Obsah (8)

§ 745§ 746§ 185§ 729§ 968§ 129§ 877§ 29

højesterets kendelse afsagt tirsdag den 13. januar 2015 sag 156/2014 anklagemyndigheden mod t (advokat henrik juel halberg, beskikket) i tidligere instans er truffet beslutning af østre landsrets 18.

§ 745e, jf.

§ 872, og afhøringer af bl.a. børnenes forældre. under efterforskningen var advokat ole kjær forsvarer for tiltalte, og under sagens behandling i byretten blev advokat david lublin be- skikket som forsvarer for tiltalte. - 2 - ved ankemeddelelse af

1. januar 2014 blev dommen anket til østre landsret. den
2. fe- bruar 2014 tilbagekaldte landsretten beskikkelsen af advokat lublin og beskikkede efter til- taltes ønske i stedet advokat henrik juel halberg. ved østre landsrets kendelse af
3. april 2014 blev forsvarerens anmodning om beskikkelse af børnesagkyndig bistand ikke taget til følge. det hedder i kendelsen: ”efter de foreliggende oplysninger finder landsretten ikke grundlag for at imødekomme forsvarerens anmodning om beskikkelse af børnesagkyndig bistand, jf.

§ 746, stk.

1, …” forsvareren ansøgte herefter procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære kendelsen, og nævnet gav afslag herpå ved brev af

1. juni
2. i brev af
3. juni 2014 anmodede advokat henrik juel halberg statsadvokaten om dennes be- mærkninger til, at forsvareren foreviste uddrag af videoafhøringerne for autoriseret psykolog søren friis smith. forsvareren anførte bl.a., at han havde brug for at drøfte sagen med en børnesagkyndig, uanset at udgifterne hertil som følge af landsrettens kendelse af
4. april 2014 skulle afholdes af tiltalte. i mail af
5. juni 2014 meddelte statsadvokaten, at anklagemyndig- heden ikke kunne tage stilling til spørgsmålet, før procesbevillingsnævnet havde truffet afgø- relse om kæretilladelse, og at forsvareren indtil videre ikke måtte forevise videoafhøringerne eller uddrag heraf for en psykolog. i brev af
6. juni 2014 indbragte forsvareren spørgsmålet for østre landsret, jf. retsplejelo- vens § 746, stk.
7. forsvareren anførte bl.a., at videoerne, der var blevet afspillet i et åbent retsmøde i byretten, kunne betragtes som almindelige vidneforklaringer, hvorfor de kunne forevises for psykologen på samme måde, som psykologen kunne læse dommen. såfremt af- høringerne skulle betragtes som materiale, som anklagemyndigheden skulle give tilladelse til at forevise, anmodede forsvareren om, at landsretten skulle træffe afgørelse om, at forsvareren kunne forevise videoafhøringerne for den nævnte psykolog. i mail af
8. juni 2014 fastholdt statsadvokaten, at forsvareren ikke måtte forevise videoafhø- ringerne for en psykolog under henvisning til bl.a., at procesbevillingsnævnet i mellemtiden havde givet afslag på kæretilladelse. statsadvokaten anførte endvidere, at formålet med fore- visningen ikke var tydeligt oplyst af forsvareren, og at det måtte formodes, at materialet skulle - 3 - vises for at få en psykologisk vurdering af børnenes forklaring. allerede fordi begæringen om børnesagkyndig bistand var afvist af landsretten, og fordi den pågældende psykolog ikke ville kunne føres som vidne vedrørende dette emne under sagens behandling ved landsretten, jf.

§ 185, stk.

1, ville der være tale om et irrelevant efterforskningsskridt. der- næst var sagen en verserende straffesag, og sagens materiale – herunder videoafhøringerne – må derfor alene benyttes til forsvarerens forberedelse af sagen, i hvilken forbindelse det kan forevises for tiltalte, jf.

§ 729

a. at videoafhøringerne havde været afspillet under et offentligt retsmøde ved retten i holbæks behandling af sagen i første instans æn- drede ikke herved. ved landsrettens beslutning af

1. juni 2014 blev forsvarerens anmodning om at forevise vi- deoafhøringerne for en børnesagkyndig psykolog ikke taget til følge. i begrundelsen hedder det: ”da en forevisning af videoafhøringerne for en børnesagkyndig psykolog ikke findes at være af betydning for sagen, er anklagemyndighedens afslag på forsvarerens begæring sag- ligt begrundet.” ved østre landsrets beslutning af
2. juli 2014 blev forsvarerens anmodning om at tillade at føre et sagkyndigt vidne med særlig børnepsykologisk indsigt mod anklagemyndighedens protest ikke taget til følge, da landsretten skønnede, at bevisførelsen ville være uden betyd- ning for sagen. den
3. august 2014 indledtes hovedforhandlingen, og ved kendelse af
4. august 2014 beslut- tede landsretten trods forsvarerens protest at afspille videooptagelserne under hovedforhand- lingen. den
5. august 2014 meddelte procesbevillingsnævnet tilladelse til kære til højesteret af landsrettens beslutning af
6. juni 2014, og den
7. august 2014 udsatte landsretten hovedfor- handlingen til den 26.,
8. og
9. januar 2015, således at sagen efter afspilning af videoopta- gelser og afgivelse af vidneforklaringer i landsretten nu blev udsat, indtil højesteret har truffet afgørelse i kæremålet vedrørende spørgsmålet om tilladelse til forsvareren til at forevise vi- deoafhøringerne for en børnesagkyndig. - 4 - anbringender tiltalte har til støtte for sin påstand anført bl.a., at formålet med aktindsigten er, at den børne- sagkyndige psykolog skal rådgive forsvareren på baggrund af sin særlige sagkundskab om børn og børns reaktionsmønstre i forskellige situationer, herunder i forbindelse med voksne autoritetspersoner. nærmere børnepsykologisk indsigt i børns reaktionsmønstre i forbindelse med afhøringer hos politiet ligger ud over, hvad en forsvarer må forventes at besidde, og for- svareren skal med psykologens rådgivning have mulighed for at imødegå anklagemyndighe- dens beviser, tilrettelægge sit forsvar og vurdere, hvilke konkrete spørgsmål der bør og kan stilles til øvrige vidner, som har haft tæt kontakt med børnene. det vil være i strid med lige- stillingsprincippet i den europæiske menneskerettighedskonvention, såfremt forsvareren ikke får lejlighed til at rådføre sig med børnesagkyndig ekspertise. endvidere er videoafhøringerne at sidestille med almindelige vidneforklaringer gengivet i domme, idet videoafhøringerne har været vist i et offentligt retsmøde, hvor den børnesagkyndige psykolog kunne have set dem. det vil i øvrigt være ubetænkeligt at forevise den børnesagkyndige psykolog videooptagel- serne, idet psykologen har tavshedspligt og hverken vil få en kopi af videooptagelserne eller mulighed for at opbevare disse. der er derfor grundlag for, at videoafhøringerne, i det omfang de er omfattet af

§ 729a, skal tillades forevist for en af forsvareren valgt børnesagkyndig psykolog.

anklagemyndigheden har til støtte for sin afvisningspåstand navnlig anført, at det følger af

§ 968a, stk.

1, jf. § 968, stk. 4, at kendelser og beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandlingen af en anke, ikke kan kæres, medmindre kendelsen eller beslut- ningen angår de i § 968, stk. 4, nævnte spørgsmål vedrørende bl.a. berammelse, udsættelse og afvisning af sagen. i den foreliggende sag er der ikke tale om spørgsmål omfattet af § 968, stk.

1. det er dog anerkendt i praksis, at også andre spørgsmål end de, der er nævnt i § 968, stk. 4, kan kæres, hvis der er tale om principielle spørgsmål eller spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling. det er ikke tilfældet i denne sag. anklagemyndigheden har om sagens realitet anført bl.a., at spørgsmålet om forsvarerens brug af sagkyndig bistand allerede er afgjort ved landsrettens upåkærede kendelse af
2. april 2014 og upåkærede beslutning af
3. juli
4. under alle omstændigheder forudsætter rådgivning om børns adfærd ikke forevisning af de konkrete videoafhøringer for den pågældende børne- sagkyndige psykolog. det vil endvidere ikke være i strid med ligestillingsprincippet i den - 5 - europæiske menneskerettighedskonvention, såfremt forsvareren ikke får lejlighed til at råd- føre sig med børnesagkyndig ekspertise. anklagemyndigheden har yderligere anført, at det af

§ 729a, stk.

3, følger, at forsvareren kan gøre sig bekendt med det til brug for straffesagen frembragte materiale. heri ligger, at forsvareren frit kan orientere tiltalte om materialet og som udgangspunkt tillige fo- revise det for den pågældende. selve gennemsynet af videooptagelsen er direkte reguleret i

§ 745e, stk.

2, hvorefter den, der er mistænkt eller sigtet, skal have adgang til at gennemse videooptagelsen hos politiet. hverken denne bestemmelse eller bestemmelsen i § 729 a, stk. 3, regulerer imidlertid andres adgang til at gennemse videooptagelsen. der er tale om videoafhøringer af børn om særdeles private forhold, og sådanne oplysninger må betragtes som fortrolige. forevisning af en sådan videoafhøring for en person, som ikke er en del af selve straffesagen, forud for hovedforhandlingen som led i forberedelsen af forsvaret for til- talte vil således være en uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og dermed en over- trædelse af straffelovens § 152, stk. 1, jf.

§ 129

. den omstændighed, at video- afhøringerne nu er afspillet i et offentligt retsmøde, ændrer ikke herved, og en forevisning af en videoafhøring for en børnesagkyndig psykolog kan ikke sammenlignes med den situation, hvor en vidneforklaring afgives i et offentligt retsmøde. endelig har anklagemyndigheden anført, at inddragelse af sagkyndig bistand til brug for par- ternes forberedelse af afhøring af vidner under en straffesag bør have undtagelsens karakter. der kan være tilfælde, hvor et vidne skal afgive forklaring om et svært tilgængeligt emne, f.eks. tekniske eller økonomiske forhold, og hvor der af den grund kan være behov for at ind- drage sagkyndig bistand. dette er imidlertid ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor der blot er tale om afhøring af børnenes forældre som vidner. under alle omstændigheder må en forevisning af videoafhøringerne for en børnesagkyndig psykolog anses for at være uden be- tydning for sagen. retsgrundlaget

§ 729a, stk.

3 og 4, lyder som følger: ”stk.

1. forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. forsvareren må ikke uden politi- ets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. politiet giver sam- - 6 - tykke, hvis det findes ubetænkeligt. med hensyn til materiale, der er omfattet af § 871, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, kan samtykke dog kun nægtes af de i stk. 4 nævnte grunde. stk.
2. hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sa- gens opklaring, til tredjemand eller til efterforskningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, kan politiet give for- svareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet. pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand- lingen.” bestemmelsen i § 729 a blev indsat ved lov nr. 215 af
3. marts 2004 på baggrund af lovfor- slag nr. l 23 af
4. oktober 2003 (folketingstidende 2003-04, tillæg a, side 589 ff.), som byg- ger på retsplejerådets betænkning 2003/1427 om reform af den civile retspleje ii (offentlig- hed i civile sager og straffesager), side 162 ff. og 269 ff. i de specielle bemærkninger til rets- plejelovens § 729 a, stk. 3, (folketingstidende 2003-04, tillæg a, side 653 f.) hedder det bl.a.: ”stk. 3 angår det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår, og svarer til den gældende §
5. med en lille sproglig modernisering er 1.-
6. pkt. identisk med den gældende § 745 og skal forstås på samme måde. der foreslås imidlertid to tilføjelser i forhold til den gældende regel i

§ 745, stk.

1. begge tilføjelser angår udlevering af kopi af materialet til sigtede. for det første foreslås det, at politiet skal tillade, at kopi af materialet udleveres til sig- tede eller andre, hvis det findes ubetænkeligt, jf.
2. pkt. den gældende regel indeholder in- gen kriterier for politiets afgørelse om udlevering af kopi af materialet til sigtede eller an- dre. det må imidlertid anses for rigtigst, at loven indeholder i det mindste en helt kortfattet og generel angivelse af, hvornår kopi af materialet skal kunne udleveres til sigtede eller an- dre. for det andet foreslås der en særlig regel om udlevering af kopi af nærmere angivne be- visdokumenter, jf.
3. pkt. forslaget går ud på, at politiet kun kan nægte at give samtykke til udlevering af kopi af disse dokumenter, hvis det er nødvendigt ud fra de hensyn, der er nævnt i den foreslåede stk. 4 (svarende til den gældende § 745 a.) forslaget omfatter de dokumenter, der er nævnt i

§ 877, stk.

1 og stk. 2, nr. 5. … forslaget omfatter derimod ikke de dokumenter, der er nævnt i

§ 877, stk.

2, nr. 1, 4 og 6, … … forslaget omfatter heller ikke dokumenter omfattet af

§ 877, stk.

3, eksempelvis politirapporter vedrørende forklaringer afgivet til politiet (som ikke er omfat- tet af § 877, stk. 2, nr. 6), eller videooptagelser af politiets afhøring af et barn, jf. retsple- jelovens § 877 a. tilladelse til at udlevere kopi af de dokumenter, der er omfattet af forslaget, kan kun nægtes, hvis de i stk. 4 nævnte hensyn gør det nødvendigt, dvs. de hensyn, der giver mu- lighed for helt at undtage dokumenter fra sigtedes eller tiltaltes aktindsigt, indtil tiltalte har - 7 - afgivet forklaring under domsforhandlingen. dette betyder dog ikke, at aktindsigt i de på- gældende bevisdokumenter enten skal gives i form af kopi eller helt skal nægtes. der skal ske en afvejning af de nævnte modhensyn i forhold til sigtedes interesse i at få aktindsigt. sigtedes interesse tilgodeses til en vis grad, hvis der dog gives aktindsigt i form af gen- nemsyn hos forsvareren, og de nævnte modhensyn kan omvendt lide større skade, når der udleveres kopi af dokumentet til sigtede. selv om samme kriterier skal anvendes, kan man derfor udmærket tænke sig, at der er grundlag for at nægte aktindsigt i form af udlevering af kopi til sigtede, men ikke for helt at nægte aktindsigt. en tredje mulighed, som kan være relevant i visse tilfælde, er at nægte udlevering af kopi til sigtede selv, men tillade udleve- ring af kopi til en sagkyndig, som bistår forsvaret, jf. herved ordene ”eller andre” i den fo- reslåede regel. den hyppigste begrundelse for at nægte udlevering af kopi af bevisdokumenter vil være hensynet til tredjemand. blandt andet af lovtekniske grunde er forslaget om sigtedes ad- gang til at få udleveret bevisdokumenter udformet med generelle henvisninger til bestem- melser i

§ 877

. hensynet til tredjemand må derfor tilgodeses ved mere kon- kret begrundede nægtelser af udlevering af kopi til sigtede. således vil hensynet til tredje- mand f.eks. begrunde, at der normalt ikke vil kunne udleveres kopi til sigtede af lægeer- klæringer vedrørende forurettede (erklæringen vil være omfattet af § 877, stk. 2, nr. 5) eller af optagelser omfattet af

§ 29a, stk.

2 (optagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under en sag om nærmere opregnede grove seksualfor- brydelser) (optagelserne vil kunne være omfattet af § 877, stk. 1). er det for sigtedes eller tiltaltes forsvar nødvendigt, at et sådant dokument gennemgås af en af forsvaret valgt sagkyndig, må dokumentet udleveres direkte til den sagkyndige, hvis det ikke er tilstrækkeligt, at den sagkyndige gennemgår dokumentet hos forsvareren. ” som det fremgår af forarbejderne, svarer § 729 a, stk. 3, 1.-

1. pkt., til dagældende § 745, stk. 1, og skal forstås på samme måde. i forarbejderne til dagældende § 745, stk. 1, jf. betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffesager m.v., hedder det bl.a. (side 42): ”det materiale, som forsvareren får udleveret fra politiet (eller genparter heraf), må ikke uden politiets tilladelse overleveres til sigtede eller andre, således at de beholder det. derimod er der i almindelighed intet til hinder for, at forsvareren orienterer sigtede om materialets indhold eller foreviser materialet for sigtede. vil politiet forhindre dette, må det give forsvareren pålæg i henhold til forslagets stk.
2. er forsvareren utilfreds med et sådant pålæg, kan han indbringe det for retten, jf. forslagets § 746.” højesterets begrundelse og resultat højesteret finder, at spørgsmålet om en forsvarers ret til at forevise videoafhøring for en sag- kyndig er af så principiel karakter, at kæremålet uanset bestemmelsen i

§ 968, stk.

4, tages under behandling. det materiale, som politiet i overensstemmelse med

§ 745

e tilvejebringer ved videoafhøring af børn, er omfattet af

§ 729a, stk.

1. efter
2. punktum i denne - 8 - bestemmelse må en forsvarer ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. i § 729 a, stk. 3, er det ikke fastsat, om en forsvarer må orientere sig- tede eller andre om indholdet af materialet, men det følger af forarbejderne, at der i alminde- lighed intet er til hinder for, at en forsvarer orienterer sigtede om materialets indhold eller foreviser materialet for sigtede uden politiets samtykke. forarbejderne omtaler endvidere den situation, at en af forsvareren valgt sagkyndig gennemgår et dokument hos forsvareren. det er således ikke i strid med § 729 a, stk. 3, at forsvareren uden politiets samtykke foreviser mate- riale for en af forsvareren valgt sagkyndig. det følger af det anførte, at forsvareren i det foreliggende tilfælde ikke efter

§ 729a, stk.

3, skal have samtykke fra politiet, anklagemyndigheden eller retten for at forevise videooptagelserne for en børnesagkyndig psykolog. videooptagelserne indeholder imidlertid oplysninger om børnene, som er omfattet af forsvarerens tavshedspligt efter

§ 129sammenholdt med straffelovens § 152.

dette gælder, selv om der er sket videoafspilning ved et offentligt retsmøde. forevisning for en børnesagkyndig kan derfor kun ske, hvis dette ikke vil være i strid med forsvarerens tavshedspligt. højesteret finder, at det i almindelighed ikke vil være i strid med forsvarerens tavshedspligt at forevise videooptagelser for en børne- sagkyndig psykolog, som ligeledes er underlagt tavshedspligt, hvis forsvareren vurderer, at han har behov for børnesagkyndig bistand til brug for forberedelsen af hovedforhandlingen. da samtykke til at forevise videooptagelserne for en børnesagkyndig psykolog som anført ikke har været fornødent, ophæver højesteret landsrettens beslutning. thi bestemmes: østre landsrets beslutning af 23. juni 2014 ophæves.