retsmøde den 5. februar 2016 i

retsmøde den

1. februar 2016 i sag 262/2015 benedikte utzon (advokat claus barrett christiansen) mod topbrands ved lasse skaarup jensen (advokat mette højberg) der fremlagdes ankestævning af
2. december 2015 fra advokat claus barrett christiansen og brev af
3. januar 2016 fra advokat mette højberg med kopi af brev af
4. december 2015 fra advokat claus barrett christiansen til østre landsret. det fremgår heraf, at benedikte utzon har anket sø- og handelsrettens dom af
5. november 2015 til højesteret. endvidere fremgår det, at benedikte utzon tillige har indleveret ankestævning til østre landsret, men har anmodet landsretten om at udskyde behandlingen af sagen på højesterets afgørelse af, om sagen kan behandles af højesteret som
6. instans. ved sø- og handelsrettens dom fik topbrands ved lasse skaarup jensen medhold i bl.a., at varemærket ”benedikte utzon” er blevet overdraget til topbrands, og at benedikte utzons brug af eget navn i forbindelse med bl.a. salg af beklædning, accessories mv. krænker topbrands varemærkerettigheder. benedikte utzon har til har til støtte for, at betingelserne for anke til højesteret er opfyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4, anført bl.a., at sagen rejser et principielt spørgsmål om fortolkning af varemærkelovens § 5, nr. 1, om retten til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn og de tilsvarende bestemmelser i varemærkedirektivets artikel 6, stk. 1, litra a, og varemærke- forordningens artikel 12, litra a. sø- og handelsretten har, uanset ordlyden af de nævnte be- stemmelser, anset benedikte utzons ret til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn for bortfaldet. der findes ingen fortilfælde i dansk retspraksis eller eu-retspraksis, hvor et bortfald af denne ret generelt er statueret. allerede af den grund er sagen principiel og har stor betydning for retsstillingen og retsudviklingen. 2 herudover rejser sagen et principielt spørgsmål om markedsføringslovens anvendelse i relation til vildledende brug af personnavne, som er registrerede som varemærker. vildledningsbegrebet er et eu-retligt begreb og skal fortolkes ensartet i eu. ifølge eu-domstolens dom i sag c-259/04, emanuel, påhviler det de nationale retsinstanser at efterprøve, om den virksomhed, der har indgivet ansøgning om registrering af varemærket, ønsker at få forbrugeren til at tro, at den pågældende designer stadig designer varer forsynet med dette mærke for virksomheden, selv om det ikke er tilfældet. der er ikke dansk retspraksis eller eu-retspraksis, som afklarer, hvilke dokumentationskrav der stilles i forhold til at sandsynliggøre en sådan vildledning. topbrands ved lasse skaarup jensen har anført, at indtil benedikte utzon hæver sagen for østre landsret, må højesteret som følge af almindelige regler om litispendens afvise anken, under henvisning til at sagen også verserer i landsretten. topbrands har endvidere udtalt sig imod, at der gives anketilladelse og har anført bl.a., at sagen i det væsentlige angår spørgsmålet, om topbrands brug af varemærket benedikte utzon er lovmæssig, og om benedikte utzon har ret til at gøre brug af eget navn i erhvervsmæssig sammenhæng. afgørelsen af disse spørgsmål og spørgsmålet om vildledende markedsføring beror på en konkret bevisvurdering. der foreligger desuden praksis fra højesteret om retten til at gøre erhvervsmæssig brug af sit navn, jf. u 2008.372 h, og eu- domstolen har i sag c-259/04, emanuel, angivet retningslinjerne for den vurdering, de nationale retsinstanser skal foretage i relation til spørgsmålet om vildledning. efter votering besluttede dommerne poul søgaard, lene pagter kristensen, poul dahl jensen, henrik waaben og hanne schmidt, at det forhold, at der tillige er indgivet ankestævning til østre landsret, ikke giver grundlag for at afvise anken til højesteret. endvidere besluttedes det at meddele tilladelse til anke af dommen til højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 6,
7. pkt., jf. stk. 4,
8. pkt., da sagen bl.a. rejser et principielt spørgsmål om retten til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn, jf. varemærkelovens § 5, nr. 1, og de tilsvarende bestemmelser i varemærkedirektivet og varemærkeforordningen, og da sagens udfald må antages at kunne få generel betydning for retsanvendelsen på varemærkeområdet. sagen udsat til den
9. marts 2016 på svarskrift fra topbrands ved lasse skaarup jensen.