← Danmark

afsagt den 20. juni 2013 i sag nr. bs 1-1486/2011:

dom afsagt den 20. juni 2013 i sag nr. bs 1-1486/2011: hvidovre kommune hvidovrevej 278 2650 hvidovre mod guldborgsund kommune parkvej 37 4800 nykøbing f sagens baggrund og parternes påstande under de

§ 102, stk.

1 på i alt ca. 1.200.000 kommunen har herefter i brev af 21-2-2003 anmodet amtet om medfinansiering i

§ 131a, stk.

  1. kommunens udgift heraf udgør kr. 50.000 til omkostninger før projektering samt grundtaksten på kr. 106.
  2. resten af beløbet på ca. kr. 1.043.500 indstilles til amtslig medfinansiering i

§ 131a, stk.

1. der er truffet flg. afgørelse amtet giver forhåndstilsagn om medfinansiering af ovenstående i

§ 131a, stk.

1. amtet anmoder kommunen om at tilse, at gældende lovgivning og praksis overholdes, herunder at kommunen tager pant i den nyerhvervede ejendom i

§ 102, stk.

  1. ..." ved brev af
  2. november 2003 meddelte sakskøbing kommune a, at han tildeltes bistand fra hjælpere i 35 timer pr. uge i gennemsnit henhold til servicelovens §
  3. ved brev af
  4. februar 2004 til hvidovre kommune afslog sakskøbing kommune at yde mellemkommunal refusion vedrørende a. det hedder i brevet: "... hvidovre kommune har anmodet om refusionstilsagn for ovenstående borger. sakskøbing kommune kan ikke give et sådan idet a på eget initiativ har købt hus i hvidovre - dermed har sakskøbing kommune ikke medvirket. - 21 - sakskøbing kommune er forpligtet til som opholdskommune (der er ikke flyttet adresse) at yde hjælp til boligændring (se sm r-3-01), dette har intet med medvirken at gøre ..." den
  5. marts 2004 flyttede a fra sakskøbing til huset på x-vej i hvidovre. ved brev af
  6. marts 2004 til sakskøbing kommune påklagede hvidovre kommune sakskøbings kommunes afslag på refusion vedrørende a. som begrundelse anførte hvidovre kommune: "... sakskøbing kommune har medvirket til flytning, idet de har foretaget en større ombygning af borgerens hus i hvidovre kommune. hvidovre kommune har ikke medvirket til ombygningen af hus. byggeriet er blandt andet finansieret af sakskøbing kommune og storstrøms amt, der er endvidere taget pant i huset. ..." sakskøbing kommune sendte den
  7. marts 2004 klagen til storstrøms statsamt. i fremsendelsesbrev anføres blandt andet: "... a har på eget initiativ købt hus i hvidovre kommune med indflytning pr.
  8. marts
  9. da a er kørestolsbruger grundet rygmarvsskade (tetraplegi) kræver boligen store ændringer før han kan flytte ind. da a fortsat har bopæl i sakskøbing kommune frem til indflyt- ning er sakskøbing kommune forpligtiget til at foretage disse boligændringer (se sm r-3-001) i den nye bolig i hvidovre kommune. denne forpligtigelse er ikke at sidestille med medvirken til flytning. ..." den
  10. januar 2005 traf storstrøms statsamt, det sociale nævn, følgende afgørelse: "... - 22 - nævnet finder, at sakskøbing kommune er pligtig at refundere hvidovre kommunes andel af udgifter efter serviceloven til a. nævnet ændrer derfor sakskøbing kommunes afgørelse. begrundelsen for afgørelsen er, at sakskøbing kommune har medvirket til, at a har fået ophold i boliger, boformer mv., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer mv. under nr. 1-4, jf. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr.
  11. nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at sakskøbing kommune har medvirket til as flytning til hvidovre kommune, idet sakskøbing kommune sammen med storstrøms amt har bistået med og bevilget ombygning af pågældendes hus i hvidovre. nævnet har endvidere lagt vægt på, at sakskøbing kommune i december 2003 har bevilget a støtte efter servicelovens § 77 med 35 timer ugentligt, og at denne støtte er videreført af hvidovre kommune efter as flytning til hvidovre - fra
  12. april 2004 dog med et øget antal timer. nævnet har endelig ved afgørelsen lagt vægt på, at der med den nugældende formulering af retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 5, ikke er tiltænkt nogen ændring af retstilstanden i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr.
  13. efter den tidligere gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 6, havde opholdskommunen således ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service mv. refunderet af en tidligere opholdskommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed havde medvirket til, at en person fik ophold i boliger, boformer mv., der trådte i stedet for og kunne sidestilles med boformer mv. under nr. 1-5, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service (nævnets fremhævning) og ophold i bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistandslovs §§ 68 og 68b. nævnet skal i den forbindelse også henvise til lovbemærkningerne til den nugældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 5 - lovforslag nr. l-18-2003 - hvor det fremgår, at formuleringen af opsamlingsbestemmelsen i nr. 5 er ny, men at det ikke har været hensigten at ændre retstilstanden. - 23 - muligheden for eventuelt at klage over nævnets afgørelse fremgår af vedlagte klagevejledning. ..." sakskøbing kommune påklagede det sociale nævns afgørelse til ankestyrelsen, som den
  14. juli 2005 afslog at behandle klagen, idet klagefristen var overskredet, og idet ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at bortse fra klagefristen. ved brev af
  15. oktober 2008 til hvidovre kommune traf guldborgsund kommune, som sakskøbing kommune var blevet en del af ved kommunalreformen, afgørelse om ikke længere at ville refundere udgifterne vedrørende a. det hedder i afgørelsen blandt andet: "... afgørelse: guldborgsund kommunes betaling til ovennævnte borger efter retssikkerhedslovens § 9c stopper omgående. begrundelse: den sociale ankestyrelse ændrede ved sin principafgørelse sm r 2 06 retstilstanden, så daværende sakskøbing kommune - nu guldborgsund kommune - fra januar 2006 ikke længere var refusionspligtig i ovennævnte sag. kopi af principafgørelsen vedlægges. sagsfremstilling: ... ved ankestyrelsens principafgørelse sm r 2 06 blev det præciseret, at en kommunes medvirken til lovbestemte handicaprelaterede boligændringer ikke er medvirken til flytning. derfor har refusionspligten for daværende sakskøbing kommune ikke bestået siden januar
  16. der tages forbehold for tilbagebetalingskrav på hvidovre kommunes uberettigede opkrævede refusioner fra januar
  17. ..." ved brev af
  18. januar 2009 til guldborgsund kommune protesterede hvidovre kommune over denne afgørelse. det hedder i brevet blandt andet: - 24 - ".... det er hvidovre kommunes opfattelse, at guldborgsund kommune ikke har kompetence til ensidigt at ændre nævnets afgørelse. det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om medvirken efter retssikkerhedsloven - som nævnt i ankestyrelsens principafgørelse - beror på en konkret vurdering af sagens faktum. nævnets afgørelse står efter hvidovre kommunes opfattelse derfor ved magt indtil nævnet - i lyset af ankestyrelsens principafgørelse - har foretaget en fornyet vurdering af sagen. i nærværende sag adskiller faktum sig væsentlig fra faktum i den sag, som principafgørelsen fra ankestyrelsen vedrører. vedrørende sidstnævnte sag anføres således følgende i ankestyrelsens afgørelse: "a kommunes bevilling af boligændringer i form af fjernelse af dørtrin, anlæggelse af en lille rampe ved hoveddøren og opsætning af toiletstøtter havde ikke haft et sådant omfang, at kravet om medvirken til borgernes ophold i egen bolig i b kommune var opfyldt". der lægges således i afgørelsen vægt på omfanget boligændringerne: der er her tale om mindre ændringer. i sagen vedr. a har den daværende sakskøbing kommune bevilget en stor ombygning og tilbygning, og kommunen har taget pant i huset. der er således her tale om meget store og omfattende boligændringer. efter hvidovre kommunes opfattelse er det på ovennævnte baggrund yderst tvivlsomt, hvorvidt en fornyet vurdering af sagen ved nævnet vil føre til, at nævnet ændrer sin afgørelse af 27.01.
  19. nævnets afgørelse står som nævnt efter hvidovre kommunes opfattelse stadig ved magt, hvorfor guldborgsund kommune fortsat er forpligtet til at yde refusion i sagen. hvidovre kommune imødeser derfor fortsatte refusionsindbetalinger. ..." med brev af
  20. marts 2009 til statsforvaltningen sjælland fremsendte guldborgsund kommune hvidovre kommunes brev af
  21. januar 2009 som en klage over guldborgsund - 25 - kommunes afgørelse af
  22. oktober
  23. guldborgsund kommune bemærkede, at man ikke fandt anledning til at tage stilling til sagen på ny, idet klagefristen i henhold til retssikkerhedslovens § 67 ikke var overholdt. ved afgørelse af
  24. marts 2009 afviste statsforvaltningen sjælland, det sociale nævn, klagen på grund af overskridelse af klagefristen, som nævnet ikke fandt anledning til at fravige. ved brev af
  25. april 2009 til guldborgsund kommune fastholdt hvidovre kommune, at man ikke anerkendte guldborgsund kommunes afgørelse af
  26. oktober 2008, og at man imødeså fortsatte refusionsindbetalinger. ved brev af
  27. maj 2009 til hvidovre kommune fastholdt guldborgsund kommune, at man ikke længere ville yde refusion vedrørende a. ved brev af
  28. januar 2010 rettede advokat lars carstens på vegne af hvidovre kommune på ny henvendelse til guldborgsund kommune med anmodning om, at guldborgsund kommune fortsat ydede refusion vedrørende a, hvilket guldborgsund kommune på ny afviste ved brev af
  29. april
  30. ved brev af
  31. januar 2011 til statsforvaltningen sjælland anmodede hvidovre kommune om genoptagelse af det sociale nævns afgørelse om afvisningen af hvidovre kommunes klage over guldborgsunds afgørelse af
  32. oktober
  33. det sociale nævn afslog at genoptage sagen ved afgørelse af
  34. januar
  35. den
  36. februar 2011 afviste ankestyrelsen at behandle hvidovre kommunes klage over det sociale nævns afslag på at genoptage sagen. forklaringer a har forklaret blandt andet, at han blev handicappet efter en trafikulykke i
  37. i starten af 1990’erne flyttede han i eget hus beliggende i den daværende sakskøbing kommune. huset undergik i den forbindelse en mindre ombygning for at tilgodese hans særlige behov. via foreningsarbejde mødte han senere b, og de blev kærester. også b er handicappet som følge af en trafikulykke. b boede i lejlighed på frederiksberg, og de begyndte relativt hurtigt at tale om at flytte sammen, dog ikke i lejligheden. navnlig af hensyn til bs netværk og familie blev de enige om at forsøge at finde en fælles bolig på københavns vestegn. de begyndte at lede efter egnede huse på internettet og var også på flere besigtigelser. det var ikke let at finde et egnet hus, og hele processen tog lang tid. de har vel besigtiget 5 – 10 huse med ejendomsmægler. på et tidspunkt - formentlig i april 2002 - fattede de interesse for et hus på - 26 - y-vej i hvidovre, idet huset ikke krævede så meget ombygning. huset blev dog hurtigt solgt til anden side. i august eller september 2002 fandt de endnu et egnet og interessant hus – denne gang på x-vej i hvidovre. de havde da ledt efter hus i mindst et ½ år. huset på x-vej var særlig interessant på grund af grundens størrelse og husets beliggenhed på grunden. der var således mulighed for at etablere de nødvendige parkeringsforhold til hans pladskrævende bil, ligesom der var mulighed for at foretage nødvendige og ønskelige ombygninger. de kontaktede lone stier fra sakskøbing kommune og orienterede hende om huset på x-vej. han havde tidligere haft kontakt med lone stier i forbindelse med bevilling af hjælpemidler mv. til ham. lone stier var hans kommunale kontaktperson og sagsbehandler vedrørende hjælpemidler. han husker ikke, om han på et tidligere tidspunkt havde gjort lone stier opmærksomhed på sine og bs planer om fælles huskøb. han og b fik udfærdiget en grovskitse med forslag til ombygninger mv. – det kan passe, at det er de skitser, der er fremlagt under sagen. bortset fra nogle mindre ændringer svarer skitserne i store træk til den endelige ombygning. han mener, at skitserne blev udarbejdet af en bekendt til den mægler, der havde huset på x-vej. de kan dog være udarbejdet af arkitekt erik bahn. han husker ikke mødet på storstrøms amts hjælpemiddelcentral den
  38. september 2002 konkret, idet der blev holdt mange møder om sagen. han husker dog, at der, forinden slutsedlen blev underskrevet, blev holdt et møde på storstrøms amts hjælpemiddelcentral, idet han og b ikke ville skrive under på slutsedlen vedrørende huset på x-vej, før de vidste, at de ville få tilsagn om støtte til de påtænkte og nødvendige ombygninger. de fik sådan et tilsagn på mødet, og således inden de underskrev slutsedlen. tilsagnet om kommunal og amtslig økonomisk støtte til ombygningen af huset var afgørende for hans og bs beslutning om at købe huset på x-vej. han har i den forbindelse sikkert spurgt lone stier, om det var sakskøbing kommune eller hvidovre kommune, der skulle betale for ombygningen, men husker det ikke konkret. de omtalte skitser blev fremlagt og drøftet på det møde, hvor de fik tilsagn om offentlig økonomisk støtte til ombygningen. han husker ikke, om det var amtet, kommunen eller hans og bs advokat, der stillede krav vedrørende jordbundsundersøgelser. de finansierede selv købet af huset på x-vej, dels ved provenuet ved salget af hans hus i sakskøbing og dels ved bs salg af sin andelslejlighed. det kan passe, at ombygningen af huset på x-vej først blev igangsat i august 2003, blandt andet på grund af et meget langstrakt sagsbehandlingsforløb, ligesom ombygningsarbejderne skulle i udbud. - 27 - b har forklaret blandt andet, at hun blev handicappet efter en trafikulykke i juni
  39. på det tidspunkt arbejdede hun som regnskabsassistent og læste hd. der gik hen ved 1 – 1½ år efter ulykken inden hendes tilstand blev nogenlunde stabil. i 2000 mødte hun a gennem foreningsarbejde, og de blev hurtigt kærester. hun boede da i en lejlighed på peter bangsvej på frederiksberg. hun og a var meget forelskede og besluttede, at de ville flytte sammen. hendes lejlighed var slet ikke egnet som bolig for a. formentlig i efteråret 2001 begyndte de derfor at lede efter et fælles hus. vidnet har familie og netværk i københavn og ville ikke kunne falde til i sakskøbing. ved en tilfældighed faldt de for et område i hvidovre, som på mange måde havde den ideelle beliggenhed. de blev af landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede rådet til at informere hvidovre kommune om deres planer om at etablere sig i kommunen. de ledte efter et typisk parcelhus med gode adgangsforhold og mulighed for ombygning til deres særlige behov. på daværende tidspunkt var det vanskeligt at agere som køber på det private ejendomsmarked. vidnet vil tro, at hun og a i alt har besigtiget 10 – 20 huse med ejendomsmægler. på et tidspunkt fattede de interesse for et hus på y-vej i hvidovre. de havde håndværkere fra deres personlige netværk til at medvirke ved en besigtigelse af huset. huset ville kræve en ombygning af blandt andet badeværelse og ændring af adgangsforhold, før det kunne opfylde deres behov. de overvejede at købe huset, men det blev solgt til anden side, inden de nåede at træffe en egentlig beslutning. mens de overvejede at købe huset på y-vej, informerede de lone stier fra sakskøbing kommune om deres overvejelser. det skete nok telefonisk og ud fra en betragtning om, at sakskøbing kommune var a’ opholdskommune, fra hvem de gerne ville opnå tilsagn om økonomisk støtte til den krævede ombygning. en ingeniør fra sakskøbing kommune deltog ved deres besigtigelse af huset på y-vej. hun husker ikke, hvornår de første gang informerede lone stier om deres planer om huskøb. senere fandt de et hus på x-vej i hvidovre. de blev presset af ejendomsmægleren, der ville have en hurtig afklaring. hun og a bad derfor om et hurtigt møde med sakskøbing kommune. vidnet husker, at mødet blev afholdt på storstrøms amts hjælpemiddelcentral den
  40. september
  41. margrethe blytt fra storstrøms amt deltog i mødet, da de forventede udgifter til ombygning ville overstige den kommunale grundtakst. hun og a ville have mødet for at opnå tilsagn om økonomisk støtte til ombygning af huset på x-vej. de ville ikke købe huset på x-vej, medmindre de havde fået et sådan tilsagn. på mødet havde hun og a medbragt nogle råskitser med forslag til ombygning. det er de skitser, som er fremlagt i denne sag. skitserne blev ikke udarbejdet af arkitekt erik bahn, men af en bekendt til den - 28 - mægler, der havde huset på x-vej til salg. på mødet den
  42. september 2002, der var langvarigt, drøftede de projektet med køb og ombygning af huset, blandt andet ud fra skitserne. lone stier fra sakskøbing kommune og margrethe blytt fra storstrøms amt gav udtryk for, at ”det så fornuftigt ud”, og sagde ja til, at kommunen ville samarbejde omkring huset, og at der kunne arbejdes videre. hun og a opfattede mødet sådan, at kommunen og amtet gav en principgodkendelse af projektet. amtet stillede alene som betingelse, at der forelå tilfredsstillende jordbundsundersøgelser. på mødet var det fremme, at hun og a blev presset af mægleren, og kommunen og amtet vidste således, at der skulle ske en hurtig afklaring. på baggrund af mødet den
  43. september 2002 skrev hun og a kort tid efter under på slutsedlen og købte således huset på x-vej. hun husker ikke præcis, hvilken dato de skrev under. havde kommunen og amtet ikke godkendt projektet den
  44. september 2002, havde de ikke skrevet under på slutsedlen. de finansierede huskøbet med midler fra hendes erstatning efter trafikulykken. lone stier har blandt andet forklaret, at hun er uddannet ergoterapeut og har været ansat i sakskøbing kommune som sagsbehandlende ergoterapeut. hendes ansvarsområde var navnlig hjælpemiddelområdet. hun er nu ansat i guldborgsund kommune. hun kom første gang i kontakt med a i december 1995, hvor han søgte om bevilling af et hjælpemiddel. det er hende, der har udarbejdet den fremlagte journal vedrørende as boligsag. som det fremgår af journalen rettede a i april 2002 henvendelse til hende vedrørende et konkret hus i hvidovre. han ville søge om hjælp til indretning af boligen. hun blev således bekendt med, at a og b var kærester og påtænkte at flytte sammen. da hun generelt havde travlt, og henset til afstanden til hvidovre, tog hun kontakt til ergoterapeut annette christiansen fra hvidovre kommune, der af kollegiale grunde indvilligede i på sakskøbing kommunes vegne at deltage ved en besigtigelse af huset. annette christiansen vendte tilbage med en kort oversigt over de ændringer, der var påkrævet ved huset, samt et overslag over udgifterne hertil. hun lagde ikke noget særligt i udtrykket ”der er frit boligvalg” i sit journalnotat af
  45. april
  46. hun er enig i, at der ikke kan stilles krav om, at enhver bolig skal gøres handicapegnet. hun husker udmærket mødet den
  47. september
  48. det er formentlig vidnets idé, at mødet blev afholdt på hjælpemiddelcentralen, idet amtet ville få økonomisk medansvar for eventuelle boligindretninger og ombygninger. mødet blev afholdt, idet a bad om råd og vejledning, og fordi kommunen var forpligtet til at hjælpe. på mødet den
  49. september drøftede de på et meget overordnet plan huset på x-vej. det var helt oplagt, at der var behov - 29 - for ændringer ved huset for at tilgodese a’ behov. a og b var meget konkrete og meget opsatte på at få at vide, om det offentlige ville medvirke og samarbejde fremadrettet. under mødet oplyste kommunen og amtet, at man ville ”gå ind i sagen”, hvilket nærmere betød, at amtet og kommunen ville bevillige nødvendige boligindretninger i huset på x-vej. det var som sagt meget overordnede drøftelser, og der blev ikke taget beslutninger om konkrete løsninger eller givet tilsagn om omfanget af den økonomiske støtte. grundlaget for sådanne konkrete tilsagn var slet ikke til stede, idet der forinden en mere konkret vurdering af a’ behov for boligindretning mv. skulle laves et grundigt forarbejde, herunder aktivitetsanalyser mv. på mødet den
  50. september 2002 drøftede de ikke, hvordan de samlede udgifter til en eventuel ombygning skulle fordeles mellem det offentlige og a og b. det er rigtigt, at de på mødet drøftede nogle skitser, som a og b havde medbragt, men hun opfattede alene skitserne som løse forslag. på mødet stillede amtets repræsentant krav om, at der skulle foreligger tilfredsstillende jordbundsundersøgelser. under mødet var hun opmærksom på, at a og b var udsat for pres fra ejendomsmæglerens side. på mødet den
  51. september 2002 blev det ikke drøftet, om a og b havde fundet eller burde finde andre og mere egnede huse. resultatet af mødet må nok være blevet opfattet således, at a og b kunne gå videre med processen med at købe huset på x-vej. i tiden efter mødet foretog hun en aktivitetsanalyse med a. resultat forelå primo november 2002, som det også fremgår af hendes journalnotat. herefter blev det vurderet, hvilke konkrete boligindretninger, der var nødvendige. først på et møde den
  52. februar 2003, hvor blandt andre arkitekt erik bahn medvirkede, kunne der foretages et nogenlunde sikkert skøn over udgifterne til de påtænkte til- og ombygninger. på samme møde opnåede de enighed om fordeling af udgifterne mellem det offentlige og a og b. herefter bevilligede sakskøbing kommune ved beslutning i socialudvalget af
  53. februar 2003 støtte til den påtænkte til- og ombygning af huset på x-vej. efter hendes vurdering gik den bevilligede til- og ombygning ikke ud over, hvad der efter loven kunne kræves. samlet set var det offentliges udgift ved projektet nødvendige for at tilgodese as behov og kompensere for hans funktionsnedsættelse. efter hendes opfattelse kan det offentliges udgifter til til- og ombygningen på huset på x-vej navnlig relateres til soveværelse, badeværelse, bryggers samt vindfang/carport. hun er enig i, at huset ikke var let at ombygge, men fastholder, at det offentliges udgifter til de nævnte ombygninger var nødvendige for at kompensere for a’ funktionsnedsættelse. hun var ikke involveret i guldborgsund kommune beslutning om at standse med at refundere hvidovre kommune udgifterne i sagen. - 30 - marianne rasmussen har forklaret blandt andet, at hun er uddannet ergoterapeut og ansat som faglig konsulent i hvidovre kommune. i 2002 – 2004 var hun leder af hjælpemiddelområdet i kommunen. hun blev af ergoterapeut annette christiansen i april 2002 kort orienteret om as boligsag, og de besluttede, at hvidovre kommune af kollegiale hensyn ved annette christiansen kunne medvirke ved besigtigelsen af et hus i hvidovre kommune. det var nærmest en slags service over for sakskøbing kommune. hun hørte om sagen igen, da der var ved at blive købt hus. den
  54. december 2002 var der et møde om sagen i rødovre. hvidovre kommune var inviteret til at deltage, og hun deltog for stille kommunens lokalkendskab til rådighed, ligesom hun eventuelt kunne bidrage med yderligere fagkundskab. hendes rolle på mødet var meget tilbagetrukket. på mødet tilkendegav hun klart, at hvidovre kommune ikke havde eller ville havde økonomisk ansvar for boligindretningen, ligesom kommunen ikke ville gøres ansvarlig for udgifter til bs behov. hun husker ikke, om hun under mødet deltog i diskussioner af mere konkrete forslag eller planer. det var hendes opfattelse, at de planlagte til- og ombygninger var meget omfattende og for vidtgående. hvidovre kommune ville ikke have bevilliget støtte i samme omfang. vidnet skrev til storstrøms amt den
  55. januar 2003 for at dokumentere og tydeliggøre, at hvidovre kommune ikke ville påtage sig et økonomisk medansvar for de påtænkte til- og ombygninger. annette christiansen har blandt andet forklaret, at hun er ansat som sagsbehandlende ergoterapeut i hvidovre kommune, hvor hun har været ansat i 26 år. i 2002 blev hun kontaktet af lone stier fra sakskøbing kommune, der bad om hjælp mht. besigtigelse af et hus på y-vej i hvidovre. vidnet indvilligede og deltog ved besigtigelsen sammen med blandt andre a og b og en ejendomsmægler. det var hendes vurdering, at huset umiddelbart var egnet som bolig for a, dog skulle der foretages mindre ændringer, navnlig af bad og køkken samt døre. efterfølgende sendte hun tegninger med ændringsforslag samt formentlig et tilbud fra lokale håndværkere vedrørende de foreslåede ombygninger til lone stier. hun fik efterfølgende oplyst, at huset var blevet solgt til anden side. hun har ikke besigtiget huset på x-vej eller drøftet køb af huset med hverken a eller b. det kan passe, at hun den
  56. oktober 2002 talte med lone stier om huset på x-vej, og at hun i den forbindelse modtog skitser med ændringsforslag. hun husker ikke, hvorfor hun ikke deltog i mødet den
  57. oktober
  58. - 31 - måske var det fordi, hvidovre kommune i realiteten ikke havde del i sagen og hertil kom, at mødestedet lå meget langt væk. det er rigtigt, at hun deltog i et møde om sagen den
  59. januar 2003 i rødovre. hun vil ikke afvise, at hun har deltaget i endnu et møde. på mødet den
  60. januar 2003 blev planerne vedrørende huset på x-vej gennemgået. forud herfor havde lone stier udarbejdet en aktivitetsanalyse for a. det blev ikke drøftet, om projektet var mere videregående end påkrævet efter loven. efter hendes opfattelse var projektet dog klart mere vidtgående, end hvad der var nødvendigt for at til godese a’ behov. blandt andet blev der bygget to køkkener i huset. hun husker ikke, om hun gjorde sine overvejelser gældende på mødet. hun deltog i mødet for at bidrage med sin fagkundskab samt lokalkendskab, men var vel nærmest observatør på mødet. hvidovre kommune havde ikke ansvar for sagen, og under mødet tilkendegav hun klart, at hvidovre kommune ikke fandt, at hvidovre kommune helt eller delvist skulle betale for projektet. hun har modtaget referater af møder i sagen, men har ikke forholdt sig til talmæssige opgørelser, idet hvidovre kommune ikke havde økonomisk ansvar i sagen. hun husker ikke, hvorfor hun ikke deltog på mødet den
  61. februar 2003 – måske var det fordi, at hvidovre kommune trak sig ud af den videre sagsbehandling. parternes synspunkter hvidovre kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det hedder:
  62. med henvisning til den sociale retssikkerhedslovs § 9 c gøres det gældende, at sagsøgte (i skikkelse af den tidligere sakskøbing kommune) og det daværende storstrøms amt har medvirket til as flytning til hvidovre kommune, og at sagsøger derfor har krav på refusion fra sagsøgte for de udgifter, der er refusionsberettigede i henhold til bestemmelsen. der er nærmere bestemt tale om de udgifter, der er forbundet med pasningen af a i dennes ejendom i hvidovre, der som følge af det massive pasningsbehov må sidestilles med en boform, som nævnt i lovens § 9 c, stk. 2, nr. log 2, jf. nærmere nr.
  63. den pågældende medvirken fra sagsøgtes og amtets side fandt sted i forbindelse med planlægningen og ombygningen af parrets ejendom i hvidovre, herunder fordi det ikke kan lægges til grund, at det offentliges støtte til ombygningen af parrets ejendom må anses som pligtig støtte. - 32 - det har ikke betydning, hvorledes storstrøms amts andel i sagen - økonomisk eller på anden måde - nærmere kan fastlægges, idet refusionsretten opstår, også selvom det er en anden myndighed end fraflytningskommunen, som medvirker i lovens forstand til flytningen. på baggrund af det fremlagte materiale må det lægges til grund, at navnlig sagsøgte og storstrøms amt har bidraget til as flytning til hvidovre kommune i form af deltagelse i planlægning, projektering, opfølgning og finansiering af ombygningen og tilbygningen af as nyerhvervede ejendom i hvidovre kommune, og at disse aktiviteter som sådanne udgør en "medvirken" til flytning i sproglig forstand. kriteriet i loven er, at den tidligere opholdskommune (eller anden offentlig myndighed) medvirker til, at en person "får ophold" i en ny kommune. hvis dette kriterium er opfyldt, er der efter lovens ordlyd refusionspligt. a ville utvivlsomt ikke have "fået ophold" i sin bolig uden det offentliges medvirken. boligen ville være uanvendelig for ham uden denne medvirken. betingelsen i retssikkerhedslovens § 9 c (dengang 9 a) om medvirken er således umiddelbart opfyldt. spørgsmålet må derfor blive, om sagsøgte kan godtgøre sådanne omstændigheder, at denne medvirken ikke er relevant i refusionsmæssig forstand, jf. retssikkerhedslovens § 9 c (eller dengang den tilsvarende § 9 a). sagsøgte har bevisbyrden for, at der foreligger sådanne omstændigheder. sagsøger gør gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet. i denne forbindelse gøres det gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at as flytning fandt sted uafhængigt af sagsøgtes eller andre offentlige myndigheders handlinger under sagsforløbet. det gøres i tilslutning hertil gældende, at det netop må lægges til grund, at as flytning skete under indflydelse af sagsøgtes og øvrige offentlige myndigheders medvirken.
  64. det fremgår af bilag b og c, at a kontaktede sagsøgte den
  65. september 2002 med oplysning om, at han og hans kæreste havde et hus på hånden, og at de skulle " ... give ejendomsmægleren svar inden for få dage" (bilag b). på et møde den
  66. september 2002 fandt en drøftelse sted blandt andet med deltagelse af a, dennes kæreste og sagsøgte. under mødet kom det ifølge bilag c blandt andet frem, at huset var så lille, at der skulle udføres en tilbygning med et stort badeværelse, et soveværelse og yderligere to værelser, som parret ønskede. på mødet medbragte a tegninger og forslag til en tilbygning til huset. - 33 - der er intet anført i disse bilag, der peger i retning af, at sagsøgte har tilkendegivet modstand mod - eller blot betænkeligheder ved - at deltage i et så omfattende projekt, som der her ville blive tale om. tværtimod anføres det i bilag b ad
  67. september 2002 blot, at det ikke kan nægtes parret at købe huset og i bilag c ad
  68. september 2002, at der arbejdes videre med projektet. det anførte støttes af brev af
  69. november 2002 fra as kæreste, b, til frederiksberg kommune (bilag 28), hvori det på side 2 om mødet den
  70. september 2002 er anført, at sagsøgte godkendte, at parret erhvervede ejendommen med henblik på om- og tilbygning med offentlig støtte. sagsøgte og storstrøms amt indgik i en ombygning samt en større tilbygning mv., der afstedkom en udgift for sagsøgte og amtet på (ifølge bilag 2) 150.000 kr. + 1.200.000 kr. + 50.000 kr. + 133.000 kr. + 29.000 kr. = 1.562.000 kr., hvortil kommer moms. det samlede beløb incl. moms andrager således i alt kr. 1.952.
  71. sagsøgte og amtet har allerede herved medvirket til, at a har fået ophold i hvidovre kommune.
  72. sagsøgte har som det retlige grundlag for sin beslutning om at yde bistand til om- og tilbygningen henvist til dagældende § 102 i serviceloven. det fremgik af denne bestemmelse, at "kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende." efter det oplyste havde a en bolig i daværende sakskøbing kommune, som opfyldte hans behov. grunden til, at a ønskede at flytte, var af privat karakter - årsagen var ikke mangler ved den bestående bolig. det fremgik ikke af daværende § 102, at a havde krav på at få støtte til ombygning i forbindelse med en flytning fra en i øvrigt fungerende bolig. ikke desto mindre må sagsøgtes tilkendegivelser i starten af september 2002 overfor a ses som en godkendelse af, at støtte ville blive ydet til både om- og tilbygning af huset i hvidovre. på tidspunktet, hvor disse tilkendegivelser blev fremsat, må det have været sagsøgtes opfattelse, at det pågældende hus uden en om- og tilbygning ville være uegnet som bolig for a. tilsvarende må sagsøgte have opfattet situationen således, at a anså en om- og tilbygning som nødvendig, hvis han skulle erhverve ejendommen. - 34 - sagsøgte måtte derfor vide, at det var en forudsætning for as erhvervelse af ejendommen, at sagsøgte ville medvirke til en ombygning af denne, og det må lægges til grund, at sagsøgtes handlemåde forud for erhvervelsen af ejendommen har været en afgørende faktor for erhvervelsen. sagsøgtes handlemåde har således været en medvirkende faktor til, at a sammen med sin kæreste erhvervede ejendommen og tog ophold i denne. på den foreliggende baggrund må sagsøgte godtgøre, at a ville have erhvervet ejendommen, selvom han ikke havde modtaget nogen tilkendegivelse om støtte fra det offentlige. dette er ikke godtgjort, og sagsøgte og amtet har også af disse grunde medvirket til, at a fik ophold i hvidovre kommune.
  73. i vejledning nr. 52 af
  74. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning mv. er angivet en række retningslinjer for administrationen af den daværende regel i servicelovens §
  75. følgende fremgår således af punkt 124,
  76. afsnit: "hjælp til boligindretning omfatter nødvendig hjælp til ændring og indretning af allerede bestående beboelser. der vil endvidere kunne ydes hjælp til opførelse af en mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt. " af punkt 126 fremgår blandt andet: "ved afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige ændringer, fx hjælp til ... mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler det kommunen nærmere at undersøge, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning, kan tilvejebringes ... ". disse bemærkninger lægger således op til, at bygningsændringer kan indgå som en mulighed for støtte til den pågældende, men i et noget mindre omfang end det, der faktisk blev resultatet i den foreliggende sag. det foreligger ikke oplyst, at man har gjort sig overvejelser i retning af, om hjælpen burde ydes i et mindre omfang end ved deltagelse i en omfattende om- og tilbygning af det hus på 79 m-, der blev præsenteret for sagsøgte på mødet den
  77. september 2002 - altså før as underskrivelse af købsaftale vedrørende ejendommen. udgangspunktet for ydelse af hjælp til boligindretning er, at den pågældende selv må afholde de udgifter, som den pågældende - uden sit handicap - ville skulle afholde i forbindelse med dækningen af sit boligbehov, og at støtte først kommer på tale i det omfang, hvor handicappet nødvendiggør særlige tiltag. i den foreliggende sag har a valgt at flytte sammen - 35 - med sin kæreste. de udgifter, der er forbundet hermed, må som udgangspunkt dækkes af parret selv. de ombygninger, som efter de nævnte regler kan komme på tale at udføre med offentlig støtte, kan ikke strækkes udover det nødvendige. den ombygning, der ifølge bilag 1 og 2 er (med- )finansieret af sagsøgte og amtet går ud over det nødvendige. i hvert fald må sagsøgte have bevisbyrden for, at de pågældende byggearbejder havde nødvendighedens karakter. denne bevisbyrde er ikke løftet. det gøres således gældende, at der ikke bestod en pligt til at medvirke til en ombygning af den foreliggende beskaffenhed, og at det ikke kan anses som nødvendigt at føje 4 nye rum samt et alrum og et bryggers til den oprindelige bygning. sagsøgte og amtet valgte imidlertid at medvirke, og denne medvirken gik ud over, hvad der måtte anses som nødvendigt, jf. herved dagældende § 102, stk. 1, i serviceloven. også af disse grunde har sagsøgte og amtet medvirket til, at a fik ophold i hvidovre kommune.
  78. det må som anført lægges til grund, at a ikke ville have anskaffet boligen eller taget ophold i denne, såfremt han ikke havde fået et tilsagn om støtte fra sagsøgte eller anden offentlig myndighed. at sagsøger har deltaget i møder om boligindretning ændrer ikke ved, at der er sket flytning ved medvirken "fra en offentlig myndighed". sagsøger har i øvrigt ikke udvist en adfærd, der indebærer, at en refusionsret er frafaldet eller forhindret. sagsøger har netop ikke ønsket at agere i sagen på en sådan måde, at man blev forpligtet til at overtage betalingen af de refusionsberettigende udgifter.
  79. det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes afgørelse af
  80. oktober 2008 er ugyldig, idet sagsøgte ikke har den fornødne hjemmel til at træffe afgørelse som sket, når der forinden i samme sag er truffet afgørelse om refusionspligten af det sociale nævn som overordnet myndighed. det gøres yderligere gældende, at den pågældende afgørelse er ugyldig, idet der ikke har fundet en forudgående høring af sagsøger sted. det gøres endelig i denne forbindelse gældende, at afgørelsen er ugyldig, idet der ikke foreligger noget retsgrundlag, der må medføre, at det sociale nævns oprindelige afgørelse ikke bør stå ved magt. det gøres navnlig i denne forbindelse gældende, at ankestyrelsens - 36 - principafgørelse, bilag 11, ikke omhandler et tilfælde, der kan sidestilles med det foreliggende. principafgørelsen havde været offentliggjort i mere end 21/2 år, før sagsøgte påberåbte sig den. sagsøgte må derfor have accepteret, at den ikke kunne påberåbes i den foreliggende sag. det gøres således gældende, at det sociale nævns afgørelse af
  81. januar 2005 fortsat er gældende mellem parterne.
  82. der er ikke uenighed mellem parterne om det beløbsmæssige i sagen. guldborgsund kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det hedder: vedrørende as beslutning om at flytte til hvidovre: as beslutning om at flytte til hvidovre skete efter længere tids planlægning med sin kæreste, b. de havde et fælles ønske om at flytte sammen i hvidovre kommune, fordi det lå tæt på bs familie og på ptus (landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede) træningsfaciliteter. a havde sammen med b udvalgt sig et hus, som de ønskede at købe og flytte ind i, inden a kontaktede sagsøgte med anmodning om støtte efter lov om social service. as beslutning om at tage ophold i hvidovre kommune var således truffet af a og hans kæreste, fordi de havde valgt hinanden som livsledsagere, og fordi ophold i hvidovre kommune var en forudsætning for, at parterne kunne realisere deres beslutning om at leve sammen. sagsøgte (daværende sakskøbing kommune, nu guldborgsund kommune) medvirkede ikke til denne beslutning. a og b erhvervede ejendommen med egne midler. sakskøbing kommune medvirkede ikke til erhvervelsen. sagsøger har bevisbyrden, hvis det gøres gældende, at sagsøgte medvirkede til erhvervelsen. denne bevisbyrde er ikke løftet. vedrørende sagsøgtes status som opholds- og handlekommune, retssikkerhedslovens § 9: sagsøgte (daværende sakskøbing kommune, nu guldborgsund kommune) havde status som både opholds- og handlekommune efter retssikkerhedslovens §
  83. - 37 - baggrunden for retssikkerhedslovens præcise angivelse af opholds- og handlekommune er, at borgerne altid skal kunne være sikre på, at der er en kommune, som har pligt til at give hjælp efter den sociale lovgivning, således at borgeren ikke risikerer at blive kastebold fra myndighed til myndighed. da a indtil
  84. marts 2004 havde bopæl i daværende sakskøbing kommune og boede i sit daværende hjem i sakskøbing, havde sakskøbing kommune i 2002/2003 status som opholds- og handlekommune for a i henhold til retssikkerhedsloven. efter
  85. marts 2004 blev hvidovre kommune handlekommune i forhold til a. vedrørende as ret til hjælp efter servicelovens § 102: som handlekommune havde sakskøbing kommune pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp fra a i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. sakskøbing kommune havde således pligt til at behandle as spørgsmål om hjælp i forbindelse med hans ønske om at flytte sammen med sin kæreste i det hus, de havde valgt i hvidovre kommune. sakskøbing kommune havde desuden pligt til at give råd og vejledning, herunder om as rettigheder i

. lone stiers (sakskøbing kommune) deltagelse i mødet den

  1. september 2002 skete efter as anmodning og som følge af sakskøbing kommunes pligt til at yde råd og vejledning til sine borgere. a og hans kæreste b ønskede myndighedernes deltagelse på et tidligt tidspunkt for ikke senere at blive kastebold mellem forskellige kommuner. mødet den
  2. september 2002 blev afholdt på storstrøms amts hjælpemiddelcentral (forkortet i sagens bilag til hmc). i mødet deltog to repræsentanter for storstrøms amt. mødet blev afholdt hos storstrøms amt, fordi amtet i givet fald skulle give tilsagn om amtslig medfinansiering, hvis der skulle gennemføres boligindretning. repræsentanterne fra sakskøbing kommune, lone stier, gav ikke noget tilsagn til a på mødet den
  3. september 2002 ud over at oplyse, at kommunen som myndighed havde pligt til at behandle en ansøgning om boligindretning, og at de selvfølgelig ville gøre det, hvis a købte huset. sagsøger har bevisbyrden for sit anbringende om, at sagsøgte under mødet den
  4. september 2002, direkte eller indirekte, udtrykkeligt eller stiltiende, godkendte at der ville blive ydet støtte til både om og tilbygning af ejendommen, hvis a og b erhvervede den. sagsøger har ikke godtgjort, at sagsøgte ved lone stiers handlinger under mødet den
  5. september 2002 har godkendt, at der ville blive ydet støtte. - 38 - kompetence til at træffe beslutning om støtte i

§ 102tilkom sakskøbing kommunes socialudvalg, der først traf beslutning den 18.

februar

  1. ved sin beslutning om at yde støtte til a den
  2. februar 2003 lagde sakskøbing kommune vægt på saglige kriterier, idet der blev lagt særlig vægt på at tilgodese as ønske om at kunne flytte sammen med sin kæreste gennem flere år og derved give det handicappede par mulighed for at bo og trives sammen, som de ønskede. disse kriterier havde ligeledes været afgørende for storstrøms amt, der forud for socialudvalgets bevilling havde tilkendegivet, at amtet ville yde medfinansiering af kr. 1.043.500 ud af en samlet udgift på kr. 1.200.
  3. hvis sagsøger vil gøre gældende, at den ydede støtte ikke har hjemmel i servicelovens § 102, påhviler påberåbelses- og bevisbyrden herfor sagsøger. sagsøger har ikke godtgjort, at sagsøgte har varetaget usaglige hensyn eller bevilget støtte ud over det, som a havde ret til i medfør af lov om social service §
  4. hvidovre kommune har desuden bevisbyrden for sit anbringende om, at de udførte byggearbejder ikke var nødvendige. denne bevisbyrde er ikke løftet. der bør lægges afgørende vægt på, at både hvidovre kommune og storstrøms amt deltog i hele forløbet, og at hvidovres kommunes bemærkninger under bygge sagen i al væsentlighed vedrørte økonomi uden at dette gav anledning til indsigelser fra hvidovre kommune. endelig bør der lægges vægt på, at udgifterne i det væsentligste er afholdt af storstrøms amt. vedrørende spørgsmålet om medvirken i retssikkerhedslovens § 9c: forarbejderne til retssikkerhedslovens § 9c indeholder ingen fortolkningsbidrag til den foreliggende problemstilling. om medvirken er det alene anført i forarbejderne, at der blandt andet foreligger medvirken, hvis en leder eller forstander har truffet beslutning om, at en person kan få ophold i en boform, fx et forsorgshjem efter servicelovens § 94 (nu servicelovens § 110). der er således ikke i forarbejderne taget stilling til, om der er tale om medvirken i refusionsmæssig forstand, når en handlekommune yder pligtmæssig råd og vejledning til en borger, der har besluttet sig for at flytte fra kommunen, eller når en handlekommune bevilger støtte til en bolig, som borgeren selv har erhvervet i en anden kommune. ankestyrelsen har afsagt flere principielle afgørelser, der giver angiver styrelsens fortolkning af medvirkensbegrebet ved boligændringer: r-2-06: ankestyrelsen fastslog, at en kommunes bevilling af boligændringer til en borgers nyerhvervede bolig i en anden kommune ikke medførte refusionspligt for - 39 - fraflytningskommunen for udgifter vedrørende borgeren. der blev lagt vægt på, at borgeren på eget initiativ havde købt bolig i den anden kommune og havde underskrevet slutseddel, før fraflytningskommunen bevilgede boligændringer til den nye bolig. (afgørelsen blev kasseret efter følgende principafgørelse): 156-12: ankestyrelsen fastslog, at en kommunes refusionspligt som følge af medvirken til en borgers flytning i ny bolig må forudsætte, at kommunen eller en anden offentlig myndighed i et vist omfang aktivt har påvirket borgerens beslutning om at erhverve eller har medvirket til at anskaffe en ny bolig i en anden kommune. når flytning sker på eget initiativ og efter ønske fra borgeren, kan støtte til boligindretning og anden hjælp for, at flytning kan realiseres, ikke efter ankestyrelsens opfattelse begrunde, at fraflytningskommunen bliver refusionspligtig. ankestyrelsens afgørelser indeholder relevante fortolkningsbidrag til retssikkerhedslovens medvirkens begreb. ikke medvirken i refusionsmæssig forstand: det gøres gældende, at sagsøgte ikke i refusionsmæssig forstand har medvirket til, at a tog ophold i hvidovre kommune. der må lægges afgørende vægt på, at a sammen med kæresten b på eget initiativ havde truffet beslutningen om at flytte til hvidovre kommune, inden a i april 2002 rettede henvendelse til sagsøgte, at a valgte at underskrive slutseddel på ejendommen x-vej i hvidovre før sagsøgte bevilgede støtte til a i medfør af lov om social service, og at sagsøgte ikke medvirkede ved selve erhvervelsen af boligen. sagsøgte har alene ydet hjælp til indretning og ombygning af en bolig, som a selv havde erhvervet sammen med sin kæreste. denne hjælp havde sagsøgte pligt til at yde i medfør af retssikkerhedsloven og lov om social service. der bør endvidere lægges vægt på, at daværende sakskøbing kommunes udgifter var begrænsede. den største del af udgiften til boligindretning er betalt af storstrøms amt. vurderingen af sakskøbing kommunes medvirken skal vurderes ud fra kommunens handlinger. der er ikke grundlag for at identificere daværende sakskøbing kommune og daværende storstrøms amt. hverken ordlyden af retssikkerhedslovens § 9c eller lovens forarbejder giver grundlag til at fastslå, at der er tale om medvirken i refusionsmæssig forstand, når sagsøgte blot har opfyldt - 40 - sin forpligtelse til efter retssikkerhedsloven at yde en borger råd og vejledning og har opfyldt sin forpligtelse efter lov om social service at yde den begrænsede kommunale støtte til boligændringer, som borgeren havde krav på. sagsøgte skal derfor frifindes .... vedrørende sagsøgers ... [anbringender om ugyldighed]: det gøres gældende, at sagsøgte var berettiget til at træffe afgørelsen af
  5. oktober 2008, og at denne afgørelse ikke er ugyldig. afgørelsen var alene begrundet i ankestyrelsens ændring af retstilstanden i medfør af principafgørelsen sm r-2-
  6. når retstilstanden i en lignende sag ændres af ankestyrelsen, var sagsøgte berettiget til at træffe en ny afgørelse. der forelå ikke nye faktiske omstændigheder i sagen, men alene en ændret retlig bedømmelse af faktum, der var sagsøger fuldt ud bekendt. der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring af sagsøger, inden afgørelsen af
  7. oktober 2008 blev truffet. rettens begrundelse og afgørelse det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 2, nr. 5, at opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-
  8. der er mellem parterne enighed om, at as bolig på x-vej i hvidovre kommune er omfattet af de boliger og boligformer, der omhandles i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5, således at tvisten alene angår spørgsmålet, om sakskøbing kommune (nu guldborgsund kommune) medvirkede til as flytning, således som dette må forstås i medfør af lovbestemmelsen. det lægges til grund, at a og b i hvert fald siden foråret 2002 søgte efter hus i hvidovre kommune, som var egnede for dem som fælles bolig, og at a i april 2002 rettede henvendelse til ergoterapeut lone stier, sakskøbing kommune, herom. lone stier foranledigede herefter, at ergoterapeut i hvidovre kommune, annette christiansen, på vegne af sakskøbing kommune sammen med a og b besigtigede et hus på y-vej i hvidovre med henblik på at vurdere, om huset kunne tilpasses as og bs særlige behov. lone stier modtog efterfølgende skitser med forslag til eventuelle bygningsændringer fra annette christiansen, og hun talte med lederen af hjælpemiddelcentralen i storstrøms amt, anne holm, herom, idet amtet i givet fald skulle deltage i finansieringen af disse arbejder. da huset blev solgt til anden side, rettede a den
  9. september 2002 på ny henvendelse til lone stier, idet a og b i - 41 - stedet ønskede at erhverve huset beliggende x-vej i hvidovre, som de mente - med omfattende bygningsændringer - kunne tilpasses deres behov. de ønskede kommunens tilsagn om støtte til boligindretning, og de blev presset af ejendomsmægleren til hurtigt at tage stilling til, hvorvidt de ville købe huset. der blev herefter den
  10. september 2002 afholdt et længerevarende møde hos hjælpemiddelcentralen i storstrøms amt med deltagelse af a, b, lone stier og to medarbejdere fra hjælpemiddelcentralen. efter vidneforklaringerne sammenholdt med bs brev af
  11. november 2002 til frederiksberg kommune og lone stiers journalnotat lægges det til grund, at sakskøbing kommune og storstrøms amt på mødet den
  12. september 2002 tilkendegav, at man var indstillet på at dække de nødvendige udgifter til boligindretning af huset på x-vej i hvidovre som følge af as handicap, men at der på mødet ikke blev taget stilling til de konkrete ændringer, da der forestod et omfattende analysearbejde. der blev alene taget forbehold for, at der forelå tilfredsstillende jordbundsundersøgelser. retten finder efter en samlet vurdering, at sakskøbing kommune forud for as og bs køb af huset beliggende x-vej i hvidovre har ydet en sådan konkret bistand og forholdt sig til as anmodning om støtte på en sådan måde, at kommunen må anses for at have medvirket til as beslutning om at erhverve huset på x-vej i hvidovre kommune og dermed til as flytning til hvidovre kommune. herefter, og da der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af hvidovre kommunes påstand 2, tages hvidovre kommunes påstande til følge i sin helhed. på baggrund af sagens resultat skal guldborgsund kommune betale sagens omkostninger med 257.612,50 kr. til hvidovre kommune, hvoraf 4.000 kr. udgør udgiften til retsafgift, 3.612,50 kr. udgør udgiften til ekstrakt og materialesamling og 250.000 kr. udgør et passende beløb til advokatbistand. retten har ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand henset til landsretternes vejledende satser for proceduresalær sammenholdt med de nedlagte påstande og sagens kompleksitet og omfang, herunder at der har været afholdt delhovedforhandling. thi kendes for ret: sagsøgte, guldborgsund kommune, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, hvidovre kommune, har ret til refusion af refusionsberettigede udgifter i medfør af den sociale retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 1, i forbindelse med støtte til a, cpr.nr. 020964-, så længe sagsøger afholder refusionsberettigede udgifter i forbindelse med a. - 42 - sagsøgte tilpligtes for perioden til og med den
  13. november 2012 at betale 5.220.085,75 kr. med tillæg af procesrente fra den
  14. september 2011 af 2.851.166,58 kr. og yderligere af 2.368.919,17 kr. fra den
  15. december 2012 til betaling sker. i sagsomkostninger skal guldborgsund kommune betale 257.612,50 kr. til hvidovre kommune. de idømte beløb skal betales inden 14 dage. sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.