højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. april 2011 sag 170/2009 (
2. afdeling) hk/danmark som mandatar for allan neergaard iversen (advokat karen-margrethe schebye) mod skat (kammeradvokaten ved advokat niels banke) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i viborg den
3. maj 2008 og af vestre landsrets
4. afdeling den
5. marts
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: niels grubbe, thomas rørdam, poul dahl jensen, jens peter christensen og henrik waaben. påstande appellanten, hk/danmark som mandatar for allan neergaard iversen, har gentaget sin på- stand. indstævnte, skat, har påstået stadfæstelse. anbringender hk/danmark som mandatar for allan neergaard iversen har navnlig anført, at allan neer- gaard iversens kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen i viby j må anses for at være en tjenesterejse, idet han som udgangspunkt ikke var retligt forpligtet til at udføre denne, men fik en tjenstlig ordre herom. tjenesterejseaftalen udelukker ikke, at kørsel mellem bopæl og ar- bejdsplads, hvis det er et nødvendigt led i ansættelsen, kan karakteriseres som en tjenesterejse. skat overholdt forud for den skete virksomhedsoverdragelse (strukturreformen) ikke gæl- - 2 - dende regler om rettidigt varsel vedrørende væsentlige stillingsforandringer, men bestemte, at overflytningen til viby j skulle træde i kraft straks. herefter blev rejsen mellem bopæl og arbejdssted et nødvendigt led i tjenesten. skat tilbød således også, at kørslen kunne foregå i tjenestetiden. den økonomiske kompensation for forøgede rejseudgifter er ikke en særlig ordning indført specielt for skat. der er tale om anvendelse af et helt almindeligt ansættelsesretligt princip, hvorefter væsentlige stillingsændringer, herunder ændret arbejdssted, alene kan træde i kraft forud for opsigelsesvarslets udløb, hvis der kompenseres herfor såvel tidsmæssigt som øko- nomisk i opsigelsesperioden. han har været berettiget til at antage, at han kunne benytte sin private bil til transporten, idet skat på intet tidspunkt har tilkendegivet andet. han opfyldte tjenesterejseaftalens betingelser for udbetaling af kilometergodtgørelse efter høj sats. det bemærkes herved, at der ikke i hans hidtidige ansættelsesforhold havde været an- vendt skriftlig kørselsbemyndigelse. endvidere var han berettiget til udbetaling efter den høje sats i henhold til den af silkeborg kommune fast anvendte praksis, som udgør en bindende lokalkutyme, stiltiende lokalaftale, ”husaftale” eller tilsvarende. denne lokalaftale/kutyme udgør en integreret del af hans indivi- duelle ansættelsesvilkår og er således en rettighed omfattet af virksomhedsoverdragelseslo- ven. en ændring af hans rettigheder i så henseende vil udgøre en ændring af et væsentligt an- sættelsesvilkår, hvorfor opsigelse heraf alene kan ske direkte over for ham og med hans indi- viduelle opsigelsesvarsel. en sådan opsigelse foreligger ikke, og han har ikke frafaldet sin ret dertil. skat har navnlig anført, at skat ikke er forpligtet til at kompensere allan neergaard iver- sen for kørsel i opsigelsesperioden ud over kilometergodtgørelse efter lav takst. skat har valgt at anvende den takst, der efter aftale med organisationerne dækker udgifterne ved kørsel, og den beslutning er der ikke noget retligt grundlag for at tilsidesætte. spørgsmålet er således, om allan neergaard iversen skal modtage højere kompensation for kørsel, end hvad der ellers antages at udgøre omkostningsdækning. - 3 - der er ikke tale om, at allan neergaard iversen har været pålagt en daglig tjenesterejse efter tjenesterejsereglerne. der er således tale om kørsel mellem hjem og arbejde, som slet ikke er omfattet af tjenesterejseaftalen. at fusionsorganisationen ved en fejl har anvendt udtrykket tjenesterejse i et internt notat, kan allan neergaard iversen ikke støtte ret på, særligt ikke når det direkte i notatet er angivet, at der vil blive honoreret til lav sats. tjenesterejseaftalen giver i øvrigt aldrig nogen et retskrav på kørsel til høj sats. tværtimod opererer aftalen med det klare udgangspunkt, at tjenesterejser i egen bil honoreres efter den lave takst, hvilket understøtter, at kørsel afregnet med den lave takst giver tilstrækkelig dæk- ning. den foreliggende kørsel har haft karakter af et midlertidigt fænomen, der må honoreres med den gængse sats for kørsel, som de faglige organisationer har aftalt, og som må antages at dække udgifter ved kørsel. virksomhedsoverdragelsesloven er ikke relevant for sagen, da de tidligere kommuner ikke har været i en tilsvarende eller sammenlignelig situation. selv hvis virksomhedsoverdragelsesloven skulle være relevant, er der ikke dokumenteret en kutyme for, at der i silkeborg kommune har været betalt kilometergodtgørelse til høj takst for kørsel svarende til allan neergaard iversens kørsel mellem hjem og arbejde. bevisbyrden for, at der foreligger en kutyme, påhviler allan neergaard iversen. bevisbyrden er streng, og det må navnlig kræves, at der er dokumenteret en kutyme inden for præcis den situation, der er tale om. supplerende sagsfremstilling i et notat fra fusionsorganisationen, told- og skattestyrelsen, dateret
7. august 2005 med rettelser af
8. oktober 2005 om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med ændring af arbejdssted hedder det bl.a.: ”følgende former for kompenserende foranstaltninger kan med fordel bringes i anven- delse:
9. mulighed for at medregne den øgede transporttid i arbejdstiden.
10. refusion af den faktiske merudgift til transport; evt. tilbud om fælles bustransport. … - 4 - ad 1: betaling af den øgede transporttid sker ved, at transporttiden medregnes i arbejdstiden i en periode, der svarer til den del af medarbejderens opsigelsesvarsel, der ligger efter fu- sionstidspunktet den
11. november
12. … ad 2: der kan ske kompensation af den faktiske merudgift til transport i forhold til medarbej- derens hidtidige transportudgifter. hvis der anvendes offentlig transport, skal der afle- veres dokumentation for merudgiften hertil. hvis der anvendes egen bil, kan kørsels- godtgørelse ydes med laveste kilometersats. kompensation ydes i så fald for de kørte ekstra kilometre, efter de almindelige regler for kørselsgodtgørelse. formålet er, at medarbejderen stilles, som før den fysiske omplacering. i opsigelsespe- rioden betragtes den del af rejsen til arbejdsstedet, der ligger ud over den sædvanlige rejse, derfor som tjenesterejse.” ved e-mail af
13. december 2005 anmodede en medarbejder ved skat personalekonsulent i silkeborg kommune leif rattenborg bøgedal om at få tilsendt ”retningslinier/kutyme ved silkeborg kommune for udbetaling af kørselsgodtgørelse.” leif rattenborg bøgedal svarede ved e-mail af
14. december 2005 bl.a.: ”vi har jo ikke skrevet særligt meget om kørselsgodtgørelse, så det må bestemt være en kutyme, at vi udbetaler den høje takst ... også selv om der ikke foreligger en skriftlig be- myndigelse fra ansættelsesmyndigheden, som der skal … silkeborg kommune har haft en fast regel om, at der til alle udbetales den høje kilome- tertakst. dog bortset fra længerevarende uddannelse …” forklaringer der er til brug for højesterets sag 105/09, hk/danmark som mandatar for eva jensen m.fl. mod skat, afgivet forklaring af leif rattenborg bøgedal som supplement til den forklaring, han i nærværende sag har afgivet for byret og landsret. leif rattenborg bøgedal har forklaret, at det tilfælde, han til sidst i sin forklaring for lands- retten henviste til, drejede sig om en medarbejder, der boede tæt på amtsgården i århus og efterfølgende skulle arbejde i den nye silkeborg kommune. dette forøgede den pågældendes afstand fra hjem til det nye arbejdssted med mere end 40 kilometer og blev derfor betragtet - 5 - som en væsentlig ændring. ændringen skulle for at få virkning pr.
15. januar varsles i juni må- ned. det nåede man imidlertid ikke, hvorfor ændringen blev varslet i juli. som følge heraf var man nødt til at indgå en konkret aftale med den pågældende medarbejder vedrørende januar. det blev således aftalt, at medarbejderen i januar kunne køre i arbejdstiden og få udbetalt kør- selsgodtgørelse med den lave takst. aftalen blev indgået med medarbejderen personligt. for- mentlig blev den relevante faglige organisation underrettet. han har ikke kendskab til, om man i århus amt havde praksis for at køre til høj takst. når han tidligere har forklaret, at man i den gamle silkeborg kommune altid kørte til høj takst, vedrørte det perioden fra 1986 og frem. det var kun den periode, han havde kendskab til. den høje takst blev anvendt til tjenestekørsel inden for de første 20.000 kilometer. retsgrundlag af tjenesterejseaftalen af
16. juni 2000 som offentliggjort i bilag 1 til finansministeriets cir- kulære nr. 12212 af
17. juni 2000 fremgår bl.a.: ”tjenesterejse. definition §
18. for at der kan tales om en tjenesterejse forudsættes, - at rejsen er et nødvendigt led i tjenesten, og - at den af tjenestestedet godkendes som en tjenesterejse. … tjenesterejsens længde og varighed §
19. en tjenesterejses længde og varighed beregnes normalt med tjenestestedet som start- og slutpunkt. stk.
20. hvis tjenesterejsen har et andet start- og/eller slutpunkt end tjenestestedet (f.eks. bopælen), og det ikke vil være rimeligt for den ansatte eller tjenestestedet, at tjeneste- stedet er start- og slutpunkt, kan det faktiske start- og/eller slutpunkt efter konkret vur- dering anvendes ved beregningen. … bil eller motorcykel §
21. for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel udbetales godtgørelse pr. km efter lav sats. satsen fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. skriftlig kørselsbemyndigelse - 6 - §
22. hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art i privat bil eller på privat motorcykel, kan tjenestestedet udfærdige en skrift- lig kørselsbemyndigelse til den ansatte. bemyndigelsen skal være personlig, og inde- holde en afgrænsning af de rejser, som kan foretages i henhold til denne. stk.
23. for kørsel, der er omfattet af bemyndigelsen, udbetales godtgørelse pr. km efter høj sats, jf. det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære, indtil 20.000 km i et kalenderår … for kørsel ud over 20.000 km udbetales godtgørelse med lav sats.” af personalestyrelsens personaleadministrativ vejledning udskrevet den
24. maj 2008 frem- går bl.a.: ”21.2.
25. hvad er en tjenesterejse? for at der kan være tale om en tjenesterejse, skal rejsen være et nødvendigt led i tjene- sten. vurderingen af, om dette er tilfældet, foretages af tjenestestedet. der opstår ind imellem tvivl om afgrænsningen mellem på den ene side tjenesterejsebe- grebet og på den anden side forflyttelse. en forflyttelse til udlandet kaldes undertiden udsendelse. en ansat udfører normalt sit arbejde på det faste tjenestested. hvis arbejdet skal udføres på et andet sted, foreligger der en tjenesterejse, og reglerne i tjenesterejseaftalen skal anvendes. hvis en ansat får et nyt, fast tjenestested, taler man om forflyttelse. i disse tilfælde skal reglerne om flyttegodtgørelse anvendes, jf. kapitel
26. målet for en tjenesterejse er i det følgende benævnt det midlertidige tjenestested, møde- stedet eller bestemmelsesstedet. … 21.3.5.
27. kilometergodtgørelse gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. den høje sats yder der- udover delvis dækning for de fast udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. for- sikring, ejerafgift m.m. … hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på privat motorcykel. … merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter. … - 7 - den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbin- delse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan be- stride dette, hvis de ikke kørte i privat bil. … det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved ”større omfang” og ”speciel art”. ved afgørelsen skal der lægges vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/eller art, at det kan siges, at den tjenstlige kørsel er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenesteste- det.” højesterets begrundelse og resultat der er enighed mellem parterne om, at ændringen af allan neergaard iversens faste arbejds- sted fra silkeborg til viby j indebar en væsentlig ændring af hans arbejdsforhold. han kunne derfor vælge mellem at betragte sig som opsagt eller fortsætte på de ændrede vilkår. uanset om han accepterede ændringen eller ej, var han imidlertid fra ændringstidspunktet og indtil udløbet af opsigelsesperioden forpligtet til at møde på det nye arbejdssted mod kompensation tidsmæssigt og økonomisk, herunder for forøgede transportudgifter ved kørsel i privat bil. der er endvidere enighed om omfanget af den forlængede transport, som han skal kompenseres økonomisk for. spørgsmålet er herefter, efter hvilken kilometersats kompensationen skal op- gøres. skat har fastsat kompensationen for forøgede transportudgifter efter en takst, der svarer til den lave sats for kørselsgodtgørelse efter tjenesterejseaftalen af
28. juni 2000 §
29. højesteret finder, at denne sats, der er beregnet på grundlag af sædvanlige variable udgifter ved bilkør- sel, herunder udgifter til benzin, slid, vedligeholdelse og kilometerafhængigt værditab, må antages at dække de forøgede transportudgifter ved kørsel i en midlertidig periode i egen bil, som den ansatte i forvejen råder over. spørgsmålet er herefter, om allan neergaard iversen på andet grundlag har et yderligere krav. den kørsel, som allan neergaard iversen i opsigelsesperioden foretog mellem sin bopæl og det nye faste arbejdssted, kan ikke anses for en tjenesterejse efter tjenesterejseaftalen. han har allerede derfor ikke på grundlag af tjenesterejseaftalens regler krav på kørselsgodtgørelse efter den høje sats. det kan ikke føre til et andet resultat, at den øgede transporttid i opsigelsesperi- oden blev indregnet i arbejdstiden. - 8 - det er ikke godtgjort, at der i silkeborg kommune var kutyme for i tilfælde af ændring af fast arbejdssted i opsigelsesperioden at yde kørselsgodtgørelse efter den høje sats. der er ikke oplyst nogen eksempler på en sådan praksis, tværtimod fremgår det af leif rattenborg bøge- dals forklaring, at der i det eneste kendte tilfælde blev ydet godtgørelse efter den lave sats. herefter tiltræder højesteret, at skat er frifundet, og stadfæster derfor dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal hk/danmark som mandatar for allan neergaard iver- sen betale 25.000 kr. til skat. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.