(2)tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som udvist af bilag 4-6 samt bilag 32-35 fra samtlige telia forhandlere i danmark. 20. telia påbydes i forhold til samtlige telia butikker til- hørende telia at fjerne alt skiltning på facader, alt bu- tiksinventar samt alt markedsføringsmateriale, der gør brug af magentafarven benævnt pantone 227. de begærede forbud påstås principalt nedlagt uden sikker- hedsstillelse, subsidiært mod en af retten fastsat sik- kerhed. telia har nedlagt påstand om, at rekvirentens påstande om forbud og påbud nægtes fremme. telia har i øvrigt nedlagt påstand om, at der ved nedlæg- gelse af forbud – og påbud - skal fastsættes en sikkerhedsstillelse på ikke under 200 mio. kr. - 8 - rekvirenten har til støtte for sine principale påstande om forbud og påbud blandt gjort gældende, at rekvirentens ef-varemærke nr. 212.787 er gyldigt og retskraftigt. sø- og handelsretten skal som fogedretlig ef-varemærke- domstol under en forbudssag altid lægge til grund, at et ef-varemærke er gyldigt, idet retten ikke har kompetence til at udslette et ef-varemærke, jf. artikel 95, stk. 1. der kan heller ikke fremsættes modkrav under en sådan sag. rekvirentens ef-varemærke nr. 212.787 opfylder under alle omstændigheder formalitetsbetingelserne som fastlagt ved ef-domstolens libertel-dom, da det af de offentligt til- gængelige sagsakter ved ohim udtrykkeligt fremgår, at re- kvirentens ef-varemærke nr. 212.787 blandt andet kan identificeres ved farvekoden ral 4010. som følge af ohims procedure er formkravene til ef-varemærker - som gældende både før og efter libertel-dommen - efterlevet, da den ansøgte farve er præcist og bestandigt fastlagt med den fikserede, elektroniske version af farveprøven på papir, der medfulgte ved indleverin-gen af varemærkeansøgningen. fraværet af angivelsen af en internationalt anerkendt farveidentificeringskode i forbindelse med indgivelsen af vare-mærkeansøgningen vil under alle omstændigheder ikke kunne føre til vare-mærkets ugyldighed, idet der er tale om en formalitetsmangel, der efterføl-gende kan afhjælpes, jf. varemærkeforordningens artikler 51-52, jf. artikel 26. hertil kommer, at varemærket har fornødent særpræg eller i hvert fald ved indarbejdelse har opnået et sådant. varemærkeretten er heller ikke fortabt ved passivitet eller lignende forhold, som nævnt i varemærkeforordningens artikel 50, stk. 1, litra b. rekvirenten har til støtte for sine subsidiære påstande blandt andet gjort gældende, at da telia har foretaget de påtalte handlinger på det danske marked, er der – eller - 9 - vil der potentielt være - konkurrence mellem rekvi-renten og telia. derfor kan rekvirenten tillige påberåbe sig be- stemmelserne i markedsføringslovens §§ 1 og 18. sø- og handelsrettens kompetence til at behandle sagen efter va- remærkelovens § 43 c afskærer ikke rekvirenten fra at på- beråbe sig andre materielle regler til støtte for de ned- lagte påstande, jf. varemærkeforordningens artikel 14, stk. 2, og artikel 97, stk. 2. telias har med introduktion i 2004/2005 af en magenta farve som forretnings-kendetegn og varemærke handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslo- vens § 1, idet farven kan forveksles med rekvirentens ma- genta farve. telia snylter på rekvirentens goodwill ved i ond tro at have valgt at gøre brug af et varemærke og forretningskendetegn, der er nærmest identisk med rekvi- rentens magenta farve. hermed har telia påført rekviren- ten store kommercielle skadevirkninger i relation til re- kvirentens muligheder for markedsopbygning og markedsud- bygning i danmark, idet dette med-fører, at rekvirenten må vælge en anden farve end telemagenta ved branding af rekvirenten i danmark. branding af rekvirenten vil derfor blive massivt dyrere. en sådan adfærd fra telias side er i strid med markeds-føringslovens § 1. for så vidt angår spørgsmålet om passivitet, har rekvi- renten gjort gældende, at telia efter egne oplysninger først har indledt brugen af de(
- n)påtalte magenta farve(
- r)omkring årsskiftet 2004/2005, og idet denne brug er iværksat med viden om rekvirentens magenta varemærke og forretningskendetegn. rekvirenten skal derfor ikke tåle en sameksistens med telias yngre farve (mærke). re- kvirenten har ikke før foråret 2006 været opmærksom på telias brug af farven, men har straks påtalt denne og i forlængelse heraf anlagt forbudssag. rekvirenten har så- ledes ikke udvist retsfortabende passivitet. der er hel- - 10 - ler ikke i forhold til et proportionalitetshensyn nogen begrundelse for at nægte forbud, idet de ulemper, som et forbud måtte påføre telia, ikke kan antages at stå i åbenbart misforhold til rekvirentens interesser. i spørgsmålet om sikkerhedsstillelse har rekvirenten hen- vist til sit økonomiske fundament sammenholdt med de førte bevis for krænkelsen af rekvirentens varemærkeret. rekvirenten har endvidere henvist til, at telia ikke er fremkommet med dokumentation for det krævede beløb på 200 mio. kr. telia har til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende, at sø- og handelsretten ikke efter ef- varemærkeforordningens artikel 95, stk. 1, er forpligtet til altid at anse et varemærke for gyldigt under en for- budssag. ef-varemærkeforordningens artikel 95 finder ikke anvendelse under en forbudssag, og rekvirenten kan derfor ikke modsætte sig, at spørgsmålet om gyldighed behandles under sagen, selvom der i den forbindelse ikke kan tages stilling til spørgsmålet om udslettelse. der er fast praksis i dansk ret for stillingtagen til gyldigheden af registrerede immaterialrettigheder i for- budssager, og telia har i øvrigt allerede anfægtet gyl- digheden af rekvirentens varemærkeret ved ohim. rekvirentens eu-varemærke ikke er materielt gyldigt. ugyldigheden skyldes dels, at registreringen ikke opfylder kravene i ef-varemærkeforordningens artikel 4 til grafisk gengivelse som nærmere fastlagt af ef- domstolen i libertel-sagen, dels at registreringen var baseret på utilstrækkelig dokumentation for, at mærket havde fået fornødent særpræg, og dels at den farve, som er registreret som varemærke, er af funktionel karakter. manglerne ved rekvirentens varemærke vil ikke kunne afhjælpes, jf. blandt andet libertel-dommens præmis 38, - 11 - hvorefter eventuel afhjælpning ville skulle være sket forud for registreringen. såfremt rekvirenten måtte have en gyldig varemærkeret, giver denne heller ikke grundlag for et forbud, idet telias brug af magenta farve ikke er som et kendetegn, men som et designelement. brugen er udtryk for en virksomhedsidentitet i forbindelse med telias firmanavn og fremstår i en magenta farve, pantone 227, der er forskellig fra rekvirentens. hertil kommer, at anvendelse af magenta farver er almindelig og særdeles udbredt i branchen, hvorfor rekvirentens varemærkeret må anses for degenereret. for så vidt angår rekvirentens henvisning til markedsfø- ringslovens bestemmelser, bestrides det, at der under en sag, der i henhold til ef-varemærkeforordningen er hen- lagt til sø- og handelsretten som ef-varemærkedomstol i første instans, er hjemmel til at bringe den danske mar- kedsføringslov i anvendelse. ef-varemærkedomstols kompe- tence er udtømmende reguleret i varemærke-forordningen, jf. artikel 99, stk. 2 og artikel 94. i øvrigt bestrides det, at telia har overtrådt markedsfø- ringsloven. rekvirenten ikke dokumenteret brug, endsige indarbejdelse, i danmark af magenta farve, og telias far- vebrug giver ingen risiko for forveksling med rekviren- tens farver. telia har derfor heller ikke snyltet på re- kvirentens ”goodwill og værdi”. endvidere har telia gjort gældende, at rekvirenten har udvist retsfortabende passivitet. rekvirenten har haft kendskab til telias visuelle identitet under anvendelse af magenta farver i adskillige år og har længe før frem- sættelsen af begæring om forbud mistet muligheden for at påberåbe sig en rettighedskrænkelse. rekvirenten har sær- - 12 - ligt haft anledning til at reagere som følge af t-system danmark a/s’ modtagelse af fakturaer og e-mails fra telia med tydelig anvendelse af magenta farve i logo mv. hertil kommer, at nedlæggelse af forbud vil påføre telia skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til rekvi- rentens interesse i forbudets nedlæggelse, jf. proportio- nalitetsprincippet i retsplejelovens § 643, stk.2. betingelserne for nedlæggelse af forbud – og påbud – er dermed ikke opfyldt. for så vidt angår spørgsmålet om sikkerhedsstillelse, har telia gjort gældende, at et forbud vil have økonomisk en skadevirkning for telia svarende til et beløb på 200 mio. kr. henset til de udgifter, der allerede er afholdt, de udgifter der skal afholdes og til det forventelige tab af goodwill, som vil være konsekvens af et forbud. der er ikke grundlag for at tillægge rekvirentens økonomiske fundament den betydning, at sikkerhedsstillelse skulle være ufornøden. telia har anmodet om at blive tillagt sagsomkostninger. telias advokat har oplyst, at advokatomkostningerne over- stiger 1 mio. kr., og at der er udlæg for 291.425 kr. der er under sagens behandling afgivet forklaring for retten af professor, dr. jürgen häusler, interbrand, lek- tor, phd richard jones, copenhagen business school, pro- fessor ronald schaul, hochschule der medien, stuttgart, dr. joseph fesenmair, partner, bird & bird, münchen, ilka-maria sühling, legal brand affairs, deutsche telekom ag, karin moberg, vicepresident brand management, telia, jens ottesen-støtt, juridisk direktør, telia, henrik an- dersen, sales & marketing director, telia, og søren abildgaard, vice president for people and customer care, telia. - 13 - der henvises til forklaringerne gengivet i retsbøgerne fra retsmøderne den 24. og 25. maj 2007. retten skal udtale: det er ubestridt, at rekvirenten ved ohim den 3. august 2000 har fået registreret et varemærke, og at dette under registreringspunktet ”indication of colour or colours” er angivet som ”magenta”. det er ligeledes ubestridt, at telia i sin markedsføring og i forbindelse med sit navn (logo) i danmark benytter en magenta farve, som efter de foreliggende oplysninger kan identificeres som ”pantone 227”. endelig er det ubestridt, at denne farve blev taget i brug ved årsskiftet 2004/2005, og at den afløste brugen af en anden, næsten tilsvarende magenta farve, betegnet ”pantone 221”, som havde været benyttet siden 2002. på baggrund af ilka-maria sühlings forklaring lægger ret- ten til grund, at rekvirenten foretager en meget omhygge- lig, international overvågning af brugen af varemærker over hele verdenen, også på internettet. efter denne for- klaring og efter de foreliggende oplysninger om varighe- den af telias brug af farven ”pantone 227” og tidligere af ”pantone 221”, samt efter forklaringerne om samarbej- det mellem telia og t-systems a/s, herunder særligt jens ottosen-støtts forklaring, finder retten, at rekvirenten på et tidligere tidspunkt end foråret 2006 var eller burde have været bekendt med telias brug af farven ma- genta. under disse omstændigheder findes det derfor ikke godt- gjort eller sandsynliggjort, at formålet vil være for- spildt, hvis rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang. - 14 - da forbudsbetingelsen i retsplejelovens § 642, nr. 3, så- ledes ikke er opfyldt, tages telias påstand, hvorefter de begærede forbud og de begærede påbud nægtes fremme, til følge. for så vidt angår sagens omkostninger, fastsættes disse under hensyn til sagens omfang og karakter, herunder med- gået tid - seks retsdage med forberedelse - men også un- der hensyn til, at der i forbindelse med sagen er indhen- tet og fremlagt megen bevisførelse, som har været uden betydning for sagen som fogedretssag. thi bestemmes: de af rekvirenten, deutsche telekom ag, mod 1) teliaso- nera danmark a/s, 2) telia danmark filial af telia nät- tjänster norden ab og 3)telia stofa a/s nedlagte princi- pale og subsidiære forbuds- og påbudspåstande 1-20 nægtes fremme. i sagsomkostninger betaler deutsche telekom ag inden 14 dage til 1) teliasonera danmark a/s, 2) telia danmark fi- lial af telia nättjänster norden ab og 3)telia stofa a/s i alt 100.000 kr. samt 40.000 kr. i udlæg. jeanette melchior (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den mcj udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 24. maj 2007 kl. 09:30 blev retten sat af retsassessor jeanette melchior. der foretoges: e-1-06 deutsche telekom ag mod 1) teliasonera danmark a/s 2) telia danmark filial af telia nättjänster norden ab 3) telia stofa a/s for rekvirenten mødte advokat johnny petersen med advokatfuldmægtig lisbeth elmgaard. for telia mødte advokat janne glæsel med advokat lisbeth andersen. der blev under retsmødet tolket simultant til og fra tysk ved tolk. der blev afgivet vidneforklaring af professor, dr. jürgen häusler, interbrand, lektor, phd richard jones, copenhagen business school, og professor ronald schaul, hochschule der medien, stuttgart. - 2 - jürgen häusler forklarede behørigt formanet, at han kan vedstå den sagkyndige erklæring, som han har afgivet den 10. maj 2007. han har været ansat 15 år i interbrand, hvor man siden 1991 har haft rekvirenten som kunde. han har ikke været ansat direkte hos rekvirenten. han er særdeles godt bekendt med rekvirentens markedsføringsstrategi og med den præsentation, som findes i bilag 40. præsentationen viser udviklingen i rekvirentens den brandingstrategi. efter den tyske postreform i 1989 var grundideen at støtte det kulturskifte, der lå i omdannelsen af en statsejet virksomhed med tjenestemand til en konkurrencedygtig virksomhed. her kom farvevalget ind i billedet, hvilket også fremgår af strategien. man gik fra gul til magenta, der fremstod som en dramatisk kontrast til den tidligere farve. udgangspunktet var, at magenta i forbrugerens hoved skulle forbindes med rekvirenten. på daværende tidspunkt var der ingen andre i telekommunikationsbranchen, der benyttede magenta. den farve blev på daværende tidspunkt forbundet med noget sødt som babymad, slik, tekstiler m.v. rekvirenten troede på, at man kunne ændre associationen hos kunderne. det væsentlige var, at magenta i forbindelse med rekvirentens øvrige farvevalg, grå hvid og sort, fremstod som den eneste ekspressive farve. de fleste mennesker opfatter hverken sort eller hvid som farver. hvid og grå er rekvirentens sekundære farver. i forbindelse med postreformen i 1994 blev den på daværende tidspunkt semistatsejet virksomhed omdannet til privatejet. der blev foretaget flere regulatoriske indgreb i markedsføringsplanen, men det vigtige var at bevare farven magenta i kundernes hoved. da selskabet blev børsnoteret i 1996, var det klart, at et flertal af de tyske forbrugere vidste, at ydelserne kom fra - 3 - rekvirenten. rekvirenten henvendte sig mere og mere udover landegrænser til resten af europa. følgelig har man anvendt farven magenta, ikke bare på hovedkontoret, men også i forbindelse med lufthavne, på salgssteder over alt i europa, hvor rekvirenten er inde på markedet, i forbindelse med emballage, på nettet, i forbindelse med messer og på telefonbokse. sidstnævnte står placeret på offentlige steder som en del af bybilledet, hvorfor farven er meget væsentlig. man ser ikke så nemt logoet, men kan derimod se farven på lang afstand. desuden har rekvirenten væsentlige internationale sponsorater. det er i den forbindelse ikke blevet noget problem for drenge at bære den ellers feminine farve magenta, fordi farven har skiftet betydning. det skyldes både cykelteamet og støtten til fodbold. farven magenta har fået ny karakter og mistet det babyagtige. ved at bære noget i magenta viser tilskuerne, at de ”tilhører” rekvirenten. der bruges ca. en halv milliard euro pr. år på markedsføring/marketing. værdien af varemærket vil han anslå til 15 milliarder euro. med varemærket skal forstås det samlede brand, det vil sige både farve og udformning. der er ikke lavet beregninger for farven alene. han har også været med til at udforme de ”guidelines”, der findes for brugen af rekvirentens magenta farve og ses af bilag 43. når man har ”guidelines”, er det for at få farven til at fremtræde ens. de angivne ”guidelines” indeholder alle regler for brugen af farven. de skal bruges både internt og hos reklamebureauer og andre, som arbejder for rekvirenten, således at disse kan forstå, hvorledes farven defineres. ønsket er, at farven skal kendes inde i forbrugerens hoved. farvekortet viser den magenta farve i fem forskellige nuancer. det er den midterste firkant, der viser hvilken gengivelse, der ønskes af farven. de fire øvrige farvenuancer er den magenta farve med de nuancer, der kan accepteres fra underleverandører. - 4 - farvekortet udleveres til alle rekvirentens underleverandører. i 1992 blev farven defineret i farvesystemet ral, og den midterste farve blev i lak betegnet som ral 4010. det er det ønskelige farveindtryk. farven blev udviklet i et samarbejde med ral-instituttet, som er et etableret og velkendt institut for lakfarver. der bruges fortsat ral 4010, når der arbejdes i lak. imidlertid må malerne altid tjekke farven efter, for det giver et forskelligt farveindtryk, om der arbejdes på glat eller porøs overflade. igennem de 15 år han har arbejdet med rekvirenten, er farven ikke blevet ændret, kun er der sket en defineret oversættelse til et nyt farvesystem. tidligere var det kun muligt at arbejde med et par hundrede farvepunkter, men på grund af computerne er der i dag ca. 16 millioner forskellige farvepunkter at arbejde ud fra. rekvirenten har altid søgt at fremkalde de samme farveindtryk. farvens udtryk afhænger imidlertid af det medium og det sted, hvor den bruges. som han har beskrevet i sin erklæring af 10. maj 2007, bruges farvekoder i praksis som vejledning, men et ens visuelt udtryk er ikke sikkert blot ved brug af koder. for så vidt angår hans sagkyndige erklæring, var denne oprindeligt udfærdiget på tysk. alle spørgsmålene i hans erklæring er besvaret ud fra en kommerciel synsvinkel. svaret på det første underspørgsmål under pkt. 6 er, at hvis man laver farven rigtigt, vil farven kunne fremstå som den samme i forbrugernes øjne. forbrugere opfatter dog farver forskelligt, ligesom gengivelse på nettet viser ens farver forskelligt. dette gælder også udskrifter af farveprøver fra ohim. en professionel vil derfor også skulle se på det originale materiale, der er registreret. man skal huske, at der er fejl og varianter i forbindelse med sådanne gengivelser af farveudtryk. hvis han skulle være forretningsmæssigt 100 procent - 5 - sikker på en farveprøve, ville han ikke nøjes med en udskrift fra et register. han har ikke besvaret erklæringens spørgsmål 8 som juridisk ekspert eller ud fra en juridisk forudsætning. for så vidt angår spørgsmål 9, så er svaret givet ud fra et kommunikationssynspunkt og set fra en forbrugers/et kommercielt synsvinkel. for så vidt angår spørgsmål 10, ved han ikke, om rekvirenten giver en vejledning i brug af farven. i forhold til spørgsmål 11 så kan det ikke ud fra ohims eller rekvirentens hjemmeside ses, om farven er ”forståelig” som ral 4010. for så vidt angår spørgsmål 12, så har han forudsat, at alle data er arkiveret hos ohim, men det er ikke noget, han har kontrolleret eller har mere konkret viden om. han ved heller ikke, hvordan ohim opbevarer papirprøver. for så vidt angår spørgsmål 13, har han opfattet dette i en kommerciel forbindelse. spørgsmål 14 har han besvaret ud fra sin egen overbevisning og ikke ud fra en videnskabelig. ved besvarelse af spørgsmål 15 har han som begrebet ”varemærke” forstået det samlede mærke med det store ”t” og med firkanterne. han har ikke været involveret i noget arbejde med at rådgive et datterselskab omkring markedsføring i danmark. for så vidt angår spørgsmål 16, så har han i forbindelse med sit ophold i københavn set en af telias forretninger i den indre by. en forbruger må nødvendigvis blive udsat for en 100 procents forvekslingsrisiko ved synet af de to farver. det er ikke klart, hvad forskellen er. når der kan ske forveksling trods det forskellige logo, så skyldes det, at normale mennesker ikke betragter det, der står skrevet, men opfatter hvordan det virker. farven magenta er på nuværende tidspunkt optaget i tyskland af rekvirenten og i danmark af telia. det vil forbrugerne ikke kunne finde ud af at forholde sig til. for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 17 om ronald schauls erklæring af 12. april 2007, så er den pågældende - 6 - videnskabsmand, mens han selv og andre i højere grad lever i virkeligheden og ikke i et laboratorium. de ser derfor tingene forskelligt. for ham at se er ronald schauls forudsætninger urealistiske. han har dog ikke selv bevis for, at forbrugerne ikke kan se forskel på farverne. foreholdt bilagene 55 og 57, en reklamefolder fra rekvirenten på tysk og en reklamefolder fra telia på dansk, forklarede vidnet, at disse foldere sammen ville give anledning til forveksling. farveklimaet på hvid baggrund med grå skrift vil medføre, at identifikationen skal ske gennem den magentarøde farve, og det vil med 100 procents sikkerhed medføre forveksling. tilsvarende risiko for forveksling findes i forbindelse med folderen fremlagt som bilag 32. telias foldere er lidt mørkere her, men det er sandsynligt, at forveksling vil indtræde på grund af farven. forevist sammenligningen mellem rekvirentens og telias reklamer/farver (bilag 58, side 7) på computerskærm, forklarede vidnet, at der af disse farver fremgår en forskel mellem farverne, men at der fortsat vil kunne ske forveksling mellem de to selskabers farver. det fremlagte bilag om telias brug af farver (bilag 53) har han lavet for at anskueliggøre telias ændrede strategi med hensyn til branding. han kendte godt til telias præsentation fra perioden 2000 til 2003, idet denne var udviklet hos interbrandt. interbrand rådgav telia i en ca. toårig periode fra 1999 og frem. for ham er det et helt irrationelt valg, at telia har ændret farve, således som det er sket, idet det nye farvevalg dramatisk nærmer sig en anden europæisk konkurrents. normalt søger man uanset branche at undgå at ligne konkurrenterne og ikke det modsatte. med telia på markedet med brug af den nuværende farve, vil rekvirenten ikke have mulighed for at positionere sig på det danske - 7 - marked. rekvirenten vil som følge heraf lide skade, idet der jo er et andet varemærke, som ligner rekvirentens. der er for så vidt ingen afgørende økonomisk fordele ved at benytte farven magenta i dag, hvor alle trykkerier kan trykke alle farver. hans kendskab til telebranchen i henholdsvis skandinavien og på europæisk plan har ikke været indgående, men han har løbende været med til at undersøge markedet. det blev grundigt undersøgt i 1991, men normalt undersøger man ellers kun de to eller tre største på markedet. for eksempel ved han, at selskabet ”3”, som er globalt, bruger mange forskellige farver. han har ikke kendskab til de fremlagte reklamer for f.eks. british telecom eller sony erichsen. han ved ikke, om det var interbrand, der lavede farveprøve til ohim. han ved heller ikke, hvorledes farveprøven blev indleveret. magenta er en primær farve. ral 4010 er teknisk set ikke rodaminrød, men vil være det i menneskets opfattelse. alle mennesker opfatter de samme farver ens, hvis de ser ens ud. han ved ikke, hvorfor der ikke har været bilagt farveprøverne til ohim en nærmere teknisk specifikation med kode. foreholdt farveprøven fra ohim (bilag
- af)og en reklame fra telia (bilag
- y)forklarede vidnet, at der som sådan ikke vil være nogen forvekslingsrisiko mellem farverne. det samme gælder for en sammenligning mellem rekvirentens farve i henhold til udskriften fra ohim og en anden reklame for telia (bilag 3). for så vidt angår det fremlagte bilag om brugen af rekvirentens varemærke (bilag 40) forklarede vidnet, at fotografiet af forretningen på side 16 viser det aktuelle udseende af på en af rekvirentens forretninger i tyskland. han ved ikke med sikkerhed, om de tyske reklamer, der vises i bilaget, bruges i danmark, men det er muligt, at de benyttes, f.eks. i lufthavne. renoveringen af brandenburger tor blev sponseret af rekvirenten, og det er derfor, at det indgår i en reklame for rekvirenten. det fremgår af - 8 - bilaget, side 32, at den magentarøde farve er gået fra at være en ”piget” farve til at være hightech. det er formentlig også derfor, at andre telia-selskaber i dag benytter farven. foreholdt rekvirentens reklame i berlingske tidende af 11. april 2007 (bilag 41) og telias reklame i børsen den 24. august 2006 forklarede vidnet, at forbrugerne ved en sammenligning let kunne tro, at der var en forbindelse mellem de to selskaber. annoncerne vil forvirre forbrugerne, idet farven magenta i begge annoncer er så dominerende, at det ikke er til at se, hvilken der er rekvirenten. i danmark vil forbrugeren formentlig forbinde farven med telia. foreholdt flere annoncer (bilag
- av)i farverne magenta fra diverse konkurrenter forklarede vidnet, at disse annoncer også alle kunne give anledning til forvirring. foreholdt rekvirentens annonce (bilag 41) i sammenligning med telias folder (bilag 3) forklarede vidnet, at farverne ganske vist fremstår som lidt forskellige, men at en forbruger vil opfatte disse som ens farver. farverne vil begge blive opfattet som magenta. magenta er som den ekspressive farve den, som skal hjælpe forbrugeren med at identificere afsenderen. generelt bruges farven magenta til at fange opmærksomheden fra forbrugere. hvis rekvirenten i dag skulle ind på det danske marked, ville rekvirenten på grund af telias markedsføring skulle lancere sig med en anden farve. når forbrugerne på grund af brugen af magenta skal bruge unødig energi på at fastslå, hvilket selskab budskabet kommer, bliver de forvirrede. det ville ikke være korrekt at sige, at rekvirenten, hvis denne havde eneret til farven magenta, dermed ville eje en tredjedel af alle farver. der kan fortsat trykkes i millioner af farver. de farvenuancer, der fremgår af sagens bilag 43a, det vil sige ”hovedfarven” og de fire nuancer hertil, er dem, der må bruges af rekvirenten og dennes samarbejdspartnere. - 9 - tredjemand må ikke bruge nogen af disse farver. det er set fra rekvirentens synsvinkel kun den midterste farve, som er den rene magenta farve. han kan ikke sige noget nærmere om, hvor langt fra denne magenta en konkurrent skal være. det drøftes i almindelighed i de individuelle sager, hvor man har modtaget henvendelser om farvespørgsmålet. i 2000 var telia ikke for tæt på rekvirentens farve, men er det i 2005. han er ikke bekendt med, om telias reklamespots med høns eller foldere med grise findes i lignende udformning hos rekvirenten. richard jones forklarede behørigt formanet, at han i fire år har været lektor ved copenhagen business school. han har tidligere har været ansat på syddansk universitet, har en ph.d. og har forsket i blandt andet branding og kommunikation. han kan vedstå sin erklæring af 14. maj 2007. hans kendskab til telebranchen i henholdsvis norden og europa har ikke været specifik, men på grund af denne sag har han interesseret for forholdene og er blevet opmærksom på, at der er hård konkurrence på området. farver er en del af de symbolske attributter, et selskab kan benytte i forbindelse med konkurrence. når konkurrencen er hård, fokuseres der på produktudvikling og i en servicevirksomhed på brands. varerne kan forekomme håndgribelige for kunderne, hvorfor de symbolske attributter bliver vigtige i kundernes vurdering. forskningsmæssigt peges der på, at farver bruges internationalt, fordi det medfører let genkendelighed og betyder, at forbrugeren indlægger fortolkninger i de pågældende farver. i denne sag er det farven pink, som kan symbolisere både noget feminint, men også noget sportsligt eller noget andet. for ham er farven pink ikke en ”kategorifarve” modsat f.eks. farven blå, der kan betragtes som en bankfarve. pink virker - 10 - derimod lidt chokerende. for så vidt angår konklusionen i hans svar til spørgsmål 9 i erklæringen af 14. maj 2007, skyldes denne, at de to selskabers produktudbud hos forbrugerne opfattes så ens, at selskaberne er nødt til at bruge andre symbolske attributter for at blive adskilt i forbrugernes øjne. i danmark er farven magenta som beskrevet i svaret ”optaget” af telia. foreholdt avisannoncer fra telia (bilag 7 og 27) og en fra rekvirenten (bilag 41) forklarede vidnet, at disse annoncer forekommer meget ens, og derfor vil forvirre forbrugerne. forbrugerne vil blive tvunget til at tænke godt efter, hvilket teleselskab det faktisk er, annoncerne refererer til. hvis rekvirenten arbejdede på det danske marked, ville telias reklamer gøre rekvirenten skade, fordi så meget af brandet ligger i farven. det vil også være vigtigt for rekvirenten at kunne fastholde brandet udover landegrænser, for farver har en større universalitet end anden branding. de øvrige symboler, som fremgår af bilagene 7, 27 og 41, har mindre betydning, for i disse reklamer er det farven, der bruges til kommunikation. i telias reklame (bilag 4) er der også andre forskellige symboler i farven, men den gennemgående farve er den lyserøde. telias navn ligner også brandingmæssigt rekvirentens. det gør mange af navnene i branchen. forskelligt var kun f.eks. ”orange”. der er, som det også fremgår af øvrige bilag (bilag
- av)andre eksempler på brug af mere lilla farver, men det er ikke hans opfattelse, at farven i andre teleselskabers reklamer er så gennemgående som i telias. farver skal i øvrigt ses i kontekst. et navn kan betyde noget, men er overfladisk et dårligt middel at bruge internationalt. farven lyserød fremstår i vores kultur som en kontrastfarve og skaber dermed en dissonans. det kan man gøre brug af i telebranchen. han forbinder ikke farven med en modefarve, men associerer den nærmere med noget - 11 - feminint og noget sportsligt, men den slags opfattelser ændres i øvrigt altid langsomt hos forbrugerne. for så vidt angår den foretagne forbrugerundersøgelse (bilag 54) virker undersøgelsens resultater realistiske omkring kendskabet til telia i forbindelse med farven. det viser, at det vil vanskeliggøre rekvirentens indtrængen på det danske marked. det vil faktisk være enormt svært for rekvirenten at komme ind på markedet, og telias brug af farven vil virke som en slags handelshindring. det er ikke sammenligneligt med for eksempel bankers brug af den blå farve, for den giver et helt andet helhedsindtryk, hvor mennesker eller logoer betyder langt mere. svaret på spørgsmål 11 i hans erklæring skal forstås således, at rekvirenten vil være afhængig af for eksempel at ændre sit logo for at komme ind på det danske marked. det vil i øvrigt afhænge af et helhedsbillede. han kan ikke nærmere fremvise nogen undersøgelse, der støtter påstanden om, at der ville skulle ske en forøgelse af farvebrugen med 70 procent. ronald schaul forklarede behørigt formanet, at han er professor i reproduktion og har siden 1994 arbejdet teknisk med print og farver. han har blandt andet uddannelse som teknisk ingeniør. han fungerer som rådgiver for både små og store virksomheder. han kan vedstå sin ekspertudtalelse (bilag m). for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 1, så opfatter han ordet ”magenta” blot som et ord. der er mange versioner af farven magenta, idet der findes mellem 1 og 1,5 millioner farver, der kan opfattes med øjet. heraf befinder cirka en sjettedel sig inden for magentaområdet, det vil sige ca. 200.000 forskellige magentafarver. han er tekniker og ud fra hans synspunkt er en farveangivelse en upræcis gengivelse, medmindre der findes information nok til at reproducere farven. han er bekendt med libertel-dommen og - 12 - dens præmisser, og efter hans opfattelse mangler disse at være opfyldt i forbindelse med rekvirentens varemærke. farven magenta ligger i farveskalaen mellem rød og blå, men det er ikke nærmere muligt at sige, hvad for en farve magenta egentlig er. han ved ikke, hvad farveprøven, som blev indgivet til ohim, er trykt på, men normalt holder en farveprøve kun to til fem år. de undersøgelser, han har foranstaltet til sagen af henholdsvis rekvirentens farvebrug og telias farvebrug (bilag h 1-6 og bilag 3 og 4), viser, at der er en variation mellem rekvirentens foldere i bilagene h og telias farver. der er en ”farveafstand” på 10-18 mellem de to parters farver. for at en forskel skal kunne ses med det blotte øje, skal den blot være på 1. der er dermed klar forskel på de to farver. den magentafarve, som vises gennem onlineprint fra ohim (bilag 15) som værende rekvirentens, viser en sammensætning af mange farver fra rød til blå. sammenligner han dette print med rekvirentens og telias brug af magenta i forbindelse med foldere og lignende, så er telias farve mere rettet mod blå nuancer, mens rekvirentens er rettet mod lyse eller røde nuancer. rekvirentens farve ser forskellig ud alt efter hvilken printer, udskriften er lavet på, men den er i hvert fald lysere. han har lavet forsøg med at udskrive på flere forskellige farveprintere flere gange, men er hver gang kommet til et forskelligt resultat. det beror på ens synsopfattelse og på printerens tryk hvilken farve, der nøjagtig vises. det er ikke muligt nøjagtigt at identificere rekvirentens farve ud fra hverken bilaget 15 eller bilaget af. der er også blot tale om print, hvortil der mangler yderligere information om, hvad der oprindeligt var indgivet til ohim. det er i denne forbindelse de manglende tekniske oplysninger, som er væsentlige. under alle omstændigheder ville et papireksemplar hos ohim ikke have været nok, for det - 13 - skulle have været erstattet efter to til fem år. hvis man skal beskrive en farve objektivt, vil der skulle indgå både målingsdato, farvekode, farveprøve og farvetolerancer samt for eksempel prøver med og uden lak. man kan ikke nøjes med en farveprøve. farven afhænger af omstændighederne for trykningen. beder man verden over om magentafarve, vil man få forskellige resultater. telias farve, betegnet pantone 227, er en magentafarve. for så vidt angår specifikationerne i bilag 43, side 13, vil disse heller ikke være fyldestgørende, idet der mindst vil være fire forskellige definitioner. under pantonebegrebet mangler en definition efter årstal, og for så vidt angår ral er denne mest brugt til lak. også under euroskalaen er der flere muligheder. telias pantone 221 er også en magentafarve, og tilsvarende var telias tidligere farve pms 1945, nr. 1016015. vidnet kan bekræfte sine tillægsredegørelser, statement 1 og 2 (bilag aj og bilag
- ak)og har ikke nogen anledning til at ændre sit udsagn, uanset indholdet af de andre sagkyndiges rapporter. besvarelsen af spørgsmål 2 i den oprindelige udtalelse er ikke baseret på nogen egentlig forbrugerundersøgelse, men på almindelig viden. for så vidt angår spørgsmål 6.3, så har han ikke kendskab til ohim’s interne opbevaringsproces af farveprøver, ligesom han ikke har noget førstehåndskendskab til ohim’s øvrige procedurer omkring farveprøverne. betegnelsen let tilgængelige i besvarelsen af spørgsmål 6.5 skal forstås juridisk, men han er enig i, at han ikke er juridisk ekspert. i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 6.7e, er han ikke klar over, om der reelt findes en backup, men han gik ud fra, at der kun var indleveret en enkelt prøve, og at denne ikke var delt i to og opbevaret to forskellige steder. for så vidt angår spørgsmål 6.8, så mener han ikke, at gengivelsen er objektiv, idet det, der - 14 - kan modtages via internettet, ikke muliggør en reproduktion. han har ikke udtalt sig om den farveprøver, der er blevet indgivet, men kun om den, der kan findes gengivet på nettet. for så vidt angår spørgsmål 8g, så er besvarelsen baseret på noget rent måleteknisk og ikke på forbrugerundersøgelser. i besvarelsen af spørgsmål 8i skal hans udtalelser forstås således, at han ikke som sådan har udtalt sig om statistik, men at han er sikker på, at farveprøverne kan adskilles. en farveafstand på en kan opfattes af øjet, og her er farveforskel på mellem 14 og 18, og det er således langt væk fra den mindste synbarhedsgrænse. for så vidt angår spørgsmål 10d, så har han baseret sit svar på en oplysning i forbindelse med spørgsmålet, men han ved ikke, hvorledes ohim faktisk lavede scanningen. den afsluttende udtalelse i hans ekspertudtalelse skal forstås som en teknisk vurdering ud fra libertel-dommen og ikke en juridisk udtalelse. forbrugere, som ser en farve i magentaområdet, vil for nogens vedkommende betegnes som en magenta, men for de flestes vedkommende som alt andet, for eksempel som lyserød eller rød. i daglig tale vil der være mange forskellige fortegnelser. sagen udsat til den 25. maj 2007 kl. 9.30. retten hævet kl. 16.05. jeanette melchior (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den - 15 - mcj udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 25. maj 2007 kl. 09:30 blev retten sat af retsassessor jeanette melchior. der foretoges: e-1-06 deutsche telekom ag mod 1) teliasonera danmark a/s 2) telia danmark filial af telia nättjänster norden ab 3) telia stofa a/s for rekvirenten mødte advokat johnny petersen med advokatfuldmægtig lisbeth elmgaard. for telia mødte advokat janne glæsel med advokat lisbeth andersen. der blev under retsmødet tolket simultant til og fra tysk ved tolke. der fremlagdes yderligere: bilagene 16 og 23 i oversættelse og bilagene 59-75. der blev afgivet forklaring af dr. joseph fesenmair, partner, bird & bird, münchen, ilka-maria sühling, legal brand affairs, deutsche telekom ag, karin moberg, - 2 - vicepresident brand management, telia, jens ottesen- støtt, juridisk direktør, telia, henrik andersen, sales & marketing director, telia, og søren abildgaard, vice president for people and customer care, telia. joseph fesenmair forklarede behørigt formanet, at han siden maj 1996 har været in-house-advokat hos rekvirenten i dennes varemærkeafdeling. fra 2001 var han i 1½ år i en anden afdeling, og i 2003 ophørte hans ansættelse hos rekvirenten. han var ikke med til at få varemærket magenta registreret, for det var allerede gjort, da han blev ansat. han ved ikke, hvorfor der i forbindelse med varemærkeregistreringen blev sat kryds i rubrikken ”ordmærke”, men har efterfølgende hørt, at der ikke var andre muligheder for afkrydsning. det tog lang tid at få varemærket godkendt, fordi der var mange diskussioner med varemærkekontoret. det skyldtes, at det var i starten af farvevaremærkeregistreringerne, hvorfor de havde megen korrespondance med kontoret og måtte sende meget materiale. de kunne heller ikke få en bred godkendelse af farvevaremærket, men kun i klasserne 38 og 9. han var selv med til møder to gange med ohim vedrørende varemærket, men ved ikke, hvor mange gange rekvirentens eksterne advokat var til møder vedrørende samme. det var nok en eller to gange. han har ikke i forbindelse med møderne i ohim selv set det originale farvevaremærke fra interbrand. ham bekendt stillede ohim heller ikke spørgsmål til farvevaremærkeprøver. ilka-maria sühling forklarede behørigt formanet, at hun blev ansat hos rekvirenten i dennes mærkeretsafdeling i 2001. hun har tidligere som advokat rådgivet rekvirenten omkring varemærker. den afdeling, hun arbejder i, tager sig af alle varemærkeområder, både nationale og internationale, og tager sig også af datterselskabernes - 3 - varemærkespørgsmål. rekvirenten er repræsenteret på det danske marked ved t-systems international. det selskab deltager i rekvirentens aktiviteter og er bundet af rekvirentens valg af farve, t-mærket med videre. rekvirenten blev opmærksom på telias brug af farven magenta i slutningen af april 2006, hvor rekvirentens amerikanske advokatforbindelse gjorde opmærksom på det. der findes ikke interne regler for alle medarbejdere med pligt til at reagere, når disse konstaterer en varemærkeovertrædelse, men der sker i øvrigt internationalt overvågning fra rekvirentens side over hele verden. det er en meget omhyggelig overvågning. rekvirenten korresponderer verdensdækkende med omkring 140 advokater, som er eksperter inden for området. da rekvirenten blev gjort opmærksom på telias optræden, kontaktede man i første omgang den danske juridiske forbindelse for at vurdere omfanget af telias brug. foreholdt at også andre konkurrerende selskaber i reklamer benytter farven magenta, forklarede vidnet, at der i 2005 har været en diskussion med british telecom omkring brug af farven. denne benyttes dog ikke af british telecom som et identificerende brand, og british telecom gør i øvrigt ikke mere brug af farven udover til differentiering. tilsvarende gælder debitel. hvis rekvirenten bliver opmærksom på brug af farven magenta, undersøges det grundigt. hvis der er tale om varemærkebrug, reageres der over for den, der benytter farven. det er korrekt, at den forelæggende afgørelse fra landsretten i hamborg om motorolas brug af farven er en udeblivelsesafgørelse. sagen er efterfølgende forligt med motorola. for så vidt angår selskabet ”3”, så har dette selskab et flerfarvet koncept og bruger også mange andre farver. da ”3” benyttede farven i forbindelse med en julekampagne i 2006, gjorde rekvirenten ”3” opmærksom på, - 4 - at der eventuelt var tale om et brud på lovgivningen, og ”3” har ikke siden benyttet farven. for så vidt angår ”dna”s brug af farven, blev rekvirenten gjort opmærksom på denne af den amerikanske advokatforbindelse, og sagen er ved at blive fulgt op over for ”dna”. der er ikke andre teleselskaber, som har benyttet farven magenta, uden at rekvirenten har reageret over for den, som har gjort det. andres farvebrug overvåges også på internettet, men der er som sådan ikke ansat nogen til specielt til at gå rundt og se på forretninger i andre lande og kontrollere andres brug af farven. ipods er i denne forbindelse ikke relevante. den indgivne begæring om udslettelse af rekvirentens varemærkeret til farven skal ses i den kontekst, at der er tale om en meget offensiv modstrategi fra en konkurrent. det er en lokal konkurrent i tyskland, som samtidig har anmodet om udslettelse af fire andre varemærker, herunder ordmærker hos rekvirenten. konkurrenten gør gældende, at flere farvemærkerettigheder ikke kan beskyttes, og at registreringen derfor er ugyldig. sagen verserer fortsat. rekvirentens politik omkring håndhævelse af varemærker er meget konsekvent, da det er et meget sensibelt retsgode, som kræver utrolig megen opmærksomhed. retsafgørelsen fra retten i düsseldorf vedrører en markedsføringssag, som blev appelleret helt til den tyske højesteret, men der var tale om en national sag. forevist en sammenligning de farver, der benyttes af rekvirenten og telia, forklarede vidnet, at farverne er forskellige, men at der også er tale om farver på forskelligt underlag. som jurist derimod må hun opfatte farverne som tæt på hinanden. hun ved, at det er ral 4010, som benyttes som lakfarve. hun er ikke enig i, at det for en konkurrent vil være svært at finde ud af, hvad varemærkeretten omfatter. såfremt en konkurrent skal - 5 - finde frem til rekvirentens varemærkeret til farven magenta, så kan konkurrenten bare se på, hvorledes rekvirenten optræder farvemæssigt eller i øvrigt kontrollere i registret. den farve, rekvirenten benytter, er den registrerede farve, som på forskelligt materiale ser forskellig ud, men befinder sig inden for en tolerancegrænse. hun mener, at der tidligere har været reklameret i danmark for t- systems a/s med farven magenta, men ved ikke nærmere hvornår. domænenavnet blev registreret i 2001. hun er bekendt med forhandlingerne med telia omkring freemove og ved, at der blev holdt møder både i sverige og i tyskland. rekvirenten nøje analyseret de øvrige reklamer, som er forelagt under sagens bilag ax, og kun reageret over for produkter, som bruger den egentlige farve magenta. i flere tilfælde er der tale om helt andre farver som for eksempel lakserød. den farve har rekvirenten ikke ret til. der er ikke reageret over for sony erichsson eller samsung. karin moberg forklarede behørigt formanet, at hun har været ansat i telia siden 1994. hun arbejder med marketing på højt niveau og er også ansvarlig for marketing i danmark. teliasonera er sat sammen af flere selskaber og agerer også i baltikum. marketingsmæssigt benyttes farven blå i alle andre lande end danmark og sverige. farvevalget skyldes imidlertid lokale valg, idet telia løbende har overtaget lokale teleselskaber. af den grund benyttes udover den blå farve for eksempel farven rød og farven grøn-grå i litauen. ideen var, at der skulle ske mindst mulig forandring set med kundernes øjne, når der blev opkøbt en forretning i et nyt land. i 1990’erne var telias farve blå/rød. da man gik på børsen i 2000 i forbindelse med privatiseringen, skiftede man farve for at lægge det statslige udseende bag sig. - 6 - interbrandt i amsterdam var blevet sat på opgaven. interbrandt lavede analyser af markedet, konkurrenter med videre. det juridiske arbejde omkring farvevalget blev ligeledes ledet af interbrandt. telias egen juridiske afdeling var dog også med i arbejdet. hun ved ikke, om man dengang også tjekkede rekvirentens farve, da hun ikke selv deltog i arbejdet. den første nye farve var pms 1945, som blev brugt i ca. to år. i perioden 2001-2004 ændrede man blandt andet varemærket ved at fjerne de små prikker ved siden af navnet. de var for svære at trykke og fyldte for meget. der var også for mange farver i varemærket, og man fjernede så nogle af dem. det betød imidlertid, at det blev kedeligt, og derfor ændrede man i 2002 farven til pantone 221. telia benyttede pantone 221 frem til 2004. farven blev benyttet både i danmark og sverige. i 2004 ønskede man at friske farven op, da den så for dårlig ud i forbindelse med print. telia var samtidig gået sammen med sonera og fik dermed nye værdier, hvorfor man ønskede at ændre farve. der blev sat et konsulentfirma på vedrørende farvevalget. det var konsulentfirmaets jurister, der undersøgte det rent juridiske. telias egne jurister var dog også med i processen. hun deltog i arbejdet og ved, at telia ønskede at gøre det, som var juridisk korrekt. selskabet var delvis statsejet og ønskede derfor ikke at agere som konkurrenterne. i sverige var det det største teleselskab og i danmark blandt de tre største. det var vigtigt at skille sig ud. kundeundersøgelser fra 2004 viste, at pantone 227 var en tillidsvækkende farve, som også var stærk og fremstod som ”bedste ven”. derimod var rekvirentens magentafarve mere partyorienteret. nuancerne blev drøftet, men formålet var at teste pantone 227. de øvrige farver, som blev testet, var bare med som en del af testen. navnet ”telia” fremstår som det egentlige varemærke med den måde, det er skrevet på. det er ikke - 7 - farven, der er det væsentligste, men farven skal understrege det stærke og venlige og dermed underbygge og signalere over for forbrugerne. der er hende bekendt mange teleselskaber, der benytter farven magenta. det er ikke noget problem, men skal ses i en sammenhæng med den øvrige reklame. hun mener ikke, at forbrugerne kan blive forvirrede, for det er sammensætningen, det kommer an på. det væsentlige er, hvilken presse selskabet har, hvilken ventetid brugerne er vant til, om de ansatte er venlige, om der er gode tilbud, om de har de nyeste mobiltelefoner og så videre. telia har fire sekundære farver. ingen af dem er grå. marketingsmæssigt er der investeret omkring to milliarder svenske kroner i alt. hun har ikke selv før for to uger siden bemærket reklamer for rekvirenten med dennes brug af magenta. hun ser ellers til daglig både danske og svenske aviser. forhandlingerne i 2003 omkring freemove foregik på et højt niveau, og man mødtes også i sverige i nakkestrand, hvor telias har hovedkontor. på kontoret ses farven pantone 227 tydeligt af navnet, men bygningerne er nok ikke malet i den farve. telia købte ”orange” i 2005, og i den forbindelse skiftede ”orange” navn til telia. ud fra det fremlagte reklamemateriale er det vidnets opfattelse, at den røde farve er forbundet med navnet telia, men at den ikke ville virke uden navnet telia. pantene 227 er en del af genkendelsen af navnet. hun ved ikke, om telia i sin tid overvejede rekvirentens brug af magenta. hun kendte rekvirentens farve, men ikke farvedetaljerne. hun så ikke selv et problem markedsføringsmæssigt, og juraen var overladt til juristerne. foreholdt, at telia på sin webside har ændret den røde farve i løbet af de seneste dage (bilag 61 og 62) - 8 - forklarede vidnet, at hun ikke vidste dette var sket, og at hun ikke ved, hvorfor det er sket. jens ottosen-støtt forklarede behørigt formanet, at han er juridisk direktør i telia. han er oprindeligt advokatuddannet og har siden 1996 været ansat i telia. der har været samarbejde mellem telia og t-systems a/s på to områder. i 2003 ønskede telia en mere effektiv international trafik, hvilket vil sige en mere effektiv vej til slutbrugere ude i den øvrige verden. i denne forbindelse overtog t-systems a/s ”sluttrafikken”, mens telia overtog noget andet fra t-systems a/s. t-systems a/s købte samtidig kredsløb af telia for at opnå forbindelse for sine kunder ned igennem europa. disse internationale kredsløb blev faktureret på fakturaer, hvoraf telias navn og farve fremgår. t-systems a/s fik også en aftale med telia i danmark, hvorefter t-systems a/s fik adgang til to lokaler hos telia i et såkaldt ”telehouse”. der er tale om tekniklokaler, men der er alligevel telia logoer på stedet. disse logoer er holdt i sædvanlig telia farve. selv opfatter han rekvirentens farve som langt mere pink end telias. han kender den også fra cykelholdet. der er i perioden november 2003 til april 2007 fakturaer for 633.586 euro totalt fra telia vedrørende ”trafikken” til t-systems a/s (bilag ab). på alle disse faktura har der været logo i henholdsvis pantone 221 og siden i pantone 227. for kredsløbet er der fra første kvartal 2005 faktureret for mindst en million danske kroner pr. kvartal med en stigning i hele perioden. i 2004 indførte telia den pantonefarvede bjælke i forbindelse med mails. han kan ikke nærmere sige i hvilken nuance af pantone 227, disse mails har fremstået. han kan imidlertid bekræfte, at der har fundet mailkorrespondance sted mellem juni 2005 og 21. september 2006 (bilag
- e)med brug af telias farver. han har ikke i - 9 - denne forbindelse hørt om nogen indsigelser fra rekvirentens side. t-systems a/s har siden 2006 været medlem af telekommunikationsbranchens organisation i danmark. han er selv formand for denne. i organisationen stiller alle medlemsvirksomhederne medlemmerne til rådighed for underudvalg, der alle har en formand. det er formændene, der formidler mails. han har selv i denne forbindelse sendt mange mails ud med telias logo og farve til de forskellige udvalgsformænd. telia har ham bekendt tre til fire formandsposter i disse udvalg. medlemmerne må derfor have modtaget mange mails med telias logo og farve. for så vidt angår hans svar på rekvirentens brev af 2. juni 2006 med indsigelsen over for telias brug af den røde farve, skyldtes udformning af hans svar, at han sådant set ikke syntes, at der var nogen lighed mellem de to farver. han ville imidlertid gerne svare høfligt og vise lidt venlighed. da telia ikke er specielt interesseret i cykelryttere, var det uproblematisk at love ikke længere at bruge sådanne i forbindelse med reklamer. det er telias politik i forhold til konkurrerende virksomheder, at man skal vise respekt, idet ”show respect” er en af telias værdier. et eventuelt forbud vil koste telia ikke under 200 mio. kr. i form af rebranding, udskiftning af materialeforretningers udseende m.v. det vil også medføre et voldsomt arbejdspres hos telia. telias nuværende branding kostede over 90 mio. kr. for så vidt angår de enkelte forbudspåstande, kan han vedrørende disse oplyse, at bilag 1 (påstand 2) er ændret, bilag 2, 4, 5, 7, 26, 27, 28, 29 og 30 (påstandene 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12 og 13) er udgået, mens bilagene 3, 6, 31, 32, 33, 34 og 35 (påstandene 4, 7, 14, 15, 16, 17 og 18) fortsat bruges. da han modtog brevet af 2. juni 2006 fra rekvirenten, undersøgte han ikke selv forholdet, men han mener, at han drøftede det med advokat janne glæsel. han er bekendt - 10 - med, at der er sket et farveskift på websiden inden for de sidste dage. han har fået oplyst, at det skyldes, at man havde konstateret, at den farve, der fremtrådte på skærmen, var forkert i forhold til den, telia ønsker. pantone kan ikke bruges på websiden. henrik andersen forklarede behørigt formanet, at han har været ansvarlig direktør for salgs- og markedsføring siden 1. januar 2007. han kom til telia fra telia mobil, hvor han var ansat fra 2000 til 2005. han kan bekræfte de tal, som foreligger i sagens bilag z fra tns gallup vedrørende midler brugt til markedsføring i perioden 2000-2006. i 2001 blev farvevalget for telia i danmark truffet af moderselskabet i sverige. i danmark var man konsekvente i brug af farven i det omfang, der var penge til det. telia i danmark havde til opgave at vende et underskud. pantone 221 var blevet indført, men i begyndelsen blev der også brugt andre farver. det fremgår blandt andet af bilag 53, side 7, som var en taktisk annonce, der kun blev omdelt én gang med søndagsavisen. side 11 i samme bilag viser en meget grøn reklame, som udløste den største salgssucces hos unge nogen side. side 14 viser en annonce, som er nokias. det vigtige for telia er, at navn og logo bliver genkendt af forbrugeren, og det kræver, at navnet er med. det giver visuel identitet. det, man værner om, er selve brandet, hvilket vil sige logoet. han er glad for telias farvevalg, for forbrugeren kan aldrig være i tvivl om afsenderen. det er vigtigt, at farven ser ens ud uanset mediet, for det giver visuel identitet. i perioder skal ”posen rystes”, og der skal ske ændringer, men ellers skal mærket være det samme. han har aldrig hørt nogen sige, at rekvirentens farve ligner telias og heller aldrig selv tænkt på det. han oplever dem derimod som meget forskellige. han har set masser af tyske telefonbokse uden at tænke på telias farvebrug. den - 11 - seneste farveændring på websiden skyldes, at afdelingen mandag morgen fra søsterselskabet telia stofa fik besked om, at farven på websiden fremstod forkert. man har ikke kunnet forklare, hvorledes det er sket, men farvekoden og dermed farven er nu rettet. søren abildgaard forklarede behørigt formanet, at han oprindeligt kom til telia fra ”orange”. han har været ansvarlig for markedsføring siden 2005. ved overtagelsen af ”orange” blev der lanceret en kort, men kraftig reklamekampagne med angivelse af telias navn i pantone 227. det har ikke strejfet ham, at rekvirentens og telias farver skulle være ens. for ham er rekvirenten farve en ”high-light”-farve. telias brug af pantone 227 skyldtes moderselskabet i sverige. forskellen består også i, at der er konsistent brug af telias logo sammen med farven. desuden er rekvirenten ikke på det danske marked. en farve kan være et stærkt element, men afgør ikke isoleret set noget i sig selv. det er forbrugerens opfattelse, der er vigtig, og en farve kan være en del af denne opfattelse. forvist telias forskellige reklamer forklarede vidnet, at telia er ude efter de unge forbrugere, hvilket kræver en mere frisk reklamestrategi. der er i dag en kendskabsgrad på 70-75 til telia (bilag ø) og over 4.000 udsalgssteder. telias logo i pantone 227 er på alle produkter/al materiale. der har fra 1. kvartal af 2005 været brugt over 1 milliard kr. i markedsføring (bilag am). hans udtalelse om, at ”derfor har telia brug for eneret på deres farve magenta” som citeret fra hans oplæg ved patent- og varemærkestyrelsens 125 års jubilæum, skyldtes hans fejlopfattelse af, at magenta var den samme farve som pantone 227 (bilag 24a). - 12 - advokat janne glæsel anmodede om, at der i forbindelse med proceduren må ske afhøring af advokat wallberg vedrørende dennes erklæring. advokat johnny petersen kontakter advokat wallberg. sagen i øvrigt udsat på procedure til den 20. juni 2007 kl. 9.30. retten hævet. jeanette melchior (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den