- evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 13. august 2013 i p-76-10 jyske bank a/s (advokat jens rostock-jensen) mod ejendomsselskabet vitus under konkurs (advokat torb

om dispositionerne kan tilside- sættes efter aktieselskabslovens § 58, § 61, § 63,

§ 115

, aftalelovens § 31, § 33

§ 36

, -2-

om håndpantsætningerne af ejerpantebrevene er omstødelige i medfør af konkurslo- vens §

1. parternes påstande: jyske bank a/s har nedlagt følgende påstande: påstand 1: vitus tilpligtes at anerkende jyske bank a/s som kreditor med:
2. et simpelt krav i henhold til konkurslovens § 97 på 19.057.062,49 kr., der udgør ban- kens krav pr. konkursboets dekretdag, den
3. april 2009, i konkursboerne efter bristen gruppen a/s og bristen facility management aps, for hvilket krav vitus har selv- skyldnerkautioneret.
4. et efterstillet krav i henhold til konkurslovens § 98 på procesrenter af dette krav fra konkursdekretet den
5. april 2009, til betaling finder sted. påstand 2: vitus tilpligtes at anerkende, at jyske bank a/s ved konkursens indtræden havde håndpan- teret i følgende 10 ejerpantebreve med pant i de anførte ejendomme tilhørende konkursboet:  3,9 mio. kr. i matr. nr. 15 av, hjørring markjorder, nørrebro 15, hjørring,  0,8 mio. kr. i matr. nr. 1 sc, sæbygård hgd., volstrup, sæbygårdsvej 25, sæby,  0,9 mio. kr. i matr. nr. 137 ba skagen markjorder, spliidsvej 25a, skagen,  2,9 mio. kr. i matr. nr. 18 aæ, flade, frederikshavn jorder, rimmens alle 89, frede- rikshavn,  2,2 mio. kr. i matr. nr. 309 cf, viborg markjorder, fabriksvej 11, viborg,  4,4 mio. kr. i lejlighed nr.
6. af matr. nr. 52, nr. 4 af matr. nr. 52 og nr. 13 af matr. nr. 51, christianshavns kvarter, københavn, beliggende strandgade 12, st., 12a, st. hhv. 14a, st., københavn,  2,2 mio. kr. i matr. nr. 212 d, nykøbing mors bygrunde, strandvejen 25, nykøbing mors, -3-  1,9 mio. kr. i matr. nr. 3 p, brande by, brande, storegade 5, brande,  1,5 mio. kr. i matr. nr. 1 oæ, suderbæk by, ikast, saturnvej 1, ikast,  13,7 mio. kr. i lejlighed nr. 3 af matr. nr. 1065 a, herning bygrunde, markedspladsen 2, herning, til sikkerhed for bankens krav i bristen gruppen a/s, bristen facility management aps, bri- sten administration aps, blikkenslagerfirmaet zinko aps, c. møllmann & co.'s eftf. a/s, ishøj vvs aps, carda con aps, pf entreprise aps, uth & rasmussen aps, anlægsgartner søren pedersen aps og ph nissen & søn eftf. aps, at vitus som følge heraf er forpligtet til at indhente jyske bank a/s' samtykke til ethvert salg i fri handel af de pågældende ejendomme, som ikke giver jyske bank a/s fuld dækning af ejerpantebrevet, og at vitus følgelig er forpligtet til mod jyske bank a/s' frigivelse af panteretten i det enkelte ejerpantebrev at udbetale det provenu til jyske bank a/s, som tilfalder det enkelte af de på- gældende ejerpantebreve i ejendommene, til afskrivning på jyske bank a/s krav efter jyske bank a/s' valg. påstand 3: over for konkursboets selvstændige påstande påstås principalt afvisning, subsidiært frifin- delse. vitus har påstået frifindelse. vitus har endvidere nedlagt en selvstændig påstand om, at jyske bank a/s tilpligtes at foran- ledige, at den tinglyste underpantsætning til jyske bank a/s af de 10 ejerpantebreve, som er opregnet i bankens påstand 2, slettes, samt at ejerpantebrevene tiltransporteres til konkurs- boet, og at udlevere ejerpantebrevene til konkursboet, såfremt de ikke er blevet digitalisere- de. -4- de vigtigste involverede selskaber og hovedpersoner: til brug for sagen er der udarbejdet et støttebilag, der indeholder en forenklet oversigt over de vigtigste involverede selskaber og hovedpersoner samt deres indbyrdes forhold. denne oversigt har følgende indhold: der er endvidere under hovedforhandlingen tilvejebragt og dokumenteret følgende oplys- ninger om sagens parter og de øvrige i oversigten anførte selskaber. jyske bank a/s jyske bank a/s, der er danmarks
7. største bank med en egenkapital på ca. 16 mia. kr., har været bankforbindelse for bristen gruppen a/s og for dettes helejede selskaber henholdsvis bristen administration aps og bristen facility management aps samt for sidstnævnte sel- skabs datterselskaber, henholdsvis blikkenslagerfirmaet zinko aps, c. møllmann & co.'s eftf. a/s, ishøj vvs aps, carda con aps, pf entreprise aps, uth & rasmussen aps, an- lægsgartner søren pedersen aps og ph nissen & søn eftf. aps, der har drevet forskellige former for håndværkervirksomhed, og som derfor i det følgende benævnes ”håndværker- selskaberne”. det samlede engagement blev opsagt den
8. februar 2008 og androg da ca. 57 mio. kr., der var fordelt med ca. 18 mio. kr. hos bristen gruppen a/s, ca. 28 mio. kr. hos bri- sten facility management aps og ca. 11 mio. kr. hos håndværkerselskaberne og bristen administration aps. disse selskaber er i det følgende under et benævnt ”låntagerne”. til -5- sikkerhed for disse mellemværender havde banken bl.a. pant i en række aktiver tilhørende bl.a. bristen gruppen a/s og i en aktiebeholdning tilhørende bryde gruppen aps. samtidig havde bryde gruppen aps og stratos gruppen aps den
9. maj 2005 og
10. oktober 2006 samt
11. november 2006 stillet selvskyldnerkaution for bankens krav mod bristen gruppen a/s og bristen facility management aps, ligesom bristen gruppen a/s den
12. oktober 2006 havde selvskyldnerkautioneret for bankens krav mod bristen facility management aps. vitus ifølge en rapport fra erhvervsstyrelsen er vitus stiftet den
13. november 2002 og havde til formål at købe, eje, administrere, udleje og sælge fast ejendom, at udøve virksomhed i for- bindelse hermed og at drive anden investeringsvirksomhed efter bestyrelsens bestemmelser. selskabet tegnedes af en direktør i forening med bestyrelsens formand, af bestyrelsens for- mand i forening med et bestyrelsesmedlem, af tre bestyrelsesmedlemmer i forening

af en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem. den

1. december 2007 tiltrådte brian sø- holt petersen, der havde været i bestyrelsen siden
2. april 2006, som bestyrelsesformand, hvor han afløste steen bryde, der var indtrådt som formand den
3. maj
4. sidstnævnte forblev dog i bestyrelsen og indtrådte endvidere den
5. december 2007 som eneste direktør i selskabet. bestyrelsen bestod endvidere af advokat mads roikjer, der ligeledes var indtrådt den
6. april
7. mads roikjer udtrådte af bestyrelsen den
8. august
9. formålsbe- stemmelsen og tegningsreglen fremgår tillige af selskabets vedtægter. det fremgår af et prospekt i forbindelse med en aktieemission i december 2002, at det var ”selskabets strategi at udbetale højst muligt aktieudbytte”, og at man i perioden 2003 til 2012 opererede med et udbytte på mellem 7 % og 17 %. ejendomsporteføljen bestod i 2003 af 11 kontorejendomme, og disse var på nær en ejendom udlejet til bdo scanrevision på 10-årige uopsigelige lejekontrakter. 10 af disse ejendomme er omfattet af nærværende sag. vitus havde endvidere den
10. december 2002 indgået en administrationsaftale med dai administration a/s (senere ebh administration a/s), hvorefter dette selskab skulle admini- strere vitus’ ejendomme. aftalen kunne tidligst opsiges i
11. ved en aftale af samme dato påtog dai administration a/s sig i hovedsagen på samme vilkår at udføre den daglige ad- ministration af vitus. den
12. april 2008 havde steen bryde ophævet disse aftaler på vegne af -6- vitus, og havde med virkning fra
13. juli 2008 indgået nye i hovedsagen identiske ejendoms- og selskabsadministrationsaftaler med bryde gruppen aps. forud for opsigelsen havde der været en e-mailkorrespondance mellem steen bryde og mads schou pedersen fra ebh ad- ministration a/s om berettigelsen af denne opsigelse. det fremgår af en aktiebog fra den
14. december 2007, at steen bryde indirekte ejede 57,5 % af aktierne i selskabet. hans selskab bryde gruppen aps ejede således 37,5 %, mens dettes he- lejede datterselskab vich-m 1021 aps ejede 20 %. de øvrige aktier på 42,5 % var fordelt på 7 aktionærer, herunder bl.a. investeringsselskabet pk af
15. oktober 1999 aps og aage jensen gruppen a/s med ejerandele på henholdsvis 10 % og 20 %. aktierne tilhørende bryde gruppen aps var pantsat til amagerbanken a/s (nu under konkurs), mens 50.000 stk. aktier (nominelt 5 mio. kr.) tilhørende vich-m 1021 aps ved håndpantsætningserklæring af
16. ja- nuar 2003 var pantsat til egnsbank han herred (senere ebh bank a/s og endnu senere amagerbanken a/s), hvilket oprindelig var meddelt vitus ved brev af
17. januar
18. økonomiske oplysninger om vitus administrationsselskabet har hvert år i perioden 2003 til 2006 udsendt løbende orienteringer bilagt perioderegnskab til aktionærerne, hvori driften og årets foreløbige resultater er be- skrevet. den første orientering, der er opgjort pr.
19. september 2003, viser et realiseret resul- tat før skat på 2.300.059 kr., mens de følgende år er opgjort pr.
20. juni og viser realiserede re- sultater før skat på henholdsvis 1.742.995 kr., 4.541.295 kr. og 12.172.000 kr. af vitus årsrap- porter fra 2004-07 fremgår, at disse er forsynet med blanke revisionspåtegninger, at årets re- sultater andrager henholdsvis 4.748.006 kr., 6.411.396 kr., 11.153.498 kr. og 16.994.352 kr. egenkapitalen er i samme periode opgjort til henholdsvis 32.030.000 kr., 35.942.000 kr., 47.095.000 kr. og 64.090.000 kr. i regnskaberne for 2004-05 er der opregnet en række nærtstå- ende parter bl.a. aage jensen gruppen a/s. det samme er tilfældet for 2006-07, hvor der bl.a. tillige nævnes investeringsselskabet pk af
21. okt. 1999 aps. i årsrapporten fra 2006 er der under aktiver medtaget kapitalandele i dattervirksomheder, og i tilknytning hertil fremgår det, at der bl.a. er en ejerandel på 20 % i ejendomsselskabet gas- værksvej a/s, og af årsrapporten fra 2007 fremgår det, at der bl.a. er en ejerandel på 90 % i -7- k/s gydevang, der havde en egenkapital på ca. 17 mio. kr. og et årsresultat på knap 279.000 kr. det hedder endvidere i en note bl.a.: ”… selskabet har i forbindelse med erhvervelsen af anparterne i k/s gydevang overtaget en forpligtelse overfor k/s gydevangs finansieringskilde svarende til 90 % af selskabets gæld. ultimo 2007 andrager selskabets rentebærende gæld i alt 86,7 mio. kr. endvidere er der stillet håndpant i form af 40 % af anparterne i k/s gydevang. …” om selskaberne i relation til låntagerne er følgende oplyst: stratos gruppen aps stratos gruppen aps var 100 % ejet af brian søholt petersen. selskabet er taget under kon- kursbehandling den
22. november
23. selskabet ejede en andel på 50 % af bristen gruppen a/s. bristen gruppen a/s bristen gruppen a/s, der var ejet af bryde gruppen aps og stratos gruppen aps med hver 50 %, drev virksomhed bl.a. gennem bristen facility management aps, som var ejer af en række håndværkervirksomheder, ligesom bristen gruppen a/s var ejer af bristen admini- stration aps. bryde gruppen aps hæftede som selvskyldnerkautionist for bristen gruppen a/s’ gæld til bl.a. jyske bank a/s. bestyrelsen i bristen gruppen a/s bestod af steen bryde, brian søholt petersen og advokat klaus e. rasmussen. selskabet er taget under konkursbe- handling den
24. november
25. bristen facility management aps og bristen administration aps bristen facility management aps er taget under konkursbehandling den
26. december 2008, mens bristen administration aps er taget under konkursbehandling den
27. november
28. om selskaberne i relation vitus er oplyst følgende: bryde gruppen aps og vich-m 1021 aps bryde gruppen aps, der var 100 % ejet af steen bryde, var moderselskab i en koncern med over 100 selskaber, som drev virksomhed med investering for egne og fremmede midler i hovedsagligt ejendomme og vindmøller via datterselskaber og associerede selskaber samt investering i noterede og unoterede kapitalandele og værdipapirer. selskabet ejede bl.a. vich-m 1021 aps. bryde gruppen aps og vich-m 1021 aps ejede henholdsvis 37,5 % og 20 % af aktierne i vitus. -8- steen bryde, dennes hustru mette bryde og mads roikjer udgjorde frem til
29. august 2008 selskabets bestyrelse. selskabet, der oprindelig var et aktieselskab, blev den
30. august 2008 omdannet til et anpartsselskab, og samtidig udtrådte mette bryde og mads roikjer som be- styrelsesmedlemmer, mens steen bryde i stedet fortsatte som enedirektør. bryde gruppen aps havde bl.a. et engagement med amagerbanken a/s, og til sikkerhed herfor var der givet pant i selskabets og vich-m aps’ aktier i vitus, ligesom bristen grup- pen a/s havde stillet selvskyldnerkaution. bryde gruppen aps havde endvidere afgivet selvskyldnerkaution over for jyske bank a/s i relation til dennes mellemværender med bri- sten gruppen a/s og bristen facility management aps. bryde gruppen aps er taget under konkursbehandling den
31. november 2008, mens vich- m 1021 aps er taget under konkursbehandling den
32. januar
33. steen bryde der er under hovedforhandlingen dokumenteret en række presseklip fra januar til maj 2008, hvori steen brydes forsøg på overtagelse af magten i nordic tankers a/s og bryde gruppen aps’ økonomiske problemer er omtalt. steen bryde er taget under konkursbehandling den
34. november
35. forløbet omkring stiftelsen af kautionsforpligtelserne og håndpantsætningerne til jyske bank a/s i april/maj 2008: i perioden september – december 2007 havde mads schou pedersen fra administrationssel- skabet en e-mail-korrespondance med steen bryde, hvoraf fremgår, at de drøftede likvidi- tetsbehovet i relation til en række selskaber i bryde-koncernen, herunder bl.a. i relation til vi- tus og k/s gydevang. mads schou petersen oplyste i den forbindelse, at han var blevet bedt om at overføre 3,4 mio. kr. i relation til erhvervelse af et nyt svensk selskab, men at han oply- ste, at der ikke var likviditet hertil. den
36. oktober 2006 underskrev brian søholt petersen på vegne af jagtvej 49 aps og holger danske vej 89 aps to erklæringer om sikkerhedsstillelser, hvorved jyske bank a/s fik pant i ejerpantebreve med pant i ejendomme tilhørende de pågældende selskaber. låntager var bristen facility management aps og sikkerhedsstillelsen vedrørte tillige engagementer med -9- bristen gruppen a/s og c. møllman & co’s eftf. a/s. den
37. januar 2007 underskrev brian søholt petersen bl.a. på vegne af bristen gruppen a/s en sikkerhedsstillelse for enhver for- pligtelse som låntager måtte få over for jyske bank a/s, og hvorved der blev givet pant i en række yderligere ejerpantebreve og biler. (bryde gruppen a/s havde som nævnt ovenfor til- lige stillet selvskyldnerkaution herfor). ved et brev af
38. februar 2008 til bristen gruppen a/s opsagde banken engagementet. det hedder heri bl.a.: ”… da vores krav og vilkår vedr. yderligere sikkerhed, flere gange ikke er blevet opfyldt, og jeres engagement dermed er misligholdt, ser vi ingen anden udvej, end at bede om, at få engagementet indfriet. indfrielsen af engagementet skal ske senest d.
39. marts
40. der er tale om en indfrielse af hele koncern-engagementet i jyske bank, …” saldoen er herefter opgjort til samlet 57.446.493 kr. eksklusiv renter og provisioner fra den
41. januar
42. i et brev af samme dato til bryde gruppen aps anmodede man samtidig denne om at indfri kautionsforpligtelsen med 47.642.687 kr. omkring opsigelsen hedder det i jyske bank a/s’ stævning bl.a. at: ”… banken *mistede+ tålmodigheden og samtidig tilliden til ledelsen i bristen koncernen, og banken ønskede herefter at få engagementet ”ud af bøgerne”, hvorfor det blev opsagt ved bankens brev af
43. februar
44. … baggrunden for dette skridt var, at banken på grund af den … manglende opfyldelse af bankens krav ikke længere ønskede at have forbindelse med bristen-koncernen og bryde- koncernen

de personer, som ejede og stod i spidsen for disse koncerner, steen bryde og brian petersen. …” ved en række i hovedsagen ligelydende breve af

1. og
2. april 2008 blev kravene taget til in- kasso. den
3. april 2008 underskrev brian søholt petersen på vegne af bristen gruppen a/s og bri- sten facility management aps en håndpantsætningserklæring, hvorefter vitus til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse som bristen gruppen a/s fik over for vitus fik primær håndpant i anparter/aktier i en række af håndværkerselskaberne tilhørende bristen facility management aps. forinden da havde steen bryde foranlediget, at der var foretaget en låne- omlægning hos brf kredit a/s i en ejendomsportefølje tilhørende vitus, hvorved der var tilvejebragt et provenu på omkring 15-16 mio. kr., der var blevet anvendt til nedbringelse af bristen gruppen a/s’ gæld i roskilde bank a/s (nu under konkurs). lånedokumentet var på vitus’ vegne underskrevet af steen bryde, brian søholt petersen og advokat mads roikjer. - 10 - brian søholt petersen underskrev derfor også den
4. april 2008 på vegne af bristen gruppen a/s et gældsbrev til vitus i forbindelse med at have modtaget et lån på 15.884.893,41 kr. den
5. april 2008 deltog mogens steen olsen, der er medarbejder i jyske bank a/s, samt dennes advokat søren aamann jensen i et møde med steen bryde og brian søholt petersen. på dette møde blev det bl.a. aftalt, at banken skulle have yderligere sikkerhed i form af pant i en række faste ejendomme, som ejedes af koncernens selskaber, og at koncernledelsen skulle fremkomme med et oplæg hertil. det fremgår af stævningen fra jyske bank a/s, at det på mødet blev ”nævnt af steen bryde, at der var ét af koncernselskaberne, hvor der var en mindretalsak- tionær, men at den pågældende på forhånd havde godkendt, at selskabernes ledelse kunne pantsætte det pågældende selskabs ejendomme. …” den
6. april 2008 sendte kelvin thelin, der var juridisk direktør hos bristen gruppen a/s, en mail til jyske bank a/s’ advokat og vedhæftede en ejendomsoversigt og opgørelse over an- slåede salgsprovenuer på en række ejendomme. listen omfattede bl.a. 11 ejendomme, heraf de 10 ejendomme, der er indeholdt i jyske bank a/s’ påstand, og som tilhørte vitus, hvortil kom en ejendom tilhørende k/s gydevang, der var ejet af vitus. de 11 ejendomme havde et samlet anslået provenu på ca. 37,7 mio. kr., mens ejendommen tilhørende k/s gydevang, og om hvilken der var igangværende salgsforhandlinger, havde et forventet provenu på knap 35,5 mio. kr. i tilknytning hertil blev der sendt tingbogsudskrifter og salgsprospekter. dette blev fulgt op af en e-mail af
7. april 2008 fra bankens advokat søren aamann jensen, hvor der bl.a. blev stillet krav om en kontant nedbringelse af mellemværendet med samlet 10 mio. kr. senest den
8. maj
9. det hedder endvidere i mailen bl.a.: ”ejendomsselskabet vitus a/s påtager sig selvskyldnerkaution for det samlede engage- ment med gruppen og udsteder ejerpantebreve for et samlet beløb på dkk 37 mio. fordelt på de respektive ejendomme i selskabet. … afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at banken har konstateret, at gruppen ikke er i stand til at indfri de opsagte kreditfaciliteter. banken har derfor instrueret mig i at indle- vere konkursbegæring mod bristen [gruppen] a/s og bristen facility management aps, såfremt ovennævnte endelige betingelser ikke vil blive imødekommet senest den
10. maj 2008 og uden yderligere forhandling. …” denne mail blev samtidig i kopi sendt til jyske bank a/s, der i en e-mail den
11. april 2008 skrev følgende til egen advokat: - 11 - ”… hvis det kommer så vidt, så skal vi vel også have indleveret en konkursbegæring mod bryde gruppen a/s via selskabets kautionsforpligtelse? ...” efter en række telefoniske drøftelse sendte jyske bank a/s’ advokat den
12. april 2008 et brev til bristen gruppen a/s, hvori vilkårene blev nærmere fastlagt. det hedder i dette brev bl.a.: ”… bristen gruppen forhandler aktivt med 2 andre pengeinstitutter vedrørende overta- gelse af bristen gruppens fulde bankengagement. forhandlingerne forventes afklaret … senest medio maj. jyske banks a/s’ fulde engagement skal indfries umiddelbart efter bri- sten gruppens opnåelse af tilsagn om refinansiering fra et nyt pengeinstitut. … ejendomsselskab vitus a/s udsteder ejerpantebreve for i alt kr. 35.000.000 i selskabets ejendomme i henhold til den fremsendte oversigt fra kelvin thelin … og fremsendte ejer- pantebreve, samt vedlagte håndpantsætningserklæring fra jyske bank a/s. ejerpantebre- vene samt håndpantsætningserklæringerne bedes fremsendt underskrevet til mit kontor … senest den
13. maj
14. …” det fremgår endvidere af denne e-mail, at jyske bank a/s skulle have håndpant i et ejerpan- tebrev på 35 mio. kr. i ejendommen tilhørende k/s gydevang 2004 beliggende gydevang 25- 29 i allerød. i jyske bank a/s’ stævning hedder det bl.a.: ”… om sidstnævnte selskab oplyste steen bryde i øvrigt, at han ejede det personligt, hvilket banken først langt senere efter konkursen erfarede, var en fejlagtig oplysning. …” den
15. april 2008 underskrev steen bryde og brian søholt petersen på vegne af vitus syv af de i denne sag omhandlede 10 ejerpantebreve, men på grund af anvendelsen af en forkert formular er de sidste tre på ny underskrevet den
16. juli
17. den
18. maj 2008 underskrev de samme på vegne af bl.a. vitus et dokument om sikkerhedsstillelse, hvorved der blev givet pant i de pågældende ejerpantebreve til sikkerhed for bankens tilgodehavende hos bristen gruppen a/s. det hedder i dokumentet, at ”undertegnede er gjort bekendt med og erklærer sig indforstået med, at sikkerhedsstillelsen omfatter allerede etableret gæld.” det hedder endvidere i de generelle vilkår bl.a.: ”… fuldmagt til at indhente regnskabsoplysninger m.v. låntager giver ved sin underskrift på låne-/kreditaftalen banken fuldmagt til hos lånta- gers eventuelle revisor/regnskabsfører, at rekvirere periode- og årsregnska- ber/årsopgørelser, budgetter og revisionsprotokoller. …” den
19. maj 2008 underskrev de samme på vegne af vitus to selvskyldnerkautionserklæringer til sikkerhed for, hvad henholdsvis bristen gruppen a/s og bristen facility management aps måtte være

blive jyske bank a/s skyldig. det hedder ligeledes i disse erklæringer, at ”undertegnede er gjort bekendt med og erklærer sig indforstået med, at sikkerhedsstillel- - 12 - sen omfatter allerede etableret gæld.” det fremgår endvidere af begge dokumenter under de generelle betingelser bl.a.: ”… for at vi løbende kan vurdere din ”værdi” som kautionist, er du forpligtet til een gang årligt på opfordring at aflevere økonomiske oplysninger til banken. for selskaber kan det fx være interne regnskabsoplysninger (intern årsrapport) …” den 29. maj 2008 blev bankens sikkerhed udvidet, således at den også omfattede krav mod bristen facility management aps og håndværkerselskaberne. om bankens kontrol i forbindelse med disse dispositioner hedder det i jyske bank a/s’ stævning bl.a., at det ikke fremgik ”af de dokumenter

oplysninger, som banken modtog, at der var flere aktionærer i ejendomsselskabet vitus a/s. tværtimod gav steen bryde i hele forløbet utvetydigt ind- tryk af, at han havde den fulde kontrol med og sammen med brian søholt petersen var fuldt dispositionsberettiget i dette selskab. …” det hedder videre i samme stævning, at »der var intet, der … afslørede, at der var fremmede mindretalsaktionærer i ejendomssel- skabet, ligesom steen bryde og brian søholt petersen som anført ovenfor ikke oplyste no- get som helst herom, idet steen bryde som nævnt tværtimod foregav at have fuld kontrol over selskabet og samtlige dets ejendomme. således oplyste han, at han var i færd med på ejendomsselskabets vegne at foretage en refinansiering af ejendommene i brf kredit, og banken accepterede i øvrig i den forbindelse at lade tinglysningen af ejerpantebrevene af- vente, at denne refinansiering var på plads, ligesom banken accepterede, at den ikke fik nogen andel i refinansieringsprovenuet. banken har således ikke indhentet årsregnskaber

andre dokumenter vedrørende ejendomsselskabet vitus a/s, som måtte vise, at der var fremmede mindretalsaktionærer i selskabet, idet banken som nævnt ingen anledning havde hertil. banken lagde ikke vægt på driften i ejendomsselskabet, da det alene stillede sikkerheder for at motivere et hurtigere bankskifte. …” den 29. maj 2008 blev der afholdt en ordinær generalforsamling i vitus. hverken ledelsen el- ler aktionærerne mødte til denne, der blev afholdt som en »skrivebordsgeneralforsamling«. der foreligger ingen oplysninger om, at der i forbindelse med indkaldelsen til generalfor- samlingen skulle tages stilling til håndpantssætning af ejerpantebreve i selskabets ejendom- me

sikkerhedsstillelse til fordel for låntagernes gæld, ligesom dette heller ikke er omtalt i referatet fra mødet

i selskabets årsrapport for 2007, der blev godkendt på generalfor- samlingen. - 13 - den

1. juni 2008 blev der afholdt et opfølgningsmøde mellem jyske bank a/s og steen bry- de, hvor de bl.a. drøftede betaling af påløbne morarenter og afvikling af engagementet med 2 mio. kr. om måneden fra den
2. august
3. da der hverken blev betalt morarenter

af- drag den

1. august 2008, indgav banken den
2. august 2008 konkursbegæringer mod bryde gruppen aps, bristen gruppen a/s og stratos gruppen aps. efter at jyske bank a/s havde modtaget yderligere 3 mio. kr. fra låntagerne, tilbagekaldte advokat søren aamann jensen begæringerne ved breve af
3. august 2008 til sø- og handelsretten. i juni/juli 2008 meddelte nogle fordringshavere – bl.a. skat og brf kredit a/s – over for ebh administration a/s, at vitus havde restancer på henholdsvis 610.453 kr. og 455.998,35 kr., og i den anledning blev der afholdt et møde mellem en række mindretalsaktionærer og ebh administration a/s. efter at en mindretalsaktionær, per kristensen fra investeringssel- skabet pk af
4. oktober 1999 aps, den
5. december 2008 forgæves havde forsøgt at rette henvendelse til steen bryde, anmodede den samme aktionær erhvervsstyrelsen om at foran- ledige, at der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den
6. februar
7. på denne generalforsamling blev steen bryde og brian søholt petersen afsat som bestyrelsesmedlemmer, og i stedet blev advokat henrik sjørslev, advokat søren aa- mann jensen samt per kristensen som repræsentant for mindretalsaktionærerne indsat i be- styrelsen. efter en række indledende undersøgelser besluttede den nye bestyrelse at indgive konkursbegæring, og selskabet blev den
8. april 2009 taget under konkursbehandling med advokat henrik sjørslev og advokat søren aamann jensen som kuratorer. efter at vitus var taget under konkursbehandling den
9. april 2009, anmeldte jyske bank a/s ved brev af
10. juli 2009 sine krav over for konkursboet. på et møde den
11. juli 2010 til prø- velse af fordringer på kurators kontor blev kautionskravet og håndpanteretten afvist. jyske bank a/s har ved stævning modtaget den
12. september 2010 indbragt sagen til prøvelse for sø- og handelsrettens skifteret i medfør af konkurslovens §
13. fristen for anlæggelse af sa- gen har efter aftale mellem parterne været suspenderet frem til den
14. september
15. finansrådets udtalelse der er under sagen dokumenteret en udtalelse fra finansrådet (fr-1/07) om sikkerhed i form af kaution for gæld i andet selskab. det hedder heri bl.a.: - 14 - ”… det skal indledningsvis understreges, at finansrådet alene besvarer spørgsmål om, hvad der kan anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis, idet det tilkommer domstolene og pengeinstitutankenævnet at fastlægge rammerne for god pengeinstitutpraksis. … spørgetema 1.a finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et ak- tie-

anpartsselskab ejet af en person stiller sikkerhed i form af kaution m.m. over for et pengeinstitut for gæld påhvilende et andet aktie-

anpartsselskab ejet af den samme person. finansrådets svar: ja, det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et aktie-

anpartsselskab ejet af en person stiller sikkerhed i form af kaution m.m. over for et pengeinstitut for gæld påhvilende et andet aktie-

anpartsselskab ejet af den samme person, såfremt det er kommercielt be- grundet. … 1.c finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et ak- tie-

anpartsselskab ejet af en person stiller sikkerhed i form af pant over for et penge- institut for gæld påhvilende et andet aktie-

anpartsselskab ejet af den samme person. finansrådets svar: der henvises til svaret på spørgsmål 1.a. 2.a finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pen- geinstitutter foretager en vurdering af formålsbestemmelsen i vedtægterne i et aktie-

anpartsselskab, som stiller sikkerhed i form af kaution m.v. for gæld påhvilende andre end selskabet selv

dets moder-/datterselskab med henblik på, om en sådan sikkerhedsstil- lelse er i strid med vedtægterne. finansrådets svar: det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pengeinstitutterne foretager en vurdering af formålsbestemmelsen i vedtægterne i et aktie-

anpartsselskab, som stiller sikkerhed i form af kaution m.v. for gæld påhvilende andre end selskabet selv

dets moder- /datterselskab med henblik på, om en sådan sikkerhedsstillelse er i strid med vedtægterne. … 2.c finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pen- geinstitutter foretager en vurdering af formålsbestemmelsen i vedtægterne i et aktie-

anpartsselskab, som stiller sikkerhed i form af pant for gæld m.v. påhvilende andre end selskabet selv

dets moder-/datterselskab med henblik på, om en sådan sikkerhedsstil- lelse er i strid med vedtægterne. finansrådets svar: der henvises til svaret på spørgsmål 2.a. … 3.a finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pen- geinstitutter, som kræver sikkerhed hos et aktie-

anpartsselskaber for gæld påhvilen- - 15 - de andre end selskabet selv

dets moder-/ datterselskaber, foretager kontrol af, hvor- vidt det sikkerhedsstillende/kautionerende aktie-

anpartsselskabs formålsbestemmelse giver adgang til sådan kaution, og i givet fald hvordan denne kontrol udføres. finansrådets svar: det er sædvanlig pengeinstitutpraksis at pengeinstitutter, som kræver sikkerhed hos ak- tie-

anpartsselskaber for gæld påhvilende andre end selskabet selv

dets moder- /datterselskaber, foretager kontrol af, hvorvidt det sikkerhedsstillende/kautionerende aktie-

anpartsselskabs formålsbestemmelse giver adgang til sådan kaution. … 3.c finansrådet anmodes om at oplyse, om det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at pen- geinstitutter, som kræver sikkerhed hos et aktie-

anpartsselskaber for gæld påhvilen- de andre end selskabet selv

dets moder-/ datterselskaber, foretager kontrol af, hvor- vidt det pantsættende aktie-

anpartsselskabs formålsbestemmelse giver adgang til så- dan pantsætning, og i givet fald hvordan denne kontrol udføres. finansrådets svar: der henvises til svaret på spørgsmål 3.a. …” andre oplysninger i sagen der har ved skifteretten været behandlet en parallelsag (p 71-10) mellem fs finans a/s og vitus, hvor der blev afsagt dom den

1. juni
2. capinordic bank a/s blev taget under konkursbehandling den
3. februar 2010, og i tilknytning hertil blev dennes mulige tilgode- havende hos vitus overdraget til fs finans a/s. den pågældende sag drejede sig om, hvor- vidt denne sagsøger havde gyldig håndpant i fire ejerpantebreve med pant i en række ejen- domme tilhørende vitus, herunder om dispositionerne var omstødelige. som led i denne sag sendte advokat troels tuxen på vegne af capinordic bank a/s et brev af
4. marts 2008 til brian petersen, hvori han tilkendegav, at banken var positiv over for et forslag om supple- rende sikkerhed i vitus ejendomme. det hedder herefter i brevet bl.a.: ”… jeg beder dem venligst bekræfte, at alle aktionærer i det pågældende selskab er ind- forstået med en pantsætning af det pågældende selskabs ejendomme til sikkerhed for … engagement. …” der er i forbindelse med parallelsagen afgivet forklaringer af en række vidner, der tillige har været indkaldt under nærværende sag. disse vidners forklaringer er gengivet nedenfor. det er endelig oplyst, at nærværende sag repræsenterer en værdi på 9-10 mio. kr. og 4-5 mio. kr., hvis det alene er håndpantsætningerne af ejerpantebrevene, der er omstødelige. - 16 - forklaringer: mogens steen olsen har forklaret, at han har været ansat i jyske bank a/s siden
5. i 2001 startede han i erhvervsinkassoafdelingen i hovedsædet i silkeborg. denne afdeling beskæf- tiger sig dels med nødlidende erhvervsengagementer, dels med engagementer hvor dialogen mellem erhvervskunden og den enkelte filial er gået i hårdknude, for eksempel hvor er- hvervskunden ikke overholder indgåede aftaler. i denne sag var der tale om, at bristen- koncernen ikke overholdte de indgåede aftaler med filialen i kalundborg. han blev derfor i februar 2008 kontaktet af michael møller fra erhvervsafdelingen i kalundborg. jyske bank a/s’ tilgodehavende var på det tidspunkt ca. 57 mio. kr. jyske bank a/s var ikke den eneste bank for bristen-koncernen, men jyske bank a/s finan- sierede blandt opkøbet af håndværkerselskaberne. i denne forbindelse gav jyske bank a/s blandt andet en midlertidig finansiering til bristen-koncernen på 7,5 mio. kr., og aftalen var, at beløbet skulle indfries hurtigt, hvilket ikke skete. det var filialen i kalundborg, der den
6. februar 2008 opsagde engagementerne med bri- sten-koncernen. jyske bank a/s var på dette tidspunkt ikke bange for, at banken ikke ville få sine penge, men jyske bank a/s følte derimod, at der var tale om manglende betalingsvilje fra steen brydes og bristen-koncernens side, hvorfor banken havde mistet tilliden steen bry- de samt bryde- og bristen-koncernen. banken ville derfor af med disse engagementer. efter kalundborgafdelingens opsigelse af engagementerne kom han ind over sagen som aktiv sagsbehandler. på trods af opsigelsen af engagementerne skete der ikke rigtig noget fra steen brydes og bristen-koncernens side. for at lægge ekstra pres på, bad jyske bank a/s advokat søren aamann jensen om at tage kravene til inkasso den
7. april
8. jyske bank a/s var fortsat af den opfattelse, at der var tale om manglende betalingsvilje, idet en analyse af bri- sten-koncernens og bryde-koncernens regnskaber viste, at koncernerne var særdeles formu- ende. bristen-koncernen havde en egenkapital på ca. 60 mio. kr. og bryde-koncernen havde en egenkapital på ca. 260 mio. kr. den
9. april 2008 deltog han i et møde på advokat søren aamann jensens kontor. til stede var advokat søren aamann jensen, steen bryde og brian petersen. formålet med mødet var at få steen bryde og brian petersen til at forstå, at jyske bank a/s’ opsigelse af engagemen- - 17 - terne var alvorlig ment. steen bryde oplyste blandt andet på mødet, at bristen-koncernen forhandlede med to banker om et bankskifte. steen bryde ville dog ikke oplyse navnene på de pågældende banker. de aftalte blandt andet, at jyske bank a/s skulle have tilsendt en oversigt over ejendomme, som banken efter eget valg kunne få pant i, således at jyske bank a/s kunne lave en samlet finansieringspakke, som bristen-koncernen kunne præsentere for en ny bank. endvidere skulle diverse selskaber kautionere for bristen-koncernens gæld til jyske bank a/s. han kan ikke huske, om vitus blev nævnt på mødet. efter mødet var han særdeles fortrøstningsfuld. som aftalt på mødet modtog advokat søren aamann jensen den
10. april 2008 en e-mail fra bristen gruppen a/s vedhæftet en ejendomsoversigt. advokat søren aamann jensen ud- valgte ejendommene og præsenterede dem for ham. han godkendte de udvalgte ejendom- me. jyske bank a/s interesserede sig ikke for hvilke selskaber, der ejede ejendommene. grunden til, at jyske bank a/s valgte både pantsætninger og kautioner, var, at hvis der ikke var lyst tilstrækkeligt pant i ejendommene, kunne jyske a/s bank samle resten op med kau- tionerne. jyske bank a/s havde ikke travlt med at få pantsætningen på plads, for i banken var man sikre på, at det nok skulle gå. jyske bank a/s fik ingen oplysninger om vitus, her- under at der var mindretalsaktionærer. steen bryde havde heller ikke antydet noget herom. der var ingen advarselslamper, der tændte hos ham. steen bryde nævnte måske noget om en mindretalsaktionær på mødet den
11. april 2008, men det kan absolut ikke have været i vitus, men i bristen-koncernen. jyske bank a/s indhentede heller ikke selv oplysninger om vitus,

spurgte steen bryde herom. jyske bank a/s kendte heller ikke til, hvem der administre- rede ejendommene i vitus. han så hverken årsregnskaber

lignende fra vitus. jyske bank a/s stolede i det hele taget på steen bryde, der var statsautoriseret revisor, og han op- fattede steen bryde som en hædersmand. banken kontrollerede dog bristen gruppen a/s’ regnskab for 2006. banken gjorde sig heller ingen overvejelser om mulig inhabilitet for steen bryde og brian søholt petersen. det var michael møller i kalundborgafdelingen, der lavede dokumenterne vedrørende pant- sætningerne og kautionerne. michael møller tjekkede tegningsudskriften for vitus, men han tror ikke, at michael møller tjekkede formålsbestemmelsen. - 18 - baggrunden for truslen om konkursbegæring var, at jyske bank a/s ville lægge størst muligt pres på steen bryde og bristen-koncernen, og banken vidste, at truslen ville udløse en reak- tion. han fulgte med i avisartiklerne om steen bryde i foråret og sommeren 2008, og han sagde til steen bryde, at denne måtte se at komme ud af medierne. det var ikke smart for jyske bank a/s at blive kædet samme med steen brydes aktiviteter. han opfattede indholdet i artiklerne som en magtkamp mellem steen bryde og den tidligere direktør hos nordic tankers a/s. det kom som et chok for ham, at der var mindretalsaktionærer i vitus. han synes ikke, at det var godt, at de ikke fik spurgt mindretalsaktionærerne. hvis der er mindretalsaktionærer i et selskab, vil jyske bank a/s altid få accept fra disse, forinden pantsætninger og kautioner fin- der sted. jyske bank a/s er en ordentlig og hæderlig bank, der ikke vil snyde nogen, og han er klar over, at der er en kutyme på dette område. i jyske bank a/s har de ikke interne in- strukser, der dækker en sag som denne, men de har et motto om at følge ”sund fornuft”. det er korrekt, at der teknisk set var tale om pant for gammel gæld, men de overvejede ikke risi- ko for omstødelse

lignende. søren aamann jensen har forklaret, at han er advokat og leder af insolvens- og rekonstruk- tionsafdelingen hos kromann reumert. i foråret 2008 lige umiddelbart inden inkassoskrivel- sen af 1. april 2008 hørte han første gang om jyske bank a/s’ engagementer med steen bryde og brian søholt petersen og deres selskaber. det var jyske bank a/s’ hovedsæde i silkeborg, der kontaktede ham, fordi banken ønskede at afvikle sine engagementer med dem og ikke syntes, at afviklingen gik hurtigt nok. banken koblede ham på som ekstern advokat for at ”skærpe interessen” hos steen bryde og brian søholt petersen og for at stresse dem. det var ikke bekymring for manglende betalingsevne, der fik banken til at ville afvikle engagemen- terne. banken ønskede at afvikle kundeforholdet med steen bryde og brian søholt petersen, fordi banken havde mistet tålmodigheden med dem. det skyldtes, at det efter steen brydes køb af et

flere af de såkaldte håndværkerselskaber gik for langsomt med betalingen af det øvrige engagementer. der skulle øves maximalt pres på steen bryde, som jyske bank a/s antog, var meget velhavende. den 7. april 2008 deltog han i det første møde med steen bryde og brian søholt petersen. formålet med mødet var at finde ud af, hvor langt steen bryde og brian søholt petersen var med det bankskifte, som allerede var aftalt med jyske bank a/s. - 19 - banken har en opdeling af sine engagementer i farverne grønne, gule og røde, og de røde engagementer ender ved hovedsædet i silkeborg. her tager man sig af de engagementer, som skal følges lidt tættere

afvikles. banken har også sin inkassoservice i silkeborg. en- gagementerne med steen bryde og brian søholt petersen var på over 57 mio. kr., men selvom engagementerne var i ”rød afdeling”, var banken relativt afslappet i forhold til størrelsen af engagementerne. det skyldtes, at banken havde stor respekt for steen bryde og for bryde- koncernens og bristen-koncernenss udvikling, og man havde en forventning om, at steen bryde var ”fuldgod” for engagementerne. banken var ikke fokuseret på bristen gruppen, men mere på steen bryde som kautionist. imidlertid ville banken afvikle kundeforholdet til steen bryde og brian søholt petersen og deres selskaber, og det blev drøftet konkret på mø- det. dialogen foregik mellem jyske bank a/s’ repræsentant mogens steen olsen og steen bryde og brian søholt petersen. steen bryde blev behandlet med ærbødighed og oplyste, at der var forhandlinger med to forskellige banker, men at 2007-regnskabet skulle på plads, før de kunne skifte bank. jyske bank a/s’ eneste bekymring var, om steen bryde ville bruge den fornødne tid på at få skiftet bank, fordi de omhandlede engagementer ikke var så stort som andre af steen brydes engagementer. steen bryde oplyste, at de ud fra budgettet forventede at generere 18 mio. kr. på årsbasis i den såkaldte håndværkerdivision. steen bryde oplyste også, at hvis bankskiftet ikke kom på plads, kunne de skaffe pengene til at indfri engage- menterne ved blandt andet salg af et butikscenter i sverige og realisation af nogle ejendom- me i vitus. for at vise deres gode vilje i forhold til jyske bank a/s ville de pantsætte aktierne i vitus. det blev aftalt, at steen bryde og brian søholt petersen skulle vende tilbage med et forslag til et ”styringspant”, som jyske bank a/s så kunne vælge at tinglyse, hvis banken øn- skede det. i e-mailen fra 9. april 2008 fra kelvin thelin fik han listen over foreslåede panter, som også indbefattede vitus’ ejendomme og en ejendom tilhørende k/s gydevang. ud fra ejendomsvurderingerne, som fremgik af listen, ville vitus-ejendommene og ejendommen til- hørende k/s gydevang give fuld afdækning for engagementerne. det ville også sikre en kraftig opmærksomhed fra steen bryde og brian søholt petersen for at få gennemført bank- skiftet. det var ham, der udvalgte hvilke ejendomme, der skulle gives pant i. bristen- koncernen blev ved med at trække forhandlingerne i langdrag, hvilket var grunden til, at han den 25. april 2008 truede med at indgive konkursbegæring. truslen skyldtes ikke, at han

jyske bank a/s var foruroliget over den økonomiske situation. banken var trods alt - 20 - eneste kreditor af betydning. de ønskede bare at sikre, at bristen-koncernen forstod, at det var jyske bank a/s, der bestemte over engagementerne. de 57 mio. kr. kunne nok ikke beta- les fra dag til dag, og det ville formentlig bringe bristen-koncernen i insolvens, hvis engage- menterne blev opsagt. avisskriverierne om steen bryde og nordic tankers gjorde banken bekymret for, om steen bryde havde for megen fokus på overtagelse af nordic tankers og for lidt på bankskiftet. for jyske bank a/s var det væsentligt at få pant for engagementerne, men banken var afslappet i forhold til spørgsmålet om tinglysning. banken havde i første omgang accepteret at få ”skuffepant”, fordi bristen-koncernen gerne ville undgå udgiften til tinglysningsgebyret. tinglysningen kom også til at trække ud, fordi det viste sig, at der var blevet brugt nogle forkerte tinglysningsformularer. hverken banken

han var bekendt med mindretalsaktionærerne. det var hans klare indtryk, at vitus var ejet af steen bryde el- ler af bryde gruppen a/s. han havde ikke mistanke om andet. der blev på intet tidspunkt nævnt noget om mindretalsaktionærer

om, at der blev stillet pant fra 3. mand. han ville have skrevet det ned, hvis det havde været nævnt. han fandt ikke anledning til at indhente oplysninger fra aktiebogen, men tjekkede tegningsreglerne, da der blev skrevet under. han overvejede aldrig at undersøge noget om steen brydes økonomi. ifølge pressen var steen bryde på det tidspunkt i gang med at overtage nordic tankers, og han lagde disse informa- tioner til grund. han vurderede ikke, om der var nogen risiko til stede, for steen bryde var god for mange millioner og ejede over 100 selskaber. i andre situationer med et andet selskab ville han måske have trukket et regnskab, men det fandt han ikke anledning til at gøre her. han var blevet præsenteret for ejendommene af steen bryde og havde selv valgt vitus’ ejen- dommene som sikkerhed. intet i ”sol og måne” tydede på, at der burde trækkes et regnskab. han vidste godt, at det var pant for gammel gæld, men anså det for risikofrit. han vidste og- så godt, at capinordic bank a/s havde pant i vitus, og der blev lavet en ”indbrudsmeddelel- se” til capinordic bank a/s for at sikre jyske bank a/s’ pant. i hans optik er det normalt, at der stilles sikkerhed på tværs af selskaber, og her var efter hans opfattelse tale om søstersel- skaber. han var ikke i tvivl om, at steen bryde

et af dennes selskab var eneejer af vitus, hvorfor der ikke var nogen anledning til at undersøge noget nærmere om ejerforholdet

om indhold af formålsbestemmelsen. han ved ikke, hvordan advokat troels tuxen, som re- præsenterede capinordic bank a/s i parallelsagen, havde fået viden om mindretalsaktionæ- rerne, og derfor havde spurgt nærmere omkring dette forhold. selv vidste han intet om dem - 21 - før efter konkursdekretets afsigelse. i foråret 2008 var det fortsat muligt at finansiere ejen- domme, og ejendommen i k/s gydevang var faktisk på det tidspunkt betinget solgt for 126 mio. kr., hvorfor der ikke var grund til at være bekymret for markedet. handlen med ejen- dommen i k/s gydevang faldt sammen, men der var ikke uro omkring bankerne før i efter- året 2008. i august 2008 blev han kontaktet af flemming nielsen fra jyske bank a/s, fordi steen bryde ikke havde overholdt det lovede bankstifte. han blev bedt om at indgive en konkursbegæring mod bryde gruppen a/s. han var dog ikke sikker på, at bryde gruppen a/s faktisk var insolvent, og om banken havde den fornødne retlige interesse. samme fredag eftermiddag, som konkursbegæringen var blevet indgivet, blev han igen kontaktet af flem- ming nielsen, som nu bad ham trække konkursbegæringen tilbage. flemming nielsen havde sendt en kopi af konkursbegæringen til steen bryde. denne havde kontaktet flemming niel- sen og havde bedt om, at den blev tilbagekaldt, da det

s var en katastrofe for steen bry- des overtagelse af nordic tankers. konkursbegæringen blev tilbagekaldt mandag morgen. steen bryde har på et tidspunkt efter pantsætningen nævnt over for ham, at håndpantsæt- ningen var blevet omtalt på en generalforsamling, hvor der var mindretalsaktionærer til ste- de. ingen af disse sagde noget til pantsætningen. ifølge steen bryde havde vitus’ andre akti- onærerne været glade for at have denne i bestyrelsen, fordi steen bryde var så god til at in- vestere. per kristensen har under parallelsagen mellem capinordic bank a/s under konkurs og konkursboet forklaret således: ”… at han har arbejdet som revisor, har været økonomichef og har været medejer af en virksomhed frem til

1. siden har han passet sit eget investeringsselskab, som ejede 10 % af aktierne i vitus. investeringsselskabet har også investeret i ejendomsselskabet gasværksvej a/s. købet af aktierne i vitus skyldtes, dels at prospektet var godt, og dels at regnskabet og halvårsmeddelelsen for 2006 så fornuftig ud. jørgen nielsen var dengang direktør og sad i bestyrelsen sammen med steen bryde. han kendte ikke de andre bestyrelsesmedlemmer, men kort tid derefter kom brian søholt petersen og advokat mads roikjer ind i bestyrelsen. vitus virkede også solidt. han deltog generelt ikke i generalforsamlingerne, men læste årsrapporterne og referater. han syntes, at det var fornuftigt, da vi- - 22 - tus købte aktier i ejendomsselskabet gasværksvej a/s, da han i forvejen kendte til dette projekt, og vitus tjente således også penge på denne investering. yder- mere var der, ifølge halvårsmeddelelsen i 2006, investeret i et pakhus, som ejede ungdomsboliger i universitetsbyerne. det var også en god investering, selvom forrentningen kun var på 2,26 %. steen bryde var indtrådt som direktør i slutnin- gen af 2007, hvilket fremgik af indkaldelsen til generalforsamlingen i
2. han erindrer ikke tidligere at have modtaget besked om dette. han overvejede at komme til generalforsamlingen i 2008, men blev forhindret. han havde dog væ- ret med året før. der stod ikke noget særligt i indkaldelsen til generalforsamlin- gen om problemer. der stod heller intet i regnskabet

i beretningen

se- nere i generalforsamlingsreferatet om, at der var problemer. i juni 2008 blev han kontaktet af ebh administration a/s og bedt om at møde sammen med andre mindretalsaktionærer. han mener, at mødet fandt sted den

1. juni 2008, og det må i hvert fald have været efter den
2. juni, hvor brevet med skatterestancen kom. ebh administration a/s ønskede at gøre dem opmærksom på, at aftalen med ebh administration a/s var blevet opsagt af steen bryde, og at ebh ad- ministration a/s havde mistet overblikket over selskabet. ebh administration a/s oplyste tillige, at der havde fundet en refinansiering sted hos brfkredit a/s, hvilket i og for sig var helt sædvanligt i et ejendomsselskab. desuden fortalte de, at der var modtaget en restanceopkrævning fra skat, og at der var overført 15 mio. kr. til roskilde bank a/s. ebh administration a/s oplyste, at de ikke kend- te grunden hertil. mindretalsaktionærerne havde været glade for ebh admini- stration a/s´s arbejde og havde været glade for, at administrationen lå i et neu- tralt selskab. de drøftede derfor, hvad de skulle gøre, men der blev ikke draget nogen konklusioner

peget på en konkret løsning. skatterestancen antog de var noget, der var opstået i forbindelse med overdragelsen af administrationen, og at det blot var et midlertidigt likviditetsproblem. de stolede på, at der måtte være en naturlig forklaring. han var i det hele taget ikke bekymret for, at der fo- regik noget ulovligt, da der forelå en blank revisionspåtegning, og da der var en advokat med i bestyrelsen. brfkredit a/s havde endvidere accepteret refinansie- ringen. de gik således ud fra, at ebh administration a/s blot ønskede at oriente- - 23 - re dem om, at de ikke havde overblikket længere. de fik ikke noget at vide om håndpantsætningen til banken. det havde oprindeligt været i orden for ham, at hans investering i vitus ikke gav nogen afkast, idet overskuddet/udbyttet blev geninvesteret i stedet for at bli- ve udbetalt. … han havde heller ikke noget problem med forpligtelsen, der fulg- te med k/s gydevangs gæld. revisor havde da heller ikke givet nogen påteg- ning/anmærkning om dette. bestyrelsen var heller ikke kommet med nogen be- mærkninger, og så måtte det være i orden. så begyndte den voldsomme presse- omtale omkring steen bryde i relation til nordic tankers a/s, og i efteråret 2008 kom så steen brydes konkurs. han fik kontakt til den senere kurator og aftalte at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. han forsøgte med et anbefalet brev til steen bryde, bilagt en dagsorden, men fik intet svar. derefter skrev han til erhvervsstyrelsen om en indkaldelse, og der blev herefter holdt en ekstraordi- nær generalforsamling i februar

1. her indtrådte de kommende kuratorer og han selv i bestyrelsen. på baggrund af det, den nye bestyrelse fandt ud af, gik vi- tus konkurs i april
2. han var rimelig chokeret over det, de havde fundet ud af. han var også rystet over, at nogen kunne finde på at lave noget sådan. penge- ne var simpelthen suget ud af vitus ved de mærkeligste transaktioner, som fx håndpantsætningen til fordel for sagsøgeren, salg til steen brydes kone, og til hans pakhus uden betaling og pantsætning af k/s gydevang. han har tabt fire mio. kr., som han havde betalt i indskud, og hvis reelle værdi var 5,2 mio. kr. ef- ter det seneste regnskab. …” per kristensen har under denne sag i det væsentlige vedstået ovenstående forklaring og har forklaret supplerende, at han investerede i vitus i sommeren
3. beslutningen var baseret på årsregnskabet for 2005 og halvårsregnskabet for
4. desuden havde han tidligere inve- steret i et ejendomsprojekt udbudt af ebh administration a/s. han hæftede sig ikke ved tegningsreglerne i vitus, idet disse var ganske normale, men han orienterede sig om vedtæg- terne. derudover brugte han de normale fremgangsmåder til at få informationer om vitus, herunder årsregnskaber og referater fra generalforsamlingerne. han var hverken bekendt med kautionerne

pantsætningerne til capinordic bank a/s

til jyske bank a/s. hvis - 24 - han som mindretalsaktionær var blevet spurgt om pantsætningerne og kautionerne, ville han have svaret nej, idet der ikke var tale om fornuftige forretningsmæssige dispositioner. han kan ikke huske, hvornår avisomtalen af steen bryde startede, men avisomtalen om steen bryde og nordic tankers a/s begyndte op til sommeren

1. avisomtalen af steen bryde bekymrede ham ikke, og han tog ikke kontakt til steen bryde, idet avisomtalen ikke vedrørte vitus. for så vidt angår afsnittet i årsregnskabet for 2007 for vitus om, at der var stillet håndpant i form af 40 % af aktierne i k/s gydevang, bekymrede det ham ikke. årsregnska- bet indeholdt en blank revisionspåtegning, hvilket han fæstede lid til. på mødet den
2. juni 2008 mellem ebh administration a/s og nogle af mindretalsaktionærerne fik han at vide, at der var sket yderligere belåning af ejendommene, og at provenuet var tilgået roskilde bank a/s, samt at der var modtaget et restancebrev fra skat. de drøftede den mulige baggrund for overførslen af provenuet til roskilde bank a/s, men ebh administration a/s havde ikke længere kendskab til vitus forhold. der fremkom ingen konklusion på mødet, men de havde ikke mistanke om noget ulovligt og havde ikke anledning til at foretage sig noget over for steen bryde. han var ikke stærkt foruroliget efter mødet, men han følte sig heller ikke be- trygget. han fik først kendskab til pantsætningerne umiddelbart før vitus blev taget under konkursbehandling. jens søren brigsted har under parallelsagen mellem capinordic bank a/s under konkurs og konkursboet forklaret således: ”… at han er bankuddannet og nu er direktør i et datterselskab under aage jen- sen gruppen a/s, der var mindretalsaktionær i vitus. datterselskabet passede moderselskabets investeringer, herunder de 20 % af aktiekapitalen i vitus. kø- bet af aktiekapitalen var sket efter udbud fra dai ejendomme a/s. det var den anden investering fra dai ejendomme a/s, som aage jensen gruppen a/s gik ind i. gruppen havde tidligere investeret i ejendomsselskabet gasværksvej a/s. han var selv med til den stiftende generalforsamling i vitus og deltog i general- forsamlingerne bortset fra en enkelt. derudover læste han årsregnskaberne og halvårsmeddelelserne. vitus blev anset som en god investering med et godt udbytte og en egenkapital som forventet. de var naturligvis klar over, at der altid var en risiko vedrørende ejendomme, men han havde ikke gjort sig specielle - 25 - overvejelser om fx. en situation, hvor lejeren, der havde en 10-årig lejekontrakt, ikke ønskede at fortsætte. han anså det heller ikke som noget problem, at vitus investerede i ejendomsselskabet gasværksvej a/s, og som man jo kendte i forve- jen,

i k/s gydevang. det var heller ikke noget problem, at der skete genin- vesteringer frem for udbetaling af udbytte. to år forinden var de blevet lovet år- lig udbyttebetaling, men selvom steen bryde trak det løfte tilbage, var det i or- den, fordi egenkapitalen voksede. han tænkte ikke over ledelsesskiftet, som fo- rekom helt naturligt. han syntes heller ikke, at det var dårligt, at advokat mads roikjer kom ind i bestyrelsen, for denne kunne jo så sikre, at alting skete rigtigt. han blev ikke bekymret ved indkaldelsen til generalforsamlingen i

1. han syntes i det hele taget ikke, der var nogen anledning til at reagere og tillagde det ikke større betydning, at der blev skiftet hjemstedsadresse. aage jensen gruppen a/s havde tidligere reageret over for låneomlægninger til fremmed valuta ved at sende et brev til steen bryde, men protesten var blevet fejet af med et pænt brev, og man havde valgt at beholde aktierne. i juni 2008 blev han indkaldt til et møde af mads skov pedersen på vegne af ebh administration a/s. mødet blev holdt på aage jensen gruppens kontor, som er beliggende i samme ejendom som ebh administration a/s´s kontor. til stede var bl.a. mads skov pedersen og to andre mindretalskreditorer. ebh administration a/s fortalte, at de havde modtaget en rykker fra skat. de fik også at vide, at administrationsaftalen var opsagt, og at ebh administration a/s havde overgivet problemet til advokat. i øvrigt ville ebh administration a/s ikke kommentere på det. de fik endelig at vide, at der var sket en omprioritering, hvilket ikke forekom odiøst dengang. han mener, at ebh administration a/s oplyste, at udbetaling af de 15 mio. kr. var sket til ros- kilde bank a/s, hvilket ebh administration a/s syntes var mærkeligt, da der manglede likviditet til regningerne. der blev ikke nævnt noget om håndpantsæt- ningerne til capinordic bank a/s. det opdagede han vist først i forbindelse med en kuratorcirkulæreskrivelse. ebh administration a/s oplyste også, at der havde været forskellige opfattelser af, hvordan en administration skulle være. mads skov pedersen fortalte, at det ikke havde været let. konklusionen på mødet var, som han husker det, at de fortsat havde tiltro til bestyrelsen, bl.a. fordi der sad en - 26 - advokat i den. de gik ud fra, at det foregik på den rigtige måde, men kunne i øv- rigt ikke spørge nogen, da mødet jo var uformelt. han kender per kristensen, som orienterede ham om brevet til steen bryde vedrørende den ekstraordinære generalforsamling. han deltog i denne ekstraordinære generalforsamling, og hel- ler ikke dér forelå der informationer om håndpantsætningen. han havde ikke undervejs i forløbet overvejet at kontakte advokat mads roikjer, for det forekom ikke at være nærliggende på daværende tidspunkt. aage jensen gruppen a/s’s tab er på mellem 4,5 og 5 mio. kr. han er ganske uforstående overfor, at det skul- le gå sådan, for investeringen forekom god med et godt udbytte og en stigende egenkapital. …” jens søren brigsted har under denne sag i det væsentlige vedstået ovenstående forklaring og har forklaret supplerende, at aage jensen gruppen a/s formentlig var bekendt med teg- ningsreglerne i vitus, da aage jensen gruppen a/s foretog investeringen. tegningsreglerne var normale. aage jensen gruppen a/s fulgte med i udviklingen i vitus via halvårsmedde- lelser og årsregnskaber, ligesom de deltog i samtlige generalforsamlinger på nær én. det var formentlig generalforsamlingen i
2. gennem årsregnskabet for 2005 blev de i aage jensen gruppen a/s bekendt med, at vitus foretog valutaspekulation i schweizerfranc. de havde den holdning, at det lå uden for vitus ’ virkeområde, og hvis steen bryde ønskede at foreta- ge valutaspekulation, måtte steen bryde gøre det i eget regi. de skrev derfor til steen bryde herom. steen bryde svarede pænt, men afvisende. aage jensen gruppen a/s tog svaret til ef- terretning, men beholdt aktierne i vitus. grunden hertil var, at det var en god investering, og da der var tale om unoterede aktier, var aktierne ikke let omsættelige. på mødet den
3. juni 2008 oplyste ebh administration a/s, der havde indkaldt til mødet, om belåningen af ejen- dommene i vitus og den efterfølgende overførsel på 15 mio. kr. til roskilde bank a/s. ebh administration a/s oplyste endvidere om rykkeren fra skat, og at administrationsaftalen var opsagt af vitus. aage jensen gruppen a/s syntes nok, at der var ”lidt ugler i mosen”, men de gjorde ikke noget, for de havde tiltro til steen bryde og forventede, at de ville få no- get at vide senere. man kan ikke sige, at aage jensen gruppen a/s efter mødet ikke havde tillid til bestyrelsen i vitus. på det tidspunkt havde man ikke fantasi til at forestille sig, hvad steen bryde foretog af dispositioner. aage jensen gruppen a/s var ikke vidende om pant- sætningerne og kautionerne, og han er sikker på, at steen bryde ikke informerede mindre- - 27 - talsaktionærerne herom på en generalforsamling. hvis aage jensen gruppen a/s var blevet spurgt om pantsætningerne og kautionerne, havde aage jensen gruppen a/s med sikkerhed svaret nej. for så vidt angår afsnittet i årsregnskabet for 2007 for vitus om, at der var stillet håndpant i form af 40 % af aktierne i k/s gydevang, var det ikke noget, de hæftede sig ved. aage jensen gruppen a/s købte aktierne i vitus for 5.250.000 kr. og modtog i alt udbytte med 1.450.000 kr. værdien af aage jensen gruppen a/s’ aktier i vitus var dog steget væsent- ligt, hvorfor tabet reelt er større end forskellen mellem de to beløb. mads schou pedersen har under parallelsagen mellem capinordic bank a/s under konkurs og konkursboet forklaret således: ”… at han i 1998 er uddannet på et revisionskontor, og at han tillige har taget en uddannelse på en handelsskole. han blev i 2002 ansat hos dai administration a/s, der er et børsnoteret selskab, og som dengang beskæftigede sig med en fi- nansiel niche. dai blev senere fusioneret med egnsbanken hanherred og i for- bindelse med fusionen begyndte de at udbyde ejendomsaktieselskaber, herunder bl.a. vitus, som var det første selskab, man fik i entreprise. han blev involveret i administrationen af vitus omkring 2003 i forbindelse med, at han deltog i den første generalforsamling. en del af aktionærerne var 10 %-aktionærer. selskabet købte nogle ejendomme i jylland og en i strandgade i københavn. der var for- nuftige perspektiver i ejendommene med gode lejere og lange lejekontrakter. på den første generalforsamling i herning mødte han steen bryde. hans indtryk var, at steen bryde var en almindelig, ligefrem og fornuftig revisor. steen bryde satte sig på et tidspunkt tungt på bestyrelsen og en mindretalsaktionær blev sat på plads, da denne forsøgte at komme ind i bestyrelsen. efter at steen bryde havde overtaget over 50 % af aktierne i vitus, satte han sig rigtigt for borden- den. steen bryde ejede aktierne via to selskaber. herefter kom advokat mads roikjer og brian søholt pedersen ind i bestyrelsen. han havde tidligere mødt bri- an søholt petersen, men kendte i øvrigt ikke noget til ham. steen bryde havde nok en anden agenda end ebh administration a/s. vitus havde en række gode ejendomme med sikre lejere, men steen bryde lavede også andre dispositioner end udlejning som fx. omlægning af lån til anden valuta. steen bryde stod også - 28 - for køb af k/s gydevang, vist nok 90 % af selskabet, og en andel af en ejendom i århus. desuden blev der indkøbt ejerandele i et svensk aktieselskab. det gik godt, men likviditeten blev stram, særlig ved køb af det svenske selskab og k/s gydevang. det var primært handelsbanken, der var vitus´ bankforbindelse. da steen bryde havde en meget bestemmende indflydelse, følte han, at ebh admi- nistration a/s blev sat ud på sidelinjen, og at det var svært at forsvare steen bry- des dispositioner overfor handelsbanken. dette hang også sammen med, at steen bryde ikke gav ham oplysninger om alle de investeringer, som vitus var involveret i. det strammede derfor likviditetsmæssigt til i 2007, men da steen bryde havde et godt navn andre steder, kunne der skaffes likviditet fra andre end handelsbanken. han havde ikke noget at gøre med indhentelse af tilbud fra brfkredit a/s om lån, selvom ebh administration a/s var administrator. han husker det sådan, at de skulle lave en hasteoversigt til steen bryde og brian sø- holt petersen, som skulle bruge oversigten overfor brfkredit a/s. da de modtog steen brydes opsigelse af administrationsaftalen med ebh administration a/s den
4. april 2008, var det hans oplevelse, at steen bryde ønskede at trække ad- ministrationen over i sit eget selskab. de mente ikke, at steen bryde var berettiget til at gøre det. de havde oprindelig fuldmagt til handelsbanken, men den havde steen bryde tilbagekaldt, så de var ikke i stand til at udføre deres arbejde forsvar- ligt. da han i april 2008 modtog information om, at brfkredit a/s havde udbe- talt et lån på ca. 15 mio. kr. til vitus, som var videreformidlet til andre, tilken- degav han over for steen bryde, at dette var »fatalt«. han havde dog ikke mulig- hed for at disponere på mindretalsaktionærernes vegne. han kendte ikke til håndpantsætningen til fordel for capinordic bank a/s. han erindrer således ikke at have set en allonge til ejerpantebrevet, og han har heller ikke videresendt denne. han fik først kendskab til håndpantsætningerne på et senere tidspunkt. ebh administration a/s valgte derimod at indkalde til ordi- nær generalforsamling i maj 2008 efter rådgivning fra advokat. de fandt det rig- tigst at gøre regnskabet færdigt, selvom de var frataget fuldmagten til banken, og selvom steen bryde havde opsagt aftalen. steen bryde havde også nægtet at beta- le for administrationen og skyldte ebh administration a/s penge. de valgte at - 29 - overholde fristen, således at der kunne indkaldes rettidigt til generalforsamlin- gen. der mødte ingen op til generalforsamling udover ved fuldmagt. årsrappor- ten blev udarbejdet ved, at revisor som sædvanlig kom en dag og gennemgik pa- pirerne på kontoret. for at indhente underskrifter fra bestyrelsen blev regnskabet sendt til bristen gruppen a/s, men han husker ikke, om der blev modtaget flere underskrifter end den ene. selskabets adresse blev ændret i forbindelse med ge- nerelforsamlingen, men der kom fortsat breve til ebh administration a/s, her- under rykkere fra skat. rykkerne kunne ebh administration a/s ikke betale, da de jo havde mistet fuldmagten i marts
5. de valgte at holde et møde med mindretalsaktionærerne. han mener, at dette møde fandt sted i maj/juni
6. han husker ikke, hvem der deltog,

hvad der blev drøftet, men han ved, at de orienterede mindretalsaktionærerne om, at ebh administration a/s ikke kunne imødegå restanceopkrævningerne og om, at der var lavet låneomlægnin- ger. han mener også, at der blev orienteret om, at der var blevet udbetalt 15 mio. kr. til nogle andre end vitus. han mener derimod ikke, at man ved denne lej- lighed talte om håndpantsætningerne til fordel for capinordic bank a/s, da han først har fået kendskab hertil for ca. en uge siden. han husker ikke nogen reakti- oner fra mindretalsaktionærerne i forbindelse med regnskaberne for 2006 og hu- sker heller ikke reaktionerne på det møde, der blev holdt med mindretalsaktio- nærerne. der står ikke noget særligt i indkaldelsen til generalforsamlingen i 2008 om det passerede. de havde ikke nogen holdning til, om der skulle stå noget om det, der var sket. de ønskede blot at gøre regnskabet for 2007 færdig, og dermed sikre sig, at sagen blev afsluttet. ved modtagelsen af rykkeren fra skat om beta- ling for moms var de afskåret fra at trække på kontoen, men vidste fra brf- papirerne, at der var udbetalt 15 mio. kr. og vidste også, at der gik lejeindtægter ind på en konto et andet sted end i handelsbanken. normalt udsendte de en halvårsorientering til aktionærerne udover årsrapporten. han ved ikke, hvilken kontrol revisoren, henning aslack, lavede omkring de udbetalte 15 mio. kr. i 2008,

om revisor tjekkede tingbogen omkring låneomlægninger. …” mads schou pedersen har under denne sag i det væsentlige vedstået ovenstående forklaring og har forklaret supplerende, at han ikke kan erindre at have set dokumenterne vedrørende - 30 - håndpantsætningerne og kautionerne til jyske bank a/s, og han kan ikke huske, hvornår han fik kendskab hertil. de talte internt i ebh administration a/s om overførslen af de 15 mio. kr. fra vitus til roskilde bank a/s. han afholdt et møde med mindretalsaktionærerne herom den

1. juni
2. det var ikke et sædvanligt møde. han husker ikke, om han forinden orien- terede steen bryde om mødet. han husker heller ikke, om der blev aftalt noget på mødet. henrik sjørslev har under parallelsagen mellem capinordic bank a/s under konkurs og konkursboet forklaret således: ”… at han er advokat og fast kurator ved sø- og handelsrettens skifteret. han blev valgt som kurator i brydegruppen aps og steen brydes personlige konkursbo på amagerbanken a/s’s stemmer. ved konkursdekreternes afsigelse den
3. november 2008 blev det til retsbogen oplyst, at der ikke var aktiver i brydegruppen aps. han og hans medkurator fandt hen ad vejen kapitalandelene i vitus, og konstaterede at bry- degruppen aps ejede 37,5 % af disse aktier. aktierne er pantsat til amagerbanken a/s en gang i 2006/
4. ved årsskiftet 2008/2009 henvendte per kristensen sig på vegne af mindretalsaktionærerne til kuratorerne og oplyste, at de havde forsøgt at få kontakt med steen bryde og brian søholt pedersen. det var med henblik på at få afholdt en ekstraordinær generelforsamling. per kristensen havde også henvendt sig til erhvervs- styrelsen, som indkaldte til den ekstraordinære generalforsamling i horsens den
5. fe- bruar
6. han deltog sammen med en medkurator heri på vegne af amagerbanken a/s som panthaver. der var fem-seks mindretalsaktionærer til stede. der blev valgt en ny bestyrelse, bestående af per kristensen og de to kuratorer. de ønskede dermed at få indsigt i, hvordan der var disponeret i vitus. han havde forinden afdækket, at der si- den april 2008 og frem til den
7. februar 2009 var sket en lang række transaktioner i form af mellemregninger mellem brydegruppen aps, bristen gruppen a/s og selska- ber, der tilhørte steen brydes ægtefælle. i det
8. kvartal 2008 var der sket en belåning i vitus med 15 mio. kr., som var brugt til betaling over for roskilde bank a/s og fortis bank a/s for forhold, som var vitus uvedkommende. transaktionerne viste, at der gik mest muligt ud af vitus til fordel for bristen gruppen a/s, brydegruppen aps og selskaber, der tilhørte steen brydes ægtefælle. alle transaktioner viste sig at være fore- taget til ulempe for vitus. der var ikke blevet betalt moms siden sommeren 2008, og - 31 - der var også restancer til brfkredit a/s, som var primær panthaver i de ejendomme, som vitus ejede. administrationen lå i en sørgelig forfatning, og i det hele taget sejle- de det hele op til konkursen. han har fundet noget af selskabets materiale, men ikke alt. der var derimod fuldstændig styr på administrationen forestået af ebh admini- stration a/s frem til
9. kvartal
10. steen bryde afleverede et lille ringbind til kurato- rerne for resten af administrationsperioden. det var et stort rod, og der er ikke sam- menhæng i materialet. … kuratellet kan næppe løfte bevisbyrden for en omstødelses- sag for betalingen af de henholdsvis 2,7 mio. kr.1 og 2,8 mio. kr.2 til fortis bank a/s og roskilde bank a/s for dækning af bristen gruppen a/s’ gæld. betaling er sket den
11. april 2008, men der er ikke tale om en nærtstående, og det er heller ikke sikkert, at det kan bevises, at vitus var insolvent,

at de pågældende banker ved modtagelsen vidste, at der var tale om en utilbørlig betaling,

at vitus var

blev insolvent. imidlertid er de to udlån og summen af de andre mellemregninger, som er foretaget uberettiget i forbindelse med bristen gruppen a/s anmeldt i de respektive konkursbo- er. det er helt åbenbart, at der er et bestyrelsesansvar for steen bryde og brian peder- sen, men der kan ikke forventes dividende i deres konkursboer. for så vidt angår ad- vokat mads roikjer, har kuratorerne taget forbehold og procestilvarslet ham i forbin- delse med nærværende sag. advokat mads roikjer har imidlertid ikke noget at gøre med betalingen af de 7,8 mio. kr. og 7,2 mio. kr. advokat mads roikjer har oplyst, at han, da han fandt ud af det, krævede, at beløbene blev betalt tilbage, og at der umid- delbart blev udfærdiget et gældsbrev, samt at likviditeten i bristen gruppen a/s skulle følges tæt. der er ikke afdækket noget, der tyder på, at det er foregået anderledes, end advokat mads roikjer selv har orienteret om. kuratellet har også vurderet, at det ikke kan betale sig at rejse en erstatningssag mod roskilde bank a/s

fortis bank a/s, da det ikke er muligt at godtgøre, at der ikke var tale om en forretningsmæssig over- dragelse. kuratellet har betalt efterslæbet overfor brfkredit a/s, og har også afviklet de udestående ejendomsskatter, således at der ikke er restancer på ejendommene. man forventer et panthaverhonorar på 2 til 3 mio. kr., således at der forventes at være 12 til 13 mio. kr. til de panthavere, der står efter brfkredit a/s. beløbet afhænger naturligvis 1 rettelig 7,2 mio. kr. som berigtiget under forklaringen i nærværende sag. 2 rettelig 7,8 mio. kr. som berigtiget under forklaringen i nærværende sag. - 32 - af salgsprisen for restejendommene. to vurderinger indhentet i 2009 viser henholdsvis 91 mio. kr. til 92 mio. kr. og en vurdering ligger 5 til 8 mio. kr. højere. der forventes at være ca. 14 mio. kr. i overskud på administrationen af ejendommene. hvis håndpant- sætningen til capinordic bank a/s og jyske bank a/s ikke holder, vil der muligvis bli- ve fuld dækning til de simple kreditorer og hermed også et beløb til aktionærerne. det vil der således også være til brydegruppen aps under konkurs og i sidste ende der- med til amagerbanken a/s, der har pant i konkursboets aktier. der er dog enkelte ejendomme, hvor det ikke kan forventes, at pantet bliver fuldt dækket. for så vidt an- går k/s gydevang, var der tale om en direkte pantsætning, hvor det væsentligste beløb blev brugt til at frigøre ejerpantebrevet stillet over for jyske bank a/s. kuratellet opfat- ter k/s gydevang som en selvstændig juridisk person, der faktisk har fået noget ud af lånet. for så vidt angår ledelsesansvar i vitus, er det ikke hans opfattelse, at ebh administration a/s har handlet andet end professionelt, og et evt. revisoransvar har den svaghed, at der blev skiftet revisor i

1. ganske vist kan man opfatte det som på- faldende, at der ikke i forbindelse med regnskabet for 2007 er bemærkninger omkring de efterfølgende forhold om kapitalafgang og belåning, men kuratellet har ikke fundet anledning til at forsøge at rejse en sag om ansvar. …” henrik sjørslev har under denne sag i det væsentlige vedstået ovenstående forklaring3 og har forklaret supplerende, at kuratorernes forventninger til udlodning i boet delvist afhæn- ger af nærværende sag. værdien af de omstridte pantsætninger er på mellem 9-10 mio. kr. hvis de omhandlede pantsætninger tilsidesættes, mens kautionerne opretholdes, er værdien ca. 4 mio. kr. der vil blive ca. 2 mio. kr. til aktionærerne, hvis både pantsætningerne og kau- tionerne tilsidesættes. for fire af boets ejendomme er der indgået nye, lange lejeaftaler til en markedssvarende leje. en ejendom beliggende i brande er sat til salg, og en anden kan ikke sælges i fri handel og forventes derfor solgt på tvangsauktion. priserne på markedet er vigende, men også meget geografisk, lokalt bestemt. ejendomsskatter, forbrugsafgifter m.v. er boet a jour med. det er hans skøn, at selskabet blev insolvent i slutningen af april/begyndelsen af maj
2. han kan 3 med de berigtigelser, der fremgår af de to forrige noter. - 33 - ikke bevise, at insolvensen indtrådte tidligere, men insolvensen må i hvert fald være indtrådt ved kapitalafgangen i april/maj
3. de samlede lån på 25-30 mio. kr. til bristen-koncernen medførte, at selskabets likviditet forsvandt. advokat mads roikjær har forklaret ham, at håndpanterklæringen af
4. april 2008 blev udfærdiget, fordi der skulle skaffes et gældsbrev for at imødegå den situation, at der ikke kunne ske tilbagebetaling. der skulle skabes sikker- hed. de håndpantsatte anparter og aktier tilhørte nogle af mette brydes selskaber. vitus fik ikke noget ud af håndpantsætningen. vitus ejede k/s gydevang fra årsskiftet 2007/2008, men selvom mette bryde slap det pant, som hun havde fået i k/s gydevang, var det intet værd. selskabet var belånt, og provenuet udlånt til bristenkoncernen. kapitalandelene i k/s gydevang havde haft en værdi af 19 mio. kr. i årsregnskabet
5. k/s gydevang optog lån på 20 mio. kr. mod pant i friværdien, og beløbet gik til et selskab i bri- sten-koncernen, som der ikke kunne betale. der var dermed ingen værdi i k/s gydevang mere. i forbindelse med omstødelsessagerne på vegne vitus og en del andre selskaber for ca. 60 mio. kr. er der indgået ca. 12 mio. kr., hvoraf de ca. 500.000 kr. er gået til vitus i relation til panterne i håndværkerselskaberne. for så vidt angår den generelle økonomiske situation i foråret 2008, så er det hans opfattelse, at finansieringskilderne allerede i slutningen af 2007 var udtømt. i foråret 2008 var der tegn på krise i usa og tyskland, hvor en af bankerne lukkede ned. finansieringsflowet var luk- ket ned, og alt stod stille. men ingen kunne forudse situationen, som den kom til at se ud i september 2008, hvor den amerikanske bank lehmann brothers konkurs fik det hele til at bryde sammen. boet har ikke anlagt omstødelsessag mod roskilde bank a/s under konkurs, for boet kan ikke bevise, nøjagtigt hvornår insolvensen indtrådte. dermed kan boet heller ik- ke bevise, at roskilde bank a/s var bekendt med insolvensen og kan siges at have ageret utilbørligt. parternes argumenter: jyske bank a/s har gjort gældende, at dispositionerne er gyldige og bindende og hverken kan tilsidesættes efter aktieselskabslovens § 58, § 61, § 63,

§ 115

,

i medfør af aftale- lovens § 31, § 33

§ 36

, ligesom håndpantsætningerne heller ikke er omstødelige i medfør af konkurslovens § 74. - 34 - jyske bank a/s har overordnet gjort gældende, at banken på tidspunktet for sikkerhedsstil- lelsernes etablering i maj 2008 og i resten af 2008 var i god tro. banken havde heller ikke kendskab til, at vitus havde ydet bristen gruppen a/s et lån på 15 mio. kr. reglerne i hvid- vaskningsloven finder ikke anvendelse i forhold til kautionister, og disse regler har alene ka- rakter af en offentligretlig regulering. banken har ikke – hverken i forbindelse med sikker- hedsstillelserne

i øvrigt – overtrådt god skik-reglerne i den dagældende bekendtgørelse nr. 1222 af

1. oktober 2007 om rådgivning i §§ 7 og
2. jyske bank a/s har fælles for aktieselskabslovens bestemmelser gjort gældende, at en pant- sætning for tredjemands gæld ikke er ulovlig, og at det med hensyn til bestemmelserne i §§ 58, 61 og 63 bestrides, at det er en gyldighedsbetingelse, at der skal være koncernforbindelse mellem vitus og bristen-selskaberne. det er tilstrækkeligt for gyldigheden af et selskabs sik- kerhedsstillelse for et andet selskabs gæld, at dette er forretningsmæssigt velbegrundet, jf. herved finansrådets svar på spørgsmål
3. selvom vitus og bristen-selskaberne ikke indgår i den samme koncern i henhold til aktieselskabslovens formelle koncernbegreb, var der et så- dant interessesammenfald mellem bristen-koncernen og bryde-koncernen bl.a. på grund af den gensidige sikkerhedsstillelse for bankgæld. denne gensidige hæftelse for bankgælden er i sig selv en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse for sikkerhedsstillelsen. det er der- for uden betydning, at de formelle koncernbetingelser ikke er opfyldt. de bestemmelser i aktieselskabsloven, som sagsøgte påberåber sig, forudsætter, at der var fremmede mindretalsaktionærer i vitus, og at disse ikke havde godkendt sikkerhedsstillel- sen

bemyndiget de tegningsberettigede til at foretage den, samt at jyske bank a/s var i ond tro med hensyn hertil. det bestrides ikke, at der har været mindretalsaktionærer, men sagsøgte har ikke godtgjort, at banken havde kendskab til disse, idet steen bryde og brian søholt pedersen tværtimod havde oplyst, at de havde den fulde kontrol over vitus og dets ejendomme. den mindretalsaktionær, som var blevet nævnt på mødet den 7. april 2008, var ifølge vidnet mogens steen olsen ikke blevet omtalt som mindretalsaktionær i vitus, men derimod i bristen-koncernen, og det videre forløb gav heller ikke banken nogen anledning til at tro, at den pågældende var aktionær i vitus. hertil kommer, at den pågældende ifølge steen brydes oplysninger til banken på mødet på forhånd havde godkendt, at selskabet stil- lede sikkerheden. i øvrigt har de fremmede mindretalsaktionærer i vitus aldrig senere reage- - 35 - ret over for de pågældende sikkerhedsstillelser, hvorfor de også stiltiende har godkendt dem ved at undlade at reagere, selvom de har haft kendskab til dem. steen bryde havde også ifølge vidnet søren aamann jensens forklaring i forbindelse med konkursernes indtræden oplyst, at han på en mellemkommende ordinær generalforsamling i vitus havde orienterede aktionærerne om pantsætningerne til banken, uden at dette affødte nogen reaktion fra de fremmede mindretalsaktionærers side. sagen må derfor bedømmes på samme måde, som havde der ingen fremmede aktionærer været i selskabet, og i så fald ville det allerede af den grund være udelukket at bringe de pågældende bestemmelser i aktieselskabsloven i anven- delse. det ville være paradoksalt, hvis den tegningsberettigede majoritetsaktionær til overve- jende egen fordel kunne få en aftale med en godtroende tredjemand tilsidesat, fordi den teg- ningsberettigede ikke har haft den bemyndigelse fra de fremmede minoritetsaktionærer, som selskabet uden den pågældende tredjemands viden måtte vise sig at have. herved ville den tegningsberettigede majoritetsaktionær på den godtroende tredjemands bekostning undgå det erstatningskrav fra minoritetsaktionærerne, som han ved sin uberettigede disposition har forvoldt dem. hertil kommer, at der alene stilles meget begrænsede krav til en banks undersøgelsespligt. finansrådets besvarelse af spørgsmål 2 og 3 er i denne sammenhæng uden betydning, da det ikke drejer sig om sikkerhedsstillelse til fordel for et moderselskab. hvis banken bliver berøvet sine sikkerheder i og sit krav mod vitus, vil selskabet ifølge kura- tor, henrik sjørslevs forklaring blive solvent, således at der bliver et provenu på aktierne i selskabet, herunder de 57,5 %, som direkte og indirekte ejes af bryde gruppen aps, og som er pantsat til amagerbanken a/s til sikkerhed for dennes tilgodehavende i bryde gruppen aps og vich-m 1021 aps. havde der ikke været fremmede minoritetsaktionærer i selska- bet, ville bankens sikkerheder utvivlsomt blive opretholdt og dermed reducere værdien af den ultimative eneaktionær steen brydes aktier. det kan ikke gøre nogen forskel i så hen- seende, at der viser sig at være fremmede minoritetsaktionærer i selskabet, hvad enten de ejer 0,5 %

42,5 % af aktiekapitalen. det er ubestridt, at det var steen bryde, som aftalte sikkerhedsstillelserne med jyske bank a/s under foregivende af, at han havde den fulde ad- gang hertil, og som sammen med sin kompagnon, brian søholt petersen, var de tegningsbe- rettigede i selskabet. det er i givet fald de to, som har disponeret til egen fordel og til skade - 36 - for minoritetsaktionærerne. under de omstændigheder vil det være helt uacceptabelt og di- rekte stødende, hvis banken berøves sine sikkerheder med den virkning, at den fejldispone- rende majoritetsaktionær var den, som overvejende blev beriget herved. selvom betingelserne for at tilsidesætte sikkerhedsstillelserne har været til stede, bør disse under alle omstændigheder opretholdes i samme omfang, som de var blevet det, hvis steen bryde havde været (indirekte) eneaktionær, således at kun de fremmede minoritetsaktionæ- rer, som ikke udtrykkeligt

stiltiende har godkendt sikkerhedsstillelserne, gennem et selvstændigt erstatningskrav bør kunne kræve sig stillet, som om sikkerhedsstillelserne ikke har fundet sted. et sådant erstatningskrav bør ikke kunne rettes mod den godtroende tred- jemand, dvs. jyske bank a/s, men mod de disponerende tegningsberettigede, dvs. steen bryde og brian søholt petersen og de majoritetsaktionærer, som de repræsenterede/ejede, idet det i givet fald er disse tegningsberettigede, som gennem deres dispositioner har kræn- ket minoritetsaktionærernes interesser og herved forvoldt disse aktionærer et tab. vitus modtog en kontrasikkerhed for sikkerhedsstillelserne i form af håndpant i en række håndværkerselskaber i bristen-koncernen, som på sikkerhedsstillelsestidspunktet havde en ikke uvæsentlig værdi. steen bryde gav helt frem til konkursen i november 2008 udtryk for den opfattelse, at bristen-koncernens håndværkerdivision repræsenterede en betydelig vær- di. denne vurdering understøttes af, at amagerbanken a/s overvejede at finansiere en over- dragelse af denne division. sikkerhedsstillelserne har således ikke været uden modydelse. jyske bank a/s kendte ikke og burde heller ikke kende de forhold, som boet har påberåbt sig som forhold, der skulle indebære, at steen bryde og brian søholt petersen overtrådte den enkelte bestemmelse i aktieselskabsloven i forbindelse med vitus' sikkerhedsstillelse over for banken. jyske bank a/s har særligt i relation til aktieselskabslovens § 58 gjort gældende, at sikker- hedsstillelserne ikke er ugyldige

uforbindende i henhold til denne bestemmelse. efter bestemmelsen måtte steen bryde og brian søholt petersen ikke deltage i behandlingen af et spørgsmål om aftaler mellem vitus og tredjemand, hvis de deri havde en væsentlig interesse, der kunne være stridende mod selskabets. det bestrides, at steen brydes og brian søholt pe- tersens interesse i sikkerhedsstillelsen kunne stride mod vitus interesse, og der er ingen - 37 - grund til at tro, ligesom der ikke er dokumentation for, at beslutningen om sikkerhedsstillel- sen over for banken ikke var blevet truffet, hvis den fx. havde været lagt op til vitus ge- neralforsamling. bortset herfra er bestemmelsen en habilitetsregel, som under de angivne be- tingelser medfører, at den beslutning, som de pågældende træffer, ikke er gyldig, men den siger intet om gyldigheden af den disposition, som vitus træffer over for tredjemand på grundlag af beslutningen. tilsidesættelse af bestemmelsen er sanktioneret ved de be- sluttendes erstatningspligt over for vitus for det tab, som de ved deres ulovlige beslutning har forvoldt selskabet. overtrædelse af bestemmelsen medfører ikke i sig selv tilsidesættelse af den disposition i relation til jyske bank a/s, hvorved beslutningen føres ud i livet. hertil kræves, at jyske bank a/s har været bekendt med, at bestemmelsen var overtrådt, da de teg- ningsberettigede disponerede i relation til banken, og at inhabiliteten har været afgørende med hensyn til, at den pågældende beslutning blev truffet. jyske bank a/s har været uden kendskab til, at denne bestemmelse skulle være overtrådt i forbindelse med vitus sikker- hedsstillelser over for banken, og denne kan heller ikke bebrejdes, at den ikke har haft kend- skab hertil

foretaget en nærmere undersøgelse af, hvorledes det forholdt sig på dette punkt. steen bryde har under hele forløbet optrådt og fremtrådt som værende fuldt disposi- tionsberettiget i vitus sammen med brian søholt petersen. jyske bank a/s har dernæst gjort gældende, at sikkerhedsstillelserne heller ikke er ugyldige

uforbindende i henhold til aktieselskabslovens § 61, stk. 1, nr. 2, om de tegningsberetti- gedes dispositioner uden for selskabets formål. formålsbestemmelsen er så bredt formuleret og overlader så meget til "bestyrelsens bestemmelser", at sikkerhedsstillelse for et interesse- forbundet selskabs forpligtelser, som hovedaktionæren har selvskyldnerkautioneret for, næppe kan siges at være i strid med formålsbestemmelsen. hertil kommer, at tilsidesættelse af sikkerhedsstillelsen efter denne bestemmelse forudsætter, dels at det er sket uden forret- ningsmæssig begrundelse til sikkerhed for et ikke koncernforbundet selskabs gæld, dels at det godtgøres, at jyske bank a/s vidste

ikke kunne være uvidende om, at dispositionen lå uden for vitus formål. vitus, bryde gruppen aps og bristen-koncernen havde som følge af de gensidige sikkerhedsstillelser et sådant interessefællesskab, at de må anses for selska- ber i den samme koncern, og jyske bank a/s har i hvert fald haft grund til betragte dem som forbundet på en sådan måde, at det i denne relation måtte sidestilles med et koncernforhold. hertil kommer, at sikkerheden reelt er en sikkerhed for bryde gruppen aps' kautionsfor- - 38 - pligtelse over for banken for bristen-koncernens gæld til jyske bank a/s, og at koncernfor- bindelsen mellem vitus og bryde gruppen aps ikke kan drages i tvivl. der har dermed for vitus også været den fornødne forretningsmæssige begrundelse for sikkerhedsstillelsen, idet selskabet herved beskyttede sit moderselskab. jyske bank a/s har på den baggrund og på baggrund af den brede formulering af formålsbestemmelsen været uvidende om, at sikker- hedsstillelserne skulle ligge uden for selskabets formål, men har i øvrigt ikke haft noget kendskab til dette formål og har heller ikke haft nogen anledning til at foretage undersøgel- ser i så henseende. jyske bank a/s måtte regne med, at vitus var forpligtet, når det blev teg- net af den

dem, der har tegningsbeføjelsen. anvendelsesområdet for § 61 er snævert, fordi en medkontrahent oftest må have lov at gå ud fra, at den interne beslutningsproces i et selskab, herunder generalforsamlingsgodkendelse, er bragt på plads, før der kontraheres med ham. hvis løfter til tredjemand ligger uden for selskabets formål, og tredjemand måtte vide dette, er løftet uforbindende for selskabet, men selve det forhold, at selskabets vedtægter og der- med formålsbestemmelsen er gjort offentligt tilgængelig, er ikke tilstrækkeligt bevis for en sådan viden, og hertil kommer, at formålsbestemmelsen ofte er så bred, at mange former for dispositioner kan rummes inden for den. hvis aktionærerne i vitus har godkendt dispositio- nen, må dette føre til, at den binder selskabet, uanset at den (måske) ligger uden for selska- bets formål. bevisbyrden er hos vitus. formålsbestemmelsen er dog – objektivt set – ikke overskredet. aftaler om finansielle instrumenter er bindende for selskabet, selvom dette ikke er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, og dette gælder tillige, hvor selskabet spekulerer i ugyldighedsmuligheden. på samme måde forholder det sig med de meget al- mindeligt forekommende krydskautioner og gensidige sikkerhedsstillelser mellem koncern- forbundne selskaber og andre nært forbundne selskaber. disse sikkerhedsstillelser vil sjæl- dent kunne rummes inden for formålsbestemmelsens ordlyd, men nok inden for dens forud- sætninger og naturlige forståelse, og de må derfor opretholdes. jyske bank a/s har særligt i relation til aktieselskabslovens § 63 gjort gældende, at det må afvises, at sikkerhedsstillelsen er ugyldig, og det bestrides, at sikkerhedsstillelsen er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer en utilbørlig fordel på andre aktionærers

selskabets bekostning, når det tages i betragtning, at moderselskabet bryde gruppen aps i forvejen - 39 - hæftede for den gæld, som blev sikret gennem vitus' pantsætninger og kaution. der kan ikke herske tvivl om, at vitus til skade for dets fremmede minoritetsaktionærer ville komme i al- vorlig fare, hvis dets moderselskab blev bragt i økonomisk uføre, og sikkerhedsstillelserne må på den baggrund ses som en afskærmning over for moderselskabet og dermed for vitus. sikkerhedsstillelserne har derfor været i vitus egen interesse, og det er udelukket at hævde, at det er "åbenbart", at sikkerhedsstillelsen har skaffet bryde gruppen aps en fordel på mi- noritetsaktionærernes bekostning, endsige en fordel, som ligefrem kan karakteriseres som værende "utilbørlig". jyske bank a/s er kun forpligtet til at foretage en nærmere undersøgel- se af de forhold, som aktieselskabslovens § 63 omhandler, hvis det klart fremgår af omstæn- dighederne, at der ikke handles i selskabets interesse, men i særskilte bestyrelses-

aktio- nærinteresser. det bestrides, at der ikke skulle være handlet i selskabets interesse, men i sær- skilte bestyrelses-

aktionærinteresser, således at en nærmere undersøgelse ikke ville ha- ve vist det modsatte, og så meget desto mindre har der foreligget omstændigheder, hvoraf det klart skulle fremgå, at det modsatte var tilfældet. jyske bank a/s var i foråret 2008 – og også i tiden herefter – af den opfattelse, at bryde- selskaberne og bristen-selskaberne var i stand til at opfylde deres forpligtelser. opsigelsen af engagementerne i februar 2008 skyldtes derfor ikke tvivl hos banken i så henseende, men skyldtes, at denne havde mistet tilliden til steen bryde og brian søholt petersen og derfor ønskede dem og deres selskaber ud af bankens bøger. den i e-mailen af

1. april 2008 inde- holdte varsling af en konkursbegæring havde ikke baggrund i, at banken anså de pågælden- de selskaber for at være i risiko for at gå konkurs, men havde alene til formål at sætte magt bag ved de i e-mailen stillede krav om betalinger og sikkerhedsstillelser, som havde til for- mål at gøre engagementerne egnet til overflytning til et andet pengeinstitut. jyske bank a/s har særligt i relation til aktieselskabslovens § 115, stk. 1, gjort gældende, at sikkerhedsstillelserne ikke er i strid med denne bestemmelse. sikkerhedsstillelserne er gan- ske vist omfattet heraf, da bryde gruppen aps hæftede som selvskyldnerkautionist for den gæld, som blev sikret, og da det er denne hæftelse, som er grundlaget for sikkerhedsstillel- serne, men bortset herfra kan sikkerhedsstillelserne med deres art og deres baggrund ikke falde ind under "nærståendereglen" i § 115, stk. 1,
2. punktum. selv om to selskaber beher- skes af samme interesse, vil ydelse af lån fra det ene selskab til det andet, for eksempel lån - 40 - mellem søsterselskaber, ikke være omfattet af § 115, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne. bestemmelsen omfatter heller ikke lån til andre aktieselska- ber, som er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne. det er indlysende, at der ikke ved sikkerhedsstillelserne er tilsigtet nogen omgåelse af lånerestriktionerne. långivningen må derimod anses for omfattet af undtagelsen i § 115 a, stk.
3. jyske bank a/s har i relation til aftalelovens §§ 30, 33 og 36, gjort gældende, at det bestrides, at sikkerhedsstillelserne skulle være ugyldige i henhold til disse bestemmelser, og at bevis- byrden herfor påhviler sagsøgte. jyske bank a/s har i relation til aftalelovens § 30 ikke indset

burde have indset, at sik- kerhedsstillelserne var fremkaldt ved svig fra steen brydes og brian søholt petersens side. boet har ikke dokumenteret bankens onde tro i så henseende. banken kan heller ikke i henhold til aftalelovens § 33 være afskåret fra at gøre sik- kerhedsstillelserne gældende, da der ikke i forbindelse med disse har foreligget sådanne sær- lige omstændigheder, som banken kan antages at have været bekendt med. sikkerhedsstillelserne kan endelig ikke tilsidesættes i henhold til aftalelovens § 36, da der ik- ke er holdepunkter for, at det er urimeligt

i strid med redelig handlemåde at gøre sik- kerhedsstillelserne gældende. konkursboet har ikke kunnet pege på forhold, som kan have denne alvorlige konsekvens. jyske bank a/s har i relation til konkurslovens § 74 gjort gældende, at ingen af betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, og at bevisbyrden herfor påhviler sagsøgte. vitus har ikke været, og er heller ikke blevet insolvent i bestemmelsens forstand, da sikkerhederne blev stil- let i foråret 2008, og jyske bank a/s har ikke kendt

burde have kendt til, at dette skulle have været tilfældet. årsrapporten for 2007 havde blank revisionspåtegning, og selskabet havde da en positiv kapital. vitus blev også først taget under konkursbehandling den

1. april
2. endnu mindre kan sikkerhedsstillelsen under de givne omstændigheder anses for util- børlig på grund af forhold, som banken kendte

burde kende til. - 41 - hvis skifteretten måtte finde, at dispositionerne er ugyldige, kan der ikke nu rejses indsigel- se herom på grund af accept af risiko, egen skyld

passivitet. der har siden forsommeren 2008 været en række faresignaler, og ifølge vidnet per kristensen var han på mødet med administrationsselskabet i juni 2008 og de øvrige mindretalsaktionærer klar over, at ”der var ugler i mosen”. han var ganske vist ikke ”stærkt foruroliget”, men da han forlod mødet var han heller ikke ”betrygget”. vidnerne per kristiansen og jens søren brigsted reagerede heller ikke i forbindelse med, at det i årsregnskabet for 2007 var nævnt, at der var overtaget forplig- telser og stillet håndpant i relation til k/s gydevang. endelig havde vidnet jens søren brig- sted affundet sig med, at vitus tidligere havde indladt sig i valutaspekulationer. der er såle- des al mulig grund til at tro, at mindretalsaktionærerne også har

ville have accepteret og godkendt sikkerhedsstillelserne i nærværende sag, og i hvert fald har de ikke fundet an- ledning til at foretage sig noget. jyske bank a/s har til støtte for sin påstand om afvisning i relation til konkursboets selv- stændige påstand gjort gældende, at skifteretten i en prøvelsessag ikke kan tage stilling til modkrav, men kun til selve det af banken anmeldte krav, hvis berettigelse boet har bestridt. subsidiært påstår jyske bank a/s sig frifundet for disse påstande, hvilken frifindelse vil være en automatisk følge af, at banken får medhold i sine påstande 1 og 2. vitus har gjort gældende, at pantsætningen af vitus' ejendomme ved erklæringerne af 2. og 29. maj 2008 er ugyldige og uforbindende, hvilket tillige gælder kautionserklæringerne. di- spositionerne skal tilsidesættes efter aktieselskabslovens § 58, § 61, § 63,

§ 115

,

er- klæres ugyldig i medfør af aftalelovens § 31, § 33

§ 36, ligesom håndpantsætningerne er omstødelige i medfør af konkurslovens § 74.

vitus har til støtte herfor overordnet anført, at dispositionerne er i strid med vitus formål og interesser. formålsbestemmelsen åbner ikke mulighed for sikkerhedsstillelse for tredje- mands gæld, da dette ikke kan anses for investeringsvirksomhed. steen bryde og brian sø- holt petersen havde i kraft af deres ultimative ejerskab af bristen gruppen-koncernen, hvori låntagerne indgik, en åbenbar egeninteresse i at lade vitus stille tredjemandssikkerhed for låntagernes gæld for at undgå et sammenbrud i bristen gruppen-koncernen. vitus havde ingen interesse heri. vitus, hvis værdier var opbygget gennem flere år med sund og stabil - 42 - drift af selskabets ejendomsportefølje, var ikke afhængig af låntagernes overlevelse, og mod- tog ingen reel og adækvat modydelse for sin sikkerhedsstillelse. for så vidt angår håndpantsætningserklæringen af 3. april 2008, hvormed vitus modtog håndpant i kapitalandelene i en række af håndværkerselskaberne til sikkerhed for sit (re- gres)krav mod bristen gruppen a/s, var denne ifølge kurator, henrik sjørslevs forklaring uden værdi som følge af de manglende værdier i bristen-koncernen. selskabet blev da også taget under konkursbehandling den 17. november 2008. når der bortses fra finansielle virksomheder og lignende, falder det uden for de fleste sel- skabers formål at kautionere/stille sikkerhed. kaution

pantsætning til sikkerhed for et andet selskabs gæld var ikke omfattet af vitus' formål. vitus havde heller ikke før den 2. maj 2008 kautioneret for gæld påhvilende tredjemand, herunder selskaber i bryde-, stratos-,

bristen-koncernen. bryde gruppen aps' eventuelle eksponering som selvskyldnerkautionist i tilfælde af sam- menbrud i bristen-koncernen er ikke et hensyn, som kan begrunde, at vitus skulle stille sik- kerhed for selskaberne i denne koncern. bryde gruppen aps' eventuelle sammenbrud ville ikke ramme vitus. der var således ikke noget interessesammenfald

skæbnefællesskab mellem vitus på den ene side og bryde-koncernen og bristen-koncernen på den anden side, og vitus havde ingen interesse i at beskytte hverken steen bryde, bryde-koncernen

bri- sten-koncernen mod at lide tab. selv hvis det i lyset af bryde gruppen aps' hæftelse som selvskyldnerkautionist for bristen- koncernens forpligtelser antoges, at vitus' sikkerhedsstillelse reelt skete til fordel for bryde gruppen aps' forpligtelser, er der ikke tale om, at pantsætningen kan retfærdiggøres under hensyn til princippet i den dagældende aktieselskabslovs § 115 a, stk. 1, hvorefter forbuddet mod aktionærlån ikke gælder for sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser. et datterselskabs koncernfremmede minoritetsaktionærer kan således anfægte lånevilkårene, hvis de begunstiger moderselskabet på datterselskabets bekostning, jf. lovens § 63, stk. 1 og § 80. det samme gælder datterselskabets kreditorer. - 43 - ingen af minoritetsaktionærerne i vitus, dvs. ebh bank a/s som panthaver i vich-m 1021 aps' aktier i vitus

amagerbanken a/s som panthaver i bryde gruppen aps' aktier i vi- tus, havde kendskab til kautionen

tredjemandspantsætningen, før vitus fik en ny le- delse den 3. februar 2009, hvorefter en nærmere undersøgelse af den tidligere ledelses dispo- sitioner blev sat i gang. hverken de årlige orienteringer til aktionærerne, årsrapporterne, indkaldelser til generalforsamlinger

referaterne fra disse nævnte kautionerne

tred- jemandspantsætningerne, heller ikke indkaldelsen

referatet fra generalforsamlingen af- holdt den

1. maj 2008, samme dag som jyske banks a/s sikkerhed i henhold til pantsæt- ningserklæring af
2. maj 2008 blev udvidet til at omfatte bankens krav mod en række datter- selskaber i bristen-koncernen. ej heller ebh administration a/s kendte noget til kautionerne

tredjemandspantsætningerne

til nogen hensigt

plan om at foretage disse di- spositioner. minoritetsaktionæren, investeringsselskabet pk af

1. oktober 1999 aps' hen- vendelse til steen bryde den
2. december 2008 var ikke motiveret af noget kendskab til kau- tioner

tredjemandspantsætninger. kautionerne

tredjemandspantsætningerne var derfor ikke tiltrådt

godkendt, hverken positivt

stiltiende. der er heller ingen hol- depunkter for at antage, at kautionerne

tredjemandspantsætningerne ville være blevet godkendt af minoritetsaktionærerne, såfremt dispositionerne var blevet forelagt på selska- bets generalforsamling. tværtimod er det helt klart, at minoritetsaktionærerne ville have modsat sig dispositionerne. jyske bank a/s var i kraft af sit engagement med bristen-koncernen klar over, at steen bryde og brian søholt petersen, som med deres underskrifter tiltrådte kautionerne og pantsætnin- gerne på vegne af vitus, var de ultimative ejere af bristen-koncernen, og dermed de ultima- tive ejere af låntagerne. banken var ligeledes som bankforbindelse for bristen-koncernen be- kendt med, at vitus ikke indgik heri, og dermed ikke var forbundet med denne som datter-

moderselskab. det følger af reglerne i hvidvaskningslovens § 12, stk. 3, og lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 2, med tilhørende vejledning nr. 10119/2006 og som indeholder en sammenskrivning af finanstilsynets praksis på området, at der stilles meget betydelige krav til en banks undersø- gelsespligt i relation til kunder, hvorfor en bank bør have udformet detaljerede interne ret- ningslinjer omkring långivning. en bank kan derimod ikke med vidnet mogens steen olsens - 44 - ord blot forlade sig på ”sund fornuft”. jyske bank a/s kan derfor ikke have været uvidende om finanstilsynets regler og praksis, og det må derfor kunne lægges til grund, at banken havde kendskab til formålsbestemmelsen i vitus og eksistensen af selskabets mindretalsakti- onærer. i øvrigt må det være i strid med sund fornuft at forlade sig på, at vitus ville udsætte sig for tab i forbindelse med en sikkerhedsstillelse uden nogen form for modydelse. banken vidste i kraft af opsigelsen af engagementerne, at bristen-koncernen var insolvent, og der var derfor reelt tale om, at vitus blot skulle overtage fremmed gæld. ifølge finansrådets udtalel- se i fr-1/2007 om selskabers sikkerhedsstillelse for gæld i et andet selskab er det også sæd- vanlig pengeinstitutpraksis, at pengeinstitutter foretager en vurdering af formålsbestemmel- sen i et selskab, der afkræves/stiller sikkerhed i form af kaution

pant for gæld påhvilen- de andre end selskabet selv

dets moder-/datterselskaber med henblik på at undersøge, om sådan sikkerhedsstillelse er i strid med vedtægterne, herunder selskabets formål. det føl- ger yderligere af sø- og handelsrettens skifterets dom af den

1. juni 2012 i sagen p-71-10, "at det er helt sædvanlig bankpraksis at sikre sig, at minoritetsaktionærer tiltræder en hånd- pantsætning, hvor denne ikke er godkendt [af minoritetsaktionærerne] på en gene- ralforsamling, og navnlig hvor det ikke ganske kan udelukkes, at en sådan håndpantsætning falder uden for selskabets egentlige formål." i henhold til dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 7, stk. 2, skal en bank også af egen drift yde rådgiv- ning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. i henhold til bekendtgørelsens § 8 skal banken endvidere sætte sig ind i den enkelte kundes forhold, før der rådgives. de pågældende bestemmelser gælder for alle erhvervsmæssige kundeforhold, og må ligeledes antages at gælde i forhold til kautionister og tredjemandspantsættere. på det tidspunkt, hvor jyske bank a/s forlangte supplerende sikkerheder, havde banken i forvejen sikkerhed i værdipapirer, ejendomme og motorkøretøjer tilhørende bl.a. bryde gruppen aps, ligesom banken havde modtaget selvskyldnerkautioner fra bryde gruppen aps og stratos gruppen aps. når banken derfor ved e-mail af
2. april 2008 blev præsenteret for en omfattende oversigt over ejendomme med betydelige friværdier, som steen bryde og brian søholt petersen hævdede frit at kunne disponere over, måtte dette udløse en pligt for banken til at undersøge sagen nærmere. ikke mindst da det stod klart, at de relevante ejen- domme var ejet af det ikke-koncernforbundne vitus, burde banken som minimum have fore- taget en undersøgelse af selskabet ved indhentning af en fuldstændig udskrift fra erhvervs- - 45 - styrelsen samt seneste årsrapport. bankens pligt i så henseende var yderligere skærpet af, at denne krævede sikkerhed for gammel gæld vedrørende engagementer, der var nødlidende, og hvor banken havde mistet tilliden til de ansvarlige personer, nemlig steen bryde og brian søholt petersen, og samtidig ønskede at udøve det maksimale pres mod låntagerne og der- med steen bryde og brian søholt petersen. dette følger blandt andet af e-mail af
3. april 2008 fra bankens advokat søren aamann jensen til bl.a. brian søholt petersen og steen bry- de, hvori det blev varslet, at banken ville indgive konkursbegæring mod de centrale selska- ber i bristen-koncernen, medmindre de betingelser, som banken havde stillet, blev imøde- kommet senest den
4. maj 2008 og uden yderligere forhandling. i henhold til de generelle betingelser for de selvskyldnerkautioner, som vitus påtog sig den
5. maj 2008, var denne som kautionist "forpligtet til en gang årligt på opfordring at aflevere økonomiske oplysninger til banken. for selskaber kan det fx være interne regnskabsoplys- ninger (intern årsrapport)". interne regnskabsoplysninger er videregående oplysninger i for- hold til selskabets seneste årsrapport. uanset at disse krav, der er stillet af banken i forhold til vitus, var tidsmæssigt fremadrettet, må det antages, at dette i kraft af retningslinjerne fra finanstilsynet om undersøgelsespligt mv. så meget desto mere må gælde i forhold til banken i forbindelse med sikkerhedsstillelsens tilblivelse. jyske bank a/s burde derfor som mini- mum have indhentet en sådan årsrapport. af årsrapporterne for vitus fremgik, at der fand- tes minoritetsaktionærer i selskabet, og af den fuldstændige udskrift fra erhvervsstyrelsen indeholdende bl.a. selskabets formålsparagraf kunne det udledes, at kautionerne og tredje- mandspantsætningerne var i strid med selskabets formål. af disse årsager indså

burde banken have indset, at der fandtes minoritetsaktionærer i vitus uden forbindelse til steen bryde, brian søholt petersen og/

disses koncerner, at kautionerne og tredjemandspant- sætningerne var i strid med vitus' formål og interesse, og at disse dispositioner var egnet til at skaffe andre end vitus — i første række jyske bank a/s, steen bryde og brian søholt pe- tersen - en utilbørlig fordel på selskabets bekostning. jyske bank a/s havde intet grundlag for at antage, at der var fælles interesser mellem vitus og låntagerne, og at dette måtte derfor bringe banken i ond tro om det reelle formål med kautionerne og tredjemandspantsætningerne, og som minimum aktualisere en pligt for ban- ken til at undersøge forholdene i vitus nærmere. - 46 - jyske bank a/s har heller ikke været uvidende om, at der var betydelige økonomiske pro- blemer i koncernerne, idet banken i stævningen har erkendt at have mistet tilliden til disse og hovedpersonerne. det er også en skærpende omstændighed, at presseomtalen af steen bryde, bryde gruppen aps og bristen gruppen a/s i april og maj 2008 afdækkede både det nære samarbejde mellem disse koncerner, og de alvorlige økonomiske vanskeligheder kon- cernerne var i. banken har i stævningen anført, ligesom vidnet mogens steen olsen har bekræftet, at steen bryde på et møde den 7. april 2008 oplyste overfor banken, "at der var et af koncernselska- berne, hvor der var en mindretalsaktionær, men at den pågældende på forhånd havde god- kendt, at selskabets ledelse kunne pantsætte det pågældende selskabs ejendomme." denne mundtlige besked, der er afgivet af steen bryde, kan ikke fritage banken fra at få bekræftet, at et sådant samtykke fra den

de pågældende minoritetsaktionærer vitterligt forelå. op- lysningen om en mindretalsaktionærs eksistens medførte derfor, at banken burde have afkla- ret ejerforholdene i de selskaber, som skulle stille sikkerhed for låntagernes gæld, ligesom banken burde have indhentet den/de pågældende minoritetsaktionærers skriftlige godken- delse af sikkerhedsstillelserne. i forhold til vitus og de kreditorer, minoritetsaktionærer og panthavere, som har lidt tab som følge af de sikkerheder, som selskabet har stillet, er banken den nærmeste til at bære risikoen for, at forholdene omkring vitus ikke forinden blev afklaret af jyske bank a/s. ifølge den dagældende aktieselskabslovs § 58 måtte et bestyrelsesmedlem

en direktør bl.a. ikke deltage i behandlingen af et spørgsmål om aftaler mellem selskabet og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet

direktøren havde en væsentlig interesse, der kunne være stridende med selskabets. når jyske bank a/s vidste

burde vide, at der ved beslutnin- gen forelå inhabilitet, og at inhabiliteten var afgørende for beslutningen, medfører dette, at aftalen er ugyldig. banken var utvivlsomt klar over, at steen bryde og brian søholt petersen, som med deres underskrifter tiltrådte kautionen og pantsætningen på vegne af vitus, også var de ultimative ejere af låntagerne. kautionerne og pantsætningerne er derfor som følge af inhabiliteten, som var banken bekendt, ugyldige og skal tilsidesættes. - 47 - vitus har i relation til aktieselskabsloven § 61, stk. 1, nr. 2, nærmere anført, at kautionerne og tredjemandspantsætningerne var i strid med vitus' formål og interesse, og at jyske bank a/s indså

burde have indset dette. kautionerne og pantsætningerne er derfor uforbindende for vitus. kautionerne og tredjemandspantsætningerne var endvidere urimelige dispositioner, som var åbenbart egnede til at skaffe andre end vitus en utilbørlig fordel på de andre aktionærers og/

selskabets bekostning, hvorfor dispositionerne følgelig var i strid med den dagæl- dende aktieselskabslovs § 63, stk. 1. hvor det klart fremgår af omstændighederne, at der ikke handles i selskabets interesse, men i særskilte bestyrelses-

aktionærinteresser, bør sel- skabets medkontrahent undersøge sagen, og hvis han kontraherer med selskabet uden at fo- retage en sådan undersøgelse, kan han ikke støtte ret på en aftale, der strider mod aktiesel- skabslovens § 63, stk. 1. det beror på et skøn, hvorvidt dispositionen er omfattet af forbuddet i § 115, stk. 1, såfremt lånet/sikkerhedsstillelsen ydes til et selskab, der er behersket af en af bestemmelsen omfattet person. det indgår dog med betydelig vægt i skønnet, om det långivende selskab selv har en klar forretningsmæssig interesse i at yde lånet. kautionerne og sikkerhedsstillelserne blev i denne sag stillet til fordel for bl.a. bristen gruppen a/s, som var et selskab, der var 100 % ejet af steen brydes og brian søholt petersens respektive holdingselskaber bryde gruppen aps og stratos gruppen a/s. steen bryde var direktør, og brian søholt petersen var bestyrelses- formand i vitus, da kautionerne og tredjemandspantsætningerne blev stillet. der er endvide- re tale om ekstraordinære sikkerhedsstillelser, som vitus ingen forretningsmæssig interesse havde i at stille. dispositionerne var følgelig i strid med dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 1, og jyske bank a/s måtte være klar over dette. jyske bank a/s skal selv gøre sig de fornødne overvejelser og foranstalte undersøgelser, og når banken positivt ved, at den, til fordel for hvem sikkerhederne

kautionerne fra selskabet stilles, er hovedaktionær i vi- tus, har det formodningen imod sig, at transaktionerne er lovlige. retsvirkningen af, at en sikkerhedsstillelse er i strid med § 115, stk. 1, er, at den skal frigives straks, jf. § 115, stk.

1. undtagelsen i den dagældende aktieselskabslovs § 115 a, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet sikkerhedsstillelserne i nærværende sag ikke blev stillet til fordel for vitus' moderselskabs forpligtelser. - 48 - aftalelovens almindelige ugyldighedsregler føjer sig til selskabslovens bestemmelser. det gøres derfor gældende, at kautionerne og tredjemandspantsætningerne også er ufor- bindende for sagsøgte i medfør af såvel aftalelovens § 30, § 33 som §
2. i henhold til aftalelovens § 30, stk. 1, er en viljeserklæring ikke bindende for løftegiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig

har indset

burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side. i denne sag er der netop ta- le om, at viljeserklæringen er fremkaldt ved svig fra tredjemands side, idet ledelsen i vitus, i strid med selskabets formål og interesser og uden at informere og indhente godkendelse fra samtlige selskabets aktionærer, påførte selskabet selvskyldnerkautioner samt tredjemands- pantsatte selskabets aktiver med henblik på at skaffe sig selv

andre uberettiget vinding. det forhold, at kautionerne og tredjemandspantsætningerne er fremkaldt ved svig fra ledel- sen i vitus' side, og at jyske bank a/s indså

burde have indset dette, medfører, at en fastholdelse af kautionerne og tredjemandspantsætningerne tillige strider mod almindelig hæderlighed, hvorfor dispositionerne også er ugyldige efter aftalelovens § 33. jyske bank a/s har — uden at stille lån

kredit til rådighed for vitus — i ond tro modta- get dette selskabs værdier til sikkerhed for allerede bestående udlån til tredjemand. i forlæn- gelse heraf gøres det gældende, at sikkerhedsstillelserne og bankens modtagelse heraf er urimelig og strider mod redelig handlemåde, og at dispositionerne følgelig kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36. jyske bank a/s var bekendt med, at steen bryde og brian sø- holt petersen varetog egne interesser, og at vitus derfor var i en forsvarsløs position. jyske bank a/s har gjort gældende, at en tilsidesættelse af de sikkerheder, der er stillet af vi- tus, vil være i aktionærernes interesse, og at disse, navnlig den del, der var repræsenteret af steen bryde, det vil sige bryde gruppen aps og vich-m aps nu begge under konkurs, ikke med nogen ret kan fremsætte krav om tilsidesættelse af sikkerhederne. heroverfor gøres det først og fremmest gældende, at vitus under konkurs som den direkte skadelidte ved kautio- nerne og tredjemandspantsætningerne ikke kan identificeres med hverken steen bryde, bry- de gruppen aps

vich-m aps. om disse aktionærer direkte

indirekte skulle komme til at nyde godt af en tilsidesættelse af sikkerhederne er derfor irrelevant for be- dømmelsen af sagen. dertil kommer, at realiteten er, at hverken bryde gruppen aps

- 49 - vich-m aps vil komme til at nyde godt af en sådan tilsidesættelse. tilsidesættelse af sik- kerhederne vil først og fremmest komme vitus' kreditorer til gode, og i det omfang en til- sidesættelse af sikkerhederne yderligere måtte medføre et provenu til aktionærerne, vil den del af provenuet, der vedrører bryde gruppen aps og vich-m aps, begge nu under kon- kurs, tilgå amagerbanken a/s, som også er under konkurs, og som har pant i aktierne. der vil derfor ikke være tale om, at steen bryde direkte

indirekte kommer til at nyde godt af en tilsidesættelse af sikkerhederne. endvidere gøres det gældende, at de intetanende minoritetsaktionærers interesse under alle omstændigheder er fuldt ud beskyttelsesværdig i forhold til jyske bank a/s, der – uden at stille lån

kredit til rådighed for vitus – i ond tro modtog dette selskabs værdier til sik- kerhed for allerede bestående udlån til tredjemand (gammel gæld). amagerbanken a/s’ inte- resse som panthaver i bryde gruppen aps og vich-m 1021 aps' aktier i vitus er tilsvaren- de beskyttelsesværdig, også for så vidt angår de aktier, der er erhvervet fra ebh bank a/s, idet amagerbanken a/s for så vidt angår disse aktier afleder sin ret af ebh bank a/s, der som amagerbanken a/s har modtaget sit pant i god tro. hvis konkursboet får medhold i sa- gen, og jyske bank a/s er uden pant i konkursboets ejendomme, vil der derfor ikke være tale om en berigelse af hverken konkursboet, konkursboets kreditorer, aktionærerne i vitus, amagerbanken a/s under konkurs

andre. der vil alene være tale om, at forholdene fø- res tilbage til det tidligere gældende, nemlig at vitus' ejendomme er ubehæftede bortset fra prioritetsgælden til brfkredit a/s. modsat vil der heller ikke være lidt noget tab for sagsø- ger, som blot må afstå den sikkerhed, som jyske bank a/s uberettiget har modtaget. kautionen og tredjemandspantsætningen er endelig omstødelige efter konkurslovens §

1. vitus var på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen de facto insolvent som følge af steen brydes og brian søholt petersens dispositioner i selskabet, herunder i forbindelse med udlånet af 15 mio. kr. til bristen gruppen aps den
2. april 2008, hvilket beløb var tilvejebragt ved en belå- ning af vitus' ejendomme. at selskabet var insolvent bestyrkes ligeledes af både korrespon- dancen mellem steen bryde og administrator omkring i 2007, samt af de rykkerskrivelser, som selskabet modtog i juni og juli 2008 fra bl.a. skat og brf kredit a/s, samt af den af ku- rator henrik sjørslev afgivne forklaring. insolvensen blev ikke overvundet frem til selskabets konkurs den
3. april
4. jyske bank a/s kendte

burde have kendt til insolvensen i vi- - 50 - tus og de omstændigheder, som gjorde kautionen og pantsætningen utilbørlig. banken var bekendt med, at bristen-koncernen var insolvent, og ikke ville kunne honorere et regreskrav fra vitus, jf. e-mail af 25. april 2008 fra advokat søren aamann jensen til steen bryde m.