, subsidiært med status efter
for det tilfælde at mette liebach måtte få medhold i sin principale eller subsidiære på- stand har konkursboet til kompensation nedlagt påstand om, at mette liebach tilpligtes til steen bryde under konkurs at betale 752.856,08 kr. med procesrente fra den
. mette liebach indtræder med sit regreskrav på kreditorernes plads i konkursordenen, og der sker dermed ingen forrykning i hverken konkursmassen eller konkursordenen. mette liebach har endvidere gjort gældende, at det ikke er afgørende for, at hun kan anmel- de sit krav i medfør af
konkursboet valgte ikke at foretage sig noget i relation til de faste ejendomme, men over- -8- lod betalinger, salgsproces med videre til den medejer, som havde likviditet dertil, hvilket konkursboet må tage ansvaret for. derudover skete betalingerne også i konkursboets interes- se, da den bedste salgspris derved blev opnået, hvorved konkursboet blev bedre stillet. kon- kursboet vil således opnå en berigelse på mette liebachs bekostning, hvis hun ikke tillades at anmelde sit krav på den plads, hvor panthaverne ville have kunnet anmelde deres krav; som et massekrav, jf.
. såfremt retten ikke finder, at mette liebach kan anmelde sit regreskrav som et masse- krav, må hun kunne anmelde det som et simpelt krav i medfør af
, sva- rende til den konkursklasse, som de udækkede kreditorer ville kunne anmelde deres krav i. med hensyn til konkursboets kompensationspåstand, skal mette liebach frifindes. der er ik- ke grundlag for at antage, at mette liebach har opnået en vinding svarende til det af hende afholdte beløb ved at have haft brugsret til ejendommene. konkursboet har gjort gældende, at samtlige mette liebachs betalinger er foretaget efter konkursdekretets afsigelse og dermed som udgangspunkt, er konkursboet uvedkommende, jf.
. desuden vedrører betalingerne krav, som steen bryde, nu under kon- kurs, ikke hæfter for. der stilles et skærpet beviskrav til, om det indfriede krav bestod, herunder hvornår det blev stiftet. det er mette liebach, som har bevisbyrden for, at kravene var opstået før kon- kursdekretet, hvilken bevisbyrde mette liebach ikke har løftet. mette liebach har tillige bevisbyrden for, at der er opstået et regreskrav, jf. konkurslo- vens § 39, herunder at det reelt er hende, som har afholdt udgifterne, idet anmeldelsesretten i medfør af
af de dokumenterede bilag fremgår det, at samtlige betalinger er foretaget af henholdsvis mlb anpartsselskab, p 2008 4 aps og p 2008 3 aps. mette liebach har ikke dokumenteret, at hun var berettiget til at anvende selskaber- nes midler, hvorfor mette liebach ikke har opnået et regreskrav mod konkursboet, jf. kon- kurslovens § 39. såfremt retten måtte komme frem til, at mette liebach kan anmelde et regreskrav, skal mette liebach ikke stilles bedre, end de indfriede kreditorer ville være stillet. de poster, som -9- mette liebach har betalt, er individuelt meget forskelligartede og skal dermed også behand- les juridisk forskelligt. det bestrides, at betingelserne for, at kravene vil kunne anmeldes som et massekrav, jf.
det må kræves, at mette liebach har lavet en aftale med konkursboet, før et krav kan anmeldes som massekrav, hvilket ikke er sket. konkursboet skal derfor frifindes for mette liebachs principale påstand, og mette liebach skal alene tillades at anmelde sit krav efter
. for så vidt angår konkursboets kompensationspåstand blev det gjort gældende, at mette liebach har rådet over ejendommene frem til salgstidspunktet, og at hun har afholdt udgif- terne på ejendommen for egen vindings skyld. den brugsret, som mette liebach har haft må beløbsmæssigt kunne sættes til den ydelse, mette liebach har betalt i perioden. sø- og handelsrettens skifterets afgørelse af
3 fremgår det, at gæld, som pådrages boet under dets behandling, skal betales forud for al anden gæld. alene krav, som er stiftet efter aftale med kurator, kan gøres gældende mod boet som et massekrav. det er ubestridt, at konkursboet og mette liebach ikke har indgået en aftale om, at mette liebach ville kunne anmelde de afholdte udgifter som massekrav. på baggrund af mette liebachs forklaring lægger skifteretten til grund, at konkursboet utvivlsomt har været bekendt med, at mette liebach har afholdt samtlige udgifter på ejendommene, ligesom kon- kursboet har overladt det til mette liebach at varetage salget af ejendommene. skifteretten finder imidlertid ikke, at boet derved, og ved sin adfærd i øvrigt, stiltiende har accepteret, at de afholdte udgifter kan anmeldes som et massekrav, jf. § 93, nr. 3. på den baggrund frifindes konkursboet for mette liebachs principale påstand. skifteretten lægger til grund, at mette liebach og steen bryde, nu under konkurs, sammen har ejet, haft brugsret til og har brugt de to omhandlede ejendomme. på den baggrund finder skifteretten, at de også hæfter solidarisk for de påløbne udgifter ved ejendommene, uanset adressaten på opkrævningerne. - 10 - det er ubestridt, at samtlige betalinger i perioden er foretaget fra konti tilhørende hen- holdsvis mlb anpartsselskab, p 2008 3 aps eller p 2008 4 aps. skifteretten har herved lagt vægt på mette liebachs forklaring om, at hun har et større tilgodehavende hos flere af de til hende tilknyttede selskaber. mette liebach har endvidere for skifteretten forklaret, at beta- lingerne på ejendommene er blevet bogført på de relevante mellemregningskonti, således at mette liebachs tilgodehavender hos selskaberne er blevet tilsvarende reduceret. det kan der- for lægges til grund, at mette liebach reelt har afholdt udgifterne. henset dertil finder skifte- retten, at mette liebach har opnået et regreskrav på i alt 752.856,08 kr. mod steen bryde, nu under konkurs. det følger af
, at konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af krav mod boet, som er opstået i tiden frem til konkursdekretets afsigelse. krav, som er opstået ef- ter dekretets afsigelse, er boet uvedkommende. af
fremgår det, at et re- greskrav anses for opstået på det tidspunkt, hvor forpligtigelsen er stiftet. mette liebach vil således alene være berettiget at anmelde den del af sit regreskrav i konkursboet, som hidrø- rer fra indfrielsen af forpligtigelser, som var stiftet forud for dekretets afsigelse. den del af regreskravet, som mette liebach vil være berettiget til at anmelde, skal an- meldes med den status, som de indfriede kreditorer ville have haft, jf.
. ad hyllingebjergvej 64, liseleje: - betalingsforpligtigelsen overfor brfkredit er stiftet forud for dekretdatoen. en pantha- ver har ret til at modregne sit krav i et provenu ved salg af fast ejendom, førend rest- provenuet udbetales til et konkursbo. panthaveren vil således være at betragte som separatist, jf.
kon- kurslovens § 99. da mette liebach ikke har nedlagt påstand derom, frifindes kon- kursboet for den del af påstandsbeløbet. - forpligtigelsen til at betale for de løbende driftsydelser på ejendommen opstår efter- hånden, som ydelserne forbruges. mette liebach vil således alene kunne anmelde et regreskrav for de betalinger, som angår forbruget forud for dekretets afsigelse. an- slået 800 kr. af det til g4s security services a/s betalte beløb, 75 kr. af betalingen til liseleje vandværk og 4.546 kr. af betalingen til dong energy vedrører tiden forud for dekretets afsigelse. betaling af fyringsolie til shell center a/s vedrører tiden efter - 11 - dekretets afsigelse, hvorfor mette liebach ikke opnår et anmeldelsesberettiget re- greskrav desangående. mette liebach vil i alt kunne anmelde et regreskrav på 2.710,50 kr. med samme status som de indfriede kreditorer; det vil sige som simpel kreditor, jf.
. - det følger af ejendomsbeskatningslovens § 29, at det er ejerne ifølge et tinglyst ad- komstdokument, som hæfter for betalingen af ejendomsskat, og at betalingsforpligti- gelsen opstår ved parternes erhvervelse af ejendommen. det følger tillige af ejen- domsbeskatningslovens § 29, at ejendomsskatten hæfter på ejendommen som helhed med fortrinsstilling. halsnæs kommune ville dermed ikke skulle anmelde sit krav på ejendomsskat til konkursboet, idet betalingen er sikret i den faste ejendom, hvorfor kommunen i dette tilfælde vil være at betragte som separatist, jf.
. da mette liebach får samme rettigheder som den indfriede kreditor, og da hun ikke har nedlagt påstand om at modtage beløbet som separatist, jf.
, vil konkursboet være at frifinde for den del af påstandsbeløbet, som vedrører ejendoms- skat. mette liebach er for så vidt angår sommerhuset i liseleje derfor berettiget til at anmelde 2.710,50 kr. med status efter
ad richelieus allé: - forpligtigelsen overfor brfkredit er stiftet forud for dekretets afsigelse, hvorfor mette liebach vil kunne anmelde sit regreskrav på 594.311,96 kr., i konkursboet. anmeldel- sen skal ske med samme status som den udækkede panthaver, det vil sige med status efter
. - som anført ovenfor, opstår forpligtigelsen til at betale for de løbende driftsudgifter på en ejendom, efterhånden som ydelsen bliver forbrugt. anslået 16.643,05 af betalin- gerne til dong energy og 1.107 kr. af betalingerne til hng vedrører tiden forud for dekretet. betalingen for vand er opstået efter dekretets afsigelse, og for så vidt angår betalingerne til g4s security service a/s, har mette liebach ikke dokumenteret om, og i givet fald med hvor stort et beløb, hun har betalt for perioden forud for dekretets afsigelse, hvorfor hun ikke vil kunne anmelde et regreskrav desangående. samlet vil - 12 - mette liebach for så vidt angår driftsudgifterne på ejendommen kunne anmelde et regreskrav på 8.875,03 kr. med status som simpel kreditor, jf.
. - mette liebachs betaling for udfærdigelse af tilstandsrapport på ejendommen er stiftet efter konkursdekretet blev afsagt, og vil således heller ikke kunne anmeldes i kon- kursboet. - som anført ovenfor har kommuner en pantesikret fortrinsstilling for deres krav på ejendomsskat, jf. ejendomsbeskatningslovens § 29. da mette liebach indtræder i kommunens rettigheder, vil hun ikke kunne anmelde sit regreskrav på ejendomsskat efter
. mette liebach er som følge af det anførte berettiget til at anmelde et regreskrav vedrørende ejendommen richelieus allé i hellerup på 603.186,99 kr. det samlede regreskrav, som mette liebach er berettiget til at anmelde i konkursboet, jf.
vedrørende konkursboets kompensationspåstand lægger skifteretten efter den afgivne for- klaring til grund, at både steen bryde og mette liebach har benyttet ejendommen indtil au- gust 2009, og at mette liebach har benyttet ejendommen alene i september og oktober må- ned 2009. skifteretten har lagt vægt på mette liebachs forklaring, hvorefter hun blev boende i ejendommen med henblik på at bevare den bedst mulige salgspris, og i den forbindelse af- holdt samtlige driftsudgifter på ejendommen. skifteretten har endvidere lagt vægt på den opnåede salgspris, herunder det – set i forhold til den oprindelige pantegæld - beskedne an- meldte krav fra brfkredit. derudover har skifteretten lagt vægt på, at konkursboet har kendt til mette liebachs ophold i ejendommen, herunder at brydegruppens konkursbo vide- resendte regninger, udstedt til brydegruppen, til mette liebach, således at hun kunne betale dem. på den baggrund finder skifteretten, at mette liebachs beboelse af ejendommen også har været i konkursboets interesse i form af en højere salgspris, og at konkursboet stiltiende har accepteret, at mette liebach boede i ejendommen i perioden. af disse årsager frifindes mette liebach for konkursboets kompensationspåstand. - 13 - skifteretten har bemærket, at det ikke er blevet gjort gældende, at kurator burde have med- taget en del af de afholdte udgifter i sit panthaverregnskab, jf.
. skifteretten har ved sin afgørelse om sagens omkostninger lagt vægt på sagens resultat, sa- gens beskaffenhed og på at kurator, i sin seneste redegørelse, har oplyst kreditorerne, at det er usikkert om der vil fremkomme dividende til § 97-kravene, og at en eventuel dividende må antages at blive relativt begrænset. af de grunde bestemte skifteretten, at hver part skal bære egne omkostninger. thi kendes for ret: steen bryde under konkurs skal anerkende, at mette liebach (tidligere bryde) er berettiget til at anmelde et krav, stort 605.897,49 kr., jf.
henriette fabritius tengnagel (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den 3. januar 2011
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.