højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. februar 2010 sag 289/2007 (
2. afdeling) viborg kommune (tidligere fjends kommune) (advokat svend paludan-müller) mod a og b (advokat per steffensen, beskikket for begge) og sag 295/2007 c (advokat per steffensen, beskikket) mod viborg kommune (tidligere fjends kommune) (advokat svend paludan-müller) biintervenient for viborg kommune i begge sager: kommunernes landsforening (advokat svend paludan-müller) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. maj
5. i pådømmelsen har deltaget syv dommere: peter blok, asbjørn jensen, lene pagter kristensen, niels grubbe, marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og hanne schmidt. påstande appellanten i sag 289/2007, viborg kommune, har påstået frifindelse. - 2 - de indstævnte, a og b, har påstået stadfæstelse. appellanten i sag 295/2007, c, har påstået indstævnte, viborg kommune, dømt til at betale principalt 250.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg. viborg kommune har påstået stadfæstelse. forklaringer skoleinspektør henri gori, der var skoleinspektør på d skole, har forklaret bl.a., at han del- tog i mødet den
6. november 1996, selv om det ikke fremgår af referatet. efter mødet med- delte a, at hun ikke ønskede, at knud knappe havde noget med sagen at gøre. det blev med- delt knud knappe, der herefter blev taget af sagen, som blev overtaget af psykologer fra pæ- dagogisk-psykologisk rådgivning (ppr). der blev senere holdt møde mellem psykolog helle skipper fra ppr, a og ham selv, hvor det blev konkluderet, at c er velbegavet, og at der kunne opnås et bedre resultat ved brug af auditiv indlæring. han erindrer ikke, at ordblindhed blev nævnt. det kan have været på mødet den
7. november 1996, at de var inde på et specialtilbud. spe- cialtilbudet må have været søndre skole i viborg, da det var det eneste sted med en special- skole. a ønskede ikke dette, da c ville miste de sociale relationer til kammeraterne. i slutningen af
8. klasse blev muligheden for, at c kunne komme på praktikskolen på mors, drøftet. skolen har en klasse for normalt begavede elever med læse- og indlæringsvanskelig- heder. dette blev drøftet med a, og i den forbindelse blev det bl.a. drøftet, at der var en trans- porttid på en time hver vej. a ønskede ikke, at de gik videre med denne løsning, igen med den begrundelse, at c ville miste sine sociale relationer. kirsten mandø har forklaret bl.a., at hun indtil 1996 var ansat ved ppr i skive som psykolog. i marts 1995 modtog hun visitering til specialundervisning vedrørende c. hun var ansvarlig sagsbehandler. i april 1995 blev der lavet en wisc-undersøgelse af c. undersøgelsen viste, at c er en velbegavet dreng, men viste samtidig, at der var et væsentligt behov for, at han blev - 3 - tilknyttet en læsekonsulent. såfremt der skulle tilknyttes læsekonsulent, skulle det accepteres af forældrene. elin larsen, der er cand.psyk., og som arbejdede ved ppr i skive fra 1995 til 1998, har for- klaret bl.a., at hun i september 1996 lavede en dep-prøve på c og i oktober 1996 orienterede hans mor om resultaterne. hun kan af referatet se, at hun samtidig orienterede moderen om et specialtilbud i viborg. hun kendte ikke specialtilbudene i viborg amt, men mente, at der var et på søndre skole. om mødet den
9. november 1996 kan hun huske, at hun skulle referere mødet. hun har hørt om problemerne mellem knud knappe og forældrene, og hun kan huske, at knud knappe blev taget af sagen. kurt lilleør, der er uddannet lærer i 1987 og i 2000 blev uddannet som psykolog, har forkla- ret bl.a., at han i 1998 kom til ppr i skive, hvor han afløste helle skipper. helle skipper evaluerede c, hvorefter han overtog c’ sag. det fremgår af et notatark, som han har fundet blandt sine egne papirer vedrørende et møde i oktober 1999, da c gik i
10. klasse, at der er sat kryds i rubrikken ”dato for rapport”, hvilket må betyde, at der var udarbejdet en rapport. un- der rubrik ”foranstaltning” har han noteret skoleplaceringen marienlyst eller efterskole. mari- enlyst er en dagskole for elever med stave- og læsevanskeligheder. ib povlsen har forklaret bl.a., at han er uddannet skolelærer fra
11. han blev ansat i et vika- riat i oktober 1998 på d skole og var ansat til sommeren
12. han overtog en anden lærers skema og havde c i specialundervisning fem timer om ugen. c’ problem var hovedsageligt læsning. på et tidspunkt var der et samarbejde med en optometrist, og de brugte tid på de op- gaver, som optometristen havde foreslået. der var ingen fokus på ordblindhed, så vidt han husker. han havde ingen forudsætninger for at undervise en ordblind, og han husker ikke, at han havde kontakt med den ppr-ansvarlige eller deltog i møder med ppr. jette klausen har forklaret bl.a., at hun har haft c i specialundervisning i
13. klasse. hun har gennemført et to-årigt specialpædagogisk kursus i 1977-
14. hun havde ikke erfaring med at undervise børn med læsevanskeligheder. specialundervisningen af c omfattede fem timer om ugen i dansk og derudover en til to timer i matematik. specialundervisningen i dansk foregik med c alene og omfattede læsehjælp og læsetræning. hun havde jævnlig kontakt med knud - 4 - knappe og spurgte ham til råds. der var ikke nedskrevet mål for specialundervisningen af c i
15. klasse. målet var at få gjort ham bedre, hvilket ikke lykkedes. knud knappe har supplerende forklaret bl.a., at han som læsekonsulent i ppr havde 35 skoler tilknyttet sit område og var involveret i omkring 400 elever. han havde ca. 50 elever i visita- tion om året. han har formentlig i forbindelse med c spurgt forældrene, om der var ordblind- hed i familien. han brugte ordet ordblindhed, men skrev det ikke ned. på mødet den
16. no- vember 1996 blev der talt om muligheden for undervisning på søndre skole i viborg, idet han foreslog, at c kunne gå i centerklassen på denne skole. efter mødet skulle han videre med den faglige vurdering af, hvad der skulle ske med c. det skulle munde ud i en rapport. han blev kontaktet af skoleinspektør gori, der oplyste, at c’ forældre ikke ønskede, at han havde mere med c at gøre. han fortalte dette videre til chefen for ppr, der herefter overdrog sagen til en psykolog. han var den eneste læsekonsulent i ppr, indtil bodil skipper buntzen blev ansat i
17. hun blev ikke involveret i c’ sag, da denne var overgivet til en erfaren psykolog. det var hans vurdering, at c fortsat havde behov for en læsekonsulent. a har supplerende forklaret bl.a., at hun sammen med tove geerthsen, jonna dalby og knud knappe deltog i mødet i november 1996, mens henri gori ikke deltog. ved den lejlighed blev der fremsat tilbud om, at c kunne komme på blåkærgård, der er et sted for udviklingshæm- mede. efter dette møde ønskede hun ikke at samarbejde med knud knappe, hvilket hun oply- ste jonna dalby om. hun fik ikke tilbudt en anden læsekonsulent og fik ikke oplysninger, da bodil skipper buntzen blev ansat som læsekonsulent i ppr. hun har ikke tidligere hørt om et tilbud om undervisning på praktikskolen på mors. hun har hjulpet c, mens han gik på asmild kloster landbrugsskole. hun skrev for ham, når han skulle aflevere prøver og projekter. hun hjalp derudover c med at læse. supplerende sagsfremstilling der er for højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger. det fremgår heraf bl.a., at der årligt mellem skolerne og pædagogisk-psykologisk rådgivning (ppr) i skive blev afholdt statusmøder vedrørende specialundervisningen, hvor bl.a. c blev drøftet. - 5 - professor dr. phil. carsten elbro og læsekonsulent kirsten jacobsen har som sagkyndige i en erklæring af
18. juni 2008 besvaret en række yderligere spørgsmål: ”spørgsmål
19. har det i perioden 1992-2000 været et krav, at et barn med læsepro- blemer skulle vurderes af en læsekonsulent? nej. den pædagogisk-psykologiske vurdering foretages af kommunens pædagogisk- psykologiske rådgivningskontor (ppr), ikke af en bestemt fagperson. de enkelte ind- stillinger vurderes og gennemdrøftes sædvanligvis på ppr’s interne visitationsmøder, hvor det også afgøres, hvem der er sagsfører. spørgsmål
20. har det i perioden 1992-2000 været et krav, at der skulle udarbejdes en rapport med problembeskrivelse for elever med stave/læseproblemer? nej. af den dagældende bekendtgørelse (nr. 537 af
21. juli 1990) fremgår det af § 3, stk.
22. ”hvis pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor skønner, at der er behov her- for, udarbejdes en rapport vedrørende den pædagogisk-psykologiske vurdering. der skal dog altid udarbejdes en rapport, hvis forældrene ønsker det.” begrundelsen for ikke automatisk at udarbejde en skriftlig rapport var dels ”en imøde- kommelse af forældres bekymring for unødigt skriftligt materiale om deres barn, og dels en erkendelse af, at i lyset af børns udvikling bliver formelle rapporter hurtigt uaktuelle i samarbejdet omkring det enkelte barns undervisning.” (vejledning om ppr, uvm 2001) hvis den pædagogisk-psykologiske vurdering fører frem til, at eleven har behov for spe- cialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand fremsætter ppr et forslag til den nærmere ordning af denne bistand. forslaget skal indeholde en stillingtagen til form, omfang og arten af specialundervisningen (§ 3, stk. 5). et sådant forslag baserer sig på den samlede pædagogisk-psykologiske vurdering, og denne vil sædvanligvis fremgå af ppr medarbejderens interne notater. spørgsmål
23. hvilken betydning har det haft for cs undervisningsforløb, at der ikke er stillet en diagnose om, at han er ordblind? om man kalder c’ vanskeligheder for ”ordblindhed” eller fx ”store specifikke læse- og stavevanskeligheder” er næppe afgørende for den undervisning, der er blevet tilbudt c. det væsentlige er, at fraværet af en præcis beskrivelse og vurdering af c’ vanskelighe- der i læsning og stavning, i afgørende grad har begrænset de relevante læreres mulighe- der for at sætte faglige mål og for at tilrettelægge undervisningen efter c’ specifikke vanskeligheder (ordblindhed). spørgsmål
24. de sagkyndige bedes på baggrund af bilagsmaterialet om statusmøder og vidneforklaringer fra de involverede lærere og psykologer vurdere det grundlag, der har været for undervisningen af c på d skole. - 6 - de meget kortfattede notater fra statusmøderne giver ikke noget sikkert holdepunkt for en vurdering. den mest omfattende beskrivelse findes i referatet fra specialundervis- ningsmødet den
25. okt. 1997: ”c er en sød og normalt begavet dreng, der er meget vi- dende, men han har meget store vanskeligheder med at lære at læse. helle skipper går ind i sagen” … der er ikke oplysninger om faktisk læsestandpunkt, om specifikke for- udsætninger for læsning eller henvisninger til færdiggjorte rapporter eller interne ppr- notater. de to linjer er langtfra et tilstrækkeligt grundlag for at kunne sætte mål for og tilrettelægge en kvalificeret undervisning af c. i de senere referater står der intet om c’ faglige udvikling. hvad der har været talt om på de afholdte møder, kan vi ikke vide og derfor ikke vurdere. der er ikke tegn på, at der er gennemført nogen egentlig udredning af c’ læse- og sta- vevanskeligheder. intelligenstestning og spørgsmål om fx arvelig baggrund eller evt. komplikationer under graviditet og fødsel kan kun ses som indledende sonderinger, der muligvis kan bidrage til at lægge et særligt fokus for den egentlige undersøgelse, som altså ikke ses gennemført. for eksempel kan en mistanke om iltmangel under fødslen give anledning til en hypotese om en fysiologisk årsag til c’ vanskeligheder; men den fortæller ikke noget om c’ specifikke læsevanskeligheder, hans forudsætningerne for deres udvikling eller om mulige indlæringsveje. en læsefaglig udredning ville måske have fundet sted, hvis ikke læsekonsulent knud knappe efter moderens ønske var udgået af sagen. det fremgår således af vidnefor-kla- ringen, at det var hensigten at ”han (knud knappe) skulle videre med den faglige vurde- ring… der skulle munde ud i en rapport.” knud knappe nævner også, at han – selvom han ikke længere er involveret i sagen – giver rådgivning til lærerne vedrørende c, når de kontakter ham. en sådan rådgivning kan naturligvis ikke have samme kvalitet, som hvis knud knappe kunne have baseret den på en læsefaglig vurdering. lærer ib povlsen havde c til specialundervisning i
26. klasse (fra oktober 1998) (oplyst i retten i viborg 6/12 2008). ib povlsen var nyuddannet skolelærer uden særlige forud- sætninger for at varetage specialundervisning. undervisningen var ikke rettet mod ord- blindhed, og der foreligger ikke en beskrivelse af undervisningens mål og indhold. han husker ikke at have fået nogen vejledning fra ppr. dette er et klart utilstrækkeligt grundlag for at kunne tilrettelægge en kvalificeret specialundervisning. jette klausen oplyser til retten i viborg 28/2 2008, at hun havde c i
27. klasse til speci- alundervisning. jette klausen havde 20 år tidligere gennemført et specialpædagogisk kursus, men havde ingen erfaringer med undervisning af elever med læsevanskelighe- der. hun havde kontakt til læsekonsulent knud knappe og spurgte ham til råds, men da havde knud knappe ikke kontakten til c længere, og knud knappes vejledning kan derfor ikke have været specifik rettet mod c’ vanskeligheder (jf. ovenstående). det fremgår også, at en del af tiden blev anvendt til at yde hjælp til arbejdet med klassens materialer. der omtales ingen egentlig undersøgelse af c’ læsning eller forudsætninger herfor, ingen detaljeret målsætning eller opfølgning på undervisningen. dette er ikke et tilstrækkeligt grundlag for en kvalificeret specialundervisning. spørgsmål
28. har afholdelse af statusmøder og bistanden fra ppr svaret til, hvad der var sædvanligt på daværende tidspunkt, idet sædvanlig praksis bedes oplyst? - 7 - det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at ” pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor følger udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning, og tager mindst 1 gang om året stilling til, om specialundervisningen bør fortsætte, ændres eller ophøre”. af oversigten over statusmøder på d skole … fremgår det, at der har været afholdt år- lige statusmøder, hvor elever med behov for specialundervisning er blevet drøftet med udgangspunkt i en dagsorden udformet af knud knappe …ud over de årlige status-mø- der er afholdt specialcentermøder (hvor knud knappe også deltog…). det fremgår ikke af bilagene, • at der er foretaget relevant udredning af c’ vanskeligheder i læsning og stavning • at der er sat mål for undervisningen • at indholdet af denne har været drøftet • at der er foretaget løbende evaluering det vurderes, at omfanget af den bistand, der er ydet fra ppr, svarer til, hvad der med de afsatte ressourcer kan forventes. knud knappe oplyser således, at han indtil læse- konsulent bodil skipper buntzen ansættes