Obsah (7)

§ 110§ 87§ 27§ 93§ 143§ 239§ 32

højesterets kendelse afsagt onsdag den 25. april 2018 sag 28/2017 danexpo aps under konkurs kærer afgørelse om hæftelse i konkursbo (advokat andreas kærsgaard mylin) i tidligere instanser er afsagt ke

§ 110

, som honoreres direkte af marginal panthaver, jf.

§ 87

, med den konsekvens, at sikkerhedsstillelsen efter

§ 27

ikke nedsættes med et beløb svarende til vederlaget fra marginalpanthaver til den an- tagede sagkyndige, alternativt bortfalder. sagsfremstilling ved skifteretten i viborgs kendelse af

1. juli 2014 blev danexpo aps taget under kon- - 2 - kursbehandling. advokat andreas kærsgaard mylin blev udpeget som kurator. om sikker- hedsstillelse for omkostningerne ved konkursbehandlingen fremgår følgende af skifterettens kendelse: ”da konkursbegæringen er indgivet af en lønmodtager, kræves ikke sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursbehandlingen, og statskassen hæfter om nødvendigt for disse. formålet med hæftelsen er alene at gøre det muligt for lønmodtageren at få konkursdekret afsagt med henblik på at kunne få sit tilgodehavende udbetalt fra løn- modtagernes garantifond. skifteretten bestemte derfor, at statskassen alene dækker den del af de samlede omkostninger ved konkursbehandlingen, der ikke overstiger de første 30.000 kr., og som ikke dækkes af boets aktiver. såfremt der er virksomhedspant dækker statskassen alene underskud på op til 15.000 kr. på de ovennævnte betingelser.” det er oplyst, at danske bank på dekretdagen havde tinglyst virksomhedspant i da- nexpo aps. den
2. april 2016 sendte kurator bl.a. boopgørelse af
3. april 2016 til skifteretten. boop- gørelsen udviste et underskud på 65.000 kr. kurator anmodede skifteretten om, at under- skuddet skulle dækkes af statskassens sikkerhedsstillelse på 15.000 kr. og af sikkerhedsstil- lelsen fra virksomhedspanthaveren på 50.000 kr. ved brev af
4. maj 2016 til kurator op- lyste skifteretten bl.a. følgende: ”jeg henviser til den begrænsning af statskassens hæftelse, der er medtaget i retsbog af
5. juli 2014, hvorefter statskassen alene hæfter for den del af de samlede omkost- ninger, der ikke overstiger de første 30.000 kr. og som ikke dækkes af boets midler. ved virksomhedspant er beløbet 15.000 kr. da der er aktiver i boet på 56.550,56 kr. er statskassens hæftelse ikke relevant.” ved brev af
6. maj 2016 skrev kurator følgende til skifteretten: ”med henvisning til skifterettens brev af
7. maj 2016 kan jeg oplyse, at de opgjorte aktiver i boregnskabet på dkk 56.550,56 består af honorarbeløb indbetalt til kon- kursboet for kurators bistand til inddrivelse af virksomhedspantsatte debitorer, jf.

§ 87med dkk 56.538,11.

- 3 - en indtægt for boets bistand ved kuratorarbejde er ikke frie midler på en sådan måde, at sikkerhedsstillelse efter

§ 27skal nedsættes, jf.

bl.a.

§ 93, nr.

1. alternativt skulle kurator arbejde gratis for den bobehandling, som ikke har med virksomhedspantsatte aktiver at gøre. statskassens indeståelse med de dkk 15.000 for omkostningerne for den almindeli- ge bobehandling jf. retsbog af
2. juli 2014, jf.

§ 93, nr.

2, skal medtages som sket i boregnskabet og fastholdes skal betales af statskassen. jeg vedhæfter samtidig korrigeret boregnskab, hvor virksomhedspanthavers sikker- hedsstillelse rettelig er medtaget til dkk 50.000, i stedet for angivelsen på dkk 65.000, jf. igen

§ 27

. jeg skal anmode om skifterettens bekræftelse af, at statskassens indeståelse er op- retholdt og i henhold til fremsendte boregnskab.” den 29. juni 2016 afsagde skifteretten kendelse om spørgsmålet. følgende fremgår bl.a. af kendelsen: ”da der ikke i boet er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger, er skifteretten enig i, at boet skal sluttes efter

§ 143

, og der er herefter ikke grundlag for at afvise sagen, herunder udkast til boregnskab. boets resultat er minus 65.000 kr. af retsbogen fra den

1. juli 2014 fremgår det, at statskassen alene hæfter for den del af de samlede omkostninger, der ikke overstiger de første 30.000 kr. og som ikke dækkes af boets midler. ved virksomhedspant er beløbet 15.000 kr. da der efter det oplyste er aktiver i boet for 56.550,56 kr., er statskassens hæftelse ikke aktuel, jf. u2012.2185/1v, og hæftelsen skal derfor udgå af boopgørelsen, som med denne ændring godkendes.” ved kæreskrift af
2. juli 2016 kærede konkursboet kendelsen til vestre landsret, der den
3. oktober 2016 afsagde sålydende kendelse: ”skifteretten har fritaget rekvirenten for at stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling, og statskassen indestår derfor i medfør af

§ 27, stk.

3, jf. stk. l, for omkostningerne ved konkursbehandlingen. skifteretten har begrænset indeståelsen ti1 15.000 kr., da der er virksomhedspant, hvilket må antages at svare til det beløb, som skifteretten ville have afkrævet rekvirenten. - 4 - da danske bank efter det oplyste har tinglyst virksomhedspant, skal banken stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling på 50.000 kr., jf.

§ 27, stk.

4. der er herefter samlet stillet sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling med 65.000 kr. behandlingen af et konkursbo skal som udgangspunkt finansieres af boets midler. i det omfang, der er aktiver i boet, dækkes boets omkostninger således af disse. stats- kassens indeståelse og virksomhedspanthavers sikkerhed dækker dermed alene, i det omfang der ikke er aktiver i boet svarende hertil. efter

§ 27, stk.

4, er virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse subsi- diær i forhold til sikkerhedsstillelse efter

§ 27, stk.

l. ved lov nr. 560 af

1. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant) blev reglerne om virksomhedspanthavers sikkerheds- stillelse indsat i konkursloven. af de specielle bemærkninger til den dagældende § 27, stk. 3 (nu § 27, stk. 4), (l 162, fremsat den
2. april 2005) fremgår bl.a. følgen- de: ”
3. det følger af

§ 27, stk.

2, sidste pkt., at hvis skifteretten af særlige hensyn til skyldneren eller en fordringshaver undlader at kræve sikkerhedsstillelse, betales omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen. sta- tens hæftelse efter § 27, stk. 2, anses som en ”sikkerhedsstillelse efter stk. 2” efter den foreslåede regel i § 27, stk. 3. i denne situation følger det således af den foreslå- ede regel, at virksomhedspanthaverens forpligtelser først vil indtræde, efter at stats- kassen har dækket omkostninger for et beløb, der svarer til det, som skifteretten ellers ville have afkrævet konkursrekvirenten.” det følger således heraf, at virksomhedspanthavers hæftelse først indtræder, i det om- fang boets aktiver og statskassens hæftelse ikke dækker omkostningerne op til de 65.000 kr., som den samlede sikkerhedsstillelse udgør. da indtægten for det arbejde, som kurator har udført for virksomhedspanthaver, skal tilgå boet og indgå som en del af boets aktiver i boopgørelsen, hvilket også er sket i den udarbejdede opgørelse, er der aktiver i boet for 56.550,66 kr. den samlede sik- kerhed udgør 65.000 kr., hvorfor statskassen og virksomhedspanthaver herefter inde- står for et samlet beløb på 8.449,34 kr. da virksomhedspanthavers hæftelse er subsidiær, og statskassens hæftelse udgør 15.000 kr., hæfter statskassen efter det anførte for 8.449,34 kr. i det anførte omfang tager landsretten kurators påstand til følge.” anbringender danexpo aps under konkurs har anført bl.a., at vederlaget ikke er et aktiv i konkursboet - 5 - på en sådan måde, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes eller bortfalde. konkursboets modtagelse af vederlaget bør således ikke anses for at øge boets faktiske aktivmasse, hvil- ket da heller ikke har hjemmel i hverken forarbejder eller lovgivningen. derimod skal vederlaget blot sikre, at de almindelige kreditorer ikke afholder omkostninger, som har været i panthavers interesse. hvis det lægges til grund, at vederlag for boets bistand ved kuratorarbejde medfører, at sikkerhedsstillelse efter

§ 27

skal nedsættes, vil det i praksis kunne ske på bekostning af de almindelige kreditorer, panthavere og/eller boets kurator. nedsættelse af sikkerhedsstillelsen medfører, at kurator skal arbejde gratis for den del af bobehandlingen, som ikke vedrører pantsatte aktiver. såfremt kurator ikke vil arbejde gratis, vil konsekvensen derfor være, at boet sluttes straks i medfør af

§ 143på bekostning af kreditorer uden særlige sikkerhedsrettigheder.

en sådan retsstilling strider imod lovens forarbejder, som netop anfører, at det i forbindelse med f.eks. virk- somhedspant er essentielt, at det sikres, at der er tilstrækkelige midler til at gennemføre en forsvarlig bobehandling. det strider også imod reglerne o m fastsættelsen af kurators salær, jf.

§ 239

. endvidere tilsidesættes grundprincipperne bag

§ 87

, hvorefter konkursbo- ets udgifter vedrørende pantet skal dækkes af pantet, således at de almindelige kredito- rers dividende ikke påvirkes i negativ retning af kurators arbejde for panthaverne. det følger af dødsboskiftelovens § 71, at omkostningsbeløb, der indgår i boet i forbin- delse med en tvangsauktion over fast ejendom, anvendes forlods til betaling af bobesty- rerens arbejde med tvangsauktionen. da der er tale om fuldstændig og væsentlig sam- menfaldende bobehandling som for konkursboer, må principperne i dødsboskiftelovens § 71 finde tilsvarende anvendelse ved konkursboer. retsgrundlag

§ 27, stk.

1, 3, 4 og 6, er sålydende: - 6 - ”§

1. afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. sikkerhedsstillelsen ned- sættes til halvdelen, hvis der tillige kan kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 4 eller 5, medmindre den, der er forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand hertil. har flere begæret konkursen, påhviler forpligtel- sen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes lige. … stk.
2. skifteretten kan fritage for sikkerhedsstillelse efter stk. l, således at statskas- sen indestår for omkostninger ved konkursbehandlingen, hvis l) særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldneren taler for dette eller 2) konkursen er begæret af skyldneren og erhvervs- og selskabsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet. stk.
3. er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af kon- kursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. l... stk.
4. en fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen.”

§ 32, § 87 og § 143 er sålydende: ”§ 32.

konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekre- tet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.” ”§

1. overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter af pantet. kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boets almindelige masse. stk.
2. underskud ved pantets bestyrelse tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen. stk.
3. rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen. stk.
4. reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhåndssalg.” ”§
5. viser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostnin- ger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesam- ling. dette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.” - 7 -

§ 27

om rekvirentens hæftelse for omkostningerne ved boets be- handling blev oprindelig indsat som § 97 ved lov nr. 51 af

1. marts
2. ved lov nr. 266 af
3. juni 1975 blev bestemmelsen ændret og indsat som § 50 b, og ved lov nr. 298 af
4. juni 1977 blev bestemmelsen flyttet til § 27 samtidig med, at det blev tilføjet, at når særlige hensyn til en fordringshaver taler herfor, kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse. i så fald betales omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen. ved lov nr. 384 af
5. juni 1987 blev § 27 ændret, således at også særlige hensyn til skyld- neren kunne medføre, at skifteretten kunne fritage for at stille sikkerhed for omkostninger- ne ved konkursbehandling med den virkning, at disse afholdes endeligt af statskassen. af bemærkningerne til lovforslaget fremgår (folketingstidende 1986-87, tillæg a, lovforslag l 136, sp. 2640): ”til § 1 til nr. 1 ændringen indebærer, at særlige hensyn til skyldneren ligestilles med særlige hensyn til en fordringshaver, således at skyldneren af skifteretten vil kunne fritages for at stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandling af hans bo med den virk- ning, at disse afholdes endeligt af statskassen, dersom boets midler viser sig util- strækkelige. om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 og til be- tænkning nr. 1086/1986 om kuratorsalærer m.v. kapitel 9.” lovforslaget byggede på betænkning nr. 1086/
6. følgende fremgår af betænkningen: ”kapitel
7. reglerne for statskassens betaling af omkostningerne ved konkursbehand- ling. 9.
8. gældende ret efter bestemmelsen i

§ 27, stk.

l, hæfter konkursrekvirenten for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger, såfremt boets midler er util- - 8 - strækkelige hertil. denne hæftelse skal som udgangspunkt berigtiges ved sikkerheds- stillelse, jfr.

§ 27, stk.

2, l. pkt. skifteretten kan dog undlade at kræve sikkerhedsstillelse, og omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, be- tales i så fald af statskassen, jfr. § 27, stk. 2,

1. og
2. pkt., og folketingstidende 1976/77,
3. samling, tillæg a, spalte 382 f, hvoraf det fremgår, at denne mulighed for fritagelse er tænkt benyttet, hvor en lønmodtager begærer konkurs for at få et lønkrav dækket af lønmodtagernes garantifond. skifteretten kan således i almindelighed ik- ke fritage en skyldner for at stille sikkerhed ved indgivelse af begæring om, at hans bo tages under konkursbehandling, men der vil administrativt kunne meddeles skyld- neren fri proces, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt. når det konstateres, at den stillede sikkerhed og de midler, der måtte indgå i boet, ikke kan dække (yderligere) bobehandling, må denne sluttes i medfør af bestemmel- sen i

§ 143. 9.2.

udvalgets overvejelser og forslag. … udvalget finder dog, at hensynet til skyldneren vil kunne tale for, at skyldneren ikke selv skal betale de med konkursbehandling af hans bo forbundne omkostninger i visse af de tilfælde, hvor boets midler er utilstrækkelige hertil. dette kan forekomme vel- begrundet, særligt hvor formålet med indgivelse af konkursbegæringen er at skabe en fristdag med henblik på fastholdelse af en mulighed for omstødelse af foretagne dispositioner eller kreditorforfølgning. udvalget kan derfor anbefale, at konkurslo- vens § 27, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at særlige hensyn til skyldneren ligestilles med særlige hensyn til en fordringshaver, således at skyldneren af skifteretten vil kunne fritages for at stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandling af hans bo med den virkning, at disse afholdes af statskassen, dersom boets midler viser sig utilstrækkelige.” reglen i

§ 27, stk.

4, om sikkerhedsstillelse af en virksomhedspantha- ver, blev indsat som § 27, stk. 3, ved lov nr. 560 af

1. juni
2. følgende fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (folketingstidende 2004-05, til- læg a, lovforslag nr. l 162, s. 7390): ”3.3.
3. konkursretlige spørgsmål indeståelse for udgifter til bobehandling indførelse af en ordning med virksomhedspant vil efter udvalgets opfattelse forment- lig medføre øget risiko for, at insolvente virksomheder ikke vil blive undergivet egentlig behandling, idet der formentlig vil være væsentligt færre frie midler i boerne til at dække omkostningerne herved. - 9 - som det fremgår af betænkningen side 99-102, har udvalget lagt vægt på at udforme en ordning, der sikrer, at der er tilstrækkelige midler til stede med henblik på at dæk- ke omkostningerne ved bobehandlingen af virksomheder, der har pantsat deres akti- ver under den foreslåede ordning med virksomhedspant.

§ 27

indeholder regler med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige midler til at dække udgifterne ved bobehandlingen, jf.

§ 93, nr.

2.

§ 27, stk.

l, fastsætter, at den eller de, der har begæret konkurs (kon- kursrekvirenten), hæfter solidarisk for disse omkostninger, hvis boets midler ikke er tilstrækkelige. hæftelsen er principielt ubegrænset, men vil i praksis være begrænset til rekvirentens sikkerhedsstillelse i medfør af § 27, stk. 2. reglen i

§ 27, stk.

2, går nærmere ud på, at skifteretten kræver sikker- hedsstillelse som betingelse for at afsige konkursdekret. sikkerhedens størrelse fast- sættes af skifteretten under hensyn til boets beskaffenhed efter et skøn over de om- kostninger, der kan påløbe. i praksis kræver skifteretten som regel en sikkerhedsstil- lelse på 20-30.000 kr. med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige midler til at foretage en forsvarlig bobehandling, foreslår udvalget, at virksomhedspanthaveren indestår for omkostnin- gerne hertil, hvis pantsætteren går konkurs. under hensyn til, at den omstændighed, at der er virksomhedspant i skyldnerens aktiver, kan øge antallet og omfanget af de forhold, der sædvanligvis bør undersøges under en bobehandling, bør det beløb, virk- somhedspanthaveren indestår for, formentlig være højere end den indeståelse, der sædvanligvis afkræves konkursrekvirenten, jf. ovenfor. udvalget finder, at beløbet passende kan maksimeres til 50.000 kr. virksomhedspanthaverens hæftelse bør være subsidiær i forhold til konkursrekviren- tens sikkerhedsstillelse efter § 27, stk.

1. udvalget foreslår endvidere, at skifteretten kan afkræve panthaveren sikkerhedsstillelse for beløbet. hæftelsesreglen bør finde anvendelse for panthavere med tinglyst virksomhedspant i skyldnerens aktiver på fristdagen… ved skifterettens fastsættelse af det beløb, konkursrekvirenten skal stille sikkerhed for efter § 27, stk. 2, er det udvalgets opfattelse, at der kan tages hensyn til, om der er tinglyst virksomhedspant i skyldners aktiver. rekvirentens sikkerhedsstillelse vil således passende kunne fastsættes til et lavere beløb, end det er tilfældet i dag, hvis en virksomhedspanthaver ligeledes hæfter for boomkostningerne efter de foreslåede regler i § 27, stk. 3 og 4, medmindre dette lavere beløb i sammenhæng med pantha- verens hæftelse ikke skønnes at være tilstrækkeligt med henblik på at sikre en for- svarlig bobehandling. … der henvises til betænkningen side 191-
2. justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag. - 10 - fastsættelsen af størrelsen af virksomhedspanthaverens hæftelse må på den ene side ske ud fra hensynet til at sikre en i almindelighed forsvarlig behandling af konkurs- boer - der må antages ofte at være mere komplekse som følge af en virksomheds- pantsætning - og på den anden side ud fra hensynet til at sikre, at ordningen også kan være attraktiv ved mindre erhvervslån. justitsministeriet er enig med udvalget i, at en hæftelse på 50.000 kr. efter en samlet vurdering må anses for passende, idet det sam- tidigt bemærkes, at den samlede sikkerhedsstillelse (inklusiv konkursrekvirentens sik- kerhedsstillelse) hermed i praksis vil være dobbelt så stor som i dag, hvor skifteretten som regel fastsætter en sikkerhedsstillelse på 20-30.000 kr.” af de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (folketingstidende 2004-05, tillæg a, lovforslag nr. l 162, s. 7419): ”til nr. 3 (§ 27, stk. 3 og 4) l. forslaget til stk. 3 og 4 indeholder nærmere regler om virksomhedspanthaveres hæftelse og sikkerhedsstillelse for de med konkursbehandlingen forbundne omkost- ninger. reglerne indebærer som supplement til reglerne i

§ 27, stk.

l og 2, at, hvis der på fristdagen er tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, hæfter den eller disse panthavere solidarisk med 50.000 kr. hæftelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen efter § 27, stk. 2. begre- bet ”ejendom” anvendes i konkursloven for skyldnerens aktiver. det følger af

§ 27, stk.

l, at konkursrekvirenten hæfter for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger. hæftelsen er principielt ubegrænset, men vil i praksis være begrænset til det beløb, rekvirenten stiller sikkerhed for i med- før af stk.

1. det følger af denne bestemmelse, at afsigelse af konkursdekret som ud- gangspunkt er betinget af sikkerhedsstillelse for de nævnte omkostninger, medmin- dre disse utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler. den foreslåede nye regel i § 27, stk. 3, l. pkt., indebærer, at virksomhedspanthavere med tinglyst pant på fristdagen hæfter solidarisk med 50.000 kr. det følger endvidere af
2. pkt., at hæftelsen er subsidiær i forhold til rekvirentens sikkerhedsstillelse efter stk.
3. skifteretten kan efter
4. pkt. kræve sikkerhedsstillelse for hæftelsen efter l. pkt. det betyder, at hvis der er behov for sikkerhedsstillelse ud over, hvad der følger af kon- kursrekvirentens sikkerhedsstillelse, kan skifteretten afkræve virksomhedspanthaveren sikkerhedsstillelse på op til 50.000 kr. skifteretten kan kræve den samlede sikker- hedsstillelse efter
5. pkt. hos én af panthaverne, uanset at flere virksomhedspanthave- re hæfter efter stk.
6. ved skifterettens fastsættelse af det beløb, konkursrekvirenten skal stille sikkerhed for efter stk. 2, kan der tages hensyn til, om der er tinglyst virksomhedspant i skyld- ners aktiver. rekvirentens sikkerhedsstillelse vil således kunne fastsættes til et lavere beløb, end det er tilfældet i dag, hvis en virksomhedspanthaver ligeledes hæfter for - 11 - boomkostningerne efter stk. 3 eller 4, medmindre dette lavere beløb i sammenhæng med panthaverens hæftelse ikke skønnes at være tilstrækkeligt med henblik på at sik- re en forsvarlig bobehandling. …
7. det følger af

§ 27, stk.

2, sidste pkt., at hvis skifteretten af særlige hensyn til skyldneren eller en fordringshaver undlader at kræve sikkerhedsstillelse, betales omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen. sta- tens hæftelse efter § 27, stk. 2, anses som en ”sikkerhedsstillelse efter stk. 2” efter den foreslåede regel i § 27, stk.

1. i denne situation følger det således af den foreslå- ede regel, at virksomhedspanthaverens forpligtelser først vil indtræde, efter at stats- kassen har dækket omkostninger for et beløb, der svarer til det, som skifteretten ellers ville have afkrævet konkursrekvirenten.” lovforslaget bygger på betænkning nr. 1459/
2. følgende fremgår af betænkningen bl.a. (s. 93 ff. og s. 191 ff.): ”2.1.
3. virksomhedspant og de provenumæssige konsekvenser for det offentlige udvalget har søgt at udforme forslag til regler, der giver panthaveren en rimelig beskyttelse og tilgodeser dennes interesser, samtidig med at en række andre grundlæggende hensyn varetages. … 2.1.
4. bobehandling en ordning med virksomhedspant vil kunne medføre øget risiko for, at insolvente boer ikke vil blive undergivet egentlig behandling, idet der ikke er frie midler i boerne til at dække omkostningerne herved, jf. herved

§ 143

. på grund af misbrugsfaren (herunder konkursrytteri) og generelt af præventive grunde er det derfor efter udvalgets opfattelse afgørende, at en ordning med virk- somhedspant udformes således, at den i praksis ikke hindrer en forsvarlig bobe- handling. udvalget har således lagt vægt på at udforme en ordning, der sikrer, at der er til- strækkelige midler til stede med henblik på at dække omkostningerne ved bobe- handlingen af virksomheder, der har pantsat deres aktiver i medfør af en ordning med virksomhedspant, der omfatter en virksomheds væsentligste aktivgrupper. … det er derfor udvalgets opfattelse, at der bør søges en løsning med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige midler til at gennemføre en forsvarlig bobehandling, men at en ordning ikke bør gå ud på, at de øvrige kreditorers krav skal dækkes i - 12 - større eller mindre omfang af virksomhedspanthavers provenu ved bortsalg eller tvangsauktion over de virksomhedspantsatte aktiver. udvalget har på den baggrund overvejet, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte en regel om, at virksomhedspanthaveren indestår for de udgifter, der er forbundet med konkursbehandlingen, jf.

§ 93, nr.

2. en sådan regel gælder tilsvarende for konkursrekvirenten i medfør af

§ 27, stk.

l. en mulighed kunne være, at virksomhedspanthaveren indestår for et nærmere fastsat beløb i forhold til boet, men således, at beløbet alene skal dække udgifter til konkurs- behandlingen mv., jf.

§ 93, nr.

2, men ikke tilfalder de øvrige kreditorer efter konkursordenen. denne løsning har den fordel, at det sikres, at der er midler til at dække omkostnin- gerne ved bobehandlingen, uanset om der er aktiver i boet, der ville kunne realiseres, eller ej, og uanset størrelsen af det provenu, der i givet fald ville tilfalde virksomheds- panthaveren ved bortsalg eller tvangsauktion. samtidig har denne løsning den fordel, at en række komplicerede problemstillinger, der ville kunne opstå i praksis i forhold til realisering af det pantsatte, undgås. … 5.

1. konkurs 5.4.l. indeståelse for udgifter til bobehandling … 5.4.1.
2. udvalgets overvejelser som det fremgår..., er udvalget af den opfattelse, at indførelse af en ordning med virksomhedspant vil kunne medføre øget risiko for, at insolvente virksomheder ikke vil blive undergivet egentlig behandling, idet der formentlig vil være væsentligt færre frie midler i boerne til at dække omkostningerne herved, jf. herved

§ 143

. det fremgår endvidere, at udvalget lægger vægt på at udforme en ordning, der sikrer, at der er tilstrækkelige midler til stede med henblik på at dække omkostningerne ved bobehandlingen af virksomheder, der har pantsat deres aktiver i medfør af en ordning med virksomhedspant, der omfatter en virksomheds væsentligste aktivgrupper. endelig fremgår det, at udvalget er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en regel om, at virksomhedspanthaveren indestår for udgifter, der er for- bundet med konkursbehandlingen, jf.

§ 93, nr.

2. en sådan regel gæl- der tilsvarende for konkursrekvirenten i medfør af

§ 27, stk.

l. udvalget har derfor overvejet det nærmere indhold af en regel om, at virksomheds- panthaveren indestår for udgifter til behandling af pantsætterens bo. udvalget har på den baggrund overvejet, om en mulighed kunne være, at virksom- hedspanthaveren indestår for et nærmere fastsat beløb i forhold til boet, men således, - 13 - at beløbet alene skal dække udgifter til konkursbehandlingen mv., jf.

§ 93, nr.

2, men ikke tilfalder de øvrige kreditorer efter konkursordenen. … det er endvidere udvalgets opfattelse, at en regel om panthaverens indeståelse uanset sin nærmere udformning ikke bør erstatte den eksisterende regel om konkursrekviren- tens hæftelse for de omkostninger, der er forbundet med konkursbehandlingen, jf.

§ 27

. i praksis vil en virksomhedspanthaver normalt ikke være til stede ved behandling af konkursbegæringen. det er derfor praktisk, hvis konkursrekvirenten fortsat stiller sik- kerhed efter reglen i

§ 27, stk.

2, således at konkursdekret kan afsiges også i de tilfælde, hvor der ikke er betryggende sikkerhed for, at vedkommende er solvent el. lign. på den baggrund finder udvalget det hensigtsmæssigt, hvis reglen om virksomheds- panthaverens indeståelse udformes som en almindelig regel, hvorefter panthaveren hæfter subsidiært i forhold til konkursrekvirentens sikkerhedsstillelse, men således at denne sikkerhedsstillelse i praksis bør nedsættes i tilfælde, hvor der er en eller flere hæftende virksomhedspanthavere. under hensyn til, at den omstændighed, at der er virksomhedspant i skyldnerens ak- tiver, kan øge antallet og omfanget af de forhold, der sædvanligvis bør undersøges under en bobehandling, bør det beløb, virksomhedspanthaverens indestår for, for- mentlig være højere end den indeståelse, der sædvanligvis afkræves konkursrekviren- ten… udvalget finder, at beløbet passende kan maksimeres til 50.000 kr. udvalget finder således, at en regel som supplement til reglerne i

§ 27, stk.

l og stk. 2, bør indebære, at virksomhedspanthavere hæfter med 50.000 kr. for de omkostninger, der er forbundet med pantsætters konkurs.” ved lov nr. 718 af

1. juni 2010 fik bestemmelsen i § 27 sin nuværende formulering og blev ændret, navnlig således at rekvirenten alene skal hæfte for omkostningerne ved boets behandling med den stillede sikkerhed. lovforslaget bygger på betænkning nr. 1512/2009, hvoraf fremgår bl.a. (side 414): ”er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyld- nerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren efter forslaget til stk. 4 straks efter af- sigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved bo- ets behandling. sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk. l og § 11 a, stk.
2. omfattes flere panthavere af l. pkt., påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi. - 14 - virksomhedspanthaverens sikkerhedsstillelse stilles til sikkerhed for omkostningerne ved boets almindelige behandling og er ikke begrænset til at vedrøre undersøgelser i forhold til virksomhedspantet, omstødeligheden heraf og/eller stillingtagen til eller bi- stand ved afhændelse af de pantsatte aktiver.”

§ 87, stk.

3, blev indsat ved lov nr. 187 af

1. maj
2. i lovforslagets be- mærkninger (folketingstidende 1983-84, tillæg a, lovforslag nr. l10, sp. 634) henvises til betænkning nr. 983/1983, side
3. følgende fremgår af betænkningens side 57: ”under behandlingen af forslaget til konkursloven blev det i et brev af
4. maj 1977 fra advokatrådet til retsudvalget anført, at omkostningerne ved boets realisation navn- lig af fast ejendom helt eller delvis kan udtømme boets almindelige masse, og at panthaverne herved får en ubegrundet fordel, jfr. folketingstidende 1976-77 (
5. sam- ling), tillæg b, sp. 698-
6. rådet foreslog i den forbindelse, at omkostningerne ved realisation af pantsatte aktiver forlods bør afholdes af provenuet ved realisationen, så- ledes at omkostningerne bæres af panthaverne, der får en mindre dækning. advokatrådets forslag blev ikke gennemført i 1977, men udvalget finder, at det bør gennemføres i forbindelse med de nu foreslåede ændringer af konkursloven. udval- get lægger i den forbindelse vægt på, at der under nr. 2 som § 15, stk. 4 og 5, er fore- slået regler, der forbedrer panthavernes retsstilling i forhold til de øvrige kreditorer. det vil efter udvalgets opfattelse efter gennemførelsen af disse regler ikke være rime- ligt at opretholde den gældende ordning, hvorefter omkostningerne ved boets realisa- tion af pantsatte aktiver skal afholdes af boets almindelige masse. i stk. 4 slås det fast, at reglerne i § 87 også finder anvendelse ved boets underhånds- salg af pantsatte aktiver.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om et vederlag fra en panthaver for kurators arbejde med realisation af et virksomhedspant er et sådant aktiv i et konkursbo, at statskassens sikkerhedsstil- lelse for 15.000 kr. og virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse for 50.000 kr. for omkostningerne ved boets behandling, jf.

§ 27, reduceres med dette aktiv.

højesteret finder ligesom landsretten, at vederlaget fra panthaver for kurators arbej- de med realisation af et virksomhedspant er en indtægt i boet og indgår som et aktiv i bomassen. boets aktiver må således i overensstemmelse med boopgørelsen opgøres til 56.550,60 kr. - 15 - højesteret tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af landsretten, at boets un- derskud alene kan dækkes inden for den samlede sikkerhedsstillelse på 65.000 kr. i det omfang boets aktiver ikke dækker omkostningerne op til de 65.000 kr. da stats- kassen hæfter forud for virksomhedspanthaveren, hæfter statskassen herefter for et beløb på 8.449,34 kr. konkursboets mere subsidiære påstand angår en situation, hvor kurator har antaget sagkyndig bistand til administration og salg af pantsatte aktiver. dette er imidlertid ikke sket i den foreliggende sag, og højesteret finder derfor ikke grundlag for at tage stilling til denne påstand, som afvises. højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse og afviser konkursboets mere subsidiære påstand. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes og den mere subsidiære påstand afvises.