← Danmark

afsagt den 7. marts 2013 af østre landsrets 19. afdeling

dom afsagt den 7. marts 2013 af østre landsrets 19. afdeling (landsdommerne linde jensen, bo østergaard og lene jensen). 19. afd. nr. b-946-11: talpa radio b.v. (tidligere talpa radio international b.v.) (advokat henrik peytz og advokat thomas mygind) mod 1) radio og tv-nævnet 2) kulturministeriet (begge v/kammeradvokaten v/advokat jacob pinborg og advokat søren horsbøl jensen) indhold 1. påstande ......................................................................................................................... 2 2. sagens hovedspørgsmål ................................................................................................. 3 3. sagsfremstilling ............................................................................................................. 6 udbuddet i 2003 af den femte og sjette fm-kanal (fm5 og fm6)................................... 6 replanlægning af fm-båndet.......................................................................................... 19 dab-radio ....................................................................................................................... 25 økonomi og tab ............................................................................................................... 28 4. syn og skøn og tekniske erklæringer ........................................................................... 28 - 2 - syn og skøn ..................................................................................................................... 28 erklæring fra broadcast partners .................................................................................... 58 erklæring fra erhvervsstyrelsen...................................................................................... 63 5. retsgrundlaget ............................................................................................................. 74 6. forklaringer.................................................................................................................. 90 7. procedure ................................................................................................................... 120 talpa.............................................................................................................................. 120 radio- og tv-nævnet og kulturministeriet .................................................................... 153 8. landsrettens begrundelse og resultat ......................................................................... 173 denne sag, der den 17. november 2008 er anlagt ved københavns byret, er ved kendelse af 21. marts 2011 henvist til behandling ved østre landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. 1. påstande sagsøgeren, talpa radio b.v., i det følgende benævnt talpa, har nedlagt følgende påstande: påstand 1: principalt: de sagsøgte, radio og tv-nævnet og kulturministeriet, tilpligtes in solidum til sagsøger at betale 51.904.761 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente principalt af 1.607.143 kr. fra den 2. juli 2003, af 1.607.143 kr. fra den 15. november 2004, af 7.232.143 kr. fra den 15. november 2005, af 42.240 kr. fra den 29. maj 2006, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2006, af 137.852 kr. fra den 1. juni 2007, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2007, af 474.490 kr. fra den 23. oktober 2008, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2008, subsidiært af 31.458.334 kr. fra den 7. august 2008, af 12.983.517 kr. fra den 31. august 2009 og af 7.462.910 kr. fra den 21. april 2010, mere subsidiært af 31.458.334 kr. fra sagens anlæg, af 12.983.517 kr. fra den 31. august 2009 og af 7.462.910 kr. fra den 21. april 2010. subsidiært: sagsøgte 1, radio- og tv-nævnet, tilpligtes til sagsøger at betale 51.904.761 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente principalt af 1.607.143 kr. fra den 2. juli 2003, af 1.607.143 kr. fra den 15. november 2004, af 7.232.143 kr. fra den 15. november 2005, af - 3 - 42.240 kr. fra den 29. maj 2006, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2006, af 137.852 kr. fra den 1. juni 2007, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2007, af 474.490 kr. fra den 23. oktober 2008, af 13.601.250 kr. fra den 15. november 2008, subsidiært af 31.458.334 kr. fra den 7. august 2008, af 12.983.517 kr. fra den 31. august 2009 og af 7.462.910 kr. fra den 21. april 2010, mere subsidiært af 31.458.334 kr. fra sagens anlæg, af 12.983.517 kr. fra den 31. august 2009 og af 7.462.910 kr. fra den 21. april 2010. påstand 2: sagsøgte 2, kulturministeriet, tilpligtes at betale 255.000.000 kr. til sagsøger med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. april 2010. sagsøgeren har over for radio & tv-nævnets selvstændige påstand om betaling af 45.000.000 kr. med renter (se nedenfor) nedlagt påstand om frifindelse. de sagsøgte, radio og tv-nævnet og kulturministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse. radio og tv-nævnet har nedlagt selvstændig påstand om, at talpa skal betale 45.000.000 kr. med procesrente af 22.500.000 kr. fra den 15. november 2009 og af 22.500.000 kr. fra den 15. november 2010. 2. sagens hovedspørgsmål sagsøgeren har i sit sammenfattende processkrift af 14. december 2012 indledningsvist givet en oversigt over sagens problemstillinger og sagsøgerens krav. det fremgår heraf, at sagen vedrører en række tvister mellem parterne, der er opstået i for- bindelse med sagsøgerens erhvervelse og udnyttelse af en 8-årig koncession til kommerciel radiodrift i danmark. koncessionen blev udstedt af radio- og tv-nævnet. sagsøger erhvervede denne såkaldte "fm6-koncession" ved en auktion i 2003, hvor den årlige faste koncessionsafgift blev fastsat til 22,5 mio. kr. sagsøger udnyttede gennem datterselskabet talpa radio danmark a/s koncessionen til at sende radiokanalen radio 100 fm i perioden fra den 15. november 2003 til den 14. november 2009, idet sagsøger tilbagegav - 4 - koncessionen til staten to år før koncessionens udløb 14. november 2011. talpa radio danmark a/s var kort forinden gået konkurs, og sagsøger har samlet tabt over 310 mio. kr. på radiodriften i danmark i årene 2003-2009. på auktionen i 2003 erhvervede sagsøgers konkurrent sky radio den samtidig udbudte "fm5- koncession", der ligeledes gav adgang til kommerciel radiodrift, men på andre frekvenser og med et væsentligt større dækningsområde. sky radios faste årlige koncessionsafgift blev ved auktionen fastsat til 54 mio. kr. sky radio ophævede sit koncessionsforhold i november 2005, hvorefter fm5-koncessionen blev genudbudt ved en auktion i august 2006, hvor tv2 radio a/s blev højestbydende med et bud på 23 mio. kr. i fast årlig koncessionsafgift. på denne baggrund har sagsøger over for de sagsøgte rejst krav om reduktion af sin kon- cessionsafgift med henvisning til, at sagsøger blev påført en konkurrenceforvridning som følge af, at tv2 radio a/s ved auktionen i 2006 fik adgang til at udnytte fm5-koncessionen til en væsentligt lavere pris end den pris, der blev fastsat ved 2003-auktionen, herunder også under hensyn til, at sagsøger i praksis på grund af individuelle restriktioner fastsat af de sagsøgte ikke fik adgang til at deltage i genudbuddet på lige vilkår med øvrige bydende. det er således sagsøgers opfattelse, at sagsøger burde have haft mulighed for at deltage i genudbuddet på lige vilkår og således, at sagsøger kunne og skulle frigøres fra fm6-kon- cessionen uden yderligere forpligtelser, såfremt sagsøger havde vundet genudbuddet af fm5, hvilket sagsøger var positioneret til at gøre. sagsøger har endvidere krævet koncessionsafgiften nedsat som følge af, at det viste sig, at fm5-koncessionens dækningsområde allerede fra november 2003 var 84 % og ikke kun 78 %. endelig har sagsøger rejst krav om reduktion af koncessionsafgiften i den periode, hvor fm5- koncessionen ikke blev udnyttet, da koncessionen i denne periode havde væsentligt mindre værdi. sagsøgers påstand 1 er sammensat af de ovennævnte krav. - 5 - i tillæg til kravet om reduktion af koncessionsafgiften har sagsøger rejst krav om erstatning fra kulturministeriet som angivet i påstand 2. dette erstatningskrav vedrører fire forhold. for det første kræver sagsøger erstatning for tab, sagsøger må antages at have lidt ved, at staten ikke i årene efter auktionen i 2003 gennemførte en såkaldt replanlægning af fm- båndet, der ville have muliggjort en mere effektiv udnyttelse af frekvensspektret, der be- nyttedes til fm-radio, hvilket ville have været af stor kommerciel betydning for sagsøger. sagsøgers tab er opgjort under forskellige forudsætninger. for det andet - og som alternativ til erstatning for tab lidt som følge af den manglende re- planlægning - kræver sagsøger erstatning for tab, sagsøger må antages at have lidt ved, at sagsøger ikke fik adgang til at deltage i 2006-auktionen på lige vilkår med øvrige bydende og herunder blev afskåret fra at erhverve fm5-koncessionen imod samtidig tilbagegivelse af fm6-koncessionen uden nogen resthæftelse. for det tredje kræver sagsøger erstatning for tab som følge af den lange tid, der medgik ved genudbuddet af fm5-koncessionen i 2006, og som også ifølge de fremlagte skønserklæringer svækkede tilliden til det kommercielle radiomarked væsentligt. sagsøger gør gældende, at genudbuddet blev afviklet ansvarspådragende langsomt, og at bevisbyrden for, at dette ikke var tilfældet, påhviler kulturministeriet. efter den senest fremkomne supplerende skønserklæring af 30. november 2012 gør sagsøger gældende, at tabet herved overstiger 35 mio. kr. for det fjerde kræver sagsøger erstatning for tab på ikke under 5 mio. kr. som følge af, at kulturministeriet aktivt eller stiltiende gav dr adgang til at opnå forskellige konkurrencefordele i forbindelse med udnyttelsen og udbygningen af det såkaldte dab- netværk til digital radio. de ovennævnte krav gøres gældende for et samlet beløb som angivet i påstanden på 255 mio. kr. i alt, uanset at kravene sammenlagt overstiger dette beløb. de sagsøgte har påstået frifindelse over for alle de ovennævnte krav, og radio- og tv-nævnet har nedlagt selvstændig påstand om betaling af 45 mio. kr. svarende til koncessionsafgiften - 6 - for fm6 i perioden 15. november 2009 - 14. november 2011. heroverfor påstår sagsøger frifindelse. 3. sagsfremstilling udbuddet i 2003 af den femte og sjette fm-kanal (fm5 og fm6) det danske radiomarked bestod før 2003 af det licensfinansierede dr, der havde monopol på landsdækkende radio med 4 landsdækkende kanaler, samt af en række lokalradioer. i juni 2003 gennemførtes et simultant udbud på auktion af de ovennævnte fm5- og fm6- radiokoncessioner, hvorved dr’s monopol på landsdækkende radiovirksomhed blev brudt. udbuddet blev gennemført i henhold til bekendtgørelse nr. 168 af 1. marts 2003 om radio- og tv-nævnets udbud af den femte og den sjette jordbaserede fm-radiokanal. af udbuds- materialet, der blev udsendt med radio- og tv-nævnets brev af 26. marts 2003, fremgik blandt andet, at auktionen ville blive afholdt onsdag den 18. juni 2003. det fremgik videre, at tilladelsen ville træde i kraft senest den 15. november 2003, og at tilladelseshaveren skulle starte programvirksomhed senest seks måneder efter ikrafttrædelse af programtilladelsen. det fremgik af materialet blandt andet, at den teoretiske befolkningsmæssige dækning for fm5 var 78 % og for fm6 37 %. det fremgik videre, at deltagerne ved tilmelding til auk- tionen ubetinget accepterede vilkårene for auktionen, at dr ikke kunne deltage, at ingen kunne erhverve tilladelse til begge kanaler. i modsætning til fm6 havde fm5 nærmere angivne public service forpligtelser. koncessionsafgiften bestod af en fast årlig afgift, sva- rende til det vindende bud, samt en variabel afgift, der fastsattes efter nærmere angivne kriterier. tilladelseshaveren var forpligtet til at betale koncessionsafgiften i hele tilladel- sesperioden på 8 år. det var angivet, at der ikke var truffet beslutning om, hvorledes fre- kvenserne skulle anvendes efter tilladelsesperiodens udløb. om salg af tilladelsen fremgik blandt andet, at radio- og tv-nævnet inden eventuelt salg skulle godkende salget og ville påse, at vilkårene for tilladelsen fortsat ville være opfyldt efter et eventuelt salg. - 7 - om igangværende udredningsarbejde m.v. fremgik blandt andet, at kpmg for kulturmini- steriet havde udarbejdet en rapport om den hollandske replanlægning af fm-båndet efter den såkaldte zerobase model. der var afholdt en konference for branchen, hvor rapporten var blevet præsenteret og drøftet. der var ikke taget stilling til, om der skulle gennemføres en replanlægning efter zerobase modellen eller andre modeller i danmark. eventuel beslutning herom inden auktionen ville blive offentliggjort som supplerende information. spørgsmålet om replanlægning er nærmere beskrevet nedenfor. det fremgik endvidere, at en arbejdsgruppe skulle kortlægge den eksisterende tilstand på lokalradio- og tv-området og med udgangspunkt heri og i de nye regler for lokalradio- og tv- virksomhed fremkomme med forslag til, hvordan en fremtidig lokalradio- og tv-ordning bedst sikrede både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græs- rodsstationer i en længere årrække. det fremgik afslutningsvis af udbudsmaterialet, at der var adgang til at stille spørgsmål vedrørende udbuddet til radio- og tv-nævnet inden for en given frist. blandt bilagene til udbudsmaterialet var blandt andet dækningskort samt oversigter over de kommuner, der kunne anses for fuldt dækket af henholdsvis fm5 og fm6. endvidere var vedlagt udkast til programtilladelser, hvoraf fremgik, at nævnet kunne inddrage tilladelsen midlertidigt eller endeligt, hvis tilladelseshaveren tilsidesatte tilladelsesvilkårene. af kulturministeriets brev af 24. april 2003 til radio- og tv-nævnet fremgik blandt andet, at partierne bag den mediepolitiske aftale havde besluttet at fastholde det planlagte udbud af fm5 og fm6 ved auktion, uanset om der på et senere tidspunkt måtte blive iværksat en replanlægning af fm-båndet i danmark. for at sikre rimelige vilkår for de kommende til- ladelseshavere til henholdsvis den femte og sjette radiokanal var det besluttet, at det af de kommende tilladelser til de to kanaler skulle fremgå, at såfremt det på et senere tidspunkt blev besluttet at foretage en replanlægning, ville man beskytte og om muligt forbedre de to kanalers befolkningsdækning. talpa tilmeldte sig den 30. maj 2003 til auktionen over begge kanaler. af radio- og tv- nævnets pressemeddelelse af 4. juni 2003 fremgik blandt andet, at der var modtaget otte tilmeldinger til auktionen, herunder fra talpa og sky radio a/s. - 8 - det fremgik af forløbet af auktionen, at talpa bød 25 mio. kr. på fm5, men at sky radio a/s blev højestbydende med et bud på 54 mio. kr., og at sbs radio a/s blev næsthøjestbydende med et bud på 53 mio. kr. talpa blev højestbydende på fm6 med et bud på 22,5 mio. kr., og radioselskabet a/s blev næsthøjestbydende med et bud på 22 mio. kr. den 18. juli 2003 meddelte radio- og tv-nævnet talpa programtilladelse til fm6 på de vilkår, der fremgik af udbudsmaterialet. foranlediget af en henvendelse fra talpa præciserede nævnet i brev af 16. november 2004, at den befolkningsmæssige dækning af kanalen ville være beskyttet og om muligt forbedret ved en eventuel kommende replanlægning af fm- båndet, som det også var anført i udbudsmaterialet. i brev af 18. august 2004 fra radio- og tv-nævnet til it- og telestyrelsen blev det anført, at nævnet havde behandlet ansøgninger fra talpa og sky radio a/s om ændring af senderpo- sitioner og tekniske specifikationer. af brevet fremgik blandt andet, at radio- og tv-nævnet som udgangspunkt fandt det væsentligt, at forholdet mellem de to stationers befolknings- mæssige dækning ikke forrykkes, idet det samtidige udbud af de to fm-radiokanaler, hvor prisfastsættelsen ved auktionen - for såvel den femte som den sjette radiokanal - måtte antages at være sket ud fra en forventning om, at den sjette radiokanal skulle have en dækning på 37 % og geografisk være begrænset til det storkøbenhavnske område og randersområdet. ved brev af 30. august 2005 besvarede kulturministeriet en henvendelse fra talpas advokat, hvoraf blandt andet fremgik: ”de anmoder kulturministeriet om at anerkende, at deres klienters program- tilladelse er til hinder for gennemførelse af en replanlægning af frekvensanven- delsen, hvor den teoretiske, befolkningsmæssige dækning for den sjette fm-ra- diokanal fastholdes på 37 pct., jf. tillægsaftale nr. 4 af 22. juni 2005 til medie- aftalen for 2002-2006 om replanlægning af frekvensanvendelsen på fm-båndet mv. de anmoder endvidere om, at kulturministeriet anerkender, at deres klienter har et retskrav på at opnå en så stor forbedring af den befolkningsmæssige dækning, som det er teknisk muligt at opnå i forbindelse med replanlægningen, når talpa radio og sky radios sendemuligheder gives prioritet i forhold til nye aktører. såfremt kulturministeriet ikke kan anerkende ovennævnte, anmoder de om begrundelsen herfor. - 9 - endvidere anmoder de om kulturministeriets bemærkninger til det forhold, at der hverken i den ovennævnte tillægsaftale eller i ministeriets brev af 23. juni 2005 til radio- og tv-nævnet er anført noget om, hvorledes deres klienter vil blive beskyttet mod eventuelle forstyrrelser stammende fra en mere intens benyttelse af frekvensbåndet. endelig anmoder de om aktindsigt i ministeriets sag om replanlægningen for så vidt angår de sidste 12 måneder. kulturministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet lægger stor vægt på og vedvarende arbejder for at føre hensigtserklæringen i sky radio og talpa radios tilladelser om "ved en eventuel kommende replanlægning af fm-båndet vil den befolkningsmæssige dækning af kanalen være beskyttet og om muligt forbedret" ud i livet. ministeriet vil i forbindelse med den planlagte prøve- planlægning undersøge mulighederne for at foretage mindre forbedringer af talpa radio og sky radios dækningsområde i overensstemmelse med hen- sigtserklæringen. det er dog først muligt at sige noget om hvilken befolk- ningsmæssig forbedring, der eventuelt vil være mulig, når prøveplanlægningen er overstået, og de mulige scenarier for det fremtidige frekvenslandkort viser sig. ministeriet har drøftet de rejste spørgsmål med kammeradvokaten. på denne baggrund kan kulturministeriet derimod ikke imødekomme deres ønske om anerkendelse af, at talpa radios programtilladelse er til hinder for den besluttede undersøgelse af en ændret anvendelse af frekvenserne på fm-båndet. det er ministeriets opfattelse, at talpa radio og sky radio ikke har et retskrav på en så stor øgning af befolkningsdækningen, som det teknisk er muligt at opnå i forbindelse med replanlægningen, eller at sky og talpa i den forbindelse skal blive prioritet. formuleringen "om muligt" i hensigtserklæringen er ikke alene begrænset til en vurdering af, om det ved en replanlægning rent teknisk vil være muligt at forbedre sky og talpa's befolkningsdækning. i formuleringen ligger efter ministeriets opfattelse en flerhed af hensyn, herunder både om det teknisk vil være muligt, om det økonomisk vil være muligt, og vigtigst, om det rent juridisk vil være muligt at forbedre de to kanalers befolkningsdækning, jf. ovenfor. det er i det hele vurderingen, at udtrykket "om muligt forbedret" ikke indeholder en tilkendegivelse af en sådan præcisionsgrad, at den - set på baggrund af auktionssalgsmodellen - kan give talpa et krav på, at det ved auktionen købte "gode" efterfølgende kan udvides betydeligt. tværtimod tilsiger hensynet til de øvrige bydere på auktionen, at den på auktionen udbudte "vare" ikke efterfølgende ændres på en måde, der kunne have haft betydning for budsituationen i forbindelse med auktionen. dermed ikke sagt at ministeriet ikke vil kunne fo- retage mindre forbedringer, hvilket ministeriet, som nævnt ovenfor, vil prioritere i forbindelse med prøveplanlægningen. efter ministeriets opfattelse vil det ikke være juridisk holdbart i forhold til de øvrige bydende på auktionen at foretage væsentlige ændringer i forhold til de dækningsgrader, der lå til grund for auktionen. det skal i denne forbindelse fremhæves, at uanset de øvrige bydende på auktionen også var bekendt med - 10 - kulturministeriets skrivelse af 24. april 2003, havde denne ikke en karakter eller et indhold, der gjorde det muligt for hverken sky, talpa eller de øvrige bydende at indregne konkrete konsekvenser af skrivelsen i deres budgivning på auktionen.” ved brev af 10. november 2005 til radio- og tv-nævnet meddelte sky radio a/s, at selskabet annullerede parternes aftale vedrørende fm5, idet det som begrundelse anførtes, at det udbudsmateriale, der forelå på auktionen, havde vist sig at være urigtigt og behæftet med væsentlige mangler, idet kanalens teoretiske befolkningsmæssige dækning i en lydkvalitet, der svarede til dr, ifølge de oplysninger, der forelå for sky radio a/s, kun udgjorde maksimalt 63 % og ikke som udbudt 78 %. programvirksomheden blev indstillet med virkning fra den 15. november 2005. ved brev af 23. november 2005 til kulturministeriet skrev talpas advokat blandt andet: ”jeg retter henvendelse til kulturministeriet på vegne af talpa radio på baggrund af den situation, der er opstået ved, at sky radio ved skrivelse af 10. november 2005 til radio- og tv-nævnet angiveligt har "annulleret aftalen mellem radio- og tv-nævnet og sky radio a/s vedrørende licensen" til fm5 med henvisning til problemer med den opnåede dækning i forhold til det, der blev garanteret ved udbuddet. denne situation giver anledning til følgende kommentarer: 1. talpa radio har krav på ligestilling med sky radio. talpa radio følger nøje den opståede situation og forventer at blive underrettet af kulturministeriet, såfremt ministeriets eller radio- og tv-nævnets undersøgelse af sagen giver grundlag for at give sky radio helt eller delvist medhold i den rejste kritik. talpa radio forbeholder sig på et senere tidspunkt at indtræde i denne sag til støtte for sky radio og at rejse tilsvarende krav. talpa radio har imidlertid i alle tilfælde ud fra en almindelig lighedsgrundsæt- ning krav på at blive tilbudt kompensation på samme måde, som sky radio måtte blive dette, og at blive givet mulighed for annullation eller tilbagelevering af licens på samme grundlag, som måtte blive indrømmet sky radio. talpa radio forbeholder sig derfor alle rettigheder over for staten (kulturmini- steriet, it- og telestyrelsen og radio- og tv-nævnet) i anledning af det passerede. 2. fm5 bør ikke genudbydes nu. - 11 - det er talpa radios opfattelse, at fm5 ikke bør genudbydes, hverken helt eller delvist, før tidligst når replanlægningen er afsluttet. det er således talpa radios opfattelse, at der vil være prohibitive retlige og praktiske vanskeligheder forbundet med et genudbud alene på det nu foreliggende grundlag. for det første vil et eventuelt nyt udbud af fm5 i praksis tidligst kunne gen- nemføres om cirka et halvt år, og vinderen af koncessionen vil herefter på grund af de omfattende forberedelser, der vil være nødvendige, i praksis tidligst kunne påbegynde udsendelsesaktiviteter i 2007. en eventuel ny koncession vil af kommercielle grunde skulle have en løbetid på ca. 8 år, hvorfor fm5-koncessionen som udgangspunkt vil få en løbetid, der er fire år længere end fm6. herved vil der komme asymmetri i forholdet mellem koncessionernes løbetider, hvilket er uhensigtsmæssigt set i forhold til en situation, hvor koncessionerne udbydes og udløber samtidig og prissættes efter samme principper. for det andet vil en eventuel politisk besluttet replanlægning efter ministeriets egen tidsramme kræve planlægning over de kommende to år og vil udløse en eller flere nye auktioner i 2008, dvs, kun et - halvandet år efter opstarten af en ny fm5. fm5 omfatter som bekendt en lang række forskellige frekvenser, som med stor sandsynlighed bør inddrages ved replanlægningen. dette vil indebære, at fm5-udbuddet eller genopstarten tidsmæssigt vil falde sammen med beslutninger om inddragelse af de selv samme frekvenser som bortauktioneres, hvilket er en væsentlig usikkerhedsfaktor både for de bydende og for ministeriet. et udbud af fm5 på nuværende tidspunkt vil således forudsætte, at den kom- mende fm5-koncessionshaver sikres, at dækning og sendeforhold ikke forringes ved replanlægningen, heller ikke med hensyn til forstyrrelser, og i kraft af de mange forskellige frekvenser, der er berørt, vil de tekniske, praktiske og administrative vanskeligheder ved at gennemføre replanlægning uden krænkelse af den nye koncessionshavers eller andre operatørers rettigheder utvivlsomt blive meget betydelige. der erindres i den forbindelse endvidere om talpa radios krav på forbedring i forbindelse med en replanlægning på grundlag af fm6-udbuddet samt de ver- serende spørgsmål om tålegrænserne for forstyrrelsesniveau for eksisterende koncessionshavere, herunder i forbindelse med en overgang til sfn-teknik. disse problemer vil kun blive større ved et nyt genudbud af en tidsforskudt ot- teårig koncession til fm5. en udsættelse af genudbuddet af fm5 vil således uden tvivl medføre en væsentlig forenkling af replanlægningsarbejdet. - 12 - ved et valg af denne løsning vil der endvidere, såfremt sagen ses fra ministeriets synsvinkel, være tale om en væsentlig forenkling af ministeriets muligheder for at indfri tilsagnene til talpa radio om yderligere frekvenstildeling i tilfælde af replanlægning, idet de særlige hensyn, der har været fremdraget af ministeriet og kammeradvokaten vedrørende mulighederne for konkurrenceforvridninger mellem fm5 og fm6 ikke er til stede netop nu, hvor der ikke er nogen fm5 koncessionshaver. tværtimod vil det være muligt at kompensere talpa radio som forudsat i for- bindelse med replanlægningen, og det vil herefter være muligt at tilrettelægge udbuddet af fm5 således, at konkurrenceforvridning mellem fm5 og fm6 undgås. talpa radio skal derfor opfordre ministeriet til at prioritere denne løsning. 3. fm5 bør ikke genudbydes ved beauty contest det er talpa radios opfattelse, at fm5 under ingen omstændigheder bør gen- udbydes ved en " beauty contest" (skønhedskonkurrence). der blev truffet et politisk valg ved udbuddet af fms og fm6 i 2003, hvorefter auktionsmetoden blev anvendt. det vil ikke være rimeligt kun tre år efter, og mens fm6-koncessionen fortsat løber, at fravige dette valg og give andre aktører mulighed for erhvervelse af tilsvarende sendetilladelser uden anvendelse af auktionsproceduren. en sådan fremgangsmåde ville dels udgøre bristende forudsætninger for talpa radio i forbindelse med budgivningen i 2003 og dels kunne medføre meget betydelige konkurrenceforvridninger. kun såfremt der som led i beauty contesten fastsattes en ufravigelig koncessi- onsafgift på mindst 54 mill. kr. pr. år for et dækningsområde svarende til fm5, ville vurderingen kunne være en anden. 4. talpa radio må gives adgang til at deltage i nye bud det er af væsentlig betydning, at talpa radio under alle omstændigheder og ubetinget gives adgang til at deltage som byder ved enhver form for genudbud. 5. der må ikke ske konkurrenceforvridning i forbindelse med et eventuelt gen- udbud af frekvenser fra fm5 det vil yderligere føre til uacceptabel konkurrenceforvridning og brud på al- mindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, såfremt en ny fm5 med samme dækningsområde som den gamle fm5 bortauktioneres til priser, der er lavere end de priser, der blev fastslået på første auktion, medmindre talpa radios koncessionsafgift derefter nedsættes tilsvarende i lyset af de ændrede for- udsætninger, således at en "level playing field" bevares. - 13 - det vil være ganske urimeligt for radio 100fm at blive fastholdt på en kon- cessionsafgift svarende til 2003-buddet, såfremt staten tillader nye aktører at konkurrere med en forholdsmæssigt lavere afgift. denne forskel ville den nye aktør alt andet lige umiddelbart kunne udnytte til at investere uforholdsmæssigt i programsiden eller i salg og markedsføring, til at skabe en buffer for sænkning af reklamepriserne og/eller til en forbedring af det økonomiske resultat. i alle tilfælde vil det efterlade radio 100fm og radio 100fms aktionærer, der på grundlag af og i tillid til de oprindelige vilkår har taget et pionerskridt ved udviklingen af kommerciel radio i danmark, i en helt urimelig situation. en tilsvarende problemstilling og løsning ses at være forekommet på det franske marked i forbindelse med et genudbud af 3g-licenser, hvor de oprindelige licenshaveres koncessionsafgiftsforpligtelser tilsyneladende er blevet nedsat i lyset af de lavere priser, der er opnået ved en "anden runde-auktion”. det er herudover velkendt, at budgivningen på første auktion foregik parallelt, og at der således var en snæver sammenhæng mellem prisdannelsen fsva. fm5 og fm6, som både ministeriet og radio- og tv-nævnet har tillagt væsentlig betydning i tidligere drøftelser. forudsætningerne for talpas budgivning falder således væk, såfremt ministeriet tillader et genudbud af fm5, der muliggør, at kanalen fremtidigt kan drives til en lavere pris end den, der blev etableret på første auktion, uden at talpa radios ligestilling sikres. talpa radio forbeholder sig i en sådan situation både ret til helt at annullere fm6- licensen samt ret til at kræve forholdsmæssigt nedslag i koncessionsafgiften og/eller erstatning for ethvert tab, der måtte blive lidt som følge af ministeriets fremgangsmåde.” kulturministeriet sendte den 8. marts 2006 et udkast til bekendtgørelse om udbud af fm5 i høring. talpas advokat besvarede den 27. marts 2006 høringen og anførte blandt andet: ”talpa radio skal derfor opfordre til, at modellen ændres til, at talpa radio gives adgang til at deltage i bud på alle kanaler, men eventuelt således at talpa radio efter en vis frist skal sælge eller tilbagelevere fm6-tilladelsen, såfremt talpa radio tildeles enten den landsdækkende kanal eller østkanalen. såfremt der skal gælde begrænsninger i adgangen til at operere en fm5 og en fm6-kanal samtidig, mener talpa radio principielt, at den bedste løsning vil være, at der samtidig med fm5-auktionen gennemføres et parallelt betinget udbud af en ny otteårig fm6, således at vilkårene ved genudbud af fm6 fastlægges ved samme auktion. - 14 - vinderen af den nye fm6 tildeles herefter programtilladelse, såfremt talpa radio har afgivet det vindende bud på enten landskanalen eller østkanalen og derfor ikke kan fortsætte med fm6. herved sikres den rigtige prisfastsættelse af alle kanalerne, og forsinkelser i udbudsprocessen og frekvensudnyttelsen undgås. med hensyn til de økonomiske vilkår for tilbagelevering af talpa radios fm6- tilladelse bemærkes, at tilbagelevering bør kunne ske vederlagsfrit, idet situati- onen er fremkaldt af den af staten valgte fremgangsmåde ved genudbud, og idet det er helt velbegrundet og fair, at koncessionsvilkårene kan tilpasses den aktuelle markedssituation, jf. hertil de franske erfaringer med tilpasning af niveauet for 3g licenser.” kulturministeriet svarede ved brev af 18. april 2006 blandt andet: ”det er kulturministeriets opfattelse, at de konkrete vilkår for talpa radios adgang til - som tilladelsesindehaver til den sjette fm-radiokanal - at deltage i den kommende auktion over den femte fm-radiokanal mere hensigtsmæssigt konkretiseres i udbudsmaterialet inden for bekendtgørelsens rammer. i medfør af § 6, stk. 2, vil der således i udbudsmaterialet være fastsat vilkår for de bydende for at kunne tilmelde sig auktionen, herunder krav om ophør af programtilladelse til den sjette fm-radiokanal. såfremt talpa radio ønsker at byde på landskanalen eller østkanalen forudsættes det, at talpa radio ved tilmelding til auktionen afgiver en erklæring eller lignende bindende tilsagn, som sikrer, at tilladelsen til den sjette fm-radiokanal enten tilbageleveres eller sælges inden en fastsat frist, som ligger forud for udstedelse af programtilladelse til landskanalen eller østkanalen. en sådan frist vil blive fastsat af radio- og tv-nævnet i udbudsmaterialet. ved en tilbagelevering af programtilladelsen til den sjette fm-radiokanal vil talpa radio, som beskrevet i brev af 2. marts 2006, være forpligtet til at betale den årlige koncessionsafgift m.v. i resten af tilladelsesperioden og den udestående andel af auktionsomkostninger i 2003. et salg af programtilladelsen til den sjette fm-radiokanal skal godkendes af radio- og tv-nævnet i henhold til programtilladelsens pkt. 10. talpa radio vil i givet fald bære risikoen for et eventuelt salg, og for om det kan godkendes. den nye ejer vil skulle indtræde i de vilkår, der er fastsat i programtilladelsen, og vil således over for staten være forpligtet til at betale den årlige koncessionsafgift mv. i den resterende tilladelsesperiode og den udestående andel af omkostningerne ved auktionen i 2003. hvis tilladelsen til den sjette fm-radiokanal ikke sælges, men tilbageleveres, vil staten grundet sin tabsbegrænsningspligt være forpligtet til at undersøge, om det er muligt at genudbyde programtilladelsen til den sjette fm-radiokanal, eller om - 15 - den kan anvendes på anden indtægtsgivende måde. såfremt kanalen genudbydes, vil den nye koncessionsafgift (minus udgifterne til en ny auktion) skulle fratrækkes det beløb, som talpa radio er forpligtet til at betale i henhold til den tilbageleverede/solgte tilladelse. i øvrigt skal ministeriet oplyse, at fremtidige henvendelser vedrørende udbudet af den femte fm-radiokanal og talpa radios programtilladelse vil skulle rettes til radio- og tv-nævnet.” fm5-koncessionen blev genudbudt ved en ny auktion, der blev afholdt den 23. august 2006. genudbuddet af fm5 blev gennemført efter bekendtgørelse nr. 393 af 2. maj 2006 med tilhørende udbudsmateriale udsendt den 15. maj 2006. der kunne bydes på den samlede kanal (landskanalen) eller særskilt på vestkanalen dækkende jylland og fyn og østkanalen dækkende sjælland. genudbuddet vedrørte en ny otte-årig koncession, som skulle udstedes senest den 20. november 2006. i lighed med vilkårene for auktionen i 2003 fremgik det af auktionsvilkårene for genudbuddet, at genudbuddet skete ved en åben auktion, hvor deltagerne var samlede og løbende bød på tilladelserne, indtil en vinder var fundet. vilkårene for den faste og den variable koncessionsafgifts fastsættelse var uændret i forhold til udbuddet i 2003. det fremgik videre, at auktionen ville blive afholdt onsdag den 23. august 2006, at tilladelsen ville træde i kraft senest den 20. november 2006, og at tilladelseshaveren skulle starte programvirksomhed senest seks måneder efter udstedelse af programtilladelsen. ved genudbuddet var det angivet, at fm5’s teoretisk beregnede befolkningsmæssige dækning var 84 %. ifølge udbudsmaterialet kunne talpa kun byde på fm5, hvis talpa afgav en bindende er- klæring senest den 18. august 2006, ifølge hvilken talpa forpligtede sig til at tilbagelevere eller sælge fm6-koncessionen inden den 20. november 2006, hvis talpa vandt udbuddet på enten østkanalen eller landskanalen. talpa skulle have solgt eller tilbageleveret fm6- koncessionen, før udstedelse af programtilladelse til fm5 kunne finde sted. et eventuelt salg skulle godkendes af radio- og tv-nævnet. talpa skulle bære risikoen for et eventuelt salg og for, om dette kunne godkendes af nævnet. i tilfælde af et manglende salg, eller at et salg ikke kunne godkendes af nævnet, ville talpa være forpligtet til at tilbagelevere fm6-koncessionen - 16 - og betale koncessionsafgift for den tilbageleverede tilladelse i hele den resterende tilladelsesperiode med fradrag af eventuel tabsbegrænsning. talpa skulle samtidig bære risikoen for udfaldet af statens udøvelse af sin tabsbegrænsningspligt gennem genudbud eller udnyttelse af den tilbageleverede koncession på anden indtægtsgivende måde. tv2 radio a/s vandt udbuddet af landskanalen med et bud på den faste årlige koncessionsafgift på 23 mio. kr. næsthøjestbydende blev mtg med et bud på 22 mio. kr. der fremkom ikke bud på vestkanalen og østkanalen. talpa deltog ikke i auktionen. af rigsrevisionens beretning af maj 2009 til statsrevisorerne om tv2 danmark a/s’ øko- nomi fremgår, at bestyrelsen havde givet direktionen mandat til på auktionen at hæve det maksimale bud udover de 35 mio. kr., der fremgik af det budget, der indgik i beslutnings- oplægget til bestyrelsen. tv2 radio a/s blev meddelt programtilladelse den 20. november 2006 og påbegyndte udsen- delser den 1. februar 2007. ved brev af 7. juli 2008 til kulturministeriet og radio- og tv-nævnet fremsatte talpas ad- vokat på vegne talpa krav om tilbagebetaling af 31.458.334 kr. i betalte koncessionsafgifter med tillæg af renter samt om reduktion af den årlige koncessionsafgift til maksimalt 9.583.333 kr. pr. år for den resterende del af koncessionsperioden. kulturministeriet afviste ved brev af 3. oktober 2008 på egne og radio- og tv-nævnets vegne talpas krav og anførte blandt andet, at det fulgte af de almindelige regler om erstatningsretlig tabsbegrænsning, at der ved permanent inddragelse, eller (uhjemlet) tilbagelevering, nødvendigvis måtte gennemføres et genudbud af den pågældende fm-radiokanal med samme tilladelsesperiode som oprindelig udbudt. ved brev af 22. oktober 2008 blev talpa erindret om, at den faste årlige koncessionsafgift for perioden 15. november 2008 - 14. november 2009 skulle indbetales senest den 15. november 2008. - 17 - som svar på en ansøgning fra jim receveur om overdragelse af sendetilladelsen fra talpa til et nyetableret selskab newco meddelte radio- og tv-nævnet ved brev af 27. oktober 2008, at et debitorskifte ville være betinget af, at den danske stat sikredes fortsat overholdelse af de økonomiske forpligtelser, enten ved at talpa efter overdragelsen påtog sig hæftelse som selvskyldnerkautionist for betaling af den faste årlige koncessionsafgift, eller ved at der blev stillet bankgaranti for betaling af afgiften i den resterende del af tilladelsesperioden. den 17. november 2008 blev talpa rykket for betaling af den faste koncessionsafgift for perioden 2008/2009. talpa betalte i perioden 24. november 2008 til 1. december 2008 ad fire gange den skyldige afgift med tillæg af renter under protest og med forbehold om tilbagesøgning. ved brev af 12. oktober 2009 meddelte radio- og tv-nævnet talpa, at selskabet, efter at talpa radio danmark a/s den 5. oktober 2009 var erklæret konkurs, hæftede for betaling af koncessionsafgiften. ved brev af 21. oktober 2009 blev talpa erindret om betaling af den faste koncessionsafgift for perioden 2009/2010, der forfaldt til betaling den 15. november 2009. ved brev af 13. november 2009 til talpas advokat fastholdt de sagsøgtes advokat, at talpa havde påtaget sig en ubetinget forpligtelse til at betale koncessionsafgiften for en otteårig periode. det blev samtidig afvist, at kulturministeriet skulle have særlige tabsbegræns- ningsforpligtelser. ved brev af 17. november 2009 blev talpa rykket for betaling af den faste koncessionsafgift for perioden 2009/2010. ved brev af 23. november 2009 meddelte talpa de sagsøgte, at talpa tilbageleverede kon- cessionen med virkning fra den 15. november 2009. talpa henledte samtidig opmærksom- heden på de danske myndigheders tabsbegrænsningspligt og herunder, at fm5 burde udbydes ved auktion for en ny otteårig periode. - 18 - ved brev af 26. november 2009 fastholdt radio- og tv-nævnet talpas betalingsforpligtelse i henhold til auktionsvilkårene. fm6 blev i henhold til bekendtgørelse nr. 148 af 9. februar 2010 genudbudt ved en såkaldt skønhedskonkurrence. det fremgik blandt andet, at deltagelse i konkurrencen skete på grundlag af indgivelse af en ansøgning, og at tilladelse ville blive udstedt til vinderen af konkurrencen for en periode af otte år. der skulle ikke betales en fast koncessionsafgift, men alene en variabel afgift beregnet på grundlag af den del af omsætningen, der lå ud over 75 mio. kr. radio- og tv-nævnet indkaldte ved brev af 29. marts 2010 ansøgninger til konkurrencen med frist til den 10. maj 2010. programvirksomheden skulle påbegyndes senest seks måneder efter programtilladelsen udstedelse. der var to ansøgere til skønhedskonkurrencen, new radio aps, der udsprang af talpa, og fm6 a/s, der var ejet af berlingske media a/s og sbs radio a/s. fm6 a/s blev den 22. juni 2010 udpeget som vinder, og programtilladelse blev meddelt den 24. juni 2010. fra efteråret 2010 har fm6 a/s drevet stationen pop fm. det er oplyst, at der endnu ikke er betalt afgift, idet mindsteomsætningen på 75 mio. kr. ikke er nået. fm4, der oprindelig var tildelt dr, der havde udnyttet koncessionen til at sende radiokanalen p2, blev ved tillægsaftale af 9. september 2010 til den mediepolitiske aftale for 2011-2014 af 26. maj 2010 om valg af programprofil for den fjerde landsdækkende fm-radiokanal besluttet udbudt ved skønhedskonkurrence. udbudsbekendtgørelsen blev udstedt den 5. januar 2011. ansøgningsfristen var fastsat til den 28. februar 2011. koncessionen til fm4 blev den 6. april 2011 tildelt berlingske people a/s, der fra den 1. november 2011 har benyttet koncessionen til udsendelse af radio24syv. sky radio a/s’ ophævelse af sin koncession vedrørende fm5 gav anledning til en retssag mellem sky radio a/s og radio- og tv-nævnet. østre landsret stadfæstede den 2. marts 2012 københavns byrets dom af 8. maj 2008, hvorved radio- og tv-nævnet blev frifundet for sky radio a/s’ erstatningskrav, mens sky radio a/s blev dømt til at betale resterende koncessionsafgift for perioden 16. november 2005 til 14. november 2011. - 19 - replanlægning af fm-båndet forud for udbuddet i 2003 af fm5 og fm6-koncessionerne modtog kulturministeriet et oplæg af 30. januar 2002 fra en radiofrekvensekspert, stig hartvig nielsen, om gennemfø- relse af en replanlægning af fm-båndet i danmark. oplægget indeholdt blandt andet en anbefaling om at iværksætte en replanlægning af fm-båndet baseret på såkaldte sfn eller nsfn-teknikker, som var anvendt til brug for replanlægningen af det hollandske fm-bånd. det fremgik af kulturministeriets notat af 3. juni 2002 om den mediepolitiske aftale for 2002- 2006, at det var blevet besluttet at undersøge mulighederne for at gennemføre en replanlægning af fm-båndet. samtidig var det blevet besluttet, at mulighederne for at øge fm6-kanalens dækningsgrad ved hjælp af sfn- og nfsn-teknik skulle undersøges nærmere. om frekvensforhold anførte notatet: ”der skal foretages en uafhængig undersøgelse af grundlaget for en evt. replanlægning af frekvensanvendelsen i fm-båndet i danmark svarende til den replanlægning, som for tiden søges gennemført i holland. i første omgang gennemføres en konsulentundersøgelse af, hvilke erfaringer, der kan samles fra den hollandske replanlægning. arbejdet koordineres af en tværministeriel sty- regruppe med deltagelse af kulturministeriet, videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. når resultatet af undersøgelsen foreligger, tager aftale- partierne stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. replanlæg- ningen vil i givet fald tage udgangspunkt i at styrke sendemulighederne for ek- sisterende og kommende lokalradioer i danmark.” i forlængelse heraf indhentede kulturministeriet en rapport af 13. januar 2003 fra kpmg consulting vedrørende replanlægning af frekvensanvendelsen i fm-båndet i holland. af rapporten fremgik blandt andet: ”på baggrund af undersøgelsen af den hollandske replanlægning af fm-båndet er det kpmg consultings (kpmg) opfattelse, at følgende kan udledes. en replanlægning baseret på principperne i zerobase er grundlæggende en teknisk opgave, som, hvis den gennemføres kompetent, ikke bør give anledning til uløselige problemstillinger. selvklart er opgaven teknisk kompleks og kræver et grundigt kendskab til de anvendte modellers muligheder og begrænsninger og er derfor også relativ dyr at gennemføre. givet er det også, at resultaterne ikke kan forudsiges på forhånd, hvilket selvfølgelig betyder, at den samlede effekt for brugerne er meget svær at estimere. erfaringerne fra holland viser dog, at den tekniske del af processen - inklusive den internationale koordinering af frekvenser - 20 - - er relativ overskuelig og konkret. de viser også, at det er muligt at opnå både flere frekvenser og en bedre demografisk dækning, uden at dette i teorien er gået væsentlig ud over modtagekvaliteten. der mangler dog endnu praktiske erfaringer vedrørende modtagekvaliteten. disse bliver først tilgængelige et stykke ind i implementeringsprocessen (ultimo 2003). derimod viser erfaringerne fra holland med alt tydelighed, at den politiske håndtering af processen rundt om selve den tekniske planlægning kan være meget kontroversiel og konfliktfyldt, når der ikke foreligger et klart defineret politisk grundlag inden igangsættelse af processen. her tænkes specielt på etablering af et entydigt lovgrundlag samt eksplicitte politiske målsætninger for radiomarkedet i relation til afvejning af forholdet mellem nationale, regionale og lokale kanaler, samt princippet for allokeringen af disse kanaler. disse rammebetingelser bør være på plads, dels fordi de har indflydelse på prioriteringen i den tekniske planlægning, dels fordi markedskræfterne kan forårsage en sammenblanding af den tekniske og politiske proces, hvilket er sket i holland. med en fælles bredt vedtaget og vedholdende beslutning vil enkeltstående interesser kun vanskeligt kunne forstyrre processen. afslutningsvis er det værd at nævne de væsentligste usikkerheder, der er for- bundet med en replanlægning, uanset måden, den gennemføres på. usikkerhed om markedsinteressen. der er risiko for, at de replanlagte netværk ikke er tilstrækkelig afstemt med de kommercielle radioforetagenders ønsker, hvorved værdien af de ledige frekvenser reduceres, eller at netværkenes beskaffenhed ikke står mål med de nødvendige investeringer. usikkerhed om markedsposition. både public service- og kommercielle ra- diostationer kan blive tvunget til at flytte frekvenser som følge af replanlæg- ningen. dette har naturligvis en markedsmæssig omkostning for stationerne, som ikke kan forudsiges, før replanlægningen er gennemført. usikkerhed vedrørende modtageforhold. afhængig af de valgte replanlæg- ningsprincipper vil der være lyttere, der risikerer ikke at kunne modtage deres favorit radiostation i en tilstrækkelig god kvalitet (afhængig af, hvor intensivt frekvenserne søges udnyttet).” forud for gennemførelsen af udbuddet af fm5 og fm6 i 2003 havde kulturministeriet i brev af 24. april 2003 til radio- og tv-nævnet vedrørende udbuddet af fm5 og fm6 blandt andet anført, at spørgsmålet om en eventuel replanlægning – og omfanget af en sådan – ville der blive taget politisk stilling til på baggrund af en rapport, som en arbejdsgruppe forventede at afgive i november 2003. i brevet anførte kulturministeriet videre, at partierne bag den mediepolitiske aftale vedrø- rende udbuddene af fm5 og fm6 lagde vægt på, at udbuddene af de to kanaler ikke som - 21 - sådan udelukkede, at der senere måtte blive iværksat en såkaldt replanlægning af fm-båndet i danmark. i forlængelse heraf blev det anført, at det med henblik på at sikre, at de fremtidige koncessionshavere var undergivet rimelige vilkår, var besluttet i så fald at beskytte og om muligt forbedre hver af de to kanalers befolkningsdækning. den 22. juni 2005 blev tillægsaftale nr. 4 til medieaftalen for 2002-2006 om replanlægning af frekvensanvendelsen på fm-båndet m.v. indgået. det fremgik af tillægsaftalen blandt andet, at der skulle gennemføres en prøveplanlægning med to forskellige scenarier: et scenarie hvor alle frekvenser, herunder alle dr's frekvenser, blev inddraget, og et andet scenarie, hvor dr's frekvenser ikke blev inddraget. herudover var forudsætningerne for replanlægning for de to scenarier ens. efter prøveplanlægningens gennemførelse skulle resultatet af prøveplanlægningsarbejdet forelægges aftalepartierne og regeringen med henblik på beslutning om, hvorvidt og i givet fald hvilket af resultaterne af de to gennemførte prøveplanlægninger, der skulle nabolandskoordineres og implementeres. det var således muligt at stoppe processen efter prøveplanlægningen, inden den fik konsekvenser for aktø- rerne mv., såfremt det måtte findes hensigtsmæssigt. såfremt det besluttedes at implementere en af modellerne, skulle resultatet af prøveplanen sendes i høring i branchen inden nabolandskoordineringen. ved brev af 24. juni 2005 afslog kulturministeriet et tilbud af 20. februar 2004 fra radio 100fm om selv at ville betale udgifter forbundet med et replanlægningsforsøg på basis af hollandske planlægningsprincipper, herunder anvendelse af sfn- teknikker. ved brev af 30. august 2005 besvarede kulturministeriet en henvendelse af 8. juli 2005 fra talpas advokat om talpas programtilladelse til fm6 som anført foran. det fremgik af kulturministeriets pressemeddelelse af 21. december 2005, at en replan- lægning af det danske fm-bånd var blevet sendt i eu-udbud. når prøveplanlægningen forelå omkring årsskiftet 2006/2007, ville aftalepartierne og regeringen tage stilling til, om den nye plan skulle implementeres. af den mediepolitiske aftale for 2007-2010 af 6. juni 2006 fremgik blandt andet, at aftale- partierne var enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensan- - 22 - vendelsen på fm-båndet. aftalen indeholdt endvidere overordnede retningsliner for ud- bygningen af dab-radio. broadcast partners vandt den udbudte opgave vedrørende replanlægningen og sammenfattede sine resultater i en rapport af januar 2007. i rapporten ”testplanning of the fm-band in denmark” konkluderede broadcast partners bl.a. vedrørende scenarie 2, at det uden at berøre dr’s eksisterende frekvenser m.v. var muligt at etablere 4 nye landsdækkende kanaler med en dækningsgrad på 88 % for 3 kanalers vedkommende og 53 % for 1 kanals vedkommende. i rapporten redegjorde broadcast partners nærmere for de økonomiske konsekvenser af en implementering af testplanerne og konkluderede herunder, at såvel en gennemførelse af scenarie 1 som en gennemførelse af scenarie 2 ville mindske dr’s omkostningsniveau. konkurrencestyrelsen og it- og telestyrelsen afgav den 5. februar 2007 et notat med sty- relsernes bemærkninger til broadcast partners rapport. i notatet var blandt andet anført: ”it- og telestyrelsen skal bemærke, at broadcast partners rapport synes at for- udsætte, at de planlagte senderparametre udnyttes fuldt ud, hvis dækningspro- centerne af de prøveplanlagte sendenet angivet i rapporten side 8-9 skal kunne opnås. dette kræver, at prøveplanen accepteres fuldstændigt af nabolandene, og dernæst at de præcise data anvendes såsom antennehøjde, antennediagram, senderposition m.m. it- og telestyrelsen kan ikke vurdere, hvorvidt det er muligt at realisere de tekniske senderparametre, herunder f.eks. at få adgang til at placere sendeudstyr på en bestemt position og i en bestemt højde.” den 26. februar 2007 udsendte kulturministeriet rapporten fra broadcast partners i høring. i høringsskrivelsen anførte ministeriet blandt andet: ”de mediepolitiske ordførere for partierne bag medieaftalen for 2007-2010 drøftede resultatet af den gennemførte prøveplanlægning på et møde den 22. februar 2007. det blev her besluttet at sende rapporten - (bortset fra de bilag, som af hensyn til en evt. nabolandskoordinering i sagens natur er fortrolige) - og de ovennævnte kommentarer fra it- og telestyrelsen og konkurrencestyrelsen i bred høring. - 23 - det blev endvidere besluttet at gennemføre en økonomisk undersøgelse af kon- sekvenserne for radiobranchen af evt. at implementere et af de to scenarier i rapporten. … efter afslutningen af høringen vil ordførerne tage spørgsmålet om en eventuel replanlægning op til politisk drøftelse og evt. træffe beslutning om gennemførelse af et af prøveplanlægningsscenarierne. såfremt der træffes en sådan beslutning, vil den nye frekvensplan skulle koor- dineres med nabolandene. det forventes, at forhandlingerne herom i givet fald til tage 1 1/2 - 2 år. den fremtidige radiostruktur der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om den fremtidige radio- struktur, dvs. hvorledes de nye sendemuligheder skal fordeles og hvilke pro- grammæssige krav, der skal gælde. det fremgår af den ovennævnte tillægsaftale, at når der er truffet beslutning om, hvorvidt og i givet fald hvilket af resultat af de gennemførte prøveplanlægninger, der skal nabolandskoordineres og implementeres, tager aftalepartierne stilling til den fremtidige radioordning.” den 30. april 2007 udsendte kulturministeriet et notat, der sammenfattede resultatet af høringen over prøveplanlægningen af fm-båndet i danmark. det fremgik af notatet, at en række organisationer, lokalradioer, landsdækkende radioer og kommuner havde afgivet høringssvar. efter anmodning fra kulturministeriet afgav capacent den 7. maj 2007 en rapport om de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af fm-båndet. af rapportens sammenfatning fremgik blandt andet: ”med en replanlægning vil reklameomsætningen inden betaling af koncessi- onsafgifter for de ekstra sendetilladelser, og såfremt samdrift tillades, således skulle øges med en faktor 2 eller 3 for at opnå break-even i branchen. det samlede annoncemarked har udviklet sig svagt negativt de sidste ti år og med en omfordeling blandt annoncemedierne, hvor internettet er i stærk vækst, primært på bekostning af printmedierne. radioomsætningen har generelt udviklet sig positivt, siden kommerciel radio blev introduceret, men ligger internationalt set lavt med en andel af det samlede annoncemarked på omkring 2 %, svarende til forventet ca. 260 inio.kr. i 2006. heraf stammer ca. halvdelen fra landsdækkende reklamer. i sammenlignelige lande ligger andelen på 3-12 %, og gennemsnittet er ca. 6 % i vesteuropa. - 24 - skal kommerciel radio være en bæredygtig forretning i danmark, skal det således lykkes de nye radiokanaler at tiltrække ekstra annonceindtægter for i stør- relsesordenen 200 til 500 mio.kr. det svarer til et niveau på mellem 4 og 6 % af den samlede danske annonceomsætning mod de nuværende godt 2 %. i praksis skønnes dette at svare til, at kommerciel radiolytning stiger fra en andel på ca. 30 % til omkring 40-50 % og en tilsvarende tilbagegang for public service-kanalerne fra danmarks radio. en række væsentlige rammevilkår vil påvirke de kommercielle stationers for- retningsgrundlag. det gælder de fremtidige koda/gramex-tariffer, vilkårene for koncessionsbetalinger, eventuelle programkrav og mulighederne for at drive flere kanaler med samme ejer. såfremt formålet med en replanlægning er at opnå øgede koncessionsindtægter, synes dette ikke samlet set at være realistisk. hvis formålet er at bidrage til ud- viklingen af en branche, hvor lyd-brands kan udvikles og eksporteres videre til andre teknologiske platforme, er replanlægningen en væsentlig forudsætning, men ingen garanti for succes. omkostningen synes primært at ramme de mindre aktører i branchen, som vil miste deres sendetilladelser.” efter anmodning fra kulturministeriet foretog broadcast partners en alternativ testplanlægning blandt andet med henblik på at tilvejebringe yderligere frekvenser til kommercielle lokalradiostationer. broadcast partners afgav i november 2007 rapport herom. det fremgik af kulturministeriets notat af 9. juni 2009 vedrørende tillægsaftale til medie- aftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet m.v. blandt andet, at der var truffet beslutning om udbygning af dab-radio og frekvensanvendelsen på fm-båndet. om fm- båndet var det blandt andet anført: ”i lyset af dels den økonomiske udvikling i radiomarkedet, dels at markedsud- viklingen går i retning af et digitaliseret radiotilbud, vil det ikke være hen- sigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at anvende betydelige samfundsmæssige ressourcer på en omfattende replanlægning af frekvensanvendelsen på fm-båndet, som først vil kunne komme lytterne til gode år ude i fremtiden. dertil kommer, at der i danmark er en velfungerende lokalradioordning, som omfatter både kommercielle og ikke-kommercielle radioer. det vil ikke være rimeligt at påføre de lokale stationer store udgifter til nyt sendeudstyr mv. i forbindelse med en fm-replanlægning, som primært har til formål at skaffe flere landsdækkende sendemuligheder. de lokale kommercielle stationer har først og fremmest brug for en stabil konkurrencesituation og for at kende deres rammevilkår i en længere periode - dvs. længere tilladelsesperioder - samt for at kunne deltage i den digitale udvikling på linje med de landsdækkende radio- stationer. - 25 - aftalepartierne er derfor enige om ikke for nærværende at gennemføre en replanlægning af fm-båndet og i stedet at satse på en udbygning af digital radio.” af kulturministeriets notat af 9. oktober 2012 om medieaftalen for 2012-2014 fremgik blandt andet, at det var besluttet at lukke fm-båndet ved udgangen af 2019, såfremt det medio 2018 kunne konstateres, at minimum 50 % af radiolytningen, herunder radiolytningen i biler, skete på digitale platforme. dab-radio dr gennemførte i årene 2002-2004 første fase af opbygningen af det landsdækkende dab- sendenet, mens opbygningen af første fase af det regionale dab-sendenet fandt sted i årene 2004-2005. af kulturministeriets notat af 6. juni 2006 om den mediepolitiske aftale for 2007-2010 fremgik om udbygningen af dab-radio blandt andet: ”udbygning af dab i danmark finder sted efter følgende overordnede ret- ningslinier: • alle drs landsdækkende dab-kanaler samles i blok 1 pr. 1. januar 2007. • den sjette radiokanal (radio 100fm) samt den eller de kommende tilladel- seshavere til den femte fm-radiokanal sender i blok 2. de øvrige 3-4 landsdækkende sendemuligheder i blok 2 udbydes på auktion (uden programmæssige krav) snarest muligt med henblik på, at programvirk- somheden kan påbegyndes pr. 1. januar 2007 • i blok 3 tildeles dr én sendemulighed i hvert af de regionale områder til regional radio; de øvrige sendemuligheder udbydes på auktion til kommercielle radiostationer. programvirksomheden kan tidligst indledes, når der i danmark og berørte nabolande er slukket for analogt tv • sendemulighederne i l-båndet udbydes til lokalradioformål snarest muligt med henblik på fremme af "den lokale stemme" i medieudbuddet. programvirksomheden kan indledes 1. april 2007, når danmark har fuld rådighed over sendemulighederne. udbygningen af dab er baseret på den grundlæggende forudsætning, at det of- fentlige udbyder sendemulighederne, og at det herefter er op til aktørerne på markedet at udnytte sendemulighederne. det er de kommende tilladelseshavere selv, som finansierer såvel programvirksomheden som etableringen og driften af de nødvendige sendenet. - 26 - sammenfattende indebærer den foreslåede anvendelse en samlet reduktion af drs dab-kapacitet med ca. 1/3 i forhold til i dag.” af kulturministeriets notat af 9. juni 2006 om tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. fremgik om udbygningen af dab-radio blandt andet: ”der skal satses offensivt på dab. dab-blok 2 dab-blok 2 skal i henhold til medieaftalen alene anvendes til kommerciel landsdækkende radiovirksomhed. de ledige sendemuligheder i blokken - som giver mulighed for op til 5 nye dab-kanaler - skal udbydes hurtigst muligt til kommerciel landsdækkende radiovirksomhed. sendemulighederne i dab-blok 2 udbydes i første omgang for en kortere periode, nemlig indtil den gældende programtilladelse for den femte fm-kanal udløber i november måned 2014 eller efter nærmere aftale med partierne bag medieaftalen. baggrunden for den korte tilladelsesperiode er muligheden for at kunne sammenkæde det kommende udbud af den femte og den sjette fm-kanal med dab-sendemulighederne, således at der evt. knyttes yderligere dab-kapacitet til fm-sendemulighederne, og således at der kan blive tale om ens tilla- delsesperioder. dr pålægges i den ovennævnte periode at stille sendenettet til rådighed for de kommercielle radiostationer på en sådan måde, at disse sikres lavere distributi- onsomkostninger end tilfældet ville være, såfremt der skulle ske fuld betaling. målet er at sikre, at de kommercielle aktører kan se en fornuftig business-case i at deltage i dab-udviklingen. ordningen notificeres for kommissionen. der opkræves ikke faste koncessionsafgifter for dab-sendemulighederne i forbindelse med det ovennævnte udbud, der tilrettelægges som en skønheds- konkurrence. det vil kunne indarbejdes i udbudskravene, at der skal betales en nærmere fastsat andel af radioforetagendets omsætning eller overskud, såfremt denne eller dette overstiger et vist niveau. programkravene skal være så be- grænsede som muligt for ikke at pålægge branchen unødige omkostninger. der tages forud for udbuddet i medieaftalekredsen stilling til den nærmere udformning af programkravene. i forbindelse med den ovennævnte undersøgelse af vederlagsbetalingen til koda og gramex vil der blive stillet spørgsmål til den fremtidige betaling for dab-kanaler på "stand alone"-basis. … initiativer med henblik på fremme af dab der afsættes i alt 11 mio.kr. af licensmidlerne til en informationskampagne om dab, herunder med henblik på at gøre bilister opmærksomme på fordele ved dab-radioer i biler, idet dab er specielt egnet til mobil modtagelse. medie- aftalekredsen orienteres om udbuddet af informationskampagnen før gennem- førelse af udbuddet. - 27 - sendenettet i dab-blok 2 udbygges med henblik på indendørs modtagelse i lighed med sendenettet i dab-blok 1, ligesom det kommende sendenet for dab- blok 3 fra starten etableres med henblik på indendørs modtagelse for at fremme dab-udviklingen. der afsættes 3 mio. kr. i 2010 af licensmidlerne til udbygning af blok 2. drs dab-virksomhed for at fremme udviklingen af dab og sikre de kommercielle radioer en bedre konkurrencesituation gennemføres en præcisering i public service-kontrakten af rammerne for drs programvirksomhed på dab. målet er at skabe grundlaget for et bredere programudbud og sikre, at der kommer flere udbydere på markedet.” af kulturministeriets notat af 9. oktober 2012 om medieaftalen for 2012-2014 fremgik om dab-radio blandt andet: ” • der forberedes - i lyset af beslutningen om at slukke for fm-båndet - et udbud af sendemulighederne i dab blok 3 på rent kommercielle vilkår med henblik på at gennemføre udbuddet snarest muligt efter gennemførelsen af ovenstående tekniske undersøgelse. • resultatet af den tekniske undersøgelse forelægges medieaftalekredsen hurtigst muligt og senest ét år fra medieaftalens indgåelse med henblik på at bekræfte en beslutning om at bytte rundt på tilladelseshaverne i de eksisterende digitale dab sendenet (blok 1 og 2) samt en overgang fra dab til dab+. blokbyttet gennemføres således hurtigst muligt efter afslutningen af den tekniske undersøgelse kombineret med en samtidig overgang i alle blokke (blok 1, 2 og 3) fra dab standarden til dab+ standarden. • det er det politiske ønske, at dr herefter ikke skal være ejer af sende- nettet til dab blok 1. der er ikke hermed taget stilling til, om driften af sendenettet skal ske i form af en sendesamvirke-ordning eller en gatekeeper-ordning. det skal sikres, at salgprocessen tilrettelægges på en sådan måde, at salget sker til markedspris, så der ikke opstår statstøtteproblemer, og at det samtidig bliver muligt for køberen at drive sendenettet på kommercielt grundlag. • der forelægges medieaftalekredsen seneste et år fra aftalens indgåelse et oplæg til udbud af dab blok 3. i den forbindelse tages der endvidere - på baggrund af den ovennævnte høring af radiobranchen mv. - stilling til, om der skal ske forlængelse eller udbud af fm-lokalradio- sendemulighederne i 2015. • der gennemføres et udbud af de ledige sendemuligheder i dab blok 2 til kommercielle akterer snarest muligt. udbuddet gennemføres således, at de nye tilladelseshavere skal acceptere at skulle sende fra blok 1 (samme kapacitet), jf. beslutningen om blokbytningen. • den fremtidige anvendelse af l-båndet drøftes på baggrund af et oplæg fra erhvervsstyrelsen om anvendelsesmulighederne.” - 28 - økonomi og tab det fremgår af årsrapporterne for talpa radio danmark a/s for perioden 2003-2008, at årsresultaterne i alle årene var negative. årsresultaterne er opgjort således: årstal resultat årsrapport bemærkning 2003/2004 -92.720.526 17 mdr. 2005 -44.709.230 2006 -36.796.013 2007 -33.212.559 2008 -61.430.752 2009 -41.705.409 (indtil konkurs 5. oktober 2009) i alt til konkurs -310.574.489 ved brev af 20. oktober 2009 anmeldte talpa et krav på 12.178.529,11 € i boet efter talpa radio danmark a/s. talpa har til belysning af sit erstatningskrav opgjort sit tab under forskellige forudsætninger med hensyn til replanlægning og ombytning af koncessionen til fm6 med koncessionen til fm5. 4. syn og skøn og tekniske erklæringer syn og skøn claes laustsen og allan lillelund har som syns- og skønsmænd afgivet erklæring af 12. oktober 2011, hvoraf blandt andet fremgår: ”generelt om efterspørgsel efter radioreklame spørgsmål 1: - 29 - de væsentligste faktorer af betydning for efterspørgslen efter radioreklame ønskes beskrevet, herunder ønskes belyst hvilken betydning en stations teoretiske, nationale befolkningsdækning og faktiske andel af den samlede radiolytning i danmark har for efterspørgslen efter radioreklame på den pågældende station? besvarelse af spørgsmål 1: efterspørgslen efter radioreklame følger naturligvis den generelle udvikling i samfundet. de væsentligste faktorer, som har betydning for efterspørgslen efter radioreklamer, hvordan mediagruppen radio proformer i forhold til andre me- diagrupper og hvordan den enkelte radiostation klarer sig i konkurrencen med de øvrige radiostationer. dette kan kort opstilles som: 1. dansk økonomi 2. mediagruppens instrumentalitet 3. dækning i kommercielle målgrupper (share) 4. penetration 5. prisen det danske annoncemarkedet er generelt meget konjunkturfølsomt og er ofte at betragte som en vejviser for, hvordan den danske økonomi udvikler sig. selv en given mediagruppe, som har vækst på alle parametre er afhængig af, om der er positive konjunkturer. for et medie/mediagruppe ændrer succeslcriteriet sig typisk fra at have stigende omsætning til i perioden af have stigende markedsandele, såfremt konjunkturerne er nedadgående. den ansvarlig for et givent annoncemarked vil derfor typisk følge de konjunktur parametre, som indikerer, hvordan den overordnede markedsudvikling er. eksempel på nøgleparametre er eksempelvis: bnp, det danske forbrugerindex, udviklingen på arbejdsmarkedet, etc.. alt sammen parametre, som har betydning for udviklingen på reklamemarkedet og derfor på, hvilke forventninger den enkelte mediagruppe, og dermed også radioreklame, kan have til efterspørgslen efter radioreklame. for yderligere informationer, se eksempelvis www.finansministeriet.dk,,www.jyskebank.dk, etc. en mediagruppes instrumentalitet har naturligvis indflydelse på, hvor stor en efterspørgsel, der er efter en mediagruppe. når en given kampagne skal plan- lægges vurderer annoncøren typisk, hvilke(

  1. n)mediagruppe(
  2. r)der opnår den bedste effekt i forhold til de målsætninger, som er opstillet for kampagnen. så- fremt denne effekt vurderes at give størst effekt i mediagruppen, vil denne na- turligvis få en større andel af mediaomsætningen. et medies instrumentalitet bliver brugt til at afdække forbrugernes relation til mediet, samt hvordan de bruger mediet og er en mere kvalitativ tilgang til me- diaplanlægningen. ved at opdele medier efter egenskaber, der kan opfylde po- tentielle behov for forbrugeren, er det muligt for planlæggeren, at få et mere nuanceret billede af mediet, end alene at kigge på de kvantitative parametre. - 30 - det skal her bemærkes, at det ligeledes er væsentligt, hvordan der opnås bedst synergi mellem forskellige mediagrupper. eksempelvis er det alment anerkendt, at mediegruppen radio har en stor synergi med mediagruppen tv, da planlæggeren kan udnytte effekterne mediagrupperne imellem. (bilag i: instrumentalitet - radio) det overordnede lyttertal, samt lyttertal i de kommercielle målgrupper har li- geledes en stor indflydelse på, hvor mange penge der allokeres til en given radio kampagne. for en radiostation gælder, at de skal have størst mulig dækning i de kommercielle målgrupper (trp'er: target ration point - se definitioner på begreber i bilag 2) for at dække annoncørens efterspørgsel. en kampagne afregnes typisk efter antallet af trp'er og den radiostation, som kan tilbyde flest (rigtige) trp'er vil ligeledes være den station, som opnår enten at få tildelt hele kampagnen (typisk markedslederen) eller få den største af den mediaomsætning, som annoncøren er villig til at bruge på radio. typisk udbudte kommercielle målgrupper (nationale) er: • personer i alderen 19-50 år • personer i alderen 15-30 år • mænd i alderen 19-50 år • kvinder i alderen 19-50 år • indkøbsansvarlige i alderen 19-50 år for en annoncør er den nationale dækning essentiel når de vælger, hvorvidt de vil benytte mediagruppen radio eller ikke. såfremt annoncøren ønsker en national kampagne er det vigtigt, at de ikke får en geografisk skæv dækning af landet, da de derved vil eksponere flere lyttere i et geografisk område, frem for i et andet. en jævn geografisk dækning betyder ligeledes, at såfremt en kampagne bliver fordelt over et større geografisk område, bliver antallet af gange, som den enkelte lytter hører et radiospot færre, dvs. der kommer en mindre frekvens (ots). for en annoncør drejer det sig om at ramme netop den frekvens, der forårsager en handling, antallet af eksponeringer udover denne frekvens er en spildt investering eller måske endda en negativ investering. typisk ønsker en annoncør i en given kampagne en gennemsnitlig frekvens på mellem 3 og 6 eksponeringer. såfremt det danske radiomarked har en alt for skæv geografisk dækning (pe- netration) vil det typisk få annoncører og mediabureauer til at fravælge eller skære ned på radio kampagnerne, da der så er mange andre alternative mediakanaler, som umiddelbart kan dække annoncørernes behov. styrke forholdet mellem de enkelte radiostationer opmålt i penetration - både geografisk og antal lyttere i de kommercielle målgrupper (dækning) - har na- turligvis en effekt på, hvordan annoncøren placerer deres mediainvestering. dette både når det drejer sig, hvorvidt de vil benytte en station eller ikke og efterfølgende, hvor stor en andel (share) af en given kampagne, der tilfalder den enkelte radiostation. - 31 - et eksempel: hvis du ønsker at maksimere din kampagnedækning mellem to radiostationer og ønsker at finde den optimale kampagnesplit, er den enkelte station evne til at genere nettodækning afgørende for, hvordan splittet skal for- deles og dermed hvor stor et kampagnetryk (antal trp) den enkelte kanal er berettigede til. for en annoncør drejer det sig om at optimere den totale netto- dækning eller dækning i målgruppe, mens det naturligvis for en radiokanal drejer sig om at omtimere deres share, da det har betydning for, hvor stor en mediaomsætning der tilfalder. i perioden var der mange kampagner på radio, som havde en meget høj frekvens, udelukkende fordi radiostationerne ønskede, at annoncørerne købte flest mulig trp'er. dette var ikke nødvendigvis det mest optimale for annoncørerne, da stationernes affinitet ikke modsvarede antallet af købte trp. det giver sig selv, at prisen for at købe en kampagne (målt i prisen pr. trp) også er afgørende for, hvor stor en del af mediaomsætningen det enkelte kanal får tildelt. såfremt den enkelte kanal ikke er konkurrencedygtig i forhold til konkurrenter betyder dette, at de ikke får en andel som de ellers - i forhold til deres penetration - er berettiget til. for radiomarkedet generelt betyder det også, at de ikke kun konkurrerer mellem de enkelte radiostationer, men også konkurrerer med de øvrige mediagrupper. de øgede muligheder på mediamarkedet og dermed en skærpet konkurrence om annoncørernes mediaomsætning har bevirket, at den gennemsnitlige pris for en given kampagne er faldet markant på tværs af alle mediagrupper igennem de sidste 10 år. generelt gælder at radioernes samlede mediaomsætning i perioden har været svingende, men deres andel af den samlede mediaomsætning har været relativt beskedent og ikke kommet over en andel på over 2 % (se bilag 3: reklamefor- brugsundersøgelsen i danmark). den beskedne andel er unik for det danske marked og skal som udgangspunkt ses, som en konsekvens af den politiske sty- ring radiomarkedet har i danmark og den usikkerhed, som radiomarkedet generelt har oplevet indenfor det seneste årti. den beskedne markedsandel, som radioreklame havde i danmark var også en af årsagerne til, at både udbydere og købere havde en forventning om, at markedet ville ændre sig og tilpasse sig forholdene i de lande, som vi normalt sammenligner os med (eksempelvis norge og sverige). når der kom mere fokus på. radiomarkedet i danmark, som blandt skulle betyde en bredere penetration, var der naturligvis en forventning om en større mediaomsætning og en højere markedsandel for radio (bilag 4: johan boserup, omd, drrb radiokonference 2003). spørgsmål 2: hvorledes må det antages at påvirke efterspørgslen, om der er en eller flere større kommercielle radiostationer på markedet, hvorved forstås en kommerciel radiostation med mindst samme teoretiske, nationale dækningsgrad som fm 6 kanalen. - 32 - besvarelse af spørgsmål 2: det vil have en stor effekt på markedet/efterspørgslen, hvorvidt en station af fm6 størrelse (eller en station med mindst samme teoretiske, national dækningsgrad) er at finde på det danske radiomarked. såfremt en annoncøren ved en given kampagne ikke kan få et kampagnetryk (trp), der er stort nok til at kampagnen opfylder de opstillede målsætninger og derved skaber de forventede resultater, vil de hurtigt konkludere, at hele mediagruppen ikke er interessant som annoncemedie. hvis der ikke er en eller flere radiostationer, der giver annoncøren mulighed for at opnå en (tilstrækkelig) national dækning vil det betyde, at det kommercielle radiomarked i danmark automatisk vil være mindre attraktivt. på samme måde vil manglen af en eller flere større kommerciel radiostationer betyde, at der er færre lyttere i de attraktive kommercielle målgrupper. det vil ligeledes betyde, at annoncøren ikke kan få opfyldt deres målsætninger og derved vil søge over i andre mediagrupper, hvor de har mulig for at opfylde deres målsætning. generelt vil der være annoncører, som trækker sig ud af radiomarkedet, da deres return of investment (roi) ikke vil kunne opretholdes, og det derfor er mere attraktivt at benytte andre mediagrupper, hvor deres roi er højere. fm 6 kanalen dækker primært området omkring københavn (sjælland) og randers, hvilket betyder, at en eventuel lukning vil give en markant dårligere dækning især i disse områder. annoncørerne vil blive mærkbart påvirket både fordi, det er i de områder, hvor befolkningstætheden er størst, men også fordi det er i disse områder, hvor der bliver lyttet mest til kommerciel radio (metropoler). samlet vil det betyde, at mediaomsætningen på det samlede kommercielle radio marked vil falde betydeligt, da radio vil primært være dækket af lokalstationer og fm 5. nogle annoncører derfor vil søge mod andre mediagrupper, hvor den nationale penetration er større og hvor affiniteten i målgruppen er højere, eksempelvis i tv. omvendt vil en stigning i antallet af kommercielle radiostationer også betyde en stigning i den samlede mediaomsætningen for radio. problemet for de kommercielle radiostationer har i perioden været, at deres share har ligget mellem 20-30 % af den samlede radio lytning i danmark (dr har ligget mellem 70-80 %), hvilket er for lavt til at drive kommerciel radio, da annoncørerne ikke kan opnå den nødvendige penetration. spørgsmål 3: hvilken betydning må det tillægges for efterspørgslen, om den samlede lytning til kommercielle radioer i segmentet 21-40 år er større eller mindre end lytningen til ikke-kommerciel radio (i danmark: danmarks radio) i samme aldersgruppe? besvarelse af spørgsmål 3: - 33 - det må tillægges en afgørende betydning for efterspørgslen, om den samlede lytning til kommercielle radioer i segmentet er større eller mindre end lytningen til ikke-kommerciel radio i samme aldersgruppe. for annoncørerne er det vigtigt, at ramme deres målgruppe optimalt (affinitet). for radioer er det vigtigste segment: personer i alderen 19-50 år. radio henvender sig primært til "yngre" personer, derfor er det vigtigt, at de netop i den aldersgruppe opnår en markant samlet lytning, så annoncøren finder det hen- sigtsmæssigt at anvende mediagruppen. såfremt der ikke er en tilstrækkelig af- finitet eller dækning i målgruppen vil de alternativt vælge alternative media- grupper, da de ellers ikke kan opnå den ønskede dækning og frekvens i mål- gruppen. såfremt der på det kommercielle marked er en markant konkurrent, som er ikke- kommerciel og som "optager" lyttere for de kommercielle udbydere vil det naturligvis påvirke efterspørgslen. såfremt den ikke-kommercielle udbyder har en dominerende position vil det naturligvis påvirke den samlede efterspørgsel efter mediagruppen. alternativt vil et kommercielt radiomarked, hvor den samlede kommercielle lytning er større end lytningen til ikke-kommerciel radio bevirke, at annoncørerne vil efterspørge mediagruppen mere, da det vil være nemmere at komme i kontakt målgruppen og derved vil muligheden for at opnå en større dækning, samt en hurtigere frekvens, være til stede. samlet set vil det kunne konkluderes, at såfremt de kommercielle radiostationer havde en større (den største) andel i de attraktive målgrupper ville de kunne tiltrække flere annoncører til radiomarkedet, da muligheden for at optimere mediaplanlægningen vil være til stede og derved sandsynligheden for at den enkelte kampagne opnår de opstillede målsætninger. sky radio a/s’ lukning i 2005 spørgsmål 4: må det antages, at sky radio a/s' lukning i november 2005 påvirkede det kommercielle radiomarked? besvarelse af spørgsmål 4: der er ikke nogen tvivl om, at lukningen af sky radio påvirkede det samlede kommercielle radiomarked, primært fordi sky radio var den radio station med den højeste penetration den største geografiske dækning. som udgangspunkt var de øvrige radiostationer på det nationale salg, et supplement til sky radio. som det fremgår af drrb's mediaindex (bilag 5) for perioden skete der efter lukningen af sky radio et markant fald i mediaomsætningen på mellem 15-25 %. drrb’s mediaindex er rapporterede tal fra mediabranchen og omfatter derfor primært nationale kampagner. det kan på den baggrund konkluderes, at både den samlede mediaomsætning for den enkelte annoncør, samt at antallet af kunder var faldende, som følgende af sky radio' s lukning. annoncørerne valgt - både af kvantitative og kvalitative årsager - i perioden, at søge over i andre mediagrupper. kvalitativ fordi usikkerheden på det generelle - 34 - radiomarked også bevirkede, at en del annoncører valgte ikke at benytte me- diagruppen og kvantitativ fordi annoncørerne ikke kunne opnå den ønskede penetration og geografiske dækning. den turbulente periode som radiomarkedet har oplevet, med auktion over fm5 og fm6, genauktion af fm 5, heftige politiske diskussioner om replanlægningen, har efterfølgende skabt en så stor usikkerhed om sendetilladelser og frekvenser, at det har påvirket det kommercielle radiomarked negativt. annoncørerne har i perioden ikke haft en tiltro mediagruppen, hvilket har haft den konsekvens, at de har fokuseret på alternative kanaler, hvor de kunne placere deres mediainvesteringer. som et eksempel på mediabureauernes holdning til radiomarkedet og hvad de forventer, at licitationerne har af betydning for udviklingen på markedet, kan læses indlægget fra direktør johan boserup, omd, drrb konference 2003 (bilag 4). spørgsmål 5: såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, ønskes denne påvirkning beskrevet så godt som muligt, ligesom de sandsynlige virkninger af lukningen for efter- spørgslen efter radioreklame i radio 100 fm på kort og lang sigt ønskes be- skrevet. det bedes endvidere oplyst, hvilke andre faktorer der påvirkede efter- spørgslen på radioreklame. faktorernes påvirkning bedes beskrevet. besvarelse af spørgsmål 5: den generelle efterspørgsel efter radioreklame i radio 100 fm er naturligvis blevet påvirket af lukningen af sky radio - både på kort og på langt sigt. på kort sigt var den generelle problemstilling at overbevise annoncørerne om, at radio stadig var et troværdigt medie og, at de ikke skulle være urolig ved at foretage deres mediainvestering i mediagruppen - radio var stadig et godt produkt. på lang sigt var det at overbevise annoncørerne om, at selv om dr, som følge af lukningen af sky radio, vandt share og frekvens fra det kommercielle marked, var deres andel stadig af en sådan størrelse, at de indrykkede kampagner stadig gav den effekt (roi) som annoncørerne efterspurgte. nedenstående faktorer angiver, hvilke områder der har betydning på efter- spørgslen efter radioreklame. den danske økonomi har primært effekt på længere sigt, men generelt gælder at alle faktorer har betydning på både kort og langt sigt. dansk økonomi: det danske annoncemarkedet er generelt meget konjunktur- følsomt og er derfor den vigtigste forudsætning for, hvordan udviklingen generelt er på annoncemarkedet. selv en given mediagruppe, som har vækst på alle parametre er afhængig af, om der er positive konjunkturer. penetration: radiostationens penetration er vigtigt, da den er med til at bestemme, hvor mange danskere, som kan modtage radioen. det er med til at genere et overordnet lyttertal og derved også et lyttertal i de kommercielle målgrupper. - 35 - geografi dækning: geografisk dækning er vigtigt, da kunderne generelt vil have en bred dækning, som afspejler den danske befolkning og den målgruppe, som de ønsker at køber ind i og som er i overensstemmelse med deres målsætninger. frekvens: såfremt der er en lavere dækning, bliver det også langt sværere at få den ønskede frekvens på en given kampagne, uden at radiostationerne skal spille spottet rigtigt mange gange om dagen. nettodækning: der blev færre kommercielle lytter efter at sky radio lukkede, hvilket betød, at nettodækningen ved brug af radio, blev markant dårligere. roi: det bliver sværere, at opnå en optimal return of investment (roi), såfremt overstående faktorer ikke er til stede. det betyder på den korte bane, at brugen af radio som mediagruppe bliver dyrere og på længere sigt, at de enkelte annoncører valgte mediagruppen fra. radiomarkedet kom til at virke utroværdigt samt yderst uprofessionelt, på grund af lukningen af sky radio. det skyldes blandt andet, at annoncørerne ikke vidste, hvad der kom til at ske - ville flere radiostationer lukke eller vil der hurtigt komme en nyt alternativt til sky radio. mange annoncører trak sig ud af markedet, da de ikke længere kunne få den dækning og frekvens (nettodækning) som tidligere, og som var nødvendig for at sikre, at kampagne gav den estimerede return of investment (r0i). markedet blev nervøst, da man ikke længere havde en landsdækkende station med en høj penetration, som de andre lokal stationer kunne læne sig op af. i perioden tabte mediagruppen flere 100.000 lyttere, som dermed røg ud af det kommercielle radiomarked. (i alt ca. 600.000 lyttere). samtidigt ændrede dr radio' andel af det totale radiomarkedet sig, så de igen opnåede en andel af den samlede lytning på over 70 % (share). i perioden med sky radio havde dr ikke en andel af den samlede lytning på mere end 65-67 % af den totale lytning. (se bilag 6: marianne bugge zederkof - lyttertal i kort status på det politiske og kommercielle radiomarked i danmark, november 2006). perioden fra sky radio a/s' lukning i 2005 til tv 2 radio a/s' start i 2007 spørgsmål 6: det ønskes oplyst, om og i givet fald hvorledes det må antages, at selve det forhold, at der forløb ca. 14 måneder fra sky radio a/s' lukning i november 2005 til tv 2 radio a/s genoptog fm 5 programvirksomheden i februar 2007, påvirkede det kommercielle radiomarked, herunder annoncørernes og mediebu- reauernes efterspørgsel og anvendelse af det kommercielle radiomedie, sam- menlignet med en situation, hvor genudbuddet var sket allerede i maj 2006 og tv2 radio havde været operationsklar 1. september 2006? besvarelse af spørgsmål 6: dette forhold, at der forløb ca. 14 måneder fra sky radio lukning til tv 2 radio genoptog fm 5 programvirksomhed, har haft en stor betydning for dansk kommercielle radio. det skyldes, at radiomarkedet blev opfattet, som mere og - 36 - mere utroværdigt, jo længere der gik inden den landsdækkende station fm5 blev genåbnet, og både annoncører og mediabureau, havde i perioden svært ved at tage radio alvorligt. der var mange kunder som søgte nye mediakanaler, da deres roi pr. kampagne faldt, samt at de havde svært ved at bruge et marked, hvor den nationale radio stadion ikke var der længere, hvilket påvirkede både lyttertal og penetration. i perioden fik annoncørerne en følelse af, at det generelle radiomarked var tilbage til tiden med lokal radio og derudover også en smule utroværdigt. annoncørerne havde svært ved at skulle forholde sig til en situation, hvor de ikke vidste, hvad der skete med fm 5 og hvor lang tid der gik før der var fundet en løsning. for annoncørerne var fm 5 den landsdækkende kommercielle radiostation, med de højere lyttertal, den bedre penetration og som skulle være med til at gøre markedet mere professionelt. med fm 5 viste annoncørerne, hvilken programopbygning der kom i hele landet. det var ikke et sum af små lokalstationers programopbygning, hvor de enkelte stationer havde meget for- skellige profiler og hvor de hver især havde en forskellig forståelse af, hvad det krævede for at blive opfattet, som en professionel radiostation (kvaliteten af programmer, etc.) det bevirkede, at mediabureauerne ikke var meget for at rådgive deres kunder til at benytte kommerciel radio i deres kampagner, da de var bange for både de enkelte radiostationers kvalitet og om de nåede deres målsætninger vedrørende lyttertal, penetration, antal trp’er, geografisk dækning, etc. brugen af det kommercielle marked ændrede sig radikalt, da annoncørerne og mediabureauer ikke havde den samlede landsdækkende frekvens, hvor de var sikre på kvaliteten og havde en overblik over det samlede indhold, og dermed hvilke programmer, der blev sendt ud i "æteren". annoncørerne og mediabureauer var i denne perioden meget bekymrede for lyttertallene og for det frafald, som kommerciel radio oplevede i forhold til dr, som i perioden fik flere og flere lyttere. hvis genudbuddet var sket tidligere (maj 2006) ville det have betydet, at mange af de ovenstående faktorer, ikke havde haft samme konsekvenser for kommerciel radio. (se også faktorerne i spørgsmål 5). troværdigheden omkring radio kunne formentlig være blevet bibeholdt og radiostationerne ville ikke have tabt så mange lyttere i det kommercielle marked i forhold til dr. annoncørerne og mediabureauer havde ikke kunne mærke, at effekt på kampagner blev dårligere, da der ville have været en operatør, der hurtig kom i gang på kommerciel radio' vigtigste frekvent (antal lyttere/penetration/geografi). spørgsmål 7: såfremt spørgsmål 6 besvares med, at længden af perioden, hvor fm 5-licensen ikke blev udnyttet, i sig selv påvirkede det kommercielle radiomarked negativt, ønskes denne påvirkning beskrevet så godt som muligt. besvarelse af spørgsmål 7: - 37 - at fm 5-licitationen ikke blev udnyttet, påvirkede oplagt det kommercielle ra- diomarked i danmark negativt. det skyldes primært den usikkerhed der var omkring markedet generelt og hvad der skulle ske med fm 5' licitation. annoncørerne og mediebureauer vidste ikke, hvor de havde radio markedet. markedet havde efterfølgende et dårligt rygte og blev betragtet som uprofessi- onelt. den lange ventetid før der kom et nyt udbud og hvor en ny radiostation overtog fm 5's licens betød, at mediebureauer, på annoncørernes vegne, fravalgte radio, da der var mange alternativ mediagrupper, hvor de kunne nå deres målsætninger. mediebureauerne vil have sikkerhed på deres annoncørers vegne, hvor meget de kan opnå af dækning/penetration/effekt på en given kampagne. på baggrund af den usikkerhed, som var på markedet, ønskede de ikke at benytte radio i deres kampagner, da det var nemmere at bruge andre medie kanaler, hvor de fik en større sikkerhed for deres investeringer. kommerciel radio i danmark blev betegnet som uprofessionelt og umodent, som det også blev før licitationen til fm 5 og fm 6. talpas erhvervelse af fm 5 koncessionen og hæftelsesfrie tilbagelevering af fm 6 koncessionen. spørgsmål 9: med udgangspunkt i den som scenario 2 skitserede replanlægningsmodel i broadcast partners rapport "test planning of the fm-band in danmark" (bilag 50) ønskes oplyst, hvorvidt en gennemførelse af en replanlægning af fm-båndet, enten fuldstændig efter denne model eller i en modereret form i forhold hertil, ville have været egnet til at forbedre forretningsgrundlaget for kommerciel landsdækkende/semi-landsdækkende radio i danmark? besvarelse af spørgsmål 9: replanlægning har været diskuteret i mange former og med mange agendaer. generelt er det ikke muligt præcist at udtale sig om, hvilke indvirkning en replanlægning ville have haft på det kommercielle radiomarked. på nogle områder vil det have haft en positiv effekt og på andre en negativ effekt. generelt er det overordnede spørgsmål om en replanlægning ville have betydet, at der kom flere penge fra annoncørerne. ville replanlægningen ændre forholdet mellem kommerciel radio og ikke kommerciel radio. det vil klart have haft en positiv effekt såfremt det betød, at det kommercielle marked fik flere lyttere og gerne i et forhold, som fordelte markedsandelene mellem kommercielt og ikke kommercielt ligeligt, altså en fordeling 50 % - 50 %. det var i perioden den gense opfattelse, at der som minimum skulle en ligelig fordeling til, før kommerciel radio blev en økonomisk rentabel forretning. det ville derimod have haft en negativ effekt, hvis replanlægningen udelukkende betød, at der kom flere kommercielle stationer, uden at deres andel i forhold til det ikke kommercielle marked blev større, da det udelukkende ville betyde, at der var flere radiostationer, som skulle dele de lyttere, som var i det kommercielle marked og derved ville det ikke skabe basis for en sund økonomi for den enkelte radiostation. - 38 - det helt store problem for kommerciel radio i danmark var, at det ikke udviklede sig på samme måde, som i andre land omkring os, eksempelvis i norge og sverige (bilag 4: johan boserup, omd, drrb radiokonference 2003). danmark har ikke haft en positiv udvikling i antal lyttere til kommercielle radiostationer, som ville have betydet, at der ville være basis med flere landsdækkende og "semi" landsdækkende radiostationer (og derved en større mediaomsætning). såfremt der kom en radiostation var udgangspunktet, at den ikke skulle være en "konkurrent" til dr, men skulle konkurrere med de øvrige kommercielle radiostationer om en sparsom mediaomsætning. den store ubekendte faktor er, hvordan en replanlægning kunne trække lyttere fra dr over til de kommercielle radiostationer og derved give dem et lytterunderlag, som kunne betyde, at det blev mere attraktivt at drive kommerciel radio. såfremt en replanlægning ville betyde, at de kommercielle radiostationer kunne tiltrække flere lyttere, ville det medføre, at der kom flere penge til kommerciel radio, da radiostationerne kunne opfylde annoncørernes behov og enten bliver et supplement eller en erstatning til de øvrige mediagrupper. radiostationerne ville begynde at komme med på alle relevante mediaplaner hos annoncørerne, da dækningen i målgrupperne ville blive højere (frekvens, høj affinitet), hvorved annoncørerne ikke behøvede at finde alternative mediagrupper, for at nå deres målgruppe. der ville være skabt nogle positive cirkler. det er derfor svært at svare entydigt på, hvad en replanlægning ville betyde for kommerciel radio og om det ville have forbedret forretningsgrundlaget. det havde været afhængigt om de politiske intentioner og om politikerne var villige til at ændre styrkeforholdet mellem kommerciel og ikke-kommerciel radio til fordel for kommerciel radio. dab - mux 2 spørgsmål 13: hvilken betydning - om nogen - har det haft for det kommercielle radiomedie, henholdsvis radio 100 fm, at danmarks radio opnående adgang til at sende på den ledige kapacitet i mux, der ellers var reserveret til de kommercielle aktører, og at mux 1 blev udbygget i en hurtigere takt end mux 2? besvarelse af spørgsmål 13: det har ikke haft nogen nævneværdig betydning, at danmarks radio opnåede adgang til at sende på den ledige kapacitet i mux, da antallet at lyttere ikke har været overvældende på dab kanalen (mux 1). der er cirka 7 % af den samlede radiolytning, som bruger dab kanalen og med det antal ville de kommercielle radiostationer ikke have mærket en umiddelbar forskel. vi vurderer derfor ikke, at mux har haft nogen betydning på kommerciel radio. det er stadig de beskrevne effekter i spørgsmål 5, som har haft størst betydning for radiomarkedets udvikling. (se bilag 7: fokus på kvalitet og mangfoldighed, mediapolitisk aftale for 2011-2014). der er 3 scenarier for digital radio, som det er nødvendigt at forholde sig til, når spørgsmål drejer sig om mux: - 39 - 1. afventning, hvor yderligere digitalisering ikke er påkrævet her og nu og man afventer et bedre beslutningsgrundlag. fm-radio forsætter som hidtil, hvilket betyder, at der fortsat vil være frekvensknaphed og begrænset mulighed for nye kanaler, 2. ekspansion, hvor fm fortsætter. dab udskiftes med enten dab+ eller dvb-t2a. der vil både være omkostninger til fm og et digitalt sendenet i en længere periode. 3. en mellemting mellem de to scenarier. der er dog ingen af disse scenarier, der ville have haft nogen betydning for kommerciel radio, da der ikke har været et tilstrækkeligt stort antal lyttere til at gøre en forretningsmæssig forskel - hverken på kort eller langsigt. selv i 2011 er der en tilbagevendende diskussion om, hvad der er mest optimalt for det danske radiomarked (bilag 8: ingeniøren - digital radio står foran svært teknologivalg - det kendte eller det bedste). derfor har det heller ikke haft betydning at mux1 blev udbygget hurtigere end mux 2, da der ikke er kommet nogen form for lytter succes.” skønsmændene har under medinddragelse af jakob olsen som sagkyndig afgivet en supplerende erklæring af 30. november 2012, hvoraf blandt andet fremgår: 1) spørgsmål a: af besvarelsen på spørgsmål 4 ("besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring” af 12. oktober 2011) fremgår blandt andet: "som det fremgår af drrb's mediaindex (bilag 5) for perioden skete der efter lukningen af sky radio et markant fald i mediaomsætningen på mellem 15-25 %. (...). det kan på den baggrund konkluderes, at både den samlede mediaomsætning for den enkelte annoncør, samt antallet af kunder var faldende, som følge af sky radios lukning" de sagkyndige bedes beskrive, hvorledes omsætningsfaldet på "mellem 15-25 %" udledes af bilag 5 til "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring". i tilknytning hertil bedes de sagkyndige oplyse på hvilket grundlag, omsætningstallene (i indekset) - de sagkyndige bekendt - er fremkommet, ligesom det bedes beskrevet. på hvilket måde de sagkyndige læser indeksene. de sagkyndige bedes endvidere beskrive, hvorledes det på baggrund af bilag 5 kan konkluderes, at "den samlede mediaomsætning for den enkelte annoncør, samt antallet af kunder var faldene". - 40 - endvidere bedes de sagkyndige beskrive, hvorledes det på baggrund af bilag 5 kan konkluderes, at omsætningsfaldet og faldet af kunder var en følge af, at sky radio ophørte med at drive programvirksomhed på den femte fm-radiokanal. 1) besvarelse af spørgsmål a: "der findes ikke eksakte opgørelser over reklameomsætningen, og definitionen på national kontra lokale reklame reklamer er heller ikke helt klar" (kilde: capacent, kulturministeriet: de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af fm-båndet, side37). definitionen af et omsætningsfald kan skyldes et fald i den direkte omsætning, samt et fald som følge af, at man ikke fik den omsætningsfremgang, som det totale marked ellers berettigede til. i perioden efter lukningen af sky radio var der et fald i mediaomsætningen for mediagruppen radio, samtidigt med at den totale mediaomsætning steg i perioden (2005 =100). kombinationen af de to faktorer bevirker, at vi som sagkyndige udleder, at der i perioden efter lukning af sky radio er sket et markant fald i mediaomsætningen på mellem 15-25 % i mediagruppen radio. mediagruppen havde i perioden 2005- 2008 et direkte fald på 13 procent, mens det samlede mediamarked steg i perioden med 16,5 procent (bilag 1: drrb mediaindex helår 1998 - 2010). tallene i drrb mediaindex er fremkommet ved, at et fast panel af de største mediaindrykkere i drrb (bilag 2: mediabureauer, som indberetter til drrb mediaindex 2012- kilde: drrb) hver måned indrapporterer deres netto me- diaindkøb fratrukket diverse rabatter og eventuelle provisioner samt moms. definitionen/specifikationen for mediagruppen radio er, at mediaomsætningen består af reklame/reklametid som: programsponsorering, reklamespots distri- bueret af radiomediet (bilag 3: drrb mediaindex: mediagrupper- definitioner). de sagkyndige læser indeksene, som ovenfor beskrevet. af bilag 5 ("besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig er- klæring") kan det ikke direkte udledes, at den samlede mediaomsætning for den enkelte annoncør, samt antallet af kunder, var faldende. et fald i mediaom- sætningen er dog enten forårsaget af et fald i antallet af annoncører eller som følge af, at det samme antal annoncører annoncerer for en mindre mediaomsætning. på baggrund af de sagkyndiges erfaringer skyldes et fald i den samlede mediaomsætning for mediagruppen dog oftest en kombination af de to faktorer. endvidere skal det endnu engang pointeres, at faldet i mediagruppens (radio) mediaomsætning skal holdes op mod, at der i samme periode har været en stig- ning i mediegruppernes samlede mediaomsætning. - 41 - i perioden efter sky radio a/s’ lukning faldt mediaomsætningen i mediagruppen radio, samtidigt med at den samlede mediaomsætning for alle mediagrupper var stigende. det må på den baggrund antages, at sky radio a/s’ lukning i november 2005 påvirkede det kommercielle radiomarked. 2) spørgsmål b: ifølge dansk oplagskontrol: reklameundersøgelse i danmark 2004-2008 (bilag 3 til "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring"), tabel 1, faldt annonceomsætningen for radio fra 280 mio. kr. i 2005, hvor sky radio media november ophørte med at drive programvirksomhed på den femte fm-radiokanal, til 279 mio. kr. i 2006, hvor der slet ikke blev drevet programvirksomhed på den femte fm-radiokanal, svarende til et fald på 0,36 %. ifølge tabel 2 var radios andel af markedet i begge år 2 % (afrundet). de sagkyndige bedes forklare de - dem bekendte - forskelle i opgørelsesmeto- derne for dansk oplagskontrols tal og tallene, der ligger til grund for drrb mediaindex samt beskrive og - begrunde -, hvilken vægt de har tillagt henholdsvis dansk oplagskontrols oplysninger (bilag 3 til "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring") og drrb mediaindex (bilag 5 til "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring") ved besvarelsen af spørgsmål 4-6. 2) besvarelse af spørgsmål b: definition af annonceomsætningen for dansk oplagskontrols reklamefor- brugsundersøgelse er: media salg af annonceplads, inkl. indstik, fratrukket enhver form for provision, godtgørelser, rabat og moms. alle relevante media inddrages i analysen og består af alle typer af annoncering, både nationale (trp) og lokale reklamespots. metoden er, at medieejerne og/eller deres forening eller salgsorganisation(
  3. er)bliver opfordret til at indrapportere den relevante omsætning til dansk oplags- kontrol. ved manglende indrapportering foretager dansk oplagskontrols med- arbejdere og medlemmer af et sammensat ekspertpanel en gruppevis estimering (bilag 4: det danske reklamemarked: reklameforbrugsundersøgelsen). drrb mediaindex er indberetninger fra de største mediabureauer og benytter samme definitioner og afgrænsninger som reklameforbrugsundersøgelsen, hvor definitionen/specifikation af mediagruppen radio er: består af reklame/reklametid som: programsponsorering, reklamespots distribueret af radiomedie (bilag 3: drrb index: mediagrupper - definitioner). den væsentligste forskel mellem dansk oplagskontrols reklameforbrugsun- dersøgelse og drrb mediaindex kan defineres som: 1. indberetning til reklameforbrugsundersøgelsen foretages af alle typer af an- noncører, hvilket vil sige både annoncører, som indberetter gennem et me- diabureau eller som selv indrykker deres annoncer. indberetninger til drrb mediaindex foretages udelukkende af mediabureauer. - 42 - typisk vil indrykninger gennem et mediabureau være nationale annoncører (med nationale kampagner), mens indrykninger direkte fra en annoncør typisk vil være lokale annoncører (med lokale kampagner). 2. mediaomsætningen i reklameforbrugsundersøgelsen er fratrukket godtgørel- ser, mens godtgørelserne ikke er fratrukket i drrb mediaindex. godtgørelserne (informationsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse og materiale- godtgørelse) lå i perioden for radio på 9 procent (kilde: drrb). 3. annonceomsætningen, som bliver indberettet af medierne i reklameforbrugs- undersøgelsen vil typisk ske når indrykningen foretages, mens annonceomsætningen, som bliver indberettet af mediabureauerne i drrb mediaindex, vil typisk ske når en ordre bliver fremsendt. det vil betyde, at der kan forekomme en periodisering, som især vil være gældende for mindre mediagrupper, eksempelvis radio. periodiseringen vil dog over en årrække udligne sig selv. 4. drrb mediaindex indberetter både indenlandske og udenlandske annonceom- sætning, hvilket reklameforbrugsundersøgelsen ikke gør. den udenlandske annonceomsætning opgøres dog separat, hvilket betyder, at den ikke har nogen praktisk betydning. som beskrevet i "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring", side 4 er der i besvarelsen lagt en forudsætning om, at en besvarelse af spørgsmålene tager udgangspunkt i nationalt salg. til besvarelse af spørgsmålene 4-6 i "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring" er den primære vægt derfor blevet lagt på drrb mediaindex, da indrapportering gennem mediabureauerne typisk er na- tionale kampagner og dermed at betegne som nationalt salg. 3) spørgsmål c: af svaret på spørgsmål 4 fremgår blandt andet: "annoncørerne valgt - både af kvantitative og kvalitative årsager - i perioden, at søge over i andre mediagrupper. kvalitativ fordi usikkerhed på det generelle radiomarked også bevirkede, at en del annoncører valgte ikke at benytte me- diagruppen og kvantitativ fordi annoncørerne ikke kunne opnå den ønskede penetration og geografiske dækning.” af svaret på spørgsmål 5 fremgår blandt andet: "på kort sigt var den generelle problemstilling at overbevise annoncørerne om, at radio stadig var et troværdigt medie og, at de ikke skulle være urolige ved at foretage deres mediainvesteringer i mediagruppen - radio var stadig et godt produkt. på lang sigt var det at overbevise annoncørerne om, at selv dr, som - 43 - følge af lukningen af sky radio, vandt share og frekvens fra det kommercielle marked, var deres andel stadig af en sådan størrelse, at de indrykkede kampagner stadig gave den effekt (roi) som annoncørerne efterspurgte. (…) radiomarkedet kom til at virke utroværdigt samt yderst uprofessionelt, på grund af lukningen af sky radio. (…) mange annoncører trak sig ud af markedet, da de ikke længere kunne få den dækning og frekvens (nettodækning) som tidligere, og som var nødvendig for at sikre, at kampagne gav den estimerede return of investment (roi). markedet blev nervøst, da man ikke længere havde en landsdækkende station med en høj penetration, som de andre lokal stationer kunne læne sig op af. i perioden tabte mediagruppen flere 100.000 lyttere, som dermed røg ud af det kommercielle radiomarked. (i alt ca. 600.000 lyttere)." af svaret på spørgsmål 6 fremgår blandt andet: "dette forhold, at der forløb ca. 14 måneder fra sky radio lukning til tv 2 radio genoptog fm 5 programvirksomhed, har haft en stor betydning for dansk kommercielle radio. det skyldes, at radiomarkedet blev opfattet, som mere og mere utroværdigt, jo længere der gik inden den landsdækkende station fm5 blev genåbnet, og både annoncører og mediabureau, havde i perioden svært ved at tage radio alvorligt. (…) brugen af det kommercielle marked ændrede sig radikalt, da annoncørerne og mediabureauer ikke havde den samlede landsdækkende frekvens, hvor de var sikre på kvaliteten og havde en overblik over det samlede indhold, og dermed hvilke programmer, der blev sendt ud i "æteren"." de sagkyndige bedes oplyse grundlaget for besvarelsen af spørgsmålene 4, 5 og 6, navnlig for de citerede dele. de sagkyndige bedes som et led heri oplyse, om svarene på spørgsmålene 4, 5 og 6 - foruden bilagene 1-8 - er baseret på yderligere dokumenterbare kilder i form af artikler, undersøgelser, statistikker eller lignende. i bekræftende fald bedes de sagkyndige oplyse kilderne. 3) besvarelse af spørgsmål c besvarelsen af spørgsmål 4, 5 og 6 er baseret på den viden, som de sagkyndige har opnået gennem ca. 15- 20 års arbejde i mediabranchen. viden der er opnået gennem det daglige arbejde med media, mediabureauer og annoncører, men også baseret på løbende information indhentet i form af læsning af relevante artikler, undersøgelser, statistikker eller lignende. - 44 - som beskrevet i rapporten: "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring" (side 2) er baggrunden for indstilling som syn- og skønsmand, at vedkommende på baggrund af erfaringer skal besvare en række spørgsmål om markedsmæssige forhold... claes laustsen: oparbejdede sin viden om radio gennem de år han arbejde som salgsdirektør hos sbs radio a/s. her var den store udfordring, at se på de hi- storiske udfordringer som branche havde været igennem, så man kunne optimere indtjeningen på kommerciel radio. dette arbejde blev udført gennem samtaler med kunder (tidligere radiokunder, kunder som var i markedet og nye kunder) og mediabureauer og brugen af analyser, udarbejdelse af mediaplaner, relevante undersøgelser, statistikker og lignende blev benyttet i denne dokumentation. denne erfaring har givet input og viden til besvarelse af spørgsmålene 4, 5 og 6. allan lillelund: oparbejdede sin viden om radiomarkedet gennem sit arbejde som kontaktdirektør på et mediabureau. tiden blev blandt andet brugt hos kunderne/annoncørerne med mediaplaner og analyser, som skulle optimere kundernes/annoncørens budgetter. dette sket blandt gennem optimering og valg af mediagruppe, herunder brug af mediagruppen: radio. dette har givet input og viden til besvarelse spørgsmålene 4, 5 og 6. det er på baggrund af denne oparbejde viden, samt brugen af de relevante bilag, som er angivet i "besvarelse af spørgeskema til brug for angivelse af sagkyndig erklæring" , møder med medier, kunder og mediabureauer, samt generel viden af udviklingen indenfor branchen, der er blevet benyttet til at besvare spørgsmålene 4, 5 og 6. ovenstående argumentation er ligeledes med til at besvare det sidste spørgsmål om hvorvidt svarene på spørgsmålene er baseret på yderligere dokumenterbare kilder i form af artikler, undersøgelser, statistikker eller lignende. generelt er vores besvarelse baseret ud fra vores viden og bedste skøn om ra- diomarkedet. 4) spørgsmål d af "trends 2004" (bilag
  4. aq)fremgår blandt andet (side 5), at 49 % af de ad- spurgte annoncører havde brugt radioreklame i 2003, og at 54 % forventede at bruge radioreklame i 2004. af "trends 2005" (bilag ar), der blev offentliggjort ca. 10 måneder før sky radio indstillede programvirksomheden på den femte fm-radiokanal, fremgår blandt andet (side 5), at 58 % af de adspurgte annoncører havde brugt radiore- klame i 2004, og at 48 % forventede at bruge radioreklame i 2005. interviewene, der ligger til grund for "trends 2006" (bilag as), blev gennemført fra medio november til medio december 2005, dvs. i hovedsagen da det var blevet kendt, at sky radio indstillede programvirksomheden på den femte fm- radiokanal. af undersøgelsen fremgår blandt andet (side 5), at 50 % af de ad- - 45 - spurgte annoncører havde brugt radioreklame i 2005, og at 50 % forventede at bruge radioreklame i 2006. af "trends 2007" (bilag
  5. at)fremgår blandt andet (side 5), at 50 % af de ad- spurgte annoncører havde brugt radioreklame i 2006, dvs. i det år, der ikke var programvirksomhed på den femte fm-radiokanal. "trends 2007" er baseret på interviews gennemført fra medio december 2006, dvs. da det var kendt, at tv 2 radio a/s ville påbegynde programvirksomhed på den femte fm-radiokanal i begyndelsen af 2007. ifølge "trends 2007" forventede 46 % af de adspurgte annoncører, at de vil bruge radioreklame i 2007. både "trends 2006" og "trends 2007" indeholder en tabel med svar på "hvorfor bruges radio ikke". i tilknytning til besvarelsen af spørgsmålet c bedes de sagkyndige oplyse, om "trends" 2004-2007 (bilag aq-
  6. at)indgik i grundlaget for besvarelsen af spørgsmålene 4, 5 og 6. i tilfælde af et bekræftende svar bedes de sagkyndige beskrive og - begrunde -, hvilken vægt de har tillagt trends 2004-2007 (bilag aq-
  7. at)ved besvarelsen af spørgsmålene 4, 5 og 6. i tilfælde af et benægtende svar bedes det - med en ledsagende begrundelse - oplyst, om trends 2004-2007 (bilag aq-
  8. at)giver de sagkyndige anledning til at ændre eller supplere besvarelsen af spørgsmålene 4, 5 og 6. 4) besvarelse af spørgsmål d trends indgik som en del af baggrundsmaterialet for at besvare spørgsmålene 4, 5 og 6. de blev benyttet på samme måde, som eksempelvis bilag ao (kul- turministeriet: de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af fm- båndet) og øvrige materiale, som har været med til at danne viden og baggrund for besvarelsen. årsagen til at trends analyserne er benyttet som baggrundsmateriale og ikke anvist som kilde i besvarelsen af spørgsmålene er, at de er et værktøj, som angiver en tendens til, hvordan udviklingen forventes at blive, samtidigt med at den giver en vurdering af, hvordan det så er gået. tendenserne som er baseret på telefoninterviews blandt de 200 største annoncører i danmark og således ikke en eksakt viden om hvordan branchen, enten kommer til at udvikle sig eller hvordan den har udviklet sig. årsagen skal som sagt findes i metoden, hvorpå trends er gennemført (bilag aq: sådan er undersøgelsen gennemført): "trends 2004 er den 19. analyse af de største danske annoncørernes planer og forventninger til det kommende år. undersøgelsen afdækker dels annoncørens reklameomkostninger i forhold til det planlagte i de forgange år og dels for- ventningerne til dette års budgetter, mediabrug og markedsudviklingen. derud- - 46 - over er der som tidligere også interviewet om samarbejdet med reklame- og mediabureauerne. i år er der desuden som noget nyt spurgt om e-business-akti- viteter og forventninger til radioreklamemarkedet. undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews blandt de 200 største an- noncører i danmark af tns gallup og undersøgelsens set-up er bibeholdt fra tidligere års undersøgelser således at resultaterne er sammenlignelige fra år til år. interviewene er gennemført med person i virksomheden der har det overordnet ansvar for markedsføring og har fundet sted fra slutningen af november til be- gyndelsen af december 2003. kilder til de offentliggjorte tal er tns gallup og markedsføring." som ovenstående beskriver, er undersøgelsen rettet mod de største annoncører på markedet, hvilket nødvendigvis ikke er en indikator for, hvordan radiomarkedet vil udvikle sig. de faktorer, som er beskrevet i spørgsmål 5 ("besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring") har derimod stor betydning for udviklingen, da radiomarkedet er en bred kombination af kunder på alle niveauer og hvor media spend ikke udelukkende kommer fra top 200. besvarelsen af spørgsmålene tager overordnet udgangspunkt i de forhold, som også er beskrevet i bilag ao ("kulturministeriet: de økonomiske konsekvenser af en eventuel replanlægning af fm-båndet"), side 34, afsnit 5.4: "forhold, der påvirker markedsudviklingen", samt side 37 "den aktuelle markedssituation for det nationale marked" og som tager udgangspunkt i det totale nationale marked og ikke "kun" de 200 største annoncører. trends 2004-2007 (bilag aq-
  9. at)er således blevet brugt som baggrundsmate- riale og giver på baggrund af ovenstående ikke anledning til at ændre besvarelsen på spørgsmålene 4, 5 og 6 ("besvarelse af spørgeskema til brug for angivelse af sagkyndig erklæring"). 5) spørgsmål e i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål c bedes de sagkyndige oplyse, om tns gallup, gallup radio index (bilag au og bilag 76) indgik i grundlaget for besvarelsen af spørgsmålet. i tilfælde at et bekræftende svar bedes de sagkyndige beskrive og - begrunde -, hvilken vægt de har tillagt tns gallup, gallup radio index (bilag au og bilag 76) ved besvarelsen af spørgsmålet 4, 5 og 6, og herunder oplyse, om og i hvilken grad målingerne taler for eller imod, at netop sky radios ophør med pro- gramvirksomhed skulle have medført, at de kommercielle radioer tabte lytter andele til dr. i tilfælde af et benægtende svar bedes det - med en ledsagende begrundelse- oplyst, om tns gallup, gallup radio index (bilag au og bilag 76) giver de - 47 - sagkyndige anledning til at ændre eller supplere besvarelsen af spørgsmålene 4, 5 og 6. 5) besvarelse af spørgsmål e i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene 4,5 og 6 har vi læst tns gallup og gallup radio index (bilag au og bilag 76), som dermed også indirekte indgik som grundlag i vores besvarelse, på samme måde som eksempelvis drrb mediaindex (bilag 66), som andre relevante informationer i sagens materiale. såfremt vi analyserer tallene fra tns gallup (bilag
  10. au)fremgår det, blandt andet, i "antal lyttere pr. uge", at de kommercielle radiostationers samlede antal lyttere faldt markant i perioden fra 2004 (hvor sky radio stadig var en del af det kommercielle radiomarked) til 2006, hvor sky radio var lukket. dette er også i overensstemmelse med bilag 6 (udleveret bilag i forbindelse med besvarelse af: "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring"), hvor dr's andel af det totale radiomarked steg efter lukningen af sky radio. samme tendens kan vi udlede af bilag 76, hvor faldet i den kommercielle mål- gruppe (19-50 år) falder markant i perioden. konklusionen er derfor stadig, som besvaret i spørgsmål 5 ("besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring"), at lukningen af sky radio var den væsentligste årsag til, at de kommercielle radioer tabte lyttere og dermed markedsandele til dr. det er vigtigt at bemærke, at sky radios frekvens i perioden var den kommercielle radio med den største og mest landsdækkende penetration og at den derfor var et vigtigt medie på de landsdækkende radiokampagner. 6) spørgsmål 1 og spørgsmål f talpas potentielle erhvervelse af fm 5 koncessionen og tilbagelevering af fm 6 koncessionen spørgsmål 1: ville talpa efter de sagkyndiges vurdering have haft en bedre "business case" for radio 100 fm, såfremt talpa ved genudbuddet i 2005 havde erhvervet fm 5 koncessionen med en teoretisk national dækning på omkring 84 % og visse hertil knyttede public service krav mod betaling af en fast årlig koncessionsafgift på 23.100.000 kr., mod samtidigt at være blevet tilladt at tilbagelevere fm 6 koncession uden yderligere hæftelse, sammenlignet med et scenarie hvor talpa - som det rent faktisk skete - på 37 % og en forpligtigelse til at betale en fast koncessionsafgift på 22.500.000 kr. de sagkyndige skal ved besvarelsen af dette spørgsmål forudsætte, (
  11. i)at programtilladelsen til den femte fm-radiokanal ville være blevet genud- budt på auktion på samme vilkår, som udbuddet der fandt sted i 2006, med den modifikation der følger af den ovenfor for restkoncessionsafgiften i - 48 - henhold til sin fm 6 programtilladelse ved tilbagelevering af denne fm 6 programtilladelse, og (
  12. ii)at den tilbageleverede fm 6 programtilladelse ville være blevet genudbudt for en ny 8-årig koncessionsperiode på samme vilkår som ved udbuddet heraf i 2003 såfremt spørgsmålet besvares bekræftende anmodes de sagkyndige om i videst muligt omfang at kvantificere den sandsynlige forbedring af indtægten for talpa. de sagkyndige bedes i den forbindelse kommentere talpas opgørelse i sagens bilag 63. spørgsmål f: i tilknytning til besvarelsen af talpas supplerende spørgsmål 1 bedes de sag- kyndige oplyse og beskrive samtlige forudsætninger (udover de i det supplerende spørgsmål 1 angivne) og faktorer, der ligger til grund for svaret. valget af forudsætninger bedes begrundet. de sagkyndige bedes herunder: − oplyse og begrunde, hvor en stor en andel af radiomarkedet, de sagkyndige har forudsat, at den sjette fm-radiokanal (efter det i spørgsmål 1 forudsatte genudbud) ville have opnået. o som led i begrundelsen for den forudsatte markedsandel bedes de sagkyndige oplyse - og begrunde - den sjette fm-radiokanals forud- satte lyttershare og forudsatte omkostningsbase, herunder størrelsen af den årlige koncessionsafgift, der ville være opnået i tilfælde af det fortsatte genudbud. − oplyse, om de har forudsat, at talpas udgifter forbundet med at drive pro- gramvirksomhed på den femte fm-radiokanal ville have været af samme størrelsesorden, som udgifterne, der var forbundet med talpas programvirksomhed på den sjette fm-radiokanal. o som led i begrundelsen for den valgte forudsætning bedes de sagkyndige oplyse omfanget og beskrive arten af de udgifter, som de sagkyndige har forudsat med de public service forpligtelser, der i gi- vet fald ville have påhvilet talpa som tilladelseshaver til den femte fm-radiokanal. de sagkyndige bedes beskrive og kvalificere de usikkerheder, der måtte være forbundet med besvarelsen af talpas supplerende spørgsmål 1. 6) besvarelse af spørgsmål 1 og spørgsmål f udgangspunktet for besvarelsen af spørgsmål 1 er spørgsmål 9, samt besvarelsen af dette i "besvarelse af spørgeskema til brug for afgivelse af sagkyndig erklæring". besvarelse af spørgsmål 1: - 49 - spørgsmål er besvaret uden hensyntagen til talpas opgørelse i sagens bilag 63 overordnet kan dette spørgsmål besvares med et ja! det ville have været forventeligt, at man ved erhvervelsen af fm5, med en teo- retisk national dækning på omkring 84 %, vil være markant bedre stillet kom- mercielt sammenlignet med den faktiske situation, hvor man erhvervede fm6 med en teoretisk national dækning på 37 % - og samtidig med at koncessions- afgiften var på stort set samme niveau. dette under samtidig antagelse af, at den tilbageleverede fm6 ville være blevet erhvervet af en kommerciel konkurrent i forbindelse med genudbuddet. kvantificering af den forbedrede indtægt for talpa: denne tager udgangspunkt i lyttershare' sammenholdt med de sagkyndiges viden om radiomarkedet for radioreklame samt opgørelser af annonceomsætningen fra drrb (bilag 1: drrb media index). pr. januar 2006 havde danmarks radio's kanaler en lytterandel på ca. 66 % (kilde: gallup radioindex) - den resterende lytning var fordelt på radio100, skyradio, the voice, radio 2 samt en lang række lokale, og for de flestes vedkommende, kommercielle radiostationer beliggende rundt omkring i danmark. d

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.