højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt mandag den

1. marts 2013 sag 5/2013 anklagemyndigheden mod a (advokat c. a. fabritius tengnagel) i tidligere instanser er afsagt kendelse af københavns byret den
2. september 2012 og af østre landsrets
3. afdeling den
4. oktober
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: lene pagter kristensen, vibeke rønne og hanne schmidt. påstande a har nedlagt påstand om, at østre landsrets kendelse af
6. oktober 2012 ophæves. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. landsretten har henholdt sig til den afsagte kendelse. anbringender a har navnlig anført, at anklagemyndigheden ikke har indleveret kæreskriftet til byretten inden for fristen i udleveringslovens § 16, stk. 3, jf. retsplejeloven § 970, stk.
7. kæremålet bør endvidere ikke admitteres i henhold til retsplejelovens § 969, jf. § 910, stk.
8. efter § 910, stk. 2, kan landsretten tillade anke, hvis fristoverskridelsen skyldes grunde, der ikke kan tilregnes den pågældende. det er således anklagemyndighedens forhold, der er afgørende, og der er ikke hjemmel til at tillægge landsrettens mulighed for at korrigere anklagemyndig- hedens fejl betydning for spørgsmålet om kæretilladelse. en stadfæstelse af landsrettens ken- delse vil betyde, at landsretten får pålagt et ansvar for anklagemyndighedens fejlagtige ind- - 2 - levering af kæreskrifter. landsrettens admittering af kæreskriftet er ensbetydende med en praksis, hvorefter anklagemyndigheden altid vil skulle have admitteret et kæremål, når blot kæreskriftet er rettidigt indleveret til landsretten, hvilket er i strid med ordlyden og indholdet af retsplejelovens § 970, stk.
9. retspraksis har desuden anlagt en restriktiv fortolkning af retsplejelovens § 910, hvis der foreligger fejl fra anklagemyndighedens side. anklagemyndigheden har navnlig anført, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt retten i medfør af retsplejelovens § 910, stk. 2, finder, at kære skal tillades. østre landsrets afgørelse er udtryk for en sådan konkret vurdering. den omstændighed, at sagen i forbindelse med kære af spørgsmålet om varetægtsfængsling var fremsendt til østre landsret, må antages at være baggrunden for, at anklagemyndighedens kæreskrift vedrørende byrettens afgørelse om udleveringsspørgsmålet ligeledes blev fremsendt til landsretten. under disse omstændigheder er det undskyldeligt, at kæreskriftet ikke blev fremsendt til byretten. højesterets begrundelse og resultat efter udleveringslovens § 16, stk. 3, kan kære af byrettens kendelse om udlevering ske til landsretten inden for en frist på 3 dage. efter retsplejelovens § 970, stk. 1, skal kæremål frem- sættes skriftligt eller mundtligt for den ret, hvis beslutning påklages. i den foreliggende sag indgav anklagemyndigheden den
10. september 2012 kæreskrift til østre landsret vedrørende byrettens kendelse af
11. september
12. da kæreskriftet ikke blev indgivet til byretten inden udløbet af kærefristen, er kæremålet ikke rettidigt. efter udleveringslovens § 16, stk. 3, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, kan landsretten tillade kæremålet, hvis den part, der kærer, sandsynliggør, at den pågældende først efter udløb af kærefristen er blevet bekendt med den omstændighed, som kæremålet støttes på, eller at over- skridelse af fristen i øvrigt skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende. højesteret finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at tillade kæ- remålet. det forhold, at landsretten ville have kunnet nå at sørge for, at kæreskriftet blev ind- - 3 - leveret til byretten inden udløbet af fristen, kan således ikke føre til, at forholdet ikke kan til- regnes anklagemyndigheden. højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse af
13. oktober
14. thi bestemmes: landsrettens kendelse af
15. oktober 2012 ophæves.