højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. april 2011 sag 253/2009 (
2. afdeling) skat (kammeradvokaten ved advokat niels banke) mod danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for rené bjerre (advokat rami christian sørensen) i tidligere instanser er afsagt dom af københavns byret den
3. juli 2008 og af østre landsrets
4. afdeling den
5. maj
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: niels grubbe, thomas rørdam, poul dahl jensen, jens peter christensen og henrik waaben. påstande appellanten, skat, har påstået frifindelse. indstævnte, danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for rené bjerre, har påstået stadfæstelse. anbringender skat har navnlig anført, at skat ikke er forpligtet til at kompensere rené bjerre for kørsel i opsigelsesperioden ud over kilometergodtgørelse efter lav takst. skat har valgt at anvende den takst, der efter aftale med organisationerne dækker udgifterne ved kørsel, og den beslut- ning er der ikke noget retligt grundlag for at tilsidesætte. spørgsmålet er således, om rené bjerre skal modtage højere kompensation for kørsel, end hvad der ellers antages at udgøre omkostningsdækning. - 2 - der er ikke tale om, at rené bjerre har været pålagt en daglig tjenesterejse efter tjenesterejse- reglerne. der er således tale om kørsel mellem hjem og arbejde, som slet ikke er omfattet af tjenesterejseaftalen. at fusionsorganisationen ved en fejl har anvendt udtrykket tjenesterejse i et internt notat, kan rené bjerre ikke støtte ret på, særligt ikke når det direkte i notatet er an- givet, at der vil blive honoreret til lav sats. tjenesterejseaftalen giver i øvrigt aldrig nogen et retskrav på kørsel til høj sats. tværtimod opererer aftalen med det klare udgangspunkt, at tjenesterejser i egen bil honoreres efter den lave takst, hvilket understøtter, at kørsel afregnet med den lave takst giver tilstrækkelig dæk- ning. den foreliggende kørsel har haft karakter af et midlertidigt fænomen, der må honoreres med den gængse sats for kørsel, som de faglige organisationer har aftalt, og som må antages at dække udgifter ved kørsel. virksomhedsoverdragelsesloven er ikke relevant for sagen, da de tidligere kommuner ikke har været i en tilsvarende eller sammenlignelig situation. selv hvis virksomhedsoverdragelsesloven skulle være relevant, er der ikke dokumenteret en kutyme for, at der i randers kommune har været betalt kilometergodtgørelse til høj takst for kørsel svarende til rené bjerres kørsel mellem hjem og arbejde. bevisbyrden for, at der fore- ligger en kutyme, påhviler rené bjerre. bevisbyrden er streng, og det må navnlig kræves, at der er dokumenteret en kutyme inden for præcis den situation, der er tale om. princippet i købelovens § 5 er ikke relevant for tvisten. der er ikke uenighed om et vederlag, men om størrelsen af den kompensation, som en arbejdsgiver skal give i en opsigelsesperiode til en medarbejder, som pålægges at udføre arbejdet fra et nyt arbejdssted. danmarks jurist- og økonomforbund som mandatar for rené bjerre har navnlig anført, at retten til godtgørelse efter den høje kørselssats følger af princippet i købelovens §
7. rené bjerre blev pålagt at møde i silkeborg den
8. august 2006, men partshøringen herom fandt først sted den
9. oktober
10. varslingen blev således først afgivet mere end 2 måneder efter, at den senest skulle have været afgivet, nemlig forud for ændringens ikrafttræden. der blev aldrig indgået en aftale om kompensation for forøgede rejseudgifter som omtalt i skats - 3 - brev af
11. oktober 2006, og rené bjerre gjorde i sine opgørelser vedrørende kørselsgodtgø- relsen til skat opmærksom på, at han mente, at han var berettiget til godtgørelse efter den høje sats. når det således ikke har været muligt at indgå en aftale om den økonomiske kom- pensation for kørsel i varslingsperioden, har skat pligt til at betale den af ham forlangte godtgørelse svarende til den høje sats, såfremt den ikke kan anses for ubillig. den høje sats er ikke ubillig. i en situation, hvor han hver arbejdsdag i 7½ måned skulle køre omkring 100 kilometer dagligt mellem hjemmet og den nye arbejdsplads, er det ikke ubilligt, at der sker delvis dækning af de faste udgifter, der er forbundet med at holde bil, hvilket i henhold til personaleadministrativ vejledning sker ved anvendelse af den høje sats. dertil kommer, at en fast daglig arbejdskørsel i 7½ måned netop er udtryk for regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art som omhandlet i tjenesterejseaftalens bestemmelse om kør- sel til høj sats. motorankenævnenes, skatteankenævnenes og vurderingsankenævnenes med- lemmer har i øvrigt i en parallel situation i en overgangsperiode fra 2006-2010 fået udbetalt godtgørelse efter den høje sats. subsidiært har rené bjerre anført, at skat i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2 er forpligtet til at honorere kørslen med den høje sats, idet der forelå en praksis eller sædvane i randers kommune om en sådan honorering for al tjenstlig kørsel bortset fra kørsel i forbin- delse med kompetencegivende uddannelser. han havde i varslingsperioden fortsat sit faste arbejdssted på den hidtidige arbejdsplads i randers, og transporten til den nye arbejdsplads i silkeborg udgjorde derfor en tjenesterejse. der eksisterede ifølge forklaringerne i sagen en meget langvarig praksis i randers kommune, hvorefter medarbejderne fik udbetalt kørsels- godtgørelse med høj sats for al kørsel i tjenesten bortset fra kompetencegivende uddannelse. som det fremgår af finn villadsens forklaring for landsretten, fremgik denne praksis af gamle aftaler og havde i hvert fald eksisteret siden 1976, hvor han blev ansat. selv om virksomheds- overdragelsesloven ikke kræver, at der foreligger en kutyme – en praksis eller sædvane er tilstrækkelig – havde den omhandlede praksis karakter af en kutyme, idet den havde varet i meget lang tid, var fast, klar og entydig og blev fulgt uden afvigelser i nævneværdigt omfang. han har med rette kunnet anse randers kommunes adfærd vedrørende betaling af den høje sats som udslag af en retlig forpligtelse, jf. herom navnlig finn villadsens forklaring for landsretten. - 4 - supplerende sagsfremstilling i et notat fra fusionsorganisationen, told- og skattestyrelsen, dateret
12. august 2005 med rettelser af
13. oktober 2005 om kompenserende foranstaltninger i forbindelse med ændring af arbejdssted hedder det bl.a.: ”følgende former for kompenserende foranstaltninger kan med fordel bringes i anven- delse:
14. mulighed for at medregne den øgede transporttid i arbejdstiden.
15. refusion af den faktiske merudgift til transport; evt. tilbud om fælles bustransport. … ad 1: betaling af den øgede transporttid sker ved, at transporttiden medregnes i arbejdstiden i en periode, der svarer til den del af medarbejderens opsigelsesvarsel, der ligger efter fu- sionstidspunktet den
16. november
17. … ad 2: der kan ske kompensation af den faktiske merudgift til transport i forhold til medarbej- derens hidtidige transportudgifter. hvis der anvendes offentlig transport, skal der afle- veres dokumentation for merudgiften hertil. hvis der anvendes egen bil, kan kørsels- godtgørelse ydes med laveste kilometersats. kompensation ydes i så fald for de kørte ekstra kilometre, efter de almindelige regler for kørselsgodtgørelse. formålet er, at medarbejderen stilles, som før den fysiske omplacering. i opsigelsespe- rioden betragtes den del af rejsen til arbejdsstedet, der ligger ud over den sædvanlige rejse, derfor som tjenesterejse.” retsgrundlag af tjenesterejseaftalen af
18. juni 2000 som offentliggjort i bilag 1 til finansministeriets cir- kulære nr. 12212 af
19. juni 2000 fremgår bl.a.: ”tjenesterejse. definition §
20. for at der kan tales om en tjenesterejse forudsættes, - at rejsen er et nødvendigt led i tjenesten, og - at den af tjenestestedet godkendes som en tjenesterejse. … tjenesterejsens længde og varighed §
21. en tjenesterejses længde og varighed beregnes normalt med tjenestestedet som start- og slutpunkt. - 5 - stk.
22. hvis tjenesterejsen har et andet start- og/eller slutpunkt end tjenestestedet (f.eks. bopælen), og det ikke vil være rimeligt for den ansatte eller tjenestestedet, at tjeneste- stedet er start- og slutpunkt, kan det faktiske start- og/eller slutpunkt efter konkret vur- dering anvendes ved beregningen. … bil eller motorcykel §
23. for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel udbetales godtgørelse pr. km efter lav sats. satsen fremgår af det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. skriftlig kørselsbemyndigelse §
24. hvis der med en stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art i privat bil eller på privat motorcykel, kan tjenestestedet udfærdige en skrift- lig kørselsbemyndigelse til den ansatte. bemyndigelsen skal være personlig, og inde- holde en afgrænsning af de rejser, som kan foretages i henhold til denne. stk.
25. for kørsel, der er omfattet af bemyndigelsen, udbetales godtgørelse pr. km efter høj sats, jf. det til enhver tid gældende satsreguleringscirkulære, indtil 20.000 km i et kalenderår … for kørsel ud over 20.000 km udbetales godtgørelse med lav sats.” af personalestyrelsens personaleadministrativ vejledning udskrevet den
26. maj 2008 frem- går bl.a.: ”21.2.
27. hvad er en tjenesterejse? for at der kan være tale om en tjenesterejse, skal rejsen være et nødvendigt led i tjene- sten. vurderingen af, om dette er tilfældet, foretages af tjenestestedet. der opstår ind imellem tvivl om afgrænsningen mellem på den ene side tjenesterejsebe- grebet og på den anden side forflyttelse. en forflyttelse til udlandet kaldes undertiden udsendelse. en ansat udfører normalt sit arbejde på det faste tjenestested. hvis arbejdet skal udføres på et andet sted, foreligger der en tjenesterejse, og reglerne i tjenesterejseaftalen skal anvendes. hvis en ansat får et nyt, fast tjenestested, taler man om forflyttelse. i disse tilfælde skal reglerne om flyttegodtgørelse anvendes, jf. kapitel
28. målet for en tjenesterejse er i det følgende benævnt det midlertidige tjenestested, møde- stedet eller bestemmelsesstedet. … 21.3.5.
29. kilometergodtgørelse - 6 - gennem den lave sats ydes der dækning for de variable udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, dækslid, værditab og vedligeholdelse. den høje sats yder der- udover delvis dækning for de fast udgifter, der er forbundet med at holde bil, dvs. for- sikring, ejerafgift m.m. … hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat bil og på privat motorcykel. … merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de variable udgifter. … den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at stille bil til rådighed i forbin- delse med deres arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan be- stride dette, hvis de ikke kørte i privat bil. … det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved ”større omfang” og ”speciel art”. ved afgørelsen skal der lægges vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/eller art, at det kan siges, at den tjenstlige kørsel er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig værdi for tjenesteste- det.” skat, hovedcenteret, hr, personalekontoret, udstedte den
30. september 2006 en vejled- ning om særlige ydelser til medlemmer af motorankenævn, skatteankenævn og vurderingsan- kenævn. heraf fremgår bl.a., at ankenævnsmedlemmernes merudgifter til transport ”fra bo- pæl/arbejdssted til ankenævnets mødested og retur” godtgøres efter reglerne i tjenesterejse- aftalen. endvidere fremgår bl.a., at: ”der er truffet beslutning om, at der i ankenævnenes indeværende funktionsperiode (2006-2010) som en overgangsordning også udbetales godtgørelse med høj sats for kør- sel, der ikke er omfattet af en skriftlig bemyndigelse. overgangsordningen bortfalder med udgangen af indeværende funktionsperiode. ” højesterets begrundelse og resultat der er enighed mellem parterne om, at ændringen af rené bjerres faste arbejdssted fra ran- ders til silkeborg indebar en væsentlig ændring af hans arbejdsforhold. han kunne derfor vælge mellem at betragte sig som opsagt eller fortsætte på de ændrede vilkår. uanset om han accepterede ændringen eller ej, var han imidlertid fra ændringstidspunktet og indtil udløbet af opsigelsesperioden forpligtet til at møde på det nye arbejdssted mod kompensation tidsmæs- - 7 - sigt og økonomisk, herunder for forøgede transportudgifter ved kørsel i privat bil. der er end- videre enighed om omfanget af den forlængede transport, som han skal kompenseres økono- misk for. spørgsmålet er herefter, efter hvilken kilometersats kompensationen skal opgøres. skat har fastsat kompensationen for forøgede transportudgifter efter en takst, der svarer til den lave sats for kørselsgodtgørelse efter tjenesterejseaftalen af
31. juni 2000 §
32. højesteret finder, at denne sats, der er beregnet på grundlag af sædvanlige variable udgifter ved bilkør- sel, herunder udgifter til benzin, slid, vedligeholdelse og kilometerafhængigt værditab, må antages at dække de forøgede transportudgifter ved kørsel i en midlertidig periode i egen bil, som den ansatte i forvejen råder over. spørgsmålet er herefter, om rené bjerre på andet grundlag har et yderligere krav. den kørsel, som rené bjerre i opsigelsesperioden foretog mellem sin bopæl og det nye faste arbejdssted, kan ikke anses for en tjenesterejse efter tjenesterejseaftalen. han har allerede der- for ikke på grundlag af tjenesterejseaftalens regler krav på kørselsgodtgørelse efter den høje sats. det kan ikke føre til et andet resultat, at den øgede transporttid blev indregnet i arbejdsti- den. det er ikke godtgjort, at der i randers kommune var kutyme, praksis eller sædvane for i til- fælde af ændring af fast arbejdssted i opsigelsesperioden at yde kørselsgodtgørelse efter den høje sats. det forhold, at rené bjerre påbegyndte arbejdet på det nye faste arbejdssted i overensstem- melse med pålægget fra skat, uden at kompensation for de forøgede transportudgifter var fastsat, medfører ikke, at han efter princippet i købelovens § 5 kan kræve kompensation efter den høje sats. herefter frifinder højesteret skat. i sagsomkostninger for alle tre instanser skal danmarks jurist- og økonomforbund som man- datar for rené bjerre til skat betale 50.000 kr. til dækning af advokatudgift og 1.500 kr. til dækning af retsafgift. - 8 - thi kendes for ret: skat frifindes. i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal danmarks jurist- og økonomfor- bund som mandatar for rené bjerre inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse be- tale 51.500 kr. til skat. beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.