← Danmark

afsagt den 19. februar 2015 i sag nr. bs 10a-712/2011:

Obsah (5)§ 2a§ 7a§ 7§ 1§ 2

dom afsagt den 19. februar 2015 i sag nr. bs 10a-712/2011: hk/danmark s.m.f. a 2650 hvidovre mod finanssektorens arbejdsgiverforening s.m.f. b a/s 2750 ballerup sagens baggrund og parternes påstande s

§ 2a

, subsidiært krav om godtgørelse på 3 måneders løn for overtrædelse af funktionærlovens § 2b om usaglig afsked, (bilag 11). den

  1. februar 2011 udtog hk stævning med en påstand om betaling af 623.649,91 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den
  2. juli 2010 til betaling sker. i påstanden var indeholdt en sædvanlig subsidiært påstand om betaling af et så højt beløb som muligt, men dog lavere end det principalt påståede. det fremgik, at den subsidiære påstand byggede på overtrædelse af

eller i hvert fald funktionærlovens § 2b. finanssektorens arbejdsgiverforening tog bekræftende til genmæle i svar-skrift af

  1. marts 2011 med en påstand om frifindelse mod betaling af 3 måneders løn. hk bekræftede i replik af
  2. maj 2011, at påstanden ville blive tilrettet i overensstemmelse hermed. det fremgår af duplik af
  3. juni 2011, at 124.730 kr. er indbetalt på den angivne konto. det præciseres, at beløbet skal fradrages i det omfang, at sagsøgeren måtte få medhold i sin principale påstand. af processkrift 1 af
  4. september 2011 fremgår, at hk fortsat nedlægger påstand om betaling af det fulde beløb på 623.649,91 kr., hvilket går igen i påstandsdokumentet. retten har i kendelse af
  5. oktober 2014 afvist at hk/danmark som mandatar for a 3 år efter betalingen af 124.730 kr. kan fremsætte krav om betaling af rente af dette beløb. forklaringer der er afgivet forklaring af a samt vidnerne: …, speciallæge jens stürup, hanne b. landt, c, d og ledende overlæge mads klokker. a forklarede, at hun er uddannet datamatiker med en bachelor i økonomi og it, kaldet ha dat. hun var i 3 år ansat hos … , hvor hun det sidste år var udstationeret som trainee i testafdelingen hos b. hun blev pr.
  6. februar 2008 ansat på fuld tid som systemudvikler af - 18 - kernesystemet hos b, hvor hun arbejdede sammen med c. der var flekstid. man skulle møde på arbejdspladsen senest kl. 10:
  7. hun havde til opgave at lave kravspecifikationer, forundersøgelser, at kode og programmere samt at lave testanalyser af nye programmer. hun havde ligeledes kontakt udadtil, idet hun medvirkede til "review" med kunder. hun modtog aldrig bemærkninger vedr. sit arbejde eller temperament. ingen sagde, at hun var temperamentsfuld, indadvendt eller ikke kunne styre sit temperament. hun fik til dels sværere opgaver end sine kolleger. det blev ikke begrundet. foreholdt at hun kunne være bedre til at sige fra, forklarede hun, at hun arbejdede det hun skulle og gav den en ekstra indsats. den
  8. maj 2009 kom hun til skade. hun mødte efterfølgende på arbejde, men kunne ikke arbejde og måtte gå hjem. hun var via ansættelsesforholdet dækket af en sundhedsforsikring og var heldig at blive tilbudt behandling på hamlet. hun havde fået noget at sove på efter operationen og oplevede svimmelhed, da hun vågnede. foreholdt at det fremgår af hendes journal, at hun er udeblevet fra flere aftalte tider på rigshospitalet, forklarede hun, at hun ikke selv har bestilt tider på rigshospitalet, det skete automatisk. da hun kom hjem og kunne gå uden krykker, opdagede hun den markante skævhed mod højre. foreholdt at hun havde afleveret lægeerklæringerne bilag c og d, forklarede hun, at hun havde talt med sin læge om en ny lægeerklæring. lægen sagde, at hun ikke behøvede en ny lægeerklæring, når der var tale om det samme. hun kendte godt b's leveregler om hvordan man skulle forholde sig ved sygdom, jf. bilag 12, men ikke i detaljer. hun troede på sin læge. c havde telefonisk inviteret hende ind til et "hyggemøde" den
  9. august 2009 for at hun kunne møde sin kolleger. på mødet var e også til stede. det var ikke aftalt, at personalechefen skulle være til stede og der blev spurgt ind til hendes sygdom, selv om hun telefonisk havde frabedt sig dette, da hun ikke havde afklaring. e spurgte: "hvad fejler du egentlig, fejler du noget?". det blev hun meget ked af og begyndte at græde. de tilbød hende en psykolog, da de havde en psykologordning. hun svarede, at hendes fokus var at koncentrere sig om sin svimmelhed. hun forklarede, at hun var svimmel og havde svært ved at læse m.v. de talte om, at hun ville havde svært ved programmeringsarbejde, da hun ikke kunne sidde så længe foran skærmen. de talte om, hvornår hun kunne vende tilbage. der lå en vis pression. det blev sagt, at hun forhåbentlig kunne komme i arbejde efter undersøgelsen på hamlet den
  10. august 2009, som de afventede. hun genoptog herefter arbejdet delvist, primært hjemmefra. foreholdt bilag a, blev der ikke talt om de udeblevne lægeerklæringer. den
  11. august 2009 skrev hun til sin læge, at det havde været en meget ubehagelig oplevelse, fordi virksomheden tvivlede på hendes svimmelhed, som hun ikke kunne forklare, jf. bilag 16 side
  12. til pus samtalen den
  13. oktober 2014 havde c på forhånd udfærdiget sine bemærkninger og a havde taget notater til de enkelte punkter. de nåede ikke alle punkterne, men ca. til de personlige og faglige kompetencer side 3 nederst i bilag h. - 19 - efter hendes sygemelding blev hun beskyldt for at være nærtagende, temperamentsfuld og socialt isoleret. hun har ikke opført sig aggressivt. ..., der var hendes projektleder, har aldrig sagt, at hun var nærtagende og temperamentsfuld eller at hun isolerede sig socialt. hun fik kritik for, at hun ikke havde afleveret en lægeerklæring til tiden. hun har forsøgt at orientere c om sygdommen. hun har i hvertfald sendt en mail om knæet og på mødet nævnte hun, at hun var svimmel. de talte ikke om, hvad der var uacceptabelt ved hendes opførsel. de drøftede hendes arbejdsindsats. de talte mod hendes vilje om hendes sygdom. det ønskede hun dog ikke, at der skulle stå noget om. hun fik kritik for, at hun ikke havde løst sine arbejdsopgaver efter sygemeldingen. hun forklarede, at det var vanskeligt for hende at udføre kodnings- /programmeringsopgaver, når hun var svimmel. de talte meget kort om lønforhøjelse, side 8, som c ikke fandt relevant i forhold til hendes adfærd. hun tog initiativ til rundbordssamtalen den
  14. november 2009, da hun gerne ville tilbage til arbejdspladsen. stemningen var trykket. e bemærkede, at der var et stort opbud af mennesker. hjælpeordningen blev drøftet på mødet. det var ikke hendes eget forslag, men kommunen der foreslog, at hun skulle have en personlig hjælper. forud for mødet den
  15. november 2009 havde en kollega, ..., kørt hende til og fra arbejde. hun ville gerne fortsætte med at køre med ham. det er muligt, at hun har foreslået, at ... kunne hente hende, hun kan ikke huske det. b ville ikke acceptere det. de ville ikke bruge deres medarbejderes tid til at agere personlige hjælpere. foreholdt at der var en diskussion om præmisserne for afholdelse af en sygesamtale, forklarede hun, at e fremfusende forklarede, hvad pus gik ud på.. a sagde: ”nu taler du sådan til mig igen”. så blev e vred og gik. hun ville ikke kunne bevæge sig meget rundt i virksomheden. hun nåede ikke at følge den plan, som blev aftalt på mødet. de havde aftalt, at de skulle lægge en mere detaljeret plan, når hun kom på arbejde. efter ½ time blev hun kaldt ind til d og e. d sagde: "nu får du hugget". hun græd lidt og sagde "tak for samarbejdet i 2 år" og "jeg vil ikke smække med døren, når jeg går". hun fik ikke nogen begrundelse for opsigelsen. hun spurgte grædende, hvorfor skal jeg fyres? hun blev fritstillet og fik ikke sagt farvel til sine kolleger, men de kunne heller ikke genkende beskrivelsen af hende. hun modtog syge- dagpenge i godt et år fra den
  16. marts 2010 til hun blev ledig. hun fik bevilget daghøjskole og fulgte et forløb. hun fik bevilget invalidepension af skandia, ca. 13.000 kr. om måneden. det levede hun af. neurooptometrist torben heglstrup, bilag 17, påviste ved sin erklæring af
  17. maj 2010 hendes hældningsgrad mod højre. svimmelheden påvirkede hendes evne til at fokusere. han konkluderede, at hun ikke kunne påtage sig opgaver, der indebar læsning. foreholdt at hun ikke fik øvet sig ret meget, forklarede hun, at når man træner synssansen, bliver man let kvalm, derfor måtte hun ophøre med at øve sig. den
  18. januar 2011 oplevede hun stadig hældning og nedsat konvergensfusion i venstre øje. - 20 - i februar 2014 ophørte hun med at modtage invalidepension fra skandia. de havde lavet opfølgning hver
  19. måned. hun er kommet videre og er i stand til at arbejde på fuld tid. hun har søgt minimum 10-15 it stillinger fra marts
  20. hun er aktuelt ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge. fra den
  21. august til den
  22. september 2014 deltog hun i et amu kursus. hun har været i arbejdsprøvning i en virksomhed siden den
  23. oktober
  24. hun har en hjemmeside, hvor hun tilbyder hestemassage mod betaling. hun har taget nogen kurser, men har ikke modtaget betaling. hun har udført hestemassage for at øve sig, men har ikke noget cvr nummer. hun er blevet anbefalet at bruge læsebriller og har været hos synoptik, hvor der kom modstridende tilkendegivelser, derfor har hun ikke fået læsebriller. … har forklaret, at hun er uddannet socialrådgiver og arbejder i jobcenteret i hvidovre kommune. det gjorde hun også i 2009 i afdelingen med sygedagpenge.. i dag arbejder hun med ressourceforløb. dengang kørte hun et projekt om arbejdsfastholdelse i forhold til arbejdsgivere. dem der ikke kunne fastholdes skulle have andre tilbud. hun var projektleder. det lokale beskæftigelsesråd havde bevilget nogle midler til fastholdelsesprojektet, hvilket indebar, at kommunen kom tidligere ind i forløbet. tanken var, at når der allerede var et ansættelsesforhold, skulle der gøres noget ekstra for at fastholde dette. projektet var tidsbegrænset til 1 år. det var en kollega, der var sagsbehandler på sagen. vidnet var konsulent. vidnet deltog i et møde den
  25. november 2009 på arbejdspladsen. hun havde forinden drøftet syge- dagpengesagen med sin kollega …. dengang var der mange forskellige muligheder, herunder: hjemmearbejdsplads, assistanceordning med en personlig hjælper til transport og på virksomheden med fuld syge-dagpenge refusion, ændret tilrettelæggelse af arbejdet eller andre arbejdsopgaver. det var kommunen, der foreslog en personlig hjælper. når de tog ud til arbejdsgiveren, havde de forberedt sagen og hun forventede, at kollegaen havde drøftet sagen med a. forinden vurderede de lidelsens alvor, herudover vurderede de borgerens motivation og om der lægeligt var indikationer på, at borgeren var på vej til en raskmelding. vidnet har opfrisket sin hukommelse med bilag 4, referat af mødet. stemningen var god i begyndelsen. de var mange mennesker, to fra kommunen, to fra arbejdsgiveren, 2 fra hk og a. formålet med mødet var at lave en plan for as tilbagevending til arbejdspladsen. da ... foreslog en personlig hjælper, tog personalechefen ikke imod. c og e talte internt sammen undervejs, det blandede de sig ikke i. den personlige hjælper kunne være en ægtefælle eller en fra arbejdspladsen, som alligevel kørte forbi a. hun kan ikke huske, hvem der foreslog en kollega eller hvilket navn, der blev nævnt. kommunen skulle så betale løn til vedkommende. virksomheden skulle udfylde papirerne en gang om måneden eller hver
  26. måned. virksomheden ville skulle undvære medarbejderens arbejdskraft i disse timer. vidnet erindrede ikke, om der blev drøftet andre tiltag. der var noget diskussion om en mus samtale og en sygesamtale. hun erindrede ikke detaljerne, fordi de som kommune trak sig. a råbte ikke, men personalechefen råbte. der var sket noget, som kommunen ikke var en del af, men som hun var sur over. personalechefen slog vist i bordet, da hun gik. - 21 - det var vidnets indtryk, at der var så meget velvilje rundt om bordet, at vidnet kunne forslå, at de alligevel prøvede at lave en plan. herefter tilbød kommunen at bevilge en taxa.. vidnet havde en ekstra beføjelse til at bevilge taxa. vidnet har deltaget i mange rundbordssamtaler over 17 år og har kun en gang tidligere oplevet, at en deltager har forladt et møde. speciallæge jens stürup har forklaret, at han er uddannet ortopæd kirurg og aktuelt er overlæge på rigshospitalets ortopædiske afdeling. herudover har han gennem 20 år haft en bibeskæftigelse med forsikringssager. han har skrevet mange speciallægeerklæringer. vidnet vedstod den af ham udarbejdede skønserklæring af
  27. juli 2012, bilag
  28. han forklarede, at der inde i knæet sidder 2 bånd på kors. hvis et bånd springer, kan knæet blive fanget under en. så bliver det låst. men det vil mere opleves som instabilitet. hvis patienten ikke er meget generet, vil man ikke længere operere men genoptræne. der er samme risiko for slidgigt, hvad enten man bliver opereret eller ikke. a vil f.eks. ikke have særlig effekt af en korsbåndsoperation. der findes to forskellige former for test: en 90 graders skuffeløshedstest og en 15 graders lachmannstest. vidnet kan ikke udelukke, at a faldt i april 2010 som følge af knæ-svigt. det er muligt sket som følge af løshed. det sidste har han ikke undersøgt for. det kan også skyldes en fortovskant. ved hans undersøgelse var der beskedne objektive fund og lettere ustabilitet. a er ikke opereret på grund af hendes svimmelhed. vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt knæskaden har udviklet sig til det værre. man kan først udtale sig om et mén, når tilstanden er varig. han vurderer, at a har haft mindst samme mén på opsigelsestidspunktet den
  29. november 2009, som på undersøgelsestidpunktet den
  30. juni
  31. foreholdt, at det af punkt 5 i konklusionen fremgår, at patienten på opsigelsestidspunktet ikke havde en knælidelse, der berettigede til sygemelding, forklarede han, at en rimelig sygemeldingsperiode for den pågældende knælidelse vil være 3 måneder. herudover har der ikke været ortopædkirurgisk grundlag for sygemelding. en lægelig diagnosticeret korsbåndsskade, anses for at være er en varig lidelse, men ikke en funktionsbegrænsning. ménet vurderes til 5 % ud fra arbejdsskadestyrelsens mén tabel. foreholdt side 5,
  32. afsnit, hvorefter senere undersøgelser ikke har vist tegn til fistel på det tidspunkt, hvor der var mistanke herom, forklarede han, at han har været alle journalerne igennem og den mulige fistel er aldrig blevet påvist. hanne b, landt har forklaret, at hun er faglig sekretær i hk hovedstaden, afdelingen for it, medier og industri. det har hun været siden
  33. a rettede første gang henvendelse i september
  34. hun følte sig presset i forhold til arbejdet, fordi hun var syg. hendes egen læge sagde, at han ikke ville blive ved med at lave lægeerklæringer. man havde indført mulighedserklæringer fra oktober. arbejdsgiveren sagde: "der skal ligge en lægeerklæring i morgen og vi forventer ud fra den tidligere lægeerklæring, at du kan starte på fuld tid!". det er - 22 - meningen, at man skal tale sammen og have en dialog om, hvordan det går og hvornår man kan starte med at arbejde igen. vidnet havde ikke på forhånd været i dialog med virksomheden. vidnet talte med a om at holde en rundbordssamtale, det ville hun gerne. vidnet ville gerne hjælpe med at bedre forholdet. kommunen skulle også deltage. det er forskelligt, hvad en kommune kan bidrage med. til mødet virkede kommunens repræsentanter meget åbne og velvillige. vidnet har også haft sager mod en kommune, men mødet virkede godt i forhold til kommunen. det var kun i forhold til arbejdsgiveren, at det ikke virkede så godt. personalechefen var aggressiv og de flyttede fokus fra at tale om, hvad de kunne gøre for at få a tilbage til en mus samtale. det gav en dårlig stemning. da mulighedserklæringerne var kommet på banen, var virksomheden forpligtet til at forholde sig til, hvad der skulle til, for at a kunne passe sit arbejde. vidnet prøvede på en god måde at forklare, at virksomheden ikke havde gjort nok for at få a tilbage. med en mulighedserklæring skal man tale om, hvad arbejdspladsen kan gøre, det tog e meget negativt. det ville hun ikke tale om. e, blev meget aggressiv og gik uden at komme tilbage. a fastholdt, at hun ikke ville skrive under på et referat, fordi det var en sygesamtale. gruppelederen sad tilbage. c havde i begyndelsen ikke været så meget med. da de bagefter lavede aftalen, kom hun mere med. de drøftede taxa kørsel og en personlig hjælper. da a var syg, skylle hun prøve at arbejde hjemme og lidt på arbejdspladsen, hvortil hun skulle have taxa. de dage hvor hun skulle i behandling, skulle hun arbejde mindre. foreholdt bilag 4 talte de meget om en tæt opfølgning hver fredag, da det er en bedre proces for alle parter, end på forhånd at lave en trinvis optrapning af arbejdstiden. det blev ikke drøftet at tilpasse arbejdsopgaverne. vidnet nævnte mulighedserklæringen, men de sad ikke med den. en personlig hjælper ordning blev drøftet efter kommunens forslag. a var blevet kørt af en kollega nogle gange. det blev blankt afvist af virksomheden, da det var besværlig. da der var kommet ro på igen, tilbød kommunen at betale taxa kørsel. c har forklaret, at hun har været ansat i b i 30 år, siden 2008 som afdelingsleder. siden januar 2014 har hun været forretningskonsulent. hun var afdelingsleder for a, der refererede til vidnet. ... var projektleder. han refererede også til vidnet. a startede primo
  35. hun var ny på udviklingsområdet. de kendte hende som tester. a gik på med krum hals i en afdeling med erfarne medarbejdere. hun var også en krævende medarbejder. der var aftale om, at a kunne arbejde hjemme om aftenen, så hun kunne overholde sin arbejdstid, da hun var alene med sin søn. i 2009 var der ansat måske 300 medarbejdere i b. reglerne for flekstid var, at man skulle være til stede mellem kl. 10:00 og 14:
  36. når der lå møder udenfor dette tidspunkt, skulle man være til stede, med mindre man havde indgået en særlig aftale. a mødte typisk kl. 10:
  37. det var et problem i forhold til nogle møder, der blev holdt i afdelingen. det talte de om og fandt en ordning på. vidnet accepterede f.eks., at a ikke deltog i fredagsmøderne om morgenen og orienterede hende personligt senere. foreholdt bilag h, side 5, hvor deltagelse i fredagsmøder er en bullet, forklarede vidnet, at det ikke blev drøftet, før a blev ansat, men efterfølgende. det viser, at a havde sit liv, som gjorde, at hun ikke kunne passe sit arbejde, som vidnet gerne ville have det. det var hun ikke indstillet på at ændre. - 23 - a mødte på arbejde umiddelbart efter, at hun havde fået en knæskade. hun kom senere på skadestuen og fik det undersøgt, hvorefter hun sygemeldte sig. vidnet gjorde a opmærksom på, at hun skulle aflevere lægeerklæringer. det gjorde hun op til sin egen ferie i juli 2009, da lægeerklæringen ville udløbe i vidnets ferie. vidnet sagde, at det var vigtigt, at a sendte en ny lægeerklæring. det gjorde vidnet for at hjælpe hende. samtidig orienterede hun personaleafdelingen. medarbejderne skal kende personalepolitikken. vidnet er bekendt med bilag a og b, hvor e orienteres om, at f har rykket for en lægeerklæring og har fået et mindre høfligt svar. det er uacceptabelt uhøfligt. a skriver, at b ikke har forlangt, at hun skulle aflevere en lægeerklæring, ligesom hun vil sikre sig, at 1.200 kr. for betaling af lægeerklæringer fremgår af lønudbetalingen. det er ikke ordene i sig selv, men tonen. b er en værdibaseret virksomhed. de skal have respekt for hinanden, tage ansvar og have dialog. der er vide rammer, men de få regler, der er, skal overholdes. vidnet blev ked af det, fordi hun havde forsøgt at hjælpe, så situationen ikke skulle opstå. vidnet orienterede d, der blev vred. a fortalte i løbet af august måned 2009 om sin svimmelhed, vidnet erindrede ikke nærmere. hun fortalte, at det formentlig var en komplikation som følge af narkosen under operationen. de talte ikke i detaljer om undersøgelser. vidnet kan ikke afvise, at hun har spurgt til svimmelheden. vidnet indkaldte til et møde den
  38. august 2009, men erindrede ikke, om hun sendte en mødeindkaldelse. vidnet havde talt med a om, at hun skulle til at komme tilbage på arbejdet. det var et gensidigt ønske, at a delvist skulle genoptage arbejdet. hun var dog stadig hæmmet af sit dårlige ben og havde behov for at arbejde hjemme. i mødet deltog ud over a, e og vidnet. vidnet var til stede under hele mødet. a kom 15 min. for sent. det kommenterede de, men de tog det ikke som udtryk for manglende respekt. de havde en snak om delvis sygemelding og tidsregistrering. hvornår kunne a møde og hvor meget. hvis man ikke afleverer lægeerklæring til tiden, har man ikke overholdt formalia, selv om lægen siger, at man ikke skal. på et tidspunkt spurgte e til e–mail korrespondancen. e spurgte: "havde du en dårlig dag?". a blev meget vred og svarede: "det kan være, at f havde en dårlig dag". det var rystende og overraskende for dem begge to. vidnet havde ventet, at de kunne tale om lægeerklæringen, der så ville være ude af verden. a skældte ud og græd. hun skældte ud på e, der var overrasket og aldrig tidligere i sin mangeårige karriere som personalechef havde oplevet noget lignende. e var en omsorgsfuld personalechef. der blev gjort opmærksom på, at a ligeledes kunne bruge virksomhedens psykolog ordning. muligheden for psykolog blev nævnt, fordi a var ked af det. de nævner ofte ordningen. vidnet vidste ikke, at a tidligere havde haft et stressproblem. vidnet har ikke talt om en tillidsmand. de lavede en plan, hvorefter a skulle arbejde 3 dage á 3 timer. udviklingsopgaver løses normalt i teams, men det lykkedes at finde opgaver til a, der modtog opgaverne elektronisk. de andre dage kunne hun gå til fysioterapeut. arbejdet blev tilrettelagt, så opgaverne kunne udføres til trods for as svimmelhed frem til den
  39. november
  40. det var vidnets indtryk, at alle var tilfredse med aftalen. vidnet har efterfølgende orienteret d. han syntes igen ikke, at det var rimeligt, at a reagerede på den måde. den
  41. oktober 2009 indkaldte vidnet til en pus samtale. de kørte udviklingssamtaler i foråret. der havde ikke været afholdt samtale med a, da hun var syg. det er almindelig - 24 - kutyme, også selv om man er delvist sygemeldt. de bruger et skema, hvor vidnet havde forberedt nogle temaer. henholdsvis en faglig del med input fra ..., der havde givet god tilbagemelding. vidnet havde selv forberedt den adfærdsmæssige del. det er helt naturligt at tage den slags op. a havde også forberedt sig til samtalen. de gennemgik alle punkter. a var langt hen ad vejen uenig og havde f.eks. svært ved at forstå, at hun selv havde en rolle i det, såvel som at acceptere den kritik, vidnet kom med. a gav udtryk for, at det var b, der stillede urimelige krav. vidnet hængte de enkelte kritikpunkter op på konkrete situationer. det var ikke bare under sygemeldingen, at a havde vist sig at være temperamentsfuld. hun er vedholdende, hvilket kan være en god evne. a ville ikke acceptere, at hun havde udvist en uacceptabel adfærd. hun var så meget i opposition, at det ikke var muligt at nå hende. det fremgår af bilag h, at a ikke var enig og ikke ville acceptere det. foreholdt bilag h, side 3, sidste afsnit: "der har været mindre ...", forklarede vidnet, at hun ikke vidste, hvad der manglede. vidnet kan ikke huske, hvad der ligger i, at hun ikke løbende blev orienteret om udviklingen i as sygdom. foreholdt bilag h, side 8, hvorefter a klart ikke har leveret som forventet, forklarede vidnet, at den manglende levering dækkede over, at a var sygemeldt og derfor ikke præsterede en fuld arbejdsuge. vidnet ville ikke indstille til lønstigning. a havde bestemt udviklet sig i sin rolle, men hun havde fortsat et skævt billede af, hvad der kræves. hendes selverkendelse er ikke overensstemmende med deres opfattelse. af alt det a har remset op, er en stor del mere erfarne folks fortjeneste. vidnet bad a om fremover at deltage i fredagsmøderne. hendes søn startede i
  42. klasse og der var således ikke nogen begrundelse for, at hun ikke længere skulle kunne møde fredag morgen. tidligere havde vidnet eller andre kolleger orienteret hende om, hvad der var blevet drøftet på mødet. vidnet er ret sikker på, at a på mødet sagde, at hun ikke ville deltage i fredagsmøderne. vidnet orienterede d om mødet. vidnet var indstillet på, at a skulle tilbage. vidnet foreslog a at tale med en tillidsrepræsentant, fordi vidnet selv har været tillidsrepræsentant og ved, hvordan denne kan være mediator mellem medarbejder og ledelse. situationen var fastlåst. vidnet kunne ikke nå a det var a, der tog initiativ til en rundbordssamtale i forbindelse med, at vidnet stillede krav om, at a skulle møde og arbejde på b, fordi der ikke længere var så mange hjemmeopgaver. der var en god stemning. der blev taget hul på, hvordan a kunne få støtte til at komme frem og tilbage. e sagde nej, da den foreslåede medarbejder ... også havde sit at se til. han havde en dårlig arm. det var i øvrigt administrativt tungt. vidnet ved ikke nærmere, hvad er ligger i, at det ville være administrativt tungt med en personlig hjælper. det var primært noget med at køre frem og tilbage. kommunen var hurtig til at tilbyde at sponsorere en taxa. vidnet bad om en underskrift på referatet fra udviklingssamtalen. hk tilkendegav, at man ikke kunne holde pus, når medarbejderen var syg. e blev vred og sagde, at det kunne man godt, når der var tale om en delvis sygemelding. derefter blev e vred og gik. a sagde på et tidspunkt: "der kan i se, det nytter ikke noget". hun var ikke opfarende men ked af det. der var ikke flere arbejdsopgaver, som kunne udføres på fuld tid hjemme. de fik rundet af og indgik en aftale. forventningen var, at a ville kunne genoptage sit arbejde på fuld tid til januar
  43. vidnet har ikke opfattet a som handicappet, men som en pige, der dyrkede sport og var på vej tilbage efter en skade. - 25 - vidnet er empatisk og vil gerne møde sine medarbejdere, derfor troede og håbede hun, at a ville komme på ret kurs igen. da vidnet dagen efter, den
  44. november 2009 modtog bemærkningerne til mødet den
  45. oktober 2009, bilag h, som var klart mere afvisende, end det der var blevet sagt på mødet, faldt bunden ud. kommentarerne blev udslagsgivende. e, d og vidnet traf i fællesskab en beslutning om, at a skulle afskediges. vidnet overrakte opsigelsen til a til stede var herudover hanne bing fra personaleafdelingen. e og d var ikke til stede. a fik samtidig at vide, at hun var fritstillet. d har forklaret, at han har været ansat i b i 17 år frem til den
  46. april
  47. vidnet er nu …chef i region hovedstaden. i 2009 var han udviklingsdirektør i b med ansvar for ca. 80 ansatte. c var en ud af 3 ledere, der havde personaleansvar. a var ansat under c. han ved, hvem a var, da han var med til at ansætte hende. a kom fra ... . det kan have været i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. b havde outsourcet en opgave og overtog en flok af medarbejdere. der var ikke tvivl om, at a skulle ansættes. hun var i en flok på 5, der var relativt nye og med et udviklingspotentiale. a var vist utilfreds med sin løn, men det var ikke noget, de bed mærke i. rent fagligt var hun dygtig og udviklede sig, som de gerne ville have det. a kunne måske på afstand virke lidt indesluttet, det var ikke noget problem. der skulle være plads til alle. han har alene oplevet hende på afstand. c orienterede ham om as sygdom. c orienterede ham senere om en e-mail korrespondance mellem f og a, der havde reageret lidt dumt, når det var en alvorlig sag. svaret var ikke i overensstemmelse med bs værdigrundlag. det talte han om med c. vidnet deltog ikke i mødet den
  48. august 2009, men hørte sporadisk om det. da a havde udsigt til en delvis raskmelding, skulle de finde ud af, hvordan de skulle håndtere det. c orienterede om, at a på mødet havde skældt e ud. vidnet forstod det ikke. det stred mod deres værdigrundlag. mødet var jo et forsøg på at få a i arbejde igen. vidnet erindrer det ikke nærmere. vidnet blev orienteret om udviklingssamtalen den
  49. oktober
  50. det er helt normalt at gennemføre en samtale, der ikke tidligere er blevet afholdt, når medarbejderen er delvist sygemeldt. det er et vigtigt redskab for b og det var særlig vigtigt i denne situation. de drøftede i ledergruppen, hvad de ville lægge vægt på.. c fortalte meget kort, at det ikke gik helt som planlagt. han blev forbløffet over at se referatet med as kommentarer til mødet den
  51. oktober
  52. det ligner to forskellige verdener. den ånd, som udviklingssamtalen bliver holdt i, blev ikke mødt. det er en del af værdigrundlaget, at man skal kunne give og modtage kritik. når en så robust og erfaren personalechef som e reagerer ved at gå fra mødet den
  53. november 2009, er det meget usædvanligt. det har ikke været sjovt. vidnet erindrede ikke, hvornår han modtog as bemærkninger til referatet, men det var før afskedigelsen. e har utvivlsomt også modtaget dem. b havde strakt sig langt, men det her var for meget. c skulle også tage sig af de øvrige medarbejdere. c er omsorgsfuld og går meget videre, end han ville gøre. de besluttede at sige a op. reelt var det hans beslutning, efter drøftelse med c, men formelt var det bestyrelsen. det viser, at c havde udviklet sig som leder, når hun havde fået nok, var det nok. - 26 - foreholdt at a har forklaret, at han deltog i mødet og skulle have sagt: "nu får du hugget?", forklarede han, at han ikke var til stede. c havde kørt hele forløbet og skulle også have mulighed for at gøre det færdig. i øvrigt er det ikke en sprogbrug, som han anvender. a levede ikke længere op til bs værdigrundlag. det skyldtes dels reaktionen på pus samtalen og mødet med e. de har aldrig hørt om, at a skulle have været handicappet. det er først kommet frem under sagen. b ansatte i samme periode en handicappet person, der sad i kørestol. foreholdt bilag 6, e-mail af
  54. november 2009 fra d til ks kerne, hvor han redegør for, at afskedigelsen ikke er sket som følge af sygdom, forklarede han, at formålet var, at der ikke skulle være rygtedannelse om, at folk blev fyret, når de var syge. foreholdt bilag 5, opsigelsen, forklarede han, at han har underskrevet opsigelsen efter at have læst den. det er dog ikke ham, der har afleveret den til a han har ikke tænkt over, at der ikke var en begrundelse. det er personaleafdelingen, der står for det. vidnet var klar over, at der ikke havde fundet en advarselssamtale sted forud for afskedigelsen, uagtet det fremgår som et vilkår i levereglerne. mads klokker har forklaret, at han har været læge i 28 år, med speciale i øre, næse og hals samt svimmelhed siden
  55. han har været ledende overlæge i 3 ½ år på rigshospitalet på afdelingen for øre, næse, hals. han beskæftiger sig blandt andet med balancefysiologi og herunder piloter. forud herfor var han overlæge i 10 år og har udgivet 40 publikationer herunder om svimmelhed. a blev den
  56. november 2010 henvist til ham af sin egen læge efter et forløb på hamlet efter en knæoperation, jf. bilag 16, side
  57. han så hende første gang i marts eller maj 2011, hvor han stadig var almindelig overlæge. de rekvirerede papirerne fra hamlet. bilag
  58. en kollega, morten katholm, så på det. der var blandt andet en ct scanning. de havde en lille konference. anden gang han så hende var i
  59. det var for at følge op. hun havde da været hos neurolog m.v. der har ligeledes været en telefonsamtale i
  60. en empatisk fistel er en revne, hvor der kan løbe væske, hvis der kommer tryk ude fra trommehinden eller gennem det eustatiske rør fra næsehulen til øret. derved opstår en unaturlig kommunikation fra mellemøret til det indre øre, som kan medføre svimmelhed i et eller andet omfang. tilstanden var for 5-15 år siden en tilstand, der kunne henføres til denne type sygdomme. der er sket stor udvikling i, hvad man kan undersøge og dokumentere. dengang var der uenighed om, hvorvidt tilstanden fandtes hos dykkere og piloter m.v. der oplever tryk. der var mange spørgsmål f.eks. om man kan have det i sig selv, eller hvordan man kan påvise denne fistel, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje, eller selv under operation. den kan ikke ses ved alm. røntgen. man kan registrere den ved brug af gammastråling, hvilket man afstår fra at anvende, da det kan medføre kræft. ”henneberts platforms test” har de haft gode erfaringer med, men den er ikke endegyldig. patienten får propper i ørerne og udsættes for tryk, først i det ene øre og dernæst i det andet øre. undersøgelsen kan blive påvirket af meteologiske forhold, ligesom patient/ - 27 - lægerelationen kan påvirke måleresultatet. platformen registrerer ved brug af en laser fra siden, hvordan man står og eventuelt svejer. han foretog mange undersøgelser af a, herunder: · anamnese, hvad er der sket. · almindelig undersøgelse af øre, næse og hals. · specialiseret svimmelhedsundersøgelse, neuro otologisk undersøgelse (øre). · høreprøve, hvor patienten skal trykke på en knap, når vedkommende hører en lyd, herudover om hun kunne høre ordene og hendes forståelsesevne. · refleksundersøgelse, hvor ørene trækker sig sammen ved en høj lyd. · undersøgelse for om øjnene spontant flytter sig/ slag. blikretning, der skal være lige meget. alle har lidt. · kigge på en prik, der bevæger sig, as øjne kunne følge prikken horisontalt og vertikalt. · følger øjnene med, hvis man drejer hovedet hurtigt. der var en underfunktion på den højre side. han lavede undersøgelsen første gang
  61. · han undersøge med stemmegaffel, for at se om lyden gir til den ene eller anden side af hoveder. · han lavede også en undersøgelse hvor slag med en stemmegaffel på højre albue gav vibrationer, der kunne høres i øret. der var slet ikke noget i venstre side. det skal der heller ikke. · vemp undersøgelse, man drejer hovedet til begge sider. der var ikke noget. · ct scanning med meget tynde snit 0,1 mm, det var normalt på højre side. · hennebert platformsundersøgelse kunne ikke gennemføres, da a ikke kunne holde det ud. a forklarede, at øjnene ikke flyttede sig med teksten, det var en indikation. søren vesterhauge er åben for diagnosen: perilymfatisk fistel. omkring 1,4 % har manglende knogledækning mellem hjernen og det inderste øre. det er et svært område. det er vanskeligt at overskue forskellige typer sygdomme. patientkontakten er vanskelig. man finder noget, og det er alligevel ikke noget. svimmelhed kan komme og gå, men kan alligevel være lagret i frygtområdet. selv om man ikke har en objektiviser-bar tilstand, så kan patienten opleve, at tilstanden fortsat er tilstede. det er en psykologisk mekanisme. derfor er det almindeligt, at den alment praktiserende læge kombineres med en psykolog, så man kan aflære svimmelhedsfornemmelsen. herudover kan der være behov for ergoterapeuter, fysioterapeuter og folk fra kommunen. - 28 - uregelmæssigheder i det vestigulære område, skyldes i halvdelen af tilfældene patientens mentale forhold. følelsen af at være syg, kvalm og have trang til opkastning fortager sig normalt, når man ikke længere bliver udsat for provokationen, der kan være en bestemt bevægelse. det er sjældent, at man konstaterer en virus på balancenerven. øresten er det mest almindelige. foreholdt bilag 20, mr scanning og undersøgelse for parinaud’s syndrom (corpus pineale cyste) forklarede vidnet, at der ikke var noget i hjernen, som kunne forårsage problemerne. foreholdt bilag 22, konvergens paralyse, forklarede vidnet, at det er torben heglstrup, der har henvist hertil, det er ikke hans område. man skal kunne gøre sig skeløjet ind til 10 cm. fra næsen. det kan være et problem efter whip lash. han kom først ind i forløbet 2 år efter undersøgelsen på hamlet. det er vanskeligt at efterforske, da der er en mental komponent, som spiller med. da han i 2013 undersøgte a igen, var det hele normalt. undersøgelsesudstyret er ikke fintfølende nok til objektive undersøgelser. svimmelhed er ikke påvist, men kan heller ikke afvises. behandlingen af en perilymfatisk fistel er en konservativ behandlingsstrategi, hvor efter fistlen vokser sammen igen. man må ikke stå på hovedet eller lave fysisk hårdt arbejde, f.eks. havearbejde. de havde den gang 5 operationer om ugen, i dag er det 5 om året. behandlingen var internationalt kontroversiel og det virker ikke altid. 2/3 af patienterne synes at det ikke blev værre, måske bedre, mens 1/3 syntes, det blev værre. tindingebenet, hvor det indre øre ligger, kan ikke lige lappes. det tager en arm 6-8 uger at vokse sammen. tindingebenet tager 80 år om at vokse sammen. knoglen vokser langsomt, fordi den ikke skal ændre sig hele tiden. ved en operation lapper de ovenpå knoglen. operationen anvendes kun i meget sikre tilfælde. vidnet kan ikke udtale sig hypotetisk om, hvorvidt a var blevet opereret i 2009, hvis man havde påvist tilstanden. de ligger på linje med store internationale sammenlignelige centre, herunder lund. ingen af hans patienter er almindelige. det er ualmindeligt med et forløb efter spinalblokade. de har måske haft et andet tilfælde. de modtager patienter fra hele landet. der er lavet sædvanligt journalarbejde. patienten har selv adgang til sin journal. han er blevet opfordret til at foreslå en syns- og skønsmand, hvilket han har gjort indenfor det ganske lille område. han har ikke rådgivet hk om, hvordan man skal forstå sygdommen. han har alene peget på mulige skønsmænd, ikke modtaget betaling, hvilket han ikke har modtaget betaling for. parternes synspunkter - 29 - hk/danmark som mandatar for a har i overensstemmelse med påstandsdokumentet gjort gældende, at sagsøger som følge af komplikationer ved en knæoperation med bedøvelse led og lider af funktionsnedsættelser, idet hun ikke kunne tilbyde sin arbejdskraft i fuldt omfang. dette var baggrunden for, at sagsøgeren blev opsagt den
  62. november
  63. sagsøgte har derved overtrådt

, hvorfor der skal betales en godtgørelse som påstået, subsidiært et mindre beløb fastsat af retten. det gøres hertil gældende, at sagsøger på tidspunktet for opsigelsen havde lægeligt dokumenterbare lidelser i form af et beskadiget knæ og postspinal svimmelheds/synsforstyrrelse med dertilhørende symptomer. begge disse lidelser, inklusiv symptomer, medførte funktionsnedsættelser, herunder blandt andet i form af begrænset førlighed, begrænset mulighed for at udføre arbejdsopgaver på normal vis på grund af svimmelhed, manglende evne til at fokusere, manglende evne til at bedømme afstande, intolerance overfor pludselige bevægelser samt nedsat hørelse og stor lysfølsomhed. det gøres endvidere gældende, at sagsøgers funktionsnedsættelser medførte kompensationsbehov, herunder blandt andet i form af behov for reduceret arbejdstid, omlægning af arbejsopgaver, støtte i form af en personlig assistent og/eller assistance vedrørende transport til og fra arbejdspladsen. sagsøger havde således lidelser før, på og efter opsigelsestidspunktet, der var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. det gøres hertil gældende, at sagsøgers lidelser var omfattet af forskelsbehandlingsloven, selvom lidelserne ikke nødvendigvis var permanente, ligesom det gøres gældende, at lidelserne var omfattet af forskelsbehandlingsloven, selvom særligt lidelsen vedrørende postspinal svimmelhed/synsforstyrrelse ikke var endeligt medicinsk udredt på opsigelsestidspunktet eller efterfølgende. sagsøgte nægtede at undersøge mulighederne for indførelse af passende kompensationsforanstaltninger, jf.

§ 2a

, og sagsøgte nægtede at imødekomme de konkrete forslag vedrørende kompensationsforanstaltninger, selvom udgifterne hertil ville blive betalt af sagsøgers hjemkommune. det gøres hertil gældende, at indførelsen af passende kompensationsforanstaltninger ikke udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde. det gøres således gældende, at sagsøgte ikke har iagttaget tilpasningsforpligtelsen. det gøres under henvisning til

§ 7a

gældende, at sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har fundet forskelsbehandling sted, hvorfor det påhviler sagsøgte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke helt eller delvist, direkte eller indirekte er blevet krænket. det gøres gældende, at sagsøgte ikke har overholdt de interne regler, som var gældende hos sagsøgte i forbindelse med opsigelser af medarbejdere, idet sagsøger ikke har modtaget skriftlige advarsler eller lignende påtaler, hvorfor opsigelsen af sagsøger i sig selv hvilede på et usagligt og urimeligt grundlag. dette har sagsøgte ved opfyldelse af sagsøgerens tidligere subsidiære påstand også anerkendt. - 30 - det gøres også gældende, at der var en nær tidsmæssig sammenhæng mellem mødet den 17. november 2009, hvor det af sagsøgte blandt andet blev afvist, at sagsøger skulle have en personlig assistent og opsigelsen af sagsøgeren. der var således en direkte sammenhæng mellem afvisningen af passende kompensationsforstaltninger og opsigelsen af sagsøger. sagsøgeren har herved påvist faktiske omstændigheder, hvorfor bevisbyrden påhviler sagsøgte, jf.

§ 7a

. sagsøger skal samlet set gives medhold i den nedlagte påstand om godtgørelse for opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for b a/s har i overensstemmelse med påstandsdokumentet gjort følgende gældende: ad sagsøgtes principale påstand om frifindelse sagsøgte gør til støtte for den principale påstand gældende, at sagsøger ikke er afskediget i strid med

forbud mod afskedigelse på grund af handicap, at sagsøger efter

§ 7a

skal påvise ”faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling” på grund af handicap, at sagsøger ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet sagsøger ikke har dokumenteret, at hun på opsigelsestidspunktet, den 25. november 2009, led af et handicap i

forstand, idet den udarbejdede skønserklæring afgivet af speciallæge i ortopædisk kirurgi jens stürup den

  1. juli 2012 for så vidt angår knæskaden konkluderer, på spørgsmålet om funktionsnedsættelser på opsigelsestidspunktet, at ”på opsigelsestidspunktet havde patienten ikke en knælidelse, der berettigede til sygemelding i kontorarbejde”, og på spørgsmålet om kompensationsbehov, at ”i kontorarbejde, som det patienten havde, må kompensationsbehovet dog betragtes som bagatelagtigt og begrænse sig til mindre skånebehov hvad angår meget trappegang. patienten skønnes således ikke at have noget væsentligt kompensationsbehov”, idet der for så vidt angår den svimmelhed m.v., som sagsøger oplevede efter operationen den
  2. juni 2009, ikke foreligger den fornødne lægelige dokumentation for, at denne svimmelhed m.v. udgjorde et handicap i

forstand, og - 31 - idet der heller ikke på andet grundlag er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. for så vidt retten måtte vælge at lægge til grund, at sagsøger på opsigelsestidspunktet led af et handicap i

forstand, gøres det gældende, at sagsøgte har bevist, at sagsøger er afskediget, fordi ledelsen var utilfreds med sagsøgers adfærd og ageren, herunder i forbindelse med sagsøgers sygefravær, pus-samtale og efterfølgende samtaler den 17. august 2009 og den 17. november 2009 – og dermed ikke på grund af handicap, samt at sagsøgte i øvrigt har opfyldt sin forpligtelse efter

§ 2a

til at ”træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige” i forhold til sagsøgers situation, herunder i form af adgang til både deltidsarbejde, hjemmearbejde, tilpassede arbejdsopgaver - og i det hele stor konkret hensyntagen. ad sagsøgtes subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb sagsøgte gør til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse mod et af retten fastsat mindre beløb gældende, at det påståede godtgørelsesbeløb er fastsat meget for højt i forhold til praksis vedrørende

§ 7

, herunder de almindeligt anvendte kriterier om lønmodtagerens ansættelsestid (her 1½ år), og sagens omstændigheder i øvrigt. at der alene er grundlag for at tilkende sagsøger en meget beskeden godtgørelse, at godtgørelsesbeløbet skal reduceres med den godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2b, som sagsøgte har betalt med 124.730 kr. svarende til 3 måneders løn. det er supplerende gjort gældende, at retten ikke kan lægge vægt på udsagn fra torben helstrup, der ikke er læge, men alene neuro optimetrist. han kan lave briller men ikke stille diagnoser. herudover er gjort gældende, at a, som det flere steder fremgår af lægejournalerne ikke har taget den anbefalede smertestillende medicin, fået briller eller i øvrigt har fulgt lægernes anbefalinger, der kunne have afkortet perioden med svimmelhed. rettens begrundelse og afgørelse spørgsmålet er, om as tilstand var omfattet af handicapbe-grebet i

§ 1, stk.

2. der er enighed om, at a blev afskediget uden varsel og i strid med b's interne leveregler. b har derfor under sagen udbetalt 3 måneders løn, jf. funktionærlovens § 2b. - 32 - den omstændighed at b har anerkendt og udbetalt godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, fordi der ikke var givet varsel forud for opsigelsen, kan ikke i sig selv føre til, at der foreligger en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. der er enighed om, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at der på opsigelsestidspunktet forelå en tilstand, som er omfattet af handicapbegrebet i

§ 1, stk.

2, der skal forstås i overensstemmelse med rådets direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. handicapbegrebet er ikke defineret i hverken forskelsbehandlingsloven eller i direktivet. efter eu-domstolens dom af

  1. april 2013, wergedommen, må et handicap forudsætte konstatering af en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. det er således ikke en betingelse, at tilstanden er permanent, men den skal være af længere varighed. karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstil-stand skal anses for omfattet af dette begreb. korsbåndsskaden det fremgår af erklæring af
  2. juli 2012 fra speciallæge i ortopædisk kirurgi, jens stürup, (bilag 23, spørgsmål 2, 5 og 6), at a på opsigelsestidspunktet fortsat har nogen gener med ømhed i knæet og 2 cm's lårsvind, men pæn bevægelighed. funktionsmæssigt har hun således på dette tidspunkt ikke en knælidelse, der berettigede til sygemelding i ikke tungt fysisk arbejde. knælidelsen berettiger ikke til sygemelding i kontorarbejde. der ville muligvis være lette problemer med meget trappegang, men ikke noget der ville berettige til en egentlig sygemelding. generelt vurderes, at patienten på dette tidspunkt formentlig har et lettere skånebehov i knæbelastende arbejde. behovet for kompensation ved kontorarbejde må betragtes som bagatelagtigt og begrænse sig til mindre skånebehov hvad angår meget trappegang. patienten skønnes således ikke at have noget væsentligt kompensationsbehov i en sådan funktion. mén er ikke i sig selv udtryk for en funktionsnedsættelse. retten finder det herefter ikke godtgjort, at knæskaden isoleret kunne føre til, at a var omfattet af

§ 1, stk.

  1. svimmelhed og synsforstyrrelse a klagede umiddelbart efter kikkertundersøgelsen over svimmelhed, der gjorde det vanskeligt for hende at fokusere og læse. af egen læges journal, (bilag 16) den
  2. juli 2009 fremgår, at patienten ikke kan udføre en helt adækvat undersøgelse, da patienten reagerer voldsomt også på beskedne elementer i undersøgelsen. der er bemærkninger om svimmelhed den
  3. august 2009 og den
  4. august 2009, hvor hun brød sammen på arbejdspladsen, da hendes chef ikke kunne anerkende betydningen af svimmelheden. dem
  5. september 2009 er det noteret, at hun føler sig presset - 33 - af sin chef og er nødt til at vise sig på arbejdspladsen 1-2 gange om ugen, hvis hun vil beholde sit arbejde. af journalen fra hamlet, (bilag 19) fremgår, at a den
  6. juli 2009 henvendte sig primært på grund af svimmelhed. der er notater om svimmelhed den
  7. og
  8. juli
  9. den
  10. august 2009 har overlæge søren vesterhauge noteret om ret generende lysfølsomhed, som er medvirkende til, at a har svært ved at arbejde. balancemæssigt er der intolerance overfor hurtige bevægelser. objektivt konstateres lidt urolige øjenbevægelser. det er uklart, hvad årsagen er, men det kan skyldes en meget sjælden hændelse, hvor patienten efter lumbal punktur har fået en perilymfatisk fistel, som følge af et trykfald i cerebrospinalvæsken. den
  11. oktober 2009 går det bedre med svimmelheden, men hun kan ikke fare for voldsomt frem, da hun har udtalt træthed specifikt i øjnene og mere fysisk, som det ofte ses hos svimle patienter. hennebert testen udføres ikke, for ikke at risikere tilbagefald. den
  12. februar 2010 er der fortsat svimmelhed på venstre øje. hennebert testen udføres og viser helt normale forhold. a henvises til torben helstrup. den
  13. marts 2010 gennemføres den første funktionsundersøgelse af synet på københavns private synsplejeklinik. det fremgår, at behandlingen vil tage mindst tage et år. den
  14. januar 2011 undersøges a igen, hun er bedret målbart og har træningsevne, men har ikke trænet særlig meget. det bemærkes, at a altså af en læge blev henvist til torben helstrup, som ganske vist ikke er læge, men har uddannelse i og erfaring med samsynstræning, som der kan være behov for i forbindelse med svimmelhed. ved undersøgelser på rigshospitalet hvortil a henvises, har man ikke med sikkerhed kunnet påvise epatologi i det indre øre. overlæge mads klokker har i 2013 konstateret, at alt er som det skal være. mads klokker har forklaret, at det er fysisk umuligt at måle en perilymfatisk fistel. det betyder, at man hverken kan påvise eller afvise, at tilstanden har været der. det er helt sædvanligt, at en patient, som har oplevet svimmelhed, efterfølgende psykisk kan opleve svimmelhed, som ikke er fysisk begrundet. derfor er det behandlingsmæssigt indiceret at kombinere lægelig behandling med psykologisk behandling. det bekræftes på glostrup hospital i notat af
  15. februar 2013, at svimmelhedsgenerne og fornemmelsen af at hælde mod højre umiddelbart synes at være af central nervøs oprindelse. retten bemærker, at svimmelheden, uanset om as oplevelse af svimmelhed i november 2009 var begrundet i fysiske - eller psykiske forhold, blev oplevet som en fysisk tilstand, som hun blev forsøgt udredt for i flere år derefter. retten finder det efter de foreliggende lægelige oplysninger godtgjort, at a på opsigelsestidspunktet led af svimmelhed i en sådan grad, at hun var omfattet af handicapbegrebet i

§ 1, stk.

2 og det bagvedliggende eu-direktiv. der blev tale om et længerevarende forløb. - 34 - det fremgår af bilag 5, at opsigelsen skete i henhold til stedfunden samtale. samme dag udsendte udviklingsdirektør d en mail til udviklingsafdelingen, hvor han pointerede, at afskedigelsen ikke var begrundet i sygdom. opsigelsen blev efterfølgende begrundet med as adfærd under diverse møder. c har i retten forklaret, at "bunden faldt ud", da hun dagen efter rundbordssamtalen, den

  1. november 2009 modtog as kommentarer til mødet den
  2. oktober
  3. b har imidlertid hverken reageret efter at have rykket for en lægeerklæring ved mail af
  4. juli 2009, mødet den
  5. august 2009 eller pus samtalen den
  6. oktober
  7. e forlod rundbordssamtalen den
  8. november 2009, men c blev tilbage og indgik på vegne af b en aftale med a om dennes fremtidige fremmøde på arbejdspladsen, hvor transporten til og fra b blev betalt af kommunen. set i sammenhæng med at a både over for egen læge og jobcenteret har givet udtryk for, at ledelsen i b ikke respekterede hendes sygdom og pressede hende med at manglende fremmøde ville føre til afskedigelse, finder retten, at afskedigelsen den
  9. november 2009 reelt må have været begrundet i sygdom. b har således ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. forskelsbehandlignslovens § 7a. der foreligger derfor en direkte forskelsbehandling efter

§ 2, stk.

1, jf. § 1, stk. 2. artikel 5 i direktiv 2000/78 skal ifølge wergedomme fortolkes således, at en nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en af de tilpasningsforanstaltninger, der er omfattet af denne artikel. b tilrettelagde i overensstemmelse med

§ 2a

arbejdet, så a i uge 35 i 2009 kunne begynde at arbejde hjemme tre timer om dagen. i november 2009 var hun oppe på at arbejde fire timer om dagen, heraf fire dage hjemme og en dag på arbejdspladsen. jobcenteret bevilgede den 18. november 2009 transport med taxa til og fra arbejde og det blev med c aftalt, at a i ugerne frem til jul skulle møde 2-3 dage (mandag-onsdag-fredag) om ugen på arbejdspladsen og arbejde hjemmefra 1-2 dage. til at begynde med skulle hun arbejde fire timer om dagen, der løbende skulle øges. da det ikke var arbejdspladsen, som skulle bære udgiften til transport, finder retten ikke, at arbejdsgiveren derved blev pålagt en uforholdsmæssig stor byrde, jf.

§ 2ain fine.

finanssektorens arbejdsgiverforening har som mandatar for b ikke forud for hovedforhandlingen gjort gældende, at as manglende efterlevelse af lægernes rådgivning skulle føre til, at hun af denne grund har fortabt retten til godtgørelse. retten har derfor set bort fra dette anbringende. a bør som følge heraf tilkendes en godtgørelse efter

§ 7, stk.

  1. ved fastsættelsen af godtgørelsen bør der tages udgangspunkt i de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens §
  2. a havde været ansat i godt 1 år, da uheldet indtraf. der er ikke i den foreliggende sag grundlag for at fravige - 35 - dette udgangspunkt i op- eller nedadgående retning. godtgørelsen fastsættes til 249.460 kr. svarende til 6 måneders løn. der er enighed om, at man ikke kan få godtgørelse for forskelsbehandling, hvis man samtidig modtager godtgørelse for usaglig afsked efter funktionærloven. da b a/s allerede har betalt 3 måneders løn i juni 2011, jf. funktionærlovens § 2b, skal kravet reduceres hermed, således at b a/s nu skal betale 124.730 kr. med tillæg af rente fra den
  3. august 2010 til betaling sker. finanssektorens arbejdsgiverforening skal som mandatar for b a/s betale 31.287 kr. i sagsomkostninger til hk/danmark som mandatar for til a. heraf udgør 6.287 kr. godtgørelse for retsafgift, hvorved retten har taget udgangspunkt i det samlede vundne beløb på 249.460 kr. 25.000 kr. uden tillæg af moms udgør godtgørelse for rimelige udgifter til advokat, hvorved retten har lagt vægt på det samlede vundne beløb, sagens karakter og forløb, herunder at der, foranlediget af hk/danmark, har været afholdt 6 telefonmøder og retten har afsagt 4 kendelser. hertil kommer at sagen har været berammet den
  4. og
  5. august 2012, den
  6. og
  7. januar 2014 og først blev behandlet den
  8. oktober 2014 og den
  9. januar 2015, overvejende begrundet i hk/danmarks forgæves forsøg på at gennemføre et yderligere syn og skøn. hk/danmark har forlods betalt honorar med 7.000 kr. til skønsmand jens stürup. da erklæringen ikke har støttet hk/danmarks påstand, skal hk/danmark endeligt bære denne betaling. thi kendes for ret: b a/s skal betale 124.730 kr. til a med tillæg af procesrente fra den
  10. august 201 til betaling sker. finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for b a/s skal inden 14 dage i sagsomkostninger til hk/danmark som mandatar for a betale 31.287 kr., der forrentes, jf. rentelovens § 8a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.