sø- & handelsrettens dombog

- jen udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 17. december 2010 v-39-09 montex holding ltd. (advokat johan løje) mod diesel s.p.a. (advokat robin philip) og diesel denmark aps (advokat robin philip) indledning denne sag vedrører spørgsmålet, om der var indtrådt forældelse for et krav, som montex holding ltd. blev påført, ved at et parti af firmaets bukser uberettiget blev tilbageholdt i kø- benhavn i august 2001 som følge af en begæring om tilbageholdelse fra diesel s.p.a. og die- sel denmark aps. påstande -2- montex holding ltd. har nedlagt påstand om betaling af 2 mio. kr. med tillæg af procesrente fra den 1. juli 2009 samt over for diesels selvstændige påstand principalt frifindelse, subsi- diært anerkendelse til modregning. diesel s.p.a. og diesel denmark aps har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindel- se samt selvstændig påstand om betaling af 1.475,24 euro med tillæg af procesrente fra de pågældende fakturaers forfaldsdato. diesels selvstændige påstand er nedlagt i svarskriftet af 10. december 2009. oplysningerne i sagen diesel s.p.a. og diesel denmark aps (i det følgende under ét: diesel) er et italiensk, hen- holdsvis et dansk selskab, som siden 1978 har solgt tøj, herunder jeans, under ordmærket diesel og et figurmærke med et d, som de i bl.a. polen og danmark har registreret som va- remærker for tøj mv. montex holding ltd. (i det følgende montex) er et irsk selskab, som siden 1979 i irland har solgt tøj under ordmærket diesel. montex får bl.a. i polen syet og mærket sit tøj med ordmærket diesel og et figurmærke med et d i polen. mærkerne har sameksisteret i irland gennem flere år. den 14. august 2001tilbageholdt toldcenter københavn i københavns frihavn en last- bil, der var ankommet fra ungarn via polen, og som indeholdt 7.824 stk. diverse bukser på- ført ordmærket diesel samt 1.850 stk. diesel mærkater. montex stod ifølge tolddokument af 10. august 2001 som varemodtager af produkterne, der var i transit til irland. toldcenter københavn havde ved en varekontrol fået mistanke om, at der var tale om vareforfalskede varer. diesel bekræftede, at varerne var produceret uden tilladelse fra diesel. toldcenter københavn suspenderede i henhold til rådets forordning (

1. ef)nr. 3295/94 af 22. december 1997 frigivelsen af de tilbageholdte diesel varer efter anmodning fra diesels advokat. diesel indgav den 14. september 2001 stævning til sø- og handelsretten med påstand om, at montex skulle anerkende, at diesel har været berettiget til at foranledige toldcenter københavns afgørelser af 16. august 2001 og 5. september 2001 om suspension af frigivelsen -3- af 7.824 stk. diesel bukser samt 1.850 stk. diesel mærkater, at varerne ikke måtte frigives til montex, at de nævnte varer krænkede diesels varemærkeret til varemærket ”diesel”, henholdsvis figurmærket ”d”, og at der skulle ske tilintetgørelse af de nævnte varer, samt at montex skulle friholde diesel for enhver udgift til opbevaring og tilintetgørelse af de nævnte varer. montex nedlagde i sit svarskrift til sø- og handelsretten af 20. juni 2002 påstand om fri- findelse for diesels anerkendelsespåstande, ligesom montex nedlagde selvstændig påstand om erstatning på 100.000 kr. denne påstand støttedes bl.a. på, at tilbageholdelsen var uberet- tiget, da diesel var bekendt med, at irland var destination, og at diesel var bekendt med, at montex var berettiget til at sælge varerne i irland. sø- og handelsretten afsagde dom i sagen den 7. juli 2005, hvorved diesel fik medhold. montex ankede dommen til højesteret. i ankestævningen nedlagde montex påstand om fri- findelse for diesels anerkendelsespåstande og påstand om betaling af en erstatning på 100.000 kr. højesteret udsatte sagens behandling på ef-domstolens besvarelse af et præjudi- cielt spørgsmål stillet af en tysk domstol i forbindelse med en der verserende sag mellem diesel og montex, idet der også var sket tilbageholdelse i tyskland. montex indgav den 8. april 2008 et sammenfattende påstandsdokument og processkrift, hvoraf det bl.a. fremgik, at montex frafaldt sin påstand om erstatning ”for nuværende, idet appellanten agter at rejse dette krav mod indstævnte, såfremt højesteret giver appellanten medhold i dens påstand”. efter at ef- domstolen havde truffet afgørelse i den nævnte sag, afsagde højesteret den 6. maj 2006 dom, hvorved montex blev frifundet. i brev af 7. maj 2008 anmodede diesels advokat skattecenter københavn om at frigive de omhandlede bukser til montex. kopi af brevet blev tillige sendt til montex’ advokat. die- sels advokat rykkede flere gange montex´ advokat med henblik at få afklaret, hvad der skul- le ske med bukserne. diesels advokat rettede i brev af 18. september 2008 henvendelse til mammen og drescher a/s, som havde opbevaret bukserne, med henblik på, at fremtidige regninger for opbevaringen skulle sendes til montex. denne anmodning afslog mammen og drescher a/s ved e-mail af 22. september 2008. den 2. september 2009 foreslog montex´ ad- vokat, at bukserne enten blev destrueret efter udtagelse af 10 stk. repræsentative eksempla- rer, eller at bukserne blev givet til velgørende formål. dette accepterede diesel med den mo- -4- difikation, at labels med diesel-lignende mærker skulle fjernes, hvis bukserne skulle gives til velgørenhed. derfor blev varerne efterfølgende destrueret. montex’ advokat rejste i brev af 30. september 2008 krav om erstatning på 1mio. kr. på grund af den uberettigede tilbageholdelse. diesels advokat afviste i brev af 22. oktober 2008 kravet med henvisning til, at kravet endeligt var afgjort ved sø- og handelsrettens dom, dels at kravet var forældet. montex’ krav montex’ krav består af værdien af de beslaglagte varer, den mistede fortjeneste samt om- kostninger, som efter montex’ opfattelse er en følge af tilbageholdelserne i danmark og tyskland. af de 7.824 stk. tilbageholdte bukser var 5.660 stk. model aj 981, 1.124 stk. model dsm-436 og 1.034stk. model dsm-435. montex har købt de 5.660 stk. aj 981 for 43.865,00 dm. montex har fremlagt en række ordresedler, som alle er dateret primo juni 2001, og som er udstedt til forskellige detailbutik- ker i irland, hvorefter en del af det omhandlede parti bukser var videresolgt for 17 irske pund svarende til 21,5855 euro. montex har herefter opgjort sit tab på dette parti til 122.174 euro. de 1.124 stk. dsm-436 var for en del af partiet videresolgt for 18,90 irske pund svaren- de til 23,9980 euro. montex har herefter opgjort sit tab på dette parti til 26.973,75 euro. de 1.034 stk. dsm-435 var for en del videresolgt for 21,50 irske pund svarende til 27,2994 euro. montex har herefter opgjort sit tab på dette parti til 28.277,58 euro. efter tilbageholdelsen af det omhandlede parti bukser i københavn ændrede montex sin forretningsprocedure således, at der fremover ikke blev indsyet labels mv. med diesel lo- go i forbindelse med, at bukserne blev produceret polen. formålet med denne ændring var at reducere risikoen for, at montex fik tilbageholdt flere partier bukser, mens disse var i tran- sit i tredjelande undervejs til irland. logoerne mv. blev i perioden fra august 2001 til afsigel- se af højesteretsdom 6. maj 2006 påsyet i irland, hvilken meromkostning montex har opgjort til 0,78 euro for hvert par bukser. i den nævnte periode på 354 uger har montex opgjort at -5- have fået produceret 4.000 stk. bukser pr. uge, hvilket samlet medfører en merudgift for montex på 1.104.480,00 euro. montex har i den forbindelse detailleret redegjort for beregnin- gen af de 0,78 euro samt fremlagt en række salgsfakturaer fra december 2001, hvoraf det fremgår, at bukserne blev solgt til montex’ kunder til en pris på euro 17,00, hvilket var sam- me pris, som bukserne blev solgt til, inden montex omlagde produktionsprocessen som be- skrevet ovenfor. diesels krav diesels krav udgøres af de omkostninger, som diesel har afholdt til opbevaring af de su- spenderede varer i perioden efter højesterets dom af 6. maj 2008 og til og med maj 2009. forklaringer mel mc morrow har forklaret, at han er administrerende direktør i montex, og at han har ar- bejdet i firmaet siden 1998. montex er et tekstilfirma med speciale i salg af jeans. man sælger varer i irland, bl.a. under mærket diesel, hvilket man har gjort siden 1979. under diesel- mærket sælges ud over bukser også modetøj til yngre kunder bl.a. trøjer mv. montex driver 10 ”stand alone” butikker under navnet diesel, og leverer herudover bukser og forskellige andre unavngivne varer mv. til ca. 200 andre butikker i irland. montex har en stæk position i irland. montex har aldrig brugt varemærket diesel uden for irland, og der er heller ikke sket salg til andre lande. forholdet til diesel s.p.a. har været besværligt, og der har været mange retssager i irland om, hvilket firma der har retten til dieselmærket i irland. på denne bag- grund var det velkendt for diesel, at montex havde ret til at markedsføre sig i irland. montex købte metervare, som i perioden marts – maj 2001 sendtes til polen, hvor buk- serne blev syet. i perioden maj – juni 2001 solgte montex varerne til irske detailbutikker, og ca. 90 % af det omhandlede parti bukser var således solgt på forhånd, inden det blev sendt til irland fra systuerne i polen. efter tilbageholdelsen i københavn syede de polske systuer ikke bukserne helt færdige, idet der ikke blev syet labels og andre mærker med navnet diesel ind i bukserne. disse mærker var tidligere blevet syet ind i bukserne i polen som en integreret del af fremstillings- processen, og indsyning af labels blev ikke udspecificeret i prisen fra systuen. når bukserne -6- kom til irland, syede montex i perioden fra tilbageholdelsen i københavn til afsigelse af hø- jesterets dom selv labels mv. ind i bukserne. montex havde ansat 6 personer hertil. denne procedure var blevet valgt for at mindske risikoen for, at diesel s.p.a. skulle søge at få varerne tilbageholdt under transit på vej fra polen til irland. proceduren medførte udover omkostninger til ansættelse af personale i irland til at sy labels ind i bukserne også en række ændringer i produktionsprocessen på systuerne i polen. da systuerne havde anvendt samme produktionsproces for andre fabrikanter som for montex, betød det, at montex ikke fik nogen besparelse ved, at de polske systuer ikke skulle sy labels ind i bukserne. montex kunne meget hurtigt selv etablere kapacitet til at sy labels ind i bukserne, da montex tidligere har været en produktionsvirksomhed og derfor var velkendt med etablering af produktions- processer. da montex fik tilbageholdt det omhandlede parti bukser, kunne de ikke opfylde afta- lerne med de irske detailbutikker, hvortil bukserne var solgt. det gav store problemer med kunderne blandt detailbutikkerne, og det medførte tab af kunder, da montex ikke kunne nå at producere nye bukser til erstatning for de solgte – men tilbageholdte - bukser. montex havde ikke et lager af de omhandlede varer og kunne derfor heller ikke levere de aftalte le- verancer. da højesteret i maj 2008 afsagde dom om, at tilbageholdelsen ikke havde været beret- tiget, var bukserne 7 år gamle og umoderne. bukserne måtte betragtes som værdiløse, hvil- ket heller ikke diesel har bestridt. bukser, der ikke bliver solgt i den første sæson, vil normalt blive solgt med et nedslag på 20-25 % af prisen allerede efter en sæson. årsagen til, at montex først har opgjort sit tab på tilbageholdelsen af bukserne i efter- året 2009, er, at montex blev rådet hertil fra sine juridiske rådgivere. det kunne nok have la- det sig gøre at opgøre tabet efter højesterets dom i 2008. parternes synspunkter montex har gjort gældende, at diesel er erstatningsansvarlig for de tab, som den uberettigede tilbageholdelse af dieselbukserne har påført montex. der foreligger et ansvarsgrundlag i form af, at diesel udtrykkeligt anmodede skat om at tilbageholde varerne, og tabet er derfor di- rekte blev forårsaget af diesels anmodning. tabet er en påregnelig følge af anmodningen. det var velkendt for både montex og diesel, at montex såvel som diesel havde ret til at an- -7- vende diesel som varemærke i irland. efter at tilbageholdelsen var sket, ville det være ufor- svarligt, hvis montex forsøgte sig med at indføre nye partier af bukser med indsyede diesel- labels fra polen, især når henses til, at der omtrent på samme tidspunkt som tilbageholdelsen i københavn også blev foretaget en tilbageholdelse af et parti af montex´ bukser i tyskland. derfor må de omkostninger, som fulgte af, at montex måtte ændre produktionsproces- ser, herunder at der blev ansat medarbejdere i irland, som skulle sy labels mv. ind i bukser- ne, også anses for påregnelige følger af tilbageholdelsen. det kunne anføres, at der har været juridisk tvivl om, hvorvidt tilbageholdelsen var be- rettiget. praksis viser dog, at større eller mindre retsusikkerhed ikke har betydning for, om man kan pådrage sig et erstatningsansvar for uberettiget at foranledige en tilbageholdelse. der må i den forbindelse også lægges vægt på, at det følger af artikel 6 i rådets forordning (
2. ef)nr. 1383 af 22. juli 2003, at rettighedshaver skal erklære, at man vil erstatte krav, der måtte opstå som følge af uberettiget tilbageholdelse. tilbageholdelsen er således ansvarspå- dragende og medfører erstatningspligt for diesel. vedrørende opgørelsen af montex´ erstatningskrav er der nedlagt påstand om betaling af et beløb, der er betydeligt lavere end de faktiske udgifter, som tilbageholdelsen har med- ført for montex. dette er sket af procesøkonomiske grunde, og da der kan være en vis usik- kerhed ved opgørelsen af tabet. montex kræver den positive opfyldelsesinteresse erstattet med den begrundelse, at de omhandlede varer næsten alle var solgt til montex´ kunder i detailhandlen. montex har såle- des mistet købesummen ved videresalg af bukserne. montex´ krav består dels af et direkte tab på 177.375,54 euro, som blev foranlediget af, at det tilbageholdte parti bukser nu må an- ses for værdiløs, dels af et omsætningstab i øvrigt på 1.104.480,00 euro, som er foranlediget af, at montex måtte ansætte medarbejdere til at sy labels mv. ind i bukserne, når disse var kommet ind i irland. montex kunne ikke have handlet anderledes for at begrænse tabet f.eks. ved hurtigt at bestille nye varer på fabrikkerne i polen og levere disse til de kunder, der havde købt de til- bageholdte varer. dette var ikke muligt, da montex selv skulle bestille metervarer og tage disse hjem, hvorefter de skulle sendes til polen, hvor bukserne sys. desuden ville det tage tid at finde ledig produktionskapacitet i polen, i det omfang dette overhovedet kunne lade sig -8- gøre. endelig tager transporten tid. på den baggrund var det ikke realistisk at få leveret ”er- statningsvarer” inden for rimelig tid til kunderne. vedrørende spørgsmålet om retskraft har montex gjort gældende, at sø- og handelsret- tens dom fra 2005 ikke kan tillægges retskraft mellem parterne, da dette forudsætter, at der endeligt er taget stilling til kravet. da diesel fik medhold i sø- og handelsretten, blev der ik- ke taget stilling til montex´ krav. for højesteret frafaldt montex sit erstatningskrav, og høje- steret har således heller ikke taget stilling til kravet. der kan ikke stilles krav om, at montex skulle samle både sin anerkendelsespåstand og sit erstatningskrav under samme sag, således som diesel har påstået. det er helt sædvanligt, at erstatningskravets størrelse først afgøres i et senere søgsmål efter, at ansvaret er fastslået ved dom i et anerkendelsessøgsmål. vedrørende forældelse har montex gjort gældende, at spørgsmålet om eventuel foræl- delse af montex´ erstatningskrav skal bedømmes efter den nye forældelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2008. efter montex´ opfattelse er det dog ikke afgørende, om den nuværende forældelseslov eller en tidligere forældelseslov fra 1908 finder anvendelse. principalt gør montex gældende, at erstatningskravet først kunne opgøres, da højeste- rets dom forelå i maj 2008. værdien af de tilbageholdte varer kunne ikke estimeres før dette tidspunkt, ligesom varerne kunne tabe yderligere i værdi. dette medfører, at montex´ erstat- ningskrav først er opstået ved højesterets afgørelse. det vil sige, at forældelse først indtræ- der 3 år efter højesterets dom nemlig den 6. maj 2011. subsidiært gøres gældende, at den af montex nedlagte frifindelsespåstand overfor die- sels anerkendelsespåstande afbryder forældelsen, da der er tale om et såkaldt ”negativt an- erkendelsessøgsmål”, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 4. herefter begynder forældelses- fristen først at løbe den dag, hvor der afsiges dom i sagen, jf. forældelseslovens § 19, stk. 3. det vil sige, at der fra højesterets dom 6. maj 2008 løber der en ny forældelsesfrist på 3 år, så- ledes at forældelse først indtræder den 6. maj 2011. dernæst gøres gældende, at forældelsen er afbrudt ved erstatningspåstanden på 100.000 kr., som montex nedlagde for både i sø- og handelsretten og højesteret, og som montex hævede for højesteret, men under den klare og udtrykkelig bemærkning, at erstat- ningspåstanden blev hævet ”for nuværende”, ligesom montex i dette processkrift tilkende- gav, at montex agtede at rejse erstatningskravet, såfremt højesteret gav montex medhold. dette fører til, at forældelse må anses for afbrudt ved montex´ nedlæggelse af erstatningspå- -9- stand for sø- og handelsretten, og at forældelsen er afbrudt frem til afsigelsen af højesterets dom, hvorefter der løber en ny 3-årig frist, og forældelse indtræder den 6. maj 2011. endelig gøres det gældende, at det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 5, at foræl- delse først indtræder et år efter afslutningen af forhandlinger om en fordring. i denne sag fremsatte montex et tilbud om løsning af sagen den 30. september 2008. det gøres i den for- bindelse gældende, at når den ene part fremsætter et reelt tilbud om afslutning af sagen må dette anses for at udgøre indledningen af forhandlinger herom. dette medfører, at forældelse først indtræder et år efter tilbuddets fremsættelse nemlig den 30. september 2009. hvis man antog, at den tidligere forældelseslov ”1908-loven” fandt anvendelse i denne sag, fremgår det af retspraksis, at anlæggelse af et anerkendelsessøgsmål udskyder forældel- sens indtræden, når der herefter indgives stævning vedrørende betaling af det beløb, hvis eksistens er blevet fastslået under anerkendelsessagen. dette forudsætter, at anlæggelse af krav om betaling kan anses for at udgøre en ”helhed” med det forudgående anerkendelses- søgsmål. det fremgår således af u1996.880 h, at anlæg af sag vedrørende et pengekrav ca. halvandet år efter, at kravet var blevet fastslået under et anerkendelsessøgsmål, blev anset for at udgøre en helhed med anerkendelsessøgsmålet, ligesom kravet fandtes at være blevet forfulgt ”uden ugrundet ophold”, jf. § 2 i ”1908-forældelsesloven”. diesel har gjort gældende, at montex har foretaget en uberettiget udstykning af sine krav, da montex for højesteret frafaldt sin erstatningspåstand. hovedreglen i dansk retspleje er, at flere retsfølger af samme retskrænkelse skal behandles under en sag. det gælder i hvert fald, når alle de krav, der kan blive tale om at rejse, faktisk kunne opgøres og rejses samlet i en enkelt sag. væsentlige hensyn til parterne taler i denne situation for, at man må kunne ind- rette sig på den retstilstand, der allerede er blevet fastslået under en retssag, sådan at en part ikke risikerer at blive mødt med nye sagsanlæg vedrørende de samme faktiske omstændig- heder. i denne sag må det lægges til grund, at montex i forbindelse med højesterets behand- ling af sagen faktisk kunne opgøre sit erstatningskrav og få prøvet en påstand herom. dette ses klart af, at montex under nærværende sag let, enkelt og skematisk har opgjort sit tab i forbindelse med ekstraomkostninger vedrørende indsyning af labels i irland ved at gange den gennemsnitlige udgift hertil med det antal uger, der gik frem til behandlingen i retten. - 10 - helt samme fremgangsmåde kunne montex have brugt i forbindelse med højesterets behandling af sagen, da montex også på dette tidspunkt måtte have kendt udgifterne ved indsyning af labels i irland. ligeledes kunne montex med rimelighed anslå det tab, der måtte være lidt som følge af, at de tilbageholdte bukser ikke længere var kurante eller fuldt kuran- te. på denne baggrund påstås montex´ påstand om erstatning afvist. diesel har videre gjort gældende, at montex erstatningskrav fremsat under nærværen- de sag er forældet. dette gælder, uanset om den tidligere gældende ”1908-forældelseslov” el- ler den nugældende forældelseslov finder anvendelse. det er diesels opfattelse, at sagen må afgøres efter den tidligere gældende ”1908-forældelseslov”. montex nedlagde den 20. juni 2002 påstand om frifindelse over for diesels anerkendel- sessøgsmål og nedlagde samtidig påstand om erstatning på 100.000 kr. denne erstatningspå- stand må betragtes som et forældelsesafbrydende skridt. men da montex i sit sammenfat- tende processkrift af 8. april 2008 til højesteret frafaldt erstatningspåstanden, må der ses bort fra denne afbrydelse af forældelsen. den må med andre ord anses for en nullitet. herved er man tilbage ved udgangspunktet i loven, hvorefter forældelse løber fra tidspunktet for den skadegørende handling, såfremt kreditor på dette tidspunkt havde rimelig anledning til at rejse erstatningskrav. i den forbindelse bemærkes, at erstatningskravet kan rejses som et fo- reløbigt krav. i denne sag må den skadegørende handling anses for at være tilbageholdelsen af montex’ bukser den 14. august 2001. montex havde på dette tidspunkt anledning til at rej- se erstatningskrav. i hvert fald må forældelsen antages at løbe fra den 20. juni 2002, hvor montex i sit svarskrift til sø- og handelsretten faktisk nedlagde en erstatningspåstand på 100.000 kr. dette medfører, at forældelse indtrådte enten den 14. august 2006 eller den 20. ju- ni 2007, da forældelse sker 5 år efter, at kravet kunne gøres gældende, jf. den dagældende ”1908-forældelseslov”. da forældelse således er indtrådt inden den 1. januar 2008, er det 1908-loven, der finder anvendelse. diesel har videre gjort gældende, at den anerkendelsespåstand, som montex har ned- lagt for sø- og handelsretten og opretholdt for højesteret ikke kan betragtes som et ”negativt anerkendelsessøgsmål” med den virkning, at anerkendelsessøgsmålet anses om forældelses- afbrydende. man kan derfor ikke på dette grundlag nå til den slutning, at forældelsen var afbrudt helt frem til højesterets behandling af sagen med den virkning, at forholdet skal be- dømmes efter den forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008. diesel finder endvide- - 11 - re ikke, at den korrespondance der har været parterne efter højesterets dom kan anses som ”forhandlinger”, da diesel umiddelbart afviste det ”tilbud” om løsning, som montex frem- kom med i et brev af 30. september 2008. på dette grundlag er der således ikke grundlag for at antage, at der løber en ”tillægsfrist” for forældelsen på et år efter afslutning af forhandlin- ger, således som det nævnes den gældende forældelseslovs § 21, stk. 5. vedrørende montex´ erstatningskrav har diesel gjort gældende, at dokumentationen for kravets størrelse er utilstrækkelig. montex har alene fremlagt enkelte eksempler på faktu- raer, som skulle dokumentere, at hele det tilbageholdte parti bukser var solgt på forhånd. endvidere burde montex godtgøre, at montex´ kunder ikke kunne få alternative leverancer. montex har heller ikke fremlagt dokumentation for, at der ikke er opnået besparelser ved, at de polske systuer ikke har indsyet labels i bukserne. endvidere er det ikke godtgjort, at de yderligere omkostninger, der er påløbet, ved at montex har ladet labels indsy i bukserne i ir- land ikke er overvæltet på kunderne. der er således alene fremlagt dokumentation for stør- relsen montex´ salgspriser til køberne i irland for så vidt angår en række salg i december 2001, men ikke for de følgende år. endelig er det ikke korrekt at sidestille tilbageholdelsen med et fogedforbud, således at det skulle være udelukket, at montex kunne få bukserne fremstillet fuldt ud i polen og sendt til irland via et transitland. det bemærkes i den forbindelse, at det var en tilfældighed, at der også skete tilbageholdelse af montex’ varer i tyskland i samme periode, som dette skete i københavn. det bestrides derfor, at det var en påregnelig følge af tilbageholdelsen, at mon- tex omlagde sin produktionsproces. diesel bør derfor ikke bære de ekstra udgifter, der fulgte af denne omlægning. vedrørende montex´ selvstændige påstand om, at diesel skal betale 1.475,24 euro, gø- res gældende, at montex har udvist betydelig passivitet med hensyn til at overtage ansvaret for de tilbageholdte bukser i tiden efter højesterets dom, selv om diesel umiddelbart efter dommen rettede henvendelse til montex´ advokat for at få en ordning på, hvad der skulle ske med bukserne. montex skal derfor betale opbevaringsudgifterne for bukserne for perio- den maj 2008 til maj 2009, hvor bukserne efter aftale mellem parterne blev destrueret. sø- og handelsrettens afgørelse montex’ krav - 12 - montex bestilte i sommeren 2001 et parti bukser syet i polen og ville indføre dem til irland via danmark. disse bukser blev den 14. august 2001 under transit gennem københavn på diesels foranledning tilbageholdt af toldcenter københavn. i forbindelse med den af diesel den 14. september 2001 anlagte sag mod montex om uberettiget brug af diesels varemærke nedlagde montex den 20. juni 2002 påstand om frifin- delse samt påstand om betaling af en erstatning på kr. 100.000 for uretmæssig tilbageholdel- se af bukserne. ved sø- og handelsrettens dom af 7. juli 2005 fik diesel medhold, men dommen blev anket af montex, der nedlagde samme påstande i ankesagen. i processkrift af 8. april 2008 frafaldt montex ”for nuværende” erstatningspåstanden med tilkendegivelse om at ville rejse erstatningskravet, såfremt højesteret gav montex medhold i frifindelsespåstanden. ved hø- jesterets dom af 6. maj 2008 blev montex frifundet. i brev af 30. september 2008 opgjorde montex et samlet erstatningskrav på 1.281.855,54 euro. erstatningskravet bestod af henholdsvis erstatning for tab som følge af manglende salg af de omhandlede bukser samt for særlige omkostninger, der var påløbet fra august 2001, hvor montex først fik påsyet logo i irland og ikke som tidligere i polen. efter diesels advokat havde afvist erstatningskravet, indgav montex den 29. juni 2009 stævning med påstand om betaling af kr. 2 mio. retten finder, at montex har været berettiget til at indtale erstatningskravet under denne sag. det kan således ikke lægges til grund, at der er sket en uberettiget udstykning af kravet ved, at montex af procesøkonomiske grunde valgte at frafalde erstatningspåstanden for højesteret og samtidig med tog forbehold for at indtale det på ny. ved uberettiget at have foranlediget tilbageholdelse af de montex tilhørende bukser har diesel pådraget sig et erstatningsansvar. efter forklaringen fra mel mc morrow, hvilket stemmer med de sagkyndiges branchekendskab, må det anses for godtgjort, at varepartiet i alt væsentligt var videresolgt inden hjemtagningen. de fremlagte fakturaer findes at udgøre tilstrækkelig dokumentation for videresalgsprisen. da bukserne var en modevare, var de værdiløse ved frigivelsen ca. 7 år efter det forudsatte salgstidspunkt. montex har derfor lidt et tab svarende videresalgsprisen. det må anses for rimeligt og nødvendigt, at montex efter tilbageholdelsen af bukserne i københavn fik påsyet labels i irland, selv om dette medførte ekstraomkostninger. baggrun- - 13 - den for denne vurdering er, at montex også på foranledning af diesel havde fået tilbageholdt et parti bukser i tyskland omkring samme tidspunkt, som der skete tilbageholdelse i køben- havn. på denne baggrund havde montex en velbegrundet frygt for, at der ville ske tilbage- holdelse af kommende forsendelser, som var i transit via et eu-land. det tab, som montex har opgjort på grundlag af de ekstra omkostninger, der fulgte af, at labels måtte syes ind i bukserne i irland, må således anses for at være en påregnelig følge af de af diesel foranledi- gede tilbageholdelser. montex har derfor krav på erstatning for de påførte omkostninger, idet bemærkes, at montex ikke har haft en besparelse i polen ved manglende isyning af la- bels. montex’ krav må anses for stiftet ved tilbageholdelsen den 14. maj 2001. ved nedlæg- gelse af påstand om erstatning den 20. juni 2001 blev forældelsesfristen afbrudt, jf. den da- gældende forældelseslovs (1908-loven) § 2, 2. pkt. montex erstatningskrav var derfor ikke forældet den 1. januar 2008 ved ikrafttræden af lov 522 af 6. juni 2007 om forældelse af for- dringer (forældelseseloven), hvorfor denne lov finder anvendelse ved afgørelse af spørgsmå- let om forældelse i denne sag, jf. § 30, stk. 1. den 20. juni 2002 indleverede montex svarskrift med påstand om erstatning. i hvert fald på dette tidspunkt har montex har haft rimelig grund til og mulighed for at rejse et – eventuelt foreløbigt – erstatningskrav, i anledning af det passerede. på den baggrund kan der ikke gives montex medhold i anbringendet om, at forældelsen først begynder at løbe ef- ter højesterets dom af 6. maj 2008. der kan heller ikke gives montex medhold i, at montex har foretaget et forældelsesaf- brydende skridt efter § 16, stk. 1 og 2. montex nedlagde påstand om erstatningskravet under sagen, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, men da påstanden senere hæves, må der ses bort herfra, jf. § 20, stk. 2, nr. 2, hvorefter en sag, som fordringshaveren hæver, selv om der kunne nås en reali- tetsafgørelse, ikke udløser en tillægsfrist efter lovens § 20. retten finder endvidere ikke, at montex´ frifindelsespåstand overfor diesels anerken- delsespåstande kan sidestilles med et såkaldt ”negativt anerkendelsessøgsmål”, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. ved negative anerkendelsessøgsmål forstås efter den juridiske litteratur et søgsmål, som en skyldner anlægger med påstand om, at kreditor skal anerkende, at en fordring ikke består. i disse tilfælde anses kreditors frifindelsespåstand for at afbryde forældelsen af kredi- tors fordring. da diesels anerkendelsespåstande under hovedsagen ikke er et negativt aner- - 14 - kendelsessøgsmål, er montex’ frifindelsespåstand ikke omfattet af forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 4, og der løber således ikke på dette grundlag en ny forældelsesperiode fra højeste- rets dom. retten finder, at spørgsmålet om forældelse i denne sag må afgøres efter forældelses- lovens § 21, der fastsætter en særlig regel for sager, hvor påstanden ikke vedrører anerken- delse af fordringens eksistens og størrelse, men vedrører grundlaget for fordringen. det følger af forældelseslovens § 21, stk. 1, at forældelse tidligst indtræder et år efter sagens endelige afgørelse. det vil sige, at forældelse af montex krav i denne sag tidligst ind- træder den 6. maj 2009. vedrørende forståelsen af begrebet ”tidligst” fremgår det af de speci- elle bemærkninger til §§ 20-22 i forslag om lov om forældelse bl.a., at ”de enkelte bestemmelser om foreløbig afbrydelse er udformet således, at forældelse ”tidligst” indtræder et år efter foranstaltnin- gens ophør. dette er ensbetydende med, at hvis den almindelige forældelsesfrist fører til, at forældelse indtræder på et senere tidspunkt, end hvad der ville følge af tillægsfristen, er det den almindelige frist, der gælder”. da den almindelige forældelsesfrist udløb før tillægsfristen efter forældelseslovens § 21, stk. 1, er det, jf. de ovenfor citerede lovforarbejder, tillægsfristen, der er afgørende. dette medfører, at forældelse af montex erstatningskrav indtrådte ved tillægsfristens udløb den 6. maj 2009. montex krav var derfor forældet, da montex indleverede stævning i denne sag den 29. juni 2009. diesels modkrav diesels krav vedrører omkostninger til opbevaring af de omhandlede bukser på et lager i pe- rioden fra højesteretsdom den 6. maj 2008 til buksernes destruktion i maj 2009. diesel henvendte sig straks efter højesterets dom til skat og montexs advokat med henblik på at få bukserne frigivet til montex. trods parternes korrespondance herom forblev bukserne på lageret frem til maj 2009, hvor de efter det oplyste blev destrueret. lageret fak- turerede fortsat diesel for opbevaringen i perioden maj 2008 til maj 2009. retten finder, at montex på denne baggrund har været pligtig til at betale for buksernes fortsatte opbevaring, dog at montex må gives et rimeligt varsel for at overtage betalingsforpligtelsen eller godsets fysiske overtagelse. - 15 - på denne baggrund finder retten, at montex skal betale for leje af lagerplads fra og med juni måned 2008 til maj 2009, i alt 1361,76 eur. kravet tillægges procesrente fra 10. december 2009 hvor diesel i sit svarskrift gjorde kravet gældende jf. rentelovens § 3, stk. 4. det bemær- kes hertil, at de omhandlede fakturaer alle er udstedt til diesel, og at diesel ikke ses at have givet montex påkrav om betaling af lageromkostningerne før afgivelse af svarskriftet, jf. ren- telovens § 3, stk. 1. og 2. efter sagens udfald og omfang skal montex betale sagsomkostninger til diesel med 115.000 kr., hvoraf 500 kr. er til dækning af retsafgift. thi kendes for ret: diesel s.p.a. og diesel danmark aps frifindes. montex betaler inden 14 dage 1361,76 eur med tillæg af procesrente fra 10. december 2009. montex holding ltd. betaler 115.000 kr. eksklusive moms i sagsomkostninger til diesel s.p.a. og diesel danmark aps peter bernhoft mette christensen lisbeth friis (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den