Obsah (4)

§ 4§ 34§ 37§ 47

højesterets dom afsagt mandag den 5. juli 2010 sag 207/2006 (1. afdeling) skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat boris frederiksen) mod brightpoint europe a/s (tidligere dangaard telecom a/s,

§ 4, stk.

1, vil handlerne i det første led af hver handels- kæde, dvs. mellem iet og löfvenborg trading og mellem prohandy og karbid, være moms- fri eu-handler i medfør af

§ 34, stk.

1, nr. 1, mens de øvrige handler vil være momspligtige i danmark. hvis fleggaard indkøb derimod anses for at have købt mobiltelefo- nerne direkte fra iet og prohandy, vil disse handler være momsfri eu-handler efter § 34, stk. 1, nr. 1, og i så fald kan de indstævnte ikke få medhold i deres påstande. såfremt det lægges til grund, at handlerne er sket gennem de to handelskæder, skal der for højesteret yderligere tages stilling til, om der foreligger forhold, som bevirker, at de ind- stævnte ikke har ret til at berigtige de oprindelige momsangivelser, efter at det har vist sig, at mobiltelefonerne blev transporteret direkte til padborg i danmark, og at handlerne mellem hkc og mobilpartner og mellem karbid og mobilpartner derfor ikke er momspligtige i sve- rige, men i danmark, og at handlerne mellem mobilpartner og fleggaard indkøb ikke er momsfri eu-handler, men er handler undergivet dansk momspligt. anbringender skatteministeriet har for højesteret som et subsidiært anbringende anført, at det vil være i strid med de principper for berigtigelse af fakturaer, som er fastlagt ved ef-domstolens dom af

1. september 2000 i sagen c-454/98, schmeink & cofreth, såfremt de indstævnte opnår fradrag for den moms, som hkc og karbid fakturerede over for mobilpartner. på grund af jens mallings og klaus jessens viden, jf. deres vidneforklaringer for højesteret, og på grund af de oplysninger, som de indstævnte fik af hkc i midten af maj 1998, vidste de indstævnte, at mobiltelefonerne ikke kom fra sverige. de indstævnte kan derfor ikke have været i god tro med hensyn til berettigelsen af den valgte faktureringsmåde. hvis det tillades de indstævnte at - 3 - foretage fradrag for den fakturerede moms, som er betalt til hkc og karbid, vil staten blive påført et afgiftstab. brightpoint europe og brightpoint sweden har heroverfor anført bl.a., at mobilpartner og fleggaard indkøb, efter at det var blevet endelig klarlagt, at mobiltelefonerne var blevet trans- porteret direkte fra de oprindelige sælgere til danmark, var forpligtede efter momsloven til at berigtige momsangivelserne. denne pligt var ikke betinget af god tro med hensyn til den valgte faktureringsmåde, som var baseret på, at mobilpartners køb af mobiltelefoner var un- dergivet momspligt i sverige. det bestrides i øvrigt, at mobilpartner og fleggaard indkøb var i ond tro. de indstævnte har derfor ret til momsfradrag som påstået. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af jens malling, erik thaysen, karsten iversen, henrik ragn, steen folmer pedersen og peter fleggaard samt forklaring af leif sørensen, henrik jacobsen, niels aamann og klaus jessen. jens malling har forklaret bl.a., at han var ansat i dangaard telecom a/s i 1998, men stop- pede i juni
2. i 1998 havde han ansvaret for lageret. i slutningen af sin ansættelse havde han ansvaret for logistikken i dangaard telecom trading i padborg. denne funktion varetog han indtil 2006, hvor han blev opsagt af firmaet. i 1998 var han involveret i afviklingen af hkc-handlerne. han husker den første handel, hvor han hjemme blev ringet op af sin kollega klaus jessen, som kontaktede ham, fordi han undrede sig over, at der var svensk moms på fakturaerne. det underlige var, at der var svensk moms, når en svensk virksomhed solgte til en svensk virksomhed med levering i danmark. han husker opringningen, fordi han netop var kommet hjem fra ferie, og han husker, at klaus jessen bad ham om at assistere med at tjekke nogle varer dagen efter. i hvert fald den første del af handlerne var på det tidspunkt egentligt gennemført, og klaus jessen havde allerede afleveret en check for varerne til ehj. man kan sige, at det var klaus jessen alene, som forestod den første handel i
3. han påpegede over for sit firma, at der var noget, der ikke var i orden. da forsendelsen skulle tjekkes, holdt der nemlig en bil fra frankrig og en fra luxembourg. chaufføren fortalte, at han havde hentet varerne i metz i frankrig. bilerne, han så i padborg dagen efter telefonsamtalen med klaus jessen, kunne godt vedrøre en efterfølgende leverance eller en anden handel i samhandlen med hkc, idet den første allerede var varetaget af klaus jessen alene. bilerne, han så på - 4 - ehj’s lager, var kurér-biler. der var ingen reklamer på bilerne, men den ene var indregistreret i frankrig og den anden i luxembourg. han talte alene med chaufføren fra den ene bil. han har ikke ved andre lejligheder set det samme eller talt med andre chauffører. han er uddannet grænsespeditør og vidste, at når varerne kom fra frankrig, ville der nok være tale om en tre- kanthandel. efterfølgende meldte han tilbage til erik thaysen om sin mistanke, og han og klaus jessen gjorde opmærksom på, at det virkede mærkeligt, at der skulle betales svensk moms. de fik imidlertid at vide, at de ikke skulle bekymre sig herom. egentligt fik de at vide, at de var uintelligente. udover med erik thaysen talte han om sagerne med henrik ragn. man vænnede sig til proceduren og stillede ikke flere spørgsmål til de konkrete handler. hans observation om, at varerne fra hkc-handlerne kom sydfra, fortsatte. det var dog altid sådan, at varerne var læsset af, før han eller kollegaerne var kommet over til ehj for at tjekke leveringen. det var kun denne ene gang, at han så lastbilerne. varerne var også dér læsset af, men bilerne var tilfældigvis ikke kørt endnu. på tidspunktet for telefonsamtalen med klaus jessen havde han endnu ikke set lastbilerne sydfra. han kendte ikke noget til, hvordan der blev forholdt med moms mellem mobilpartner og fleggaard. handlen mellem mobilpartner og fleggaard indkøb er ganske normal, når man ser på, at det er en eu-handel. han undrede sig over, at der var svensk moms, og at det ikke blev behandlet som en trekanthandel, når der var levering i padborg. når varerne var hentet hos ehj, kom telefonerne over på hovedlageret, hvorefter de blev regi- streret i varelageret, dvs. i computersystemet. herefter solgtes telefonerne til alle mulige ste- der i europa. på tidspunktet for de konkrete handler havde han det daglige ansvar for forvalt- ningen af lageret. at varerne blev leveret til det svenske datterselskab på firmaets adresse i padborg, var usædvanligt. dette særlige med den svenske moms var noget, han aldrig havde set før. i maj 1998 blev nogle af telefonerne transporteret til göteborg, hvilket han også var invol- veret i. dette skete, efter at man havde kontaktet en revisor og fået at vide, at varerne skulle til göteborg. det var ikke ham, der havde kontakt til revisoren, og han fik beskeden af erik thaysen. beskeden gik ud på, at han skulle organisere transporten til göteborg sammen med ehj. i starten var der helt normale handler med det svenske datterselskab, og når man hand- lede varerne med det svenske datterselskab, flyttede man fysisk varerne til lageret i padborg. - 5 - særligt vedrørende hkc-handlerne kom varerne først på lageret hos ehj, og når varerne var betalt, kom de over på lageret i padborg hos dangaard telecom a/s. i alle slags handler for- lod varerne først dangaard telecoms lager i padborg, når de blev solgt til tredjemand. kontaktpersonen hos ehj var karsten iversen. han prøvede én gang at få oplysninger om varernes oprindelse fra karsten iversen, men han fik ikke noget svar herpå. han kan have talt med karsten iversen flere gange om, hvem leverandørerne var. han talte ikke med karsten iversen om bilerne sydfra. vedrørende betalingen af handlerne foregik det sådan, at han afle- verede checks, som var udstedt af nordea (dengang unibank) til karsten iversen, og checkene blev indsat i jyske bank. på et tidspunkt oplyste karsten iversen, at en check gik til luxem- bourg, men han oplyste ikke, hvem der var betalingsmodtager. denne information gav han vi- dere til henrik ragn og jens clausen. han fik ikke andre oplysninger om oprindelseslandet. han ved dog, at der var svensk moms på handlerne. dette var helt uden for norm. fakturaerne var udstedt til mobilpartner. generelt brugte man megen energi på at finde ud af, hvem der var leverandørens leverandør, idet man altid gerne ville finde mellemleddene, så man kunne undgå dem. hvor meget man spurgte, kom an på, hvem det var, der var leverandør. de informationer, han fik, gav han vi- dere til indkøbsafdelingen ved erik thaysen. alle i firmaet prøvede på at få disse oplysninger. han kender firmaet prohandy. indkøbsafdelingen har selv lavet disse handler med karbid og prohandy. det eneste, han kan huske om disse handler, er, at checkene udstedtes til prohandy. dette vidste han, fordi checken altid blev udleveret til chaufføren. erik thaysen har forklaret, at han i dag er direktør for brightpoint inden for samme koncern som dangaard/fleggaard. han kom i kontakt med hkc via mobilpartner. kontaktpersonen i hkc var mikael berglin, som gerne ville sælge nogle telefoner. de drøftede priser, hvor tele- fonerne skulle leveres osv. han ville gerne, at fleggaard indkøb skulle købe telefonerne, men det blev mobilpartner, idet hkc ikke kunne mellemfinansiere momsen. de aftalte derfor, at det blev til handler mellem hkc og mobilpartner med levering i padborg, idet mobilpartner ikke havde lagerplads selv. der blev angivet svensk moms, idet det for hkc var en betin- gelse, at de kunne sælge telefonerne med svensk moms. han har ikke talt med klaus jessen om spørgsmålet om svensk moms. i 1998 kunne det være svært at skaffe mobiltelefoner. i perioder kunne man i hvert fald sælge mere, end hvad man kunne købe. samhandlen med - 6 - hkc startede i marts 1998, og i perioden marts-juni 1998 købte man sandsynligvis telefoner for ca. 210 millioner svenske kr. samhandlen med hkc kan betegnes som væsentlig. han kan ikke huske, om man har købt lignende mængder hos andre leverandører i sverige. generelt prøver alle indkøbere at springe et led over, f.eks. ved at tjekke, om der er mærkater osv. fra tidligere leverandører på kasserne, og man kan også spørge leverandørerne om, hvor varerne kommer fra. det sker nogle gange, at man betaler til leverandørens leverandør. det sker f.eks., hvis ens leverandør af likviditetsmæssige årsager anmoder herom. han kan ikke huske, om han har set hkc’s fakturaer. forretningsgangen er sådan, at man ikke ser faktura- erne i indkøbsafdelingen, hvor han var ansat. mikael berglin fra hkc fortalte ham, at han købte telefonerne af producenterne i sverige og af større kæder. berglin kontaktede ham i maj 1998 og fortalte, at telefonerne til den næste levering ikke kunne nå at blive leveret hos hkc i sverige til tiden. han kontaktede herefter henrik ragn og steen folmer pedersen og fortalte herom. han husker ikke noget om, at jens malling skal have kontaktet ham i marts
4. man lavede proceduren med leveringen om i maj 1998, idet man ikke kunne få den næste levering rettidigt. han anser det for usandsynligt, at han har fået meldinger om noget fra jens malling i marts 1998, idet det ville være underligt først at lave noget om i maj, hvis man havde hørt om det i marts. han har på intet tidspunkt hørt noget om, at der er blevet set nogle biler sydfra. han har ikke været i forbindelse med ehj i forbindelse med handlerne og har derfor ikke talt med karsten iversen eller georg phillipsen. ligeledes har han ikke været på ehj’s lager for at besigtige varer fra hkc. karsten iversen har forklaret, at hans kontaktperson hos fleggaard primært var jens malling og ellers klaus jessen. måske har han været i kontakt med erik thaysen et par enkelte gange. det foregik sådan, at jens malling eller klaus jessen besigtigede varerne hos ehj. før besig- tigelsen bekræftede han over for iet, at varerne var modtaget, og herefter besigtigede fleg- gaards medarbejdere varerne. ehj skulle have iet’s bekræftelse på betaling, før varerne kunne udleveres. det foregik ved, at fleggaard kom med en bankcheck til ehj, hvorefter ehj, som oftest georg philipsen, gik i jyske bank og fik banken til at lave en overførsel til luxembourg. han mener ikke, at ehj videresendte en kvittering til iet, men at man i stedet - 7 - afventede, at iet bekræftede betalingen over for ehj. først efter iet’s frigivelse udleverede ehj varerne til fleggaard. jens malling spurgte flere gange, hvem ehj’s leverandører var, men han svarede aldrig herpå. han kan ikke huske at skulle have sagt noget om, at ehj sendte penge til luxembourg. da procedurerne blev ændret i maj 1998, og varerne blev sendt til göteborg, var vidnets kon- taktperson hos fleggaard stadig jens malling. om ændringen af proceduren forklarede jens malling ham, at det var efter råd fra en revisor, at varerne skulle til sverige, når de ikke tidli- gere havde været der. han havde hele tiden vidst, at telefonerne ikke kom fra sverige. det var hans opfattelse, at fleggaard-koncernen først havde fået viden om, at telefonerne ikke tidli- gere havde været i sverige, da proceduren blev ændret i maj
5. leif sørensen har forklaret bl.a., at han er ansat hos brightpoint, som er en del af det gamle dangaard/fleggaard. i 1998 var han ansat i bogholderiafdelingen/indkøbsadministrationen, hvor han var bogholder og projektmedarbejder på enkelte projekter vedrørende noget it. han arbejdede bl.a. med fakturamodtagelse osv. den fysiske varemodtagelse skete på lageret i padborg. varemodtagelsesbilaget genereres automatisk i systemet ud fra indkøbsordren, som kom fra indkøbsafdelingen. indkøbsordren er lagt ind i systemet af indkøbsafdelingen. når indkøbsordren lægges ind i systemet af indkøbsafdelingen, er det allerede sat ind, at varerne skal flyttes fra mobilpartner til fleggaard. om der skal betales moms, ligger også i systemet via indkøbsordrerne, og den momsmæssige behandling følger således af indkøbsordrerne. hans opgave var således alene at effektuere, hvad der er indtastet af indkøbsafdelingen. ved varemodtagelsen kan man sige, at indkøbsordren forsvinder, men at alle informationer overfø- res. henrik jacobsen har forklaret bl.a., at han er ansat i brightpoint og har med it-systemer at gøre. i første halvdel af 1998 arbejdede han i bogholderiet. han var særligt specialiseret inden for moms og med pleje af it-systemer. arbejdet med moms angik hele koncernen. han har således lavet momsangivelserne i mobilpartner. hkc-handlerne fik han første gang kendskab til i marts-april 1998, da han lavede momsregnskab for marts
6. i forbindelse med den procedureændring, der skete i firmaet i maj 1998 vedrørende hkc-handlerne, fik han af hen- rik ragn skitseret en problemstilling med, at varen ikke fremover kom fra sverige. det er hans opfattelse, at det var et fremadrettet problem. han forstod, at der var tale om en handel - 8 - mellem det danske fleggaard og det svenske datterselskab mobilpartner. henrik ragn bad ham om at finde ud af, hvordan man skulle forholde sig, når mobilpartner køber varer af et andet svensk selskab, og der betales svensk moms, men uden at varen befinder sig i sverige. han talte herefter med told & skat. endvidere talte han med en revisor fra kpmg eller fra bdo scanrevision. revisors svar var, at varen skulle videresendes til sverige, hvis der skulle kunne pålægges svensk moms. varernes placering i danmark var så at sige en transitadresse, idet de skulle videre til sverige. han gav beskeden fra revisor videre til henrik ragn. erik thaysen havde ikke tidligere talt med ham vedrørende det momsmæssige aspekt ved hand- lerne. efter at have videregivet svaret fra revisor til henrik ragn, har han ikke været videre involveret heri, og han har heller ikke været involveret i forsendelserne til göteborg. henrik ragn har forklaret bl.a., at han ikke længere er medejer og er stoppet i fleggaard-kon- cernen. han kan ikke erindre, at jens malling skal have fortalt ham, at varerne fra en levering i en hkc-handel ikke kom fra sverige, men sydfra. såfremt han allerede i marts 1998 havde fået denne viden, ville han have kontaktet revisor søren engers. første gang, han hørte om sagen, var i maj 1998, da henrik jacobsen sagde, at der var et problem. han kontaktede her- efter søren engers og efterfølgende flemming lind johansen. man afholdt et møde i virk- somheden den
7. maj
8. løsningen, der blev skitseret herefter, var, at hvis der skulle være svensk moms, så skulle varerne komme fra sverige. henrik jacobsen havde ikke sagt noget om, hvorfra han havde fået kendskab til, at der var et problem. efter mødet fik jens malling besked på at sørge for, at varerne kom til sverige. steen folmer pedersen har forklaret bl.a., at han ikke førend i dag har hørt direkte om jens mallings forklaring om henvendelsen til erik thaysen og om bekymringer omkring handlen med hkc. jens malling har et horn i siden på firmaet. ligeledes har han ikke før omkring indkaldelsen til mødet den
9. maj 1998 hørt om, at varer skulle være kommet sydfra. det var netop det, der dukkede op den
10. maj. herefter blev fragtbreve osv. undersøgt nøje, og det blev bekræftet, at det ikke var tilfældet. på mødet den
11. maj 1998 diskuterede man, at telefonerne ikke fremadrettet kom fra sverige. klaus jessen har forklaret bl.a., at han har været ansat i fleggaard-koncernen fra 1994 og ind- til august
12. hans job var i starten at være shipping manager. i 1998 var han ansat på lage- ret i padborg, hvor han var højre hånd for chefen. chefen var den øverste logistikansvarlige, - 9 - jens malling. de arbejdede derfor tæt sammen. man kan sige, at jens malling og han sammen havde ansvaret for lageret i padborg, som henholdsvis nr. 1 og nr. 2, hvor malling var chef. han husker handlerne, som blev gennemført i perioden fra marts til juni 1998, men han kan ikke huske navnene på de involverede selskaber. han kan huske, at han kontaktede jens mal- ling, fordi han havde fået at vide, at han skulle hente en check i unibank. mens de talte om dette, så han på fakturaen, hvor der stod to svenske navne. de var enige om, at noget var galt. jens malling ville undersøge det. jens malling ringede tilbage og sagde, at han bare skulle hente checken. det med fakturaen havde man styr på. han hentede herefter checken og afle- verede den hos ehj ved daværende direktør georg phillipsen. efter et par timer ringede georg phillipsen og sagde, at de kunne hente varerne, hvilket de gjorde. det var indkøbsafde- lingen, som lå i samme bygning som speditionsafdelingen, som gav ham besked på, at han skulle hente checken i unibank. han hentede fakturaen i indkøbsafdelingen, men kan ikke huske hos hvem. ved fakturaen undrede det ham, at der var svensk afsender og svensk mod- tager, selvom varerne stod i danmark. derfor ringede han til jens malling. hele forløbet var usædvanligt, herunder at der skete betaling med check, idet de plejede at betale via swift-overførsler. engang var det selvfølgelig normalt at betale med check, men i 1998 var det meget unormalt, da man var begyndt at bruge swift-overførsler. dette var man begyndt med på grund af vognmændenes risiko ved at anvende checks. betaling via swift gik hurtigere, og vognmanden undgik at have en check ”ude at svømme”. endvidere syntes chaufførerne også, at det var risikobetonet at bruge checks, idet der selvfølgelig altid er risiko for at tabe dem. dette var de eneste ting, der var usædvanlige ved forløbet. han så tilsvarende slags handler to gange mere. ved disse handler skulle man have varerne til sverige. der var tale om handler med de samme parter. han har aldrig set den slags handler med andre parter, hverken før eller efter. normalt hentede dangaard/fleggaard selv telefonerne i de respektive lande. efter første gang at have kontaktet jens malling, talte de senere om, hvorvidt det, der skete, var korrekt, men de havde fået at vide, at der var styr på det, idet det var efter anvisning fra revisionsfirmaet kpmg. de var speditører, og de måtte regne med, at det var korrekt. han har ikke hverken informeret eller talt med andre end jens malling om disse handler. han vil tro, at jens malling talte med sten folmer pedersen og/eller erik thaysen herom, idet det var de to, som stod for indkøb af varer. i hvert fald gav malling udtryk for, at han havde talt med - 10 - nogen, men han sagde ikke med hvem. han drøftede med jens malling, hvor varerne kom fra, idet han så dem ankomme med en bil med belgiske nummerplader. dette så han og en lager- medarbejder fra dangaard/fleggaard i forbindelse med én handel, da de var hos ehj i forbin- delse med inspektionen af varerne i denne konkrete handel. han har således set dette en gang, men kan ikke huske hvornår i forløbet. jens malling var ikke med. de har aldrig været hos ehj sammen. i speditions- og logistikafdelingen talte de om trafikken med at køre varer til sverige. man talte om, at det ikke var en rigtig levering/forsendelse, idet det blot var en transit. det var jens malling, der videregav informationerne om, at man skulle transportere varerne til sverige. dette havde man fået at vide af revisionsfirmaet kpmg. det foregik sådan, at når varerne var frigivet fra ehj, bestilte man vognmandsfirmaet k. e. christensen, som karsten iversen var repræsentant for, til at køre varerne. selskabet kørte varerne til en havn i danmark, sejlede derfra til göteborg, hvor bilen kørte af færgen, vendte og sejlede tilbage til danmark. derefter kørtes varerne til padborg igen, hvorefter de solgtes til kunderne. det var dette, kpmg havde godkendt. i speditionsbranchen definerer man begrebet ”i land” som at anbringe varerne på lager eller i hvert fald at aflæsse varerne og anbringe dem, i dette tilfælde, på svensk jord. han kan huske prohandy, idet repræsentanten fra prohandy kom med varerne i en udlejnings- bil fra avis. den pågældende fik en verrechnungscheck (en crosset check) udstedt af dan- gaard/fleggaards indkøbsafdeling. prohandy kom oftest omkring lukketid, nogle gange se- nere, måske omkring kl. 19.00, og skulle så have checken. han har været der et par gange efter lukketid for at tage imod varerne fra prohandy. informationen om, at prohandy skulle levere varer, fik de fra indkøbsafdelingen. i indkøbsafdelingen var der 6-7 mand, og det var en af dem, de ville få ordren fra. i speditionsafdelingen var de 3 mand, og det ville være en af dem, som tog imod varerne, først og fremmest lagerchefen eller i dennes fravær en af de an- dre. han talte med manden fra prohandy, f.eks. hvis denne ringede og sagde, at han var for- sinket med en levering. han opfattede klart prohandy som en leverandør/sælger. de fik en følgeseddel af prohandy, så de kunne kontrollere antallet. de fik ikke en egentlig faktura, men mange tyske leverandører anvender en blanding af en faktura og en følgeseddel. han kender ikke til det svenske firma karbid ab. navnet siger ham ikke noget. - 11 - jens malling fortalte to gange, at der havde været lavet en forespørgsel til revisionsfirmaet kpmg. den første gang var lige i starten, altså da han havde den allerførste faktura i hånden, og hvor han kontaktede jens malling, og malling efterfølgende vendte tilbage og sagde, at der var styr på det. herunder nævnte malling kpmg. det var sædvanligt, at man krydstjekkede ting med kpmg. de havde følt sig sure og kræn- kede som speditører, fordi man havde spurgt kpmg, fået et svar og blot forladt sig på det, selv om speditørerne selv havde en opfattelse af situationen. højesterets begrundelse og resultat det er ubestridt, at hverken mobilpartner i sverige ab eller fleggaard indkøb a/s vidste eller burde vide, at löfvenborg trading og karbid ab ikke havde til hensigt at afregne momsen. det forhold, at löfvenborg trading og karbid efter det oplyste har begået momssvig, har der- for ikke i sig selv betydning for mobilpartners og fleggaard indkøbs momsretlige stilling, jf. herved ef-domstolens dom af
13. januar 2006 i de forenede sager c-354/03, c-355/03 og c- 484/03, optigen ltd. m.fl., og ef-domstolens dom af
14. juli 2006 i de forenede sager c- 439/04 og c-440/04, kittel og recolta. af de grunde, landsretten har anført, tiltræder højesteret, at det må lægges til grund, at mo- biltelefonerne blev købt af fleggaard indkøb gennem kædehandler, hvor de enkelte led i han- delskæderne faktisk rådede over telefonerne ved som ejer at videresælge dem. der er derfor sket levering i hvert enkelt handelsled i

forstand, jf.

§ 4, stk.

1. mo- biltelefonerne blev i begge handelskæder transporteret fra den oprindelige sælger – inter ex- port trading (iet), luxembourg, og prohandy import & export, tyskland – til danmark og overgivet til fleggaard indkøb. handlerne mellem iet og löfvenborg og mellem prohandy og karbid er således momsfri eu-handler, mens de øvrige handler er momspligtige i dan- mark, jf. herved

§ 34, stk.

1, nr. 1, og ef-domstolens dom af 6. april 2006 i sag c-245/04, emag handel. på denne baggrund er mobilpartner og fleggaard indkøb som udgangspunkt berettigede til momsfradrag, jf.

§ 37, stk.

1. - 12 - mobilpartner og fleggaard indkøb havde faktureret og afregnet moms ud fra en forudsætning om, at mobilpartners køb var momspligtigt i sverige, og at fleggaard indkøbs køb var en momsfri eu-handel. selskaberne berigtigede dette ved anmeldelsen af
2. september 1998 om momsregistrering i danmark af mobilpartner og ved efterangivelserne af
3. september 1998 for mobilpartner og fleggaard indkøb. spørgsmålet er, om disse omstændigheder kan føre til, at selskaberne ikke er berettiget til momsfradrag ved afregning til de danske myndigheder. da salget til fleggaard indkøb var momspligtigt i danmark, var mobilpartner forpligtet til som sket ved berigtigelsen at fakturere salget til fleggaard indkøb med tillæg af moms, til at lade sig momsregistrere i danmark og til at afregne moms til danmark, jf.

§ 47og § 57.

denne forpligtelse er ikke betinget af, om den forudgående fakturering og momsafregning var sket i god eller ond tro med hensyn til leveringsstedet. mobilpartners adgang til som led i denne pligtmæssige afregning at fradrage moms betalt ved mobilpartners momspligtige køb i overensstemmelse med de faktiske forhold er endvidere ikke betinget af, at sælgerne, löfven- borg trading, haninge kommunikationsradio center ab og karbid, opfyldte deres pligt til at lade sig momsregistrere i danmark og afregne moms til danmark. der er under sagen heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, der kan føre til, at selskaberne ikke er berettiget til momsfradrag. det bemærkes herved, at selv om berigtigelsen blev indgi- vet for sent, er der ikke grundlag for at antage, at forsinkelsen havde betydning for de danske myndigheders mulighed for inddrivelse af momstilgodehavendet hos sælgerne. højesteret stadfæster herefter dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal skatteministeriet betale i alt 1 mio. kr. til brightpoint europe a/s og brightpoint sweden ab. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.