højesterets dom | Europaius

højesterets dom afsagt torsdag den

juni 2016 sag 141/2015 (
afdeling) a (advokat eigil lego andersen) mod spar nord bank a/s (advokat christian kruse-madsen) biintervenient til støtte for spar nord bank a/s: finansrådet (advokat ole spiermann) i tidligere instanser er afsagt dom af københavns byret den
november 2013 og af østre landsrets
afdeling den
marts
i pådømmelsen har deltaget syv dommere: niels grubbe, jon stokholm, jens peter christensen, henrik waaben, lars hjortnæs, oliver talevski og anne louise bormann. påstande appellanten, a, har nedlagt følgende påstande:
indstævnte, spar nord bank a/s, skal betale 2.594.439,01 kr. med tillæg af procesrente af 1.723.719,62 kr. fra sagens anlæg, af 215.520,29 kr. fra
juni 2013, af 74.590,83 kr. fra
oktober 2013, af 430.608,27 kr. fra
april 2015 samt af 200.000 kr. principalt fra
december 2013 til
juni 2015 og af 150.000 kr. fra
juni 2015, subsidiært af 200.000 kr. fra højesterets modtagelse af stævning til
juni 2015 og af 150.000 kr. fra
juni
- 2 -
spar nord bank a/s skal anerkende, at banken ikke er berettiget til at rejse yderligere krav om betaling af differencebeløb mellem en fast rente på 4,42 % og en variabel rente på dkk cibor 3 måneder af et beløb på 7.000.000 kr. spar nord bank a/s har påstået frifindelse. as påstand 1 indeholder krav om erstatning samt om tilbagebetaling, dels af ydelser på ren- teswappen, dels af sagsomkostninger for byret og landsret. de betalte sagsomkostninger ud- gør 150.000 kr. anbringender a har vedrørende spørgsmålet om renteswapaftalen supplerende anført bl.a., at han ikke fik oplyst, at renteswappen ved indgåelsen havde en negativ markedsværdi på ca. 220.000 kr. denne oplysning er en følge af den 10-årige uopsigelighed og ville derfor være egnet til at gøre bankens forståelse af, hvad aftalen gik ud på, klarere og meget egnet til at få ham til at afstå fra at indgå aftalen. det aftalegrundlag, der efter mødet i oktober 2006 blev etableret alene på grundlag af bankens standarddokumenter, var særdeles omfattende og vanskeligt gennemskueligt og kan ikke til- lægges nær samme vægt ved fastlæggelse af parternes retsforhold som den individuelle præ- sentation, som han modtog. her var swappen en overbygning på lånet, hvorved man med en acceptabel merudgift kunne sikre sig mod rentestigninger. det er muligt, at det ved aftaler indbyrdes mellem pengeinstitutter er mest praktisk med uop- sigelige aftaler med lang løbetid, men han havde ingen indsigt i pengeinstitutpraksis, og han havde ingen mulighed for at gennemskue, at det finansielle produkt, han blev tilbudt, ikke var egnet til at sikre ham, at han fik et fastforrentet lån, og at han kunne risikere at skulle fortsætte med rentebetalinger efter lånets indfrielse. det må ganske afvises, at det skulle følge af ”sa- gens natur”, at renteswapaftaler er bindende i en vis lang løbetid. han var indforstået med, at når han optog et lån med en overbygning i form af en renteswap, så kunne han ikke uden videre få overbygningen fjernet og fortsætte med lånet. der er indgået en aftale om en ”pakkeløsning”, og renteswappen var en del heraf. han ønskede at videreføre - 3 - lånet og var ganske utilbøjelig til at lide det kurstab på schweizerfranc, der ville være forbun- det med indfrielse, og han affandt sig med renteswappen. banken har heller ikke før lånets indfrielse fremsat nogen tilkendegivelse af, at renteswappen ville leve videre til november 2016, selv om lånet blev indfriet. det er hans principale standpunkt, at banken ikke ville kunne gøre renteswappen gældende efter indfrielse af udlandslånet uanset omstændighederne ved en sådan indfrielse. subsidiært må banken i hvert fald under de foreliggende omstændigheder i forbindelse med såvel om- lægningen som den efterfølgende afbrydelse af samarbejdet være afskåret fra at gøre krav på betaling vedrørende renteswappen efter omlægningen af lånet. indfrielsen af valutalånet skete i kraft af det farlige stop loss, som han mod sit klare ønske blev påtvunget. efterfølgende tvang banken ham til at skifte pengeinstitut, idet banken afviste at normalisere kundeforholdet, hvis han fastholdt sit erstatningskrav. han har ikke anerkendt, at han er bundet af renteswappen efter indfrielsen, og han har ikke ved passivitet mistet retten til at gøre gældende, at han ikke er bundet. spar nord bank a/s har vedrørende spørgsmålet om renteswapaftalen supplerende anført bl.a, at en renteswapaftale er en separat aftale med egne vilkår. rammeaftalen, som a og spar nord bank indgik, havde sit eget aftalegrundlag. de to valutalån var ikke nævnt i rammeaf- talen, og renteswapaftalen var ikke nævnt i låneaftalerne. renteswapaftaler er uopsigelige frem til aftalt udløb, idet opsigelse forinden alene kan ske mod udveksling af renteswapaftalens markedsværdi. det fremgår af punkt 2 i rammeaftalen med a, at renteswapaftalen er uopsigelig. renteswapaftalen på den ene side og schweizerfranclånene på den anden side har hver især egne vilkår om løbetid, opsigelse mv. og kan hver især fungere alene. a har erkendt, at han under forløbet forstod, at renteswapaftalen løb i 10 år, og at det ville være forbundet med omkostninger at foretage en førtidig indfrielse. - 4 - renteswapaftalen har til formål at fastlåse en rente i danske kroner i en 10-årig periode. den kan sammenlignes med et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån, jf. højesterets dom i ufr 2013.
det er derfor en indlysende egenskab for renteswappen, at det også vil indebære omkostninger i form af eventuel negativ markedsværdi at indfri swappen, selv om schwei- zerfranclånene bliver indfriet eller omlagt, og vilkåret er hverken særlig byrdefuldt, usædvan- ligt eller urimeligt. a modtog løbende uden indsigelser opgørelser over renteswappens selvstændige negative markedsværdi. i 2010 fik han på eget initiativ oplyst markedsværdien som led i overvejelser om indfrielse af renteswappen, og efter indfrielse af schweizerfranclånene drøftede han med banken en indfrielse af renteswappen uden at reklamere over fortsat at være bundet heraf. låneomlægningen den
august 2011 kan ikke medføre renteswapaftalens bortfald. efter låneomlægningen fra schweizerfranc til danske kroner, bestod as lån af et overtræk på hans kassekredit, der blev forrentet med cibor 3 mdr. plus et tillæg. hvis han havde fortsat kun- deforholdet hos spar nord bank, ville det fortsatte lån også være blevet forrentet med cibor 3 mdr. plus et tillæg. låneomlægningen ændrede derfor ikke renteswappens virkemåde for a, idet den fortsat var egnet til at sikre en fast rente på det beløb på 7 mio. kr., der var dækket. heller ikke ophøret af kundeforholdet kan medføre renteswapaftalens bortfald. det var a og ikke spar nord bank, der ønskede kundeforholdet bragt til ophør, og spar nord bank har hverken misligholdt eller opsagt kundeforholdet usagligt. finansrådet har som biintervenient til støtte for spar nord bank vedrørende spørgsmålet om renteswapaftalen tilsluttet sig bankens anbringender og har supplerende anført bl.a., at hvis en renteswapaftale ophørte automatisk ved indfrielse eller omlægning af de lån, som oprindelig havde været anledning til renteswapaftalen, uden at ophøret blev gennemført efter renteswap- aftalens vilkår, ville kunden risikofrit kunne spekulere for bankens regning. - 5 - sagsfremstilling a havde den
oktober 2006 et møde med investeringschef kasper bæk, spar nord bank, der præsenterede ham for forskellige muligheder for finansiering af køb af ejerlejligheden x- vej 6, stuen, og indretning af klinik. ved mail af
oktober 2006 sendte kasper bæk til a et ”tilbud om bankforretning”, en oversigt over forskellige lånetyper og en powerpointpræsentation, som havde været anvendt ved mødet. af kasper bæks mail fremgår bl.a.: ”umiddelbart ville jeg tage forslaget med fast 10 års rente selvom det er lidt dyrere, men marginalt lidt, og stadig konkurrencedygtigt i sammenligning med dine tilbud fra rd og dlr.” af powerpointpræsentationen fremgår bl.a.: ”hvad er en renteswap • swap er engelsk og betyder på dansk – at bytte • en renteswap er en aftale mellem 2 parter om at betale éen betalingsstrøm mod at modtage éen anden betalingsstrøm • renterne betales altid ud fra den teknisk aftalte hovedstol • der bogføres på tilknyttede konti. eksempel på en renteswap • man kan lave en renteswap, hvor man – af spar nord vil modtage en variabel rente (3 mdr. rente i dkk p.t. 3,50% p.a.), og man samtidig betaler en fast dkk-rente til spar nord (5 års dkk rente p.t. 4,51% p.a.) • ved aftalens indgåelse aftales en hovedstol i dkk • dette koster netto 4,51% - 3,50% = 0,92%-point • den variable modtages kvartårligt og er beregnet på baggrund af en cibor 12 mens den 5-årige betales årligt • hertil skal in mente at der optages et 3 mdr. chf lån regnestykke • der optages et alm. 3 mdr. chf-lån, hvilket inkl. marginal koster ca. 3,06% p.a. • der modtages via renteswap’en en variabel dkk 3 mdr. rente hvert kvartal – pt. 3,50% p.a. • denne forskel indsættes på kontoen kvartårligt • der betales en fast årlig rente på renteswappen på 4,51% p.a. - 6 - • lån 3 mdr. chf (3,06% p.a.) = 183.600 kr. • rentemodtagelse fra swap (3,50% p.a.) = 210.000 kr. • i alt (forskel i dit favør) 26.400 kr. • rentebetaling fra swap (4,51% p.a.) = 270.600 kr. • - ovenstående forskel = 26.400 kr. samlet betaling = 244.200 kr. effektiv rente …4,07 % p.a. … risikofaktorer • rentespændet mellem chf og dkk udvides. at chf stiger mere end dkk • chf (valuta) stiger i den 5-årige periode eller ved førtidig lukning af forretnin- gen” i oversigten over låneforslag er gengivet det forslag om lån på 6 mio. kr. med fast rente i 5 år, som fremgår af powerpointpræsentationen, samt tilsvarende forslag med en fast rente i hen- holdsvis 3 og 10 år samt et forslag med variabel rente i 10 år. i forslaget med fast rente i 10 år var den effektive rente beregnet til 4,21 % p.a. den
november 2006 underskrev a i banken en rammeaftale, en nettingaftale, to aftaler om udlandslån og to aftaler om overvågning af udlandslån. i rammeaftalen hedder det bl.a.: ”mellem ovennævnte (i det efterfølgende benævnt kunden) og spar nord bank a/s (i det efterfølgende benævnt som banken) aftales herved rammeaftale om handel med finansielle instrumenter indenfor en vægtet risikoline på 650.000,00 kr. … risikolinen er fordelt på en: forretningsline på 350.000,00 kr. … og en tabsline på 300.000,00 kr. … rammeaftalen er gældende indtil videre, men skal genforhandles årligt, første gang 01- 11-
forretningsline - 7 - banken foretager en teoretisk vurdering af dag-til-dag risikoen for negativ kurs- /renteudvikling på de finansielle instrumenter, der kan handles under rammeaftalen. denne risiko er udtrykt i form af risikovægte. risikovægtene er oplyst på vedhæftede bilag a. det vægtede forretningsomfang belaster forretningslinen, idet belastningen udregnes som summen af de indgåede forretningers hovedstol multipliceret med bankens risiko- vægt på forretningerne. belastningen på forretningslinen er således ikke udtryk for kundens faktiske tabsrisiko på de indgåede forretninger. banken kan til enhver tid og uden varsel ændre risikovægtene. sådanne ændringer vil omfatte allerede indgåede forretninger. banken vil give skriftlig orientering om ændrin- ger. tabsline på tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. når saldoen er i bankens favør, betegnes den som ”negativ markedsværdi” for kunden. markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive bør- ser/markeder. en af banken beregnet negativ markedsværdi er således udtryk for kundens aktuelle tab på opgørelsestidspunktet, men kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset.
aftalegrundlag det samlede aftalegrundlag for denne rammeaftale er reguleret af • nærværende rammeaftale • aftalevilkår for modregning og netting for alle handler med valuta, finansielle instrumenter og værdipapirer omfattet af lov om værdipapirhandel (netting- aftale) • bilag a. produktegenskaber og risikovægte • bilag b. produkter omfattet af aftalen • betingelser for handel med værdipapirer • spar nord bank a/s’s almindelige forretningsbetingelser for erhvervskun- der/privatkunder. • almindelig håndpanterklæring kunden erklærer ved sin underskrift på rammeaftalen at acceptere hele aftalesættet og at have modtaget en kopi deraf.
handelsomfang kunden kan handle rente- og valutaprodukter, jvf. bilag b. kunden kan indgå forretninger om køb og salg, der kan have en maksimal løbetid som beskrevet i bilag a. - 8 - forretningerne under rammeaftalen er uopsigelige i hele deres løbetid, men kan til en- hver tid lukkes med en modforretning. kunden kan indgå forretninger indenfor forretningsline under forudsætning af at tabsline ikke er overskredet. samtlige forretninger indgået mellem kunden og banken er omfattet af denne rammeaftale og betragtes som et mellemværende. …
opsigelse af rammeaftale denne rammeaftale kan af begge parter opsiges med et skriftligt varsel på 30 dage. ind- gåede forretninger vil dog kunne løbe videre til udløb, men vil fortsat være underlagt vilkårene for nærværende rammeaftale, herunder også krav til sikkerhedsstillelse.” af rammeaftalens bilag b om ”produkter omfattet af aftalen” fremgår bl.a.: ”renteswaps (irs, cita og cibor3) en renteswap er en aftale om bytte af rentebetalinger i en periode. der udveksles ikke hovedstole. renteforskellen differenceafregnes. købes en renteswap, betales der fast rente og modtages variabel rente. sælges en renteswap, modtages der fast rente og betales variabel rente.” af de to aftaler om udlandslån (erhvervslån) fremgår, at de var på modværdien i schweizer- franc af henholdsvis 5 mio. kr. og 2 mio. kr. løbetiden for lånene er angivet som ”indtil vi- dere”, og endvidere fremgår bl.a.: ”rentebetaling/rentefastsættelse: hver
måned med variabel rentesats fast for hver renteperiode efter den rentesats, som tilbydes spar nord bank a/s i henhold til libor for den valuta, hvori lånet optages med et tillæg af 0,80%. tillægget er variabelt og fastsættes for samme periode som renten. renten beregnes bagud på baggrund af restgælden. i beregningen anvendes faktiske dage/
omlægning til anden valuta efter aftale.” af de tilknyttede ”lånebetingelser for udlandslån” fremgår under punktet ”opsigelse” bl.a.: spar nord bank kan til enhver tid med 14 dages varsel opsige lånet/kreditten og for- lange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger betalt. lån/kreditter med private debitorer kan dog kun opsiges af spar nord bank med et varsel på 3 måne- - 9 - der, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund jævnfør neden- for.” den
november 2006 sendte spar nord bank til a en ”renteswap bekræftelse”, hvori var angivet en slutdato den
november
endvidere fremgår under punktet ”deres betin- gelser”, at der skulle betales en fast rente på 4,42 % p.a., og under punktet ”vores betingel- ser”, at der skulle betales en variabel rente, og at referencerenten var cibor 3 mdr. samme dato sendte banken til a et dokument betegnet ”fastsættelse af rentesats på valuta swap aftale”. under henholdsvis ”deres betingelser” og ”vores betingelser” fremgår, hvilke beløb der skulle betales. betegnelsen ”valuta swap aftale” beror på en fejl, idet der skulle have stået ”rente swap aftale”. dokumenterne om renteswapaftalen indeholder ikke nogen henvisning til udlandslånene, og dokumenterne om udlandslånene indeholder ikke nogen henvisning til renteswapaftalen. renteswappen havde ved aftalens indgåelse en negativ markedsværdi på 220.767 kr. der er enighed om, at a ikke dengang fik oplyst dette. i januar 2007 sendte spar nord bank en ”skatteindberetning af rente- og valuta swaps” til a, hvoraf bl.a. fremgår en markedsværdi på minus 109.699,93 kr. a modtog hvert år tilsvarende opgørelser med oplysning om renteswappens markedsværdi, der i det meste af perioden var negativ. han modtog endvidere løbende renteafregninger vedrørende schweizerfranclånene. i afreg- ningerne var om løbetid og afvikling anført, at lånene var gældende indtil videre. han modtog separate afregninger vedrørende betalinger på renteswappen. heri var anført, at udløbsdatoen var den
november
den
februar 2007 skrev kasper bæk til a bl.a.: ”afregningen er rigtig nok. - 10 - som du kan se nedenunder, var hele bevæggrunden for forretningen at du i stedet for variabel rente kom over i fast rente. ved at have et chf-lån, vil du få glæde af den lave rente (dog variabel) og via swappen ville du få den faste rente lavere end alm. realkreditrente – pt. omkring 5,5%. du sidder ca. til en fast rente på 3,58%, som nedenfor skitseret. derfor er det rigtigt at swappen koster dig ca. 11.000 kr. netto pr. kvartal, men alt i alt giver du markant mindre end ved et traditionelt kreditforeningslån, som var alternativet. chf-lånene (et på 5,0 mio. dkk og et på 2,0 mio. dkk) er optaget på 4,6623, og med kursen pt på 4,60, ligger der en lille gevinst i disse.” den
februar 2007 skrev a følgende til kasper bæk: ”har du fundet ud hvad der sker ?? gebyret æder jo næsten alt..” den
februar 2007 svarede kasper bæk bl.a.: ”ja jeg har, og som skrevet er afregningen rigtig nok. som udgangspunkt ville du gerne have et fastforrentet lån, hvorfor dit umiddelbare al- ternativ var at gå i kreditforeningen og hjemtage et alm. obligationslån. dette vil blive et 5% lån som + bidrag ville løbe og i en rente på ca. 5,35%. som du kan se på beregningskassen nedenfor, var din effektive rente på underskrifts- tidspunktet 3,58% - altså en forskel på 1,77%-point. vel at mærke også en fast rente!!! dette er så hjemtaget i chf, men det har jo kun været godt… beregningen i kassen består af 2 elementer. dels et udlandslån i chf (øverste linie). her betaler du kvart- eller halvårlig rente. dette lån er variabelt forrentet. for at veksle dette til den faste rente laves en renteswap, hvilket er den afregning vi ”diskuterer”. det swappen gør for dig, er følgende: du modtager fra banken en 3 mdr. dkk rente – variabel. du betaler til banken en fast 10-årige rente – fast. som beregningen viser betaler du årligt 64.400 kr. for swap’en. pr. kvartal bliver dette 16.100 kr. din afregning lyder på ca. 11.000 kr. og swappen er dermed blevet billigere for dig. jeg vil meget gerne komme ned forbi og forklare det grundigere.” den
november 2008 skrev spar nord bank til a bl.a.: - 11 - ”i dag består din finansiering af: • 2 chf lån ca. 1,5 mil. chf svarende til 7,3 mil.dkk • 10-årrig renteswap, modtager cibor 3 mdr. betaler fast rente 4,42 du har valgt at være finansieret 100 % i chf, hvorved du udnytter, at chf renten kon- stant ligger mellem 1,8 – 2,1 % under den tilsvarende korte danske rente. samtidig har du foretaget en risikoafdækning på den danske rente, hvor du er sikret en rente på 4,42 frem til 17.11.2016, altså 8 år frem. store besparelser i forhold til traditionel finansiering jeg har prøvet at regne på, hvilke konsekvenser det har i forhold til en traditionel an- lægsfinansiering i dkk – og vedlægger min beregning som bilag til dette brev. alle be- regninger er foretaget på basisrenten – det vil sige før bankens marginal. denne beregning viser, at du lige nu og her sparer omkring 310.000 kroner årligt på den nuværende finansiering. du har i dag finansieret dig til en grundrente på 1,74% p.a. – hvilket er 4,25% under en traditionel rente. .. men også større risiko når det er sagt, skal jeg også tilføje, at du jo, som vi to har talt om, har en risiko på chf-kursen i forhold til dkk, hvilket gør, at restgælden på de 2 udlandslån kan vise store udsving. stiger f.eks. chf/dkk til 520 fra det nuværende niveau 4,90 – vil det betyde, at din restgæld vil vokse med dkk 450.
omvendt vil et fald i chf/dkk til 4,70 medføre et fald i restgælden på dkk 350.
på lang sigt er det fortsat bankens overbevisning at chf vil kursmæssigt vil falde til ro, når aktie- og rentemarkederne at- ter falder til ro. med din fastrenteaftale har du dog en stor rentefordel i den nuværende situation med renteuro og høje korte rente. på længere sigt virker en sikring af renten på 4,42 og at- traktivt, ikke mindst fordi lavere rente formentlig vil medføre stigende inflation. konklusion du har i dag en meget billig finansiering, men også en høj risiko. med din lange tidsho- risont er der dog et acceptabel forhold mellem indtjening og udsving. du har mulighed for – alternativt – at optage realkreditlån i din ejendom. i så fald ville banken anbefale x1 lån, der også er baseret på en kort rente – samtidig med, at du fast- holder rentesikring og ændrer dit chf til en chf-valutaswap. det vil dog ikke umid- delbart give dig nogen fordel – blot omkostninger til etablering.” den
januar 2010 skrev investeringschef ivan hansen, spar nord bank, til a bl.a.: ”samtidig har du formentlig fulgt med i chf, der i dag ligger på 5,
det kunne være vi ved samme lejlighed skulle drøfte den gamle strategi om at købe på 4,84, som lige nu ligger langt væk, også selv om nationalbanken skulle foretage intervention.” samme dag svarede a bl.a.: - 12 - ”ja det ser sgu ikke så godt ud i øjeblikket. vedr. rammerne ser det ud til at jeg skal skrive under på at jeg vil ligge i høj risiko trods jeres anbefaling. dette er jo ikke rigtigt da det er jer der har rådgivet mig til at lave både swap og lån i chf. jeg ville helst ligge trygt og godt til en lav rente og vide hvormeget jeg skyldte.” ved mail af
februar 2010 skrev kundemedarbejder daniel christensen, spar nord bank, til a om kursudviklingen på schweizerfranclånene. det blev oplyst, at kursen aktuelt var på 508,
daniel christensens mail var vedlagt en låneanbefaling af
februar 2010 fra spar nord bank, hvoraf bl.a. fremgår, at i lyset af udviklingen i schweizerfranc ”lukker vi også anbefa- lingen om lånefinansiering i chf for den langsigtede kunde”. den
marts 2010 indgik a og banken en ny rammeaftale, der svarede til den tidligere, idet risikolinen dog var forhøjet til 1,2 mio. kr., forretningslinen til 700.000 kr. og tabslinen til 500.000 kr. i maj 2010 sendte banken efter anmodning fra a et tilbud om indfrielse af renteswappen mod betaling af markedsværdien, der var opgjort til 689.656 kr. den
maj 2010 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a, at det kunne være en god ide ”at omlægge til danske kroner i stedet for chf”. den
juni 2010 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a, at hun havde fået en indikativ pris på indfrielse af renteswappen på ca. 880.000 kr. a svarede samme dag, at det er ”godt nok en dårlig deal. det svarer jo næsten til, hvad det vil koste at lade den løbe ud.” den
juni 2010 sendte ann-brigitt meidahl porskrog til as ”behagelige orientering” to artikler med overskrifterne ”derfor er schweizerfranc-lån farlige” og ”schweizerfranc i re- kord igen-igen”. af artiklerne fremgår bl.a., at hvis man ikke kan tåle, at francen styrkes yderligere, bør man overveje alternativer, og en valutaanalytiker udtaler, at der i princippet ikke længere er nogen øvre grænse for schweizerfrancens stigninger. - 13 - den
juli 2010 skrev ivan hansen til a bl.a.: ”for snart lang tid siden talte vi om chf og dit ønske om at komme ud. den gang lagde jeg en ordre ud, hvor du købte 750.000 chf (halvdelen af dit samlede lån), hvis kursen kom ned i 4,
aktuelt handles chf i kurs 5,65 – altså langt højere – og jeg er blevet anmode om at fjerne den bestående limiterede ordre, der ligger langt, langt ude af markedet. inden jeg gør det, vil jeg dog gerne høre dig, om: 1) du kan tiltræde det (vi kan nok nå at etablere ordren igen – inden vi kommer tilbage på de gamle niveauer) 2) du mener, at jeg skal lægge en limeteret købsordre ind på et mere realistisk niveau – f.eks. 5,50.” den
juli 2010 svarede a bl.a.: ”jeg synes ellers det er helt fint at komme ud af (det hele) i kurs 4,84… lige nu går det jo ad h til og der er jo 5 år til at det skal indløses så er det ikke bare at slå koldt vand i blodet og vente ? mit swap fungerer jo heller ikke rigtigt efter hensigten…” den
august 2010 skrev ann-brigitt maidahl porskrog til a bl.a.: ”forlængelse af engagementet i forbindelse med indlevering af regnskabet for 2009 har jeg forlænget engagementet, gældende indtil videre, med genforhandling næste gang pr.
august
engagementet er forlænget under forudsætning af, at: * der indleveres kvartalsvis balance på klinikken * der etableres stop loss på valutalånene indlevering af kvartalsbalancerne skal ses i det lys, at der i 2009 ikke er sket konsolide- ring i selskabet. når der ikke sker konsolidering, ønsker vi en tættere opfølgning på kunderne. etablering af stop loss på valutalånene ønskes, idet valutalånene og den tilknyttede ren- teswap har været dyrt for dig, og der synes ikke plads til yderligere tab. jeg vedlægger dels en forhøjelse af rammeaftalen (renteswap) og dels en stop loss af- tale. begge bedes venligst underskrevet og returneret i vedlagte svarkuvert, eller med- bragt til det aftalte valuta/rente møde
september. ” - 14 - af det vedlagte udkast til aftale om stop loss fremgår, at banken var berettiget, men ikke for- pligtet til at indfri valutalånene, hvis kursen kom op over 575 eller ned under
udkastet blev ikke underskrevet. den
september 2010 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a bl.a.: ”stop loss aftalen er, som jeg skriver i brevet, fremsendt idet vi ønsker en afklaring af hvor din bund / top ligger på chf., altså hvornår gør det så ondt at vi bliver nødt til at lukke forretningen. banken anbefaler dig der indlægges en stop loss på maks. 575 og min 500.” den
oktober 2010 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a bl.a.: ”vi har også talt om stop loss på dine chf. lån, og vi aftalte, at du skulle sende mig en mail, hvori du skitserede at du ikke havde nogen maks. kurs og hvad du ville have som min. kurs. vil du være rar at sende mig en mail med dette.” samme dag bekræftede a, at schweizerfranc-lånene ikke havde nogen ”max-kurs”. ved gaveægtepagt af
februar 2011 overdrog a ejerlejligheden, x-vej 6,
sal, hvor de boede, til b. den
maj 2011 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a bl.a.: ”jeg synes lige du skal have en lille status på udviklingen af chf, som vi har fået fra vores kolleger i ålborg. såfremt du ønsker vi skal lukke chf. på et bestemt niveau, må du vende tilbage til mig. lige nu ser det voldsomt ud. … som vi skrev i det seneste nummer af låneanbefaling fra marts rådede vi vores kunder til at holde sig langt væk fra chf som en fundingvaluta – til trods for, at den funda- mentalt er overvurderet. i det vi vurderer, at usikkerheden omkring den europæiske gældssituation ikke forsvinder indenfor en overskuelig fremtid bør man kun gå ind i chf som en rent spekulativ valutaforretning. anbefalingen fra det seneste nummer af låneanbefaling ser vi ingen grund til at ændre på nuværende tidspunkt!” - 15 - den
juli 2011 bad ann-brigitt meidahl porskrog a om til brug for den årlige genforhand- ling af engagementet at fremsende regnskabet for 2010 for klinikken samt private årsopgørel- ser. hun foreslog samtidig et møde for at tale om status på nuværende og fremtidigt samar- bejde. den
juli 2011 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a bl.a.: ”i øjeblikket er der lidt panik på markederne på grund af situationen i italien, hvilket gør, at chf. er lidt urolig. pt. ligger chf overfor kr. i 6,
jeg skal bede dig om at oplyse om du har en smertegrænse for hvornår du skal have omlagt lånet eller en del af lånet – altså hvor langt op skal kursen gå før end vi skal kigge på en eventuel omlægning.” samme dag svarede a følgende: ”den skal helst ikke op i 10,- er det ikke bare at lade det ligge et par år ?” den
august 2011 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til a bl.a.: ”det er ikke nogen hemmelighed, at det stadig er udviklingen i chf. der bekymre her i huset. ved genforhandlingen af dit engagement bliver vi nok desværre nødt til at kigge på yderligere sikkerheder, idet din formue også er blevet udvandet ved at overdrage/sælge lejligheden til b.” den
august 2011 sendte kreditdirektør i spar nord bank, knud kristensen, en mail til bl.a. bankens erhvervskundechefer. i mailen hedder det bl.a.: ”jeg har snakket med mange af jer i dagens løb og er heldigvis blevet meget beroliget ved at høre, at rigtig mange positioner er neutraliseret her i løbet af de seneste 3 uger, og at der derudover er etableret exitstrategier (definitive stoploss aftaler) på en stor del af de resterende positioner. da jeg ikke er nået hele vejen rundt til jer alle sammen, og da chf fortsætter sin him- melflugt i ekspresfart (696 i skrivende stund – og har været i 701 tidligere på aftenen), får i lige denne mail nu, så alle har samme informationer fra tirsdag morgen. - 16 - budskabet er: * der skal aftales og etableres ekxitstrategier på alle chf-positioner i banken * ved positioner forståes såvel direkte lån, swaps og terminsforretninger * strategierne skal være på plads absolut hurtigst muligt og senest ultimo denne uge * exitkursen skal være så lav som muligt og maximalt 725 – alt afhængig af den enkelte kundes økonomi og den hidtidige dialog * skulle en kunde – helt undtagelsesvis – ”have brug” for en højere exitkurs, skal dette aftales med kreditkontoret * nye – eller genetablering af lukkede – positioner i chf er indtil videre ikke et tema” efter mødet mellem a og b, ann-brigitt meidahl porskrog og andreas bonde jensen om morgenen den
august 2011 indlagde spar nord bank kl. 8.54 en ordre i commerzbank om at købe 1.501.404 schweizerfranc ved kurs 725,
kl. 9.30 samme dag sendte a en mail med et link til en pressemeddelelse af
august 2011 fra den schweiziske nationalbank til ann-brigitt meidahl porskrog. i pressemeddelelsen hed- der det bl.a.: ”swiss national bank expands measures against strong swiss franc the substantial rise in risk aversion on the international financial markets has further intensified the overvaluation of the swiss franc in the last few days. in the light of these developments, the swiss national bank (snb) is taking additional measures against the strength of the swiss franc. it will again significantly increase the supply of liquidity to the swiss franc money market. the snb aims to rapidly expand banks’ sight deposits at the snb from currently chr 80 billion to chr 120 billion. to accelerate the increase in swiss franc liquidity, the snb will additionally conduct foreign exchange swap transactions. the foreign exchange swap is a monetary policy instrument which the snb uses to create swiss franc liquidity. it was last employed in autumn
the massive overvaluation of the swiss franc poses a threat to the development of the economy in switzerland and has further increased the downside risks to price stability. the snb is keeping a close watch on developments on the foreign exchange market and on financial markets. if necessary, it will take further measures against the strength of the swiss franc.” i en mail samme dag kl. 10.28 skrev ann-brigitt meidahl porskrog til b og a bl.a.: - 17 - ”tak for informationen om chf. jeg har, som aftalt, etableret en stoploss på 7,25 på chf.lånene. når chf.lånene er ændret, har vi en anden mulighed end den at etablere et fuldt dkk.lån her i banken. den anden løsning er er, at vi hjemtager størst mulig realkreditlån i klinik- ken evt. via dlr. derved kan renten reduceres yderligere, idet marginalen til dlr er lavere end til banken. vi kan konvertere det nuværende ejerpantebrev vi har i klinikken til realkreditpantebrev, således at der ikke skal betales fuldt stempel på nyt pantebrev. det beløb der måtte være i rest fra hjemtagelse af realkreditlån og indfrielse af lån hos os (nuværende chf.lån), etablerer vi et dkk.lån på. for dette lån stilles pant i nyt løsøre- pantebrev i klinikken og en begrænset kaution fra b.” hertil svarede a kl. 12.35 bl.a.: ”du er godt nok ikke kæmpe optimist. personligt tror jeg den falder til 6, - iden for et års tid….” kl. 14.02 blev stop loss kursen nået, og kl. 16.04 gennemførte banken købet af 1.501.404 schweizerfranc til kurs 725,
den
august 2011 sendte banken a en bekræftelse, hvoraf købskursen fremgår. i en mail samme dag skrev ann-brigitt meidahl porskrog til b og a bl.a.: ”lige en lille opdatering på chf.situationen. vi har her meget tidligt til morgen nået 7,25 og dermed stoploss på lånene. de nuværende chf.lån bliver omlagt ved næste rentetermin den
august 2011 til dkk. lånene bliver etableret med 3 måneders rentetermin. lånene kan afvikles ved en rentetermin. har i fået talt om hjemtagelse af størst mulig kreditforeningslån til erstatning af en del af det nye dkk.lån. vi kan ikke nå at hjemtage kreditforeningslån inden den
august, men kan få sat processen i gang.” hertil svarede b samme dag bl.a.: - 18 - ”jeg synes ligesom a, at muligheden for et realkreditlån samt et løsørepantebrev i kli- nikken lyder fornuftig. men jeg vil gerne understrege, at jeg som det altovervejende udgangspunkt ikke mener, at det er rimeligt at banken beder mig om at kautionere for den rest af lånet i dkk, som der evt. måtte være tilbage. det mener jeg ikke det er af følgende grunde: som vi nævnte i går er a gennem hele forløbet med chf-lån ikke på noget tidspunkt blevet rådet til at indløse lånene. han har talt med jer om kurser mv., men er på intet tidspunkt blevet rådet til at ”nu det nu” og indfri. første gang både han og jeg hører om ”stop loss” og ”exit”-strategier var i går. efter 6 år. hvis man fra bankens side været mere forsigtig/omhyggelig med låne-rådgivningen – og sat en sådan klausul ind fra starten – eller bare da kursen begyndte at vende – havde vores situation/tab i dag alt andet lige været helt anderledes. særlig set i lyset af, at a aldrig på noget tidspunkt har ønsket at være i en ”høj-risiko” investering. det er dér jeg mener, at man virkelig kan tale om manglende rådgivning, og det må jeg indrømme, som jeg også nævnte på vores møde i går, at det er jeg virkelig skuffet over. jeg er med på, som carsten også nævnte i går, at der gennem årene havde været en ”di- alog” mellem a og banken fra tid til anden om udviklingen i kurs, men i min verden be- står rådgivning ikke af en dialog men af råd. i særdeleshed i en vanskelig situation. dertil kommer min store skuffelse over at høre, at bankens pludselige ønske om indfri- else i går alene synes båret af en risiko-vurdering af bankens sikkerhed. helt naivt tro- ede jeg nemlig, at fokus på bankens rådgivning til a var hans/klinikkens økonomiske ri- siko, herunder naturligvis særlig risikoen for hans tab. det er baggrund deraf min klare og faste overbevisning, at spar nord i den grad er medansvarlig for det tab, som a og klinikken nu lider. derfor provokerer det mig helt enormt, at det eneste banken i virkeligheden synes at fo- kusere på nu, er bankens egen mulighed for at opnå fuld egen sikkerhed. på baggrund af hele det ovennnævnte forløb kan jeg nemlig slet ikke få øje på rimelig- heden – eller anstændigheden for den sags skyld – i, at bede mig om at stille sikkerhed for den sidste – formentlig relativ lille – rest af gæld der måtte vise sig at være tilbage.” ann-brigitt meidahl porskrog svarede samme dag bl.a.: ”jeg kan godt forstå din frustration. også hvad angår den del der angår din kaution, om du selv foreslog i går. jeg forsøger at få så lav en begrænset kaution som muligt. jeg har ikke tænkt mig, at du skal kautionere for det totale restbeløb. jeg har talt med a her til morgen, og vi har aftalt, at jeg kontakter dlr vedrørende vur- dering af kliniklejligheden. desuden har jeg aftalt med a, at jeg får en indfrielses pris - 19 - på swappen – så kan han/i tage beslutning om den skal indfries nu eller om den skal løbe videre. såfremt den skal indfries, kan vi sammenlægge alt i et. swappen kan indfries til ca. kr. 781.000,00 pt.” herefter skrev ann-brigitt meidahl porskrog samme dag til a, at hun havde fået en indikativ indfrielsespris på renteswappen på ca. 781.000 kr. hertil svarede a samme dag: ”jeg synes godt at i kunne tage det på jeres kappe som medansvarlige…..” senere samme dag skrev a til ann-brigitt meidahl porskrog: ”som jeg ser det har i handlet i panik, hvilket (igen) er gået ud over mig. hvorfor kunne vi ikke bare have sagt stoploss 740 eller ventet til idag med det møde. kan pt se at chf er faldet til
det kostede mig lige en ½ million mere. kan godt sige at jeg er dybt ulykkelig over situationen” herefter fulgte en mailkorrespondance mellem b og a og ann-brigitt meidahl porskrog, hvor parterne gav udtryk for forskellige opfattelser af mødet den
august 2011, og hvor b og a kritiserede bankens rådgivning i relation til schweizerfranclånene. den
august 2011 sendte spar nord bank et brev til b og a om forlængelse af engage- mentet, hvor det bl.a. blev foreslået, at der blev optaget et lån i dlr kredit, og at b skulle kautionere for 3 mio. kr. hertil svarede b den
august 2011 bl.a.: ”for så vidt angår betingelsen om, at jeg skal stille en kaution på kr. 3 mio. i 5 år, kan dette ikke accepteres. mit udgangspunkt er – som det var på mødet i sidste uge – at jeg ikke ønsker at stille sikkerhed overhovedet. men dertil kommer, at jeg helt mangler oplysning om/dokumentation for, at det skulle være nødvendigt. - 20 - jeg hører derfor meget gerne jeres forklaring på, hvorfor en kaution fra mig er nødven- dig, hvor i alverden i har beløbet kr. 3 mio. fra og begrundelsen for, at det skulle være nødvendigt, at kautionen varer 5 år?” der var herefter en korrespondance mellem parterne om, hvordan låneengagementet skulle fortsætte. samtidig fortsatte parterne med at drøfte deres forskellige opfattelser af mødet den
august 2011 og af bankens rådgivning. i denne sammenhæng skrev andreas bonde jensen den
september 2011 til b bl.a.: ”for det første vil jeg gerne bekræfte, at der ikke har været tale om misligholdelse af lå- nene. men jeg er bestemt ikke enig i din opfattelse af, at banken har gennemtvunget en indløsning af lånene til en bestemt kurs. mødet den
august var et almindeligt genforhandlingsmøde om forlængelse af as engagement med banken, ligesom det er sket de forudgående år. på baggrund af virksomhedens kapitalforhold og den betydelige eksponering i chf stil- lede banken som forudsætning for at forlænge engagementet krav, at der blev indsat en max kurs – en stop loss’ (sl) – på lånene på 7,
var der ikke blevet indgået en aftale om stop loss på mødet, havde banken ikke forlæn- get engagementet, men i stedet opsagt det med de aftalte varsler – dvs. for chf-lånenes vedkommende med 14 dages varsel i henhold til lånebetingelsernes pkt.
men i accepterede en stop loss på 7,25 på mødet og vi sendte bekræftende mail til jer på at sl på 7,25 var indlagt på lånene. det er uheldigt, at denne stop loss blev ramt sam- men nat.” den
september 2011 meddelte b andreas bonde jensen, at a havde søgt ekstern rådgiv- ning. den
september 2011 skrev advokat eigil lego andersen til spar nord bank bl.a., at a efter hans opfattelse ikke var blevet behandlet på en fair, rimelig og korrekt måde, og han bad om en drøftelse af sagen. den
oktober 2011 svarede bankens direktør jens kjær og afviste advokatens synspunkter vedrørende indsættelsen af stop loss klausulen. han gjorde samtidig opmærksom på, at der som følge af indfrielsen af schweizerfranclånene var et overtræk på ca. 10,9 mio. kr., hvilket ikke var holdbart, og han bad om, at a og b underskrev de tidligere fremsendte låne- og kau- tionsdokumenter. - 21 - den
oktober 2011 skrev advokat eigil lego andersen til jan kjær bl.a.: ”det er stadig min opfattelse, at banken har pådraget sig et betydeligt erstatningsansvar ved at gennemtvinge låneomlæsningen, og hvis banken end ikke vil drøfte dette spørgsmål for at undersøge mulighederne for en mindelig løsning, må spørgsmålet afgø- res ved domstolene. dette skal ikke hindre, at der indgås en samlet aftale om engagementet, herunder med en vis kaution fra b (afpasset bl.a. efter værdien af bankens sikkerheder og provenu ved belåning af klinikken), men det forudsætter naturligvis, at det er et led i en sådan aftale, at banken ikke kan opsige engagementet uden for tilfælde af misligholdelse, og således er med på det helt rimelige i, at min klient må have ret til at få uenigheden med banken afgjort ved domstolene…” hertil svarede jan kjær den
oktober 2011 bl.a.: ”vi vil gerne mødes for at finde en samlet løsning på deres klienters engagement med banken i forhold til sikkerhed, løbetid og andre vilkår. for god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at vi fortsat er overbeviste om, at bankens adfærd har været berettiget og indenfor de aftalte rammer for engagementet. forhand- ling om erstatning vil således ikke være et punkt på dagsordenen.” der blev herefter afholdt et møde mellem parterne den
oktober
den
oktober 2011 skrev advokat eigil lego andersen til banken bl.a.: ”under henvisning til mødet i banken g.d., hvor banken tilkendegav, at den ikke var in- teresseret i et fortsat kundeforhold, såfremt min klient ønsker den bestående uenighed vedrørende lukningen af valutalånet i chf prøvet ved domstolene bekræftes for den gode ordens skyld, at jeg og mine klienter vender tilbage medio næste uge. umiddelbart efter mødet modtog jeg fra min klient den i kopi vedlagte meddelelse fra banken af
august 2011 med overskriften ”valuta swap aftale”. afregningen vedrører perioden 17/8 – 17/11 d.å. imidlertid bestod der pr. 17/8 2011 ikke længere noget valutalån, idet dette var omlagt på bankens foranledning få dage før. jeg går ud fra, at swap arrangementet bortfaldt med indfrielse af det valutalån, hvortil det er knyttet, således at de pågældende posteringer pr. 17/11 2011 ikke skal foretages, ligesom der heller ikke fremover skal ske lignende afregninger.” - 22 - den
november 2011 skrev advokat eigil lego andersen til jan kjær bl.a.: ”tandlæge a har taget bankens standpunkt om, at den ikke ønsker at fortsætte samar- bejdet, hvis der skal være en fortsat tvist, til efterretning og vil derfor snarest søge at etablere samarbejde med et andet pengeinstitut, ligesom han sammen med ægtefælles advokat b vil tage skridt til nedbringelse af engagementet via realkreditbelåning.” hertil svarede jan kjær den
november 2011 bl.a.: ”vi henviser til møde her i banken den
oktober 2011 og deres email af
november 2011 i forlængelse heraf. vi skal beklage, at deres klienter har valgt denne udgang, men vi fastholder de af ban- ken anførte synspunkter. bankens brev af
august 2011 om forlængelse af engagementet tilbagekaldes hermed. vi har noteret os, at deres klient ønsker at skifte pengeinstitut.” den
april 2012 blev engagementet i spar nord bank indfriet via realkreditbelåning af ægtefællernes ejendomme og lån i et andet pengeinstitut. lånene var med variabel rente. forklaringer der er afgivet forklaring af kasper overgaard bæk og asger hedelund christensen og sup- plerende forklaring af a, b og ann-birgit meidahl porskrog. a har forklaret bl.a., at det første tilbud på finansiering af klinikken fik han ved spar nord banks mail af
oktober
han ønskede at optage mest muligt som realkreditlån og ville gerne sidde så billigt som muligt. mailen indeholdt to finansieringsforslag, og han valgte det forslag, som gik ud på at optage et boliglån på 5 mio. kr. samt et investeringslån på ca. 2 mio. kr. han stolede på sin bank og har ikke talt med andre banker om finansiering, ligesom han ikke selv har talt med kreditforeningen. han ved ikke, hvorfor der i mailen af
oktober 2005 er angivet noget om udlandslån. han har ikke i 2005 haft drøftelser om engagementet med sin revisor, men kun med ann-brigitt meidahl porskrog og kasper overgaard bæk. lå- neengagementet omhandlet i nærværende sag kom først på plads i november
- 23 - den
oktober 2006 deltog han i et møde med banken, hvor han fik gennemgået præsenta- tionen ”investeringsmøde med a den
oktober 2006”. det var kasper overgaard bæk, der gennemgik præsentationen og fortalte om mulighederne. han kan i dag se, at han havde mødt kasper overgaard bæk forud for mødet, selv om han har forklaret noget andet i byretten. de havde mailet sammen og talt i telefon. han er ikke så god til navne og til at huske folk. kas- per overgaard bæk fortalte, at han kunne få et rent schweizerfranclån, og at der kunne sættes en forsikring på. forsikringen var renteswapaftalen. i præsentationen var angivet, hvad en renteswapaftale er. han spurgte ind til, hvordan forsikringen ville virke og fik at vide, at så- fremt han skulle betale mere på schweizerfranclånet, ville det blive udlignet via renteswap- aftalen. dette element var det afgørende for ham, da det ville betyde, at han fast skulle betale ca. 20.000 kr. om måneden, og han valgte derfor den 10-årige løsning med renteswap, som er angivet på oversigten ”diverse låneforslag”. den valgte løsning var den dyreste, og det var den løsning, som kasper overgaard bæk anbefalede. han vidste, at renterne kunne variere, og det var det, som han forsikrede sig imod. andre rentebeløb var faste, men beløbene skulle modsvare hinanden, og han fik at vide, at resultatet ville blive et nogenlunde fast tal hver må- ned. den billigste løsning var den 5-årige model. indgåelse af renteswapaftalen var ikke et krav for at få schweizerfranclånet, men en anbefaling. de talte ikke om andet end schwei- zerfranclån med tilhørende renteswapaftale, og det var derfor, oversigten så således ud. de drøftede ikke ved gennemgangen af præsentationens afsnit om ”risikofaktorer”, hvad der ville ske ved en førtidig lukning af forretningen. hvis han havde vidst, at han ville hæfte for renter i 10 år, ville han aldrig have skrevet under på aftalen. på et tidspunkt har han forelagt tingene for sin revisor, men revisoren sagde, at han ikke kendte noget til denne type engage- menter, og at han derfor ikke turde tage stilling til indholdet. han underskrev i tillid til banken ”rammeaftale om handel med finansielle instrumenter” af
november 2006 uden at læse den. han spurgte ikke ind til det i rammeaftalen angivne om risikoline, forretningsline og tabsline. han havde ikke havde troet, at det kostede penge at komme ud af renteswapaftalen, og han havde ikke fået at vide, at aftalen ville fortsætte til
han fik omvendt heller ikke at vide, at renteswapaftalen ikke skulle fortsætte til
banken fortalte ham blot, at den 10-årige renteswapaftale var dyrere, men bedre. han har modtaget ”renteswap bekræftelse” af
november 2006, men har mest hæftet sig ved tal- lene heri. den rammeaftale, som der henvises til i dokumentet, er ”rammeaftale om handel med finansielle instrumenter” af
november
han har underskrevet rammeaftalen - 24 - uden at læse den. hans revisor vidste ikke noget om disse ting, men har spurgt til, hvad ban- ken rådede til og sagt, at han selv måtte finde ud af det. han kan ikke huske, hvilke oplysnin- ger han har givet sin revisor. han har ikke overvejet at søge anden rådgivning, idet han sto- lede på banken. i byretten forklarede han, at ”de blev opmærksomme på swappens 10-årige løbetid ved mødet den
oktober 2006”, og at ”de lagde vægt på, at den faste udgift androg 20.000 kr.” med ”de” mente han alene sig selv. han har fortalt b om sit engagement med banken, men hun havde ikke noget med det at gøre. hun brød sig ikke om, at han havde opta- get lån i schweizerfranc. han har ikke fortalt hende om renteswapaftalen, da det blot var en forsikring. hun har ikke undervejs i forløbet set de aftaler, som han har underskrevet, idet han underskrev dem, mens han holdt møder med banken. det var hans opfattelse, at renteswap- aftalen skulle forsikre imod kursændringer, og at han via renteswappen ville få det igen, som han ved kursstigning på schweizerfrancen skulle betale mere på lånet. han kan dog nu se ud af ”renteswap bekræftelse” af
november 2006, at der var tale om en forsikring mod sti- gende renter. han har godkendt stævningens indhold vedrørende dette punkt. det afgørende for ham var, at han skulle betale ca. 20.000 kr. om måneden, da det var den tålelige udgift for klinikken. han kan huske, at renteswappen på et tidspunkt gav overskud, således som det fremgår af ydelsesoversigterne af
november 2007, men renten var højere, og han betalte derfor desuagtet det samme beløb om måneden. på den vis virkede forsikringen. forsikringen virkede ikke i det omfang, det månedlige budget på 20.000 kr. blev overskredet. det var ann-brigitt meidahl porskrog, som fortalte ham, at andreas bonde jensen skulle deltage i mødet den
august
temaet for mødet var ikke stop loss, og det viste sig først under mødet, at det var det, de skulle tale om. det kom som et baghold. andreas bonde jensen ville indsætte stop loss i schweizerfranclånet. han fulgte på daværende tidspunkt schweizerfranckursen tæt og tjekkede kursen flere gange om dagen. kursen var svingende og gik op og ned i løbet af dagen. andreas bonde jensen sagde, at kursen ikke ville gå op i 725, og at kursen nok skulle falde igen. han vurderede selv sandsynligheden for at ramme denne kurs som 100 %, idet kursen natten før havde været oppe på
ann-brigitt meidahl porskrog havde tjekket schweizerfranckursen om morgenen før mødet. andreas bonde jensen truede med at lukke klinikken, hvis han ikke skrev under på stop loss ved
med ”lukke klinikken” forstod han, at andreas bonde jensen ville bede om, at han skulle betale alle pen- gene med det samme, hvilket ville lukke klinikken. andreas bonde jensen sagde ikke, at han ville opsige lånet, men truede med at lukke klinikken på en ubehagelig måde, idet han udtalte - 25 - ”så lukker vi dig kraftedeme - er det det, du vil?” og bankede hånden ned i bordet. han vidste ikke, hvad banken kunne gøre. han har ikke sagt, at stop loss ved 725 var fint, og han har nægtet at lave stop loss ved
hvis der skulle være et stop loss, skulle det være ved
det var ikke b, men ham, der nævnte de
det er fortsat hans opfattelse, at han modvilligt og under tvang måtte gå med til aftalen om stop loss. banken havde et oplæg med til mødet omkring lån i danske kroner og euro. han deltog den
oktober 2011 i et møde med spar nord banks direktør jens kjær og spar nord banks advokat asger hegelund christensen. med til mødet var endvidere b og advokat eigil lego andersen. det er muligt, at andreas bonde jensen også var til stede. mødet havde til formål at afklare det videre forløb med banken. han ønskede at få prøvet spørgsmålet om stop loss ved domstolene, men ønskede samtidig at finde den bedst mulige løsning med banken. advokat eigil lego andersen foreslog på mødet banken at fortsætte samarbejdet, men banken ville ikke bibeholde kundeforholdet, hvis de anlagde sag. de havde ikke forventet denne reaktion fra bankens side. mødet var ovre på ca. 5 min., og de nåede slet ikke at drøfte renteswapaftalen. til mødet medbragte han afregningsbilag af
august 2011 om ”fastsættelse af rentesats på valuta swap aftale”. afregningsbilaget er udskrevet den
august 2011, dvs. en uge efter, at stop loss blev effektueret. da han modtog bilaget, tænkte han, at det var mærkeligt, at han fortsat skulle betale for forsikringen på lånet, når lånet ikke længere var der. han tog bilaget med til mødet for at sige til banken, at det ikke kunne passe, at han fortsat skulle betale. pengene blev først hævet på hans konto den
november
han viste først advokat eigil lego andersen afregningsbilaget, da han umiddelbart efter mø- det talte med advokat eigil lego andersen og b. de talte bl.a. om, at der kun var tilbage at opgive søgsmålet eller finde en anden bank. efter stop loss blev effektueret, og han indfriede schweizerfranclånet, havde han et lån i dan- ske kroner hos spar nord bank. renteswapaftalen virkede ikke længere. han betalte en vari- abel rente på kassekreditten. udlånsrenten var på ca. 10-11 %. han ved ikke, hvordan renten blev fastsat. banken sendte ham blot en mail med angivelse af rentesatsen. renten havde først været ca. 5 %, men renten steg, da han havde sagt til banken, at han ville anlægge sag vedrø- rende stop loss. pengene til at indfri lånet i spar nord bank skaffede de ved optagelse af real- kreditlån i hans klinik samt i bs bolig og sommerhus. herudover lånte han nogle penge i lån & spar bank til at indfri lånet. han optog realkreditlånet i dlr den
april
lånet var - 26 - et f1-lån og det billigste, som banken ville anbefale. han ville ikke ud i at tegne flere forsik- ringer imod eventuelt stigende rente på de nye lån. spar nord bank havde den
marts 2012 givet tilsagn om at udskyde opsigelsen af engagementet til den
maj 2012, mens han fik den nye finansiering på plads. der blev lavet nye rammeaftaler som ”rammeaftale om handel med derivater” hvert år, og han skrev blot aftalerne under. han vidste godt, at det efter bankens opfattelse ville koste penge at komme ud af swapaftalen, men han vidste ikke, at prisen var det, der blev kaldt mar- kedsværdien. det er først sent gået op for ham, hvad markedsværdien er udtryk for, og han ville ikke have underskrevet renteswapaftalen, hvis han havde vidst, at der allerede ved afta- lens underskrivelse var en negativ markedsværdi. han har nok modtaget ”skatteindberetning af rente- og valuta swaps” fra januar 2007 samt oversigter over markedsværdier i perioden 2006 til 2014, men han husker det ikke. skrivelserne er formentlig blevet lagt ind i en mappe til hans revisor. han tænkte ikke over, hvad markedsværdien var udtryk for, før han ville ud af renteswapaftalen. han tænkte alene på, at han ikke syntes, at forsikringen virkede særlig godt. det er korrekt, at han i byretten har forklaret, at ”det gik først op for ham, at det kostede penge at komme ud af den, da han ville ud af den. første gang var allerede to måneder efter kontraktens indgåelse.” banken havde ikke forklaret ham det særlig godt, og han fik ikke på det tidspunkt at vide, at det ville koste mange penge at komme ud af renteswapaftalen. han ønskede at spørge ind til, hvorfor han skulle betale så meget for en forsikring, og der blev på den baggrund afholdt et møde i foråret 2010, hvori deltog en renteswapekspert fra aalborg. der blev dog næsten ikke talt om renteswap på mødet, men om at kursen på schweizerfrancen var steget. i forlængelse af mødet modtog han den
maj 2010 en mail fra ann-brigitt mei- dahl porskrog, som besvarede hans forespørgsel om at kigge på indfrielse af renteswapaftalen, men han fik fortsat ikke forklaret renteswapaftalen. hans mailkorrespondance med ann-bri- gitt meidahl porskrog af
juni 2010 omhandlede også drøftelser om at komme ud af rente- swapaftalen. der kom ikke noget ud af drøftelserne, da det ville koste omtrent det samme at komme ud af aftalen, som at lade den løbe ud. de kvartalsvise betalinger ville svare til indfri- elsesprisen på 880.000 kr. han overvejede ikke at opsige schweizerfranclånet, da han tænkte, at kursen nok ville falde, ligesom han ikke har overvejet at opsige lånet for på den måde at komme ud af renteswapaftalen. han har ikke bedt om at få indfrielsesprisen på renteswap- aftalen, således som ann-brigitt meidahl porskrog har angivet i sin mail af
august 2011 til b. han svarede i mail af samme dato, at banken godt kunne tage det på deres kappe. med - 27 - dette mente han, at han ikke var forpligtet til at betale for renteswapaftalen, når han ikke læn- gere havde lånet, men han har ikke sagt det til banken på det tidspunkt. han forstod ikke, at banken ikke bare sløjfede det hele. b overtog korrespondancen med banken, da han på det tidspunkt ikke kunne overskue ret meget. der er ikke blevet meddelt noget til banken på det tidspunkt, som ikke fremgår af mails af
august
der har ikke undervejs i forløbet været tale om at indfri lånet i schweizerfranc, men han har gerne villet have renteswapaftalen væk. b har forklaret bl.a., at hun deltog i mødet med spar nord bank den
august
det var ikke hende, men a, der ønskede stop loss på
a havde fortalt hende om kursstigningen på schweizerfranc, men hun fulgte ikke med i det. under mødet kontrollerede a kursen, som var over 720 - måske 721 eller
hun har ikke haft en advokatrolle i relation til a, og hun har ikke drøftet renteswapaftalen med ham eller været med til møder herom. hun har ikke haft kendskab til de kvartalsvise renteswapopkrævninger, som han modtog, og hun har ikke haft indsigt i hans bogholderi. hun deltog i mødet med spar nord bank den
oktober
forholdet til banken var køl- net siden mødet omkring stop loss, og de vidste, at det kunne blive vanskeligt at finde et nyt pengeinstitut. mødet havde til formål at skabe et godt samarbejde med banken sideløbende med, at spørgsmålet om stop loss blev vurderet juridisk. under mødet førte advokat eigil lego andersen ordet og præsenterede banken for deres ønske om et fremadrettet samarbejde. banken svarede, at de ikke var interesseret i en kunde, der sagsøgte banken. der var ikke nærmere drøftelser af swapaftalen eller af vilkår. umiddelbart efter mødet drøftede hun med a og advokat eigil lego andersen, hvilke muligheder de havde. de valgte at skifte bank, da de ønskede at fastholde sagen vedrørende stop loss. hun har ikke set ”skatteindberetning af rente- og valuta swaps” fra januar 2007 eller de øv- rige opgørelser over renteswappens markedsværdi, og hun har ikke lagt mærke til, at der i as skatteregnskab stod beløb, som relaterede sig hertil. i forbindelse med skiftet fra spar nord bank til lån & spar bank blev der for at finansiere den store gæld i april 2012 optaget et re- alkreditlån i lejligheden på
sal og et pantebrev i hendes sommerhus. lånene blev i foråret - 28 - 2015 lagt om til f3-lån. lånene måtte optages med variabel rente, da det var, hvad de kunne opnå hos den nye bank. de ville helst have fast forrentning, men det ville blive for dyrt. asger hegelund christensen har forklaret bl.a., at han er ansat som advokat i spar nord banks juridiske afdeling. han har været i afdelingen siden 1999, bortset fra tre år hvor han arbejdede som kreditkonsulent. han har beskæftiget sig med as sag siden kort tid efter, der opstod tvist om stop loss. den
oktober 2011 blev der afholdt et møde i banken med henblik på at drøfte as engage- ment i lyset af tvisten om stop loss. han deltog i mødet sammen med jan kjær og andreas bonde jensen fra spar nord banks københavnske afdeling samt a, b og advokat eigil lego andersen. mødet kom i stand på opfordring af advokat eigil lego andersen, men banken havde også interesse i at mødes med a for at bevare kundeforholdet. a var en god og attraktiv kunde. da schweizerfranclånet blev omvekslet, blev der foretaget overtræk på en af as konti. overtrækket, som var på 9-10 mio. kr., kom til at fremstå som ubevilget, da der ikke var nogle dokumenter på det. banken havde sendt nye kreditdokumenter til a, som han ikke havde un- derskrevet, selvom han var blevet rykket for at underskrive. b havde svaret tilbage, at de var ved at få vurderet sagen og ville vende tilbage omkring dokumenterne. det var som bank- mand ikke rart ikke at have dokumenter på så stort et beløb, og sådanne kreditter måtte hånd- teres, da de blev fanget i bankens systemer. under mødet førte advokat eigil lego andersen ordet for a. fra bankens side var det vist mest ham, der førte ordet. det var et pudsigt møde, som efter et par indledende høflighedsfraser hurtigt kom til biddet. advokat eigil lego an- dersen fremførte et synspunkt om, at tvisten om stop loss kunne isoleres, og at as engagement i banken kunne fortsætte uanset tvisten. han svarede, at banken ikke syntes, at det var en god ide med et løbende, levende engagement ved siden af en retssag. advokat eigil lego ander- sen mente ikke, at der i så fald var mere at tale om, og mødet blev afsluttet. mødet varede ca. et kvarter. banken kunne rent teknisk godt have fortsat kreditfaciliteterne, og banken har an- dre sager, hvor et kundeengagement er blevet opretholdt, selvom der var opstået en tvist. det er nogle gange gået godt og andre gange ikke. efter hans opfattelse var as sag ikke egnet til et fortsat samarbejde ved siden af en tvist, da as synspunkt var, at banken havde begået råd- givningsfejl og handlet uhæderligt. et fremadrettet samarbejde ville ikke have været frugtbart, og samarbejdet ville ikke kunne være fortsat på samme vilkår. de havde en tilsagnsskrivelse ude, som a kunne acceptere, men han kan ikke sige, under hvilke vilkår et engagement i øv- - 29 - rigt ville kunne være fortsat. han sagde ikke under mødet, at banken ville opsige engage- mentet, hvis a anlagde sag, og han havde ikke intentioner om, at engagementet skulle opsi- ges. banken havde interesse i at bibeholde kundeforholdet. han sagde ikke til advokat eigil lego andersen, at engagementet kunne fortsætte, selv om han syntes, det var en dårlig idé i lyset af tvisten. han sagde dog heller ikke, at engagementet ikke kunne fortsætte som følge af tvisten og mener ikke, at han gav indtryk heraf under mødet. i forlængelse af mødet frem- sendte jan kjær den
november 2011 en mail til advokat eigil lego andersen. han har drøftet indholdet med jan kjær og har været med til at affatte mailen. det i mailen angivne om, at a havde ”valgt denne udgang” refererede til, at a havde valgt at søge et andet pengein- stitut. banken afgav i mailen en opsigelse, da det tidligere udsendte brev om forlængelse af as engagement skulle tilbagekaldes. kasper overgaard bæk har forklaret bl.a., at han er områdedirektør i spar nord bank i ros- kilde. han er bankuddannet og har bl.a. en hd i finansiering og en mba i strategisk ledelse. han har arbejdet i banksektoren siden
fra 2004-2007 arbejdede han som investerings- chef i spar nord banks københavnske afdeling. den
november 2005 deltog han i et møde med a. mødet blev afholdt hjemme hos a. det var dette møde, som han henviste til i sin mail af
november 2005 til a. på mødet talte han med a om nogle investeringsbeviser, der hed bankinvest. a indgik på mødet aftale om køb af bankinvest for ca. 2 mio. kr. der laves ved valutaforretninger eller andre finansielle aftaler standardmæssigt rammeaftaler som ”rammeaftale om handel med finansielle instrumenter” af
november
den i rammeaftalen angivne ”risikoline” og ”forretningsline” var det rum, som banken skulle bruge for at kunne lave forretningen, mens ”tabsline” var det, der kunne belastes dagligt. han havde drøftet mulighederne med ann-brigitt meidahl porskrog inden mødet, og de havde fået den interne bevilling på plads, så de kunne have dokumenterne med på mødet og give a bankinvest-tilbuddet. rammeaftalen blev skrevet under på mødet. afta- ledokumenterne blev gennemgået slavisk med a, og der blev brugt tid på at løbe punkterne igennem for at sikre, at der var en fælles forståelse af indholdet. han afholdt den
oktober 2006 sammen med ann-brigitt meidahl porskrog et møde med a. b var til stede ved mødets start, men gik kort tid efter for at ordne noget. mødet blev af- holdt i den nye klinik, og de startede med at få en rundvisning. der havde forud for mødet - 30 - været en dialog mellem ann-brigitt meidahl porskrog og a omkring finansieringen af klinik- ken. han var selv kun med på baglinjen. a syntes, at det blev for dyrt, og ann-brigitt mei- dahl porskrog spurgte derfor, om finansieringen kunne laves på en anden form. som det ene yderpunkt var der mulighed for at lave finansieringen i realkredit, og som det andet yderpunkt kunne der laves et kortlån uden en renteswapaftale. på denne baggrund foreslog han, at a kunne lave konstruktionen med scheizerfranclånet og renteswapaftalen. a havde i forvejen en løsning i schweizerfranc på bankinvest og kendte derfor allerede til dette. ved at lægge en renteswapaftale ovenpå schweizerfranclånet kunne der sikres imod en eventuel rentestigning på lånet. han var med til at fortælle a, hvordan det kunne laves, og han gennemgik på mødet slavisk præsentationen ”investeringsmøde med a den
oktober 2006”. en del af præsenta- tionen var standardmateriale, mens andre dele var individuelt tilpasset til a. han har selv la- vet præsentationen. tallene og beregningseksemplerne var lavet individuelt. han startede med at gennemgå præsentationens side 2, hvorpå der var en forklaring af begrebet renteswap, idet a allerede kendte til schweizerfranclån via bankinvest-engagementet. denne del af præsenta- tionen var en standarddel. han fortalte a, hvordan en renteswapaftale kunne bruges i en låne- konstruktion. vedrørende punkt 2 på siden, hvor det er angivet, at ”en renteswap er en aftale mellem 2 parter om at betale éen betalingsstrøm mod at modtage éen anden betalingsstrøm”, fortalte han, at renteswapaftalen var en selvstændig aftale og en forretning i sig selv. han fortalte a, at en renteswapaftale ikke behøvede at blive lavet på hele lånet, men f.eks. kunne laves på det halve af lånet, og at lånet også kunne laves helt uden renteswapaftale. præsenta- tionens side 3 viser et eksempel, som var individuelt udarbejdet til a. det fremgik heraf, at renteswapaftalen i sig selv ville koste differencen mellem de anførte 4,51 % p.a. og 3,5 % p.a. forskellen på det, der gik ind og ud af kontoen, ville således udgøre en omkostning på ca. 1 %-point. nederst på siden var angivet, at der ved siden af renteswapaftalen ville blive optaget et lån i schweizerfranc. præsentationens side 4 var også individuelt tilpasset og viste det dag- lige regnestykke for a. det første punkt på siden viste, at lånet ville koste ca. 3,06 % p.a. det sidste punkt på siden viste, hvad der skulle betales i fast årlig rente på renteswapaftalen. punkt 2 på siden viste det, som gik ind på kontoen. forskellen mellem de 3,5 % p.a. og 3,06 % p.a. gav et tilskud til betaling af renten på lånet. præsentationens side 5 viser de fortsatte bereg- ninger. beregningerne blev lavet ud fra et lån på 6 mio. kr., selvom a endte med at optage et lån på 7 mio. kr. han husker ikke, hvorfor lånet blev større. forskellen mellem de 3,5 % p.a. og 3,06 % p.a. ville udregnet udgøre 26.400 kr. i as favør. samlet set ville det koste 244.200 kr. at finansiere lånet på 6 mio. kr., svarende til en effektiv rente på 4,07 % p.a. et realkredit- - 31 - lån ville til sammenligning koste 5 % plus bidrag, dvs. ca. 5,5 %. til gengæld for den billigere rente var der med den præsenterede løsning en renterisiko svarende til forskellen på den korte rente på lånet, og den rente, som man modtog på renteswappen. side 6 i præsentationen var individuelt tilpasset og viste renteforskellen mellem schweizerfranc og danske kroner på 3- månedersrenten. grafen var med i præsentationen for at vise, at risikoen historisk set var me- get beskeden, da renten havde udviklet sig stort set parallelt. præsentationens side 7 viste risi- kofaktorerne. han forklarede under mødet a, at ændringer i valutaerne kunne medføre en ri- siko. a kendte godt til de i præsentationen angivne risici. det var i det nederste punkt på siden angivet, at ”chf … stiger ved førtidig lukning af forretningen”. man kunne ikke blot lukke forretningen ned, ligesom de havde gjort med schweizerfranclånet i forbindelse med bank- invest-engagementet. dette skyldtes, at man skulle lave den modsatte forretning for at lukke forretningen. ændringer i kursen på schweizerfranc har umiddelbart ingen betydning i rela- tion til renteswappen, men hele finansieringen vil blive påvirket heraf. schweizerfrancrisi- koen var tilknyttet selve lånet, hvilket gjaldt både i relation til valutaen og renten. han kan ikke huske, hvorvidt han under mødet brugte udtrykket ”markedsværdi”, men det tror han ikke, at han har gjort. han har formentlig kaldt markedsværdien ”værdien af swappen”. han tror ikke, at han talte om værdien af renteswappen i relation til indfrielse af schweizerfranc- lånet før tid. renteswappen havde en værdi, der afhængigt af renteudviklingen kunne være enten positiv eller negativ, og det kunne koste penge at indfri renteswappen før tid. han sagde ikke noget til a om, at renteswappen havde en negativ markedsværdi, allerede da renteswap- aftalen startede. han sagde heller ikke noget om renteswappen i relation til indfrielse af schweizerfranclånet, da lånet og renteswapaftalen ikke havde noget med hinanden at gøre. ann-brigitt meidahl porskrog gennemgik præsentationens side
i oversigten ”diverse låne- forslag” er det fejlagtigt angivet vedrørende det nederste låneforslag, at der er tale om et 10- årigt lån med fast rente, idet renten er variabel. forslaget angår et lån uden renteswap og der- med uden nogen form for rentesikring. de tre øvrige forslag viser lån med renteswap og angi- ver den samlede betaling ifølge de enkelte forslag. a valgte det tredje forslag, som var et lån med renteswapaftale og fast rente i 10 år. han husker ikke, hvorvidt han har sagt til a, at den månedlige udgift fast ville være 20.000 kr. præsentationen tog ca. halvanden time. de havde en dialog, men han talte en del. det var hans fornemmelse, at a forstod det, som de talte om. spar nord banks ledelse vægtede at beholde kunderne, og der blev derfor ikke lavet vilde forretninger, som kunderne ikke forstod. det var netop derfor, de lavede den type præsenta- tioner. han har ikke omtalt renteswapaftalen som en forsikring. de talte om, at renteswap- - 32 - aftalen var en måde at sikre sig en fast rente på. mødet sluttede med, at a gerne ville have kopi af materialet for at drøfte det med en revisor. den
oktober 2006 fremsendte han pr. mail kopi af præsentationen til a med henblik på videregivelse til revisoren. han husker ikke, om den revisor, som a ville vise materialet, var hans egentlige revisor eller blot en ven, der var revisor. med mailen var endvidere vedhæftet et lånetilbud af samme dato, hvori var angi- vet, at banken kunne tilbyde a lånet, samt oversigten ”diverse låneforslag”. den 10-årige løsning, som a valgte, var den, som han havde anbefalet ham. forskellen på den 5-årige og 10-årige løsning var ikke særlig stor, og med valget af den 10-årige løsning ville der være ro på finansieringssiden. han har ikke haft noget at gøre med oprettelsen af aftaledokumenterne, da dette blev håndteret i bankens erhvervsafdeling. håndteringen af det videre engagement og af pengestrømmene i renteswappen lå hos bankens markets-afdeling, som han ikke har haft noget med at gøre. af afregningsbilag ”fastsættelse af rentesats på valuta swap aftale” af
november 2006 fremgår under ”deres betingelser” en rentesats på 4,42 % p.a., mens der under ”vores betin- gelser” er angivet en rentesats på 3,715 % p.a. forskellen på disse rentesatser udgør ikke ban- kens fortjeneste, idet bankens indtjening består af en rentemarginal på 0,36 % p.a., som er indregnet i de 4,42 % p.a. i de 4,42 % p.a. ligger også omkostninger på 0,03-0,04 % p.a. som følger af den kapitalbelastning, som aftalen har for banken. disse omkostninger er en udgift for kunden, men ikke en indtjening for banken. forskellen mellem beløbene vil være de ca. 11.000 kr., som udgør differencen mellem 79.068,89 kr. og 67.901,94 kr., så længe cibor ligger fast. stiger cibor, bliver forskellen mindre. hvis cibor falder, bliver forskellen større. a skulle betale den lange rente på 4,65 % p.a. i 10 år, svarende til 279.000 kr. eller ca. 20-25.000 kr. om måneden. det var dette, som var hele ideen med, at a fik løsningen. for at ændre herved, krævedes det, at forventningerne ændrede sig, bortset dog fra bankens omkost- ninger og marginal. a ringede til ham med nogle spørgsmål, da han fik den første afregning på renteswapaftalen. han besvarede spørgsmålene ved mails af
og
februar 2007, hvor han forklarede, hvordan konteringen foregik. han husker ikke, hvorvidt a svarede på hans mail af
februar 2007, og han stoppede kort tid efter i banken. markedsværdien er det, som det vil koste banken at lave den modgående forretning ude på markedet, og dermed det beløb, som kunden skal betale eller modtager for at komme ud af renteswappen. han ved ikke præcist, hvordan markedsværdien udregnes, men markedsvær- - 33 - dien beregnes af det fremtidige cash flow og har noget at gøre med forventningerne til den fremtidige renteudvikling, den forventede forskel på den korte og lange rente og varigheden af renteswapaftalen. såfremt renteswappen havde været 5-årig, havde markedsværdien været lavere end ved den 10-årige løsning, som a valgte. markedsværdien opgøres til den tilbage- diskonteringsrente, der på opgørelsestidspunktet bedst matcher restløbetiden. markedsvær- dien af renteswappen var ved aftalens indgåelse negativ med 220.767 kr. der indgik ikke en forskel mellem den korte og den lange rente i dette beløb. hvis der ikke havde været en mar- ginalrente på 0,36 % p.a. og kapitalomkostninger for banken, ville markedsværdien have væ- ret nul på indgåelsestidspunktet, fordi modforretningen kunne være lavet med det samme. ann-brigitt meidahl porskrog har forklaret bl.a., at allan thomsen den
oktober 2005 sendte en mail til a med tilbud på finansiering af klinikken, som hun modtog kopi af. hun husker ikke, hvad a svarede på tilbuddet, men hun kan se af bevillingen, at a havde indhentet tilbud fra sparekassen fåborg, og at det var det, som bevirkede, at hun ved mail af
okto- ber 2005 ændrede bankens finansieringstilbud. i bevillingen har hun skrevet, at banken ville matche det tilbud, som a havde fået hos sparekassen fåborg, og at banken ligesom sparekas- sen fåborg ville give mulighed for at lave en del af finansieringen i udlandslån. a optog ikke finansieringen på det tidspunkt. rammeaftalen er bankens grundlag for at kunne handle. så- danne aftaler gennemgås med kunderne, og hun vil gå ud fra, at rammeaftalen af
november 2005 også er blevet gennemgået med a. a læste de aftaler, som han blev præsenteret for, men hun kan ikke sige, hvorvidt han læste dem omhyggeligt. hun vil gå ud fra, at a har forstået aftalen. den
september 2006 sendte hun et realkredittilbud fra dlr til a. hun vidste, at a også havde indhentet et tilbud fra realkredit danmark. hun kan ikke huske, hvad a svarede på det tilbud, hun fremsendte. der var på dette tidspunkt en række drøftelser med a om alle model- ler, herunder realkreditlån og udlandslån. a gav udtryk for at være interesseret i mindst mulig rente, hvilket banken med dette tilbud kunne tilbyde, idet banken konkurrerede med realkre- ditlån på 5 %. hun kan ikke sige, om den billigste løsning var at optage lån i schweizerfranc. på et møde den
oktober 2006 fik a forevist oversigten ”diverse låneforslag”. hun har ikke erindring om, at renteswapaftalen på mødet skulle være blevet omtalt som en forsikring, - 34 - og hun husker ikke, hvorvidt det blev sagt, at a ville kunne sidde for fast 20.000 kr. om må- neden. ”renteswap bekræftelse” af
november 2006 er en bekræftelse på indgåelse af renteswap- aftalen, som er blevet sendt til a. ”fastsættelse af rentesats på valuta swap aftale” af
no- vember 2006 er et eksempel på de oversigter, som løbende blev sendt til a. renten på ren- teswapaftalen blev fastsat hver tredje måned. ”fastsættelse af rentesats på valuta swap aftale” af
november 2006 er fastsættelsen for den første periode. den
februar 2008 kl. 16 blev der afholdt endnu et møde med a. på dette møde underskrev a ”investeringsaftale” af
februar 2008 samt ”aftale om finansielle instrumenter” af samme dato. ”bilag til investeringsaftale” af
februar 2008 er udarbejdet af banken på baggrund af nogle spørgsmål, som forinden var blevet sendt til a. banken gennemgår normalt svarene med kunden, og hun vil mene, at de også har gennemgået svarene med a på mødet. i ”ram- meaftale – swap” af
februar 2008 var angivet, at as valg af risikoprofil var meget høj. risikoprofilen sættes altid til høj eller meget høj, når der er en renteswapaftale. hun husker ikke, hvorvidt hun har drøftet risikoprofilen med a under mødet, men det vil hun tro, at hun har. a fremsatte på eget initiativ ønske om at vide, hvad renteswapaftalen kunne indfries til. hun havde jævnligt samtaler med a om indfrielse af renteswapaftalen i perioden efter maj 2009, hvor hun kom tilbage fra barselsorlov. de talte om indfrielse af renteswapaftalen ca. hver an- den måned, og hun besøgte jævnligt a i klinikken. kemien mellem hendes barselsvikar og a havde ikke helt passet. den
maj 2010 skrev hun som følge af as forespørgsler en mail til ham, hvori hun oplyste, at hun havde drøftet indfrielse af renteswapaftalen med ivan hansen, og at det var bankens opfattelse, at det ikke ville være fornuftigt at indfri aftalen. ivan hansen var bankens daværende investeringschef. hendes svar til a var baseret på de mails, som hun havde modtaget fra ivan hansen den
maj
de talte ikke videre om renteswapaftalen i forbindelse med mailkorrespondancen af 25.-
maj
a forstod med sikkerhed, hvad markedsværdien på renteswapaftalen var. han vidste også, at markedsværdien kunne svinge. det fremgår af hendes mailkorrespondance med a af
juni 2010, at a vidste, at han skulle betale for at indfri renteswapaftalen. a reagerede ikke på hendes sidste mail af
juni 2010, hvoraf fremgik, at det kostede at komme ud af forretningen. - 35 - hun deltog den
august 2011 i et møde med a sammen med andreas bonde jensen. forin- den mødet havde hun telefonisk fortalt a, at andreas bonde jensen ville deltage. andreas bonde jensen har ikke truet med at lukke klinikken, og det er ikke noget, som de normalt ville true med. hun husker ikke, hvorvidt andreas bonde jensen sagde, at schweizerfrancen ikke ville komme op i kurs
det er ikke noget, som de ville sige til en kunde, da de ikke kan spå om kursen. hun havde ikke før mødet set den instruks, som blev udsendt af knud kri- stensen ved mail af
august 2011, og hun kendte ikke maksimumtallet på
dagen før mødet eller om morgenen før mødet kontrollerede hun kursen på schweizerfranc, men hun husker i dag ikke, hvad kursen var. hun husker ikke, hvorvidt det var a eller b, som ønskede stop loss på
hun har i byretten forklaret, at a ”accepterede umiddelbart 725”, men kan ikke komme det nærmere, end at der var en drøftelse af de forskellige kurser. hun husker ikke, hvorvidt de har drøftet, at hovedkontoret skulle inddrages, hvis stop loss skulle sættes højere end
den
august 2011 sendte hun en mail til a med angivelse af en indfrielsespris på renteswapaftalen. det var a, som havde bedt om at få oplyst indfrielsesprisen. a svarede ved mail af samme dato, at banken godt kunne tage det på deres kappe som medansvarlig. banken har ikke svaret på denne mail. a skrev ikke andet til banken. i brev til a af
august 2011 om forlængelse af engagementet tilbød banken i relation til omlægningen et lån med en cibor 3-rente med tillæg af margin på 2,87 %. a tog ikke imod tilbuddet, hvilket gav sig udslag i et overtræk på as kassekredit. kassekreditten blev forrentet på samme måde som angivet i tilbuddet. der er i brevet om forlængelse af engagementet ikke nævnt noget om renteswapaftalen, da denne aftale var et låst tillægsprodukt, som ikke var en del af det almindelige engagement. der var drøftelser om at indfri renteswapaftalen med et lån, men de nåede aldrig til et punkt, hvor drøftelserne blev til udarbejdelse af dokumenter, og a har aldrig bedt banken om at indfri renteswapaftalen. et lån til indfrielse af renteswapafta- len kunne være lavet efterfølgende i et andet dokument. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, dels om a indgik en aftale med spar nord bank a/s om indfrielse af sine lån i schweizerfranc, hvis valutaen nåede kurs 725 (stop loss), og i givet fald om aftalen skal til- - 36 - sidesættes efter aftalelovens regler, dels om a efter indfrielsen af schweizerfranclånene fortsat er bundet af den renteswapaftale, han indgik samtidig med optagelsen af lånene. stop loss aftale a har gjort gældende, at han ikke har indgået aftale med spar nord bank om etablering af stop loss ved kurs
hvis det lægges til grund, at der er indgået en aftale, har han gjort gældende, at aftalen skal tilsidesættes efter aftalelovens §§ 31, 33 eller 36, navnlig med hen- visning til at banken udsatte ham for et utilbørligt pres. a har i byretten forklaret, at han på mødet om morgenen den
august 2011 modvilligt ac- cepterede etablering af stop loss ved kurs
efter mødet bekræftede ann-brigitt mejdahl porskrog i en mail samme dag kl. 10.28 over for a og b, at hun ”som aftalt” havde etableret ”stop loss på kurs 725”. hverken a i sin mail kl. 12.35 samme dag eller b i sin mail næste dag gav udtryk for, at etablering af stop loss ikke var i overensstemmelse med, hvad der var aftalt mellem parterne. højesteret lægger herefter til grund, at parterne på mødet den
august 2011 indgik en aftale om etablering af stop loss ved kurs
efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at andreas bonde jensen lagde pres på a for at indgå aftale om stop loss ved kurs 725, og at han i den forbindelse henviste til ban- kens mulighed for at opsige engagementet. etablering af stop loss var i overensstemmelse med en instruks af
august 2011 fra bankens ledelse om, at der skulle aftales og etableres exit-strategier på alle bankens schweizerfrancpositioner med en maksimal exitkurs på 725 – eller helt undtagelsesvis en højere kurs efter aftale med kreditkontoret. banken havde siden begyndelsen af 2010 flere gange orienteret a om udviklingen i kursen på schweizerfranc og den risiko for tab, udviklingen indebar. i forbindelse med genforhandling af engagementet i august 2010 meddelte banken, at det var en forudsætning for forlængelse, at der blev etableret stop loss på valutalånene. banken sendte på det tidspunkt a en stop loss aftale, der dog ikke blev indgået, idet a ikke ønskede stop loss, hvilket banken accepterede. kursen, der ved lånets optagelse var ca. 466, var da steget til over
senest ved brev af
- 37 - august 2011 udtrykte banken bekymring over schweizerfranckursen. i dagene op til mødet den
august 2011 var kursen steget til over
bankens risiko for tab var forøget som følge af as overdragelse af sin beboelsesejerlejlighed som gave til b. under disse omstændigheder finder højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen efter aftalelovens §§ 31, 33 eller
renteswappen a har principalt anført, at aftalerne mellem parterne må fortolkes således, at banken ikke kan gøre hans forpligtelser i henhold til renteswapaftalen gældende efter indfrielsen af de lån i schweizerfranc, der blev optaget samtidig med indgåelse af renteswapaftalen. han har herved henvist til, at der er tale om et samlet aftalekompleks, og at det er et byrdefuldt vilkår, hvis han skulle være bundet af renteswapaftalen også efter indfrielse af schweizerfranclånene. et sådant vilkår skulle banken have vejledt ham om. efter forklaringerne fra a og investeringschef kasper bæk må det lægges til grund, at indfri- else af lånene før udløbet af renteswappen ikke blev drøftet mellem dem, og at a således ikke blev særskilt vejledt om denne situation. det fremgår af punkt 2 i den rammeaftale, i henhold til hvilken renteswapaftalen er indgået, at forretningerne under rammeaftalen er uopsigelige i hele deres løbetid, men at de til enhver tid kan ”lukkes med en modforretning”. af bekræftelsen på renteswappen fremgår, at renteswap- pen udløber den
november
der er ikke i aftalerne mellem parterne nogen bestem- melse om, at renteswapaftalen skulle bortfalde eller kunne opsiges med virkning for fremtiden i tilfælde af indfrielse af schweizerfranclånene. den forståelse af aftalerne, som a har gjort gældende, ville indebære, at a ved at indfri lå- nene i schweizerfranc kunne opnå at blive frigjort fra sine forpligtelser i henhold til renteswapaftalen i en situation, hvor renteniveauet havde udviklet sig på en måde, så rente- swappen blev dyrere for a. han ville dermed kunne spekulere for bankens regning. højesteret finder på den anførte baggrund, at a ikke i strid med den aftalte uopsigelighed kan blive frigjort fra sine forpligtelser efter renteswapaftalen blot med henvisning til, at schwei- - 38 - zerfranclånene var indfriet. dette gælder, selv om spar nord bank ved indgåelse af låneenga- gementet ikke vejledte a om, at uopsigelighedsbestemmelsen skulle gælde uanset eventuel indfrielse af schweizerfranclånene. a har subsidiært anført, at i hvert fald under de omstændigheder, hvorunder indfrielsen af schweizerfranclånene og senere den fuldstændige afbrydelse af kundeforholdet fandt sted, kan banken ikke gøre hans forpligtelser i henhold til renteswapaftalen gældende med virkning for tiden efter indfrielsen af schweizerfranclånene. han har herved navnlig henvist til, at det var banken, der tog initiativ til stop loss aftalen, der førte til indfrielse af schweizerfranclånene, og at det var banken, der herefter afbrød kundeforholdet. som anført ovenfor finder højesteret, at a accepterede en aftale om stop loss, der ikke kan tilsidesættes. efter mailkorrespondancen mellem parterne og ann-brigitt meidahl porskrogs forklaring må det lægges til grund, at banken efter indfrielsen af lånene i schweizerfranc tilbød a et nyt lån i danske kroner med en variabel rente baseret på cibor. efter parternes mailkorrespondance og forklaringerne om forløbet af mødet mellem parterne den
oktober 2011 lægger høje- steret endvidere til grund, at spar nord bank på mødet tilkendegav, at det var uhensigtsmæs- sigt, at låneengagementet fortsatte i spar nord bank, mens der samtidig verserede en tvist mellem parterne om erstatningsansvar for stop loss aftalen. det er imidlertid ikke godtgjort, at spar nord bank dermed endeligt afviste muligheden for at fortsætte engagementet på grund- lag af lån i danske kroner som tilbudt inden mødet. højesteret finder på denne baggrund, at de synspunkter, a subsidiært har anført, ikke kan føre til, at han er frigjort for sine forpligtelser i henhold til renteswapaftalen. højesteret frifinder herefter spar nord bank. sagsomkostninger for alle tre instanser fastsættes til 500.000 kr., hvoraf a har betalt 150.000 kr., som spar nord bank frifindes for at tilbagebetale. han skal derfor yderligere betale 350.000 kr. - 39 - thi kendes for ret: spar nord bank a/s frifindes. i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal a betale yderligere 350.000 kr. til spar nord bank a/s. det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.