højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. januar 2015 sag 156/2013 (
2. afdeling) a (advokat noaman azzouzi) mod udenrigsministeriet (kammeradvokaten ved advokat niels banke) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. juni
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, poul dahl jensen, hanne schmidt, oliver talevski og jan schans christensen. påstande appellanten, a, har principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, udenrigsministeriet, med virkning fra den
6. juli 2010 indtil as død skal betale erstatning i form af en løbende månedlig pensionsydelse svarende til en årlig bruttoydelse på nok 283.992, og at udenrigsministeriet skal anerkende, at de månedlige ydelser til a reguleres i henhold til den norske lov om fol- ketrygd med virkning fra
7. maj hvert år og forrentes med procesrente fra deres respektive forfaldstidspunkt, subsidiært fra sagens anlæg. subsidiært har a nedlagt påstand om, at uden- rigsministeriet skal betale nok 2.839.920, subsidiært et lavere beløb, med procesrente fra sagens anlæg. udenrigsministeriet har påstået stadfæstelse. anbringender a har yderligere anført bl.a., at han stilles urimeligt ringe, når han i modsætning til andre lo- kalt ansatte på ambassaden ikke kan få pension i henhold til den norske folketrygdeordning. - 2 - det vil være helt urimeligt og i strid med redelig handlemåde, såfremt udenrigsministeriet kan unddrage ham de ufravigelige konventionsmæssige rettigheder, som han er sikret. han har på intet tidspunkt – hverken stiltiende eller aktivt – tilkendegivet over for ambassaden, der var hans arbejdsgiver, at han ikke ønskede at være omfattet af en pensionsordning. selv hvis det måtte lægges til grund, at der er indgået en aftale om, at han ikke har krav på pension un- der ansættelsen, vil en sådan aftale være i strid med aftalelovens § 36 og skal tilsidesættes som ugyldig. udenrigsministeriet har yderligere anført bl.a., at as ansættelsesvilkår ikke indebar en urime- lig forskelsbehandling af ham i forhold til medarbejdere ved ambassaden med fuld lokal sta- tus, registrering i norsk folkeregister og skattepligt til norge. han var under sin ansættelse begunstiget af skattefrihed, hvilket bl.a. omfattede indtægterne fra hans opsparing, ligesom ambassaden stillede en bolig til rådighed for ham til en meget lav husleje. supplerende sagsfremstilling der er for højesteret fremlagt en mail af
8. januar 2007 fra den danske ambassade i oslo til udenrigsministeriet, hvor det fremgår bl.a.: ”ambassaden i oslo skal hermed bede om udenrigsministeriets bemyndigelse til at an- sætte en afløser for handelsmedarbejder a, der går på pension med virkning fra den
9. juli 2007, men reelt fratræder den
10. april 2007 som følge af afvikling af ferie opsparet i 2006 og
11. … a har været ansat på ambassaden siden den 1.1.1965 først som vagtmester og fra 1972 som handelsmedarbejder – hele tiden med status som udsendt (tap/siden 1992 med tjenestepas) og med tjenestebolig (i tilknytning til ambassaden). den løn, som a får, er betinget af, at den er skattefri, og at han får stillet bolig til rådighed. … as nettoløn på nok 27.762 mdl. svarer til en bruttoløn på ca. nok 44.500 mdl. hertil kommer værdien af fri bolig (minus et symbolsk beløb på nok 694 mdl., som a beta- ler), el, varme og vand, svarende til i alt ca. nok 13.500 mdl. (beregningen er foretaget på grundlag af de faktiske udgifter til varme, vand og el samt en skønnet lejeværdi af den statsejede bolig på nok 11.000 mdl.) sammenlagt svarer dette til en bruttoløn på ca. nok 58.
12. ambassadens to andre handelsmedarbejderes månedlige 2007-bruttoløn ligger på hhv. nok 45.153 og nok 40.
13. ambassaden beder på ovenstående grundlag om bemyndigelse til at ansætte en afløser for a fra tidspunktet for as reelle fratræden, dvs. pr.
14. maj 2007, og til en løn inden for en ramme på op til nok 44.500 mdl. - 3 - ligesom det er tilfældet for ambassadens øvrige lokalt ansatte medarbejdere, vil ambas- saden for den nye medarbejders vedkommende ud over den egentlige lønudgift have udgifter til arbejdsgiverafgift (bidrag til sociale ydelser under folketrygden), obligato- risk tjenestepension (otp) og feriegodtgørelse. … arbejdsgiverafgiften vil beløbe sig til ca. nok 77.800 (af løn, feriegodtgørelse og tjenestepensionsindskud).” højesterets begrundelse og resultat af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at udenrigsministeriet i hen- hold til ansættelsesaftalerne med a ikke har været forpligtet til at betale bidrag for ham til den norske folketrygdeordning eller anden pensionsordning, og at a var bekendt hermed samt med, at en sådan betaling ikke fandt sted. ansættelsesaftalerne indeholdt heller ikke en pligt for udenrigsministeriet til selv at udbetale en pension til a, og det må efter indholdet af as udaterede ”notat vedrørende inddragning af mit tjenestepas”, hans ”notits af
15. juli 2002 til ambassadøren vedrørende inddragelse/fornyelse af mit blå tjenestepas” samt hans brev af
16. december 2008 til udenrigsministeriet lægges til grund, at han var klar over dette. vilkåret om, at han ikke som led i ansættelsesforholdet havde ret til pension, var en del af en ordning, som han selv i mange år havde ønsket opretholdt, da ordningen indebar en række særlige fordele for ham, herunder en i det væsentlige arbejdsgiverbetalt bolig og skattefrihed i såvel danmark som norge. ordningen gav ham således gunstige opsparingsmuligheder, lige- som han bevarede ret til folkepension i danmark. der er ikke grundlag for at antage, at a samlet set blev stillet økonomisk ringere ved at være omfattet af den aftalte ordning, end han ville have været, hvis han i stedet for disse fordele havde været omfattet af den norske fol- ketrygdeordning eller en anden med udenrigsministeriet aftalt pensionsordning. på den anførte baggrund er der hverken efter aftaleretlige eller erstatningsretlige regler grundlag for at tilkende a erstatning. herefter, og da de påberåbte konventionsbestemmelser mv. ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. - 4 - i sagsomkostninger for højesteret skal a betale 100.000 kr. til udenrigsministeriet. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.