens afgørelse kun kunne kæres med procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 389 a. sådan en tilladelse forelå ikke. anbringender advokat leif nielsen har anført navnlig, at § 389 a ud fra dens ordlyd ikke bør kunne an- vendes i sager om rejseforbehold, da sådanne afgørelser altid først kan træffes, når retssagen er under forberedelse. en manglende mulighed for at kære vil være til væsentlig skade for advokater og disses klienter, idet enten advokaterne eller klienterne da selv skal betale for rejseomkostningerne. en manglende mulighed for at kære udgør i øvrigt en risiko for, at by- retsdommere kan træffe urimelige afgørelser. i denne sag er rejseforbeholdet specielt urime- ligt, da byretten tidligere har tilkendt ham rejseomkostninger. højesterets begrundelse og resultat efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten un- der hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, ikke kæres uden procesbevillingsnævnets tilladelse. afgørelsen om rejseforbehold i forhold til den beskikkede advokat er truffet under sagens forberedelse. højesteret finder, at der hverken i ordlyden af § 389 a eller forarbejderne hertil er holdepunk- ter for, at en afgørelse om rejseforbehold i forhold til en beskikket advokat skulle være undta- get fra den begrænsning i kæreadgangen, der gælder i forhold til afgørelser, der træffes under sagens forberedelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.