retten i herning

retten i herning udskrift af dombogen dom afsagt den 5. januar 2016 i sag nr. bs 3-105/2014: roy pedersen trehedevej 14, ølstrup 6950 ringkøbing mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps kirkemarken 7 6950 ringkøbing sagens baggrund og parternes påstande denne sag er anlagt den 4. februar 2014. sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, roy pedersen, i medfør af § 6 i lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) og på grundlag af de naboretlige regler om erstatning, når tålegrænsen er overskredet, har krav mod sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, ud over det beløb på 400.000 kr., som taksationsmyndigheden har udmålt efter § 6 i ve- loven, som følge af at sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, har opstillet 22 vindmøller i området. sagen er behandlet i forbindelse med sagerne bs 3-101/2014, bs 3-102/ 2014, bs 3- 103/2014, bs 3-104/2014, bs 3-106/2014, bs 3-107/2014, bs 3-109/2014, bs 3-110/2014, bs 3-111/2014, bs 3-112/2014 og bs 3-145/ 2014, hvor ejerne af andre ejendomme ligeledes har anlagt sag mod nørhede-hjortmose vindudvikling aps med påstand om, at der ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er ydet fuld betaling for værditabet, og at der yderligere kan kræves erstatning efter naboretlige regler. sagsøgeren roy pedersen har nedlagt påstand om, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps, til sagsøgeren skal betale 150.000 kr. med procesrenter fra 4. februar 2014 til betaling sker. sagsøgte nørhede-hjortmose vindudvikling aps har nedlagt påstand om frifindelse. subsidiært har nørhede-hjortmose vindudvikling aps nedlagt påstand om hjemvisning til taksationsmyndigheden. roy pedersen har overfor den subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært at påstanden om hjemvisning af sagen til taksationsmyndigheden ikke tages til følge. oplysningerne i sagen - 2 - nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i området nørhede og hjortmose ultimo 2013 opført 22 vestas vindmøller, der hver er angivet at være 149,90 meter høje. vindmøllerne er opstillet i to parallelle rækker med 11 vindmøller i hver. afstanden mellem møllerne i rækkerne er ca. 350 meter, og afstanden mellem rækkerne er ca. 475 meter. samlet set strækker rækkerne sig over ca. 3,5 km. vindmøllerne er ens i udformning. den 20. november 2012 vedtog ringkøbing-skjern byråd forslag til lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose. lokalplanen gjorde det muligt, at udskifte de eksisterende to vindmøllegrupper med hver tre vindmøller med totalhøjde lige under 100 meter med en samlet kapacitet på 10,5 mw i nørhede og hjortmose, og i stedet opsætte i alt 22 vindmøller i to lige rækker med en totalhøjde på hver af de nye vindmøller på op til 149,90 meter. der blev endvidere mulighed for at opføre et besøgscenter i tilknytning til teknikbygningen på transformatorstationen. for at overholde afstandskrav fra vindmøllerne til naboboliger ved projektet blev der nedlagt 12 boliger. der havde været gennemført to forudgående debatfaser for projektet, den sidste fra 21. december 2011 til 12. januar 2012. forslag til tillæg nr. 14 til kommuneplan 2009-2012, ringkøbing-skjern kommune med tilhørende vvm-redegørelse og miljørapport samt lokalplan nr. 283 for et område til vindmøller ved nørhede til hjortmose var fremlagt i offentlig høring perioden 29. juni 2012 til 6. september 2012. i offentlighedsfasen kom der fra borgerne bemærkninger fra 43 husstande, derudover indsigelser fra en underskriftsindsamling fra 120 husstande, og 10 bemærkninger fra berørte myndigheder og foreninger. af lokalplanen fremgår følgende herom: "konsekvenser af høringer det er byrådets vurdering, at projektet er tilstrækkeligt belyst. byrådet finder herefter ikke, at der i offentlighedsfasen er fremkommet bemærkninger, der medfører behov for at foretage yderligere vurderinger og undersøgelser. ... der er tale om et stort vindmølleprojekt som vil give en væsentlig påvirkning af det omgivende landskab. vindmølleparken vil opleves som markant og dominerende, og i nærzonen vil der være mange steder hvor møllerne fylder størstedelen af synsvinklen. men det vurderes at landskabet har en robusthed der vil kunne rumme et projekt af denne størrelse. vindmølleområdet er placeret i landskabet så det hverken er i konflikt med nationale- eller internationale beskyttelsesinteresser. ..." det er i lokalplanen anført, at det fremgik af vvm-redegørelsen og miljørapporten, at kravene for støj var overholdt ved alle naboer. kommunen krævede i lokalplanen, at der blev foretaget en støjmåling af møllerne ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarede til kravene i støjcirkulæret fra december 2006, senest 3 måneder efter at møllerne var idriftsat. støjmålingerne skulle udføres som beskrevet i støjcirkulæret. kommunen krævede desuden, at der blev opsat skyggestop, så ingen nabobeboelser blev påført skyggekast i mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. ved opsætning af de nye møller ved nørhede til hjortmose blev de seks vindmøller, som var placeret inden for samme rammeområde, taget ned. - 3 - på et kortbilag fra vvm-redegørelsen og miljørapport fra maj 2012 vedrørende "vindmøller ved nørhede til hjortmose" (herefter vvm-redegørelsen) er vindmøllernes beliggenhed indtegnet og møllerne er nummereret m1 til m22. det er ved en linje indtegnet, hvor der er en kilometer i afstand fra møllerne. roy pedersens ejendom ligger indenfor denne en kilometers linje i en afstand af 767 meter fra nærmeste vindmølle, som er m14. af vvm-redegørelsen fremgår følgende: "forord ... i redegørelsen er det påvist, beskrevet og vurderet, hvordan anlægget direkte og indirekte vil påvirke mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse faktorer. de 22 vindmøller vil primært have en stor visuel effekt både i nærområdet og på større afstande sammen med de øvrige vindmøller omkring ringkøbing. desuden vil der være konsekvenser ved de nærmeste naboer med støj og skyggekast. ... 1. indledning ... i område 5 og 7 står der i dag tre vindmøller på hver 1,75 mw med totalhøjde lige under 100 meter. vindmøllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. ved realisering af de nye vindmøller vil de seks eksisterende blive fjernet. ... at totalhøjden til øverste vingespids maksimalt er 149,90 meter skyldes, at rotoren er skråtstillet, og vingen dermed i øverste position bøjet bagud. ... de rekreative interesser i form af landskabs- og naturrelaterede oplevelser i nærzonen vil blive væsentlig påvirket og forandret af vindmøllerne. det er specielt på grund af anlæggets udstrækning, at de vil være dominerende i nærzonen. dette vil især være i området omkring trehedevej og ølstrup bæk, hvor landskabsoplevelsen vil blive totalt forandret, da der er kort afstand til vindmøllerne. ... metode for visualisering ... fotografierne er taget i perioden november 2011 til marts 2012. ... 5 miljøkonsekvenser ved naboer ... 5.1 visuel påvirkning afstande til naboboliger inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man i dag 51 boliger i det åbne land. tolv af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektet. det drejer sig om herningvej 117, hjortmosevej 4, 7, 9, lervangvej 3, 5, 6, 7, 11 samt trehedevej 5, 7 og 18. alle øvrige 39 boliger inden for en kilometers afstand af møllerne er behandlet som nabobolig i dette kapitel, selvom nogle boliger kan være ejet og beboet af mølleejer med - 4 - betydende indflydelse på vindmølleprojektet. for vindmølleejere med betydende indflydelse gælder afstands- og støjgrænserne ikke. i vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter ved nørhede til hjortmose skal være 596 meter, og knap 600 meter for en 149,9 meter høj vindmølle. det er opfyldt for alle 39 naboboliger. ..." der er i vvm-redegørelsen et skema over naboboliger, der ligger med en afstand til møllerne på under 1 kilometer. den omhandlede ejendom er benævnt nabobolig 3, som ligger 767 meter fra vindmølle m14. det er i vvm-redegørelsen ved foto vist, hvordan lysmarkeringen i toppen af vindmøllerne er udformet. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende "... vurdering af visuel påvirkning de nye møller er så høje, at de nærmeste møller ofte vil række over bevoksningen. se visualisering b og d. vindmølleparkens udstrækning er så stor, at den fuldstændig dominerer udsigten mod vindmølleområdet fra de naboboliger, som har frit udsyn til vindmølleparken, og som ligger ved parkens langside. se visualisering a og c. samtidig vil man netop på grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning ofte kun se en del af vindmølleparken. ... 5.2.støjpåvirkning nabobeboelse i det åbne land de lovmæssige krav til støj er nærmere behandlet i kapitel 1, afsnit 1.4. reglerne betyder, at vindmøllerne ved nørhede til hjortmose sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(

1. a)ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(
2. a)ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. ... bebyggelsen nørhede i områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder, eksempelvis no, og rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(
3. a)ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(
4. a)ved 8 m/s. miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til områder, der faktisk anvendes til boligformål i landzone i det åbne land. styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger, der lå i landzone langs en vej som parcelhuse, måtte betragtes som et område til åben og lav bebyggelse og dermed støjfølsom anvendelse efter støjvejledningen, ... , uanset, at området lå i landzone. ... - 5 - ringkøbing-skjern kommune vurderer, at bebyggelsen nørhede, boligerne ved herningvej 126-142, falder ind under denne afgørelse, og området er støjfølsom arealanvendelse kommunen vurderer, at ingen øvrige naboboliger i det åbne land ved dette projekt falder ind under miljøstyrelsens afgørelse fra 2004. ... lavfrekvent støj den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(
5. a)ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 hz. infralyd vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 hz, men niveauerne er lave. selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. ..." af tabeller i vvm-redegørelsen over støjpåvirkning ved naboboliger fremgår, at støjen med de nye vindmøller ved ejendommen trehedevej 14 ved henholdsvis vindhastighed 6 m/s og 8 m/s er beregnet til 40,4 db(
6. a)og 41,0 db(a). ved de eksisterende forhold er det ved samme vindhastigheder beregnet til henholdsvis 32,6 db(
7. a)og 34,1 db(a). af en tabel over lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved projektets naboboliger fremgår, at den ved trehedevej 14 er beregenet til 15,8 db(
8. a)ved vind på 6 m/s og 14,7 ved vind på 8 m/s. af vvm-redegørelsen fremgår videre følgende: "beregningsforudsætninger vindmøller ... i dette kapitel 5 er beregninger for støj og skyggekast alene udført for en siemens vindmølle med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter. totalhøjden er derfor 149 meter. bliver den lidt anderledes vestasmølle med en rotordiameter på 112 meter og totalhøjden på 149,9 meter valgt, skal bygherre ligeledes dokumentere, at støjkravene og anbefalinger om skyggekast bliver overholdt. ... vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag støjen ved projektets naboboliger ... kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger. ifølge beregningerne i tabel 5.3 og 5.4 vil 10 naboboliger få en mindre støjpåvirkning fra de nye vindmøller end fra de eksisterende ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 15 - 24. boligerne ligger forholdsvis tæt på de eksisterende vindmøller ved nørhede. ved vindhastigheden 6 m/s drejer det sig om ni naboboliger, der får en lavere støjbelastning, nemlig 15 - 23. - 6 - for en enkelt bolig, nabobolig nr. 14, vil der være den samme støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s., mens der ikke vil være samme støjpåvirkning ved nogen bolig ved en vindhastighed på 6 m/s. ifølge beregningerne vil 28 boliger og naturværksted hatkærhus, herningvej 119, få en højere støjpåvirkning ved en vindhastighed på 8 m/s. det er naboboligerne 1 - 13 og 25 - 39. ved en vindhastighed på 6 m/s vil 29 naboboliger og naturværkstedet få en højere støjpåvirkning. det er naboboligerne 1 - 13 og 24 - 39. beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mindst 3 db under grænseværdien på 20 db(
9. a)ved 6 m/s og 8 m/s. den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 3 udsat for med 17 db(
10. a)ved vindhastigheden 6 m/s. ... støjen i områder med støjfølsom arealanvendelse ... grænseværdierne for støj fra vindmøller er således overholdt i områder med støjfølsom arealanvendelse. ... 5.3 skyggekast og reflekser generelt skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. for at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere det skal være blæsevejr. genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. ... lovgivning der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. miljøministeriets vejledning nr. 9296 af 22/5 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. ... beregningsmetode ved nørhede til hjortmose beregningerne af udendørs skyggekast er foretaget for et opholdsareal på 15 gange 15 meter. indendørs skyggekast er beregnet gennem et lodret vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod den vindmølle, der beregnes for. beregningerne er foretaget på gennemsnitlige vejrdata. ..." af et skema i vvm-redegørelsen over skyggekast ved naboboliger fremgår, at ved ejendommen trehedevej 14 er det beregnede skyggekast udendørs 10 timer og 45 minutter og indendørs 8 timer og 37 minutter. ved de eksisterende forhold var der ikke skyggekast indendørs, og det er ikke beregnet for udendørs. af vvm-redegørelsen fremgår endvidere følgende: "5.4 samlet konklusion på forhold ved naboboliger ... konklusion på støjpåvirkning - 7 - kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt, og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved otte naboboliger ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 44 db(
11. a)ved en vindhastighed på 8 m/s. endvidere ligger de beregnede støjværdier i de støjfølsomme områder ved no og bebyggelsen nørhede ligeledes mindre end 2db under grænseværdien på 37 db(
12. a)ved en vindhastighed på 6 m/s. det medfører, at ringkøbing-skjern kommune vil kræve, at der udføres støjmåling efter vindmøllerne er idriftsat for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. ..." der er blevet opstillet vestas vindmøller, og nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet en supplerende vvm-redegørelse med visualiseringer af vindmøllerne til brug for vurdering af erstatning for værditab. denne vvm-redegørelse er udarbejdet af plan energi. af denne vvm-redegørelse (herefter benævnt mini-vvm-redegørelsen) fremgår følgende: "møllernes synlighed der bliver rejst 22 vindmøller af typen vestas v112 3,3 mw med en rotordiameter på 112 meter, en navhøjde på 94 meter og en totalhøjde på 149,9 meter ... ... foto og visualisering ... billederne er taget i januar og februar 2013 samt for enkelte tilfælde i marts 2012. visualiseringerne i vvm-redegørelsen er udarbejdet i 2012 af mette tranholm frøst og i erstatningsmaterialet i februar 2013 af benedicte voltelen ... ... støj og skyggekast ... på grund af at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvmredegørelsen, varierer støj- og skyggekastværdierne i erstatningsmaterialet ligeledes lidt fra værdierne i "vindmøller ved nørhede og hjortmose vvm-redegørelse og miljørapport maj 2012". udendørs støjpåvirkning er beregnet ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s i et punkt 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne, med mindre det ligger uden for skel, det vil i så tilfælde blive trukket baglæns mod boligen, til det ligger inden for skel. den lavfrekvente indendørs støj er beregnet i nærmeste punkt ved boligen og ligeledes angivet for vindhastigheder 6 og 8 m/s. skyggekast er angivet i timer og minutter pr. år. udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne uafhængigt af, hvad arealet bliver brugt til. indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 gange 1 meter vendt mod vindmøllerne uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne. ..." der er vedrørende den omhandlede ejendom trehedevej 14 anført følgende ved fotovisualiseringerne i den supplerende vvm-redegørelse: "nabobolig 3 i vvm-redegørelse. fotopunkt på terrassen. panorama mod syd. samme billede som visualisering a side 140-141 i vvm. ideel betragtningsafstand 25 cm. afstand bolig - nærmeste vindmølle, m 14, er 767 meter. fotopunkt - nærmeste vindmølle på billedet, 772 meter. støjpåvirkning ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 40,3 og - 8 - 42,1. lavfrekvent støj ved 6 og 8 m/sek vind, db(a): 14,2 og 15,3. skyggekast ude og inde pr. år, timer:minutter pr. år: 11:46 og 9:28." nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i forbindelse med projektet tilbudt ejerne af de ejendomme, der ligger indenfor 1 kilometer i afstand fra nærmeste vindmølle enten et antal gratis vindmølleanparter eller et antal vindmølleanparter til kostpris. roy pedersen har fået tilbudt 136 anparter til kostpris eller 39 gratis anparter. der er enighed mellem parterne om, at det ikke har nogen indflydelse på ejernes adgang til at få betaling for værditab efter ve- lovens regler. den 27. juni 2013 traf taksationsmyndigheden afgørelse om værditab vedrørende roy pedersens ejendom. taksationsmyndigheden havde været samlet på trehedevej 14 den 28. maj 2013. der var til sagens belysning fremlagt nærmere angivet materiale. afgørelsen blev meddelt roy pedersen og ægtefællen birgitte pedersen ved brev af 29. august 2013, hvoraf fremgår følgende: "... taksationsmyndigheden har vurderet, at der vil være et værditab på 400.000 kr., som i kan kræve erstattet, hvis der opstilles vindmøller i overensstemmelse med det fremlagte orienteringsmateriale. taksationsmyndigheden har herved vurderet, at jeres ejendom er ca. 1.500.000 kr. værd, og at værditabet dermed overstiger 1 procent af ejendomemns værdi, jf. lovens § 6, stk. 3. ... baggrunden for taksationsmyndighedens afgørelse: ... der blev foretaget en besigtigelse af de dele af ejendommen, som har betydning for fastsættelsen af værditabet, og i tilknytning hertil fik parterne mulighed for at fremføre deres synspunkter. ejendommen består af en bolig på ca. 282 m2 (inkl. 1.-salen) opført i 1934 samt ca. 51 m2 indbygget garage. på boligens 1.-sal er der igangsat en renovering til forberedelse af fuld udnyttelse. dele af arbejdet er færdigt. ejendommens samlede grundareal er på 7.007 m2 udlagt i gårdsplads, have og areal med skov. ejerne har gjort gældende, at ejendommen vil tabe i værdi som følge af beliggenheden tæt på møllerne, den visuelle påvirkning samt på grund af støj og skyggekastgener. på ejernes foranledning har en lokal mægler foretaget en vurdering af ejendommen i november 2011 med henblik på salg. det var mæglers vurdering, at ejendommen, som den fremstod på daværende tidspunkt med en påbegyndt renovering af 1.salen, ville lide et værditab på mindst 25-35 pct. det oplyses, at renoveringen af 1.-salen har kostet mere end 900.000 kr. i forbindelse med besigtigelsen viste ejerne rundt på ejendomen og redegjorde for de faktiske forhold omkring ejendommen og de genevirkninger, der efter ejernes opfattelse vil opstå som følge af projektet. ... ved etableringen af nørhede-hjortmose-projektet nedtages seks eksisterende vindmøller. de eksisterende vindmøller er placeret i to grupper af tre møller på hver 1,75 mw og med en totalhøjde på 99,9 meter. møllerne er opstillet i to ligesidede trekanter. de seks møller blev opstillet i 2000 (hjortmose) hhv. 2002 (nørhede), og har 8 hhv. 10 år tilbage af den tekniske levetid på 20 år. det følger af vvm-redegørelsen, at den faktiske levetid for de eksisterende møller formentlig er længere. de eksisterende møller har ikke været omfattet af værditabsordningen. - 9 - ... taksationsmyndighedens afgørelse: ... taksationsmyndigheden har ved vurderingen af ejendommen lagt vægt på, at den nærmeste mølle i projektet er mølle 14, der er placeret ca. 767 meter fra boligen. nørhede-hjortmose-projektets møller vil blive placeret fra sydøst til vest for ejendommen. området er et landbrugsområde med flere vindmølleparker. foruden de to møllegrupper, som nedtages i forbindelse med nørhede-hjortmose-projektets realisering, er der flere øvrige vindmølleparker. ca. 2,5 km nord for projektområdet står tre 127 meter høje møller ved lyngsmose, mens der nordøst for højmark i en afstand af ca. 3,6 km fra projektområdet står tre ca. 74 meter høje møller. øst for ølstrup ca. 3,6 km fra projektområdet står to mindre vindmøller på ca. 42 meter, der antages snart at ville blive nedtaget. i mellemzonen, dvs. mere end 4,5 km væk, findes 3 større vindmølleparker, der ligeledes præger landskabet. det er rudmose med fire vindmøller på 125 meter (afstand ca. 5 km), lem kær med 11 møller på 149,9 meter (afstand ca. 4,7
13. km)samt vognkær med fem møller på 125 meter (afstand ca. 6,7 km). landskabet omkring ejendommen er fladt til let kuperet. det er præget af opdyrkede markenheder brudt af levende hegn og mindre arealer med bevoksning. bebyggelsen er spredt og består overvejende af nuværende eller tidligere landbrugsejendomme. der er fra ejendommen udsyn til flere eksisterende vindmølleparker, herunder den eksisterende møllegruppe ved nørhede, som nedtages i forbindelse med nørhede-hjortmose- projektets realisering. der er ca. 1.350 meter fra boligen til den nærmeste mølle i nørhede-møllegruppen. udsynet fra ejendommen ud mod nørhede-hjortmose-projektet er åbent. bevoksningen på ejendommen vil yde en meget begrænset afskærmning af udsynet fra ejendommen ud mod vindmølleområdet. landskabsoplevelsen mod sydøst, syd, vest og nordvest vil i høj grad være domineret af møller, der vil fylde en stor del af synsvinklen. fra ejendommen vil opstillingsmønstret med de to lige rækker være svært at opfatte, og mølleprojektet vil blive oplevet som uharmonisk. som følge af projektes dimension, antallet af møller samt deres højde og placering i forhold til ejendommen vil vindmøllerne medføre en markant ændring af landskabet omkring ejendommen. udbredelsen af øvrige tekniske elementer i landskabet er begrænset, dog løber trehedevej, der er en mindre befærdet bivej, umidelbart syd for ejendommen, ca. 20 meter fra boligen. der vil fra boligen, der er orienteret mod sydvest, være udsyn til hele mølleområdet. fra vest- og sydvendte rum i både stueetagen og på 1.salen, herunder bl.a. stuer og værelser, vil der være direkte udsyn til hele eller store dele af mølleprojektet. beplantning på ejendommen og naboejendommene vil alene i meget begrænset omfang afskærme dele af udsynet. der vil fra arealerne omkring boligen, herunder den sydvendte terrasse, haven, indkørslen og dele af gårdspladsen, være et direkte udsyn til alle eller et stor antal af møllerne. det er taksationsmyndighedens vurdering på baggrund af vindmøllernes antal, højde og placering samt ejendommens orientering og indretning, at en realisering af nørhede-hjortmose-projektet vil påføre ejendommen et væsentligt værditab. den beregnede støj fra møllerne er på 40,3 db(
14. a)ved 6 m/s og 42,1 db(
15. a)ved 8 m/s. støjpåvirkningen fra de to møllegrupper, som nedtages i forbindelse med nørhede- - 10 - hjortmose-projektets realisering er angivet til at være 32,6 db(
16. a)ved 6 m/s hhv. 34,1 db(
17. a)ved 8 m/s. ... den lavfrekvente støj er beregnet til 14,2 db ved 6 m/s og 15,3 db ved 8 m/s sammenholdt med bekendtgørelsens maksimale grænseværdi på 20 db. det er taksationsmyndighedens vurdering, at der er tale om støjværdier, som vil medføre et værditab på ejendommen. det bemærkes, at ejendommen ligger tæt på en mindre bivej. det beregnede skyggekast fra vindmøllerne i projektet er på 11 timer og 46 minutter om året på de udendørs opholdsarealer omkring boligen, mens der vil kunne forekomme skyggekast 9 timer og 28 minutter om året i boligen. skyggekastet vil primært komme fra mølle 14, 15 og 3. der vil endvidere være skyggekast fra flere øvrige møller, herunder 4-7 og 16-19. det kan dog ikke nærmere præciseres hvilke på baggrund af det foreliggende materiale. opstiller har valgt ikke at følge taksationsmyndighedens opfordring om at tilvejebringe yderligere oplysninger herom. skyggekast vil kunne finde sted i perioden fra september til medio april i tidsrummet mellem kl. ca. 13 og 20. med henvisning til genens tidsmæssige udstrækning, tidspunktet på dagen og ejendommens orientering og indretning er det taksationsmyndighedens vurdering, at der vil opstå skyggekastgener, som vil kunne påføre ejendommen et ikke uvæsentligt værditab. det bemærkes, at taksationsmyndigheden har inddraget, at der ikke må være naboer, der modtager mere end 10 timers skygegkast om året beregnet som reel skyggetid. ..." på foranledning af roy pedersen har bygningssagkyndig anke gerdes, ingeniørgruppen vestjylland, foretaget en byggeteknisk gennemgang af ejendommen den 23. januar 2014. af erklæringen herom fremgår, at der er konstateret nærmere beskrevne revner i indervægge og hvælvingelofter. af erklæringen fremgår følgende konklusion: "den byggetekniske gennemgang er visuel. dvs. ejendommens tilstand vurderes udefra det, som umiddelbart kan ses (synlige bygningsdele). det er sandsynligt at de opståede revner er af nyere dato og de kan være opstået pga. rystelser. det vurderes ikke at skaderne er alvorlige. skaderne er i første omgang kosmetiske og kan udvikle sig yderligere med bl.a. pudsafskalninger og flere/længere revner. det vurderes at skaderne kan repareres ved at omfuge, vandskure og malerbehandle. ejeren påpeger at revnerne er opstået i forbindelse med transport af tung materiale på grusvejen som fører forbi huset. revnerne er blevet konstateret umiddelbart efter og i forbindelse med tung transport og deraf følgende rystelser i huset. ..." roy pedersen har forud for sagens anlæg fået ejendommen vurderet to gange af statsautoriseret ejendomsmægler valuar mde finn jacobsen. af vurderingserklæring af 4. november 2011 fra finn jacobsen fremgår, at temaet var at vurdere ejendommens handelsværdi i det daværende marked, og vurdere hvilken indflydelse opsætning af vindmøller i henhold til foreliggende oplæg ville få på handelsværdien. det fremgår, at ejendommen er besigtiget den 25. oktober 2011. ejendommens kontante handelsværdi blev vurderet til 1.750.000 kr., og det blev vurderet, at handelsværdien ville - 11 - blive reduceret med 25 - 35 procent ved opsætning af de omhandlede vindmøller. det var i vurderingen nævnt, at der var opsat 2 x 3 vindmøller i området, som var synlige fra ejendommen, med en totalhøjde på 100 meter mod syd i en afstand af 1.325 meter og mod sydvest i en afstand af 2.000 meter. af vurderingserklæring af 29. januar 2014 fra finn jacobsen fremgår, at temaet var at vurdere ejendommens handelsværdi i det daværende marked, med de nu opstillede vindmøller. det fremgår, at ejendommen er besigtiget den 20., 21. og 28. januar 2014. ejendommens kontante handelsværdi blev vurderet til 1.300.000 kr. af vurderingen fremgår endvidere følgende: "med reference til min besigtigelse 25.10.2011 med efterfølgende vurdering af 4.11.2011, kan tilføjes, at såfremt de forbedringer der er foretaget i den mellemliggende periode i form af udhus med solceller og færdiggørelse af del af 1. sal, ikke var foretaget, ville handelsværdien på nuværende tidspunkt have været i niveauet kr. 1.200.00,-. ..." nørhede-hjortmose vindudvikling aps har rekvireret støjmålinger, efter vindmøllerne er stillet op, og delta har den 26. august 2014 udarbejdet en rapport om ""miljømåling - ekstern støj", dokumentation af støj fra nørhede-hjortmose vindudvikling aps". af resuméet fremgår, at der er foretaget måling af støjemission for 3 ud af 22 vestas v112 3,3 mw vindmøller øst for ringkøbing. der er foretaget målinger af vindmøllerne 1, 11 og 22, der i rapporten er benævnt t1, t11 og t22. lydeffektniveauet bestemt i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 (støjbekendtgørelsen) ved referencevindhastighederne 6 m/s og 8 m/s er for t1 henholdsvis 100,7 og 103,5, for t11 henholdsvis 101,1 og 104,0 og for t22 henholdsvis 99,8 og 103,8. det er i rapporten anført, at der ikke er identificeret tydeligt hørbare toner fra vindmøllerne i referenceafstanden, og at der ud fra de bestemte støjbelastninger ikke for vindmølleparken kan konstateres overskridelse af grænseværdierne angivet i støjbekendtgørelsen. det er videre anført, at prøvningsresultaterne udelukkende gælder for de prøvede emner. det er i rapporten anført, at målingerne er foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne i støjbekendtgørelsen, og at støjen fra vindmøllerne blev målt i læsiden i en vandret afstand på 125-155 meter til rotorcentrum. det er anført, at der er foretaget beregninger af støjbidraget i 54 immissionspunkter rundt om vindmøllerne, og det er anført, at der er foretaget beregninger af det lavfrekvente støjbidrag i de samme 54 immisionspunkter. det er i rapporten anført, at ubestemtheden ved beregning af støjniveauet i omgivelserne lpa er +/- 2 db ved 90 % dobbeltsidet konfidens i henhold til støjbekendtgørelsen. det er ved fotos i rapporten vist, hvordan målingerne er foretaget. sagsøgeren har fremlagt en amerikansk rapport benævnt "bruce mcphersons undersøgelse af infralyd og lavfrekvent støj. sundhedsskadelige virkninger af store industrielle vindmøller er bekræftede" af 14. december 2011 udarbejdet af stephen e. ambrose og robert w. rand, ince. det fremgår af rapporten, at undersøgelsen blev bestilt gennem en privat filantropisk pengebevilling oprettet for at finde ud af, hvorfor der var så mange voldsomme klager over tab af trivsel og lidelse oplevet af folk, der bor i nærheden af store industrielle vindmøller, der drives i fallmouth massachusetts. det drejer sig om en vestas v82 vindmølle. det er i rapporten konkluderet, at infrastøjen og den lavfrekvente støj påvirker hjernen sundhedsskadeligt, og sagsøgerne har på grundlag af den amerikanske rapport gjort gældende, at der er helbredsmæssige risici ved at bo tæt på store vindmøller. - 12 - sagsøgeren har videre fremlagt kopi af en artikel fra jyllandsposten fra den 6. januar 2015 med overskriften "naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller" og yderligere to artikler fra 16. december 2014. sagsøgte har fremlagt kopi af en artikel fra "energi" nr. 13 november 2014 med overskriften "canadisk undersøgelse afliver myter om vindmøller og støj". i artiklen er beskrevet et canadisk studie af 1.238 ud af 1.570 mulige husholdninger i det sydvestlige ontario og på prince edwards island. de canadiske myndigheder har registreret støj og andre påvirkninger fra vindmøller i disse to områder og holdt disse data op mod hvilke helbredseffekter, beboere/læger har indrapporteret. ifølge artiklen er konklusionen, at der ikke er konstateret sammenhænge mellem lydene fra vindmøllerne og f.eks øget brug af sovemedicin eller svimmelhed, tinnitus og migræne endsige hjertesygdomme, højt blodtryk eller diabetes. der er fremlagt materiale fra vestas wind systems a/s om etablering af skyggestop/skyggestyring. der er etableret skyggestop på alle 22 vindmøller pr. den 7. november 2014. der er under sagen afholdt syn og skøn. skønsmand leif stephansen har afgivet skønserklæring af den 27. februar 2015 og supplerende skønserklæring af den 8. juli 2015. af skønserklæringen af den 27. februar 2015 fremgår, at skønsmøde blev afholdt på ejendommen den 18. december 2014 ca. kl. 14.30. af erklæringen fremgår følgende om besigtigelse og beskrivelse: "ejendommen blev besigtiget i meget dårligt vejr, pga. tåge var det ikke muligt, at se vindmøllerne. det var kun muligt, at høre dem. der blev aftalt, at jeg på et senere tidspunkt vil køre forbi ejendommen igen, når det var muligt, at se vindmøllerne. ejendommen blev besigtiget udefra igen fredag den 02.01.2015, og denne gang var det muligt at se vindmøllerne. vindforholdene var ikke optimal da der blæste med ca. 15 m/s, vinden kom fra vest. derfor blev ejendommen besigtiget igen udefra den 27.02.2015 og der blæste det med 3-4 m/s, og vinden kom fra nordvest. efter de 3 besigtigelser har jeg fået en god fornemmelse af støjen, der kommer fra vindmøllerne. ... 10. beskrivelse af sagens genstand der er tale om en ejendom der er beliggende i landlige omgivelser, med åbne marker rundt om ejendommen, haven ligger mod vest med frit udsyn til vindmøllerne fra terrassen og resten af haven. gårdspladsen ligger mod syd og ligeledes er der frit udsyn til vindmøllerne, man kan stort set, se vindmøller uanset hvor man opholder sig på grunden. ejendommen er opført i 1934 og ombygget 2001 i 2 plan på i alt 282 m2 beboelse, indbygget garage på 51 m2, beliggende på 7.007 m2 stor grund. ejendommen opvarmes med træ og solcelleanlæg til opvarmning af brugsvand. beboelsen indeh.: ... ...beboelsen og garagen er i god stand. fra hele stueplan (undtagen køkkenet) og 1. sal er der udsigt til vindmøller. ejeren har oplyst, at de ikke er genert af skyggekast. det er muligt, at høre vindmøllerne uanset hvor man opholder sig på ejendommen. denne ejendom er meget berørt af vindmøllerne, da der er udsigt til vindmøller hver gang man går udenfor en dør. - 13 - ... der har været stillet følgende spørgsmål til skønsmanden. "1. kan ejendommen betegnes som en ejendom med såkaldt "herlighedsværdi"? 2. har muligheden for udendørs aktiviteter i området i form af gåture,løbeture, ridning, fiskeri, jagt og iagttagelse af fugle og dyrevildt betydning for ejendommens værdi? 3. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi inden opstillingen af vindmøllerne i andet halvår 2013 og uden hensyn til den af ringkøbing-skjern kommune på det tidspunkt gennemførte planproces for projektet. skønsmanden bedes beskrive ejendommen og begrunde sit svar. 4. skønsmanden bedes vurdere ejendommens handelsværdi i efteråret2013 efter opstillingen af vindmøllerne samt redegøre for, hvilke kriterier han har lagt vægt på ved bedømmelsen, herunder det visuelle indtryk af vindmøllerne, deres støjudsendelse og skyggekast. 5. vil det forhold, at de støjmålinger, der er fremlagt som sagens bilagc, kun er foretaget for 3 ud af de i alt 22 vindmøller og ikke er foretaget hverken inde på sagsøgerens ejendom eller inde i deres bolig, kunne påvirke ejendommens værdi i en salgssituation? i bekræftende fald på hvilken måde, herunder med angivelse af den beløbsmæssige vægt." skønsmanden har besvaret spørgsmålene således: "1. ejendommen har en "herlighedsværdi", da ejendommen før vindmøllerne blev opført, var beliggende i rolige omgivelser op til mindre trafikeret vej, med mulighed for at se et rigt dyreliv. samt at mulighederne for jagt- og fiskeri nær ejendommen også er til stede. 2. det har helt klart betydning for ejendommens værdi, at der er mulighed for udendørs aktiviteter, jagt, fiskeri og nyde naturens fredelige omgivelser, herunder se på dyrelivet der er udenfor døren, da det ofte er derfor ejerne og kommende købere har valgt , at købe ejendomme udenfor byerne. 3. ejendommens kt pris ville i andet halvår 2013 være på kr. 1.800.000. mht. beskrivelse af ejendommen henvises til punkt 10. ejendommens kt pris er sat efter ejendommens gode stand og indretning, samt beliggenhed i rolige og ugenerte omgivelser med udsigt til landskab, solcelleanlægget og den korte afstand ind til ringkøbing har også en betydning for den fastsatte pris. i kt prisen er der taget højde for de 6 tidligere møller som var placeret i området. 4. ejendommens kt pris ville i efteråret 2013 efter opstilling af vindmøllerne, være på kr. 1.260.000. - 14 - der er ikke taget højde for de sætningsrevner der er i huset. ejeren har oplyst, at skaderne er sket i forbindelse med tung transport af vindmøllerne. det kræver en større gennemgang af ejendommen, for at fastslå hvor store skaderne er, og hvor meget det koster at udbedre dem. evt. udgifter hertil skal fratrækkes ovennævnte kt pris. der er ved prisfastsættelsen lagt vægt på, at der er direkte kig til vindmøllerne når man kører hen til ejendommen, samt der er kig til vindmøllerne fra indkørslen, terrassen og haven. støjen fra vindmøllerne er overalt på ejendommen. indenfor bemærkede vi ikke støj når vinduer og tagvinduer er lukkede. mht. skyggekast har formanden for udviklingen og udviklerens advokat oplyst, at der er sat skyggestop på alle vindmøllerne. skyggestoppet er satellitstyret, det gør at vindmøllen står stille i den tid den ellers ville have afgivet skyggekast fra de roterende vinger. der er taget højde for skyggekast fra tårnet og de stillestående vinger. ved gensalg vil kt prisen være det vigtigste salgsparameter pga. det konstante udsyn og støj fra vindmøllerne. så kt prisen skal være "knivskarp" for at få solgt ejendommen. jeg har undersøgt hvad den oplyste støj ved vind på 6 m/s og 8 m/s svarer til. som det fremgår af bilag 1, så svarer støjen der forekommer ved 8 m/s næsten til, at man har en opvaskemaskine til, at køre døgnet rundt. støjen vil blive opfattet som en summen. jeg kan bekræfte, at støjen høres som en susende og summende lyd. med hensyn til skyggekast, har vi i lignende sager kontaktet vestas for, at skaffe nogle flere oplysninger og få uddybet beregningen af skyggekast og blink fra møllerne. men desværre ønsker vestas ikke, at komme med supplerende oplysninger. landsforeningen naboer til kæmpevindmøller har i juni 2014 udgivet en rapport, hvor de bl.a. kommenterer en undersøgelse, der er foretaget af jysk analyse i 2012, bilag 2. heraf fremgår det, at det især er naboer der bor ca. 1 km. fra vindmøller der føler sig mest generede af vindmøllestøj. den nærmeste vindmølle er opført 767 m. fra ejendommen. når alt skal tages i betragtning, har især vindmøllestøjen og udsigten indflydelse på den fastsatte kt pris. der er for tiden meget snak/skriverier om, at de store vindmøller der opstilles kan have en negativ virkning for mennesker og dyr. der er i 2013 i gangsat en omfattende analyse af potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger. undersøgelsen forventes afsluttet i begyndelse af 2017. indtil denne rapport foreligger, vil der altid være stor usikkerhed fra potentielle købere, om de tør købe en ejendom, der er beliggende så tæt på store vindmøller som denne ejendom gør. så den fastsatte kt pris er sat efter mit bedste skøn, ud fra hvor jeg mener en handelspris ligger. 5. det har ingen betydning for en fremtidig salgspris, at der ikke er foretaget målinger inde og ude på ejendommen. da købere altid vil forholde sig til det støj, de kan høre når de besigtiger ejendommen. den kundegruppe der går efter fredfyldte omgivelser vil aldrig henvende sig på denne ejendom pga. der næsten altid vil være vindmøllestøj omkring ejendommen." - 15 - skønsmanden har ved den supplerende skønserklæring af 8. juli 2015 besvaret følgende spørgsmål: "4a: hvor stor en del af værditabet kan henføres til skyggepåvirkningen? 4b: hvilken betydning har det for værdiansættelsen, at det nu er dokumenteret, at der er opsat skyggestop på alle 22 vindmøller?" af den supplerende skønserklæring fremgår, at skønsmanden har fået følgende supplerende oplysninger: "9. supplerende opklarende spørgsmål. ejeren er blevet kontaktet telefonisk, og har efterfølgende besvaret på følgende 4 spørgsmål der er fremsendt pr. mail: vi har nu modtaget dokumentation for, at der er monteret skyggestop på alle 22 vindmøller. i den forbindelse, vil jeg gerne have svar på følgende spørgsmål: 1) oplever du skyggekast i boligen og i din have, hvor du opholderdig? 2) hvordan opleves forskellen før og efter, der er opsat skyggestop påvindmøllerne? 3) hvordan påvirker vindmøllerne boligen og haven, når de står stille?4) oplever du/i genspejling eller blink i vinduerne, når møllerne står stille? har du/i oplevet andet der ikke kan dækkes af ovenstående spørgsmål, vil jeg meget gerne i skriver en kommentar om det. ejeren, gitte løkke pedersen, har besvaret ovenstående spørgsmål med følgende svar: 1) skyggekast er kun et problem her forår og efterår, når solen stårlavt. vi har ikke observeret gener i foråret. men der var også meget få solskinsdage. 2) om det er montering af skyggestop eller manglende sol, vides ikke. 3) haven og boligen bliver ikke påvirket, når møllerne står stille.4) nej" skønsmanden har besvaret de supplerende spørgsmål således: "4a: da ejendommen blev besigtiget oplyste ejerne, at de ikke havde oplevet skyggekast. derfor er der ved prisfastsættelse af ejendommen taget højde for, at ejerne stort set ikke har været generet af skyggekast. derfor fastholdes det samlede værditab på kr. 540.000. - 16 - 4b: de opsatte skyggestop har ingen betydning for den fastsatte værdiansættelse, da ejerne aldrig har følt sig genert af skyggekast." retten har den 15. september 2015 foretaget besigtigelse af ejendommen trehedevej 14, ølstrup, 6950 ringkøbing. geopartner landinspektører a/s har den 29. september 2015 udarbejdet et oversigtsfoto over området, hvor både de 22 nye møller og de seks gamle, der er taget ned, er markeret. det fremgår heraf, at ejendommen trehedevej 14 er beliggende 1.313 meter fra den nærmeste af de seks gamle møller, der er taget ned. forklaringer asger holm thomsen har forklaret, at han er med i bestyrelsen i nørhedehjortmose vindudvikling aps. han har et deltidslandbrug på novej 28 med produktion af slagtekyllinger, og ved siden af arbejder han ved politiet. kommunen har oprindelig udpeget området som egnet til opsætning af vindmøller. kort efter var der to "projektmagere" fra lemvigegnen, der tog rundt og skrev kontrakter med specielt de store lodsejere om opsætning af vindmøller. der var de seks vindmøller, der stod der i forvejen i to klynger af tre, og lodsejerne begyndte at tale om, om man ikke selv lokalt kunne løfte et vindmølleprojekt. det blev der arbejdet videre med, og der blev oprettet et selskab. han kom på daværende tidspunkt ind i det som lokal lodsejer. de var i alt 17 lodsejere, herunder ejerne af de seks gamle vindmøller, der var lokalt forankret, som blev enige om, at de ville arbejde videre med projektet. de havde et ønske om at tilgodese lokale hensyn og var enige om, at de ville prøve at gøre noget, der var anderledes i forhold til det, man havde set andre steder. de skulle jo bo både med møllerne og deres naboer. ud over at de har holdt de møder, de skulle holde som opstillere, holdt de på et tidligt tidspunkt informationsmøder til sognene, specielt i no og i ølstrup, og til de lokale idrætsforeninger/sogneforeninger. de har sagt, at de er klar over, at møllerne påvirker området, og at de derfor vil give 220.000 kr. hvert år til hvert sogn, så længe møllerne står der, og det er tinglyst på møllerne. i erkendelse af at dem, der har størst gene af møllerne, er dem, der bor tættest på, lavede de en ordning, hvor de tilbød dem, der boede indenfor 1.000 meter fra møllerne enten gratis mølleandele eller andele til kostpris. dem, der boede helt inde på 600 meter, fik tilbudt 50 gratis mølleandele, eller man kunne regne om, hvis man gerne ville købe mølleandele til kostpris, ud over det, der kunne købes under ve-køberetsordningen. de håbede på, at det kunne give de pågældende en årlig indtægt. bare 20 anparter skulle kunne dække en normal husstands elforbrug. de håbede, at det fremadrettet ville være med til at mildne påvirkningerne. på daværende tidspunkt kunne en mølleandel handles til 4.500 kr. pr. andel. i realiteten kunne 50 mølleandele da realiseres til 225.000 kr. nu er strømprisen faldet. aftalerne blev udfærdiget sådan, at en fortjeneste ville være skattefri. en anpart er en mølleanpart i det i/s, der ejer en mølle. han ved ikke, hvad andelene senest er handlet til. de lokale har også kunnet købe ve-andele. selv om de havde 44.000 veandele til salg til kostpris, som var 3.250 kr., var de revet væk af dem, der bor indenfor 4½ kilometer. de kunne have solgt dobbelt eller tredobbelt så mange. dem, der ønskede flest, kunne maksimalt - 17 - få 178 eller 179 til kostpris. de opfordrede på møderne til, at dem, der kunne, købte ve- andele, både for at få dem med på projektet, og fordi de gerne ville viderebringe den økonomiske gevinst, som de selv så i det. de ville gerne, at de 20 procent, som de skulle udbyde i ve-andele blev solgt til deres nærmeste naboer. der er nogle, der har store andele. svend aage damgaard er med i en 10-mands mølle. der er ca. 10.000 andele i én mølle. projektet gav desuden godt 6 mio. kr. i den "grøn ordning", som efter ve-loven skal sættes til side. pengene er faldet primært til ølstrup og no sogn og i lidt mindre portioner til de andre sogne. han mener, at ølstrup fik 2 mio. kr. og no ca. 1½ mio. kr. møllerne er vestas møller. de har primært brugt lokale entreprenører til arbejdet. der er virkelig lavet meget - veje, udgravninger, fundamenter, støbning mv. efterfølgende har vestas ansat 2-3 montører på vindmølleparken. de har opkøbt 12 ejendomme i området, som de har nedlagt for at kunne få lov at lave den store vindmøllepark. de aftalte en frivillig køberetsordning, hvor de generelt betalte 50 procent over det, en ejendomsmægler havde vurderet. for de pågældende mener han, at de er kommet af med deres ejendomme til en god pris i et område, hvor der står mange ejendomme, der er svære at sælge. morten præstegaards ejendom var "på finalen", og han "spillede sine kort godt" og fik 100 procent oveni vurderingen, der var 625.000 kr. de betalte 1,25 mio. kr. for hans ejendom. han har selvfølgelig debatteret fagligt og sagligt om vindmøllerne med de personer, han skal møde i retssagen her. da byggetilladelsen var givet, var det dog også sådan, at claus bødtker, der fra start var modstander af møllerne, kontaktede ham, om de nu ikke "skulle slå en streg over det". claus bødtker ville gerne være med til at tegne deres besøgscenter. da han er en dygtig arkitekt, har claus bødtker tegnet besøgscenteret, og han har tegnet et rigtigt fint hus. de ville også gerne holde det lokalt. planenergi rådede dem til at få udfærdiget den supplerende vvm, der er fremlagt som bilag a, som i sagen her er kaldt en mini-vvm. de hyrede planenergi til det, fordi de har kompetencerne. der blev skrevet ud til folk om, at planenergi gerne ville komme, og de blev opfordret til at være hjemme, og de kunne også få indflydelse på, hvor billederne skulle tages fra. han var ikke med, da taksationsmyndigheden var rundt. det var to andre fra bestyrelsen, vagner jeppesen og lars christian rejkjær. efter deres udsagn blev der lyttet, så længe folk havde noget at sige. der udover var taksationsmyndighederne selvfølgelig meget målrettede og effektive. der er betalt værditabserstatning til 34 ejendomme. der er disse 12 tilbage, der ikke er afklaret med. han var selv skeptisk, før de fik møllerne op. bagefter har han ikke følt, at de har nogle gener. de kan høre møllerne af og til, og de har udsyn til alle 22 møller. han har novej lige ved siden af og vil hellere have en vindmøllepark. han har vænnet sig til novej. mølleparken er noget nyt, og i forhold til naboerne kan han selvfølgelig godt se, at det er meget iøjnefaldende. i deres husstand er der ikke nogle, der har haft de gener, andre har forklaret om med hovedpine og sygdom. de kan høre møllerne om aftenen, når vinduet er åbent, og vinden er i den retning. husdyrene er heller ikke påvirket. - 18 - der er kommet skrappere krav til lavfrekvent støj. til at starte med kunne vestas ikke overholde de krav, der var i deres område, men det fik de løst. lem kær møllerne har ikke været undergivet de samme krav. reglerne er skærpet i forhold til, da de blev sat op. på hans ejendom har de også oplevet skyggekast i forårs- og efterårsmånederne. det har været om morgenen inde i deres soveværelse, men efter skyggestoppet er sat op, har han ikke mærket det. han har nogle morgener set skyggen komme ind over græsplænen og stoppe, når den var 10-15 meter fra terrassen. efter en 20 minutter, når solen havde passeret, startede møllen igen. han mener, at det er et 100 procents skyggestop, der er sat op. lyset i toppen af vindmøllerne er to lamper, der lyser konstant. det er svagt lys. det er klart, at hvis man kigger ind, hvor vingerne kører foran, vil det se ud som blink. han mener, at lysene skal være stærkere, hvis det er tættere på en lufthavn eller ud over vand. han har ikke mærket forandringer i dyrelivet af kronvildt og rådyr. novej 8 er blevet solgt, efter møllerne er kommet op. på nettet så han, at ejendommen var til salg for 1,595 mio. kr. og var solgt til 1,52 mio. kr. på kun 57 dage i marts 2014. han kender ikke ejendommens stand, men mener umiddelbart at det er en flot pris. roy pedersen har forklaret, at han har haft ejendommen siden 1978. birgitte kom til i 1989. da børnene flyttede hjemmefra i 1994/95, besluttede de sig for at ville renovere ejendommen med henblik på, at det blev det sted, de skulle bo resten af deres tid. i slutningen af 90´erne satte de gang i renoveringen. de lavede meget selv og har brugt utallige timer og mange ressourcer på det. han er elektriker, men har arbejdet i off-shore industrien i over 30 år. i 2001 arbejdede han i brasilien og var meget væk. for at komme videre besluttede de at tage håndværkere ind. de har i hvert fald håndværkerregninger for 1½ mio. kr. plus deres egne "mange tusind " arbejdstimer. i 2011 hørte de om mølleprojektet, og siden har de ikke turdet gøre så meget. det ser ud til, at det bliver meget vanskeligt for dem at blive boende, da støjen er meget irriterende. de har måttet omlægge deres økonomi, fordi de har været nødt til at købe en bolig i ringkøbing, hvor hans ægtefælle kan sove, når det larmer allermest. de sidste to år har renoveringen været sat i stå, dels fordi de ikke ved, om de vil blive boende, og dels fordi de måtte bruge penge på endnu et hus. derfor står 1.salen ufærdig. de penge, de har investeret i huset, får de aldrig igen. det var også for at blive der, at de renoverede, men det har ændret sig. generne fra møllerne er en kombination af det hele. vedrørende det visuelle er det sådan, at hvis vinden er i nordøst eller nordvest har de rotorfladen ret imod sig. man bliver tosset af at kigge på det. der er 15 store møller, der kører usynkront i en bred vifte. de har samme rotationsretning, men forskellige hastigheder, og de står i forskellig højde, når man ser ned over landskabet. der er ofte vind fra nordøst eller nordvest, men det er ikke den mest fremtrædende. det er fra vest og sydvest. hvis det er ret i sydvest er det næsten det samme som i nordøst. der har man bare rotoren på bagsiden af tårnet i stedet for. det værste er støjen. han vil sammenligne det med en cementblander. selvfølgelig er det forskelligt. hvis der er næsten vindstille nede ved jorden, hvor de er, larmer møllerne nogle gange som en jetjager, der aldrig får lettet fra billund lufthavn. der kan godt være 10-12 m/s oppe i højden, og de har ingen modstøj fra træer eller andet. det har afskåret dem fra sommeraftener på terrassen, for hvis der er en stille aften, er der virkelig larm på. fra sit arbejde på skibe er han vant til støj på en anden måde. hvis han er indendøre med vinduer og døre lukket, hører han dem ikke, hvorimod hans ægtefælle hører dem meget tydeligt, men det med at sove for åbne vinduer har de måttet opgive. for to aftener siden ved 19-tiden om aftenen fik de skyggekast ind over huset. det varede 10- 12 minutter. skyggekast er ikke det største problem, men det er der en gang i mellem. de har - 19 - altid gerne villet bo på landet. navnlig med det arbejde, han har, hvor han arbejder i hele verden, og det er hektisk, nyder han at komme hjem til fred og ro. nu går de ikke tur i nabolaget, men kører andre steder hen. der er dage, hvor møllerne går i stå, og de dage er de meget ude. hvis han ellers går og arbejder ude i haven, er det med høresæt med radio i, fordi møllerne er irriterende. deres børnebørn er blevet bange for at sove hos dem. de kan høre møllerne og kan ikke rigtig forstå, hvad det er. et af deres børnebørn på 8 år står op midt om natten og tænder for fjernsynet, for så får han en anden form for støj. han ved ikke, om de er påvirkede, når de er ude, hvor de løber og leger. de har kunnet se møllerne ved lem kær, siden de blev sat op. i meget ekstreme tilfælde har de også kunnet høre dem, men det har de ikke tænkt over, før disse møller skulle op. de eksisterende møller kunne høres ved specielle vindforhold, men det var intet imod, som det er nu. de har taget imod de 39 gratis andele. de solgte dem hurtigt efter til kostprisen, fordi de ikke ønskede at hæfte solidarisk. de synes, det værditab på 450.000 kr., som finn jacobsen har vurderet, var for lidt. de syntes, det var forsvindende lidt i forhold til det, de selv havde bekostet og brugt af ressourcer. de vil gerne fra ejendommen de påvirker ikke deres naboskab som sådan. de har forsøgt at have en nogenlunde professionel holdning til det, men det er bittert, for hele deres drøm og planer gik i vasken revnerne inde i huset er opstået i den periode, hvor vindmøllerne blev sat op, hvor der kørte tunge maskiner. det var en periode, han ikke var hjemme. birgitte løkke pedersen, der er ægtefælle til roy pedersen, har forklaret, at hun var hjemme, da revnerne kom. hun kunne se, at det dryssede ned, og man kunne fornemme nogle dunk, når de kørte med det store materiel. det dryssede især ned i kontoret fra loftet. det var medens, de kørte med jord og grus, hvor møllerne blev sat op. støjen virker voldsomt på hende. hun havde et håb om at vænne sig til det, men det kan hun ikke. i starten fik hun sovepiller hos sin læge. hun fejler normalt aldrig noget og har ikke før haft problemer med at kunne sove. de købte hus i ringkøbing for, at hun kunne tage derind at sove. langt de fleste nætter vågner hun, når hun sover på trehedevej 14. hun har tænkt på, om det kunne være psykisk, men hun vågner på forskellige tidspunkter. hun tror, det er, når der sker ændringer i vinden, eller møllevingerne vender. hun har det i hovedet hele tiden, også når hun er ude. den sydvendte terrasse, som hun altid har været glad for, bruger hun ikke mere, både på grund af synet af møllerne og støjen. hun føler ikke rigtigt, det er hendes hjem mere. nogle nætter sover hun på en luftmadras i spisekøkkenet og lukker dørene, fordi det er der, der er mindst lyd. der er mange følelser forbundet med stedet. lang tid inden de begyndte at lave om, drøftede de alle detaljer. de har selv tegnet, hvordan det skulle være, gravet alle gulve ud og hakket cement op inde i stalden. de kender alle installationer. med den alder de har, kan de ikke gøre det igen. hun mener ikke, den kompensation, de er tilbudt, er stor nok. hun mener, at der ikke er kompenseret for herlighedsværdien. hun tror ikke, de nogensinde får solgt. det er møllerne, der dominerer, når folk første gang ser deres ejendom. de synes, det er voldsomt. - 20 - skønsmand leif stephansen har forklaret, at han både før og efter disse har lavet skønserklæringer i forbindelse med sager om værditab på grund af vindmøller. ved vurderingen er det vigtigt, hvor møllerne er placeret i forhold til ejendommen, om man f.eks kan se dem, når man sidder på sin terrasse. der er også vingestøjen, det visuelle og skyggekast. det har også betydning, om der er genspejlinger. han har ikke tidligere har været inde i sager om vurdering af værditab, hvor det på samme måde som her er indgået, at der er fjernet eksisterende vindmøller. han har været på kurser i, hvad der skal lægges vægt på ved vurdering af vindmøller og fulgt med i publikationer. han husker ikke, hvilket materiale, de har gennemgået. han har også lavet vurderinger, da højspændingsledningen skulle føres fra sønderjylland til viborg og i forbindelse med anlæg af den midtjyske motorvej, hvor det er samme problematik med nogle, der ligger tættere på. han er praktiker. han går ud og ser på åstedet, og hvad der sker der. forevist side 140 i vvm-redegørelsen, hvor der er et fotografi af de eksisterende forhold ved ejendommen trehedevej 14, inden de nye møller blev sat op, og hvor man i horisonten kan se rækken af møller i lem kær og i midten af billedet tre af de seks møller, der er taget ned, har skønsmanden forklaret, at han ikke har set de tre møller i virkeligheden. han vil mene, at de gamle møller lå længere væk. han har ved vurderingen haft i tankerne, at de stod næsten dobbelt så langt væk og var 1/3 mindre. der er ved vurderingen taget hensyn til de møller, der er taget ned. ved de nye møller er der væsentlig flere i synsfeltet. de er højere og væsentligt mere markante i naturbilledet end de gamle møller. der er væsentlig forskel, om møllerne er 100 meter eller 150 meter. lem kær møllerne har ikke påvirket hans vurdering, fordi de ligger så langt væk. med hensyn til støjen har møllerne kørt hver gang, han har været på ejendommen. de er rigtigt, at han hørte støjen som en susende og summende lyd. han synes ikke, at lyden ændrer sig, hvad enten han har været 700 meter fra møllerne eller 1.100 meter fra. måske er den mere tydelig tættere på, men det kan også have noget med vindretning at gøre. derfor har han været der flere gange. da det blæste 15 m/s, var der andre støjkilder inde i billedet. det var fordi, de alligevel skulle derud, at de "tog runden", selv om det blæste 15 m/s. det er ud fra de tre gange, han har været derude, han har udtalt sig om lyden. det er især vindmøllestøj og det visuelle, der er lagt vægt på. det visuelle er væsentligt, da de her ligger i havesiden. de nuværende beboerne har ikke været generet af skyggepåvirkning. de har selvfølgelig set på, hvornår der kan være skyggekast. det har de taget højde for i vurderingen, fordi en køber måske vil have fokus på det. det er om eftermiddagen, der er skyggekast. det er svært at vurdere, hvad det vil betyde for værditabet, hvis det kan oplyses, at der er sat skyggestop på. skyggen er der alligevel, da møllen er der og tre vinger, selv om de ikke bevæger sig. det er klart, at det generende ved rotationen vil være væk, hvis skyggestoppet virker. han har ved sin vurdering baseret sig meget på, hvad de personer, der bor på ejendommen har fortalt ham. bilag 2 til skønserklæringen er fundet på nettet. landsforeningen naboer til kæmpevindmøller er modstandere af vindmøller. den normale køber vil ikke interesse sig for, at der kun er foretaget støjmålingerne på tre vindmøller, og at prøveresultaterne kun gælder de prøvede møller. de vil interessere sig for det, de kan høre, når der er inde i huset og f.eks er ude i haven om sommeren. søren plagborg har forklaret, at han er uddannet el-ingeniør. han har været ansat i vestas siden 1998. han er i dag i en stilling som global chef for teknisk support til drift. han er chef - 21 - for folk, der beskæftiger sig med skyggestyring, og han var i sine tidlige ingeniørdage med til at udvikle den første skyggestyring i danmark. skyggestyringen fungerer på den måde, at der ud fra solens bane og gennemsnitlige vejrdata er foretaget en geofysisk beregning af, hvornår der er en teoretisk chance for, at møllen kaster skygge på en given lokation. beregningerne er programmeret ind i en styringsenhed, der sidder i møllen. uden på møllen sidder der to sensorer, en der peger i østlig retning og en i vestlig retning. når der er sammenfald mellem beregningerne og lysindfaldet på sensorerne, siger sensoren til møllen, at den skal gå på pause. der går nogle minutter, inden møllen er tæt på nul i omdrejningstal. møllen skal koble af nettet, den kinetiske energi i rotoren skal "løbe ud", og man drejer vingerne, så de bremser ned. hvis møllevingerne f.eks "kører forbi" et vindue, og der kommer sol, så de kaster skygge, kan der godt gå lidt tid, inden man oplever, at de stopper. skyggekastet for de enkelte ejendomme er beregnet ud fra alle de møller, der muligt kan give skyggekast på den pågældende ejendom. windpro version 2.9.278 systemet er det værktøj, der primært bruges i danmark til at beregne produktion, støj og skyggekast. det er udviklet af et firma, emd. dokumentet er grundlag for det, de har programmeret ind i hver enkelt vindmølle. kunden er kommet med oplysninger fra en landinspektør om de skyggefølsomme områder. der kan godt være behov for justeringer efterfølgende. generelt oplever de ikke store efterjusteringer. det er ikke vestas´ oplevelse, at styringen ikke virker. foreholdt, at ejerne af ejendommen hjortmosevej 5 har forklaret, at de har oplevet et skyggekast på 9 timer det første år, hvor det beregnede er 7 timer og 18 minutter ude og 5 timer og 33 minutter inde, har søren plagborg forklaret, at det er 250 sider, der er programmeret ind i en computer. han vil ikke udelukke, at noget er programmeret forkert, og er det tilfældet, skal det korrigeres. foreholdt at møllerne er kommet op i slutningen af 2013, og skyggestoppet først færdigetableret i november 2014 har søren plagborg forklaret, at de først fik de sidste landmålerdata om lokationerne i august 2014. derudover tog det et par måneder at få det helt beregnet, programmeret, produceret og uploaded ude i møllen. man kunne godt have beregnet det, før møllerne var sat op. han har ingen erfaring med, om det er sædvanligt. de har haft mest fokus på at få møllerne i drift. skyggestoppene er sat op, så møllerne stopper, når der er skyggekast. de trækker ikke 10 timer fra, men der ryger nogle minutter i nedlukningsprocessen. det er sat op til at stoppe, for eksempel når skyggen rammer et vindue, men så vil der i de efterfølgende 2-3 minutter være en skyggepåvirkning af vinduet på grund af nedlukningsprocessen. sådan vil det være hver gang den starter og stopper. hen over året vil det aldrig komme over 10 timer. der er også steder, hvor det er terrassen, der er lagt ind som et punkt. det er landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. vestas har leveret skyggestyring/hardware til alle møller. de har ikke programmeret skyggestop i de møller, der ikke rammer naboer. han mener, at der er aktiv skyggestyring på 14 møller. han har ikke lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. han vil mene, at de beregninger, der er redegjort for på side 162 og 163 er beregninger, uden der er opsat skyggestyring. han kan ikke svare på, hvor arealet på de 15 gange 15 meter, der er beregnet ud fra, er beliggende, men han vil antage, at det er på den pågældende nabomatrikel. det er beregninger, ikke målinger. inputdataene i vvm-redegørelsen kommer fra en landmåler. han ved ikke, hvordan landmåleren har indsamlet de data. vestas har modtaget en datafil fra landmåleren, - 22 - som definerede "et hvidt lagen", der skulle definere en have, et hus eller et vindue. det er de data, der er puttet ind i deres beregninger. det er som nævnt landmåleren, der har defineret de skyggefølsomme områder. det typiske i forhold til for eksempel en nabo og en vindmølle er, at der i en periode vil være en skyggepåvirkning i de tidlige morgentimer eller sen aften, hvor man vil have en halvbue over horisonten. den første dag vil det måske være tre minutter, næste dag fem minutter, og så vokser det typisk op til 1/2 - 3/4 time og aftager så igen. perioden er måske på 15 dage i januar. summen af det forløb, og måske et lignende forløb i oktober er det programmet har beregnet. når der er etableret skyggestop, varer skyggekastet kun de 2-3 minutter, det tager at lukke ned. hvis for eksempel det beregnede skyggekast i de 15 dage er 7 timer og 18 minutter, vil der efter skyggestoppet er sat op, være en skyggepåvirkning på samlet 1/2 - 3/4 time i den omhandlede periode. der er yderligere lavet det, at er der en dag med vandrende skyer i en periode, hvor møllen ved sol skulle være lukket ned i 1/2 time, så genstartes den ikke, selv om der bliver skyet efter 10 minutter. lyset i toppen af møllen er et markeringslys i forhold til fly. så længe det ikke er i nærheden af en lufthavn er det et 10-kantet rødt lys, der lyser konstant. han husker ikke, om det skifter til hvidt om dagen. der er i prismen en afskærmning nedad, men man kan se det fra jorden. det kan måske blinke, hvis der roterer en vinge foran. det er som nævnt ikke ham, der har lavet beregningerne i vvm-redegørelsen. heller ikke i mini-vvm-redegørelsen. han har heller ikke personligt haft noget at gøre med windpro beregningerne og programmeringen og heller ikke servicerapporterne for de 22 vindmøller. lars søndergaard har forklaret, at han er ansat i delta som specialist indenfor støj. han arbejder med bygningsakustik og vindmøllestøj. han har været i delta i 9 år. de har udført målinger ved vindmøllerne. det er ikke ham, der har foretaget målingerne i testrapporten af 26. august 2014. det er en kollega, som ikke er hos delta længere. de kan godt lave de indledende støjberegninger, men det plejer de ikke, for "ikke at have for mange kasketter på". de indledende støjberegninger foretages på kendte data for den samme vindmølletype. typisk er det målte værdier for den samme vindmølle eller en tilsvarende, der indgår i de beregninger. deres opgave er typisk at foretage målinger på vindmøllerne, når de er kommet op. de beregner en kildestyrke, som alle beregninger bliver lavet på baggrund af, og så laver de en ny beregning svarende til den indledende, for at se om støjen holder sig indenfor det tilladte område. i det åbne land er støjgrænsen 44 db ved 8 m/s og 42 db ved 6 m/s. i støjfølsomme områder er det 39 db og 37 db. den nugældende støjbekendtgørelse, nr. 1284/2011, er den 3. version af den måde, man regulerer støj fra vindmøller på i danmark. den primære forskel til den tidligere gældende, nr. 1518/2006, er, at man også nu laver en lavfrekvent støjberegning. før var der ikke en lavfrekvent støjgrænse. støjbekendtgørelsen definerer, at tre eller flere vindmøller, der står sammen, er en park. hvis møllerne er ens, behøver man kun at måle på tre af vindmøllerne. for de resterende anvender man en middelværdi for de tre målte. her er målt mølle 1, mølle 11 og mølle 22. deres erfaring er, at hvis møllerne er ens, er der ikke den store forskel fra den ene mølle til den anden. det er også det, man kan se f.eks. af resultaterne side 2. der er ikke specielt store udsving i kildestyrken ved de to vindhastigheder for hver af de tre vindmøller. der er målt på tre møller, fordi det er det, lovgivningen har fastsat som det nødvendige. - 23 - når de måler, laver de en måling i en afstand, der svarer til totalhøjden på vindmøllerne. her er det ca. 150 meter. ud fra de beregningsmetoder, der også fremgår af bekendtgørelsen, kan man regne sig op til en kildestyrke. ud fra det kan man beregne, hvilken støjbelastning, der er hos naboerne. det, der fremgår af skemaet side 2 i testrapporten, er en total kildestyrke fra hver af de tre vindmøller. tallene er ret ens. han vil mene, at der ikke er hørbar forskel. i bilag 1 i rapporten på side 18 kan man se støjens udvikling ved de forskellige vindhastigheder. det er det støjniveau, der er målt i 150 meters afstand. støjen fra møllerne er "krydserne". man kan se, at støjen er støt stigende op til 8 m/s, og herefter er det ca. jævnt. det er det sædvanlige billede for moderne vindmøller i danmark. resultaterne her og også de næste par kurver, er blevet brugt til at beregne en kildestyrke, som er den værdi, der skal bruges til at beregne støjbelastningen. cirklerne er baggrundsstøjen. den måles, medens den mølle, de måler på, er slukket. bilag 4 på side 21 viser noget af målingen for mølle 11, men da de ikke nødvendigvis er målt i lige nøjagtig samme afstand, kan de målinger ikke sammenlignes. det, der kan sammenlignes, er den beregnede kildestyrkeværdi. efter bekendtgørelsen skal støjen bestemmes ved 6 m/s og 8 m/s. støjmålinger bliver altid lavet i medvindsretning, fordi man vil have en "worst case" situation. det er også det, man gør i beregningerne, man anser, at der hele tiden er medvind til alle naboer. der vil være mest støj i medvindsretningen. ved højere vindhastigheder end 8 m/s stiger støjen ikke for de nye vindmøller. det samme gælder den lavfrekvente støj. ved nogle af de gamle vindmøller kunne støjen godt stige ved højere vindhastigheder end 8 m/s. man er blevet bedre til at få energi ud af vinden, og det har haft den effekt, at støjen ikke stiger ved de højere vindhastigheder. det giver ekstra støjbelastning, at der står flere møller end én. man er ovre i logaritmiske værdier. det er sådan, at hvis man har en mølle, der støjer, og der så er én ved siden af, så støjer de ikke dobbelt. rent regnemæssigt vil det svare til en støjforøgelse på 3 db. des flere møller, des mere støj, men ikke aritmetisk. hvis en mølle siger 41 db, er det ikke sådan, at to møller er 82db. det vil nærmere være 44 db for de to møller. tommelfingerreglen er, at man skal have 10 ens støjkilder for at få en forøgelse på 10 db. alle beregningerne er lavet ud fra en sum af støjen fra alle relevante vindmøller i området. det er reguleret i bekendtgørelsen, hvilke vindmøller der skal med. de relevante er medtaget i beregningerne. så vidt han kan se, er det 42 vindmøller, der indgår i beregningerne her. det er den samlede støj, der er fra de omhandlede 22 og 20 andre relevante, der indgår i den støj, der er beregnet for den enkelte ejendom. som ved al måling er der en usikkerhed. når de måler, kan man se det som en stikprøve. man har udregnet, at der ved denne målemetode vil være en usikkerhed på +/- 2 db. hvis man har en værdi på 41 db, ligger den sande værdi mellem 39 og 43 db. det sædvanlige er, at man lader ejeren af støjkilden få gavn af de 2 db. det vil sige, at man reelt skal have en støjbelastning over 46 db, før man vil sige, at der er en signifikant overskridelse, der kræver reduktion af støjen. det sædvanlige er, at når man ansøger, skal man holde sig strengt til støjgrænsen, dvs. at den vvm-beregning, der ligger til grund, skal holde sig strengt indenfor grænsen på f.eks. 41 db, men ved den efterfølgende måling skal man reelt op på 46 db, før kommunen skrider ind. her mener han, at variationen er ret lille. ved nogle er der lidt mere støj end beregnet, ved andre lidt mindre. i forhold til vvm-redegørelsen side 156 har de beregnet støjen ud fra målingerne. ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - er den tidligere beregnet til 40,4 ved 6 m/s. - 24 - den har de beregnet ud fra målingen til 39,4 db. det fremgår af rapporten side 13, punkt c. ved 8 m/s, vvm-redegørelsen side 157, her er den forud beregnede støj ved 8 m/s ved nabobolig 3 - trehedevej 14 - 41,0 db. resultatet af deres opdaterede beregning giver 42, 2 db. han ved ikke præcist, hvilke vindmøller der er brugt i vvm-redegørelsen. der er stadig en usikkerhed på +/- 2 db. ved 6 m/s ligger værdierne generelt lavere. det kan også skyldes, at det var en anden vindmølletype den forudgående beregning blev lavet på. de har også udført målingerne på lem kær møllerne. vedrørende lavfrekvent støj. den ligger generelt lavere end grænseværdien, selv med en usikkerhed på 2 db. vindmøllerne ved bindesbøl er også en vestas mølle, men en anden model. de har også udført målinger og beregninger for den sag. det var et af de projekter, der kom op før den nye bekendtgørelse. lige præcis den vindmølletype, der står ved bindesbøl er problemvindmøllen, når man taler om lavfrekvent støj. den stilles ham bekendt ikke længere op i danmark af samme årsag. ved de 22 møller, der er stillet op i nærværende sag, har man fundet problemet og fået reduceret den lavfrekvente støj. man kunne godt måle på flere vindmøller end de tre, man skal efter bekendtgørelsen. det, der er problemet, er, at de er afhængig af vejret. hvis de vidste, hvornår der var den rigtige vindhastighed, ville det være nemmere. teoretisk kunne målingen være ovre på en time, men i realiteten bruger de en halv til to-tre dage, hvis de er uheldige med at få ramt de rigtige vindhastigheder. det er ikke så meget det at få flyttet måleudstyret, der tager tid. hvis vindmøllerne havde været sat op, så der skulle måles flere, havde de gjort det. efter bekendtgørelsen skal der måles ved både 6 m/s og 8 m/s. strategien ved målingerne er lidt forskellig. typisk går de efter, hvor der er en flanke, hvor de kan kigge på forskellige vindhastigheder, men det er ikke altid det lykkes. han vil skyde på, at hver af målingerne har stået for 1/4 af den tid, der er brugt, og beregningerne så den sidste 1/4. måling af en mølle mere ville måske være 1/4 oveni prisen. de måler altid kun på en mølle ad gangen. de andre møller i nærheden, der på det tidspunkt bliver set som en del af baggrundsstøjen, bliver slukket. det er tilfældigt, hvilke møller der udtages til måling. det er oftest parkens layout, der afgør det. han har ikke været med til at vælge møllerne ud ved de målinger, der er foretaget i denne sag, derfor kan han kun udtale sig om det overordnede. hvis der har været specifikke klager, vil de ofte prøve at vælge møller i nærheden af de ejendomme. han tror valget af de møller, der er målt på her, har været økonomi. hvis de havde valgt nogle i midten af parken, ville der have været mange møller rundt omkring, de skulle have slukket, og som så ikke havde produceret, medens de målte. de måler på én vindmølle ad gangen for lige præcis at kunne bestemme støjen fra en vindmølle. hvis der er flere ad gangen, bliver det mudret. grunden til, at de måler tæt på, er, at jo bedre kan støjen bestemmes. jo længere væk der måles, jo større bliver usikkerheden. der skal desuden gerne være forskel på det, de måler, og det, der er rundt omkring. det er en beregning, hvor stor støjbelastningen er henne på den enkelte ejendom. det er ikke en måling. det er defineret i bekendtgørelsen, hvordan man skal beregne lavfrekvent støj. beregning ud fra målinger er den måde, man har valgt at gøre det på i danmark, hvad enten det er vindmøllestøj, flystøj, togstøj, bilstøj eller andet. man laver målinger tæt på støjkilden, hvor man kan få en god bestemmelse af støjen. usikkerheden ved at gøre det på denne måde er meget mindre, end hvis man laver en måling ude ved naboen. den lavfrekvente støj udbreder sig ikke længere end almindelig støj. det er det modsatte, der er tilfældet. hvis man har stået - 25 - på afstand af en rockkoncert, er det bassen, man kan høre. grunden til det er, at luftaffusionen "sluger" de høje frekvenser. jo længere man kommer væk, jo mere dæmpet er de høje frekvenser. det kan godt have den sideeffekt, at man lægger mere mærke til bassen, men der er ikke mere af den. en bygning fungerer på samme måde, den er bedst til at dæmpe de høje frekvenser. man har lavet nogle målinger på huse, som man bruger i beregningen. i øjeblikket har miljøstyrelsen et projekt ude, idet man ønsker et forbedret datagrundlag til bestemmelse af huses lavfrekvente lydisolation. vedrørende det, der er anført side 3 i testrapporten af 26. august 2014, er det vindmølleparken med de 22 vindmøller, som prøvningsresultatet gælder for. med hensyn til, om det er støjfølsomme områder eller ej, følger de det opdrag, de får fra deres kunde. de har ikke selv nogen holdning til, hvordan områderne skal klassificeres. asger holm thomsen har supplerende forklaret, at vindmølleselskabet har bedt landmåleren om at måle på selve stuehuset og på terrassen til brug for opsætning af skyggestop. parternes synspunkter roy pedersen har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand: "anbringender: roy pedersens krav baseres på 2 forskellige regelsæt, nemlig dels velovens regler om betaling af værditab som følge af nørhede-hjortmose vindudvikling aps' opstilling af 22 store vindmøller i umiddelbar nærhed af hans ejendom og dels de naboretlige regler om betaling af erstatning, når generne ved opstilling og drift af disse vindmøller går ud over, hvad naboer bør tåle. ve-lovens regler om betaling for værditab det gøres gældende, at roy pedersen ikke med det af taksationsmyndigheden udmålte beløb på 400.000 kr. for værditabet på ejendommen trehedevej 4 (bilag 4) har fået fuld betaling for værditabet, som han har krav på efter ve-loven, der berettiger ham til fuld betaling for ethvert tab på ejendommen efter en individuel vurdering. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsgrundlag var uholdbart, fordi denne myndigheds vurdering af de visuelle forhold alene var computergenererede billeder i miljørapporten (bilag 1), ligesom grundlaget for myndighedens vurdering af støjudsendelse og skyggekast var de computergenererede beregninger og dermed af hypotetisk karakter. det fremgår af bilag a, "at den endelige vindmølletype varierer fra typen i vvm- redegørelsen", men de summariske beregninger i bilag a er fortsat på hypotetisk grundlag og giver ikke et betryggende billede af de faktiske forhold. det gøres gældende, at taksationsmyndighedens arbejdsform med besøg på mange ejendomme inden for samme arbejdsdag og med ophold af kun 20 minutters varighed på hver ejendom rejser tvivl med hensyn til overholdelse af de almindelige forvaltningsretlige krav om grundig sagsbehandling og specielt ve-lovens krav om individuel vurdering af denne ejendom. - 26 - teksten til afgørelsen (bilag 4) fremtræder, når den sammenholdes med afgørelser i andre sager, i høj grad standardiseret og med et beskedent indhold alene vedrørende roy pedersens ejendom, bortset fra en notering af de udsigtsmæssige forhold, hvilket forstærker tvivlen med hensyn til grundig sagsbehandling og individuel vurdering. taksationsmyndigheden bemærker ikke ved sin vurdering af ejendommens værdi det store jordtilliggende på over 7.000 m2 op til en plantage og på en skråning med enestående udsigt over hele nørhede- og hjortmoseområderne. man bemærker heller ikke, at ejendommen er forsynet med solenergi. taksationsmyndighedens udmåling ligger væsentligt under det beløb på 540.000 kr., som skønsmand leif stephansen nåede frem til i sin skønserklæring af 27. februar 2015 under nærværende retssag, og skønsmanden fastholdt sin vurdering i sin supplerende skønserklæring af 8. juli 2015. i en ældre vurdering af 4. november 2011, der er fremlagt som bilag 7a, anslår edc ringkøbing ved statsaut. ejendomsmægler finn jacobsen, at værditabet ved gennemførelse af vindmølleprojektet vil være på 25 - 35 %. efterfølgende har samme ejendomsmægler den 29. januar 2014 vurderet ejendommens handelsværdi i det daværende marked, med de nu opstillede vindmøller til 1,3 mio. kr., men uden direkte at anslå et værditab, bilag 7. erklæringerne i bilagene 7 og 7a kunne ikke forholde sig til de revnedannelser, der i december 2013 og januar 2014 blev konstateret i hovedbygningen, og som der redegøres for i den som bilag 6 fremlagte "byggeteknisk gennemgang" ved byggesagkyndig anke gerdes, ingeniørgruppen vestjylland. det hedder her bl.a."det er sandsynligt, at de opståede revner er af nyere dato, og de kan være opstået på grund af rystelser". skønsmanden har sin erklæring af 27. februar 2015 punkt 4 bekræftet disse revners eksistens, men erklæret at han ikke har taget højde herfor ved sin vurdering af ejendommens pris efter opstillingen af vindmøllerne, men at eventuelle udgifter hertil skal fratrækkes den af ham anslåede kontantpris efter opstilling af vindmøllerne. det gøres gældende, at denne omstændighed taler for en opjustering af skønsmandens tal for værditabet. det gøres gældende, at begrebet værditab som udgangspunkt må måles i forhold til en salgssituation for ejendommen, som kan vanskeliggøres af reducerede muligheder for realkredit- eller bankbelåning. under alle omstændigheder vil værdien af ejendommen i en salgssituation være væsentligt forringet på grund af det voldsomme visuelle indtryk af de 22 store vindmøller, af deres vedvarende støjudsendelse, af skyggekast fra vindmøllerne samt af trykbølger i vindmøllernes nærhed. om natten afløses skyggekastet af det flimrende lys fra de lamper, der er opsat i toppen af vindmøllerne for at advare lavtgående fly. det røde lys er tændt konstant, men flimrer med rotorernes passage. livskvaliteten ved at bo på ejendommen er både indendørs og udendørs væsentligt forringet. - 27 - de fleste købere, der efterspørger en liebhaverejendom med moderne kvalitetsbolig og panorama-vinduer mod store udendørs arealer i den åbne og frie natur i det vestlige jylland vil nok køre videre og se på andre ejendomme i stedet, når de har set og hørt vindmøllerne. for de købere, der måske vil acceptere synet og lyden fra vindmøllerne, vil det påvirke prisen særdeles negativt. trehedevej 14 er en liebhaverejendom, der er kraftigt moderniseret og med panoramavinduer fra hele huset, der er orienteret mod vest og dermed direkte mod vindmølleområdet, som er fuldt synligt og dominerende i hele sin bredde. der ikke er nævneværdig støj fra den beskedent trafikerede trehedevej, men nu støj fra vindmøllerne. det gøres gældende, at for netop en sådan ejendom er naboskabet til 22 kæmpevindmøller usædvanligt skadelig for værdien. specielt vedrørende støjudsendelse fra vindmøllerne gøres det gældende, at reglerne i støjbekendtgørelsen for vindmøller (bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011) ikke er dokumenteret overholdt, og at sagsøgtes bevisbyrde med hensyn til dette forhold ikke er opfyldt med fremlæggelsen af bilag c af 26. august 2014 med målinger foretaget af vindmøllelindustriens eget analyseinstitut delta. det gøres gældende, at følgende mangler ved denne målingsrapport må antages at påvirke ejendommens værdi negativt: 1) det forhold at støjmålingerne kun er foretaget for 3 ud af de 22 vindmøller, 2) det forhold, at støjmålingerne ikke er foretaget inde på sagsøgerensejendom, 3) samt det forhold, at målingerne specielt af den lavfrekvente støj ikke er foretaget inde i boligen på trods af reglen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2: "den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s" vedrørende infralyd hedder det i vvm- og miljørapporten (bilag 1) side 153: "selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem", men det standpunkt bestrides i nyere amerikansk forskning, jfr. bilag 5 og bilag 5a. man går i beregningerne så tæt på grænseværdierne for støj, at blot en lille usikkerhed i målinger og beregninger kan komme til at indebære, at driften af vindmøllerne bliver ulovlig i større eller mindre tidsrum. specielt for roy pedersens ejendom burde den korte afstand på kun 757 meter til den nær-meste vindmølle have ført til mere indgående og individuelle målinger. hvis vindmøllerne havde været blot 10 cm højere og dermed 150 meter, ville hele projektet falde uden for den kompetence, der tilkommer ringkøbing-skjern kommune, for projektet ville i så fald høre under statens kompetence med hensyn til miljøgodkendelser og vvm-tilladelser m.v. - 28 - det gøres gældende, at den usikkerhed vil påvirke værdien af ejendommen negativt. specielt vedrørende skyggekast fra vindmøllerne bemærkes det, at skønstemaet af 16. oktober 2014 i spørgsmål 3 beder skønsmanden vurdere ejendommen handelsværdi inden opstilling af vindmøllerne i andet halvår 2013 og i spørgsmål 4 ejendommens handelsværdi i efteråret 2013 efter opstillingen af vindmøllerne, men at det af sagsøgte fremlagte bilag f dokumenterer, at det såkaldte skyggestop først blev etableret på de 22 vindmøller i november 2014. retten bør således principalt ved sin vurdering af værditabet på ejendommen lægge til grund, at der ikke var etableret skyggestop på det relevante tidspunkt for vurderingen af værditabet. subsidiært bør retten lægge til grund, at etableringen af det såkaldte skyggestop er uden betydning for værditabet på ejendommen også ved en efterfølgende vurdering af værditabet, som det anføres af skønsmand leif stephansen i hans supplerende skønserklæring af 8. juli 2015. disse problemer med visuel dominans, støjudsendelse og skyggekast er ikke blot relevante bedømt fra selve ejendommen trehedevej 14, men også fordi en sådan ejendom placeret midt i et i øvrigt smukt og uberørt naturområde i høj grad havde - og nu efter vindmølleopstillingen i mindre grad har - værdi som følge af muligheden for at nyde den omkringliggende natur ved trave- eller løbeture, cykelture, jagt og fiskeri. hertil gøres det gældende, at den offentlige debat om de helbredsmæssige langtidsvirkninger af støj fra store vindmøller (bilag 9) og foreløbige videnskabelige undersøgelser (f.eks. bilag 5 og 5a), der også er offentligt tilgængelige, vil påvirke køberinteressen – og dermed værditabet – væsentligt. det gøres gældende, at roy pedersen har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler ham som sagsøger for, at han ikke ved taksationsmyndighedens afgørelse er tilkendt fuld betaling i overensstemmelse med veloven, men at beløbet er i hvert fald som det påståede. de naboretlige regler om erstatning når tålegrænsen er overskredet i den ulovbestemte udvikling af naboretten er igennem mange års retspraksis udviklet den tese, at naboer som udgangspunkt må leve med de gener som samfundsudviklingen medfører, når opstilling af diverse tekniske anlæg besluttes af offentlige myndigheder eller på grundlag af offentlige myndigheders accept. imidlertid er tesen, at selv om sådanne tekniske anlæg er lovlige, d.v.s. efterlever alle offentlige forskrifter om f.eks. sikkerhed og miljø, så kan der udløses erstatningspligt for opstilleren og driftsherren, hvis ”tålegrænsen” er overskredet, d.v.s. grænsen for, hvad naboer bør tåle af selv lovlige anlæg, der måske tjener en generel samfundsinteresse. det gøres principalt for roy pedersen gældende, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps ikke har løftet den for en opstiller og driftsherre påhvilende bevisbyrde for at opstilling og drift har efterlevet og fortsat efterlever lovgivningens krav med hensyn til støjpåvirkning af naboer og skyggekast. det er alene sagsøgte, der har teknisk mulighed for at føre sådant bevis. - 29 - sagsøgte har alene underbygget sine standpunkter med utilstrækkeligt dokumentbevis. det gøres subsidiært gældende, at også under forudsætning af lovlig opstilling og lovlig drift af vindmøllerne, så er den naboretlige tålegrænse væsentligt overskredet af nørhede-hjortmose vindudvikling aps i forhold til roy pedersen. denne vindmøllepark er med antallet 22 og højden på næsten 150 meter den største landbaserede vindmøllepark i danmark. vindmøllerne er visuelt dominerende og skadelige for trivsel og sundhed i det daglige for sagsøgeren og hans ægtefælle, og støjen skader specielt også nattesøvnen, så de ikke kan finde hvile med åbne vinduer. når roy pedersen arbejder i udlandet, tager birgitte roy pedersen ofte ind til en lejlighed i ringkøbing for at overnatte, og børnebørnene, der ellers har været glade for at komme i huset, vil ikke længere sove i deres værelse. det gøres gældende, at vindmøllernes visuelle dominans, støj og skyggekast medfører en reduktion af ægtefællernes livskvalitet og udsigt til muligvis varige helbredsmæssige skader, hvilket i sig selv begrunder en væsentlig erstatning for overskridelse af den naboretlige tålegrænse. det gøres gældende, at roy pedersen har opfyldt den bevisbyrde, der påhviler ham som sagsøger for, at han er berettiget til erstatning i hvert fald op til det påståede beløb som følge af sagsøgtes overskridelse af den naboretlige tålegrænse. det gøres gældende, at ved den usikkerhed, der kan være ved at udmåle det rette erstatningsbeløb, bør de ovenfor (side 3) omtalte revnedannelser tale for en vis opjustering. ... sagsomkostninger roy pedersens behov for advokatbistand har været betydeligt og væsentligt udover, hvad en sagsgenstand på 150.000 kr. i sig selv tilsiger. det retlige indhold af ve-lovens regler om værditab og betaling herfor er endnu ikke fuldt prøvet ved domstolene, og grænsedragningen over for den traditionelle erstatningsret og den naboretlige tålegrænse har hidtil stort set været uprøvet. sagsforberedelsen har siden sagens anlæg den 4. februar 2014 strakt sig over mere end 1½ år og indebåret ikke mindre end 5 telefonretsmøder, hvilket i usædvanlig grad skyldes sagsøgtes fremføring af juridisk uholdbare standpunkter. (der sigtes herved til standpunkter som at man ikke i sådanne sager kan have syn og skøn, at taksationsmyndigheden kan inddrages i sagen, at sagsøger ikke kunne fremlægge fotografier som bilag eller vurderinger indhentet før sagens anlæg og fremlægge den som bilag 5 fremlagte rapport fra amerikanske forskere). dette har fremtvunget et ekstraordinært tidsforbrug for sagsøgerens advokat, som ikke er rimeligt begrundet og bør afspejles i rettens afgørelse om sagsomkostninger. oplysning om sagsøgers direkte udgifter til retsafgifter samt syn og skøn m.v. vil foreligge ved hovedforhandlingens begyndelse. - 30 - omkostningerne til syn og skøn bør alene bæres af sagsøgte, idet udgifterne hertil har været nødvendige for sagens forsvarlige førelse, jfr. højesterets afgørelse som refereret i ufr 2013 107/1 h, og specielt udgifterne til supplerende skønserklæringer og til afhjemling i retten bør også bæres af sagsøgte, da det alene er sagsøgte, der har ønsket dette. roy pedersen er ikke momsregistreret." roy pedersen har i forbindelse med hovedforhandlingen oplyst, at han har betalt retsafgift med i alt 3.900 kr. og honorar til skønsmanden i alt 22.793,43 kr. roy pedersen har i supplerende påstandsdokument anført følgende til støtte for påstandene i forhold til sagsøgtes subsidiære påstande: "anbringender: til støtte for roy pedersens principale påstand, afvisningspåstanden, gøres det gældende, at ve-loven ikke hjemler mulighed for en domstolsafgørelse om hjemvisning. taksationsmyndigheden er ikke et selvstændigt forvaltningssubjekt, der på sædvanligvis kan retsforfølges, og sagsøgtes "supplerende anbringender" er ikke af en karakter, der kan bruges i en dom om hjemvisning, herunder i givet fald med påpegning af, hvad taksationsmyndigheden skal forholde sig til og med stillingtagen til, hvorledes det kan influere på en allerede anlagt retssag om betaling for værditab. til støtte for roy pedersens subsidiære påstand, påstanden om at hjemvisningspåstanden ikke tages til følge, gøres det gældende, at allerede fordi taksationsmyndigheden ikke er part i sagen, kan der ikke ved dom træffes en sådan afgørelse. under sagsforberedelsens brevveksling og telefonretsmøder har undertegnede advokat henledt sagsøgtes advokats opmærksomhed på, at han for at følge dette tankesæt i hvert fald burde søge at procestilvarsle taksationsmyndigheden, men det har han alligevel ikke gjort. sagsøgtes advokat har ej heller orienteret retten og sagsøgerne om indholdet af sine kontakter med taksationsmyndigheden. når man hverken kender indholdet af henvendelsen fra sagsøgtes advokat til taksationsmyndigheden eller taksationsmyndighedens svar, så er det ikke muligt for retten eller for sagsøger at se, hvilken sammenhæng en hjemvisningspåstand skal indgå i. det fremgår hertil udtrykkeligt af ve-lovens § 12, stk. 2 at "taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse", og modsætningsvis fremgår det, at taksationsmyndigheden ikke kan være part i en sådan retssag. i bemærkningerne til § 12 hedder det da også, at "taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges". til spørgsmålet om taksationsmyndigheden af egen drift kan beslutte at genoptage en sag bemærkes, at med formuleringen af ve-loven og forarbejderne hertil er den retlige ramme for en sådan indtræde i allerede verserende retssager for taksationsmyndigheden da også særdeles tvivlsom." - 31 - roy pedersens advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumenterne. vedrørende støjudsendelse fra vindmøllerne er det yderligere anført, at det er den faktiske benyttelse, der er afgørende for, om der er tale om et område til støjfølsom arealanvendelse. her, hvor ejendommen tjener til bolig, og hvor støjværdierne er så tæt på grænseværdierne, er der en sådan usikkerhed, at bevisrisikoen påhviler nørhede- hjortmose vindudvikling aps. ejendommen her er en bolig, der ligger ud til en vej, og derfor burde den have været kategoriseret som støjfølsom på samme måde som ejendommene herningvej 126 - 142. nørhede-hjortmose vindudvikling aps har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sine påstande: "anbringender: til støtte for den af sagsøger nedlagte primære påstand gøres det gældende, at de opstillede møller er opstillet og drives i overensstemmelse med alle gældende regler, at bevisbyrden for det modsatte påhviler sagsøgeren, herunder fordi sagsøgte i forbindelse med opsætning og drift er underlagt offentlig kontrol, at der ved fastsættelsen af værditabserstatningen skal tages hensyn til det etablerede skyggestop, at den af taksationsmyndigheden udmålte erstatning, er i overensstemmelse med det værditab, der skal udmåles efter ve-loven, at taksationsmyndighedens arbejde har været grundigt og uden fejl, at det materiale, som taksationsmyndigheden har truffet sin afgørelse på baggrund af, har været retvisende og fyldestgørende, at området for værditabserstatning er reguleret i ve-loven, og at der ikke foreligger nogen ”tålegrænseoverskridelse” for disse lovligt opsatte og drevne møller, der kan udløse yderligere erstatning, til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøger anfægter taksationsmyndighedens vurderingsforretning som yderst mangelfuld og usikker, hvilket bestrides af sagsøgte, at hjemvisning af sagerne derfor vil give taksationsmyndigheden lejlighed til, at besigtige ejendommene på ny eller fremkomme med en supplerende udtalelse, således at det kan fastslås, at taksationsmyndigheden har inddraget samtlige relevante oplysninger i vurderingen, at en hjemvisning af sagerne til taksationsmyndigheden ikke er i strid med ve-loven, - 32 - idet det i henhold til ve-loven er forudsat, at værditabsord- ningen skal udmåles af taksationsmyndigheden, idet årsagen til, at der ikke i henhold til ve-loven er en administrativ ankeadgang, alene skyldes hensynet til vindmølleopstilleren og at betalingsspørgsmålet kan afklares inden for en overskuelig tidshorisont, idet ve-loven ikke afskærer taksationsmyndighedens mu- lighed for en genvurdering af afgørelserne, ... sagens omkostninger ved fastsættelse af sagens omkostninger, bedes retten tage hensyn til, at de 12 sager (oprindelig 13 sager) processuelt er behandlet samlet – både under forberedelsen og hovedforhandlingen. herudover er størstedelen af bilagsmaterialet det samme for alle 12 sager, ligesom lovgrundlag, domme mv. også er det samme. " nørhede-hjortmose vindudvikling aps´ advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumentet. rettens begrundelse og afgørelse efter lov om fremme af vedvarende energi (ve-loven) § 6, stk. 1, og forarbejderne hertil har en ejer af en ejendom krav på at få dækket det fulde værditab, som opstilling af vindmøller påfører ejendommen. taksationsmyndigheden har i afgørelsen af den 27. juni 2013, meddelt den 29. august 2013, truffet afgørelse om, at der er et værditab på 400.000 kr. på den omhandlede ejendom, og det er roy pedersen, der har bevisbyrden for, at han ikke ved denne afgørelse har fået betaling for det fulde værditab. taksationsmyndigheden har truffet afgørelsen efter en besigtigelse af ejendommen og på baggrund af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm-redegørelsen, og den yderligere vvm-redegørelse (mini-vvm-redegørelsen) med visualiseringer og støj- og skyggekastberegninger, som nørhede-hjortmose vindudvikling aps har fået udarbejdet til brug for erstatningssagerne. roy pedersen og ægtefællen birgitte pedersen var til stede ved taksationsmyndighedens besigtigelse af ejendommen og havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. det er efter bevisførelsen om taksationsmyndighedens behandling af sagen ikke bevist, at taksationsmyndigheden ikke har truffet afgørelsen efter en individuel vurdering af forholdene ved ejendommen, således som det er foreskrevet i ve-lovens § 7, stk. 1, og overholdt de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling. taksationsmyndigheden har konkret og detaljeret redegjort for forholdene ved ejendommen og for hvordan, udsynet til vindmøllerne vil være dels fra de udendørs arealer og dels fra boligen. det er endvidere beskrevet, hvordan taksationsmyndigheden har vurderet, at vindmøllerne vil blive oplevet uharmoniske og dominerende. taksationsmyndigheden har ved behandlingen af sagen både haft billederne af, hvordan det så ud, før de nuværende vindmøller blev stillet op, som fremgår af vvm-redegørelsen, og visualiseringsbillederne både i vvm-redegørelsen, hvor det var lagt til grund, at det var siemens-vindmøllen, der blev - 33 - opstillet, og i mini-vvm-redegørelsen, som er udarbejdet ud fra den vestas mølle, der er opstillet. der er ikke grundlag for at fastslå, at taksationsmyndigheden ikke har inddraget alle relevante forhold ved bedømmelsen af de visuelle gener, og selv om visualiseringsmaterialet ikke på samme måde som en besigtigelse fuldstændigt viser, hvordan vindmøllerne påvirker ejendommen, finder retten, at visualiseringsmaterialet ikke adskiller sig så væsentligt fra de faktiske forhold, at der er grundlag for at tilsidesætte taksationsmyndighedens vurdering af, hvordan de visuelle gener påvirker ejendommen. der er hverken ved skønsmandens erklæring og forklaring eller de vurderinger, roy pedersen har indhentet inden sagens anlæg, påvist forhold, som har betydning, og som ikke er indgået i taksationsmyndighedens vurdering af de visuelle gener. det er derfor ikke bevist, at der er grundlag for at tilkende roy pedersen et yderligere værditab som følge af de visuelle gener. efter bevisførelsen lægges det til grund, at de beregninger og målinger, der er foretaget af støjen, er i overensstemmelse med lovgivningens krav herom, og efter resultaterne er det ikke bevist, at støjgrænserne i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 ikke er overholdt. retten finder det ikke bevist, at der er usikkerhed om, hvorvidt ejendommen rettelig er beliggende i et område til støjfølsom arealanvendelse, og det roy pedersen har anført herom, kan derfor ikke føre til andet resultat. ved vurderingen af støjpåvirkningen finder retten, at der som sket ved taksationsmyndighedens afgørelse skal tages hensyn til den støjpåvirkning, der har været ved de eksisterende forhold, herunder fra de vindmøller, der er taget ned. det er også indgået i skønsmandens vurdering. både efter de beregninger, der er i mini-vvm-redegørelsen om støjpåvirkningen fra de nuværende vindmøller, og de beregninger, der er lavet på baggrund af målingerne af støjen fra vindmøllerne 1, 11 og 22, som lars søndergaard har oplyst om, er værdierne væsentlig højere end værdierne af beregningerne for støjniveauet for de vindmøller, der er taget ned. ifølge skønsmanden har han ved vurderingen af værditabet især lagt vægt på vindmøllestøjen og det visuelle. skønsmanden har været på ejendommen tre gange ved forskellige vindhastigheder og har hørt vindmøllestøjen fra de nuværende vindmøller. under hensyn hertil og da der er tale om forholdsvis høje støjværdier, finder retten, at roy pedersen har løftet bevisbyrden for, at han har krav på yderligere værditab som følge af støjgener. dette findes tillige i et vist omfang støttet af den vurdering, roy pedersen har indhentet forud for sagens anlæg vedrørende skyggekast finder retten, at der ved vurderingen skal tages hensyn til oplysningerne om, at der er opsat skyggestop. taksationsmyndigheden har vurderet, at der vil kunne opstå skyggekastgener, som vil kunne påføre ejendommen et ikke uvæsentligt værditab. efter søren plagborgs forklaring lægges det til grund, at der fortsat kan forekomme skyggekast i forbindelse med nedlukningsprocessen, og det fremgår af roy pedersens forklaring, at de en gang i mellem har skyggekast. det lægges dog til grund, at det ikke er i samme omfang som forudsat af taksationsmyndigheden. skønsmanden har fastsat værditabet på 540.000 kr., efter en samlet vurdering af især de visuelle gener og støjen. der er ikke nærmere redegjort for vægtningen. efter det ovenfor anførte er det ikke bevist, at der er yderligere værditab på grund af visuelle gener, og derfor ikke grundlag for at tilsidesætte taksationsmyndighedens vurdering heraf. på den baggrund og idet retten har taget hensyn til, hvordan taksationsmyndigheden har vurderet generne fra skyggekast set i forhold til de nu foreliggende oplysninger, fastsættes det beløb, der, ud over det taksationsmyndigheden har fastsat, yderligere kan tilkendes roy pedersen i værditab skønsmæssigt til 70.000 kr. - 34 - efter bevisførelsen lægges det til grund, at vindmølleparken er lovligt opstillet, og at driften af den er lovlig, idet alle lovgivningens krav ses opfyldt. der er heller ikke påvist andre forhold, der kan begrunde, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. der er derfor ikke grundlag for at tilkende roy pedersen beløb på naboretligt grundlag. i øvrigt har roy pedersen ikke dokumenteret et økonomisk tab ud over værditabet på ejendommen, og allerede som følge heraf har roy pedersen ikke krav på yderligere erstatning i henhold til de naboretlige regler. det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der eventuelt er opstået revnedannelser i ejendommen i den periode, der er arbejdet med opsætning af vindmøllerne, ikke ses at vedrøre forholdet mellem parterne. ved den ordning, der er indført med ve-loven, er det forudsat, at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabet forud for opstillingen af vindmøllerne på grundlag af det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder vvm- materialet og visualiseringerne, hvor påvirkningerne fra vindmøllerne på de omkringliggende ejendomme er søgt fastlagt, og andre oplysninger, som parterne ønsker inddraget. taksationsmyndighedens afgørelser kan indbringes for domstolene, og der er ikke ved ve- loven forudsat særlige begrænsninger i domstolsprøvelsen, selv om den først sker efter, vindmøllerne er sat op. under hensyn hertil, og da der ikke er påvist sådanne fejl eller mangler ved taksationsmyndighedens afgørelse, at det efter forvaltningsretlige regler kan begrunde, at afgørelsen er ugyldig eller, at den skal genoptages, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til ny behandling ved taksationsmyndigheden. det har været nødvendigt for roy pedersen at anlægge sagen. under hensyn hertil skal nørhede-hjortmose vindudvikling aps godtgøre udgiften til retsafgift i forhold til det beløb, roy pedersen har fået medhold for, svarende til 1.980 kr. der er under sagen afholdt syn og skøn. honorar for skønserklæringen, 22.793,43 kr., er foreløbigt betalt af roy pedersen, og honorar til skønsmanden for afhjemling i retten, 3.535,70 kr., er foreløbig betalt af nørhede- hjortmose vindudvikling aps. efter sagens udfald og under hensyn til den betydning, skønsmandens erklæring og forklaring har haft, skal halvdelen af udgifterne hertil endeligt betales af nørhede-hjortmose vindudvikling aps, og den anden halvdel endeligt af roy pedersen. nørhedehjortmose vindudvikling aps skal derfor godtgøre roy pedersen 9.629 kr. af udgiften til syn og skøn. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal endvidere betale 20.000 kr. til roy pedersens udgift til advokatbistand. beløbet indeholder moms. retten har ved fastsættelsen af dette beløb lagt vægt på, at roy pedersen har fået medhold i lidt under 1/2 af påstanden. retten har desuden på den ene side lagt vægt på sagens forløb, herunder at der har været syn og skøn, og på den anden side, at sagen har været behandlet sammen med oprindelig 12, nu 11 andre lignende sager, der har involveret de samme problemstillinger og i vidt omfang samme bilagsmateriale. retten har endvidere på den ene side taget hensyn til, at roy pedersen ikke har fået medhold i, at der er krav på erstatning efter de naboretlige regler og på den anden side, at nørhede-hjortmose vindudvikling aps ikke har fået medhold i påstanden om hjemvisning. nørhede-hjortmose vindudvikling aps skal herefter betale sagsomkostninger til roy pedersen med 31.609 kr. thi kendes for ret: sagsøgte, nørhede-hjortmose vindudvikling aps, skal inden 14 dage til sagsøgeren, roy pedersen, betale 70.000 kr. med procesrente fra den 4. februar 2014 samt sagsomkostninger 31.609 kr. - 35 - sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.