- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den 31. juli 2001 blev af retten i sagen h-0112-99 arkitekt nicolas nicolaou (advokat k. l. németh) mod danish steel house a/s (advokat ebbe holm)

§§ 2og 83.

det er sagsøgerens suveræne ret at beslutte hvornår et produkt er færdigdesignet og kan markedsføres. sagsøgeren har før markedsføringen blev påbegyndt ved flere lejligheder meddelt sagsøgte at han ikke anså produkterne for at være klar til markedsføring. på baggrund heraf har sagsøgeren krav på godtgørelse. godtgørelsen skal udmåles til 250.000 kr. under hensyn til at produkterne er ændret forud for markedsføringen. derved er sagsøgeren blevet frataget muligheden for i fremtiden at producere disse produkter. beløbet svarer til et års samlede royalty- indtægter. processuelt skal der tages hensyn til at sagsøgeren forgæves har opfordret sagsøgte til at oplyse om omsætningen af produkterne. omkostningsmæssigt skal der tages hensyn til påstanden om betaling af royalty og påstanden om at få salgstal bekræftet af en statsautoriseret revisor, idet sagsøgte har efterkommet påstandene under sagen. sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende: det er rigtigt at der i menu-kataloget fra 1996 var fejl i det første oplag, men fejlen blev rettet. henvendelsen til sagsøgtes grossister kan ikke anses som egentlig markedsføring. de øvrige eksempler på fejl eller manglende angivelse af sagsøgerens navn er begået af tredjemand. bjarne hansens forklaring om at sagsøgeren ikke har mulighed for at kontrollere eller sanktionere materialet må lægges til grund ved vurderingen af om afta- lens bestemmelse er overtrådt af sagsøgte. fejlene er under alle omstændigheder af mindre betydning. det er hverken erkendt eller dokumenteret at aftalen om udbetaling af 20.000 kr. om måneden, var en aftale om mindste acontobetaling. nedsættelsen af acontobetalin- gerne blev varslet over for sagsøgeren i rimelig tid. ved vurderingen af parternes økonomiske mellemværende således som tingene stiller sig i dag, må der lægges vægt på at sagsøgeren efter det oplyste kan henvende sig - 19 - hos told og skat for at få udbetalt 255.000 kr. aftalen mellem parterne er en aftale mellem to erhvervsdrivende og skal vurderes som sådan. parternes samarbejde har vist at der blev modregnet mere end 25% i royalty- betalingerne efter at man begyndte på månedlige acontobetalinger. sagsøgeren protesterede først flere år efter over denne praksis som derfor må anses for vedtaget af parterne. hvis det var sagsøgerens opfattelse at han havde krav på betaling af mindst 200.000 kr. i royalty om året, blev dette ikke gjort gældende før flere år efter. der kan derfor ikke lægges vægt på dette synspunkt. aftalen er derfor ikke væsentligt misligholdt, og er ikke ophævet med rette. opsigelsen af aftalen før sagens anlæg med henvisning til at sagsøgeren ikke havde fået 200.000 kr. i royalty om året i to år i træk var ikke berettiget efter ordlyden af kontraktens pkt. 3.

1. det fremgår heraf at aftalen alene kunne opsiges hvis producentens royalty for to på hinanden følgende år ikke overstiger ialt 200.000 kr. dette har ikke været tilfældet på noget tidspunkt i kontraktens løbetid. det har ikke været gjort tilstrækkeligt klart for sagsøgte at sagsøgeren protesterede mod iværksættelse af produktion og markedsføring af de af sagen omhandlede 6 produkter. sagsøgte foretog finpudsning af produkterne og påbegyndte markedsføringen - efter at have oplyst sagsøgeren herom. ved vurderingen af berettigelsen heraf skal der tages hensyn til at dispositionerne er foretaget ud fra et ønske om at fortsætte samarbejdet og om at undgå et betydeligt erstatningskrav mod sagsøgeren vedrørende produkter som ikke blev sat i produktion. hvis sagsøgeren får medhold i påstand 2, skal der ved udmåling af godtgørelse tages hensyn til at sagsøgeren løbende har fået og vil få royalty af de markedsførte produkter. markedsføringen har derfor på ingen måde påført sagsøgeren tab. de problemer der måtte have været i samarbejdet undervejs er nu løst, og der foreligger ikke misligholdelse fra sagsøgtes side. - 20 - rettens begrundelse og resultat kontrakten mellem parterne var udformet af sagsøgte og indeholdt væsentlige begrænsninger i sagsøgerens adgang til at designe for andre. sagsøgeren var økonomisk helt afhængig af de royalty-betalinger han fik i henhold til kontrakten. kontrakten var uopsigelig og kunne kun bringes til ophør af sagsøgeren i tilfælde af sagsøgtes væsentlige misligholdelse. i tilslutning til kontraktens bestemmelser om betaling af royalty blev indgået aftale om månedlig betaling af 20.000 kr. a conto. det er ikke bevist at aftalen indebar en ret for sagsøgeren til som minimum at modtage 20.000 kr. i royalty om måneden. det er heller ikke bevist at der var indgået aftale om at sagsøgte kunne modregne mere end 25% i de kvartalsvise royalty-afregninger. uanset at sagsøgeren på et tidspunkt havde opbygget en betydelig restance til sagsøgte, kan retten ikke lægge til grund at sagsøgte på baggrund af de indgåede aftaler havde ret til at nedsætte de månedlige acontobetalinger. ved i perioder helt at undlade at betale royalty til sagsøgeren har sagsøgte således tilsidesat sine forpligtel- ser overfor sagsøgeren. efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, forholdet mellem parterne og betydningen af sagsøgtes misligholdelse overfor sagsøgeren anser retten ophævelsen af aftalen ved skrivelsen af
2. september 1998 for berettiget. sagsøgeren får derfor medhold i påstand
3. vedrørende sukkerskål, sukkerske, flødekande, suppeske og æggebæger kan det efter sagsøgerens og bjarne hansens forklaringer lægges til grund at sagsøgeren ikke har godkendt disse til markedsføring, og at sagsøgte ændrede på sagsøgerens designs før produkterne blev markedsført. dette indebærer en forsætlig krænkelse af sagsøgerens ophavsret til sine designs, jf.

§ 2

. sagsøgeren har derfor krav på rimeligt vederlag for udnyttelsen, jf.

§ 83, stk.

1. under hensyn til den fordel som sagsøgte har haft ved at kunne markedsføre sagsøgerens nævnte fem produkter i mere end to år, uden at prototypen var godkendt af sagsøgeren, finder retten at et rimeligt vederlag kan fastsættes til - 21 - 100.000 kr. vedrørende folieskæreren er det ikke godtgjort at prototypen ikke var godkendt til markedsføring af sagsøgeren, inden samarbejdet blev afbrudt. retten vil derfor ikke give sagsøgeren medhold på dette punkt. sagsomkostningerne er fastsat under hensyntagen til de af sagsøgeren i stævningen nedlagte påstande som under sagen er efterkommet af sagsøgte. thi kendes for ret sagsøgte, danish steel house a/s, skal anerkende at den mellem parterne indgåede designaftale af
2. juli 1993 med rette er ophævet af sagsøgeren, nicolas nicolaou. sagsøgte tilpligtes at anerkende at designrettighederne til sukkerskål, sukkerske, flødekande, suppeske, æggebæger og folieskærer der er anført i sagens bilag 13, til- kommer sagsøgeren, og at sagsøgeren ikke har meddelt sagsøgte tilladelse til at producere og sælge de nævnte produkter. sagsøgte frifindes for så vidt angår påstanden om manglende tilladelse til at producere og sælge folieskærer. sagsøgte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til sagsøgeren med procesrente fra den
3. august
4. i sagsomkostninger skal sagsøgte inden 14 dage betale 30.000 kr. til sagsøgeren. jens feilberg ole faarup flemming skouboe - 22 - (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den