af østre lands- rets
henrik waaben. påstande dommen er anket af tiltalte, t, med påstand om formildelse. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. anbringender t har anført, at den idømte straf på 12 års fængsel er for streng, idet byretten
landsretten ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til værdien af de oplysninger, som han har valgt at give til politiet om sine egne
andre personers kriminelle aktiviteter,
som dels omhandler for- hold, politiet ikke kendte til, dels har været afgørende for opklaringen af andres strafbare handlinger, jf. herved straffelovens § 82, nr. 9
10. der synes ikke at være taget hensyn til, - 2 - at han som følge af sine forklaringer er i fare for alvorlige repressalier fra personer tilknyttet hans tidligere omgangskreds. denne omstændighed bør i sig selv føre til en betydelig strafnedsættelse. anklagemyndigheden har anført, at t er dømt for flere forhold vedrørende grov personfarlig kriminalitet, herunder navnlig flere drabsforsøg, hvor han i det ene forhold selv skød den for- urettede. alle drabsforsøgene
det ene voldsforhold har relation til en verserende konflikt mellem hells angels
ak 81 på den ene side
forskellige bandegrupperinger på den an- den side,
flere af forholdene er henført under straffelovens § 81 a. det må antages, at straf- fen ville have været i hvert fald fængsel i 16 år
meget muligt fængsel på livstid, hvis der ikke havde foreligget formildende omstændigheder. der må imidlertid lægges vægt på flere væsentligt formildende omstændigheder, først
fremmest at t har medvirket til opklaring af andre personers alvorlige kriminalitet i forbin- delse med den nævnte konflikt. forklaringerne har bl.a. gjort det muligt for anklagemyndig- heden at rejse tiltale mod 16 personer med tilknytning til hells angels
ak 81 for flere for- hold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 237, § 245, stk. 1,
a. der må i denne forbindelse
så tages hensyn til, at t som følge af sine forklaringer er i betydelig risiko for at blive udsat for alvorlige repressalier, herunder likvidering. på trods af disse væsentligt formil- dende omstændigheder er der ikke grundlag for at nedsætte straffen yderligere. retsgrundlaget bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 10, hvorefter det ved straffastsættelsen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre, blev indsat i loven ved lov nr. 218 af 31. marts 2004. bestemmelsen bygger på straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002, hvori det bl.a. anføres (side 372-374): ”7.3.1. gerningsmandens ”forhold efter gerningen” i straffelovens § 80, stk. 1, omfatter
så tilfælde, hvor gerningsmanden har givet oplysning om medgerningsmænds eller tredjemands strafbare forhold, sml. bl.a. højesteretsdommen, offentliggjort i ugeskrift for retsvæsen 1998, s. 1317, hvor det i flertallets præmisser indledningsvis anføres: ”straffelovens § 80, stk. 1, giver mulighed for ved strafudmålingen at tage hensyn til, at tiltalte har medvirket ved sagens oplysning, herunder ved afgivelse af forklaring om medgerningsmænd.” har gerningsmanden f.eks. ved sin forklaring sat politi
ankla- - 3 - gemyndighed i stand til at optrevle sager mod medgerningsmænd i et større sagskompleks, kan dette forhold indgå ved strafudmålingen inden for strafferammen. … efter straffelovrådets opfattelse kan den citerede højesteretsdom ikke antages at ude- lukke, at det
så i andre sagstyper kan indvirke på strafudmålingen inden for den fore- skrevne strafferamme, at gerningsmanden har bidraget (sandfærdigt) med værdifulde oplysninger om andres strafbare forhold. det må efter rådets opfattelse bero på en kon- kret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om der er grundlag for at udmåle en reduceret straf. omstændighederne i den enkelte sag vil
så være afgørende for, hvor meget straffen i givet fald skal reduceres med i forhold til den sædvanlige straf. rådet kan tiltræde det synspunkt, at domstolene er vant til at foretage troværdighedsbe- dømmelser i en række sammenhænge, hvorfor den generelle risiko for fremkomst af fal- ske oplysninger om andre ikke i sig selv kan bære et forbud mod at benytte strafned- sættelse i forhold til en person, som ved den konkrete bedømmelse fremtræder trovær- dig. 7.3.2. … straffelovrådet finder, at der i hvert fald i tilfælde, hvor efterforskningen af alvorlige sager erfaringsmæssigt er særlig vanskelig
problemfyldt,
hvor den sigtede har gi- vet oplysninger, som viser sig afgørende for opklaringen af sagen, bør være mulighed for at udmåle straffen under den foreskrevne strafferamme, særligt når den pågældendes egen handling må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. rådet finder endvidere, at der efter omstændighederne på samme måde som ved tilståelse i egen sag bør åbnes mulighed for strafbortfald, sml. ovenfor
denne betænknings kapitel 10 om strafnedsættelse
strafbortfald mv., pkt. 7.3,
kapitel 30 (lovudkast) med § 83, jf. § 82, nr. 9, i § 1, nr. 6, i rådets lovudkast. om
i hvilket omfang oplysning om medger- ningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold bør føre til reduceret straf eller eventu- elt strafbortfald må
så bero på en konkret vurdering ved pådømmelsen af den enkelte sag. 7.4. som det fremgår af ovenstående, kan både hensynet til at opklare alvorlig krimina- litet
procesøkonomiske hensyn tale for, at der som led i kriminalitetsbekæmpelsen gives mulighed for at stille en sigtet eller tiltalt person fordele i udsigt som ”modydelse” for, at den pågældende aflægger tilståelse om egne strafbare forhold
/eller afgiver forklaring om medgerningsmænds eller tredjemænds strafbare forhold. udsigten f.eks. til en mildere straf kan føre til, at den pågældende med sin forklaring afdækker forbry- delser, som ellers ikke eller kun under anvendelse af ganske betydelige ressourcer ville være opklaret. det må erkendes, at megen af den alvorlige organiserede kriminalitet, herunder den grænseoverskridende kriminalitet, kun lader sig opklare til bunds gennem forklaringer fra de personer, som har deltaget. at forklare belastende om andres krimi- nalitet er ikke uden risiko. den, der vælger at udtale sig, må ofte påregne hævnaktioner fra medsigtede
eventuelle bagmænd
grov chikane under afsoning fra medindsatte m.fl. det er derfor naturligt
forståeligt, at den sigtede rejser spørgsmål om, hvad vedkommende har ud af at tilstå
/eller at forklare om medgerningsmænds eller tred- jemænds strafbare forhold. - 4 - at give adgang til at indgå sådanne ”aftaler” er imidlertid heller ikke uden betænkelig- hed. overordnet kan det anføres, at formålet med straffeprocessen er at finde den mate- rielle sandhed,
at det ville stride mod dette formål at åbne mulighed for at indgå af- taler om skyld
straf. det kan videre anføres, at det ville stride mod dansk retstradi- tion at åbne for en ordning, hvor man f.eks. på forhånd indhentede et tilsagn fra retten om ikke at idømme mere end en mellem parterne nærmere aftalt straf. det kan
så hævdes, at de strafforfølgende myndigheder ikke bør tilskynde til handlinger, der kan øge faren for, at det villige vidne udsættes for repressalier,
at der sker en yderligere forråelse i de kriminelle miljøer.” i bemærkningerne til lovforslaget, jf. folketingstidende 2003-2004, tillæg a, side 3297
3325 (lff 2003-2004, l 99, side 13
32), hedder det bl.a.: ”3.8.3. justitsministeriets overvejelser justitsministeriet er enig i, at den gældende adgang til at nedsætte straffen,
så under den foreskrevne strafferamme, når gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv
af- lagt fuldstændig tilståelse, bør videreføres,
at der bør åbnes mulighed for under i øv- rigt formildende omstændigheder at statuere strafbortfald i disse tilfælde. justitsministe- riet er endvidere enig i, at der bør åbnes mulighed for, at nedsætte straffen
under i øvrigt formildende omstændigheder at statuere strafbortfald, når gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. lovforslaget er udformet i overensstemmelse med straffelovrådets forslag. der henvi- ses til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 82, nr. 9
10,
… til § 82 … i § 82, nr. 10, angives som formildende omstændighed, at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. med denne bestemmelse lovfæstes den retstilstand, som har udviklet sig på baggrund af højesterets dom offentliggjort i ugeskrift for retsvæsen 1998, side 1317. bestemmel- sen er ikke begrænset til bestemte sagstyper, herunder sager, som gerningsmanden selv har været involveret i. bestemmelsen må efter ordlyden forventes at få størst praktisk betydning i sager om grovere kriminalitet, f.eks. større narkotikasager, sager om alvor- lig voldskriminalitet
drab eller sager om omfattende eller alvorlig økonomisk krimi- nalitet, hvor efterforskningen erfaringsmæssigt er særlig vanskelig eller problemfyldt.” bestemmelsen i straffelovens § 81 a, der blev indsat ved lov nr. 450 af
245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247,
1, kan forhøjes indtil det dob- belte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer,
hvor der flere gange som led i opgøret enten er anvendt skyde- våben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180. stk. 2. ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af denne lovs § 180, § 183, stk. 2,
skal det i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør som nævnt i stk. 1.” i bemærkningerne til lovforslaget, jf. folketingstidende 2008-2009, tillæg a, side 8064 (lff 2008-2009, l 211, side 6), hedder det bl.a.: ”2.2. lovforslagets udformning … det forudsættes, at strafudmålingsniveauet i sager omfattet af den foreslåede bestem- melse i straffelovens § 81 a som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. i tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på fængsel i 1 år
6 måneder - f.eks. i en sag om grov vold - er det således forud- sat, at der fremover som udgangspunkt fastsættes en straf på fængsel i 3 år. i tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på mere end 10 års fængsel - f.eks. i en drabssag - er det forudsat, at der fremover som udgangspunkt straffes med fængsel på livstid. det er forudsat, at fordoblingen sker i forhold til den konkrete straf, der ville være blevet udmålt i den enkelte sag. fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde,
straffelovens almindelige regler om straffens fastsættelse mv. vil fortsat finde anvendelse i sager omfattet af den foreslåede bestemmelse. det gælder bl.a. straf- felovens § 81 om skærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder
om fastsættelse af straffen under den angivne strafferamme eller strafbortfald.” højesterets begrundelse
resultat t er fundet skyldig i bl.a. fem tilfælde af drabsforsøg, henholdsvis medvirken hertil,
to tilfælde af grov vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. de fem drabsfor- søg
det ene voldsforhold er begået som led i ts tilknytning til rockergrupperne hells an- gels
ak 81
har baggrund i et gensidigt opgør med forskellige bandegrupperinger. tre af drabsforsøgene
et af voldsforholdene er omfattet af strafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens § 81 a. - 6 - højesteret finder, at det herefter må antages, at t ville være blevet straffet med fængsel på livstid eller i hvert fald med fængsel i 16 år, hvis der ikke havde foreligget formildende om- stændigheder. som anført af byretten, med tiltrædelse af landsretten, må det i formildende retning tillægges betydning, at t med hensyn til forhold 1, 3
8 har angivet sig selv
tilstået forhold, som politiet ikke på forhånd havde kendskab til,
at han har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af meget alvorlige strafbare handlinger begået af andre, jf. straffelovens § 82, nr. 9
10. det må i denne forbindelse tillægges betydning, at t som følge af sine forklarin- ger om strafbare forhold begået af andre med tilknytning til hells angels
ak 81 må anta- ges at være udsat for en betydelig risiko for alvorlige repressalier,
at foranstaltninger til imødegåelse af denne risiko må antages at ville påvirke hans tilværelse i mange år fremover. efter en samlet vurdering finder højesteret imidlertid ikke grundlag for en yderligere reduk- tion af straffen end den reduktion, som byrettens
landsrettens fastsættelse af straffen til fængsel i 12 år er udtryk for. højesteret stadfæster herefter dommen. t har fortsat været fængslet under anken. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.