← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

Obsah (4)§ 47§ 4§ 57§ 81

udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 11. februar 2016. b-66-14 s aps under konkurs (advokat claus høeg madsen) mod x (advokat michael knop, beskikket) indledning de

§ 47, stk.

  1. selskabet har ikke foretaget de pligtige momsindberetninger for perioderne fra den
  2. ja- nuar 2013 til den
  3. marts 2013 (bilag 14), fra den
  4. april 2013 til den
  5. juni 2013 (bilag 15) og for perioden fra den
  6. juli 2013 til den
  7. september 2013 (bilag 16). selskabet har i alle perioderne løbende modtaget indbetalinger, der må antages at skyldes driftsmæssige aktiviteter, herunder momspligtigt salg af mad og drikkevarer fra restau- ranten, jf.

§ 4, stk.

1 (bilag 11). x har således for perioden fra den

  1. januar 2013 til den
  2. marts 2013 og for perioden fra den
  3. april 2013 til den
  4. juni 2013 tilsidesat sin pligt til som ledelsesmedlem at sikre, at selskabet overholdt sin pligt til at indberette moms, jf.

§ 57

. forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af

§ 57

kan være strafbar efter

§ 81, stk.

1, nr.

  1. manglende indberetning og indeholdelse af a-skat selskabet har derfor haft pligt til at indeholde a-skat af lønudbetalinger, jf. kildeskattelo- vens § 46, stk.
  2. selskabet har samtidig haft pligt til at indberette indkomsten til ind- komstregisteret hver den
  3. i måneden for så vidt angår den forudgående måned, jf. ind- komstregisterlovens § 4, stk.
  4. selskabet har ikke indberettet a-skat for perioden fra den
  5. december 2012 til den
  6. de- cember 2012 (bilag 17), for perioden fra den
  7. marts 2013 til den
  8. marts 2013 (bilag 18), for perioden fra den
  9. april 2013 til den
  10. april 2013 (bilag 19), for perioden fra den
  11. maj 2013 til den
  12. maj 2013 (bilag 20), for perioden fra den
  13. juni 2013 til den
  14. juni 2013 (bilag 21) og for perioden fra den
  15. juli 2013 til den
  16. juli 2013 (bilag 22). for perioden fra den
  17. januar 2013 til den
  18. januar 2013 og for perioden fra den
  19. fe- bruar 2013 til den
  20. februar 2013 er der foretaget nul-indberetning af a-skat. - 14 - selskabet har ikke indbetalt a-skat på noget tidspunkt i løbet af 2013 (bilag 23). på baggrund af korrespondancen mellem x (og/eller p8) og p1 i perioden fra den
  21. ja- nuar 2013 til den
  22. maj 2013 (bilag 7), kan det lægges til grund, at selskabet har haft medarbejdere ansat i selskabet og følgelig foretaget lønudbetalinger til trods for det manglende bogføringsmateriale og de manglende indberetninger af a-skat. herudover er der i perioden fra den
  23. marts 2013 til den
  24. august 2013 sket betalinger og kontante udbetalinger for kr. 500.015,10, som umiddelbart ikke kan begrundes i virk- somhedens drift (bilag 11 og støttebilag 24). på det foreliggende grundlag – og under hensyn til særligt den manglende bogføring - må betalingerne anses for at være indeholdelsespligtige lønudbetalinger, jf. kildeskatte- lovens § 46 samt kildeskattelovens § 21, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og indberetnings- pligtige, jf. indkomstregisterlovens § 3, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr.
  25. x har således for månederne januar, februar, marts, april, maj og juni tilsidesat sin pligt til som ledelsesmedlem at sikre, at selskabet overholdt sin pligt til at foretage indeholdel- se af a-skat og korrekt indberetning af lønudbetalinger, jf. kildeskattelovens § 46 og ind- komstregisterlovens §
  26. forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kildeskattelovens § 46 kan være strafbar ef- ter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr.
  27. forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af indkomstregisterlovens § 3 kan være straf- bar efter indkomstregisterlovens § 11, stk.
  28. … -ooooo- det gøres overordnet gældende, at x har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslo- vens §
  29. - 15 - x bør derfor pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. herved konkurslovens § 158, stk. 1,
  30. pkt., idet der ikke er særlige grunde, der taler for, at konkurskarantæne bør pålægges for en kortere periode end 3 år, jf. bestemmelsens
  31. pkt.” x har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår: ”sammenfattende og overordnede anbringender: det bestrides, at sagsøgte 2 har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. det gøres gældende, at sagsøgte 2 alene kan anses for at have virket som direktør i sel- skabet fra
  32. september 2012 til
  33. august
  34. det gøres gældende, at sagsøgte 2 ikke har haft fortsæt til at begå strafbare forhold over- hovedet eller fået nogen som helst økonomisk glæde ud af at være ansat som direktør. under henvisning til sagsøgtes 2’s unge alder og ikke eksisterende erfaring som direktør, sammenholdt med den beskrevne handlemåde og sagens omstændigheder i øvrigt, gøres det gældende at det ikke vil være rimeligt at pålægge sagsøgte 2 konkurskarantæne, jfr. bestemmelsen i kl § 157, stk.
  35. til støtte for påstanden gøres gældende, at sagsøgte 2 under ansættelsen i selskabet og igennem kontakten til p1 ikke på noget tidspunkt
  36. har arbejdet med bogføring, regnskabsaflæggelse, indberetninger til skat for a-skat og moms. det fortsatte også efter at p1 tilmeldte sagsøgte 2 som direktør.
  37. har underskrevet eller afgivet årsrapporten for
  38. virket som direktør, men er fortsat som kok i virksomheden.
  39. har haft adgang til bogholderiet, som stedse har været opbevaret hos p1 på dennes private bopæl. - 16 -
  40. har haft anden behandling af selskabets bilag – efter instruks fra p1 – end at have afle- veret alle bilag en gang om måneden til selskabets bogholder/ revisor.
  41. har udøvet direktørhvervet, men at selskabets reelle ledelse alene lå hos p1, hvorved sagsøgte 2 reelt har været underlagt bestyrelsen og handlet på vegne af sagsøgtes 1’s in- struktioner. i dommene sh2015.b-0031-14, var den sagsøgte direktør, der forsøgte at indsætte en stråmand ved fuldmagt og i sh2015.b-0051-14, hvor sagsøgtes kæreste var indsat som direktør i selskabet, men hvor sagsøgte var den reelle leder af selskabet. i begge disse sager var det den reelle leder, der blev sagsøgt og ikke stråmanden. i denne sag anser jeg det for overordentligt betænkeligt at dømme sagsøgte 2 for forhold, som reelt er begået af p1, navnlig på grund af sagsøgte 2’s subjektive forhold. dømmes sagsøgte 2 vil det have meget store negative konsekvenser for ham, der i realite- ten vil umuliggøre at få en indkomst. der er fundet følgende relevante tekststeder i betænkningen. i betænkning 1525 om konkurskarantæne ses s. 93: … specifikke anbringender overfor: ejerforhold, direktører og selskabets registreringer samt ledelse generelt det kan lægges til grund for sagens behandling, at p1 (sh sag b-55-14) var ejeejer af kapi- talandelene i selskabet fra stiftelsen til konkursen, at samme har været direktør siden sel- skabets stiftelse i april 2010 og at han i bilag 8 betragter sig selv som bestyrelsesformand i selskabet, at selskabet blev stiftet af p1’s moderselskab, der er ejet af p1 og at han afløste sagsøgte 2 som direktør, da sagsøgte 2 blev ”bortvist”. der henvises til præmisserne på side 32 i dommen i sag b-55-
  42. - 17 - sagsøgte 2 var tilmeldt erhvervsstyrelsen som direktør i perioden
  43. september 2012 til
  44. juli
  45. sagsøgte har ikke samtykket i registreringen i erhvervs- og selskabsstyrel- sen, og har ikke udført den. det gøres gældende, at registreringen af sagsøgte som direktør i selskabet fandt sted den
  46. januar 2013, hvilket vil sige 4 måneder efter at han, efter det foreliggende, skulle være indtrådt som direktør. det kan endvidere lægges til grund, at sagsøgte 2 var tilknyttet selskabet som kok, at han ved registreringen som direktør i selskabet var 22 år gammel og at han ikke tidligere havde været direktør i noget selskab. det kan yderligere lægges til grund, at restaurationsvirksomheden i … fra
  47. juli 2008 blev drevet af selskab2 og fra
  48. april 2010 af selskabet, begge i henhold til forpagtnings- aftale. forpagtningsaftalen med senere ændringer er alene underskrevet af p
  49. selskabet drev restauranten i perioden fra
  50. april 2010 til den
  51. maj
  52. sagsøgte 2 havde ingen ansættelsesaftale som direktør, eller for den sags skyld, som kok. sagsøgte fik ikke udbetalt løn og han modtog kun sporadiske lønangivelser i de første 3 måneder af hans ansættelse. sagsøgte 2 havde ingen ansættelses- og afskedigelseskompetencer, som alene lå hos p
  53. p1 havde alt personaleansvar. det fremgår endelig af sagen, at selskabets adresse stedse har været hos p1 og ikke på virksomhedens adresse. drift i selskabet og årsrapport 2012 fra
  54. maj 2013 overgik forpagtningen fra selskabet til selskab3, som derved overtog en- hver form for drift i restauranten fra og med denne dato. så vidt vides, er p1 ene-direktør i dette selskab. - 18 - det må derfor konstateres, at sagsøgte 2 ikke har været teoretisk ansvarlig for driften i selskabet siden
  55. maj
  56. det kan oplyses – hvilket vil blive dokumenteret ved forklaring af sagsøgte 2 – at årsagen til at sagsøgte 2 overhovedet blev direktør i selskabet ene og alene var, at p1’s forhold til bortforpagteren firma3 og dermed også dragør kommune, var meget dårlig og at sel- skabet, for at beholde forpagtningen, forsøgte at skifte direktør, således at selskabet ikke efter den
  57. september 2012 tegnedes af p
  58. det dårlige forhold ses af sidste side i bilag 4 i forbindelse med de påbud, der var afgivet af kulturstyrelsen. det vil endvidere fremgå, at sagsøgte 2 ikke havde noget ønske om at blive direktør, at han ikke ansøgte om stillingen, men at han alene efter sagsøgtes 1’s krav og ønsker blev registreret direktør. sagsøgte 2 foretog ingen registreringer i den forbindelse i erhvervs- styrelsen. det gjorde p
  59. det kan yderligere konstateres i relation til sagens bilag 12, at årsrapporten efter sit ind- hold ikke er underskrevet af sagsøgte
  60. efter sagens bilag 12, side 4, skulle sagsøgte have underskrevet årsrapporten den
  61. maj 2013, men på det tidspunkt var driften af virksomheden overgået fra selskabet til sel- skab3, bilag 4, sidste side, allerede den
  62. maj
  63. bogholderifunktion, regnskabsaflæggelse, bankforhold og indberetninger for selskabet det oplyses, at selskabets bogholderifunktion i perioden
  64. september 2012 til
  65. maj 2013 (
  66. juli 2013) alene var p1’s ansvar. samme konklusion kommer sø & handelsretten til på side 33 nederst og 34 øverst i dommen i sag b-55-
  67. sagsøgte 2 har på intet tidspunkt fået overdraget ansvaret for bogføringen, idet p1 meget bestemt fastholdt, at være ansvarlig for denne opgave. på side 32 i dommen i sag b-55-14, lægger sø & handelsretten da også til grund, at p1 ”optrådte på vegne af selskabet over- for selskabets revisor”. - 19 - det oplyses, at der dagligt blev udarbejdet kasserapport af sagsøgte 2 ved hjælp af kasse- apparatet i restauranten. samtlige salg, herunder dankortnotaer og kontantbetalinger fra kunder, blev registreret i kasseapparatet og ved dagens afslutning blev kasserapporten udprintet på strimmel og lagt i en kuvert ved siden af kasseapparatet. kasseapparatet stod ved indgangen til restauranten. ved månedens afslutning blev kuverten af sagsøgte 2 eller andre bragt til selskabets revi- sors private bopæl i dragør. efter afleveringen hørte sagsøgte 2 aldrig mere om bilagene. når sagsøgte 2, der stod for indkøb til køkkenets drift, købte varer skete dette enten med det dankort, som p1 havde givet ham, eller ved kontantbetaling. det var p1 der bestemte denne fremgangsmåde. p1 valgte selskabets revisor og advokat. bilag på varekøb blev lagt sammen med kasserapporten på samme dag, som indkøb blev foretaget og afleveret til revisor hver måned, som beskrevet. p1 kom sædvanligvis til stede ved lukketid og medtog kontantkassebeholdningen. p1 har mange gange – flere end 3 gange – lukket sagsøgte 2’s dankort. hvorfor er sagsøg- te 2 ikke bekendt med. p1 har mange gange bedt sagsøgte 2 om at hente kontantbeløb til p
  68. udbetalinger fra bankkontoen kunne alene ske med p1’s samtykke, fortalte banken til sagsøgte 2, da han spurgte. sagsøgte 2 har ikke afregnet løn med medarbejdere eller opgjort deres timer. sagsøgte 2 har aldrig betalt husleje, forsikringer eller nogen anden udgift vedrørende sel- skabets drift. der har sagsøgte 2 bekendt aldrig været et banklån eller kassekredit i sel- skabet. - 20 - da sagsøgte 2 ikke modtog lønafregninger, aftalte p1 med sagsøgte 2, at sagsøgte 2 kunne bruge selskabets dankort til køb af benzin/ diesel og broafgift (sagsøgte 2 var bosiddende i sverige, hvor familien tidligere havde drevet restaurant) og andre mindre private ind- køb. sagsøgte 2 har aldrig udført eller er blevet bedt om at udføre noget andet arbejdet end at stå for produktionen i køkkenet og indkøb hertil. p1 har stedse stået for registreringer hos det offentlige, herunder registreringer for a-skat, moms, fødevarekontrol, udlejer, forsikringer, renovation mm. instruktionen til åbning af konto ses i bilag 7 og kom direkte fra p1, og p1 gav instrukser om alle betalinger. forholdene omkring åbning af bankkonto illustrerer med al tydelighed, at det har været en skindmanøvre at indsætte sagsøgte som direktør i selskabet, og at p1 ikke på noget som helst tidspunkt har tænkt sig at slippe den fulde kontrol med selskabet. det gøres gældende, at x alene har været fuldmagtshaver i relation til banken. sagsøgte 2 kan alene være teoretisk ansvarlig, men ikke subjektivt, i sin egenskab af regi- stertilmeldt direktør for momsindberetning i bilag 14 og en del af perioden under bilag
  69. sagsøgte 2 kan alene være teoretisk ansvarlig, men ikke subjektivt i sin egenskab af regi- stertilmeldt direktør for indbetaling og tilbageholdelse af a-skat i bilag 17 til 19 og en del af bilag
  70. sagsøgte 2 var ikke bekendt med iværksat inddrivelse for a-skat og moms jfr. bilag
  71. det gøres gældende, at alle kontanthævninger, som dokumenteret i processkrift b alene er relateret til virksomhedsdriften. hævninger til benzin, bro, mad mm. er alle udgifter der er sanktioneret af p1 og er formentlig alene udtryk for en lidt speciel form for lønud- betaling, der kunne være blevet bogført. - 21 - fortsat drift sagsøgte 2 har aldrig set årsrapporten i bilag 12, idet hverken selskabets revisor eller p1 har udleveret den til ham. sagsøgte 2 har aldrig set en periodebalance. sagsøgte 2 har aldrig set et bankkontoudtog. efter sagsøgte 2’s opfattelse gik driften i selskabet godt, det der var mange kunder i re- stauranten.” sø- og handelsrettens afgørelse sø- og handelsretten lægger som ubestridt til grund, at x var registreret som direktør for sel- skabet i perioden
  72. september 2012 til
  73. juli
  74. registreringen blev dog først foretaget den
  75. januar
  76. sø- og handelsretten lægger på baggrund af x’s forklaring videre til grund, at han i hvert fald senest primo februar 2013, uden at protestere herimod, blev be- kendt med registreringen af ham som direktør for selskabet. sø- og handelsretten lægger efter bevisførelsen, herunder x’s forklaring til grund, at han og- så reelt til en vis grad udgjorde en del af selskabets ledelse ved bl.a. at have stået for indkøb, udbetaling af løn samt oprettelse af bankkonti med fuld dispositionsret over selskabets bankkonto. sø- og handelsretten lægger som ubestridt til grund, at selskabet i den relevante periode for sagen drev momspligtig virksomhed med ansatte. sø- og handelsretten finder efter bevisfø- relsen, at pligten til at indberette og afregne moms er blevet tilsidesat, da der trods udøvelse af momspligtig virksomhed ikke er sket indberetning og afregning af moms fra den
  77. januar 2013 til den
  78. september
  79. sø- og handelsretten finder det ligeledes godtgjort, at plig- ten til at registrere og dokumentere selskabets bogføringspligtige transaktioner er blevet til- sidesat. - 22 - sø- og handelsretten lægger i sin vurdering vægt på, at bogføringsmateriale for den relevan- te periode ikke har været tilgængelig for kurator, og at x efter egen forklaring ikke vidste, at der skulle foretages bogføring, at der skulle foretages indberetning og afregning af moms, og at der skulle indeholdes og afregnes a-skat. sø- og handelsretten lægger det ligeledes som ubestridt til grund, at x i perioden
  80. marts 2013 til
  81. juli 2013 foretog udbetalinger på i alt 488.249,04 kr. i form af kontanthævninger, overførsler samt dankorttransaktioner på selskabets konto. det lægges ligeledes som ube- stridt til grund, at x i perioden også foretog hævninger af restaurantens kassebeholdning. sø- og handelsretten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at udbetalingerne har væ- ret selskabsrelaterede, hvorfor det lægges til grund, at udbetalingerne i det væsentlige har karakter af ulovligt lån til ledelsen i medfør af selskabslovens §
  82. det kan dog efter x’s forklaring ikke udelukkes, at nogle af de foretagne kontanthævninger har karakter af inde- holdelsespligtig lønudbetaling til de ansatte. sø- og handelsretten finder derfor, at pligten til at indberette og afregne a-skat ligeledes er tilsidesat, idet selskabet ikke har indberettet a- skat for perioden
  83. december 2012 til den
  84. december 2012 samt for perioden
  85. marts 2013 til den
  86. juni
  87. x har som direktør for selskabet haft et medansvar for ovenstående forhold, og tilsidesættel- sen af disse pligter har påført det offentlige og selskabets øvrige kreditorer et ikke ubetyde- ligt tab. x har derfor udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, konkurslovens § 157, og som følge heraf er han fremover uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. herefter og under hensyn til x’s konkrete handlemåde og omstændighederne i øvrigt finder sø- og handelsretten, at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og
  88. den pålagte karantæne løber i tre år, jf. § 158, stk. 1, og regnes fra det tidspunkt, hvor ken- delsen er endelig. x betaler sagens omkostninger. - 23 - derfor bestemmes: x pålægges konkurskarantæne i tre år. x betaler inden 14 dage sagens omkostninger med 50.000 kr. soheil mohammadi (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.