udskrift af dombogen

(1)fremkommer således: erstatning for kurstab ved påtvungen stop loss 1.500.000,00 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 13) 48.280,56 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 16) 54.765,28 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 17) 62.546,56 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 18) 58.127,22 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 19) 73.494,17 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 20) 71.182,23 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 21) 70.843,89 kr. debiteret vedr. renteswap (bilag 22) 74.590,83 kr. i alt 2.013.830,74 kr. dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. - 2 - oplysningerne i sagen forklaringer der er afgivet forklaring af a og vidneforklaring af b, ann-birgit meidahl porskrog og andreas bonde jensen. a har forklaret, at han er tandlæge. det har han været i 25 år. han har haft sin klinik i lige så lang tid. den ligger på x-vej. klinikken har været i familiens eje i seks generationer. han er gift med b, og de har to børn. klinikken er virkelig flot. den ligger i en høj stuelejlighed. der er fire behandlingssteder i klinikken. han har en tandlæge, en tandplejer og fem assistenter ansat. b og han bor på

1. sal. her lå klinikken før, men han købte ejerlejligheden i stuen og indrettede den som klinik. det var dyrt. omlægningen foregik i
2. han byggede på den i et års tid og flyttede ind i
3. han har været kunde i spar nord bank i mange år. ombygningen skulle finansieres, og han ville gøre det ved at optage et realkreditlån. spar nord bank ringede imidlertid og meddelte, at de havde en fantastisk løsning, hvorefter banken tog initiativ til at holde et møde om spørgsmålet. banken var klar over, at sagsøger skulle bruge pengene til at finansiere sin ombygning. han har aldrig før optaget lån i udenlandsk valuta, men kun i danske kroner. lejligheden på
4. sal er sagsøgers barndomshjem. han købte lejligheden i
5. han gav 1.4 mio. kr. for den, i dag er den formentlig15 mio. kr. værd. den var behæftet med et realkreditlån på ca. 900.000 kr. inden han lånte penge af banken, havde han en kassekredit på 300.000 kr. han købte et sommerhus i
6. powerpointpræsentationen den
7. oktober 2006 foregik i klinikken og blev forestået af ann- birgit meidahl porskrog og casper bæk. den gang vidste han ikke, hvad en renteswap var. porskrog var hans bankrådgiver, men han kendte ikke bæk. han kendte til schweizerlån, men ikke til renteswap. han forstod det som om, at han optog et lån i schweizerfranc, og at han kunne indgå en aftale med banken om en valutaswap for at afdække risikoen. han forstod ikke ret meget af forslaget. han havde indtryk af, at det var noget nyt og smart, og banken havde været på kursus i det. han fik at vide, at hvis schweizerfrancen steg, så skulle hans sikkerhed være tilstrækkelig. valuta- swappen skulle beskytte ham mod valuta- og rentestigninger. han fik ikke at vide, at swappen skulle fortsætte til
8. det fik han først at vide, da han ville indfri lånet. han har før handlet med sin pensionsopsparing. han har altid kun handlet efter rådgivning fra spar nord bank. foreholdt bilag 10 og bilag 2 forklarede sagsøger, at han ikke kan huske om, han underskrev aftalen under mødet. han spurgte banken om, det var det, de ville anbefale ham at gøre, og det bekræftede de. foreholdt bilag t forklarede sagsøger, at der stod renteswap og ikke valuta-swap. han mener ikke, at han skrev under på bilag t, men kun på den oprindelige aftale. foreholdt bilag u forklarede sagsøger, at han ringede til casper bæk, fordi de havde hævet 11.000 kr. på hans kassekredit. det var betaling for forsikringen. han syntes, at det var mange penge. casper bæk forklarede ham, at han kunne spare mange penge. han nævnte ikke specielt, at swapaftalen skulle fortsætte i 10 år. - 3 - foreholdt bilag v forklarede sagsøger, at han ikke kan huske, hvordan det foregik. han ved ikke, om han fik bilag v tilsendt, eller om det blev underskrevet på et møde. han mente ikke, at han havde valgt ”høj risiko”. han har ikke indgået andre swapaftaler med banken. han har ikke læst, at der stod, at risikoen var meget høj. han ringede til banken og snakkede med porskrog om, at han ikke ville have, at der stod, at han accepterede en ”meget høj risiko”. han mente ikke, at han har valgte nogen risiko. de forklarede ham, at han havde en swapaftale, og derfor var han allerede i ”meget høj risiko”. foreholdt bilag x forklarede han, at der i november 2008 ingen tilkendegivelser var fra banken om, at swappen ville løbe til
9. de overbeviste sagsøger om, at han ville blive glad for den. de fortalte ham aldrig, at han ville hænge på den. foreholdt bilag c forklarede sagsøger, at de den
10. maj 2010 drøftede, om han skulle indfri renteswappen, fordi han var utilfreds med den. han ville have den skulle ophøre. banken anbefalede ham at fortsætte med den, fordi han ville blive glad for den. han fik en forklaring om, at det ville koste 1 mio. kr. at komme ud af renteswappen. han kan ikke huske, om det var på dette tidspunkt eller først senere, at han fik at vide, hvor meget det ville koste at komme ud af swappen. foreholdt bilag o forklarede sagsøger, at det gik op for ham, at han først ville komme ud af swappen i 2016, og han ville derfor gerne vide, hvor meget det kostede at indfri den. han fik enten på det tidspunkt eller senere at vide, at det ville koste 781.000 kr. at indfri den. han havde ikke troet, at det kostede penge at indfri sin forsikring. det var først ved nærværende sagsanlæg, at det stod sagsøger klart, at han skulle forstsætte med at betale swappen, selvom lånet var indfriet. andreas bonde jensen og ann-birgit porskrog deltog i augustmødet i klinikken med sagsøger. b kom lidt senere. det var andreas bonde jensen, der førte ordet. han kendte ikke andreas i forvejen. b skulle deltage i mødet, fordi hun ejede lejligheden, og banken ville have øget sikkerheden. han ville gerne drøfte marginalrenten, gebyrerne samt regnskabet til mødet. han vidste ikke, at banken ville tale om indfrielse af lånet. han fik oplyst per telefon, at andreas skulle deltage i mødet. han fulgte hele tiden med i udviklingen i kursen på schweizerfrancen. alle var enige om, at francen nok skulle falde igen. de kom til at tale om schweizerfrancen, fordi kursen var høj. andreas forsikrede sagsøger om, at det ikke ville komme til at ske. b kom omkring klokken halv
11. de havde gennemgået regnskabet, inden b kom, men var ikke nået til kurssnakken endnu. sagsøger ønskede i modsætning til sagsøgte, ikke, at der på daværende tidspunkt skulle etableres et stopp loss, men banken ville have et stop loss ved kurs
12. men på det tidspunkt var kursen allerede på
13. banken insisterede på et stop loss. der blev slet ikke talt om marginialrenter på mødet, selvom det var det, som sagsøger troede, at mødet skulle handle om. sagsøger mente, at hvis der skulle være et stop loss, skulle dette være ved kurs
14. andreas begyndte at true sagsøger med, at banken ville lukke klinikken. andreas ville strække sig til at etablere et stopp loss ved kurs 725, men hvis sagsøger ikke ville gå med til det, ville de lukke klinikken. han blev ikke bedt om at skrive under på noget. banken havde kun forberedt sig på, at sagsøger gik over til eurolån, fordi banken kunne styre denne rente. de havde rentesatserne og lånetilbuddet med. b var ejer af lejligheden på 400 km2, som var næsten gældsfri. bs sommerhus var ligeledes gældfrit. han ved ikke, hvordan stop loss blev effektueret. klokken 9.30 sendte b en artikel på mail til sagsøger om schweizerfrancen, som han videresendte til banken i håb om, at de ville ophæve stop loss aftalen. - 4 - adspurgt af sagsøgte forklarede sagsøger, at mødet endte med, at sagsøger modvilligt måtte gå med til et stop loss aftale ved kurs
15. han følte, at det foregik under tvang og ikke kan ikke rubriceres som en aftale. i 2006 var sagsøger i gang med at optage et kreditforeningslån. han kan ikke huske om, banken hjalp ham med dette. de blev opmærksomme på swappens 10 årige løbetid ved mødet den
16. oktober 2006, bilag 1, sidste side. de valgte den dyreste forsikring, fordi de regnede med, at det var den bedste. de lagde vægt på, at den faste udgift androg 20.000 kr., og det kunne de forholde sig til. foreholdt låneaftalerne forklarede sagsøger, at han ikke kan huske, hvordan de blev underskrevet. det kunne ligeså godt have været på som efter mødet. han kan ikke huske, hvor de blev underskrevet henne. han har skimmede dem igennem, men nok ikke forstået dem. han forstod, at han påtog sig en gæld på 7 mio. kr. i schweizerfranc, og at han købte en forsikring, som var en tiårig renteforsikring. han gik ud fra, at han havde med professionelle at gøre, der varetog hans interesser bedst muligt. han fik at vide, at det var det eneste rigtige. foreholdt bilag a og bilag r forklarede sagsøger, at han troede, at det var én aftale og ikke to aftaler, selv om han skrev under på to forskellige dokumenter. nu kan han godt se, at det er to forskellige aftaler. han spurgte ikke ind til, hvad man forstod ved risikoline, forretningslinie eller tabslinie i rammeaftalen. han gjorde sig ikke tanker om det, fordi han jo havde sin forsikring. han læste formentlig ikke punkt 2, hvorefter rammeaftalerne var uopsigelige i perioden. han har i hvert fald ikke bidt mærke i det. han skrev under på det, som de forklarede ham. foreholdt bilag u
17. og
18. afsnit forklarede sagsøger, at han ikke syntes, at forsikringen fungerede efter hensigten, og at han derfor kontaktede kasper vitoft bæk, der fremsendte bilaget til ham. a spurgte ikke ind til, hvad det var for to elementer, der er nævnt i aftalen. foreholdt bilag v, investeringsaftalen, side 7 punkt 1 -5 forklarede sagsøger, at det var skærpede krav fra banken, han kan ikke huske, om han forinden havde udfyldt et spørgeskema, og at han bare fik at vide, at han skulle skrive under. han ved ikke, hvad markedsværdien var af en renteswap. han har ikke tænkt yderligere over, at den som anført kunne have daglige udsving. der var ingen trusler om, hvad der ville ske, hvis ikke han skrev under. han nævnte swappen til porskrog stort set hver gang, de havde forhandlingsmøder, som de bl.a. havde i foråret i
19. med en "swapekspert" fra alborg, men det blev ikke noget, fordi de talte om schweizerfranc i stedet for, jf. bilag c. den pågældende skulle vende tilbage til sagsøger efter han var kommet hjem til ålborg, men det gjorde han aldrig. han ville have gennemgået swappen, fordi han ikke forstod den. han forstod ikke, hvorfor der stod valutaswap, når der ingen valuta var i den. de talte formentlig om, hvad det kostede sagsøger at komme af med swappen. det gik først op for ham, at det kostede penge at komme ud af den, da han ville ud af den. første gang var allerede to måneder efter kontraktens indgåelse. han kontaktede porskrog, når schweizerfrancen var høj. de talte om, hvor hans smertegrænse lå med hensyn til valutaen. han ville ikke indfri lånet, da han var sikker på, at den ville falde tilbage. for hans skyld kunne den køre i 30 år. renterne var beskedne. foreholdt bilag f, forlængelse af engagementet, forklarede sagsøger, at der muligvis ikke blev etableret et stop loss i 2010, fordi francen var faldende. foreholdt at sagsøgte ønskede etablering af et stopp loss, forklarede sagsøger, at det ønskede han ikke. han talte ikke gennem årene med b om engagementet. han kunne godt se, at det på papiret gik den forkerte - 5 - retning. b har nok været bekendt med, at han havde optaget et lån i sweizerfranc og havde aftalt en renteswap. b har som vidne forklaret, at hun er gift med a. det har de været i 14 år. hun har været advokat siden
20. hun beskræftiger sig med personskade. hun ved ikke noget om finansielle kontrakter. hun kom halvvejs ind i mødet den
21. august. hun havde ikke forinden læst om baggrunden for mødet. hun skulle med til mødet, fordi hun skulle stille sikkerhed for sagsøger. hun agtede at stille lejligheden som sikkerhed, hvori der alene hæftede et lån til køb af sommerhuset, der var ubehæftet. hun var helt med på at kautionere for sagsøger. til mødet deltog andreas bonde jensen og ann-birgit porskrog. hun havde mødt porskrog før. da hun kom ind til mødet, sad sagsøger stadig og talte med porskrog og andreas om regnskabet. drøftelserne om regnskabet ændrede sig, da de kom ind på schweizerfranclånet, som hun var bekendt med. hun vidste godt, at det var steget meget. andreas sagde, at der skulle sættes en limit for schweizerfranclånet. dagsordenen på mødet blev efter hendes opfattelse ikke fulgt, men da hun ikke havde været der hele tiden, var hun lidt afventende. sagsøger virkede imidlertid også overrasket over, hvad mødet kom til at handle om. sagsøger forstod ikke, hvorfor der skulle en limit på lånet. andreas ville have et stop loss på
22. sagsøger fandt imidlertid ud af, at kursen allerede var
23. andreas sagde derefter, at den så kunne blive 722 eller
24. sagsøger ville have sat kursen til 740, men dette blev afvist af andreas, som ikke gav nogen begrundelse herfor. sagsøger ville gerne have en frist til, at det kunne falde til ro, da kursen havde været meget svingende. vidnet forstod ikke, hvorfor mødet havde taget den drejning. hun fortalte, at hun syntes, at det var meget dårlig rådgivning. andreas blev meget ophidset og hysterisk. hun opfattede situationen meget surrealistisk. hun forstod ikke, hvorfor de ikke havde varslet om, hvad de reelt ville tale om på mødet. andreas truede om at lukke klinikken, og vidnet sagde ikke mere herefter. andreas virkede meget hysterisk, og det var udelukket, at stop losset kunne blive
25. vidnet vidste, at der var tale om to lån og forslog, om man kunne lade det ene lån stå og sætte stop loss på 720 for det andet. det var udelukket. stop losset skulle ske nu, og der var ikke tale om, at det kunne vente. sagsøger blev ikke vist nogen papirer om stop loss til underskrivning. sagsøger virkede meget forvirret og virkede ikke til at have noget andet valg end at gå med til andreas’ bud på
26. andreas hev nogle papirer op af tasken, men ikke nogen, der skulle underskrives. vidnet har aldrig syntes, at det var en god ide med lånet i schweizerfranc. hun har aldrig forstået det. hun vidste ikke, hvad konsekvenserne var. andreas sendte noget på sin mobil som reaktion på, at sagsøger var gået med til kurs
27. hun er ikke klar over, hvad det var, andreas sendte. forespurgt af sagsøgte forklarede vidnet, at det kom bag på hende, fordi mødet gik ud over dagsordnen. hun havde set en mail, hvor dagsordenen for mødet fremgik. foreholdt bilag 4 forklarede vidnet, at det er den mail, som hun har set. hun forstod det som om, det var sikkerhedsstillelsen, der var på dagsordenen. sagsøger havde forklaret hende, at mødet skulle handle om genforhandling af marginalrenten. ann-birgitt meidahl porskrog har forklaret, at hun er uddannet som bankelev og derefter som kundemedarbejder og erhvervsrådgiver. hun har været ansat hos spar nord bank igennem hele dette forløb. hendes stilling hos spar nord bank er erhvervsrådgiver. hun har kendt sagsøger siden 1996, da sagsøger blev kunde hos spar nord bank. sagsøger har haft driftskreditter, lån til investering i øvrigt, investeringer til pension og frimidler. hun vil - 6 - betegne sagsøger som risikovillig ud fra de værdipapirer, der blev købt. baggrunden for lånet var køb af den nuværende kliniklejlighed og finansiereing af købet i
28. de havde talt om realkreditslån på 5 %, fastforrentet. schweizerfranclånet kom på tale, fordi banken på dette tidspunkt beskæftigede sig meget med disse typer lån. det kom via en investeringsrådgiver, som blok var i direkte kontakt med , og det var derfor mødet kom i stand på klinikken. det var ikke noget, som hun rådede sagsøger til. hun var med til mødet, hvor der blev gennemgået en præsentation. mødet foregik hos sagsøger. det kan godt passe, at det var den
29. oktober
30. præsentationsmaterialet blev gennemgået til mødet. hun husker ikke, hvordan det blev gennemgået. hun kan forestille sig, at det blev gennemgået side for side. hun husker ikke, om løbetiden på renteswappen og mulighederne for indfrielse heraf blev gennemgået. hun kan ikke, huske hvor længe mødet varede. hun ved ikke, hvorfor præsentationen er i to dele. hun kan ikke huske, om sagsøger valgte den 10-årige løsning på mødet eller senere. hun kan ikke huske, om det blev aftalt med hende eller med casper bæk. foreholdt bilag a og bilag r forklarede vidnet, at det ikke er hende, der har udfærdiget lånedokumenterne. det kan godt være, at det er hende, der har instrueret kundemedarbejderen om lånedokumenterne. det kan også have været casper bæk, der har gjort dette. hun kan ikke huske, hvordan lånedokumenterne blev underskrevet. hun kan ikke huske forløbet med sagsøger, men de plejer at gennemgå dokumenterne med kunderne. foreholdt bilag t forklarede vidnet, at det var bekræftelsen på renteswap. deres handelsafdeling kom til at etablere renteswappen på sagsøgers cpr-nummer, og ændrede det herefter til etablering på sagsøgers cvr-nummer. foreholdt bilag 2 forklarede vidnet, at det er nogle oplysninger, der bliver meddelt hvert kvartal, og som bliver sendt ud i forbindelse med opkrævningen. det er den løbende rentefastsættelse. bilag t er den oprindelige bekræftelse, der blev indgået. funktionen for en danskkroneswap er at fastlåse renten for en periode. vidnet talte med sagsøger løbende om dagligdagsting og sidst i perioden jævnligt om schweizerfrancen og renteswap. hun fik mails retur, hvor sagsøger kommenterede på schweizerfrancen. han var ikke nervøs for den, men de havde alligevel en snak om den, da den var steget. hun har ikke direkte sagt til ham, at han skulle lukke den, men de har haft talt om mulighederne. de har talt om, hvor meget det ville koste at komme ud af den. det har været fra
31. hun ved ikke, om det kom som en overraskelse for sagsøger, at det kostede penge at komme ud af renteswappen. sagsøger var ked af, at renteswappens maxværdi var negativ. kursen har max været oppe på
32. de holdt genforhandlingsmøde en gang om året. de talte om, hvordan det var gået, hvorfor regnskabet så ud, som det gjorde, og om der var nogen ting, de skulle være opmærksomme på. foreholdt bilag v forklarede vidnet, at sagsøger blev bed om at underskrive bilaget, fordi de fået nye mifidregler. det var nogle oplysninger bl.a. om kundernes regnskaber og uddannelse. hun husker ikke, om hun diskuterede sagsøgers risikoprofil med ham. hun husker ikke, om sagsøger har brokket sig om sin profil. underskrivelsen er højst sandsynlig foregået ude og derefter returneret til banken. sagsøger har afgivet svarene i et skema på fire sider, som blev udfyldt og sendt tilbage til banken. - 7 - foreholdt bilag f forklarede vidnet, at der ikke har været noget genforhandlingsmøde i
33. baggrunden var et ønske fra bankens side om stop loss. det var et generelt ønske. sagsøger var ikke interesseret i at underskrive dette. hun kan ikke huske, om sagsøger underrettede hende på mail eller telefon, men de havde en diskussion om dette. foreholdt bilag g forklarede vidnet, at de har talt sammen efterfølgende. i sommeren 2011 skulle der holdes et møde, fordi der var uro på markedederne. det var blandt andet schweizerfrancen, der var årsag hertil. årsagen var også, at lejligheden på anden sal havde skiftet ejer. banken var sikkerheds0mæssigt blevet stillet dårligere herefter. foreholdt bilag 4 forklarede vidnet, at hun den
34. august 2011 fik årsregnskaberne tilsendt. der kom ingen reaktion fra sagsøger på denne e-mail. der blev aftalt et genforhandlingsmøde per telefon. de snakkede ikke nærmere om indholdet af mailen. de talte heller ikke om hvilken dagsorden, der skulle være for mødet. hun var ikke blevet instrueret af andreas om, at der skulle sættes stop loss på engagementet om schweizerfrancen hverken på mail eller telefon. spar nord bank kunne ikke uden sagsøgers accept sætte stop loss. andreas er erhvervskundechef. han er vidnets chef. de gennemgik sammen dagordenen inden mødet. regnskabet, engagementets udvikling og yderligere sikring skulle gennemgås under mødet. schweizerfrancen var et naturligt emne, fordi det var en del af lånet. sagsøger var berørt af kursudviklingen og renteudviklingen. de havde inden mødet talt om, hvilke kurser de kunne omlægge lånet til. mødet den
35. august foregik på klinikken. det startede mellem klokken 08-08.
36. til mødet deltog sagsøger, b, andreas og vidnet. mødet varede 25 minutter. de startede med at få en rundvisning på klinikken og satte sig i køkkenet, hvor de startede mødet med at gennemgå regnskabet. b stødte til mødet 5-10 minutter efter mødets start. andreas førte ordet til mødet. i forbindelse med gennemgangen af regnskabet kom de ind på schweizerfrancen, fordi der havde været store kalkuleringer omkring regnskabet. hun husker ikke, hvordan eller hvem der foreslog stop loss. det har formentlig været banken, der foreslog det. sagsøger ønskede ikke stop lossen. de talte om en stop loss kurs på 725 og
37. det var ikke en forhandlingssituation. situationen kørte ret hurtigt op i en spids. banken foreslog 725, og sagsøger ville have
38. de endte med en kurs på
39. sagsøger accepterede umiddelbart
40. hun husker ikke orderne. hun gik fra mødet med en følelse af, at de havde en aftale. hun husker ikke, at andreas truede med at lukke klinikken. hun husker heller ikke, at de ville sætte stop loss uden sagsøgers accept. de etablerede stop lossen med det samme, da de kom hjem. de ringede til rente- og valutaafdelingen, og fik dem til at sætte stop loss. hun diskuterede sagsøgers efterfølgende mail med andreas. de vidste ikke, hvilken vej kursen ville gå. den kunne gå begge veje. de holdt fast i stop lossen. hun modtog ingen henvendelse fra sagsøger, hvor han protesterede mod stop lossen. foreholdt bilag 7, side 2 forklarede vidnet, at hun havde møde ude af huset, og det var derfor, hun først dagen efter sendte en mail til sagsøger om, at stop lossen var nået på dette tidspunkt. sagsøger bad ikke vidnet på noget tidspunkt om at omlægge lånet fra franc til kroner. hun har efterfølgende daglig kontakt med sagsøger, og hun ved ikke, hvem der opsagde samarbejdet med ham. forespurgt af sagsøger forklarede vidnet, at hun ikke ved, om man kan ophæve stop loss, når den først er etableret. dette blev ikke drøftet. vidnet husker ikke samtalen til mødet i detaljer. vidnet kom ikke selv med nogen forslag til, hvad kursen skulle være. - 8 - foreholdt bilag v forklarede vidnet, at ”meget høj” er en standardformulering fra banken. sagsøger har ikke lavet andre swaps. banken sætter altid ”høj” eller ”meget høj” risiko til deres swap. andreas bonde jensen har forklaret, at han er erhvervskundechef i spar nord bank. han er bankuddannet. han har været i spar nord bank siden august
41. i august 2011 var han erhvervskundechef i spar nord bank i rådhuspladsafdelingen. han er chef for 8 rådgivere, og hans job går ud på at styre forretningen og styre de udlånsarrangementer, de har. porskrog var en af hans medarbejdere. han havde ikke mødt sagsøger før mødet den
42. august. han havde heller ikke talt med sagsøger før. han var ikke med til at etablere mødet. det var et genforhandlingsmøde, som man har en gang om året. vidnet bliver involveret, hvis arrangementet er af større betydning. det var også derfor, at han var med til mødet. sagsøger havde på det tidspunkt i 2009-10 aflagt et regnskab. han drev en tandlægevirksomhed, som gav et pænt resultat. det var en god forretning. sagsøger lavede et positivt driftsresultat. sagsøger havde et schweizerfranclån og en swap. schweizerfrancen og lånet var steget, og det gav en større gæld. det var på grund af udviklingen på lånene og swappen, at vidnet skulle deltage i mødet. vidnet havde ikke inden mødet fået instruktioner om, at han skulle sætte stop loss på schweizerlånet. afdeligsdirektøren i afdelingen knud christensen havde kontaktet vidnet og fortalt, at banken skulle forholde sig til alle schweizerlån, og at der skulle etableres et loft på disse lån. banken ville have et niveau på
43. hvis man skulle udover denne top, skulle de have hovedkontoret ind over. det var ikke meningen, at vidnet skulle sætte toppen på 725 uanset om, kunden ville det eller ej. der var andre i banken, der havde misforstået det, og havde sat stop loss på uden at aftale det med deres kunder. dette gjorde vidnet ikke. sagsøger havde talt med porskrog om, at han ville sælge sin lejlighed til sin hustru b. mødet den
44. august foregik kl. 8 på sagsøgers klinik. det var sagsøgers ønske, at mødet skulle foregå her. vidnet fik en rundvisning af sagsøger. det var en meget pæn klinik. de holdt mødet i køkkenet. de ventede fem minutter på, at b skulle komme. mødet startede med at gennemgå regnskabet. ved balancegennemgangen og egenkapitalen kom de ind på schweizerfrancen. sagsøger mente ikke, at francen ville stige yderligere. sagsøger undersøgte, hvor kursen lå og kom tilbage og sagde, at den lå på
45. vidnet opfattede det som om, at b gerne ville have et niveau på
46. dette kunne vidnet ikke gå med til. b ville gerne have lagt lånet om til danske kroner. de talte om, hvor meget det ville koste at omlægge lånet. konklusionen på mødet var, at de blev enige om et niveau på
47. sagsøger mente ikke, at kursen ville stige, så den ville komme over 725, så det var fint med ham. vidnet har ikke på noget tidspunkt truet sagsøger med at lukke klinikken. han synes, at der var en god stemning på mødet. de ville ikke have sat stop loss på, hvis sagsøger og b ikke ville have det. det tager ikke lang tid at etablere stop loss. det var noget af det første, som porskrog gjorde, da de kom tilbage til kontoret. mødet tog ca. en halv time. porskrog fik efterfølgende en mail fra sagsøger. de spekulerede ikke på, hvad der skete på markedet, da de allerede havde en aftale med sagsøger, og det var den de fastholdt. foreholdt bilag p forklarede vidnet, at han ikke har set det før. han ved ikke, hvornår man er nået til et punkt, hvor man ikke længere kan lave det om. han drøftede ikke med nogen, om de kunne lave stop lossen op. han fastholder, at kursen var på
48. sagsøger sagde, at kursen ville falde. han kan ikke huske, hvornår han så sagsøgers regnskab. han kan ikke huske, hvornår han fik instruktion fra sin chef. det er ikke rigtigt, at han var meget insisterende på, at kursen blev 725 i forhold til 740, men at han ikke kunne godkende 740 før, han havde talt med banken. sagsøger var - 9 - overbevist om, at francen ville falde. det var et led i den almindelige genforhandling, at de skulle tale om bs sikkerhedsstillelse. dette blev også drøftet til mødet. foreholdt bilag 11 forklarede vidnet, at dokumenterne ikke var underskrevet endnu. de havde ikke en kaution fra b endnu. foreholdt bilag 14 forklarede vidnet, at han deltog i mødet. han kan ikke huske, at banken ikke ville fortsætte med at have sagsøger som kunde, hvis sagen endte i retten. forespurgt af sagsøgte forklarede vidnet, at det var efter sommerferien, at han havde fået instruktionen fra banken. parternes synspunkter a har i påstandsdokument af
49. oktober 2013 anført følgende: "... vedr. det gennemførte stop loss det gennemførte stop loss påførte kendeligt for banken a et meget alvorligt kurstab. a ønskede ikke et stop loss etableret på det af banken forlangte niveau, og bankens ultimative krav om et omgående stop loss på ca. spotkursen kom som et overraskelsesangreb, uagtet at banken allerede forud for mødet havde besluttet sig til at gennemføre kravet. det må i denne forbindelse komme banken til skade, at den uden rimelig grund har forsømt at opfylde sagsøgers provokation 5 (jf. duplikken s. 5) hvis relevans for at belyse bankens formål med mødet er umiddelbart indlysende. b deltog i mødet i banken og havde både evne og vilje til at stille supplerende sikkerhed. bankens repræsentanter truede med at lukke klinikken. der blev ikke indgået nogen aftale om etablering af et stop loss. banken har bevisbyrden for, at en sådan aftale, som banken ville tage initiativ til, virkelig blev indgået og kunne have forberedt en ganske simpel aftale til as underskrift, f.eks. "jeg bekræfter hermed, at der hurtigst muligt etableres et stop loss på kurs 725 på mine gennem spar nord bank optagne lån i chf". det skete ikke. det er helt fast praksis, at det er banken, ikke kunden, der udarbejder aftaledokumenter til underskrift. banken har ikke løftet bevisbyrden for, at der blev indgået en aftale. a og hans hustru kunne ikke få nogen anden opfattelse af mødet end at banken gennemførte en stop loss ganske uanset, hvad de mente og ønskede, og deres fremsendelse allerede samme dag kl. 9.30 af omtale af den schweiziske centralbanks intervention måtte gøre det klart for banken, at de ikke ønskede en stop loss indsat. dette må også anses som en protest mod bankens handling, eller om man vil en reklamation. banken kan ikke høres med en anbringende om, at den har gennemført stop loss i tillid til as tilkendegivelser, henset navnlig til at banken tydeligvis havde besluttet at gennemføre et stop loss uanset as ønsker og interesser. - 10 - banken havde ingen hjemmel i det bestående aftalegrundlag til at kræve et stop loss indsat eller til at opsige nogen del af engagementet uden varsel. det har måttet stå banken klart, at den risikerede et retligt efterspil ved den egenmægtige etablering af et stop loss, og dens muligheder for at begrænse et tab i den anledning er ikke blevet forringet ved as adfærd. selvom man måtte antage, at as adfærd under mødet kunne anses som indgåelse af en aftale, bliver resultatet det samme, da en sådan aftale gennemført på utilbørlig vis ved et overraskelsesangreb, med brug af trusler og under omstændigheder, hvor aftalen er åbenbar ugunstig for medkontrahenten ikke er bindende, jf. aftalelovens ugyldighedsregler. det forekommer dog rettere at udlægge sagen således, at ingen aftale blev indgået, end at forsøge at pine en aftale ud af omstændighederne for derefter at erklære den ugyldig. tabet ved den gennemtvungne stop loss kan passende ansættes til 1.500.000 kr. svarende til ca. 100 kurspoint, som chf i løbet af kortere tid faldt med. den almindelige tabsbegrænsningspligt kan ikke udstrækkes til, at skadelidte skal indgå indviklede, spekulative valutaforretninger. denne kursfordel ville a have opnået blot ved udvisning af fornuftig og besindig adfærd fra bankens side. der kan heller ikke lægges vægt på, at banken efter sine almindelige betingelser kunne have opsagt engagementet med 14 dages varsel. banken ønskede ikke at benytte sig af denne mulighed og en opsigelse ville ikke nødvendigvis "låse" valutakursen til den, der kunne konstateres på
50. dagen. ii. swap-aftalen omstændighederne viser tydeligt, at swap-aftalen efter sin baggrund og funktion var en overbygning på aftalen om udlandslån. jf. bilag
51. et vilkår om, at swap-aftalen kunne løbe videre i årevis, selvom lånet blev indfriet, skulle være ganske klart og tydeligt fremhævet i aftalen og ved aftalens indgåelse. det er ikke sket. i bilag r s. 9 tales tværtimod om en maksimal løbetid på 10 år, og det er ikke anført, at det også vil være den minimale løbetid. i bilag 1 tales om "den 5-årige periode" og en evt. "førtidig lukning", hvilket i sammenhængen må forstås som før de 5 år. sagsøger kræver sig under sagen kun frigjort for swappen fra et tidspunkt, der ligger senere end 5 år fra aftalens indgåelse. heroverfor er anførslen i bilag 2 af datoen 17-11-2016 som "slut dato" uden nærmere forklaring og den generelle uopsigelighedsbestemmelse i bilag r pkt. 2 utilstrækkelig som støtte for bankens standpunkt om, at swappen skal videreføres til 2016, uanset lånets indfrielse. banken kan ikke støtte ret på sin udlægning af swap-aftalen. dette må navnlig være klart under de foreliggende omstændigheder, hvor indfrielsen af det lån, hvortil swappen var knyttet, beror på bankens egne erstatningspådragende handlinger. ..." spar nord bank har i påstandsdokument af
52. oktober 2013 anført følgende: - 11 - "... anbringender til støtte for spar nords påstand om frifindelse for det erstatningskrav for kurstab på chf, der indgår i as påstand 1, gør spar nord gældende, at a på mødet den
53. august 2011 accepterede spar nords krav om fastsættelse af en stop-loss grænse for chf-lånene på kurs 725, og at der herved forelå en aftale herom mellem spar nord og a, at dette gælder uanset om man anvender svarskriftets betegnelse, at a ”affandt sig” med kravet om stop loss, eller man anvender replikkens betegnelse, at a ”tålte kravet”, at a burde have reklameret overfor spar nords skriftlige aftalebekræftelse (bilag 6) i sit e-mailsvar på aftalebekræftelsen (bilag m), hvis a ville have bestridt stop loss aftalen, og at den manglende reklamation betyder, at a ikke senere kan bestride aftalen, idet den manglende reklamation viser, at a var enig i, at der var indgået en stop loss aftale, idet a ved ikke at reklamere måtte være klar over, at spar nord ville handle i tillid til, at der forelå en bindende stop loss aftale, og idet a ved ikke at reklamere ellers ville kunne opnå en situation, hvor han på den ene side ville kunne påberåbe sig stop loss aftalen, hvis chf kursen steg, og på den anden side kunne fragå aftalen, hvis chf kursen faldt, at aftaleforholdet understøttes af, at a heller ikke ved meddelelsen
54. august 2011 om, at stop loss punktet var nået, gjorde indsigelse mod, at der forelå en aftale, og at a ikke rejste denne indsigelse før betydeligt senere i forløbet, at der ikke er grundlag for at gøre nogen aftaleretlig ugyldighedsgrund gældende imod stop loss aftalen, at at spar nord ikke handlede ansvarspådragende ved at kræve fastsættelse af stop loss den
55. august 2011 og herefter at efterleve aftalen om stop loss, at a ikke har lidt et erstatningsberettiget tab af den krævede størrelse, idet erstatning for kurstab bør opgøres på grundlag af kurserne på det tidspunkt, hvor det står den skadelidte klart, at der er begået en ansvarspådragende handling og at der er lidt eller er risiko for at der bliver lidt et kurstab, idet det den
56. august 2011 stod a klart, at chf engagementet var lukket på chf-kurs 725,64, og at et erstatningskrav herefter ikke bør overstige kursudviklingen i ganske få dage derefter, - 12 - idet a har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke straks at reklamere til spar nord, hvis han mente, at der ikke var indgået en gyldig stop loss aftale, eller ved ikke selv at tage initiativ til at sikre chf kursen straks efter, at det stod a klart, at spar nord mente, at der forelå en gyldig stop loss aftale og at spar nord handlede i tillid hertil, og idet spar nord under alle omstændigheder den
57. august 2011 var berettiget til at opsige chf-lånene med 14 dages varsel, hvorfor as påståede tab ikke under nogen omstændigheder kan overstige faldet i kursen på chf i de følgende 14 dage efter den
58. august
59. til støtte for spar nords påstand om frifindelse i forhold til det tilbagebetalingskrav for swapbetalinger, der indgår i as påstand 1, samt i forhold til as påstand 2 gør spar nord gældende, at a er bundet indtil 2016 i henhold til renteswap-aftalen, der er en selvstændig fritstående 10-årig aftale om rentesikring af en fast dansk rente, som ikke berøres af indfrielsen af chf-lånene uanset hvem, der har foranlediget denne indfrielse. ..." parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. rettens begrundelse og afgørelse a ønskede i 2006 at renovere sin tandlægeklinik og havde i den forbindelse drøftelser med spar nord bank om finansieringen af 7 mio.kr. spar nord foreslog, at sagsøger optog lånet i schweizerfrank og indgik en renteswap aftale. i forbindelse med drøftelserne holdt sagsøger møde med sin bankrågiver i spar nord bank, ann-brigitt meidahl porskrog og en investeringsrådgiver. sagsøger fik forevist en powerproint præsentation, hvor begrebet renteswap blev gennemgået, ligesom risiciene ved både en renteswap og et lån optaget i schweitserfrank blev gennemgået. på baggrund af drøftelserne indgik sagsøger den
60. november 2006 en låneaftale med sagsøgte på henholdsvis 5.mio kr. og 2 mio kr. det fremgår af låneaftalen, at den løber indtil videre, og at renten" fastsættes pr. 3.måned med variabel rentesats fast for hver renteperiode efter den rentesats, som tilbydes spar nord bank a/s i henhold til labor fra den valuta, hvori lånet optages med et tillæg af 0,80 %". sagsøger indgik samtidig en renteswap aftale. det fremgår heraf, at forretningerne under rammeaftalen er uopsigelige i hele deres løbetid. det fremgår af den som bilag t fremlagte, renteswap bekræftelse, af
61. november 2006, at den tekniske hovedstol udgør 7 mio. kr., og at startdatoen var den
62. november 2006 og slutdato var den
63. november
64. i 2009 og 2010 forsøgte ann-brigitt meidahl porskrog at overtale sagsøger til at etablere et stopp loss, men det ønskede sagsøger ikke. i august 2011 afholdt sagsøger, ann-brigitt meidahl porskrog og andreas bonde et møde hos sagsøger vedrørende sagsøgers forhold herunder sikkerhederne for sagsøgers engagement. under mødet foreslog bonde, at der blev indgået en stop loss, men sagsøger var uenig. - 13 - parterne er uenige om forløbet af drøftelserne, men porskrog og beck var af den opfattelse, da de forlod mødet, at sagsøger havde accepteret, at de indsatte et stopp loss ved kurs
65. straks ved hjemkomsten til banken blev en stoploss sat i værk. kort efter nåede franken en sådan værdi, at sagsøger måtte indfri lånet med kr. 10.900.499,78 kr. sagsøger foretog ikke en egentlig reklamation herover, og retten finder det derfor godtgjort, at der blev indgået en stopp loss aftale. sagsøger har efterfølgende indfriet hele sit engagement med sagsøgte. da det fremgår af renteswapaftalen og rammeaftalen, der ligger til grund herfor, at renteswapaftalen løber i ti år og er uopsigelig i den periode, finder retten ikke, at det forhold, at lånet, der gav anledning til swapaftalens indgåelse, er indfriet, kan føre til, at swapaftalen kan opsiges uden, at det sker ved en egentlig indfrielse. sagsøgte vil herefter være at frifinde. vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 200.000 kr. retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. thi kendes for ret: sagsøgte, spar nord bank, frifindes. inden 14 dage betaler sagsøger, a, til sagsøgte spar nord bank, sagens omkostninger med 200.000 kr. de idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.