sø- & handelsrettens dombog

- alj udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 10. august 2015 h-91-08 traugott møllers fond (advokat bruno månsson og advokat aleksander pilgaard) mod 1) frede ingolf kühl 2) povl thue kristensen 3) hans henrik lorents hjorth 4) allan bengtsen 5) bent alsø (advokat frank bøggild for alle) 6) (udgået) 7) strandvejen 44 finans aps (advokat philip søren thorsen) 8) deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab -2- (advokat henriette gernaa) indledning og påstande sagen angår, om de sagsøgte, frede ingolf kühl, povl thue kristensen, hans henrik lorents hjorth, allan bengtsen, bent alsø, strandvejen 44 finans aps (tidligere pricewaterhouse- coopers i/

1. s)(i det følgende benævnt pwc) og deloitte statsautoriseret revisionspartnersel- skab, har pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøger, traugott møllers fond, i deres egenskab af tidligere bestyrelsesmedlemmer i og revisorer for den nu likviderede erhvervs- drivende fond, fonden for møller & co. erstatningskravet er rejst navnlig med henvisning til, at der i strid med likvidationsbestemmelsen i fundatsen for fonden for møller & co. ikke i rette tid er truffet beslutning om likvidation af fonden. sagsøger har under sagen principalt nedlagt påstand om, at de sagsøgte, frede ingolf kühl, povl thue kristensen, hans henrik lorents hjorth, allan bengtsen, bent alsø, pwc og de- loitte statsautoriseret revisionspartnerselskab, solidarisk, subsidiært alternativt, til sagsøger skal betale for de sagsøgte frede ingolf kühls, bent alsøs og pwc’s vedkommende 60 mio. kr. og for de øvrige sagsøgtes vedkommende 50 mio. kr. med procesrente fra sagens anlæg. sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at de sagsøgte solidarisk, subsidiært alterna- tivt, skal betale et efter sø- og handelsrettens skøn fastsat mindre beløb med procesrente fra sagens anlæg. de sagsøgte har påstået frifindelse. frede ingolf kühl og bent alsø har over for pwc nedlagt påstand om, at pwc skal friholde frede ingolf kühl og bent alsø for erstatningsbeløb udover 50 mio. kr. pwc har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. -3- sagen er anlagt den 18. juli 2008 ved retten i sønderborg, som ved kendelse af 24. november 2008 henviste sagen til sø- og handelsretten. sø- og handelsretten besluttede at udskille spørgsmålet om, hvorvidt traugott møllers fond har en interesse, der er erstatningsretligt værnet, til særskilt forhandling og delafgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1. ved dom af 15. november 2011 frifandt sø- og handelsretten de sagsøgte med henvisning til, at traugott møllers fond i sagen ikke har en interesse, der er erstatningsretligt værnet. dommen blev anket til højesteret, som den 17. januar 2014 hjemviste sagen til fortsat behandling ved sø- og handelsretten, bl.a. med følgende begrundelse: ”højesteret finder, at en uddelingsberettiget, der ifølge en fonds fundats skal oppe- bære provenuet ved fondens likvidation, normalt ikke vil kunne rejse et erstatnings- krav mod bestyrelsen eller revisionen baseret på den måde, bestyrelsen har forvaltet fondens formue på, idet det forhold, at likvidationsprovenuet er mindre end forven- tet, normalt ikke kan begrunde et krav på erstatning til den uddelingsberettigede. pligten til at træffe beslutning om likvidation efter den særlige bestemmelse i pkt. 11.1, som må ses i sammenhæng med eneretten for traugott møllers fond til at mod- tage likvidationsprovenuet efter pkt. 11.5, må anses for at være givet specifikt i trau- gott møllers fonds interesse. herefter, og som følge af disse bestemmelsers særlige karakter og indhold, finder højesteret, at pligten til i overensstemmelse med pkt. 11.1 rettidigt at træffe beslutning om likvidation i forhold til traugott møllers fond er er- statningsretligt værnet. fonden kan således i tilfælde af en tilsidesættelse af pligten kræve et eventuelt tab dækket. det kan ikke føre til andet resultat, at den ret til likvi- dationsprovenuet, som er tillagt traugott møllers fond, i fundatsen for fonden for møller & co. betegnes en ”gave”. traugott møllers fond har derfor krav på at få prøvet det erstatningskrav, som fon- den på det anførte grundlag mener at have mod de indstævnte, jf. herved § 46 i lov om erhvervsdrivende fonde.” sagens oplysninger baggrunden for etableringen af traugott møllers fond og fonden for møller & co. traugott møllers far, i. c. møller, startede i 1902 tekstilforretning i flensborg sammen med to andre nordslesvigere. i 1919 delte de forretningen op, og i. c. møller overtog engrosfor- retningen under navnet møller & co. i 1920 oprettede han en filial i sønderborg, som sønnen traugott møller overtog. møller & co. i sønderborg (herefter mco) udviklede sig til en stor -4- virksomhed med egen tekstilfabrikation, og mco var i mange år den største engrostekstil- virksomhed i danmark med filialer i flere lande. traugott møller og hans hustru eva møller var begge født og opvokset i flensborg. traugott møller var hele sit liv stærkt optaget af forholdene i grænselandet, og støtten til det danske mindretal syd for grænsen lå ham meget på sinde. i 1947 oprettede traugott møller og hans hustru et fællestestamente. i en kodicil af 22. august 1957 blev det bestemt, at mco senest ved traugott møllers død skulle overgå til en selvejen- de institution, der skulle videreføre mco. i fortsættelse heraf stiftede traugott møller ved fundats af 25. august 1961 fonden for møller og co. (herefter mco-fonden). fællestestamentet med kodicil blev tilbagekaldt og afløst af et testamente oprettet den 3. juni 1968. i dette testamente var det forudsat, at mco skulle overdrages til mco-fonden i trau- gott møllers levende live, således at han endnu i en årrække kunne arbejde for virksomhe- den og gennemføre et generationsskifte. med virkning fra den 31. august 1969 blev bl.a. mco for et samlet beløb på 31.942.361 kr. overdraget til mco-fonden, der herefter videre- førte virksomheden. samtidig med overdragelsen af mco til mco-fonden stiftede traugott møller en ikke- erhvervsdrivende fond under navnet traugott møllers fond (herefter tm-fonden), hvis formål er at støtte sociale, kulturelle og humanitære aktiviteter i det gamle hertugdømme slesvig mellem skelbækken og ejderen. fundatsen for mco-fonden fundatsen for mco-fonden har igennem årene foreligget i forskellige versioner. i alle versi- oner er indeholdt en bestemmelse om, at mco-fonden under visse nærmere betingelser skulle likvideres, og at mco-fondens formue i tilfælde af likvidation skulle tilfalde tm- fonden. -5- siden 1986 har fundatsen foreligget i tre versioner; 1986-, 1994- og 2005-fundatsen, som alle er fremlagt i sagen. fundatsen, der var gældende før 1986, er ikke fremlagt i sagen. 1986-fundatsen 1986-fundatsen blev vedtaget af mco-fondens bestyrelse den 29. oktober 1986, hvorved li- kvidationsbestemmelsen i fundatsen blev ændret. forinden vedtagelsen af 1986-fundatsen skrev traugott møller i et brev af 19. juni 1984 til be- styrelsesmedlemmerne i de to fonde bl.a.: ”derudover vil jeg benytte lejligheden < til at meddele, at fundatsen for [mco-fon- den] bestemmer, at [mco] s k a l likvidere, hvis dets overskud i et år har været min- dre, end hvis [mco-fondens] penge var investeret på anden relevant måde. jeg erkender, at fundatsens ordvalg er f o r kontant – forstået derhen, at det indebæ- rer et omgående ophør, omgående salg af [mco-fondens] bygninger. beslutninger i fundatsen skal derfor ændres, resp. forståes derhen < at det må være rimeligt, at man i stedet for paniksalg søger engageret en køber til såvel firmaet som ejendommen.” det hedder i fundatsen bl.a.: ”fondens formål. § 3. fondens primære formål er at fortsætte driften af den fonden overdragne og af dens stifter grosserer traugott møller oparbejdede virksomhed nemlig: grossistfirmaet møller & co. at konsolidere firmaet og aktivt udvikle og udvide det, således at det til enhver tid befinder sig i en særdeles sund og økonomisk uafhængig position, hvilket sidste kan være ensbetydende med, at en nedbringelse af aktiviteterne kan være mest hensigts- mæssig. dernæst skal tilgodeses stabilisering af ansættelses- og arbejdsvilkårene for de i fondens virksomhed til enhver tid ansatte, således at der skabes tryghed efter for- tjeneste for såvel arbejdere som funktionærer. < -6- fondens kapital og indtægter. < § 5. fondens til enhver tid værende likvide midler vil fortrinsvis være at anbringe i den af fonden nu ejede erhvervsvirksomhed. < samtidig med denne fundats’ vedtægter har bestyrelsen enstemmigt besluttet at op- dele kapitalen således: grundkapital 60.000.000,- kr. rådighedskapital 37.815.089,- kr. < § 6. < fondens kapital skal primært anbringes i den af fonden nu ejede erhvervsvirk- somhed firma møller & co. ved anbringelse af kapital herudover skal bestyrelsen drage omsorg for, at kapitalen altid vil være anbragt i gode og sunde investeringer, der hurtigt kan gøres likvide og således, at kapitalen ikke for en høj forrentnings skyld anbringes i risikobetonede investeringer. < bestyrelsen. < § 17. det påhviler bestyrelsen at lede og repræsentere fonden, at føre et stadigt og om- hyggeligt tilsyn med alt, hvad der er underlagt fonden og i det hele taget i enhver henseende at varetage fondens interesser bedst muligt såvel indadtil som udadtil samt vogte over, at fondens fundats ubrydeligt overholdes. < fondens regnskab. < § 29. fondens regnskabsvæsen skal – samtidig med at det skal opfylde lovgivningens bestemmelser – stedse være indrettet tidssvarende ajourført og let og hurtigt tilgængeligt, -7- således at de enkelte aktiviteter kan følges kortfristet, i driftsmæssig henseende med henblik på kontrollen med lønsomhed og afkastning, i statusmæssig henseende med hensyn til formueanvendelse, herunder likviditet. bestyrelsesmedlemmerne får hver måned fra direktøren tilstillet en rapport vedrø- rende den økonomiske udvikling, herunder den faktiske indtjening sammenholdt med det lagte budget. < fondens revision. < § 35. revisionen er pligtig til stedse at have grundig indsigt i fondens fundats og det hører til revisionens hverv at overvåge, at fundatsens regler i sin helhed i bogstav og ånd bliver fulgt og efterlevet. i modsat fald må der gøres anmærkning herom, jfr. og- så bestemmelserne om revisionen af regnskabet. § 36. regnskabet skal affattes under nøje hensyntagen til bestemmelserne i fondens fundats og revisionen skal påse, at fundatsens bestemmelser bliver fulgt. revisionen er forpligtet til at gøre anmærkning, hvis direktionen eller bestyrelsen ikke har over- holdt de pågældende regler. < ved misligholdelse af fundatsens bestemmelser har revisionen pligt til at meddele bestyrelsen det fornødne pålæg < < likvidation af fonden. § 42. udfra den betragtning, at [mco-fonden] er en erhvervsdrivende selvejende institu- tion, mister fonden sit egentlige formål, såfremt det viser sig, at fondens ledelse – uden at dette dog behøver at være ledelsens fejl – ikke formår at tilvejebringe øko- nomisk tilfredsstillende resultater. fondens bestyrelse må derfor stedse erkende firma møller & co.’s sårbarhed herunder risikobærende aktiviteter og må ikke lade firma møller & co. eksistere længere under fonden, end klare driftsresultater be- rettiger til. § 43. til ”frivillig likvidation” kræves simpel majoritet i bestyrelsen. forslag om frivillig likvidation kan fremsættes af ethvert bestyrelsesmedlem og af fondens revisor. < § 46. -8- den ved likvidationen værende formue vil være at overføre til ”traugott møllers fond” som en gave til denne fond i takt med likvidationens afvikling. < ændringer i eller tillæg til fundatsen. § 47. da samfundsstrukturen, erhvervslivet, skattelovgivningen m.v. stadig undergår for- andringer, er stifteren fuldt ud klar over, at disse ændringer i udviklingen med tiden kan gøre en ændring af visse af fundatsens bestemmelser ønskelig og hensigtsmæs- sig, og ændringer skal da ej heller være udelukket, når ændringerne er til fondens tarv. < ændringer i fundatsen kan dog ikke ske, for såvidt angår bestemmelserne vedrøren- de fondens likvidation, lige så lidt som fondens formål kan ændres.” 1994-fundatsen i november 1994 blev mco-fondens fundats ændret på ny. ændringerne var en følge af, at mco-fonden i 1991 med tilladelse fra erhvervs- og selskabsstyrelsen havde udskilt mco til et af mco-fonden helejet datterselskab. den nye fundats indeholdt primært ændringer af redaktionel karakter. som konsekvens af stiftelsen af datterselskabet var der bl.a. foretaget en præcisering af formålsbestemmelsen, da mco-fondens formål fremover var at fortsætte driften af mco enten i mco-fondens eget regi eller i et eller flere af mco-fonden helejede datterselskaber. fundatsens likvidationsbe- stemmelse forblev i al væsentlighed uændret, dog således at bestemmelsen nu fremgik af § 39. fundatsens bestemmelser om revision og likvidationsprocessen var også uændrede, men fremgik nu af §§ 34, 35 og 43. bestemmelsen om månedsvis regnskabsrapportering fremgik desuden uændret af § 28 i den nye fundats. 2005-fundatsen den 24. oktober 2002 vedtog bestyrelsen i mco-fonden nye ændringer til fundatsen. æn- dringerne angik primært en udvidelse af mco-fondens formål til også at omfatte drift i del- vist ejede datterselskaber. -9- efter omfattende korrespondance med erhvervs- og selskabsstyrelsen i perioden 2002-2005 vedrørende det nærmere indhold af fundatsens formålsbestemmelse blev den nye fundats med erhvervs- og selskabsstyrelsens og civilstyrelsens samtykke endeligt vedtaget af besty- relsen den 24. juni 2005. formålsbestemmelsen fik herefter bl.a. følgende indhold: ”2. fondens formål 2.1 fondens primære formål er at fortsætte driften – enten i fondens eget regi eller i et eller flere af fonden helejede eller delvist ejede datterselska- ber – af den fonden overdragne og af den stifter grosserer traugott møller oparbejdede virksomhed, [mco]. 2.2 under fondens primære formål hører således en forpligtelse til at konso- lidere firmaet aktivt og udvide og udvikle det, således at det til enhver tid befinder sig i en særdeles sund og økonomisk uafhængig position, hvilket sidste kan være ensbetydende med, at en nedbringelse af aktiviteterne kan være mest hensigtsmæssig. 2.3 fonden skal tilgodese og bidrage til at imødekomme de enkelte medar- bejderes faglige og personlige udfordringer. 2.4 såfremt fondens ejerandel i datterselskaber, jfr. punkt 2.1 ved erhvervel- sen eller efter erhvervelsen bliver på 50 % eller derunder, er fonden for- pligtet til i videst mulige omfang at sikre sig, ved indgåelse af aktionærover- enskomst, vetoret eller på anden måde væsentlig indflydelse på alle det på- gældende selskabs væsentlige beslutninger, herunder: - valg af et passende antal bestyrelsesmedlemmer - <” likvidationsbestemmelsen forblev i al væsentlighed uændret i den nye 2005-fundats, dog så- ledes at likvidationsbestemmelsen nu fremgik af fundatsens pkt. 11.1. fundatsens bestem- melser om revision og likvidationsprocessen var også uændrede, men fremgik nu af pkt. 10.3, 10.4 og 11.5. bestemmelsen om månedsvis regnskabsrapportering fremgik desuden uændret af pkt. 8.4 i den nye fundats. oversigt over ledelsessammensætningen i mco-fonden og mco der er under sagen fremlagt en oversigt over de perioder, hvor bent alsø, frede ingolf kühl, hans henrik lorents hjort, povl thue kristensen og allan bengtsen har siddet i bestyrelsen og/eller direktionen i mco-fonden henholdsvis mco. af oversigten fremgår, at sammen- - 10 - sætningen af bestyrelserne i henholdsvis mco-fonden og mco i visse perioder var sam- menfaldende, og at der i efteråret 2005 skete en stor udskiftning i mco-fondens og mco’s bestyrelser. bent alsø sad i bestyrelserne fra 1996 til efteråret 2005, mens hans henrik lorents hjort og povl thue kristensen først kom til i efteråret 2005. allan bengtsen sad i bestyrelserne i 1½ måned i efteråret 2005 og var en del af direktionen fra september 2005. frede ingolf kühl sad i bestyrelserne i mco-fonden og mco i perioden fra april 2000 til 2008. pwc tiltrådte som mco-fondens revisor den 30. marts 1998 og som mco’s revisor den 7. april 1998. pwc fratrådte som revisor i både mco-fonden og mco den 16. november 2006, og blev afløst af deloitte statsautoriseret revisionspartnerselskab (herefter deloitte), som herefter fungerede som revisor for mco-fonden og mco frem til påbegyndelsen af mco- fondens likvidation i 2008. de væsentligste begivenheder i årene 1984-2010 før 1984 der er ikke i sagen fremlagt regnskabsmateriale eller andre regnskabsmæssige oplysninger for mco-fonden fra perioden før 1984. af et referat af et bestyrelsesmøde i mco-fonden den 29. maj 1980, hvor traugott møller deltog som bestyrelsesformand, fremgår følgende om den finansielle situation i mco- fonden og mco: ”vi er ikke i nogen likviditetskrise. der var inden for bestyrelsen enighed om, at man skulle gøre, hvad gøres kan for at forbedre likviditeten i særdeleshed under hensyn til det høje renteniveau. forman- den gjorde bestyrelsen bekendt med, at der er disponeret særdeles uheldigt under hans bortrejse. der er købt ind i uansvarlige overdimensionerede mængder, som slet ikke står i forhold til relevante salgsmuligheder, – og dette uden at rådføre sig med den arbejdende formand for [mco-fondens] bestyrelse, men tværtimod fortiet resp. bagatelliseret fejldispositionerne generelt specielt på visse vareområder som skjorter og parkacoats. < - 11 - det fremlagte regnskabsmateriale blev detailleret gennemgået, herunder prognose for resten af regnskabsåret og de 2 efterfølgende år, hvorefter iflg. såvel formandens som økonomidirektørens opfattelse firmaet igen skulle komme ind i sine gode gamle gænge, dog efterladende et formuetab, som baseret på [mco-fondens]/firmaets sæd- vanlige forsigtighed overfor alle relevante hændelser ikke vil give problemer, uanset at vi som bekendt indenfor samfundet kan imødese en stramning. < formanden er fast indstillet på, at [mco-fonden] skal ind i økonomiske sunde ba- ner, svarende til ordlyden i [mco-fondens] fundats og er i den grad overbevist om, at det vil lykkes <” under dagsordenspunktet ”revisorens kommentar” henledte revisor for mco-fonden, i lyset af den stedfundne negative udvikling, bestyrelsens opmærksomhed på likvidationsbestem- melsen i fundatsen. traugott møller besluttede imidlertid at ”dispensere indtil videre” fra li- kvidationsbestemmelse, og han ”fritog” i den forbindelse bestyrelsen for ethvert ansvar. 1984-1995 der er ikke under sagen fremlagt regnskabsmateriale for perioden 1984-1995. af et hjælpebi- lag, der er gengivet på side 41-42 nedenfor, over mco-fondens økonomiske udvikling, som der er enighed om mellem parterne, fremgår, at der i perioden 1984-1994 hvert år blev reali- seret positive årsresultater, dog med undtagelse af 1992, hvor der blev realiseret et mindre negativt resultat. egenkapitalen i mco-fonden steg tilsvarende i perioden, igen med undta- gelse af 1992, hvor der indtrådte et mindre fald i egenkapital. ved udgangen af 1994 androg mco-fondens egenkapital 242,7 mio. kr. i 1995 udviklede driften i mco sig negativt, hvilket ved udgangen af 1995 resulterede i et negativt årsresultat for mco-fonden på -72,2 mio. kr. og et fald i egenkapital, som herefter androg 170,9 mio. kr. i efteråret 1995 fratrådte bestyrelserne i mco-fonden og mco, og nye bestyrelser kom til. bent winston rasmussen, som også indtog en fremtrædende stilling i tm-fonden, fratrådte samtidig som direktør i mco. 1996-1999 ved udgangen af 1996 realiserede mco-fonden på ny et negativt årsresultat, denne gang på -33,2 mio. kr. i 1997 realiserede mco-fonden et positivt årsresultat på 2,1 mio. kr. denne - 12 - udvikling fortsatte i 1998 og 1999, hvor der blev realiseret positive årsresultater på 27,2 mio. kr. og 20,6 mio. kr. i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 1999 (som er det første årsregnskab, der er fremlagt i sagen) betegnede ledelsen resultatet på de 20,6 mio. kr. som ”tilfredsstillende”. ved udgangen af 1996, 1997, 1998 og 1999 androg mco-fondens egenkapital henholdsvis 137,3 mio. kr., 138,8 mio. kr., 166,0 mio. kr. og 186,7 mio. kr. i februar 1996 tiltrådte bl.a. bent alsø som bestyrelsesmedlem i mco-fonden og i mco. pwc afløste pr. 30. marts 1998 ernst & young som revisor for mco-fonden og pr. 7. april 1998 for mco. i slutningen af 1999 vedtog ledelsen for mco-koncernen ”generel strategiplan 2000 – 2002”, hvoraf bl.a. fremgår: ”2.5. generelle markedstrends  mærkevarebutikker ejet/franchiset af producenter på de bedste beliggenhe- der ser stigende omsætning.  indkøbsforeninger udvikler en stigende andel af forretningernes varer.  tekstiler sælges i øget omfang gennem dagligvarebutikker som føtex, metro og obs.  tekstiler sælges i stigende omfang gennem sportsbutikker, byggemarkeder, tankstationer. brancheglidning er i fuld gang.  mco’s traditionelle kunder er i tilbagegang.  køb på lang termin mister andel af købet til fordel for køb på kort termin.  mco er stærk på lang termin.  internetsalg er endnu ikke slået væsentligt igennem, men må forventes at få en betydning.  markedet i dk er for lille til at opnå tilstrækkelige store serier og bred pro- duktpalette. international afsætning er et must.  hård konkurrence fra store udenlandske grossister på alle markeder (h&m, zara og gap). < 2.7. konkurrence på markederne < mco afdelingernes største konkurrence er reelt den generelle tendens, hvorved kun- demassen reduceres, fordi mco’s oprindelige kernekunder (typisk landdistrikter) reduceres kraftigt i antal, fordi handelen flyttes til bykerner, butikscentre og super- markeder. mco afdelingernes øvrige konkurrenter er mindre grossister, der har spe- cialiseret sig på enten dame-, herre- eller børnetøjsområdet. < - 13 - 2.12. detailbutikker drift af detailbutikker har i mco regi i det store og hele været en katastrofe. årsagen hertil er utilstrækkeligt vareflow fra mco og utilstrækkelig og ukvalificeret opfølg- ning ledelsesmæssigt. udviklingstendensen går indtil videre fortsat mod, at grossisterne opretter forretnin- ger, det sælger egne produkter, hvilket kan give en god følelse med markedet og dets behov samt sikkerhed i købsdisponeringen.” strategiplanen indeholdt herudover mco-koncernens mål, strategier og handlingsplaner for den næste 3-årige periode, herunder vedrørende mco’s forretningsafdelinger, udviklingen af afdelingerne, internet, image, uddannelse, logistik og kapitalforhold. 2000 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 1999 forventede ledelsen for året 2000 ”et positivt resultat, der overstiger resultatet for 1999”. af referat af bestyrelsesmøde i mco den 12. april 2000, som blev afholdt samtidig med års- regnskabsaflæggelsen, fremgår imidlertid, at ledelsen allerede på dette tidspunkt ikke reg- nede med, at overskuddet i 2000 ville blive bedre end i 1999, og at årsagen hertil bl.a. var, at der var for mange krediteringer i alle afdelinger i koncernen, og at de beregnede avancepro- center derfor var lavere end budgetteret. på bent alsøs opfordring indtrådte frede ingolf kühl i bestyrelsen for mco-fonden pr. 12. april 2000. bent alsø blev samtidig bestyrelsesformand i mco-fondens bestyrelse. af referat af bestyrelsesmøde i mco den 25. maj 2000 ses, at de negative tendenser var fort- sat siden sidste bestyrelsesmøde. det fremgår af referat af bestyrelsesmøde i mco den 12. august 2000, hvor koncernregnska- bet for 1. halvår 2000 blev drøftet, at bestyrelsen anså koncernregnskabet for ”meget skuffende i forhold til budgettet”. - 14 - salget blev ikke forbedret i andet halvår og ved udgangen af 2000 realiserede mco-fonden et negativt resultat på -14,2 mio. kr., hvilket i ledelsesberetningen for 2000-årsregnskabet blev betegnet som ”ikke […] tilfredsstillende”. ved udgangen af 2000 var mco-fondens egenkapi- tal faldet til 171,9 mio. kr. spørgsmålet om likvidation af mco-fonden i lyset af likvidationsbestemmelsen i mco- fondens fundats var ikke på dagsordenen på noget bestyrelsesmøde i 2000. i revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2000 var der ikke af pwc taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger vedrørende bestyrelsens overholdelse af mco- fondens fundats. 2001 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2000 forventede ledelsen for året 2001 ”et positivt resultat …, der overstiger år 2000’s negative resultat”. på et bestyrelsesmøde i mco-fonden den 10. august 2001 drøftede bestyrelsen halvårsstatus på den økonomiske situation, og det blev i den forbindelse konstateret, at likviditeten, sam- menlignet med budgettet, var stram og ville være det frem til oktober måned, hvilket bl.a. skyldtes, at den oprindeligt budgetterede åbningsbalance ikke havde holdt stik og en mang- lende indtjening i koncernen. i referat af bestyrelsesmødet i mco den 25. oktober 2001 berettes om fortsatte økonomiske udfordringer. mco-koncernen var i alle forretningsenheder trængt, og det så ikke ud til, at nogen af divisionerne ville kunne realisere de oprindeligt budgetterede resultater, med und- tagelse af datterselskabet peppercorn. dette skyldtes bl.a., at markedet var tilbageholdende, og at salget hos mange af koncernens kunder ikke var tilfredsstillende. i slutningen af 2000 havde mco indgået en 10-årig samarbejdsaftale med mærsk logistics om mærsks overtagelse af mco’s lager- og logistikfunktion, og i bestyrelsesreferaterne af 10. august 2001 og 25. oktober 2001 blev der første gang rapporteret om problemer med dette - 15 - samarbejde, herunder problemer med it-styresystemerne, og om mærsks manglende over- holdelse af afleveringsfristen for projektet. af årsregnskabet for mco-fonden for 2001 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2001 realiserede et positivt resultat på 2,1 mio. kr. dette blev i ledelsesberetningen betegnet som ”ikke tilfredsstillende forventningerne taget i betragtning”. årsagen til det utilfredsstillende resul- tat blev angivet til at være, at mco ikke havde levet op til sine planer og budgetter. ved ud- gangen af 2001 androg mco-fondens egenkapital 173,6 mio. kr. spørgsmålet om likvidation af mco-fonden i lyset af likvidationsbestemmelsen i fundatsen var ikke på dagsordenen på noget bestyrelsesmøde i 2001. der var ikke i revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet for 2001 af pwc anført nogen kommentarer vedrørende bestyrelsens overholdelse af fundatsen for mco-fonden. i revisi- onspåtegningen på årsregnskabet for 2001 var der heller ikke taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger. 2002 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2001 var om forventningen til resul- tatet for 2002 anført bl.a., at resultatet forventedes ”at blive væsentligt højere for så vidt angår re- sultatet af kapitalandel i [mco] …”. det fremgår af referat af bestyrelsesmøde i mco den 19. februar 2002 og referat af et fælles bestyrelsesmøde for mco-fonden og mco den 16. april 2002, at der fortsat var problemer med mærsk-samarbejdet, og at dette havde medført fejlekspeditioner og forsinkede leverin- ger til kunder. det fremgår endvidere, at direktøren og hovedparten af de ledende medar- bejdere i peppercorn var fratrådt og havde startet konkurrerende virksomhed. bestyrelsen i mco-fonden var som følge heraf i gang med fusionsforhandlinger med den norske koncern, conseptor, om en mulig fusion af conceptor med peppercorn. - 16 - om resultatet af de første tre måneder af 2002 er i referatet af bestyrelsesmødet den 16. april 2002 anført, at det var ”klart ringere end budgetteret”, bl.a. som følge af de forsinkede vareud- leveringer. ledelsen forventede dog, at de sidste tre måneder af halvåret ville udvise ”positi- ve budgetafvigelser, som stort set bør kunne udligne de første 3 måneders negative afvigelser”. or- dreoptagelsen til andet halvår af 2002 forløb ifølge ledelsen desuden tilfredsstillende, og det vurderedes, at der ville blive tale om en fremgang på mellem 12-15 % i forhold til året før. på bestyrelsesmødet den 16. april 2002 drøftede bestyrelsen endvidere koncernstrategien for de kommende år, og den 30. maj 2002 forelå ”det nye møller & co. – koncernstrategiplan 2003- 2005” udarbejdet af bent alsø og administrerende direktør holger madsen. af denne kon- cernstrategiplan fremgår bl.a.: ”5.1 markedsmæssigt forventer vi følgende: afsætning  tekstilforbruget i eu i enheder vil stagnere.  afsætningen fra kædebutikker vil overtage markedsandele.  afsætningen fra dagligvarebutikker, sportsbutikker og profilleverandø- rer vil overtage markedsandele.  uafhængige specialbutikker vil miste markedsandele.  udviklingen vil være forskellig for dame-, herre- og børnetøj.  der vil fortsat være et betydeligt salg på termin. < priser  priserne pr. enhed vil falde, branchen vil holde samme avanceprocenter. kunderne vil være prisbevidste.  en større andel af den samlede produktion vil finde sted i kina til lavere enhedspriser. konkurrence  kombinationen med uændrede solgte mængder og faldende priser samt uændrede avanceprocenter vil give hele branchen et indtjeningspro- blem.  en række detaillister og grossister vil formentlig få betydelige vanske- ligheder.  kinas konkurrenceevne vil betyde at mange fortsættende grossister for- mentlig skal mestre køb fra far east og de dertil knyttede logistikopga- ver.  volumen, pris, produktmæssig markedspositionering og effektive salgs- kanaler vil være afgørende konkurrenceparametre. - 17 - 5.2 hidtidige resultater koncernens evne til at leve op til tidligere strategiplaner har varieret for de enkelte målområder. nogle mål har været for ambitiøse og andre for be- skedne. overordnet har koncernen bevæget sig i den rigtige retning, men der udestår fortsat nogle års indsats, før koncernen fungerer tilfredsstillende. < 7 overordnede generelle strategier  fokus på lønsomhed og likviditet.  mco indbyder til samarbejder, hvor mco’s styrker kan bidrage til en stærkere fællesejet virksomhed til fordel for partnere og mco.  vækst er en nødvendig konkurrenceparameter  decentraliseret ledelse og drift for etablering af dynamik og kreativitet  optimal udnyttelse af stordriftsposition på fælles servicefunktioner som indkøb, logistik, finans, it m.v.  differentieret indgang til tekstilmarkedet  bevidstgørelse af forretningsenhedernes strategier, handlingsplaner og økonomistyring  forøgelse af hele medarbejderstabens uddannelsesniveau  høj motivering for nye aktiviteter organisk udviklede eller tilkøbte  åben og ærlig information til interessegrupper – pålidelig og attraktiv- samarbejdspartner – pleje af långivere  etablering af korpsånd – fit for fight attitude – mco skaber vindere” herudover angav strategiplanen bl.a. ”indtjening og soliditet”, ”forandringsvillighed”, ”køb- mandskab”, ”internationalisering af salget” og ”positionering for fremtiden” som fokusområder i strategiperioden. på bestyrelsesmødet i mco den 24. september 2002 konstaterede bestyrelsen, at omsætnin- gen i mco ved udgangen af 2002 ville blive ca. 25 mio. kr. under det budgetterede. ifølge re- feratet fra mødet skyldtes dette bl.a., at problemerne med mærsk-samarbejdet fortsat gjorde sig gældende. det fremgår desuden af referatet, at mco var gået ind på det spanske marked med alle mco-koncernens kollektioner. etableringen i spanien var sket ved, at mco havde erhvervet 50 % af aktiekapitalen i et spansk importselskab, som fik navnet moller & co. spa- in s.l. mco’s lokale samarbejdspartner, jan andersen, som var direktør i det spanske dat- terselskab, ejede den resterende halvpart af aktierne i det spanske selskab. af holger mad- sens forklaring fremgår endvidere, at det spanske selskab også påbegyndte aktivitet på det portugisiske marked. det fremgår tillige af referatet, at der var opnået enighed om fusionen mellem peppercorn og conseptor. - 18 - fusionen mellem peppercorn og conseptor skete ved, at mco solgte aktierne i peppercorn (samt aktierne i et andet mco-datterselskab, solid) til mco-fonden. aktierne i peppercorn og solid blev i den forbindelse værdiansat til 150 mio. kr. mco-fonden indskød herefter peppercorn- og solid-aktierne i conseptor som apportindskud mod at modtage 50 % af ak- tiekapitalen i conseptor. i henhold til en aktionæroverenskomst indgået mellem mco- fonden og fem norske mindretalsaktionærer i conseptor havde mco-fonden ret til at vælge op til to medlemmer af bestyrelsen i conseptor ud af en samlet bestyrelse bestående af 5-7 medlemmer. aktionæroverenskomsten indeholdt også en bestemmelse om, at visse væsent- lige beslutninger på generalforsamlingen i conseptor krævede enstemmighed. fusionen blev gennemført pr. 1. oktober 2002. det blev i den følgende periode undersøgt, hvorvidt concep- tor kunne børsnoteres på oslo børs, i første omgang dog uden held. mco iværksatte i denne periode også en due diligence-proces vedrørende bertoni, som førte til, at mco ultimo 2002 erhvervede halvdelen af aktiekapitalen i tekstilvirksomheden berto- ni. som følge af de delvise selskabserhvervelser vedtog mco-fondens bestyrelse på et bestyrel- sesmøde den 24. oktober 2002 en ændring af mco-fondens fundats. mco-fondens advokat, peter rønnow, skrev den 5. november 2002 til erhvervs- og selskabsstyrelsen med anmod- ning om styrelsens godkendelse af fundatsændringen, herunder bl.a. en ændring af formåls- bestemmelsen, således at mco-fondens formål blev udvidet til også at omfatte drift i delvist ejede datterselskaber. på et bestyrelsesmøde i mco den 3. december 2003 fremlagdes og godkendtes ”idéoplæg – fremtidig organisation af mco”. idéoplægget indebar en decentralisering af mco-koncernen, idet bl.a. divisionerne i mco skulle udskilles i selvstændige driftsselskaber. af årsregnskabet for mco-fonden for 2002 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2002 realiserede et underskud på den ordinære drift på -2,4 mio. kr. årets resultat endte imidler- tid på et plus på 114,5 mio. kr., hvilket skyldtes fusionen af peppercorn, solid og conseptor. - 19 - i ledelsesberetningen anførtes om udviklingen i 2002 bl.a., at udviklingen i mco havde væ- ret ”mindre tilfredsstillende for så vidt angår den ordinære primære drift”, hvorimod avancen på salget af aktierne i peppercorn og solid havde været ”meget tilfredsstillende”. ved udgangen af 2002 androg mco-fondens egenkapital 267,7 mio. kr. spørgsmålet om likvidation af mco-fonden i lyset af likvidationsbestemmelsen i fundatsen var ikke på dagsordenen på noget bestyrelsesmøde i 2002. i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet for 2002 bemærkede pwc vedrørende be- styrelsens overholdelse af fundatsen, at mco-fondens investeringer i 2002 i delejede datter- selskaber ikke opfyldte fundatsens formålsbestemmelse om, at driften skulle ske i helejede datterselskaber. revisionsprotokollatet indeholdt ikke i øvrigt kommentarer vedrørende be- styrelsens overholdelse af fundatsen, herunder overholdelse af fundatsens likvidationsbe- stemmelse. i revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2002 var der ikke heller ikke taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger. 2003 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2002 forventede ledelsen bl.a. ”et po- sitivt bidrag i 2003 fra samtlige sine investeringer i associerede virksomheder og dattervirksomheder”, og et ”samlet positivt resultat for 2003”. primo 2003 erhvervede mco halvdelen af aktiekapitalen i tekstilvirksomheden message. korrespondancen med erhvervs- og selskabsstyrelsen om ændringen af fundatsens formåls- bestemmelse fortsatte i 2003. den 13. februar 2003 anmodede styrelsen mco-fondens besty- relse og pwc om en redegørelse for nødvendigheden af den foreslåede udvidelse af formå- let. advokat peter rønnow fremsendte de anmodede redegørelser til styrelsen den 6. juni 2003. frede ingolf kühl indtrådte i bestyrelsen i mco pr. 29. april 2003, således at han fra dette tidspunkt, ligesom bent alsø, sad i bestyrelserne i både mco-fonden og mco. - 20 - i juni 2003 viste det sig, at der var problemer i det spanske datterselskab. af referat af besty- relsesmøde i mco afholdt den 17. juni 2003 fremgår bl.a., at varelageret i spanien måtte ned- skrives med op til 50 %, hvis varelageret skulle realiseres i 2003. det store varelager i spanien var primært opstået, fordi der var foretaget overdisponeringer i forhold til salget, og fordi der var accepteret betydelige ordreannulleringer fra utilfredse spanske kunder. derudover havde der været forsinkede leverancer. ifølge referatet syntes det desuden ”åbenbart”, at bl.a. forventningerne til salget havde været overvurderede. ledelsen besluttede at realisere vare- lageret hurtigst muligt, og som følge heraf forventedes der nu et underskud i det spanske selskab i størrelsesordenen 12 mio. kr. for 2003, hvortil kom et underskud i etableringsåret 2002 på ca. 5 mio. kr. bestyrelsen henstillede til direktionen omgående at kalde jan andersen til møde i sønderborg og gennemføre foranstaltninger med henblik på at sikre, at jan ander- sen ikke fremover alene kunne fastlægge procedurerne for salget til spanien. af referat af bestyrelsesmøde i mco-fonden afholdt den 11. august 2003 fremgår, at pro- blemerne forbundet med spanien-projektet endnu ikke var løst, og at varelageret i spanien fortsat var for stort. allan bengtsen havde pr. 1. august 2003 bl.a. fået ansvaret for, at kom- munikationen med den spanske ledelse nu blev ”ensartet og saglig begge veje”, og at leverin- gerne af varer og kollektioner til de spanske kunder blev overvåget og overholdt. ledelsen så fortsat ”et stort kundepotentiale i spanien”, og der var en forventning om, at ”omsætningen kunne øges væsentligt i de kommende år.” af samme bestyrelsesreferat fremgår, at mco-fonden fra anden halvdel af 2003 overgik fra månedsvis til kvartalsvis regnskabsrapportering. der rapporteres om fortsatte problemer med spanien-projektet på de efterfølgende bestyrel- sesmøder i 2003. der blev også rapporteret om fortsatte problemer med mærsk-samarbejdet, om end det dog med tilfredshed blev noteret, at mærsk i efteråret 2003 havde tilknyttet en ny leder til distributionscenteret i århus, og at der var planer om at implementere en ny it- systemløsning pr. 1. januar 2004. - 21 - på erhvervs- og selskabsstyrelsens anmodning fik bestyrelsen i mco-fonden i november 2003 udarbejdet ”brancheredegørelse for tekstil- og beklædningsbranchen”. brancheredegørelsen var udarbejdet af poul erik jakobsen fra konsulentvirksomheden, pej-gruppen. poul erik jakobsen konkluderer følgende i brancheredegørelsen: ”konklusioner med ovenstående in mente må man konstatere, at det at drive virksomhed i nutidens og den nære fremtids tekstil- og beklædningsbranche har forandret sig til det mere komplekse. hvor man tidligere kunne koncentrere sig om enten at være leverandør, grossist eller detaillist er det beviseligt de, der behersker hele værdikæden, der driver de bedste virksomheder og opnår de bedste resultater. det at kunne beherske hele værdikæden kræver mange, ofte modsatrettede, kompe- tencer i virksomheden. hvor man tidligere kunne fokusere sine kompetencer, skal der i dag både være topkompetence på indkøb, handel, design, logistik, produktion, markedsføring og teknik, detail, forbrugere og meget andet til stede. den mere komplekse markedssituation kræver også, at kompetencer, virksomheds- struktur og organisation er særdeles fleksibel. man skal så at sige kunne tilpasse både struktur og organisation – konstant, både formelt og reelt. hvis det er muligt at opkøbe virksomheder og kompetencer fuldt ejet, skal man kun- ne gøre dette. hvis det er muligt og betimeligt at opkøbe virksomheder og kompetencer i samar- bejde med andre virksomheder eller sammen med nøglepersoner, skal man kunne gøre dette. forretningsmulighederne i tekstil- og beklædningsbranchen flyder konstant og er blandt andet influeret af hvordan moden ser ud netop nu, og hvilke råvarer og pro- duktionskompetencer, der skal anvendes. skiftende ”overskrifter” i moden må tilsva- res af et yderst fleksibelt set-up, både hvad angår mennesker, struktur, kompetencer og organisation. skiftet til, at det er handelskompetencen, der er den bærende i en moderne tekstil- og beklædningsvirksomhed har betydet, at de ledere, der skal rekrutteres, er mere foku- seret på økonomiske resultater/bundlinje end produktions- og designresultater. dette medfører igen, at de rigtige mennesker, der både har talent og kompetencer til at stå i spidsen for en virksomhed, forlanger at blive medejere. det er beviseligt, at [mco] gennem de seneste 10-15 år har mistet mere end et dusin dygtige medarbejdere, som enten er blevet selvstændige eller hyret af konkurrerende virksomheder, hvor det var muligt at få delejerskab. muligheden for fleksibilitet i struktur og organisering af koncernen, herunder del- ejerskab, må derfor konkluderes at være essentielt, hvis man skal kunne tiltrække de rigtige personer og dermed fastholde og udbygge sin position i markedet. set i relation til en række af de formålselementer, som er beskrevet i [mco-fondens] fundats, må det derfor konkluderes, at adgang til etablering af delejerskab kan være et særdeles vigtigt instrument til at nå målene om ”til stadighed at befinde sig i en særde- les sund og økonomisk uafhængig position” og til at leve op til forpligtelsen ”til at konsoli- dere firmaet aktivt og udvide og udvikle det”.” - 22 - bestyrelsen indsendte brancheredegørelsen til erhvervs- og selskabsstyrelsen. af årsregnskabet for mco-fonden for 2003 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2003 realiserede et negativt årsresultat på -46,6 mio. kr., hvilket i ledelsesberetningen betegnedes som ”meget utilfredsstillende”. ifølge ledelsesberetningen var den væsentligste årsag til dette resultat et tab på ca. 37 mio. kr. som følge af mco’s indtrængning på det spanske marked. ved udgangen af 2003 var mco-fondens egenkapital faldet til 230,8 mio. kr. spørgsmålet om likvidation af mco-fonden i lyset af likvidationsbestemmelsen i fundatsen var ikke på dagsordenen på noget bestyrelsesmøde i 2003. i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet for 2003 bemærkede pwc igen vedrøren- de bestyrelsens overholdelse af fundatsen, at mco-fondens investeringer i 2002 og 2003 i delejede datterselskaber ikke opfyldte fundatsens formålsbestemmelse om, at driften skulle ske i helejede datterselskaber. protokollatet indeholdt ikke i øvrigt kommentarer vedrørende bestyrelsens overholdelse af fundatsen, herunder overholdelse af likvidationsbestemmelsen. i revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2003 var der ikke taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger. 2004 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2003 var om forventningen til resul- tatet for 2004 bl.a. anført, at ledelsen forventede et ”positivt bidrag i 2004 fra samtlige sine inve- steringer i associerede selskaber og datterselskaber”, og et ”samlet positivt resultat for 2004”. erhvervs- og selskabsstyrelsen vendte i marts 2004 tilbage til mco-fonden vedrørende æn- dringen af fundatsens formålsbestemmelse. styrelsen fandt, at udkastet til den nye bestem- melse måtte ændres således, at det fremgik, at mco-fonden kun kunne drive virksomhed gennem delejede datterselskab, hvis mco-fonden besad flertallet af aktierne og stemmeret- tighederne i datterselskabet. - 23 - i brev af 1. juni 2006 til erhvervs- og selskabsstyrelsen svarede advokat peter rønnow, at mco-fonden fortsat var interesseret i at kunne drive virksomhed gennem delejede datter- selskaber uden at skulle eje flertallet af aktierne og stemmerettighederne i datterselskaberne, og advokat peter rønnow foreslog i stedet, at mco-fonden blev sikret ved, at mco-fonden fik vetoret eller væsentlig indflydelse på en række væsentlige beslutninger i datterselskabet. i et brev af 6. juli 2004 meddelte styrelsen, at denne undtagelsesvist kunne acceptere, at driften af mco-fondens virksomhed blev varetaget gennem datterselskaber, hvori mco-fonden ikke ejede majoriteten, forudsat at mco-fonden på anden måde var sikret en væsentlig reel indflydelse i selskabet, herunder at mco-fonden i en aktionæroverenskomst var sikret en ret til at vælge et ”passende” antal bestyrelsesmedlemmer i datterselskabet. efter at advokat peter rønnow den 20. august 2004 havde indsendt et nyt tilrettet fundats- udkast til erhvervs- og selskabsstyrelsen, meddelte styrelsen den 23. september 2004, at fun- datsændringen kunne godkendes, og at styrelsen derfor havde anmodet civilstyrelsen om samtykke hertil. ved brev af 21. oktober 2004 gjorde ernst & young på vegne af tm-fonden indsigelser over for erhvervs- og selskabsstyrelsen mod ændringen af mco-fondens fundats ”for så vidt an- går ændringer, der vedrører [mco-fondens] formål, eller ændringer, der vedrører [mco-fondens] likvidation”. den 24. november 2004 sendte ernst & young tm-fondens indsigelser mod æn- dringen til civilstyrelsen. ernst & young afholdt møde med erhvervs- og selskabsstyrelsen vedrørende fundatsændringen den 26. november 2004. civilstyrelsen havde imidlertid alle- rede den 5. november 2004 meddelt samtykke til fundatsændringen over for erhvervs- og selskabsstyrelsen. ved brev af 7. december 2004 meddelte erhvervs- og selskabsstyrelsen tilladelse til, at fun- datsændringen kunne anmeldes. i den forbindelse oplyste styrelsen om tm-fondens indsi- gelser og bemærkede bl.a., at ”det følger af vedtægten …, at fondsbestyrelsen har en særlig forplig- telse til at likvidere [mco-fonden], hvis [mco-fondens] driftsresultater viser, at dens eksistensbe- rettigelse ikke længere er til stede.” styrelsen indskærpede over for bestyrelsen, at den i forbin- delse med beslutningen om vedtægtsændringen skulle tage stilling til, hvorvidt den påtænk- - 24 - te disposition kunne give anledning til overvejelser i relation til bl.a. fundatsens likvidati- onsbestemmelse. problemerne med spanien-projektet fortsatte igennem hele 2004. allan bengtsen, som efter årsskiftet 2003/2004 var beskæftiget halvdelen af sin tid i malaga, redegjorde løbende på be- styrelsesmøderne i perioden om situationen i spanien, herunder bl.a. om de store tab, som mco havde realiseret ved salg af de ophobede varelagre samt om manglende omsætning. jan andersen fratrådte som direktør i det spanske selskab i november 2004, og mco overtog hans ejerandel af datterselskabet. på bestyrelsesmøderne i 2004 rapporteredes der om tilfredshed med, at mærsk-samarbejdet var begyndt at fungere bedre. det var også i 2004 lykkedes at børsnotere conseptor på oslo børs, dog således at mco-fondens aktier blev noteret til en kursværdi, som lå 21 mio. kr. under den bogførte værdi. af årsregnskabet for mco-fonden for 2004 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2004 realiserede et negativt årsresultat på -91,2 mio. kr., og at egenkapitalen derfor var faldet til 146,7 mio. kr. resultatet på den ordinære drift var negativt med 56,3 mio. kr. ledelsen be- mærkede i ledelsesberetningen, at udviklingen i 2004 overordnet havde været ”meget util- fredsstillende om end der også har været positive elementer”. der blev i beretningen berettet om utilfredsstillende driftsudviklinger i mco, kidzone og first company, bl.a. som følge af la- vere salg end forventet. om spanien-projektet bemærkede ledelsen, at tabet i spanien i 2004 udgjorde knap 38 mio. kr. aktiviteten var dog ifølge ledelsen nedbragt til et minimum og ville ikke påføre koncernen tab af betydning i 2005 og fremover. som i de forudgående år var spørgsmålet om likvidation af mco-fonden ikke på dagsorde- nen på noget bestyrelsesmøde i 2004. i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet for 2004 bemærkede pwc i relation til be- styrelsens overholdelse af fundatsen, at investeringerne i delejede datterselskaber fortsat ik- ke opfyldte fundatsens formålsbestemmelse. pwc noterede dog samtidig, at civilstyrelsen - 25 - nu havde givet samtykke til den påtænkte ændring af formålet. pwc påtalte endvidere bl.a., at bestyrelsen alene fik kvartalsvis rapportering, og ikke månedlig rapportering som krævet i fundatsens pkt. 8.4. i det hele taget havde kvaliteten i den økonomiske rapportering i 2004 ifølge pwc ikke været ”på et tilfredsstillende niveau i forhold til den rapportering, der kan forventes af en koncern af [mco’s] størrelse og kompleksitet”. revisionsprotokollatet indeholdt ikke kom- mentarer vedrørende bestyrelsens overholdelse af fundatsens likvidationsbestemmelse. pwc’s overvejelser om mco-fondens overholdelse af fundatsen fremgik desuden af pwc’s arbejdspapir ”overholdelse af fundats”, der lå til grund for revisionsprotokollen. i dette doku- ment var det nævnt, at tm-fonden havde rejst indsigelse mod ændringen af formålsbe- stemmelsen, og at erhvervs- og selskabsstyrelsen på den baggrund havde bemærket over for bestyrelsen, at det fulgte af fundatsens § 39, at bestyrelsen ”har en særlig forpligtelse til at likvi- dere [mco-fonden], hvis [mco-fondens] driftsresultatet viser, at dens eksistensberettigelse ikke længere er tilstede.” af arbejdspapiret fremgår ikke, om pwc forholdt sig til, hvorvidt mco- fonden befandt sig i en likvidationssituation. i revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2004 var der ikke taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger. 2005 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2004 forventede ledelsen ”et mindre positivt resultat for 2005”. holger madsen fratrådte ved årsskiftet 2004/2005 som administrerende direktør for både mco-fonden og mco. den generelt dårlige udvikling i mco-fonden og dennes datterselskaber fortsatte i 2005. på bestyrelsesmødet i mco den 22. februar 2005 drøftede ledelsen de dårlige resultater, og iføl- ge mødereferatet spurgte frede ingolf kühl i den forbindelse, hvordan det kunne være, at andre tekstilfirmaer kunne lave positive resultater, når mco ikke var i stand til det. hertil svarede bent alsø, at der efter hans mening var tale om ”dårlig ledelse”. bent alsø stillede - 26 - endvidere spørgsmål ved, ”om der lå fornuftige forretningsplaner for de enkelte enheder”. han konkluderede, at hvis de enkelte afdelinger ikke viste fornuftige resultater fremadrettet, måt- te de lukkes. ifølge referatet mente bent alsø, at den negative udvikling generelt stod til at vende for divisionerne. om status på spanien-projektet fremgik af bestyrelsesreferatet, at salget af varer til spanien gik for langsomt, og det var ”svært at se, at der indenfor en overskuelig periode kan komme så me- get volumen, at driften bliver rentabel”. både allan bengtsen og regnskabschef henning nissen gav på bestyrelsesmødet udtryk for, at aktiviteten i spanien burde lukkes. spanien-projektet blev herefter lukket i løbet af 2005. mco havde i første halvdel af 2005 kapitalproblemer. disse problemer blev bl.a. søgt løst ved, at mco-fonden på den ordinære generalforsamling i mco den 30. maj 2005 tegnede yderligere aktier i mco i forbindelse med en kapitalforhøjelse. mco-fonden tegnede i den forbindelse nominelt for 10.000 kr. aktier til kurs 6.500 svarende til et indskud på 65 mio. kr. på bestyrelsesmødet i mco-fonden den 24. juni 2005 fratrådte bent alsø som formand for bestyrelsen og afløstes af frede ingolf kühl. bent alsø forblev menigt medlem af denne be- styrelse og forblev også som menigt medlem af bestyrelsen i mco. på bestyrelsesmødet ved- tog bestyrelsen i øvrigt endeligt den nye fundats. fundatsen blev den 12. juli 2005 anmeldt til erhvervs- og selskabsstyrelsen. på et bestyrelsesmøde i mco-fonden den 9. august 2005 fremlagdes og drøftedes ”redegørel- se for mco gruppen” udarbejdet af bent alsø. af redegørelsen fremgår bl.a. følgende: ”udviklingen de seneste år og områder, hvor der er truffet uhensigtsmæssige beslut- ninger eller manglende effektivitet i opfølgning af strategiske beslutninger. udgangspunktet det gamle mco i sønderborg har overordnet set haft problemer med at tilpasse sig markedsudviklingen. konkurrenterne har været bedre til at læse markedsudviklin- gen og indrette sig derefter. - 27 - markedsforholdene har været kendetegnet ved  større markedsandele til kæde- og konceptbutikker.  større salg i de større byer og faldende salg i de mindre byer.  større salg af tekstiler i dagligvarehandelen.  tilgængeligheden til vanskelige, oversøiske markeder for produktionen er blevet nem, således at stort set alle har kunnet foretage gunstige indkøb, uan- set virksomhedens størrelse. disse udviklingstendenser har været til ugunst for mco, der havde sin styrke som volumenleverandør af billige, generelle produkter uden branding. internt har mco været en tung organisation med betydeligt vægt på administrative systemer og mindre vægt eller evne til købmandskabet. mange ”købmænd” har for- ladt virksomheden, og er blevet ledere i andre virksomheder eller har startet for sig selv. < peppercorn havde sin egen organisation. selskabet var en succes og skabte hvert år pæne overskud. disse positive resultater var grundlæggende med til at holde mco oven vande. < grundlæggende var mco i sig selv ikke i stand til at tjene penge. < udvikling logistikprojektet med mærsk gik udmærket på fragtsiden, hvorimod logistikcentret i århus blev en katastrofe med forkert og for sent udsendte varer til følge. skaderne har været betydelige for mco. gradvist er systemet i århus kommet til at fungere. i perioden er mco-mængderne faldet væsentligt og kompleksiteten i en del af vare- forsendelserne forøget i en grad, som mærsk ikke p.t. kan matche. mærsk kan således kun anvendes med fordel for ca. 50 % af vareflowet i dag. årsagen til mærskprojektet indledende fiasko og efterfølgende kun delvise succes skal søges i de to organisatio- ners og måske især mco’s manglende evne til organisatorisk at handle et sådant projekt. < udviklingen i divisionerne, herunder first company og kidzone, har været meget skuffende og præget af tilbagegang. der har været flere forklaringer så som marke- dets udviklingsretning, skader fra mærsk projektet, generel dårlig omtale af mco, manglende kontinuitet i kollektioner mv. over tid har udviklingsretningen været forskellig i de forskellige afdelinger, men det samlede billede er tilbagegang i omsæt- ningen og forbedrede ba %. i spanien er der tabt helt uforståelige store beløb. dette skyldes:  partneren har haft for frie hænder og været inkompetent.  manglende tilrettelæggelse af forretningsgange, administrative forretnings- betingelser tilpasset spanske forhold og logistik.  manglende successiv tilpasning mellem omkostninger og salgsmuligheder. - 28 -  påtagelse af driftsrisiko for conseptor salg.  og det vigtigste, manglende evne og vilje i mco til opfølgning og kontrol af denne betydelige investering. < sammenfattende er det min opfattelse, at bestyrelsen har forholdt sig aktivt til at få mco til at blive en fremtidsorienteret koncern. en kombination af markedsudvikling og organisatorisk træghed og tradition har resulteret i, at det ikke er lykkedes grund- læggende at gøre mco til en rentabel virksomhed. i forhold til forrige krise i 1995-1997 er koncernens position væsentlig forbedret der- ved at  selskabet har en egenkapital af fornuftig størrelse  selskabet har en rimelig likviditet  selskabet har en ejendom, der er mere salgbar end hidtil, med et potentiale for gevinst  [mco-fondens] bestyrelse har via transaktioner omkring peppercorn/solid aktivt sikret et kapitalgrundlag, som den løbende drift derefter har sat over styr  selskabets administration har ikke givet bestyrelsen korrekte oplysninger omkring driftsudviklingen i 2004, hvorfor bestyrelsen ikke har kunnet reage- re hurtigere, om end dette formentlig ikke ville gøre en væsentlig forskel på driften men evt. på realisation af aktiver  bestyrelsen har haft for positive forventninger til organisationens evne til at gennemføre den valgte strategi, samt for sent konstateret at koncernens ad- ministrerende direktør ikke har haft styr på spaniensprojektet som aftalt.” bent alsø foreslog i redegørelsen endvidere, at bestyrelsen i mco-fonden, bortset fra frede ingolf kühl, som skulle repræsentere kontinuitet, trådte tilbage for at ”give plads til nye måder at drive mco og derved skabe rentabel drift”. på bestyrelsesmødet i mco-fonden den 9. august 2005 gennemgik bestyrelsen endvidere mco-fondens økonomiske situation og konstaterede, at budgetterne var ”væsentligt dårligere end forventet”, hvilket var overraskende, idet de var udarbejdet på et tidspunkt, hvor salg pr. 1. halvår var kendt. under dagsordenspunktet ”restrukturering af selskabet” redegjorde ad- ministrerende direktør carsten dyberg og allan bengtsen desuden for deres arbejde med en ny virksomhedsstruktur. de foreslog en sammenlægning af alle selskaber og afdelinger, så- ledes at mco, i modsætning til den på daværende tidspunkt anvendte decentrale organisa- tion, blev samlet i én virksomhed. bestyrelsen bad ledelsen om at fortsætte med denne re- centralisering af mco. mco-fondens bestyrelse drøftede endvidere, om der skulle foretages en realisation af mco, eller om der i stedet skulle gennemføres en rekonstruktion. bestyrel- - 29 - sen havde fået henvendelser fra potentielle købere af bl.a. kidzone, men vurderede, at den ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe beslutning om realisation af mco. det blev desuden besluttet at tegne bestyrelsesansvarsforsikring, og at frede ingolf kühl skulle ind- lede en ”normalisering” af relationerne til tm-fonden. i september 2005 påbegyndtes udskiftningen af bestyrelserne i mco-fonden og mco. den 1. september 2005 udtrådte bl.a. bent alsø af begge bestyrelser. frede ingolf kühl fortsatte i begge bestyrelser. han blev pr. 1. september 2005 bestyrelsesformand i mco, således at han fra dette tidspunkt fungerede som bestyrelsesformand i både mco-fonden og mco. hans henrik lorents hjort indtrådte pr. 1. september 2005 som bestyrelsessuppleant i mco- fonden og som menigt bestyrelsesmedlem i mco. fra og med den 15. september 2015 fun- gerede hans henrik lorents hjort som menigt bestyrelsesmedlem i mco-fonden (og ikke kun som suppleant). allan bengtsen blev udnævnt som viceadministrerende direktør. pr. 15. september 2015 indtrådte allan bengtsen også som medlem af begge bestyrelser, dog kun indtil den 1. november 2005. i mco-fonden blev allan bengtsen erstattet af povl thue kri- stensen den 1. november 2005. den 29. september 2005 havde povl thue kristensen på opdrag fra frede ingolf kühl udar- bejdet en redegørelse bl.a. om, hvorvidt tm-fonden ville kunne rette krav mod mco- fonden eller mco-fondens bestyrelse i anledning af den manglende likvidation af mco- fonden. af redegørelsen fremgår bl.a.: ”besvarelse < jeg hælder til den fortolkning, at det er nærliggende at forestille sig, at traugott møl- ler har gjort sig den forestilling, at han ville oprette en ”familiefond”, der skulle være almenvelgørende og/eller tilgodese hans efterkommere, og hvis formue skulle være i sikkerhed, mens den risikobetonede tekstilgrossistvirksomhed, der var hans er- hvervsmæssige livsværk, skulle videreføres i en selvstændig erhvervsdrivende fond, så længe det måtte være forretningsmæssigt meningsfuldt. han har så lavet den kob- ling i pkt. 11, at han har pålagt den erhvervsdrivende fonds bestyrelse ikke at sætte den erhvervsaktive og risikobetonede formue overstyr, men stoppe mens legen er god og overføre den resterende formue til den sikre og konservativt forvaltede fami- liefond. - 30 - det må imidlertid samtidig erkendes, at mange vendinger og formulerede forskrifter i [mco-fondens] fundats ikke styrker en så gennemført stringent tankegang, men kan tages til indtægt for et langt bredere spillerum for bestyrelsen med hensyn til [mco-fondens] likvidering. < den realiserede udvikling i [mco] med underliggende selskaber m.v. fører til at fondsbestyrelsen må og skal tage aktiv og begrundet stilling til, om den finder, at den i fundatsen beskrevne situation er indtrådt, hvor [mco] skal ophøre med at eksistere under [mco-fonden] og tilsvarende tage stilling til, om [mco-fonden] skal ophøre med at eksistere. det må bero på en realistisk stillingtagen til realistisk beskrevne muligheder for at gennemføre en turn around, hvad bestyrelsens indstilling bør blive for så vidt angår [mco]. < konklusion: < 4. bestyrelsen må gøre sig indgående overvejelser, om den finder den i pkt. 11.1. beskrevne situation opfyldt. resultatet af disse overvejelser må finde udtryk i bestyrelsesprotokollen. anbefalinger: 1. bestyrelsen bør udfærdige en skriftlig redegørelse for de tiltag, der er gen- nemført som følge af de eneste års utilfredsstillende resultatudvikling og handlingsplan for de tiltag, der yderligere er besluttet/besluttes iværksat f.eks. i form af en gennemarbejdet forretnings(udviklings)plan med tilhø- rende gennemarbejdet budgetmateriale. 2. med dette værk bør bestyrelsen på et møde med fondsmyndigheden fore- lægge sin opfattelse af situationen og drøfte sin indstilling til det videre for- løb med fondsmyndigheden. 3. det anbefales at forlade den hidtil gældende praksis med fuldstændigt per- sonsammenfald i bestyrelserne for [mco] og [mco-fonden]. et vist person- sammenfald kan være gavnligt, men handlinger i selskabet bør ikke pr. au- tomatik være accepterede i [mco-fonden].” povl thue kristensens redegørelse blev drøftet på et bestyrelsesmøde i mco-fonden den 1. november 2005. det hedder herom i referatet fra bestyrelsesmødet, at povl thue kristensen på mødet gjorde opmærksom på fundatsens likvidationsbestemmelse og i den forbindelse stillede spørgsmål ved, ”om den gamle bestyrelse kan stilles til ansvar for mco-fondens nuværen- de situation”. - 31 - den 8. november 2005 færdiggjorde allan bengtsen en ny strategiplan kaldet ”kortsigtet stra- tegi- og forretningsplan for 2006”. strategiplanen indeholdt en beskrivelse af ledelsens mål ved udgangen af 2006, som bl.a. var rentabilitet samt produkt- og medarbejderudvikling. strate- giplanen indeholdt endvidere en beskrivelse af, hvad der komplicerede selskabets nuværen- de situation, og hvorledes ledelsen agtede at nå sine mål. derudover indeholdt strategipla- nen en swot-analyse samt et budget for 2006-2008, der var opstillet under forudsætning af, at det ville lykkes mco-fonden at sælge mco-fondens ejendom og bygningskompleks i sønderborg. i december 2005 modtog bestyrelsen et bud på ejendommen i størrelsesorden 125-140 mio. kr., svarende til den værdi, hvortil ejendommen var blevet vurderet ved en i efteråret 2005 indhentet vurdering. det var et led i tilbudsvilkårene, at mco-fonden uopsigeligt i de første syv år skulle leje den del af ejendomskomplekset, der blev benyttet af mco, dvs. ca. 40 % af ejendomskomplekset. bestyrelsen underskrev en købsaftale, som bl.a. var betinget af er- hvervs- og selskabsstyrelsens godkendelse. i 2005 realiserede mco-fonden løbende sin beholdning af aktier i conseptor, og i slutningen af 2005 solgte mco-fonden de sidste conseptor-aktier. mco-fonden solgte i løbet af 2005 også alle sine aktier i bertoni og message. af årsregnskabet for mco-fonden for 2005 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2005 realiserede et negativt årsresultat på -53,5 mio. kr., hvilket i ledelsesberetningen blev karak- teriseret som ”endog meget utilfredsstillende”. ledelsen redegjorde for den iværksatte ”turn around-proces” i efteråret 2005, som havde medført ”afvikling af tabsgivende markeder og pro- duktområder”, ”bortskæring af alle aktiviteter, der ikke aktivt bidrager til bundlinjen”, ”meget skarp fokus på produkter og produktudvikling”, ”fokus på omkostningssynergier”, ”ændrede indkøbskanaler og logistikoptimeringer” og ”forbedring af likviditeten”. ved udgangen af 2005 androg mco- fondens egenkapital 97,8 mio. kr. i revisionspåtegningen på årsregnskabet havde pwc ikke taget forbehold eller i øvrigt givet supplerende oplysninger. - 32 - 2006 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2005 var om forventningerne til ”de kommende år” bl.a. anført, at de sidste faser i mco’s ”turn around” ville blive afsluttet i løbet af 1. halvår 2006 og derfor først ville få fuld effekt i driftsåret 2007. men resultatforbedringen ville ifølge ledelsen være ”mærkbar” i 2006, om end der for 2006 stadig forventedes ”et nega- tivt resultat og et positivt resultat i 2007, hvor alle de gode tiltag slår helt igennem”. ved brev af 10. januar 2006 skrev povl thue kristensen på vegne af mco-fondens bestyrelse til erhvervs- og selskabsstyrelsen med anmodning om, at styrelsen godkendte det påtænkte salg af ejendommen i sønderborg. povl thue kristensen redegjorde for mco’s økonomiske situation, og at den nye ledelse i såvel mco-fonden som i mco arbejdede på en omfattende turn-around af koncernen, som blev skitseret nærmere. povl thue kristensen oplyste i den forbindelse, at mco-fonden agtede at anvende en del af det provenu, der blev indvundet ved ejendomssalget, til ”at styrke mco’s kapital- og finansieringsgrundlag” for derved ”at un- derstøtte den igangværende turn around”. erhvervs- og selskabsstyrelsen gav ved brev af 12. januar 2006 samtykke til ejendomssalget under forudsætning af, at provenuet blev anvendt til at styrke kapital- og finansierings- grundlaget for mco. styrelsen henledte samtidig bestyrelsens opmærksomhed på fundat- sens likvidationsbestemmelse og ansvarsbestemmelsen i den dagældende § 44 i lov om er- hvervsdrivende fonde. på mco-fondens og mco’s fælles bestyrelsesmøde afholdt den 24. januar 2006 godkendte bestyrelsen i mco-fonden salget af ejendomskomplekset. erhvervs- og selskabsstyrelsens fremhævelse af fondsbestyrelsens ansvar i forbindelse med beslutningen og for mco- fondens videreførelse og fundatsopfyldelse blev taget til efterretning. bestyrelserne gen- nemgik endvidere budgettet for 2006. direktionen, som også deltog på mødet, fastholdt ”på indgående forespørgsel” troværdigheden af den budgetterede omsætning. ligeledes fastholdt direktionen – ”gået på klingen” – den budgetterede bruttoavance på 34,4 %. der blev på denne baggrund budgetteret et resultat før skat på 2,5 mio. kr. for 2006. som sidste punkt på dags- - 33 - ordenen drøftede mco-fondens bestyrelse spørgsmålet om videreførelsen af mco. af refe- ratet fra mødet fremgår herom bl.a.: ”fondsbestyrelsen er fuldt på det rene med koncernens aktuelt alvorlige, men dog ikke katastrofale, situation. < fondsbestyrelsen må se med største alvor på de driftsresultater, der er realiseret gen- nem de senere år. den siddende bestyrelse er af den opfattelse, at den ikke bærer no- gen del af ansvaret for de hidtil realiserede årsresultater, bortset fra den del af årsre- sultatet for 2005, som det har ligget i bestyrelsens magt at påvirke. fondsbestyrelsen udtaler tilfredshed med den hestekur og turn-around proces, der er sat i værk i mco. det vil være af afgørende betydning for bestyrelsens beslutning, at processen føres til ende, således at egenkapitalen ikke yderligere forringes, og at der over en kortere periode påvises yderligere resultatforbedringer. den siddende fondsbestyrelse har ”arvet” en særdeles utilfredsstillende økonomisk situation for koncernen. det er fondsbestyrelsens ansvar at forvalte formåls- og likvi- dationsbestemmelserne i den ”arvede” situation. fondsbestyrelsen må enten overbevise sig om, at koncernens nedtur er endt, og at udviklingen på kort sigt vendes til, at der skabes positive – og på mellemsigt – til- fredsstillende resultater, eller bestyrelsen må iværksætte den i pkt. 11 i fundatsen fo- reskrevne afvikling. på det foreliggende grundlag, dvs.  realiseringen af ejendomskomplekset og den likviditetstilførsel, der føl- ger heraf  den gennemførte hestekur  turn-around processens indikationer, der peger i positiv retning  og i helt særlig grad tiltro til mco’s realisering af det i mco vedtagne budget for 2006 <, besluttede bestyrelsen at videreføre [mco-fonden] og mco for nærværende. besty- relsen vil følge udviklingen nøje, og vil tage nærværende beslutning op til revurde- ring på hvert bestyrelsesmøde.” den 6. marts 2006 blev bestyrelsen i mco hasteindkaldt til afholdelsen af et ekstraordinært bestyrelsesmøde. viceadministrerende direktør, allan bengtsen, som deltog på mødet, orien- terede om, at budgettet for den samlede omsætning i 2006 på grund af en fejlslagen kollekti- on måtte reduceres fra 285 mio. kr. til i værste fald 230 mio. kr., hvilket ville føre til et nega- tivt regnskabsresultat for 2006 på 16 mio. kr. bestyrelsen besluttede på den baggrund at af- skedige den administrerende direktør, carsten dyberg, og udnævne allan bengtsen til ny - 34 - administrerende direktør i både mco-fonden og mco, hvilket fik effekt fra den 8. marts 2006. på det fælles bestyrelsesmøde i mco-fonden og mco den 6. april 2006 blev der fremlagt et nyt budget for 2006, som viste et negativt cash flow i mco i 2006. bestyrelsen besluttede på den baggrund, at provenuet fra ejendomshandlen, på nær 10 mio. kr., skulle overføres til mco. efter mødet den 6. april 2006 sendte frede ingolf kühl en invitation til tm-fonden med an- modning om, at der blev afholdt et orienteringsmøde mellem parterne. et sådan møde blev afholdt den 22. juni 2006 med deltagelse af frede ingolf kühl og allan bengtsen fra mco- fonden samt bent winston rasmussen og revisor bjarne bruun sørensen fra tm-fonden. af referatet af det fælles bestyrelsesmøde i mco-fonden og mco den 8. august 2006 fremgår, at tm-fondens repræsentanter på mødet den 22. juni 2006 bl.a. havde givet udtryk for, at de mente, at bent alsø ”har handlet i egen interesse”, og at mco burde anlægge retssag mod bent alsø. bestyrelserne besluttede dog, at der ikke skulle gøres mere i den forbindelse, fordi ”mco [ikke] har mulighed for at bevise noget i en eventuel sag, og en granskning af forholdene vil være enormt omkostnings- og tidskrævende”. på det fælles bestyrelsesmøde den 8. august 2006 blev der desuden gjort status på driften pr. 1. halvår 2006, og forventningerne til resten af 2006 og 2007 blev drøftet. resultatet for mco- fonden forventedes for 2006 at blive på ca. -28 mio. kr. der blev endvidere udtrykt bekym- ring for, at heller ikke 2007 ville give ”væsentligt overskud”. der var enighed i bestyrelserne ”om det alvorlige i situationen”, men med den ”begejstring, der er både blandt sælgerne og det øvri- ge personale for både herre-, dame- og børnetøjskollektionerne”, blev det besluttet, at yderligere be- slutningstagning skulle afvente, dels salget på modemessen i københavn den 10.-13. august 2006, og dels sælgernes ordreoptagelse hos kunderne de første uger ”på landevejen”. det blev derfor besluttet at holde et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. september 2006, hvor der på baggrund af salgstallene og et udarbejdet budget for 2007 skulle træffes beslutning om: - 35 - ”1. [mco] skal videreføres, og om der skal tilføres yderligere ansvarlig lånekapital. 2. der skal rettes henvendelse til f.eks. en kapitalfond om at indtræde med kapital. 3. virksomheden skal sættes til salg, samlet eller delt. 4. der skal indledes samarbejde om fusion med en bestående tekstilvirksomhed.” af referatet af bestyrelsesmødet den 7. september 2006 fremgår bl.a. om drøftelserne og den beslutning, der blev truffet: ”< *budgettet+ for 2007 < viste et underskud på tdkk 13.704. med baggrund i den begejstring, som [allan bengtsen] på mødet den 8. august omtalte de nye kollektio- ner, der skulle danne grundlag for dels et stort salg på messen i august og dels til kunderne under sælgernes besøg måneden efter messen, udtrykte bestyrelsen stor skuffelse over indsalgstallene for 2007. < [povl thue kristensen] påpegede, at bestyrelsen nu var ude over at kunne lade an- svaret for virksomhedens og dermed [mco-fondens+ dårlige situation hvile på ”de gamle ulykker” fra den tidligere bestyrelse. nu er det alene vort ansvar at lade virk- somheden fortsætte eller ej. der var enighed om, at uanset om vi vælger at fortsætte driften af [mco] eller at vi – hvis vi ikke mener at kunne opfylde § 11 i fundatsen – vælger at sælge virksomhe- den, så skal virksomheden trimmes, så den allerede i 2007 vil kunne vise, at den for- mår at tjene penge. < bestyrelsens beslutning < [hans henrik lorents hjort] foreslog, at vi kunne køre parallelkørsel forstået på den måde, at vi trimmer virksomheden med henblik på at føre denne videre, samtidig med at vi sonderer mulighederne for salg af virksomheden, dog uden overilet at be- slutte salg. det blev af fondsbestyrelsen enstemmigt besluttet at iværksætte denne to- strengede strategi for at opfylde [mco-fondens] formålsbestemmelse og bestemmel- serne i § 11. < aktivitetsplan bestyrelsen var enig om at iværksætte følgende plan: 1. [allan bengtsen] udarbejder plan for trimning af virksomheden jf. scenarie 1 og 2. planen sendes til bestyrelsen for godkendelse på et telefonmøde. - 36 - 2. [povl thue kristensen] kontakter erhvervs- og selskabsstyrelsen for et snarligt møde. alle bestyrelsesmedlemmer deltager i dette møde. 3. [frede ingolf kühl] inviterer herefter tm-fonden til møde, hvor [allan bengt- sen] og [povl thue kristensen] deltager. her meddeler vi vores plan, men også at vi kører parallelkørsel.” den 27. september 2006 blev der afholdt et nyt møde med tm-fonden, i hvilket frederik in- golf kühl, allan bengtsen, bent winston rasmussen og bjarne bruun sørensen deltog. allan bengtsen og frede ingolf kühl orienterede på mødet om mco’s generelle situation. den 25. oktober 2006 blev der endvidere afholdt et møde mellem mco-fondens bestyrelse og erhvervs- og selskabsstyrelsen. styrelsen fremsendte i forlængelse af mødet et brev af 6. november 2006 til bestyrelsen med en opsummering af styrelsens vurdering af sagen. styrel- sen bekræftede i brevet, at styrelsen var enig med bestyrelsen i, at mco-fondens situation var omfattet af likvidationsbestemmelsen, og at bestyrelsen derfor skulle afhænde mco- fondens datterselskaber samt likvidere mco-fonden. styrelsen udbad sig i den forbindelse senest den 1. februar 2007 en redegørelse fra bestyrelsen om de handlinger, som bestyrelsen havde gjort og påtænkte at gøre for at afhænde datterselskaberne og likvidere mco-fonden. afslutningsvis henledte styrelsen på ny bestyrelsens opmærksomhed på ansvarsbestemmel- sen i den dagældende § 44 i lov om erhvervsdrivende fonde. mco-fondens bestyrelse drøftede erhvervs- og selskabsstyrelsens brev af 6. november 2006 på bestyrelsesmødet i mco-fonden den 8. november 2006. af mødereferatet fremgår, at be- styrelsen tog de i brevet indeholdte pålæg til efterretning, og at bestyrelsen og direktionen i øvrigt ville ”fortsætte uændret deres arbejde med at skabe et positivt driftsresultat i 2007, da dette vil have afgørende indflydelse på prissætningen”. som led i bestyrelsens ”to-strengede strategi” blev det besluttet at bede deloitte corporate finance om at udarbejde en værdiansættelse af mco, som kunne danne grundlag for et salgsmemorandum. af årsregnskabet for mco-fonden for 2006 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2006 realiserede et negativt årsresultat på -42,9 mio. kr. det opnåede resultat blev i ledelsesberet- ningen karakteriseret som ”stærkt utilfredsstillende”. ved udgangen af 2006 androg mco- - 37 - fondens egenkapital 49,5 mio. kr., således at egenkapitalen nu var negativ i forhold til grundkapitalen på 60 mio. kr. den 16. november 2006 var pwc fratrådt som revisor for mco-fonden og mco og afløst af deloitte. deloitte konkluderede i sit revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet for 2006, at mco-fondens bestyrelse i 2006 havde ageret i overensstemmelse med bestemmelserne i fundatsen, og at årsrapporten for 2006 kunne aflægges som going concern. i deloittes revisi- onspåtegning på årsregnskabet for 2006 var der ikke taget forbehold eller i øvrigt givet sup- plerende oplysninger. 2007 i ledelsesberetningen for mco-fondens årsregnskab for 2006 var om udviklingen i 2007 og 2008 anført, at bestyrelsen forventede et driftsresultat på omkring 0 kr. for 2007 og et positivt driftsresultat for 2008 og fremover. der var i 2007 løbende korrespondance mellem mco-fondens bestyrelse og erhvervs- og selskabsstyrelsen vedrørende spørgsmålet om salg af mco og likvidation af mco-fonden. ifølge referatet fra et bestyrelsesmøde i mco-fonden den 7. februar 2007 bemærkede besty- relsen på mødet, under dagsordenspunktet ”indberetning til eogs”, følgende: ”*hans henrik lorents hjort] spørger, hvorvidt det er bestyrelsens holdning, at der bruges omkring ½ år på at gøre virksomheden salgsklar? han foreslår i stedet for, at der etableres et nyt møde for gennemgang af regnskabet for 2006. der skal i den for- bindelse lægges stor vægt på de gode tiltag 2006 afspejler og hvad det har resulteret i. desuden skal der snakkes om forventningerne til 2007 og 2008 og vores tro på, at ud- viklingen fortsætter sin positive retning. hvis mco kan hente yderligere 6 mdr. til at dokumentere udviklingen foretrækkes dette frem for at bruge tiden til at gøre virk- somheden salgsklar. der skal vindes tid for at kunne vise, at trenden for årets første måneder fortsætter fremadrettet. [povl thue kristensen] udviser dog skepsis for, at eogs vil give den længere frist, på baggrund af fundatsens formulering om, at underskud skal medføre salg. det er vigtigt, at der overfor eogs konkretiseres, hvad den nye bestyrelse har gjort i løbet af det sidste års tid efter udskiftningen. eogs skal have en masse oplysninger, der dokumenterer, at virksomheden er på rette spor!” - 38 - efter dette bestyrelsesmøde skrev povl thue kristensen på bestyrelsens vegne til erhvervs- og selskabsstyrelsen et brev af 1. marts 2006. i dette redegjorde povl thue kristensen bl.a. for den fortsatte ”turn around” af mco-koncernen, som havde været ”særdeles barsk og kræven- de”, men som efter bestyrelsens opfattelse havde vendt mco’s negative udvikling. povl thue kristensen redegjorde endvidere for de tiltag, som bestyrelsen havde iværksat med henblik på afhændelse af mco-fondens datterselskaber. den 12. marts 2007 blev der afholdt et yderligere møde mellem bestyrelserne i mco-fonden og tm-fonden. erhvervs- og selskabsstyrelsen anmodede ved brev af 20. marts 2007 om at modtage en ny redegørelse for status på salget af datterselskaberne og likvidationen af mco-fonden. på bestyrelsesmødet i mco-fonden den 28. marts 2007 bemærkedes om mø- det med tm-fonden, at det var bestyrelsens fornemmelse, at der ikke var ”helt samme opbak- ning, som fornemmelsen havde været efter tidligere møder”. af referatet fremgår endvidere, at der var aftalt et møde mellem bestyrelsen i mco-fonden og erhvervs- og selskabsstyrelsen til afholdelse den 16. april 2007. den 11. april 2007 fremsendte povl thue kristensen på vegne af bestyrelsen i mco-fonden en redegørelse til erhvervs- og selskabsstyrelsen. heraf fremgår bl.a. om salgsbestræbelser- ne, at bestyrelsen i efteråret 2006 havde påbegyndt forhandlinger med to mulige købere, som dog begge var endt resultatløse. disse forhandlinger havde ifølge bestyrelsen vist, at det var ”nytteløst at foretage en meningsfyldt afhændelse før en række forhold var afklaret”. af disse forhold nævnes i redegørelsen bl.a. færdiggørelsen af værdiindikationen fra deloitte corporate fi- nance. den i redegørelsen omtalte værdiindikationsrapport konkluderede, at værdien af mco ved udgangen af 2007 kunne vurderes til 50-70 mio. kr. på bestyrelsesmødet i mco den 24. april 2007 orienterede povl thue kristensen om forløbet af mødet med erhvervs- og selskabsstyrelsen den 16. april 2007. af bestyrelsesmødereferatet fremgår bl.a., at erhvervs- og selskabsstyrelsen havde fastholdt, at mco skulle sælges, men at styrelsen havde givet ”god tid … (6-9 mdr.)” til salget. det fremgår endvidere, at hans - 39 - henrik lorents hjort spurgte, om ”et positivt resultat for 2007 eller som minimum et nul-resultat vil ændre eogs’ holdning til salg af virksomheden”, og at ”ingen i bestyrelsen kan/vil give et bud på dette, dog giver [povl thue kristensen] udtryk for, at bestyrelsen vil slås for ikke at skulle”. ved brev af 25. april 2007 anmodede erhvervs- og selskabsstyrelsen om en fornyet redegø- relse for mco-fondens finansielle situation samt for status på afviklingen af mco-fonden og dens datterselskaber. på bestyrelsesmødet i mco-fonden den 26. juni 2007 drøftede bestyrelsen salgsbestræbel- serne og rapporteringen herom til erhvervs- og selskabsstyrelsen. af referatet fra dette møde fremgår, at hans henrik lorents hjort spurgte om, hvorvidt styrelsen kunne kræve yderli- gere af bestyrelsen i forhold til, hvad der allerede var sat i gang, herunder eksempelvis om bestyrelsen skulle kontakte en virksomhedsmægler. der var på mødet generel enighed i be- styrelsen om, at man skulle afvente ”resultat af allerede igangsatte tiltag”. den 22. august 2007 sendte povl thue kristensen en ny rapport til erhvervs- og selskabssty- relsen, hvori han oplyste, at der hen over foråret og forsommeren havde været ført indgåen- de forhandlinger om hel eller delvis overdragelse af mco-fondens selskaber, som dog var endt resultatløse. dette skyldtes bl.a., at den potentielle køber ikke ville købe en virksomhed ”som endnu ikke havde kunnet dokumentere ændring til positiv drift”. povl thue kristensen oply- ste endvidere, at der efter sommerferien var taget kontakt til nye potentielle købere. om for- ventningen til 2007-resultatet oplystes, at forventningen fortsat var et nulresultat, ”men nu dog med større sandsynlighed for negativ tendens end for positiv”. på bestyrelsesmøderne i mco-fonden den 28. august 2007 og den 25. oktober 2007 rapporte- redes om yderligere salgsdrøftelser med potentielle købere og investorer, herunder bl.a. ld equity, glitnir bank, industriudvikling a/s og en sønderjysk investorgruppe. povl thue kri- stensen rapporterede om disse drøftelser i sit brev af 25. oktober 2007 til erhvervs- og sel- skabsstyrelsen. han oplyste i den forbindelse også om de likviditetsmæssige problemer, som mco-fonden havde, herunder som følge af en forfalden skattegæld efter ejendomssalget på ca. 9,3 mio. kr. - 40 - der pågik i denne periode, sideløbende med salgsbestræbelserne og korrespondancen med erhvervs- og selskabsstyrelsen, korrespondance mellem advokaten for tm-fonden og povl thue kristensen på vegne af mco-fonden. den 24. september 2007 blev der afholdt endnu et møde mellem disse parter i sønderborg. i medio december 2007 modtog bestyrelsen økonomirapporteringen for november måned. ifølge povl thue kristensens brev til erhvervs- og selskabsstyrelsen af 13. december 2007 vi- ste denne rapportering et ”katastrofalt resultat for november”. årsagen til resultatet blev i bre- vet forklaret med omfattende krediteringer for varer, som mco havde modtaget retur fra kunder. krediteringerne skyldtes overvejende, at børnetøj produceret i indien var blevet sendt retur fra kunderne på grund af berettigede mangelsindsigelser. povl thue kristensen bemærkede i brevet, at mco’s kvalitetssikringsprocedurer havde svigtet, og at ”dette … me- get vel [kan] blive enden på [mco] …”. den 18. december 2007 svarede erhvervs- og selskabsstyrelsen, at det efter styrelsens opfat- telse nu ikke længere var forsvarligt, at mco-fondens bestyrelse blot fortsatte forhandlin- gerne om et salg af mco, uden at der blev etableret en formel betalingsstandsning eller ind- givet konkursbegæring. i slutningen af 2007 forsøgte allan bengtsen og brand manager anne munk truelsen sam- men med en ekstern investor at stable et ”management buy-out” på benene. den 20. decem- ber 2007 afgav de et betinget købstilbud på mco og en række andre driftsselskaber i kon- cernen. en af betingelserne var, at der ikke blev anmeldt betalingsstandsning eller indgivet konkursbegæring. i stedet blev der etableret en faktisk betalingsstandsning. af årsregnskabet for mco-fonden for 2007 fremgår, at mco-fonden ved udgangen af 2007 endte med at realisere et negativt årsresultat på -65,9 mio. kr. ved udgangen af 2007 androg mco-fondens egenkapital et minus på 16,4 mio. kr. - 41 - 2008-2010 den 21. februar 2008 blev mco og de øvrige driftsselskaber i mco-koncernen med virkning fra den 31. december 2007 solgt til allan bengtsen og anne munk truelsen. den kontante købesum udgjorde 1.000 kr., men køberne overtog i forbindelse med overdragelsen samtidig forpligtelser svarende til ca. 63 mio. kr., herunder bl.a. mco-fondens skattegæld på ca. 9,3 mio. kr. i relation til ejendommen i sønderborg. i forlængelse af salget af mco søgte mco-fondens bestyrelse om erhvervs- og selskabssty- relsens samtykke til, at mco-fonden trådte i likvidation. samtykke hertil blev givet den 9. juni 2008. den 18. juli 2008 indleverede tm-fonden stævning mod de sagsøgte i sagen. den 21. august 2008 indledtes likvidation af mco-fonden. det fremgår af likvidationsregn- skabet, at der ved likvidationens afslutning den 1. november 2010 var et likvidationsprovenu på 52.582 kr., der i henhold til mco-fondens fundats blev overført til tm-fonden. oversigt over mco-fondens omsætning, resultater og egenkapitaludvikling der er i sagen fremlagt et hjælpebilag, som i hovedtal viser udviklingen i mco-fondens (koncernens) omsætning, ordinære driftsresultat, årsresultat og egenkapital i regnskabsårene 1984-2007. af hjælpebilaget fremgår bl.a. følgende (noterne i hjælpebilaget gengives ikke): ”< år omsætning ordinær drift årets resultat egenkapital 1984-85 424,4 mio. kr. 25,6 mio. kr. 16,7 mio. kr. 73,7 mio. kr. 1985-86 459,9 mio. kr. 37,1 mio. kr. 24,2 mio. kr. 97,8 mio. kr. 1986-87 624,8 mio. kr. 70,1 mio. kr. 40,0 mio. kr. 137,9 mio. kr. 1987-88 705,4 mio. kr. 62,5 mio. kr. 37,9 mio. kr. 175,8 mio. kr. 1988-89 741,0 mio. kr. 23,6 mio. kr. 11,5 mio. kr. 187,2 mio. kr. 1989-90 653,5 mio. kr. 16,1 mio. kr. 13,8 mio. kr. 201,0 mio. kr. 1990-91 942,7 mio. kr. 29,6 mio. kr. 18,2 mio. kr. 219,2 mio. kr. 1992 ikke oplyst -1,7 mio. kr. -7,6 mio. kr. 211,5 mio. kr. 1993 ikke oplyst 16,6 mio. kr. 12,9 mio. kr. 224,5 mio. kr. - 42 - år omsætning ordinær drift årets resultat egenkapital 1994 900,6 mio. kr. 31,7 mio. kr. 18,2 mio. kr. 242,7 mio. kr. 1995 838,9 mio. kr. -67,9 mio. kr. -72,2 mio. kr. 170,9 mio. kr. 1996 681,9 mio. kr. -15,2 mio. kr. -33,2 mio. kr. 137,3 mio. kr. 1997 658,6 mio. kr. 2,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. 138,8 mio. kr. 1998 680,0 mio. kr. -12,3 mio. kr. 27,2 mio. kr. 166,0 mio. kr. 1999 735,4 mio. kr. 25,8 mio. kr. 20,6 mio. kr. 186,7 mio. kr. 2000 781,5 mio. kr. -3,8 mio. kr. -14,2 mio. kr. 171,9 mio. kr. 2001 754,8 mio. kr. 3,4 mio. kr. 1,6 mio. kr. 173,6 mio. kr. 2002 520,0 mio. kr. -2,4 mio. kr. 114,5 mio. kr. 267,7 mio. kr. 2003 532,8 mio. kr. 3,3 mio. kr. -46,6 mio. kr. 230,8 mio. kr. 2004 461,2 mio. kr. -56,3 mio. kr. -91,2 mio. kr. 146,7 mio. kr. 2005 313,9 mio. kr. -36,3 mio. kr. -53,5 mio. kr. 97,8 mio. kr. 2006 207,0 mio. kr. -50,5 mio. kr. -42,9 mio. kr. 49,5 mio. kr. 2007 167,1 mio. kr. -49,0 mio. kr. -65,9 mio. kr. -16,4 mio. kr. <” erklæringer vedrørende mco-fondens likvidationsværdi og markedsværdi parterne har under sagen fremlagt en række erklæringer fra revisorer og andre valuarer in- deholdende opgørelser af likvidationsværdien og markedsværdien af mco-fonden. opgørelser af likvidationsværdien tm-fonden har fremlagt en erklæring af 8. marts 2010 fra ernst & young, som indeholder en opgørelse af likvidationsværdien af mco-fonden i perioden fra 2002 til 2006. ernst & young skønner i erklæringen, at likvidationsværdien af mco-fonden var 130.613 t.kr. i 2002, 97.643 t.kr. i 2003, 51.992 t.kr. i 2004, -22.608 t.kr. i 2005 og -54.545 t.kr. i 2006. ernst & youngs opgørelse er foretaget på basis af en koncernbetragtning. i erklæringens sammenfatning anføres bl.a.: ”2. sammenfatning < samlet ses over perioden et umiddelbart fald i skønnet likvidationsværdi. i sammen- hæng hermed ses en skærpelse i hæftelsernes omfang samt øget pantsætning. dette - 43 - ses bl.a. af en stigning i omfanget af skadesløsbreve med yderligere t.kr. 60.000 fra 2002 til 2003, udvidelse af kautioner, pantsætning af aktier i conseptor asa fra 2003 og – fra 2004 – pantsætning af aktier i datterselskaber og videre indgåelse af en facto- ring-ordning sidst i perioden. < vor vurdering af likvidationsværdi for de enkelte år er som nævnt forbundet med usikkerhed som følge af de foretagne skøn samt den anlagte koncernbetragtning. det er dog vor vurdering, at de skønnede likvidationsværdier, under de angivne forud- sætninger, er et rimeligt udtryk for aktivernes værdi og forpligtelsernes omfang. vor indgangsvinkel har ikke været, hverken at angive et ”best case” eller ”worst ca- se” scenario, men at angive et så objektiv udtryk for likvidationsværdien for de en- kelte år som muligt, baseret på skøn ud fra vores erfaring, forudsætninger og tilgæn- gelige informationer. det bemærkes, at de væsentligste usikkerheder kan relateres til aktivernes skønnede realisationsværdier og ikke størrelsen af de bogførte forpligtel- ser.” om de nærmere skøn og forudsætninger, som ernst & young har foretaget i forbindelse med opgørelsen af realisationsværdierne på de enkelte aktiver og passiver, fremgår bl.a.: ”<  ejendommene, som koncernen besidder i årene 2002 frem til afhændelse i 2005, har en bogført værdi på hhv. t.kr. 87.970 i 2002, t.kr. 82.662 i 2003 og t.kr. 82.794 ved udgangen af 2004. set i lyset af at koncernen opnår en gevinst på t.kr. 38.300 i forbindelse med afhændelse i 2005, må det formodes, at en realistisk realisationsværdi i årene 2002 og 2003 som minimum vil svare til den bogførte værdi med tillæg af markedsværdiregulering. for 2002 har vi skønsmæssigt medtaget den potentielle merværdi med 25 % af avancen og for 2003 med 50 %. for 2004 har vi i opgørelsen tillagt avancen på t.kr. 38.300 fuldt ud som udtryk for merværdien. vi har ikke fået oplyst skattemæssige værdier, hvorfor vi ikke har beregnet og medtaget en eventuel skatteeffekt af ejendomsavancen.  finansielle anlægsaktiver, dvs. associerede virksomheder, er skønsmæssigt ansat til bogført værdi < <  varebeholdninger er skønsmæssigt ansat til 50 % af kostprisen < <  vi har i likvidationsopgørelsen ikke medtaget skatter, dels som følge af manglende information omkring skattemæssige saldi, dels ud fra den be- tragtning, at bl.a. anlægsaktiver samt ikke mindst varelager forventes realise- ret til lavere værdier end bogførte værdier, hvorfor der for disse poster ikke vil være tale om nogen avance, men derimod tab.” - 44 - ernst & youngs erklæring indeholder endvidere bl.a. en nærmere opgørelse for hvert år af mco-fondens pantsætninger og eventualforpligtelser, herunder kautioner for associerede virksomheder og datterdatterselskaber, selvskyldnerkautioner, skadesløsbreve med pant i ejendomme, støtteerklæringer/tilbagetrædelseserklæringer, indeståelser for tilgodehavender, finansielle instrumenter, leje- og leasingforpligtelser, remburser, solidarisk hæftelse for sam- beskatning, garantier, nedlukningsomkostninger og dispositionsbegrænsninger. som modsvar til ernst & youngs skønnede opgørelse af likvidationsværdien har sagsøgte 1- 5 indhentet og fremlagt en revisorerklæring indeholdende en alternativ opgørelse af de skønnede likvidationsværdier af mco-fonden for årene 2002 til 2006. denne erklæring, der er dateret den 4. november 2010, er udarbejdet af beierholm. beierholm skønner i sin erklæring, at likvidationsværdien af mco-fonden, hvor varebe- holdningen er medtaget til 50 % af bogført værdi, var 107.442 t.kr. i 2002, 19.574 t.kr. i 2003, 1.028 t.kr. i 2004, -44.031 t.kr. i 2005 og -81.388 t.kr. i 2006. hvor varebeholdningen er medta- get til 25 % af bogført værdi, skønner beierholm, at likvidationsværdien var 82.219 t.kr. i 2002, 2.586 t.kr. i 2003, -11.505 t.kr. i 2004, -51.695 i 2005 og -87.536 i 2006. beierholms opgørelse af likvidationsværdierne er ikke foretaget på koncernbasis, men der- imod således at likvidationen tænkes gennemført ved en likvidation af de enkelte enheder i koncernen ”nedefra og op”. herom fremgår bl.a. følgende i beierholms erklæring: ”opgørelsen af likvidationsværdi for årene 2002 - 2006 skal, for at give det retvisende billede af det netto likvidationsprovenu, der ved en likvidation af alle juridiske enhe- der i koncernen bliver efterladt i moderfonden, ske ved en opgørelse af den sandsyn- lige likvidationsværdi af den enkelte juridiske enhed med efterfølgende summation heraf. en sådan likvidationsberegning må forudsættes gennemført nedefra i koncernen, idet det ellers ikke vil være muligt at opgøre nettoaktiver i de overliggende lag af selska- ber og enheder i koncernen, som har investeret kapital i og/eller har mellemværender med de underliggende enheder respektive har afgivet pant, garantier og indeståelser til fordel for disse. ideelt set bør likvidationsopgørelsen omfatte en individuel opgørelse for samtlige enheder i koncernen. en sådan fuldstændig opgørelse har som følge af begrænsnin- - 45 - ger i det foreliggende materiale ikke været mulig. opgørelsen angivet efterfølgende baseres på en individuel opgørelse for de 5 væsentligste enheder i < koncernen < < for [mco-fonden] var der i vidt omfang afgivet sikkerhedsstillelser, kautioner, in- deståelser for de i opgørelsen bearbejdede underliggende enheders forpligtelser, lige- som koncernens opbygning og interne samhandel i kombination med den forudsatte rolige likvidation efter vores vurdering bevirker en de facto påtagelse af ansvar for de underliggende enheders forpligtelser, således underliggende enheder med en ne- gativ likvidationsværdi hos den overliggende enhed må indregnes med denne nega- tive værdi i det omfang denne ikke allerede er afspejlet i den overliggende enheds balanceværdier.” om de nærmere skøn og forudsætninger, som beierholm har foretaget i forbindelse med op- gørelsen af realisationsværdierne på de enkelte aktiver og passiver, fremgår bl.a. følgende: ”de væsentligste usikkerheder knytter sig til aktivernes skønnede realisationsværdi- er, herunder særlig tilgodehavender og varebeholdninger, samt til størrelsen af even- tuelle yderligere afviklingsomkostninger vedrørende de udenlandske dattervirk- somheder for hvilke, der ikke i det efterfølgende et foretaget en individuel opgørelse af den skønnede likvidationsværdi. < de anvendte forudsætninger er i øvrigt følgende:  værdien af [mco-fondens] grunde og bygninger er indregnet til realisati- onsværdi i 2005, idet den ifølge skattebilag for [mco-fonden] for året 2006 realiserede kontante salgssum for ejendommen på kr. 127.958.313 i 2006 for årene 2002 til 2004 er indregnet ved indeksering i forhold til det af danmarks statistik offentliggjorte prisindeks for ejendomssalg af rene forretningsejen- domme. for året 2005, er udover den i regnskabet indregnede salgstransakti- on som aktiv medtaget kr. 5.173.000, der indgår i 2006 regnskabet som efter- regulering af ejendomssalget. den som følge af ejendomssalget udløste skat er samtidig indregnet som gæld fra og med 2002, idet den i 2006 udløste skat for årene 2002 til 2005 er indregnet som udskudt skat, og beregnet som det faktiske skattebeløb for 2006 tkr. 9.289 reduceret med skatten af den værdiregulering hvormed ejen- dommen i forhold til den faktiske kontante salgspris i 2006 er optaget som aktiv for det pågældende år. den anvendte skattesats for de enkelte år var dagældende selskabsskattesatser. for årene 2003 og 2004 er indregnet et skat- tebeløb på tkr. 0, idet skat af værdiregulering af ejendommen i forhold til fak- tisk salgspris i 2006 overstiger det faktiske skattebeløb udløst i 2006.  kapitalandele i dattervirksomhederne [mco], kidzone a/s, first company a/s og itc ltd. hong kong er indregnet til den for disse selskaber for de re- spektive år individuelt opgjorte likvidationsværdier baseret på samme for- udsætninger som i øvrigt anvendt og anført her < øvrige dattervirksomhe- - 46 - der, bortset fra mco spain sl er indregnet til den i årsregnskaberne optagne bogførte værdi.  dattervirksomheden mco spain sl blev etableret i 2003 og realiserede for årene 2003 til 2005 et samlet tab for koncernen på tkr. 75.502. selskabet blev afviklet allerede i 2004 og 2005 med betydelige tab på i alt tkr. 44.040 for disse år, og er for årene 2003 og 2004 indregnet med hensyntagen til disse tab som afviklingsomkostninger.  kapitalandele i associerede virksomheder, omfattende [mco-fondens] ak- tiebesiddelser i conseptor asa, bertoni a/s, message a/s samt jardex fran- chise a/s er optaget til værdier svarende til summen af de efter de respektive regnskabsår af [mco-fonden] modtagne aktieudbytter og realiserede salgs- summer for de pågældende aktiebesiddelser. der er således ikke for året 2003 taget hensyn til, at værdien af aktier i conseptor asa, alt andet lige, antage- lig var lavere før conseptor asa’s børsnotering i 2004 end efter.  varebeholdninger er indregnet dels til en værdi af 50 % af bogførte værdier af varebeholdninger og dels til en værdi af 25 % af bogførte værdier af vare- beholdninger < <  andre tilgodehavender er indregnet til bogført værdi bortset fra foretagen nedskrivning for aktiverede ikke realiserede udviklingsomkostninger på mærsk logistik projekt. < <  leje- og leasingforpligtelse er medtaget til bogførte værdier, idet omfang dis- se forpligtelser er noteoplyst som uopsigelige forpligtelser (ikke balanceførte forpligtelser).” ernst & young kommenterede på beierholms kritik i en supplerende erklæring af 14. marts 2011. til kritikken af den metodemæssige opgørelse af likvidationsværdien anfører ernst & young bl.a.: ”overordnet set er vi principielt enige i, at en opgørelse af likvidationsværdien ideelt set bør omfatte en individuel opgørelse for samtlige enheder i koncernen for hvert af de respektive år, idet en sådan tilgang ville kunne anskueliggøre rækkevidden af sik- kerhedsstillelser, garantier o. lign mellem de enkelte koncernforbundne selskaber. som anført i [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010]< er en af årsagerne til den valgte koncerntilgang, manglen på oplysninger for visse selskaber. < < - 47 - samlet set er vi enige i, at den principielle metode bør være ’nedefra og op’, men be- mærker, at der ingen nævneværdige forskelle ses mellem [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010] og [beierholms erklæring af 4. november 2010] som kan tilskrives at være et direkte resultat af metodeforskellen. det er vores vurdering, at årsagerne til at der opstår forskel mellem likvidationsværdierne i henholdsvis [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010] og [beierholms erklæring af 4. november 2010] alene beror på skøn over realisationsværdier for aktiverne, skøn over afviklingsomkostninger samt vurderingen af omfanget af leje- og leasingforpligtelser. <” til beierholms kritik af ernst & youngs skøn over værdierne af koncernens enkelte aktiver og forpligtelser anfører ernst & young bl.a.: ”nedenfor kommenterer vi på de væsentligste forskelle mellem de to opgørelser. 1. merværdi at grunde og bygninger. < < det af beierholm anvendte indeks over prisudviklingen for forretningsejendomme forudsætter, at ejendommen afhændes i 2006. realiteten er, at der indgås salgsafta- le vedrørende ejendommene den 21. hhv. 28. december 2005. hvis det lægges til grund, at indekset er et retvisende billede af prisudviklingen for årene, og omregnes det anvendte indeks, således at 2005 (salgsåret) sættes til 100 %, så vil ejendommen skulle optages til hhv. 97,5 %, 91,5 % og 88,9 % af den realiserede salgssum for årene 2002 til 2005. denne opgørelse medfører en mer- værdi for ejendommene i forhold til vores opgørelse i [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010] på henholdsvis t.kr. 27.218, t.kr. 15.283 og t.kr -7.354 for 2002, 2003 og 2004. vi har indarbejdet denne revurdering < < < [v]i [har] ikke indarbejdet skatteeffekten af ejendomssalget. 2. merværdi af associerede virksomheder. associerede virksomheder er i beierholms opgørelse optaget til værdier svarende til summen af de efter de respektive regn- skabsår af [mco-fonden] modtagne aktieudbytter og realiserede salgssummer. konsekvensen af denne antagelse er, at koncernens aktiebesiddelse i conseptor asa nedskives med t.kr. 31.804 i anskaffelsesåret og med t.kr. 33.807 i 2004, uanset at selskabet i disse år generer overskud på t.kr. 28.990 hhv. t.kr 18.960 og i øvrigt er værdimæssigt vurderet af en uafhængig vurderingsmand i forbindelse med aktie- ombytningen i 2002. vi er ikke enige i, at nedskrivningen giver et rimeligt udtryk for likvidationsværdien i 2002. vi kan ikke på foreliggende grundlag vurdere en eventuel effekt for 2003. 3. merværdi af investering i mco spain sl. investeringen er i beierholms opgørelse for 2003 indarbejdet med hensyntagen til driftstab, goodwill afskrivning såvel som afholdte afviklingsomkostninger, det vil sige de samlede omkostninger vedrøren- de investeringen, i hele ejerperioden. idet en andel af de i 2004 og 2005 afholdte omkostninger i det spanske selskab må anses for at være løbende drift, er vi ikke - 48 - enige i beierholms antagelse, idet sådanne omkostninger alene er en konsekvens af, at driften fortsættes og dermed ikke udtryk for afviklingsomkostninger. det bemærkes i øvrigt, at der separat er taget hensyn til afviklingsomkostninger i vores opgørelse i [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010]. 4. merværdi af mærsk logistik projekt. i beierholms opgørelse nedskrives koncernens tilgodehavende vedrørende et logistik projekt med mærsk, idet dette projekt ende- ligt opgives i 2006. vi er principielt enige i denne regulering. < 7. indeståelse for tilgodehavende hos møller & co. spain optaget som forpligtelse. i [ernst & youngs erklæring af 8. marts 2010] har vi indarbejdet den forpligtelse som påhviler datterselskabet [mco] som følge at, at dette selskab indestår for pepper- corn a/s og solid a/s’ tilgodehavende hos møller & co. spain. denne forpligtelse er tilsyneladende ikke indarbejdet i beierholms opgørelse. 8. yderligere skatteforpligtelse. det fremgår, at beierholm i deres opgørelse af likvi- dationsværdien tager højde for visse skatteelementer. vi har ikke nærmere analy- seret reguleringen og har ikke taget skattemæssige forhold i betragtning i vores opgørelse < < 10. yderligere lejeforpligtelser. beierholm indregner værdien af ikke balanceførte leje- og leasingforpligtelser i det omfang disse forpligtelser i de reviderede årsregnska- ber respektive årsrapporter er noteoplyst som selskaberne respektive [mco- fonden] påhvilende uopsigelige forpligtelser. beierholm indregner alene sådanne forpligtelser i de fire datterselskaber, der behandles i opgørelse. i vores opgørelse er sådanne forpligtelser indregnet med 50 % af den oplyste totale forpligtelse for koncernen som helhed og omfatter derfor samtlige koncernens selskaber. det er vores opfattelse, at 50 % af den nominelle forpligtelse er et realistisk udtryk for de forpligtelser, som vil realiseres i forbindelse med en afvikling af koncernens aktivi- teter, idet det i en sådan situation vil være i lejers interesse at søge lejemålene gen- udlejet, ligesom dette også ofte vil være i udlejers interesse. vurderingen under- støttes endvidere af, at koncernen i forbindelse med arealoptimering i perioden ef- ter salget reducerede lejeforpligtelsen fra mio. kr. 50 til mio. kr. 25. < baseret på ovenstående kommentarer til de enkelte forskelle mellem de to opgørelser, har vi revurderet vores opgørelse af den skønnede likvidationsværdi for så vidt an- går de punkter, hvor vi principielt er uenige i beierholms opgørelse (punkterne 1, 2, 3 og 10 ovenfor), benævnt revurderet skønnet likvidationsværdi (
2. ey)- 1 < tages end- videre hensyn til de forskelle, hvori vi principielt er enige, kan likvidationsværdien opgøres som vist < i linjen benævnt revurderet skønnet likvidationsværdi (
3. ev)- 2. opgørelserne af den skønnede likvidationsværdi kan herefter illustreres således: - 49 - [e&y’s erklæring [b’s erklæring af 4. revurderet 1 revurderet 2 af 8. marts 2010] november 2010] (
4. ey)(
5. ey)t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 2002 130.613 107.442 157.831 168.984 2003 97.643 19.574 112.926 128.326 2004 51.992 1.028 44.638 48.852 2005 -22.608 -44.031 -17.435 -15.054 2006 -54.545 -81.388 -54.545 -53.642 <” beierholm fremkom med bemærkninger hertil i en supplerende erklæring af 12. maj 2011. beierholm kommenterer bl.a. på spørgsmålet om metodetilgang og på enkelte af de poster i likvidationsopgørelserne, som der fortsat er uenighed om. beierholm fastholder i den for- bindelse, at beierholms indregning af disse poster, som sket i beierholms første erklæring, er mest realistisk. deloitte har også fremlagt en erklæring, dateret den 11. maj 2011, indeholdende bl.a. kom- mentarer til erklæringerne fra ernst & young og beierholm vedrørende opgørelsen af likvi- dationsværdierne af mco-fonden. deloitte tiltræder beierholms kritik af den anvendte kon- cerntilgang i ernst & youngs opgørelse, idet deloitte anfører, at der normalt anvendes en ”nedefra og op-betragtning” ved opgørelse af likvidationsværdier. deloitte er dog samtidig enig i ernst & youngs synspunkt om, at “nedefra og op-betragtningen” i den foreliggende si- tuation ikke nødvendigvis fører til en mere korrekt opgørelse, og at forskellen på de af ernst & young og beierholm opgjorte værdier skyldes andre forhold end metodetilgang. deloitte bemærker desuden, at både ernst & youngs og beierholms opgørelser viser en væsentlig ne- gativ likvidationsværdi for 2006, hvor deloitte tiltrådte som revisor. deloitte har endvidere udarbejdet og medtaget sit eget skøn over likvidationsværdierne ul- timo 2006 for mco-fonden, mco, kidzone a/s og first company a/s. sammenfattende er det deloittes konklusion, at der ikke ultimo 2006 kunne gennemføres en solvent likvidation af mco-fonden uden et forudgående salg af datterselskaberne og frigørelse af mco- fondens forpligtelser (som hovedsageligt udgjordes af en kautionsforpligtelse over for syd- bank, huslejeforpligtelser samt indeståelser over for koncernvirksomhederne). deloitte anfø- - 50 - rer desuden, at det forhold, at deloitte godkendte, at årsrapporten for 2006 kunne aflægges som going concern, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt mco-fonden kunne li- kvideres solvent. der er ifølge deloitte tale om to forskellige metoder for måling af mco- fondens aktiver og forpligtelser, og ifølge deloitte er der derfor ingen sammenhæng mellem going concern-vurderingen og likvidationsværdivurderingen. opgørelser af markedsværdien tm-fonden har fremlagt erklæring af 8. marts 2010 fra ernst & young med beregninger af mco-fondens (koncernens) markedsværdi for hvert af årene i perioden 2002-2007. ernst & youngs beregninger tager udgangspunkt i discounted cash flow-metoden (dcf-metoden). ernst & young vurderer i erklæringen, at mco-fondens markedsværdi løbende er faldet i perioden. markedsværdien var 155-200 mio. kr. i 2002, 150-200 mio. kr. i 2003, 35-90 mio. kr. i 2004, 25-75 mio. kr. i 2005, 0-35 mio. kr. i 2006 og 0-30 mio. kr. i 2007. i erklæringens sammenfatning anføres bl.a.: ”værdiintervallerne afspejler klart udviklingen i [mco-fondens] driftsaktiviteter mellem 2002 og 2007. i de første to år er der tale om en vanskelig periode i en ellers sund forretning. stærkt faldende omsætning og indtjeningsmarginer bidrager efter- følgende til et kraftigt fald i værdien i den efterfølgende periode, hvor forskellige for- søg på en turnaround ikke formåede at vende udviklingen. dette er på trods af et el- lers positivt marked, da man ud fra referencegruppen kan se en positiv udvikling i omsætningsvæksten og marginerne i markedet. vi har ikke haft information til rådighed, der muliggør en værdiansættelse af de as- socierede selskaber. disse er således indtegnet til bogført værdi. <” til grund for ernst & youngs erklæring ligger bl.a. følgende ”overordnede antagelser”: ”dcf analysen generelt til hvert af værdiansættelsestidspunkterne har vi haft adgang til første års budget udarbejdet af ledelsen. det er dog ikke historisk lykkedes [mco-fonden] tilnærmel- sesvis at opfylde budgetterne, hvorfor vi ikke har anvendt disse som udgangspunkt i vores værdiansættelse. vi har i stedet taget udgangspunkt i en række referencesel- skaber < - 51 - resultat- og balancefremskrivning < indtjeningsmarginer  udviklingen i ebitda- og ebit-marginen er fundet med udgangspunkt i en mere omfattende referencegruppe, som består af nordiske tøjproducenter i nogenlunde samme størrelsesorden og branche som [mco-fonden]. anta- gelsen er, at såfremt [mco-fondens] drift svarer til driften i et gennemsnit- ligt selskab, vil [mco-fonden] inden for en årrække kunne opnå de samme marginer som referencegruppen. det er antaget, at det vil tage [mco-fon- den] fem år at nå op på normalniveau. < peer group  de børsnoterede referenceselskaber er valgt ud fra factset-databasen og krydschecket med selskabernes hjemmesider. udvælgelsen tog udgangs- punkt i den geografiske placering (norden og tyskland) og branchen <  den anden referencegruppe, som også omfatter ikke-børsnoterede selskaber, er fundet i amadeus-databasen med udgangspunkt i geografisk placering (norden), størrelse og branche. gruppen blev efterfølgende udvidet manuelt med oplysninger fra andre kilder samt en vurdering af alle selskabernes ak- tiviteter < < risikotillæg  som følge af at [mco-fonden] og datterselskaberne er en unoteret organisa- tion, vil disse være langt sværere at sælge end aktierne i noterede selskaber. derudover står koncernen på alle værdiansættelsesdatoer i en situation, hvor værdien kun kan skabes gennem en turnaround, hvilket for en mulig køber vil gøre købet til en risikobehæftet investering. værdiindikationen vil derfor blive justeret med et risikotillæg i afkastkravet i egenkapitalen < det er vores vurdering, at et risikotillæg mellem 3-6 procentpoint vil være pas- sende for selskaberne, set ud fra driftsøkonomien og risikoen i [mco- fonden].” som eksempler på virksomheder i den af ernst & young anvendte referencegruppe med børsnoterede virksomheder kan bl.a. nævnes adidas ag, hugo boss ag, puma ag rudolf dassler sport og ic company a/s. som eksempler på virksomheder i referencegruppen in- deholdende også unoterede virksomheder kan nævnes bestseller a/s, gina trikot ab og dressmann a/s. ernst & young konkluderer, at mco-fonden klarede sig markant dårligere end markedsgennemsnittet i et ellers positivt marked. - 52 - pwc har udarbejdet erklæring af 3. januar 2011, som indeholder kommentarer til ernst & youngs værdiansættelse. pwc er generelt enig med ernst & young i, at dcf-modellen er den alment anerkendte metode til værdiansættelse af virksomheder, men efter pwc’s opfat- telse har ernst & young anvendt dcf-modellen på en ”meget usædvanlig måde” ved værdian- sættelsen af mco-fonden. pwc kritiserer generelt, at ernst & young ved anvendelsen af dcf-modellen ikke har taget udgangspunkt i en konkret vurdering af mco-fondens histo- rik og aktuelle markedsposition, ligesom pwc kritiserer, at ernst & young ikke har forholdt sig til de forventninger til den fremtidige udvikling for mco-fonden, som ledelsen realistisk set måtte have. pwc’s væsentligste kritikpunkter af ernst & youngs analyse vedrører herudover ernst & youngs valg af referencegruppe (peer-gruppe), ernst & youngs anvendelse og behandling af data, ernst & youngs anvendelse af værdiansættelsesmetoder og estimering af afkastkravet. pwc anfører bl.a.: ”valg af peer-gruppe det er ikke dokumenteret, at den valgte peer-gruppe er sammenlignelig med [mco- fonden], for så vidt angår markedsområde, markedsandel, positionering og strategi, og dermed heller ikke den forventede fremtidige værdiskabelse. < selvom man går tilbage til 1997, kan man således også konstatere, at [mco-fondens] gennemsnitlige indtjening over tre år (ebitda) aldrig har ligget over eller bare på niveau med det tilsvarende gennemsnit for den valgte peer-gruppe. < < anvendelse og behandling af data det kan konstateres, at der blandt den valgte peer-gruppe er en endog meget betyde- lig forskel i de enkelte virksomheders omsætningsvækst og indtjening. dette må ud fra en rent statistisk synsvinkel give anledning til stor bekymring, og det er samtidig et utvetydigt vidnesbyrd om, at sammensætningen af peer-gruppen ikke er hensigts- mæssig. < da [mco-fonden] ville tilhøre den dårligst indtjenende del af peer-gruppen, giver det ikke mening at sammenligne virksomheden med et gennemsnit af den samlede gruppe og samtidig forvente, at man uden videre kan opnå samme høje vækst og indtjening som de bedste. vi kan endvidere konstatere, at sammensætningen af den valgte peer-gruppe varie- rer betydeligt i analyseperioden, hvilket er stærkt inkonsistent og medfører en bety- delig usikkerhed i analysen. - 53 - anvendelse af værdiansættelsesmetoder ernst & young ønsker at beregne værdien af [mco-fonden], inklusive værdien af associerede selskaber. måden, som man gør dette på, er ved at benytte dcf-modellen på moderselskabet og tillægge den bogførte værdi af aktierne i associerede selskaber. vi mener ikke, at denne metode er hensigtsmæssig og ej heller konsistent med det faktum, at man bruger dcf-modellen til at fastlægge værdien af moderselskabet. < såfremt man anvender dcf-modellen, vil det efter vores mening være mere konsi- stent at anvende dcf-modellen på moderselskabet og på de frie cash flows fra ejer- skabet af de associerede selskaber. < estimering af afkastkrav < en meget væsentlig faktor i fastlæggelsen af afkastkravet er estimering af beta. beta er udtryk for den såkaldte systematiske risiko, man som investor påtager sig ved at investere inden for en bestemt branche eller type af virksomhed. < ernst & youngs metode til at estimere beta er helt sædvanlig, men man kan stille spørgsmålet, om det er rimeligt at sammenligne [mco-fonden], der er en forholds- vis lille virksomhed uden noget varemærke, med store virksomheder, der baserer de- res aktivitet på globale og meget stærke varemærker. efter vores opfattelse kan man i mangel på bedre godt anvende ernst & youngs peer- gruppe, men man må i givet fald justere beta kraftigt i opadgående retning for at re- flektere den noget større konjunkturfølsomhed og risiko, som en lille leverandør af generiske produkter vil have. ernst & youngs estimat af beta er dog forbundet med flere problemer. for det første er forklaringsgraden i ernst & youngs analyse meget lav for visse ob- servationer. < når pwc analyserer beta, forkaster vi normalt betaværdier med en forklaringsgrad på mindre end 15 %. i ernst & youngs analyse har kun to ud af syv observationer en forklaringsgrad på mere end 15 % < < for det tredje er ernst & youngs analyse af beta helt udokumenteret, og vi har ikke været i stand til at genskabe de betaværdier, som oplyses i ernst & youngs rapport. < vores analyse viser, at den gennemsnitlige betaværdi (korrigeret for forskelle i sel- skabernes gældsstruktur) for denne periode er 1,05, hvis man kun ser på observatio- ner med en forklaringsgrad på 15 %. den opgjorte beta er således væsentligt højere end ernst & youngs gennemsnitlige niveau på 0,76. der er andre problemer i relation til opgørelsen af afkastkravet. ernst & young til- lægger en særlig præmie på 3-6 % til afkastkravet for at reflektere aktiernes begræn- sede omsættelighed og den krise, som selskabet befinder sig i. pwc er enig i, at der - 54 - skal foretages en korrektion for disse forhold, men ser ikke, at ernst & young har væ- ret i stand til at dokumentere størrelsen af det anvendte tillæg. samlet set er det pwc opfattelse, at estimatet af afkastkravet er fejlbehæftet og unu- anceret, og at det anvendte afkastkrav burde være større.” ernst & young kommenterede på kritikpunkterne i en supplerende erklæring af 14. marts 2011. om ernst & youngs valg af peer-gruppe samt anvendelsen og behandlingen af data er anført bl.a.: ”i forbindelse med værdiindikationen, har vi til hvert af værdiindikationstidspunk- terne haft adgang til første års budget udarbejdet af ledelsen. ledelsens budgetter har været mere positive med henhold til udvikling i både omsætning og indtjening, end de budgetter vi har estimeret på baggrund af de generelle markedsforventninger < < i [ernst & youngs værdiindikation] vurderede vi således, at de fremlagte budget- ter fra ledelsen ikke var tilstrækkeligt retvisende og dermed ikke ville være udtryk for en forventet indtjening, der kunne opnås af den generelle markedsdeltager. vi kan derfor ikke tilslutte os pwc’s synspunkt om, at der foreligger et konkret og vel- dokumenteret budget, som kan anvendes til værdiindikation af [mco-fonden]. en anvendelse af ledelsens budgetter ville dog alt andet lige forøge værdien af [mco- fonden] i de respektive år. til at vurdere de forventede indtjenings- og omkostningsposter anvendte vi i stedet sammenlignelige selskaber og dermed generelle markedsforventninger til at fastsætte det forventede interne potentiale i overensstemmelse med stand-alone værdibegrebet. < [mco-fonden] er placeret i den dårligst indtjenende del at reference-gruppen, og dette påvirker direkte værdiindikationen, da vi har taget udgangspunkt i den histori- ske indtjening i fremskrivningen af [mco-fondens] pengestrømme. vi normaliserer indtjeningen over en årrække, således at [mco-fondens] indtjening på længere sigt afspejler et niveau, der forventes at kunne opnås af den generelle markedsdeltager. hermed sikres det, at de eksisterende generelle effektiviseringer og interne potentiale, som en generel køber på hvert af de seks værdiansættelsestidspunkter kunne opnå, er medregnet i opgørelsen af markedsværdien (stand-alone værdien) af [mco-fondens] aktier. dette er både en gængs og dokumenteret metode til værdiansættelse af aktier. vi kan derfor afvise pwc’s kritik, der virker misforstået og udokumenteret set i lyset af, at [mco-fondens] aktier er værdiansat på stand-alone basis. < årsagen til at alle selskaber < ikke er indeholdt i sammenligningsgruppen i alle årene skyldes <, at de ikke-indeholdte selskaber enten ikke har været eksisterende de enkelte år, eller også har data ikke været oplyst. det er således korrekt, at referen- cegruppens sammensætning varierer over tid, men da peer-gruppen har en så til- strækkelig størrelse og variation i sammensætning af selskaber, at gennemsnittet vil afspejle den generelle markedsforventning, vil det ikke medføre betydelig usikker- hed i værdiestimatet. vi kan derfor afvise pwc’s påstand om, at en varierende peer- gruppe skulle medføre betydelig usikkerhed i analysen.” - 55 - om den konkrete anvendelse af værdiansættelsesmetoderne anfører ernst & young supple- rende bl.a.: ”i [ernst & youngs værdiindikation] indregnede vi de associerede selskaber til deres bogførte værdi. denne løsning er valgt, idet vi ikke har haft tilstrækkelig information til rådighed, der muliggør en værdiberegning af de associerede selskaber ud fra en hurtig og simpel tilgang. desuden finder vi antagelsen rimelig < pwc foreslår, at oplysninger om indtjeningen (ebit) fra hvert at de associerede sel- skaber tillægges indtjeningen i moderselskabet, da denne optræder som en særskilt post i regnskabet. pwc overser i denne sammenhæng, at oplysninger om finansielle rentebærende poster (indtægter og udgifter) samt kassebeholdning skal være oplyst, før der kan foretages en værdiansættelse af egenkapitalen.” om ernst & youngs anvendelse af afkastkrav anfører ernst & young supplerende om de delelementer, som er blevet problematiseret af pwc (fodnoter udeladt): ”5.1 valg af peer-gruppe og forklaringsgrad < på trods af et ønske om at have selskaber, som er perfekt sammenlignelige, er det- te i praksis som oftest meget svært. dette skyldes, at to virksomheder meget sjældent er helt identiske. derfor er man også nødsaget til at gå på kompromis i udvælgelsen. dette betyder også, at markant større selskaber (såsom adidas) indgår trods deres størrelse (dog afspejler de stadig risikoen i [mco-fonden] qua deres produkt- og markedsfokus). < der hersker ingen generel markedskonsensus