udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 10. juli 2009 v-161-02 minibooster hydraulics a/s (advokat nicolai lindgren) mod jesper iversen og scanwill fluid power aps (advokat johan løje for begge) -2- indledning og påstande sagen vedrører hovedsagelig spørgsmålet om jesper will iversen (jesper iversen), sønderborg, der indtil sommeren 2000 var direktør i minibooster hydraulics a/s (minibooster), sønderborg, har tilsidesat en konkurrenceklausul der bl.a. forbød ham indtil den 30. november 2001 at være ”beskæftiget med … udvikling af produkter inden for området hydrauliske trykforstærkere i danmark såvel som i udlandet”, og om jesper iversens selskab iversen fluid power aps, nu scanwill fluid power aps (scanwill), sønderborg, har krænket miniboosters navne- og varemærkerettigheder for hydrauliske trykforstærkere (pressure intensifiers). minibooster har endeligt nedlagt påstand om følgende: 1. jesper iversen skal anerkende at have tilsidesat konkurrenceklausulen i § 11 i direktørkontrakten bilag 3 som er revideret ved hovedaftalen bilag 4 2. jesper iversen skal til minibooster i konventionalbod betale 200.000 kr. med rente fra den 1. oktober 2007. 3. scanwill skal anerkende at have været og fortsat være uberettiget til at antage et selskabsnavn indeholdende navnebestanddelen iversen for et selskab hvis formål omfatter aktiviteter i konkurrence med miniboosters. 4. scanwill skal anerkende at have været og fortsat være uberettiget til at anvende forretningskendetegn, herunder firma- og selskabsnavne, varemærker og produktbetegnelser indeholdende bestanddelen iversen i forbindelse med markedsføring af trykforstærkere. 5. scanwill skal anerkende at have været og fortsat at være uberettiget til at foretage eller medvirke til markedsføring af scanwills produkter som ”new/next generation iversen” eller i øvrigt at give indtryk af at de pågældende produkter er et led i miniboosters produktprogram eller hidrører fra eller er godkendt af minibooster eller bygger på dennes teknologi. 6. principalt: det forbydes scanwill at anvende betegnelserne iversen, hc2 og hc3 i metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet. subsidiært: -3- det forbydes scanwill at anvende betegnelserne iversen, hc2 og hc3 i metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet; for betegnelsen iversen gælder dette dog alene i relation til hydrauliske apparater og dermed forvekslelige produkter og tjenesteydelser og med undtagelse af hjemmesider der udelukkende er rettet mod kunder uden for eu. 7. jesper iversen og scanwill skal udlevere alt tegningsmateriale, prislister og andet materiale hidrørende fra minibooster som er i jesper iversens og scanwills besiddelse og at slette alle elektronisk lagrede data hidrørende fra minibooster, efter udlevering heraf til minibooster. 8. jesper iversen og scanwill skal til minibooster i erstatning betale 300.000 kr. med rente fra den 1. oktober 2007. jesper iversen og scanwill har i svarskrift af 31. januar 2003 taget bekræftende til genmæle over for påstandene 5 og 6 for så vidt angår betegnelserne hc2 og hc3, men ikke navnet iversen, samt påstand 7, og i øvrigt påstået frifindelse. jesper iversen og scanwill har i påstandsdokument af 13. maj 2009 påstået frifindelse og har subsidiært for så vidt angår påstandene 5, 6 og 7 taget bekræftende til genmæle, for påstand 6 dog kun for påstanden vedrørende betegnelserne hc2 og hc3. minibooster har protesteret mod at frifindelsespåstandene for så vidt de vedrører påstande over for hvilke der tidligere er taget bekræftende til genmæle, tages under påkendelse. sagen er anlagt den 16. december 2002. domsforhandling fandt sted i dagene den 25., 26., 27. og 29. maj 2009. sagsfremstilling parterne minibooster påbegyndte virksomhed med produktion og salg af trykforstærkere i 1993. selskabet hed dengang og indtil 2000 iversen hydraulics a/s. det var stiftet af hans iversen der havde samarbejdet med ingeniør johannes baatrup der havde opfundet en trykforstærker som blev patenteret i henhold til ansøgning af 15. august 1989. johannes -4- baatrup havde tidligere et samarbejde med hartho hydraulic i/s, guderup, der mod licensbetaling havde fået ret til at udnytte patentet i dets løbetid. efter overdragelser i 1994 blev jesper iversen, søn af hans iversen, og christen espersen ejere af selskabet hver for en halvpart. jesper iversen blev administrerende direktør, og christen espersen blev direktør med ansvar for salg, produktion og kvalitetssikring. efter nogen tids uenighed mellem ejerne blev de enige om at den højestbydende kunne købe den anden ejers aktier. auktionen fandt sted den 7. juli 2000; christen espersen blev højestbydende med 14.000.001 kr. og overtog jesper iversens andel. jesper iversen udtrådte af miniboosters direktion og bestyrelse den samme dag. konkurrenceklausulen i forbindelse med overdragelsen af andele indgik parterne en hovedaftale med bilag. i henhold til aftalen skulle den sælgende part påtage sig en konkurrenceklausul gældende i et år fra fratrædelse som skulle finde sted den 30. november 2000. klausulen fastsatte: ”i en periode på 1 år efter at funktionæren er fratrådt sin stilling … er den pågældende uberettiget til at være beskæftiget enten direkte eller indirekte i salg, service, udvikling, licensgivning, licenstagning, eller produktion inden for området hydraulisk trykforstærker i danmark, såvel som i udlandet” for hver overtrædelse af klausulen skulle betales 50.000 kr. jesper iversen og christen espersen havde allerede i deres direktørkontrakter en konkurrenceklausul, men med en noget anden ordlyd. et forslag under forhandlingerne om en femårig klausul blev ikke vedtaget. i brev af 24. november 2000 til jesper iversens advokat meddelte advokat j. bo jørgensen, danfoss, at ”vi” (formentlig iversen hydraulics aps) havde konstateret at nogle tegninger vedrørende hydraulik var blevet slettet på selskabets server; advokaten rejste spørgsmål om samtlige tegninger var blevet afleveret af jesper iversen. dennes -5- advokat meddelte at alt var blevet afleveret, og at hans klient med skyldig hensyntagen til konkurrenceklausulen snarest muligt ville etablere ny virksomhed. efter sin fratræden begyndte jesper iversen i januar 2001 virksomhed med salg af ventiler gennem selskabet iversen fluid power aps, stiftet den 19. januar 2001 med registreringsdato den 20. februar 2001. selskabet ændrede navn til scanwill fluid power aps den 6. september 2002 med registreringsdato 10. september 2002. i fax af 14. august 2001 til sherex, att. kevin scherf, meddelte jesper iversen at han med henblik på et aftalt møde i usa et par uger senere ville medbringe forskelligt materiale og prisoplysninger. under pkt. 5, next line of products, stod: “how to introduce the next line of hydraulic products, + pricing situation”. papiret er fremkommet under edition (discovery) i en sag mellem minibooster og sherex. de sagsøgte har fremlagt en udgave af faxen med tilføjelser fra sherex’ side med bl.a. spørgsmål om scanwill vil linke til sherex’ hjemmeside således som sherex linkede til scanwill. det anførte møde fandt sted den 28. august 2001. der er fremlagt en prisliste der er fremkommet under samme discovery. det pågældende papir er uden angivelse af afsender eller adressat, brevhoved eller datering. det indeholder to tabeller med ”listeprices (sic) ex works” og ”distributor prices ex works” og med overskriften ”intensifiers” samt med forskellige bemærkninger, herunder ”we can market any way we wish”. der er fremlagt oversigter over rejserapporter mv. fra sherex vedrørende den pågældende periode. disse indeholder ikke bemærkninger om trykforstærkere. på grundlag af sine tegninger afgav jesper iversen den 3. december 2001 ordre til uwe carstensen i sønderborg om produktion af prototyper til trykforstærkere. bestillingsoversigten (sagens bilag
(30)om det efter skønsmandens opfattelse er nødvendigt at have fastlagt ʺden hydrauliske løsningʺ før der udarbejdes detaillerede arbejdstegninger for en hydraulisk trykforstærker, har skønsmanden svaret at det er nødvendigt at have funktionsprincippet fastlagt for trykforstærkeren før man kan udfærdige arbejdstegninger for de enkelte emner i trykforstærkeren. spørgsmål 32 om skønsmanden ved besvarelse af nærmere angivne spørgsmål har taget hensyn til at der er tale om en meget erfaren konstruktør (af de sagsøgte benævnt en ʺusædvanlig erfaren konstruktørʺ) og at tegningerne er konstrueret i autocad, er besvaret bekræftende med en række uddybninger. ”spørgsmål 41. idet skønsmanden bedes lægge til grund at også sagsøgerens trykforstærker har det i skønsmandens svar på spørgsmål l omtalte udligningshul, bedes skønsmanden oplyse, hvilken indflydelse denne antagelse har på skønsmandens beregning af tidsforbruget for udvikling af sagsøgtes trykforstærker således som dette er beregnet i skønsmandens svar på spørgsmål l. svar: skønsmanden har efterfølgende undersøgt sagsøgers glider under mikroskop og fundet at denne som anført også har et udligningshul. dette hul var i den tilsendte glider tilstoppet af snavs og derfor usynligt for det blotte øje. det vil efter skønsmandens opfattelse kræve erfaring inden for en lignende konstruktion eller forsøg med en prototype for at afgøre om der skal være et udligningshul og dets eventuelle diameter. hullet kan efter skønsmandens mening have flere funktioner. det kunne bevirke at glideren, der på grund af lækstrømme ellers vil bevæge sig imod sin -22- topstilling når stemplet er i sit arbejdsslag, forbliver i sin bundstilling. det er også skønsmandens opfattelse at udeladelsen af dette hul måske kunne bevirke at trykforstærkeren ikke kører stabilt. de lækstrømme der uundgåeligt vil fremkomme p.g.a. spillerummet mellem stempler/glider og cylinderen, vil måske kunne bevirke at pumpen arbejder med små stempelslag. under alle omstændigheder er skønsmanden af den mening at lækstrømme i systemet er årsagen til anbringelsen af udligningshullet. da der modsat skønsmandens første antagelse findes et udligningshul i sagsøgers trykforstærker, vurderer skønsmanden at sagsøgte fra sin viden og erfaring med den tidligere af ham udviklede trykforstærker har anbragt et tilsvarende hul i sin konstruktion. skønsmanden anfører i sit svar på spørgsmål l at udligningshullet, dets diameter og tolerance formodentlig er en erfaringsstørrelse og er derfor af den mening at det anførte tidsforbrug på mellem 150 og 250 timer stadigvæk er korrekt.” ”spørgsmål ab. på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål y og på basis af de oplysninger som er tilgået skønsmanden, herunder det fremlagte bilag ch og ci bedes skønsmanden oplyse om det kan anses for fysisk umuligt at sagsøgte kan have fremstillet de til bestilling af manglende dele til sin prototype til trykforstærker nødvendige tegninger fra 1. december 2001 til 3. december 2001 samt have modtaget disse dele fra leverandør senest d. 4. januar. svar: med tegninger til manglende dele forstår skønsmanden de dele der ikke kan købes færdige, f.eks. 0-ringe og skruer. skønsmanden vil ikke anse det for fysisk umuligt at sagsøgte kan fremstille de til trykforstærkerens prototype nødvendige tegninger i alt ca. 20 stk. på 3 dage. det vil efter skønsmandens mening kræve at det nye princip i trykforstærkeren er færdigudarbejdet, samt at konstruktionen, med udformning af alle detailler, alle mål og tolerancer er kendt og umiddelbart tilgængeligt, i form af målsatte skitser eller målfaste cad opslag. skønsmanden vil endvidere ikke anse det som fysisk umuligt at få produceret de nævnte komponenter fra 4. december 2001 til 4. januar 2002. det vil kræve at man umiddelbart efter at tegningerne er færdige kan gå i gang med at programmere cnc-maskinerne og indkøbe de nødvendige materialer uden væsentlige leveringstider. derefter skal emnerne bearbejdes, og de varmebehandlingskrævende dele -23- afsendes til hærderiet. samtidig skal eventuelt hjælpeværktøj produceres. på de emner der kommer fra hærdning, skal slibning og lapning derefter foretages. …” sagsøgeren har udarbejdet hjælpebilag vedrørende nogle af de forhold som skønsmanden har udtalt sig om: sagsøgerens hjælpebilag i oversigt over tegninger nævnt i bilag bx inkl. anslået tidsforbrug baseret på skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten bind 5, side 809ff tegningsref. bilag ekstr. side tidsforbrug 1 b-100 bm5 423 4-6t b-200 bm2 420 3-5t b-201 bm8 426 3-4t b-202 bm9 427 3-4t m-100 bl1 400 6-8t m-200 bl2 401 6-8t g-100-1 bm6 424 4-6t g-200 bm7 425 4-6t hp2-0203 bl3 2 402 4-6t hp2-0220 bm 1 3 419 9-12t hp2-0350 blis 414 1-1t hp2-0320 bl6 405 3-4t hp2-0303 bl4 4 403 4-6t total 5+6 mindst 54 timer; anslået 76 timer 1 tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og forudsætter, at sagsøgte ikke har udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. 2 skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0200, som er vist på bilag bl3, ekstrakten, bind 2, side 402, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 2, side 809. tegning hp2-0203 fremkommer når dh7=8. 3 skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0220, som er vist på bilag bm1, ekstrakten, bind 2, side 419, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. tegning hp2-0223 er indeholdt i tegning hp2-0220. -24- skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0300, som er vist på bilag b14, ekstrakten, bind 2, side 403, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 810. tegning hp2-0303 fremkommer når ød=6 og ød=8,15. 5 ikke medtaget tid forbrugt til tegning af emnet s-100, da skønsmanden ikke var i besiddelse af tegningen. elementet s-100 er vist på bilag bl10 og bl11 (tegning hp2-0338 og hp2-0339), ekstrakten 1 bind 2, side 409 og 410, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 40, ekstrakten side 832. 6 ikke medtaget tid forbrugt til udarbejdelse af tegning m-201. tegning m-201 er vist på bilag bm4, ekstrakten, bind 2, side 422. sagsøgerens hjælpebilag ii tegninger nævnt i bilag bx, som forudsætter fastlæggelsen af glideren, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24 smh. med svar 31, ekstrakten, bind 5, side 809 og 826. tegning bilag 1 bilag i eks- dato på tegning/be- tidsforbrug 2 trakten/ nævnelse b-100 at5/bm5 bm5/ 423 2001/ bundstykke 4-6t g-100-1 at6/5m6 bm6/ 424 dato slettet/ glider dreje 4-6t b-201 at9/bm8 bm8/ 426 2001/ bundstykke 3-4t m-200 bl2 bl2/ 401 2001/ husdel 6-8t total mindst: 17 timer; anslået: 24 timer --- samtlige tegninger nævnt i bilag bx, som forudsætter fastlæggelsen af glideren, inkl. de tegninger (b-202 og m-100) som kun muligvis forudsætter fastlæggelsen af glideren, af skønsmanden markeret med ʺ?ʺ, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24 smh. med svar 31, ekstrakten, bind 5, side 809 og 826. teg- bilag 1 bilag i eks- dato på tegning/ be- tidsforbrug 2 ning trakten/ nævnelse b-100 at5/bm5 bm5/ 423 2001/ bundstykke 4-6t g-100-1 at6/bm6 bm6/ 424 dato slettet/ glider dreje 4-6t b-201 at9/bm8 bm8/ 426 2001/ bundstykke 3-4t m-200 bl2 bl2/ 401 2001/ husdel 6-8t -25- b-202 at10/bm9 bm9/ 427 09.12.2001/ bundstykke 3-4t m-100 bl1 bl1/ 400 07.12.2001/ husdel 6-8t total mindst 26 timer, anslået 36 timer 1 det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809ff, at sagsøgtes tegninger, som opregnet i bilag bx, er vist på flere bilag. således er f.eks. tegning b-100 vist på bilag at5 og på bilag bm5. for at undgå dubletter af sagsøgtes tegninger, er bilag at1-at10 ikke med i ekstrakten, og derfor henvises der alene til bilagene bl1-bl10 henholdsvis bilagene bm1-bm9 og ikke til bilagene at1-at10, 2 tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og forudsætter, at sagsøgte ikke har udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. sagsøgerens hjælpebilag iii oversigt over samtlige tegninger nævnt i bilag bx samt de yderligere tegninger som er nød- vendige til fremstilling af sagsøgtes trykforstærker, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24-26, ekstrakten, bind 5, side 809ff tegningsref. bilag ekstrakten dato tidsforbrug 1 med i bilag bx? b-100 bm5 423 2001 4-6t ja 8-200 bm2 420 2001 3-5t ja 8-201 bm8 426 2001 3-4t ja b-202 bm9 427 09.12.2001 3-4t ja m-100 bl1 400 07.12.2001 6-8t ja m-200 bl2 401 2001 6-8t ja g-100-1 bm6 424 dato slettet 4-6t ja g-200 bm7 425 2001 4-6t ja hp2-0203 bl3 2 402 05.12.2001 4-6t ja hp2-0220 bm1 3 419 05.12.2001 9-12t ja hp2-0350 bl15 414 02.12.2001 1-1t ja hp2-0320 bl6 405 13.12.2001 3-4t ja hp2-0303 bl4 4 403 15.12.2001 4-6t ja hp2-0360 cø 5 437 22.01.2002 2-3t nej hp2-0338 bl10 409 23.01.2002 1-2t nej hp2-0340 bl12 411 14.12.2001 2-3t nej hp2-0343 bl13 412 14.12.2001 2-3t nej hp2-0346 bl14 413 14.12.2001 1-1t nej 24.01.2002 2-3t hp2-0355 bl16 415 nej -26- hp2-0365 bl18 417 22.01.2002 1-1t nej fjeder - 1-2t nej total mindst 66 timer; anslået 94 timer 1 tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og forudsætter, at sagsøgte ikke har udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. 2 skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0200, som er vist på bilag 3l3, ekstrakten side 402, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. tegning hp2-0203 er indeholdt i tegning hp2-0200 og fremkommer når dh7=8. 3 skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0220, som er vist på bilag bm1, ekstrakten, bind 2, side 419, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 809. tegning hp2- 0223 er indeholdt i tegning hp2-0220. 4 skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning hp2-0300, som er vist på bilag bl4, ekstrakten, bind 2, side 403, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 24, ekstrakten, bind 5, side 810. tegning hp2- 0303 fremkommer når ød=6 og ød=8,15. 5 tegningen er oprindeligt fremlagt af de sagsøgte som bilag bo, men bilag bo er siden skiftet ud af de sagsøgte med det nuværende bilag bo, som er optrykt på side 371, ekstrakten, bind 2. det oprindelige bilag bo, som viser tegning hp2-0360 er siden fremlagt af de sagsøgte som bilag cø og er optrykt i ekstrakten, bind 2, side 437. bilag bo er omtalt i bl.a. skønsmandens svar på spørgsmål 26, ekstrakten, bind 5, side 812 smh. med svar 31, ekstrakten, bind 5, side 828. forklaringer christen espersen forklarede at han er udlært maskinarbejder og senere er blevet ingeniør. han arbejdede for danfoss indtil han var med til at etablere iversen hydraulics. de startede iversen hydraulics med udviklingen af hc2. de lavede en prototype inden, men den kunne gå i stå, og de brugte lang tid på at få den til at køre perfekt. de havde solgt nogle trykforstærkere til norge inden han trådte ind i selskabet. han ved ikke om disse virkede fejlfrit. løsningen på problemet blev et udligningshul. til at begynde med ejede han og jesper iversen en minoritetspost hver, og hans iversen ejede resten. hans iversen og jesper iversen blev uvenner i 1994, og de flyttede -27- virksomheden. efter at hans iversen var udtrådt, kom jesper iversen og han selv til at eje 50 % hver. i 1996 ændrede de produktet og søgte patent. jesper iversen var opfinderen. det var ikke nemt at få den nye model til at virke. de kunne få prototypen i gang, men den gik i stå. først efter de havde lavet et udligningshul, kørte forstærkeren stabilt. det tog 3-4 uger at få trykforstærkeren i gang, men det tog endnu længere tid at få den til at virke rigtigt. særligt besvær havde de med trykforstærkerne med høje tryk. han og produktionschefen, jan petersen, deltog i færdiggørelsen sammen med jesper iversen. vidnet havde ansvaret for salg, produktion og kvalitetssikring. jesper iversen stod for udviklingen. det er ikke rigtigt at vidnet ikke havde noget med teknikken at gøre. han var med i diskussionerne om hvad der ville være den bedste løsning. han approberede tegningerne. man skal være to til at kigge på en tegning for at være sikker på alle detaljerne. det forekom at han fandt ting der skulle ændres. samarbejdet gik godt indtil 2000, og resultaterne var tilfredsstillende. så ville jesper iversen overtage firmaet og købe ham ud. jesper iversen ville give ham et tilbud, men hvis han kunne matche dette tilbud, ville jesper iversen sælge for samme pris. christen espersen ville gerne give den pris jesper iversen foreslog, men så trak jesper iversen forslaget tilbage. de afholdt et bestyrelsesmøde herom. i bestyrelsen sad peter petersen (jesper iversens svigerfar) og henning davidsen der var salgsdirektør hos danfoss. bestyrelsen ønskede at redde samarbejdet mellem vidnet og jesper iversen, men det var ikke længere muligt. peter mads clausen fra danfoss blev inddraget i overvejelserne; det var jesper iversen der tog initiativet hertil. det var på tale at danfoss venture skulle overtage selskabet, men det blev ikke til noget. på et bestyrelsesmøde blev foreslået at holde en auktion mellem vidnet og jesper iversen, og det blev løsningen. konkurrenceklausulen blev forhandlet de sidste dage inden auktionen af parternes advokater. bestyrelsesformanden, peter petersen, ønskede en 5-årig klausul, men klausulen blev etårig som jesper iversen ønskede. christen espersen havde kontakt med firmaets underleverandører og også med uwe carstensen. uwe carstensen leverede, når det passede ham; når man gav ham en ordre, kom den ind i rækken af andre ordre. han havde drøftelser med uwe carstensen -28- allerede en uge efter at jesper iversen var købt ud af firmaet. de afgav fortsat ordrer til uwe carstensen efter at jesper iversen var udtrådt. uwe carstensen fortalte at jesper iversen var startet for sig selv. de fik den sidste levering fra uwe carstensen den 29. november 2000. christen espersen informerede uwe carstensen om at han ikke måtte bruge deres tegninger i samarbejdet med jesper iversen eller tale med ham om deres tegninger. vidnet var også hos uwe carstensen flere gange i starten af 2001. vidnet er enig i at jesper iversen er en dygtig konstruktør, men der forekommer efter vidnets erfaringer også ”smuttere”. den engelsksprogede brochure med omtale af ”iversen hc2 intensifier” blev også brugt på det danske marked, bl.a. i offshorebranchen. der var tilsvarende en brochure på tysk med omtale af ”iversen druchübersetzer hc2”. kunderne blev meget forvirrede da jesper iversen kom med produkter der hed iversen, og miniboosters forhandlere blev sure over at produkterne blev handlet direkte til kunderne. det var svært at få forklaret den rette sammenhæng, da de ikke vidste hvem jesper iversen havde henvendt sig til. med tiden ville flere og flere kunder have en skriftlig erklæring om hvad der var sket. der var forvirring på markedet. de beholdte iversen som binavn, da de skiftede navn, fordi de havde været kendt under navnet iversen i så mange år. på deres hjemmeside har de også altid brugt iversen-navnet. i foråret 2002 begyndte de at bruge navnet på emballagen. de har formentlig altid haft navnet iversen med i telefonbøgerne. artiklen i magasinet fluid scandinavia, december 2000, er skrevet af jørgen christensen der er medarbejder på bladet. artiklen kom også på miniboosters hjemmeside med christen espersen anført som forfatter. jørgen christensen synes at christen esper-sens navn skulle stå der efter at de havde fået artiklen oversat til tysk, fransk og spansk. de forsøgte designregistrering efter opfordring fra danfoss patentafdeling. minibooster har ingen relationer til sherex industries i dag, og ej heller til kevin scherf. denne afgiver vidneforklaring i sagen, for det var en betingelse i det forlig der blev indgået i den amerikanske retssag. minibooster har betalt flybillet til kevin scherf og hans kone og herudover hotel til ca. 6.000 kr. det var også en del af forliget at sherex -29- industries skulle sende eventuelle henvendelser fra jesper iversen eller scanwill til minibooster. den sidste henvendelse kom for omkring et år siden. asp industries har været miniboosters forhandler i usa siden marts 2001. i asp industries første brochuremateriale stod der alene minibooster, men de bad dem om at medtage navnet iversen, og det kom med i senere versioner. asp industries havde fået trykt over 10.000 brochurer og blev ved med at bruge disse, indtil minibooster betalte for nye brochurer. kunder der havde modtaget en prisliste fra jesper iversen, rettede henvendelse til dem og ønskede at købe miniboosters produkter til jesper iversens priser der var 20 % lavere end miniboosters priser. i løbet af 2002 viste det sig at de ikke kunne holde deres priser, og de måtte fra efteråret 2002 give nye og lavere priser til deres forhandlere. der kan forhandles rabatter i forhold til disse priser. priser er fortsat nede på dette niveau. priserne er end ikke blevet inflationsreguleret. 85 % af de trykforstærkere de sælger, er med ”dumpventil”, hvilket er de dyreste. minibooster sælger mest gennem forhandlere, meget sjældent direkte. de har udregnet erstatningspåstanden ved at tage gennemsnittet af priserne på hver faktura. rabatter er således medregnet. det er rigtigt at eventuelle prisnedsættelser før august/september 2002 ikke skyldes jesper iversen, og at priserne fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 ikke er påvirket af prisnedsættelserne der kom senere. de 15 lande der er medtaget i erstatningsopgørelsen, er lande hvor de har forhandlere. i tyskland og usa havde de en fast lav pris, og priserne blev ikke sat længere ned. nye forhandlere kunne få ekstra rabat. serman & tipsmark forhandler deres produkter. forevist faktura dateret den 15. januar 2002 vedrørende hc2(
- a)til 3.927 kr., faktura dateret den 16. december 2002 vedrørende hc2(
- a)til 3.300 kr. og faktura dateret den 19. marts 2002 2.910 kr., forklarede christen espersen at det var fordi den gamle pris var gældende til og med december; de satte prisen ned fordi jesper iversen havde givet serman & tipsmark et bedre tilbud. de skiftede navn efter at peter mads clausen blev medejer. han syntes selskabet skulle hedde noget der sagde noget om hvad de lavede. -30- da peter mads clausen blev medejer, begyndte de at bruge danfoss’ patentafdeling der rådede dem til at få varemærkeregistrering i usa og eu. tidligere havde de ikke haft tradition for at registrere deres varemærker. skrivelsen med overskriften ”legal warning” blev sendt til alle deres forhandlere i udlandet, omkring 30-35, og til udvalgte leverandører i danmark. skrivelsen var forinden afstemt med danfoss juridiske afdeling. den blev sendt efter at flere forhandlere ville have klarhed over forholdene. jesper iversen forklarede at han er teknikumingeniør og begyndte hos danfoss i 1986 hvor han endte som chef for en produktionsafdeling (flow-målere). han begyndte at arbejde med trykforstærkere i april 1991, og han flyttede ind samme sted som sin far. de lavede forsøg sammen. de arbejdede på at få baatrup-forstærkeren til at fungere. christen espersen kom ind i samarbejdet efter sommeren 1992. sidst i 1993 stiftede de anpartsselskabet iversen hydraulics, og den 1. januar 1994 gik de i gang med markedsføring. jesper iversen havde kundehenvendelser og tog sig at de engelsksprogede lande. christen espersen stod for salget i øvrigt. det var jesper iversen der udviklede trykforstærkeren. christen espersen deltog i udviklingsarbejdet for så vidt som han overværede deres forsøg, men han bidrog ikke med teknisk knowhow i konstruktionen. de betalte 10 % i licens til baatrup. bl.a. for at slippe for denne betaling gik han i gang med at udvikle en ny trykforstærker. der var en krave på baatrups trykforstærker som kunne knække ved højt tryk. han fik den idé at tage udgangspunkt i baatrups trykforstærker og kun udvikle den indvendige del. det tog noget tid. han tegnede i programmet autocad. da han var færdig i 1996, indgav han patentansøgning. samarbejdet med christen espersen gik i begyndelsen meget fint. de havde delt salget op mellem sig, men det viste sig at christen ikke overholdt opdelingen, og de kom til at konkurrere med sig selv. efter nytår 2000 havde han fået nok og ville ud af samarbejdet ved at købe christen espersen ud. i bestyrelsen sad henning davidsen fra danfoss og peter petersen, som er jespers svigerfar. henning davidsen var valgt til bestyrelsen af christen, da han var nabo til christens familie, mens jesper havde valgt sin svigerfar. -31- henning davidsen havde sammen med regnskabsfolk hos danfoss beregnet selskabets værdi til 60-70 mio. kr. jesper iversen havde ikke regnet med at værdien var så høj og var på dette grundlag indstillet på at sælge, ikke på at købe. efter en del forhandlinger, hvorunder jesper iversen tilbød 11 mio. kr., og undersøgelser af om danfoss ventures måtte vise sig interesseret, aftalte de at lave en auktion. jesper iversen fandt senere ud af at danfoss var med på christens espersens side. de diskuterede ikke navnet i forbindelse med forhandlingerne. konkurrenceklausulen blev forhandlet grundigt. danfoss/christen espersen foreslog en femårig klausul, mod betaling af 300.000 kr. pr. år, men det accepterede jesper iversen ikke. efter jesper iversens udtræden blev han bedt om at aflevere, hvad der tilhørte firmaet. han afleverede et ringbind og nogle regnskaber. han havde ikke andet. de ville også have hans private arbejdscomputer, men han formaterede den inden aflevering, da han ikke ville have de kiggede på hans private ting. han havde intet på computeren vedrørende selskabet. efter fritstillingen begyndte han den 1. januar 2001 produktion af ventiler. alle dele blev lavet af uwe carstensen. uwe carstensen samarbejdede stort set ikke med minibooster på det tidspunkt. jesper iversen solgte sine ventiler gennem de kontakter han havde i branchen. det gik ikke så godt. kunderne havde fået at vide at de ikke måtte købe hans produkter. efter den 1. december 2001: jesper iversen foretog sig intet med trykforstærkere inden den 1. december 2001. han havde ventet længe på denne dag og stod tidligt op for at komme i gang. han begyndte at arbejde kl. halv syv eller syv. han havde inden haft overvejelser om trykforstærkere, men havde ikke arbejdet med dem. han startede med at tegne ud fra tegningen i den brochure han tidligere havde lavet hos minibooster. han vidste at han for at modvirke kopiering havde lavet målene på stemplerne for lange da han lavede tegningen, men ellers var tegningen målfast. han havde ikke en fysisk trykforstærker at arbejde med. -32- han tegnede i autocad. han startede med at åbne en tegning af en ventil. han lavede en tegning på et stort stykke ”papir”, en tegning i et hjørne, og så tog han en del af denne tegning, og tegnede på den et anden sted på samme ”papir”. han startede derfor ikke fra bunden af med nogle af tegningerne. han startede med at tegne de ydre konturer, og derefter placerede han stempler og glider. flere af målene kom af sig selv da han tegnede. han er ikke længere i besiddelse af netop de tegninger han lavede den 1.-3. december 2001. han arbejdede hele lørdag og søndag, og tegningerne blev færdige efterhånden. det var det eneste han lavede de dage udover at spise og sove. han arbejdede hårdt og intensivt, for han havde ventet længe på at komme i gang. de tegninger han lavede, er anført på hjælpebilag 1. der mangler dog tegning m 201. elementer fra én tegning genfindes i vid udstrækning på andre, og der er rigtig meget genbrug af de eksisterende tegninger ved tegning af de næste dele. han lavede en glider med en fjeder, selv om han vidste at en hydraulisk løsning er bedre end en mekanisk. mandag den 3. december 2001 om formiddagen kørte han ud til hartho, da han måske kunne få en aftale med dem om brug af baatrup-patentet med fjederen. de var ikke tilfredse med deres licensaftale med baatrup og foreslog at han brugte orstas princip og gav ham et dokument vedrørende dette. mødet tog 1 – 1½ time. jesper iversen fandt princippet interessant og kørte hjem og indarbejdede det i sine tegninger. det gik hurtigt, da han havde hele tegningen og kun skulle ændre meget lidt. han ændrede glideren fra fjederregulering til hydraulisk regulering i løbet af eftermiddagen, det tog tre timer. baatrups og miniboosters trykforstærkeren kører efter samme principper, men har ikke samme mål. den overdel han lavede, passer på miniboosteren, ikke på baatrup-trykforstærkeren. han havde hørt om orstas trykforstærker inden besøget hos hartho, men havde ikke sat sig ind i det. han havde tegningerne klar om eftermiddagen den 3. december og tog over til uwe carstensen som bor i nærheden. han havde møde med michael andersen. de havde samarbejdet i mange år, så han kunne godt komme uden en aftale. han afleverede tegningerne, men de gik dem ikke igennem. de snakkede om at nu var konkurrenceklausulen udløbet. noterne på ordren, bilag bx, er skrevet hos uwe carstensen. han bad dem blot om at lave delene hurtigst muligt. de diskuterede ikke -33- leveringstider. han snakkede nogle gange med michael andersen efter at han havde afleveret tegningerne. de ringede begge til hinanden. jesper iversen var også henne på værkstedet. uwe carstensen er et finmekanisk værksted. de laver smådele og prototyper i alle mulige materialer. de arbejder i treholdsskrift, og de er vant til at arbejde hurtigt. de har lavet lignende dele før og havde formentlig en del af de nødvendige materialer på lager. han havde en ventil derhjemme, tilbage fra begyndelsen af 1990´erne, så den havde han ikke behov for at tegne. o-ringen var heller ikke nødvendig at tegne, da den kan købes færdig, og han bestilte dem hos sin almindelige leverandør. aflastningsdelen var heller ikke nødvendig at tegne. datoerne på tegningerne i autocad skal indsættes manuelt. da det kun var ham der arbejdede med tegningerne, betød datering ikke så meget. efter at han havde afleveret tegningerne til michael andersen, ringede han med spørgsmål eller manglende mål, og der kan han havde sat datoer på de tegninger han åbnede igen. han har ikke senere rettet eller slettet datoer. da han fik delene fra uwe carstensens værksted, lavede han en prototype i januar 2002. den gik i stå. løsningen som han lavede i løbet af et par timer, var at lave to borehuller i stedet for ét. han lavede selv boringerne. han manglede et par dele før han havde et færdigt produkt til levering. dem bestilte han hos uwe carstensen. i løbet af februar 2002 var de første trykforstærkere færdige til salg. den første faktura er dateret den 28. februar 2002. jesper iversens bemærkninger til skønsmandens udtalelse: vedrørende besvarelse af spørgsmål 1 forklarede jesper iversen at det ikke er rigtigt at det ved de ”kritiske mål” var nødvendigt med forsøg; han fandt disse mål i 1996, da han ændrede miniboosters trykforstærker. han havde målene i hovedet fra den gang. tegningerne har forskellige størrelsesforhold, jf. besvarelsen af spørgsmål 3. når han tegner i autocad, ændrer han ofte på størrelserne af tegningerne ved at tage fat i rammen. -34- det tog ingen tid for jesper iversen at finde en leverandør; skønsmandens antagelser i svaret på spørgsmål 4 er forkerte. til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 7 forklarede han, at han ikke deltog i processen hos uwe carstensen. honingen (overfladebehandlingen) udførte han selv, og det tog et par minutter. jesper iversen testede selv ved at sætte trykforstærkeren i en bænk og tilføre olie og tryk. det tog et par timer. det er således ikke korrekt som anført i svaret på spørgsmål 8 at det var nødvendigt med omfattende afprøvninger. i forbindelse med et spørgsmål 11 om brochuren forklarede jesper iversen at han har et specielt program til dette, og at han altid selv har lavet brochurer. han startede i midten af december, men ventede med fotos til trykforstærkerne var færdige. det er helt sædvanligt i branchen og hos uwe carstensen at man ikke lavede en tegning til hver del, når de var ens på nær en diameter. jesper iversen er således uenig i besvarelsen af spørgsmål 17 om varianter. jesper iversen er umiddelbart enig med skønsmandens vurdering af tidsforbruget i besvarelse af spørgsmål 20 og 21, hvis man starter på fuldstændig bar bund med disse opgaver. men det gælder ikke i hans situation hvor han jo kendte princippet i detaljer. herudover indtaster han samtidigt med at han konstruerer, så dette kræver ikke ekstra tid for ham. det er meget tidsbesparende for ham at arbejde i autocad; han kopierer delene fra en færdigtegnet del, og så ændrer han i kopien. mange positioner i disse dele er ens, og der er der særdeles meget der kan genbruges. han er derfor ikke enig med skønsmanden i dennes besvarelse af spørgsmål 32. tegningen til s100-delen blev ikke afleveret til skønsmanden i første omgang da han ikke kunne finde tegningen. jesper iversens demonstration under hovedforhandlingen af tegning i autocad: jesper iversen åbnede autocad-programmet kl. 11:40 og åbnede en tegning af en ventil. denne tegning kopieredes. herefter tegnede jesper iversen og viste hvordan han kopierede delene, og hvordan målene enten skrives eller kommer frem via tegningen. efter pause kl. 12:05 til 12:50 arbejdede han videre med demonstrationen og kl. 13:37 var -35- han færdig med tegningen svarende til bilag bm2, en tegning som efter skønsmandens vurdering ville tage mellem 6 og 8 timer. kl. 13:23 var jesper iversen færdig med tegningen bilag bm3, som ifølge skønsmanden ville tage mellem 4 og 6 timer. fra kl. 13:28 til 13:37 illustrerede jesper iversen hvordan han ændrede tegningen til glideren den 3. december om eftermiddagen. han tog den eksisterende tegning, og han kender skæringspunkterne. når konstruktionen er fastlagt, skifter arbejdet til ”slavearbejde” hvor tegningerne målsættes og rettes til. autocad-versionen benyttet i retten er den samme som den han benyttede i 2001. han har set på tegninger inden demonstrationen i dag samarbejdet med sherex: jesper iversen henvendte sig i 2001 til asp industries pr. mail vedrørende ventilprogrammet, og de var interesserede i at få en aftale. da han herefter tog telefonisk kontakt, var de ikke længere interesserede og opfordrede ham til at kontakte sherex som minibooster i øvrigt havde opsagt som forhandler af deres produkter. han kontaktede sherex som var interesserede og købte nogle ventiler. da han og hans kone skulle på ferie til canada aftalte de et møde hos sherex i buffalo. forevist faxbrevet af 14. august 2001 forklarede jesper iversen at dette er en e-mail han har sendt til sherex vedrørende dagsordenen for mødet den 28. august 2001. punkt 5 omtaler de store ventiler beregnet til 700 bar. det er det der menes med ”next line of products”. det vedrørte ikke trykforstærkere. sherex var klar over at jesper iversen havde en konkurrenceklausul vedrørende trykforstærkere der udløb 1. december 2001. hans forhandlinger med sherex i 2001 drejede sig kun om ventiler, salg og priser. forevist prislisten der er kommet frem ved discovery hos sherex, jf. tidligere, forklarede jesper iversen at den i opbygningen ligner en prisliste han har haft. det eneste tidspunkt han har sendt denne til sherex, var i januar 2002. den fremlagt prisliste kunne godt være denne prisliste han sendte i januar 2002, men det undrer ham at der ikke er brevhoved mv. på prislisten. han brugte i øvrigt ikke prislister i forhold til sherex som havde en fast pris. sherex begyndte at markedsføre hans trykforstærkere omkring marts 2002. jesper iversen havde ingen tanker om priserne på trykforstærkere i 2001. det fik han først efter han havde fået den nye model til at virke i januar 2002. -36- sherex blev stævnet sammen med jesper iversen i usa i sommeren 2002. sherex meddelte ham at de ikke mente de havde gjort noget forkert. så vidt jesper iversen ved, blev retssagen forligt inden den kom ret langt, men dog efter en discovery-procedure. sherex forsikrede jesper iversen om at de ikke havde lavet produktplagiering, og at de havde lavet deres egen label hvor der stod ”sherex intensifier”. i september eller oktober 2002 meddelelse sherex at de ikke længere ønskede at forhandle scanwills produkter. andy johnson fra sherex har givet udtryk for at han var oprevet over at jesper iversen var stævnet for brug af navnene hc2 og hc3, da det var en fejl fra sherex’ webmaster. det var sherex’ beslutning at bruge navnet iversen. jesper iversen blev først bekendt med det da han så deres brochurer i begyndelsen af marts 2002. han fortalte dem at han ikke mente at de måtte bruge navnet iversen, men sherex havde talt med deres advokat om det, og de mente godt de måtte. virksomhedsnavnet: inden jesper iversen startede sit firma, læste han artiklen i fluid scandinavia fra december 2000 hvoraf bl.a. fremgår at minibooster havde taget navnet minibooster hydraulics, og at de ikke længere ville have et navn med iversen, fordi det ikke var tidssvarende. han valgte navnet iversen fluid power og forventede ikke at der vil være problemer hermed. han fik endvidere en mail af 16. januar 2002 fra asp industries der bl.a. skrev at de var ”happy that the iversen name lives on”. det forstod han derhen at minibooster var ophørt med at bruge navnet iversen i usa. første gang jesper iversen brugte navnet iversen til trykforstærkere var i februar 2002 hvor han sendte brochurer ud. han havde endvidere lavet et mærkat med navnet. han begyndte at lave sin brochure ”pressure intensifiers type hp2 and hp3” i december 2001 og var færdig med den midt i februar 2002. han brugte navnet iversen indtil juli 2002 da han skiftede navn til scanwill fluid power aps. han benyttede betegnelsen hp2 fra februar 2002 til han i juli 2002 ændrede den til hpt. forevist et brev af 9. april 2001 til serman & tipsmark hvor han redegør for sit selskab iversen fluid power og dets produkter (ventiler) forklarede han at det var -37- sådan han henvendte sig til alle. det var forhandlere der handlede med minibooster. først var forhandlerne interesserede, derefter afvisende. hans hjemmeside kørte fra 2001 til 2002 med ventiler, ikke med trykforstærkere. indledningen til denne sag den 2. april 2002 fik han en e-mail fra sherex som oplyste at de af deres tyske agenturgiver havde fået besked på ikke at handle med jesper iversens trykforstærkere. den tyske agenturgiver, koenig, var blevet presset til dette af danfoss (sauer-danfoss). jesper iversen ringede til peter mads clausen og spurgte om det var rigtigt, og det bekræftede peter clausen. jesper iversen ønskede en dialog om hvad det var minibooster og danfoss mente han gjorde galt. de havde et møde i maj hos danfoss. jesper iversen blev bedt om at holde op med at bruge sit navn og designet på trykforstærkerne. de kunne ikke blive enige. ved næste møde talte minibooster om sagsanlæg. der var stadig ingen løsning. efter brevet af 5. juli 2002 besluttede han at ændre sit selskabsnavn, men ikke fordi han mente at danfoss havde ret. han ændrede også trykforstærkerens design. på et møde den 6. september 2002 blev han præsenteret for et krav på 35 mio. kr. som var det beløb som minibooster mente var følgen af jesper iversens prispolitik. jesper iversen har ikke været involveret i sherex’ markedsføring. linket fra hans hjemmeside til sherex var der på opfordring af sherex. jesper iversen har aldrig talt med sherex om indholdet på deres hjemmeside. scanwills hjemmeside blev lavet af et internetfirma, som også har valgt metatags der alle passer til selskabets ventiler. det var besværligt og tog lang tid at lukke hjemmesiden da udbyderne var skiftet undervejs, men hjemmesiden blev lukket i oktober 2002. det er ikke rigtigt som forklaret af christen espersen at minibooster ikke giver rabat. de giver typisk op til 30 % i rabat til forhandlerne. jesper iversen solgte trykforstærkere med navnet iversen i danmark, england, østrig, norge, italien, korea og australien. han solgte således ikke til holland eller frankrig. -38- jesper iversen har bemærket at minibooster også året forinden havde sat deres priser ned, og mener at det skyldes konjunkturnedgangen efter 11. september. kevin scherf forklarede at han arbejder for kvt koenig llc, madison, der en koncernforbundet med koenig verbindungstechnik ag, schweiz. han var tidligere hos sherex som er blevet opkøbt af kvt koenig llc i 2008. han har kendt jesper iversen og christen espersen siden 1995. han skrev under på affidavits i 2003 og 2005 i forbindelse med retssagen i usa. samarbejdet med minibooster ophørte i marts 2000. samarbejdet med jesper iversen blev indledt eller genoptaget med at jesper ringede til ham i januar 2001 vedrørende ventiler, ”large speed valves”, som de var interesseret i. den 28. august 2001 havde han et møde med jesper iversen. mødet handlede mest om ventiler som de fortsat købte af jesper, men de diskuterede også trykforstærkere og prislisten vedrørende disse. forevist den i sagen fremlagt prisliste, jf. tidligere, bekræftede kevin scherf at det er hans håndskrift på prislisten. han har skrevet ”20 % less to get in to marked”. han kan ikke huske om det var noget de diskuterede på mødet. han havde fået prislisten inden mødet, så det kunne være skrevet tidligere. der står videre ”found that this was … pricing was in general”. han tror at det var en forklaring som jesper har givet ham da sherex havde været væk fra markedet i nogle år. herefter står der ”we can market any way we wish”. det er hans partner andy der har sat overskriften, ”intensifiers”, på. imellem spalterne er det igen vidnets håndskrift, og han har noteret hvad der vil være deres pris. han er sikker på at de drøftede trykforstærkere på mødet. han mener ikke at de talte om ”high flow speed valves”, da han havde nogle som han prøvede at sælge. forevist side 3 i udskriften fra manager programmet bekræftede kevin scherf at han har skrevet at disse ventiler vil kunne leveres fra den 27. oktober 2001. han kan ikke huske hvad der præcist blev sagt om trykforstærkere, men han kan huske at han ikke kunne bestille dem endnu. jesper iversen gjorde det klart fra begyndelsen at han ikke kunne sælge trykforstærkere før december 2001. han fik prislisten, men det var ikke muligt at bestille. jesper iversen forklarede at det var en del af kontrakten. de talte ikke om princippet i trykforstærkeren, for det kendte han. de har på et tidspunkt talt om nogle forbedringer, -39- men han kan ikke huske om det var før eller efter mødet. han havde adskillige (”numerous”) telefonsamtaler med jesper iversen i 2001, også om trykforstærkere. forevist trip report appl. notes (manager-programmet) forklarede han at det er udskrift fra firmaets ”contact manager” der holder styr på deres kontakter og dokumenterer møder, telefonsamtale, e-mails osv. hver kontakt havde en fil, hvor man skrev ind hvis der skete noget vedrørende denne kontakt. mødet den 28. august 2001 er ikke indført, da det kun var et møde med jesper iversen der var leverandør; typisk var det kunder de holdt styr på i programmet. han skrev i øvrigt ikke ind i programmet hver gang der skete noget. det betyder således ikke noget at trykforstærkere ikke er nævnt. forespurgt om hvordan det kan være at der er så mange noter om ventiler, men ingen om trykforstærkere, når nu de havde talt om det, forklarede kevin scherf at der ikke var grund til at skrive om trykforstærkere som ikke kunne købes endnu. de bestilte første gang trykforstærkere af jesper iversen omkring januar 2002. leveringen kom i februar eller marts 2002, mener han. de havde hele tiden været interesseret i at købe. det var kevin scherf selv der besluttede at bruge udtrykket ”next generation iversen intensifiers” i forbindelse med betegnelserne hp2 og hp3, således som det fx ses af et salgsbrev af 2. maj 2002. anvendelsen i en annonce for ”iversen specialised fluid power products” af betegnelserne hc2 og hc3 var deres fejl. jesper iversen havde intet med alt dette at gøre. de handlede trykforstærkere med jesper iversen fra januar 2002 til oktober 2002. de blev presset til at stoppe samarbejdet af koenig. koenig ag i schweiz ejer det tyske kvt koenig verbindungstechnik g.m.b.h som indtil maj 2008 solgte minibooster- trykforstærkere i tyskland. kevin scherf har hørt at koenig blev presset af danfoss der var en af koenigs største kunder. sherex blev sagsøgt af minibooster for varemærkekrænkelse. de indgik forlig i april 2005. sherex kom ikke til at betale noget. betingelserne for at minibooster opgav sagen, var at han skulle møde i den foreliggende sag og afgive forklaring samt stille dokumenter til rådighed. -40- revisor jørgen c.s. jacobsen bekræftede at han har været miniboosters revisor i 7 år, men er det ikke længere. han har kontrolleret at det er gennemsnittet af salgspriserne for 2 år, og at priserne er rigtigt bogført ifølge fakturaerne. det er ikke listepriserne, men de faktiske salgspriser. gennemsnitspriserne skelner ikke mellem forskellige hc2- produkter og -varianter. som revisor mener han at beregningen er anvendelig til at vise tendensen i de faktiske salgspriser. peter mads clausen forklarede at han fik kontakt med jesper iversen i 1999 da han sammen med henning davidsen besøgte iversen hydraulics. formålet med mødet var at se på om virksomheden havde interesse for ham og hans bror. han kender ikke en vurdering af selskabet til 60-80 mio. kr. efter auktionen i 2000 og den følgende ændrede fordeling af aktiekapitalen indtrådte vidnet i bestyrelsen som formand. han gik ind for navneændringen fra iversen hydraulics til minibooster hydraulics, for iversen-navnet var intetsigende for selskabets hovedprodukt. minibooster var relevant og forklarende. der lå en historie bag iversen-navnet, og derfor beholdte de det som binavn. det er rigtigt at de meddelte at de ikke længere brugte navnet iversen som selskabsbetegnelse og varemærke. han blev bekendt med at jesper iversen havde startet virksomhed under betegnelse iversen fluid power. det var acceptabelt, for denne virksomhed beskæftigede sig med produktion og salg af ventiler. da jesper iversen inden konkurrenceklausulens udløb begyndte at beskæftige sig med trykforstærkere, mente de at han overtrådte markedsføringsloven. de blev opmærksomme på hans aktiviteter gennem brochurer og internettet. i april 2002 havde han møde med jesper iversen; de drøftede det uhensigtsmæssige i at jesper var startet med trykforstærkere før tid. hertil kom den tætte forbindelse med iversen-navnet eller -brandet som vidnet og de øvrige aktionærer mente de havde købt. endvidere var der ifølge christen espersen kommet en vis forvirring i markedet på grund af iversen-navnet. endelig mente de at jesper iversen dumpede priserne, og det var uheldigt. -41- han gav i brevet af 5. juli 2002 i fortsættelse af et møde den 13. juni 2002 udtryk for sine synspunkter vedrørende jesper iversens benyttelse af iversen-navnet i forbindelse med trykforstærkere. brevet af 16. juli 2002 med ”legal warning” blev udformet af danfoss’ advokat, bo jørgensen; indholdet er vidnets. der var enighed i bestyrelsen om henvendelsen som blev sendt til miniboosters kunder. det var christen espersen der stod for at sende brevet ud. han ved ikke hvor mange modtagere der var. de skrev ikke til kunderne på ny, da jesper iversen havde ændret design og navn. de mente stadig ikke at alle betingelser efter markedsføringsloven var overholdt. michael andersen forklarede at han som maskinprogrammør startede hos uwe carstensen omkring 1994. efter et år blev han værkfører. uwe carstensen beskæftiger sig hovedsageligt med prototypeopgaver, specielle opgaver, hasteopgaver og udvikling. almindelig produktion udgør omkring 20 % af omsætningen. de kørte tre holdskift i hverdagen og med ét hold i weekenderne. uwe carstensen har 26 ansatte. om dagen arbejdede nogle rigtig gode medarbejdere, om aftenen arbejdede de nye, og om natten de meget erfarne der kunne klare 3-4 maskiner ad gangen. de var med fra starten af iversen hydraulics og lavede en del forsøg. de var med i udviklingen. de fik oplæg og tegninger som de ændrede løbende. det var en del af aftalen at de altid skulle have materialet på lager. samarbejdet mellem uwe carstensen og iversen hydraulics standsede i 2000 da hydraulics valgte at gå til en af deres konkurrenter. herefter fik de kun et par mindre ordrer fra iversen hydraulics. de samarbejdede med jesper iversens virksomhed fra starten i begyndelsen af 2001 og var med i udviklingen af nye ventiler. til ventiler benyttes samme råmaterialer som til trykforstærkere. de havde materialer til 1000 enheder stående fra samarbejdet med iversen hydraulics. de lavede ventilerne helt fra bunden. jesper iversen kom med tegningerne som de så igennem. samarbejdet med jesper iversen om trykforstærkere startede da jesper iversen kom om eftermiddagen den 3. december 2001. mødet var efter telefontids ophør, kl. 16. før den 1. december 2001 talte han eller virksomheden ikke med jesper iversen om -42- trykforstærkere, men han vidste at jesper iversen ville lave trykforstærkere når konkurrenceklausulen udløb. de fik alle tegningerne om eftermiddagen den 3. december og startede med det samme dagen efter. forevist bilag bx bekræftede michael andersen at det er den ordre jesper iversen afgav. det er michael andersen der har skrevet bemærkningerne i siden, resten af bemærkningerne er foretaget af deres kontordame. michael andersen mener at jesper iversen ringede den 3. december inden han kom. på mødet om eftermiddagen talte de ikke meget om ordren, da de havde lavet det før, og jesper iversen skulle betale samme pris som iversen hydraulics havde betalt. de havde ikke så meget at lave på daværende tidspunkt. det er ikke nødvendigt med en tegning til hver enkelt del, da flere dele er ens på nær nogle målforskelle. de fik måske 10-13 tegninger, i hvert fald færre end 15. vidnet var tilbage på arbejdet den 4. december og var med i hele produktionen. det var en lille og ukompliceret ordre for dem der ikke bør tage mere end 90-100 timer. for sådan en ordre tager de ca. 40.000 kr. deres pris skal helst ligge på 400-600 kr. i timen med tillæg for materialer. for b200 er emnet en cylinderformet stang hvoraf der tages skiver som sættes delen i drejebænken. 30 stk. tager omkring 2-3 timer i drejebænken. der er ikke noget programmering da det er helt standard. så bliver delene indkalkuleret i fræseren. det kan tage lidt tid at finde et værktøj der passer. det kan måske tage 2-3 timer at finde det rigtige værktøj, og herefter 1½ minut pr. stk. produktionen vil således tage omkring en arbejdsdag for ét skift. det er et simpelt emne og en simpel opgave som nemt kan nås med tre holds skift. det er faktisk bare 3-4 dages værkstedstid. opgaven kan puttes ind mellem de andre opgaver. drejetiden for hp2 (et topstykke) er 6-9 minutter pr. stk. efter 2-3 timers opstilling. fræsningen er meget hurtig, og der kan laves flere opstillinger på samme emne. første opspænding tager fx 3 timer, så er første side lavet, og herefter 30 minutter for en ekstra opspænding. michael andersen kan ikke huske hvornår første leverance til jesper iversen var klar, men det var hurtigt. de er typisk 6-8 dage om små opgaver. forevist en følgeseddel fra uwe carstensen til iversen fluid power af 18. december 2001 vedrørende glidere, stempler og borebøsning forklarede michael -43- andersen at det viser at han har afleveret varerne hos jesper iversen der har kvitteret på følgesedlen. det var uden problemer at producere disse ting i tiden fra den 3. til den 18. december 2001. forevist en tegning af et stempel (bilag bl4) forklarede han at det er helt almindeligt med flere produktnumre på én tegning. vedrørende skønsmandens besvarelse af spørgsmål o forklarede michael andersen at han er uenig i at dette er optimistisk. hærdningen foretages af et firma i århus, som kommer to gange om ugen og henter hos uwe carstensen. de brugte ikke tegninger fra tidligere produktioner. det gør de aldrig, men de opbevarede dem i tilfælde af reklamationer. vedrørende skønsmandens besvarelse af spørgsmål 42 om forberedelser til produktionen, forklarede michael andersen at han slet ikke kan genkende skønsmandens udlægning. forberedelsen til planslibningen tager ½ time. der går ingen tid med indkøb af værktøj da de har det hele på lager. programmering er ikke længere noget man tager betaling for da det er så nemt og går meget hurtigt. det er meget simple og brugervenlige maskiner. en morgen i oktober 2001 var christen espersen kommet uanmeldt til uwe carstensen og gik rundt i produktionshallen og tjekkede tegninger og maskiner. de fik advarsler fra danfoss om ikke at samarbejde med jesper iversen, og det blev de nervøse over, men de besluttede ikke at indordne sig. michael andersen ophørte med at arbejde for uwe carstensen i sommeren 2002. han samarbejder ikke med jesper iversen i andre relationer. hullet i glideren kan michael andersen godt huske, at de lavede, da jesper iversen og christen espersen fortsat arbejdede sammen. udluftningshullet var på 0,2 eller 0,25 mm. skønsmand bertil engström vedstod sine erklæringer af 4. november 2005, 25. april 2007 og 21. januar 2009, dog med korrektion af besvarelsen af spørgsmål 21, hvor der er en sammentællingsfejl vedrørende minimum tidsforbrug, som rettelig er 166 timer og ikke 206 timer. -44- bertil engström forklarede at han i 1968 blev maskiningeniør. han har arbejdet med produktudvikling i flere virksomheder og har siden 1988 været selvstændig. han arbejder fortsat med produktudvikling og maskinkonstruktion og er opfinder af 10 patenter. han har arbejdet med autocad i 19 år. programmer er fortsat nogenlunde, som demonstreret under denne sag. et opslag er en samling billeder af alle de dele der indgår i et produkt hvor man ved at lægge forskellige snit kan dokumentere den geometriske udformning af produktet. tegnetiden har han anslået ved at kigge på projektet i sin helhed. det er én ting at tegne selve tegningerne, men først skal man tænke sig om, og principperne i det man arbejder med, skal jo ende med at virke. erfaring har meget at sige. man kan spare tid ved at bruge tidligere tegninger. vedrørende spørgsmål 35 om sandsynligheden af at en tegning, a-100-0321, af et ventilhus er blevet anvendt ved fremstillingen af trykforstærkeren i dagene 1.-3. december 2001, forklarede bertil engström at der ikke er meget at spare ved at bruge tegningen fra ventilhuset til trykforstærkeren, da der ikke er mange ligheder. de to boringer (ø4 og ø6) kunne genbruges. man ville måske spare et minut. bearbejdningsmæssigt ligner de to tegninger hinanden, men ikke konstruktionsmæssigt. bertil engström tror ikke der er sparet nævneværdig tid ved genbrug, men det kommer også an på hvordan man arbejder. det kan ikke afvises at jesper iversen kunne huske mål på trykforstærkere, selv om han ikke har arbejdet med dem i 1½ år, men det kræver en god hukommelse, og at huske 200-300 mål er ikke normalt. hvis man tager to komponenter der skal samarbejde, skal der være en mindste og største tolerance for hver komponent inden for hvilke de vil virke. ved trykforstærkere er de kritiske tolerancer ved cylinderen, diameteren på stempler og glider, samt længden og afskæringspunkter hvor kanterne begynder og slutter. det er vigtigt med tolerancer til styreventilen, da den arbejder under højt tryk. om jesper iversens demonstration af autocad bemærkede bertil engström at han fandt at det var en demonstration af hvordan programmet virkede. der var intet -45- nyt for ham i demonstrationen, og det der blev vist, er der taget højde for i hans skønserklæringer. forevist patentskriftet vedrørende orsta-patentet forklarede bertil engström, at han ikke mener at man kan lave styreventilen ud fra denne. tegningen viser et stempel der i princippet er det samme som i jesper iversens produktion, men man kan ikke ud fra denne tegning se dimensionerne. ligeledes er der intet at hente for jesper iversen i et fremlagt foto som viser en trykforstærker fra hochdruck und sonderhydraulik gmbh. antallet af faser i forbindelse med at lave et produkt afhænger af hvor meget nyhedsværdi der er i produktet. hvis der blot er tale om ændringer af noget eksisterende, er der ikke mange faser. anderledes hvis der er tale om udarbejdelse af helt nye principper. ved skønnet over tidsforbruget i besvarelsen af spørgsmål 24 er der ikke taget højde for om eller hvor meget de enkelte tegninger ligner hinanden. hver tegning er skønnet for sig. der er stor usikkerhed forbundet med at anslå hvor mange timer andres arbejde har taget. ved de tegninger der minder meget om hinanden, er der måske sparet omkring ½ time på tegning nummer to. ved de tegninger hvor hele tegninger er genbrugt, og kun mål er ændret, har man nok kunne spare omkring ¾ af tiden. vedrørende tegningerne af den første og den anden glider (tegning b-100 og b- 201): det er ikke muligt at genbruge noget. de er helt forskellige. de har nogle udvendige konturer der tilsyneladende er ens, og som kan genbruges, ellers er de forskellige. boringerne i den ene genfindes ikke i den anden. ved genbrug af tegningerne kan man måske spare 15 minutter. tegningen af aluminiumsrøret (tegning hp2-0350) hænger ikke sammen med de andre tegninger. der er intet at genbruge ved tegningen af lavtryksstemplet og højtryksstemplet (tegning hp2-0320 og hp2-0303). til den skønnede tegnetid på mellem 54 og 76 timers skal lægges 1-2 timer som det vil tage at tegne det stempel som efter det nu oplyste ikke var med i de tegninger bertil engström fik fremlagt (tegning hp2-0338). bertil engström fastholder at han ikke finder det sandsynligt at jesper iversen har tegnet disse tegninger den 1., 2. og 3. december. først blev konstruktionen med fjederen tegnet og herefter fravalgt og et alternativ valgt og tegnet. det nye produkt skal være -46- færdigarbejdet inden der tegnes, med mindre konstruktøren har det hele i hovedet. bertil engström vil ikke sige at det er fysisk umuligt, men han har aldrig mødt nogen der kunne gøre det. selv om jesper iversen er konstruktør og har arbejdet med trykforstærkere tidligere, skal han stadig finde på et helt nyt princip og udfærdige alle tegningerne. det er ikke umuligt at nogle vil kunne gøre dette. man skal være meget dygtig, meget hurtig og have klæbehjerne. man skal være god til at tænke i konstruktioner hvis man skal udarbejde dette på tre dage. der er to tegninger af glidere (tegning hp2-0330 og g-100-1), men det synes at være den samme glider. der er lidt mere arbejde på hp2-0330. g-100-1 er anslået til at tage 4-6 timer, hp2-0330 vil antageligt tage 15-30 minutter mere. bertil engström har ikke umiddelbart nogle kommentarer til jesper iversens oplysning om at han kunne tegne husdelen (tegning bl1/m100) på tre timer, selv om skønsmanden har anslået det til 6-8 timer. det er i udpræget grad et skøn, og det er vanskeligt at tage hver enkelt tegning ud af sammenhængen. det kan godt være at jesper iversen kunne tegne denne del på 3-4 timer. bertil engström finder at michael andersen var meget optimistisk med hensyn til produktionstiden, bl.a. i forbindelse med planslibning hvor han ikke nævnte opstilling. det kan være at stenen skal rettes eller skiftes ud. magnetpladen skal gøres rent. emnerne skal gøres rene. maskinen skal indstilles - og indstilles igen efter at have kørt. emnerne skal måles, og maskinen skal korrigeres. emnerne skal vendes og rengøres igen. magnetpladen skal rengøres igen, og til sidst skal den anden side køres. de to tegninger af trykforstærkere som jesper iversen har lavet (bilag
- cz)er overvejende identiske. de adskiller sig ved det hydrauliske udformning. de har formentlig samme mål. på de tre tegninger til husdele og bundstykke (m200, m201 og m100) er forskellene en uddrejning i kanalen, der mangler i glidersiden, og en boring i højre side på den ene der ikke er på de andre. bortset herfra kan man ikke umiddelbart se forskel. bunddelene ser også ens ud, men skønsmanden kan ikke se om kanalerne er identiske. der er en højdeforskel og en ekstra boring. i det anslåede tidsforbrug i spørgsmål 24 indgår også de tanker der er kommet før tegningsarbejdet. til spørgsmål 24 er det minimale tidsforbrug skønnet til 54 timer og -47- det anslåede tidsforbrug skønnet til 76 timer. til spørgsmål 21 er det minimale tidsfor- brug skønnet til 166 timer og det anslåede tidsforbrug skønnet til 332 timer. dette skyldes at de to spørgsmål er forskellige. i spørgsmål 20 er forberedelserne og tankerne forud for selve tegningen med. opslag (indtastning i autocad) er medtaget i spørgsmål 21 med mellem 40 og 70 timer, hvilket sammen med den skønnede tegningstid i spørgsmål 24 ikke giver et tidsforbrug svarende til de 166-332, fordi spørgsmålene er stillet forskelligt, og der er tale om et meget svært skøn. bertil engström kan godt se at der er en diskrepans mellem hans skøn hvor det er forudsat at der forinden er lavet opslag eller tænkt over principperne, og hvor dette ikke er forudsat. bertil engström har ikke krydsrevideret sine besvarelser. bertil engström kan ikke forestille sig at man har lavet disse tegninger uden en form for opslag først. de to bundstykker på tegningerne b-100 og b-201 virker identiske. tegningen på midten af bilag bm2 og bm8 ser også identisk ud. man kan godt forestille sig at der er en væsentlig besparelse i den rene tegnetid, og demonstrationen i autocad viste at væsentlige elementer kunne trækkes ud af tidligere tegninger. jesper iversen havde ved sin demonstration hurtigt lagt hovedpunkterne til delene fast, men der manglede stadig noget. hvis tegningen i minibusters brochure i bilag bu er målfast, så kan man ud fra denne lave en tegning med mål der er indenfor en acceptabel tolerance. hovedprincippet er synligt, og kun nogle tværboringer mangler. der er dog mål på nogle af kanalerne man ikke vil kunne finde i brochuren, men dem vil man muligvis kunne huske. bertil engström har på intet tidspunkt klart set hvordan hele produktet var samlet. han har kun set delene tegnet hver for sig. det har været svært at finde ud af hvad der var hvad. han har fået udleveret to adskilte trykforstærkere, men så vidt han kunne se, manglede der nogle dele. bertil engström går ud fra, at man kun arbejder i treholdsskift hvis man har meget travlt. han har besvaret spørgsmålene om produktion af delene ud fra sine erfaringer hermed. svarene er således ikke udtryk for hvad det reelt tager af tid, men hvad et -48- sådan projektforløb vil tage. det er ikke fysisk umuligt at producere delene indenfor den oplyste tid. bertil engström vil fortsat ikke sige at tegning og produktion er sandsynligt inden for det oplyste tidsforløb, ej heller efter inddragelse af det under sagen oplyste om jesper iversens og michael andersen erfaring. forevist glideren fra minibooster bekræftede bertil engström at der er en tværboring/udligningshul i den, og at denne sidder i neddrejningen. parternes argumenter minibooster i det omfang de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle i tidligere processkrifter, er de afskåret fra at ændre til frifindelsespåstande som det er sket i det endelige reviderede påstandsdokument. proceserklæringer, såsom at tage bekræftende til genmæle, er aftaleretligt og processuelt bindende. behandling af en frifindelsespåstand (eller af afvisningsspørgsmål) kan kun ske forsvarligt hvis sagsøgeren får lejlighed til at inddrageyderligere materiale i sagen som hidtil er blevet behandlet ud fra en forudsætning om at det bekræftende genmæle står ved magt. påstand 1 vedrørende konkurrenceklausulen og påstand 2 vedrørende konventionalboden det kan ikke være rigtigt at jesper iversen tegnede tegningerne fra og med den 1. december til den 3. december kl. 16. brochuren som jesper iversen påstår han fik meget hjælp fra til tegningerne, har kun meget få mål, og nogle af dem er endda forkerte. selv efter jesper iversens egne forklaringer om hvor lang tid det har taget, kan det ikke lade sig gøre. der er ikke sammenhæng i jesper iversens forklaringer. fx skrev jesper iversen i sit notat at baatrup stillede trykforstærkerdele til rådighed. så erklærede han at han ikke kunne bruge disse dele, og nu forklarer han at han ikke har målt noget op. jesper iversen har også forklaret at konstruktionsændringen han lavede om eftermiddagen den 3. december, tog tre timer. derefter oplyste han at det tog ham tre timer at tegne den nye glider. husdelen tog ham også tre timer. bundstykket som også må være tegnet den eftermiddag, da den skal passe til glidersystemet, har taget en time at tegne. -49- dykstemplet har endvidere taget en time. selv om han startede kl. 7 om morgenen, kan regnestykket ikke passe. herimod står skønsmandens anslåede tidsforbrug, som er mellem 17 og 24 timer. jesper iversen må have skrevet historien om hvad der skete før fremkomsten af bilag bx, derfor har han måtte ændre sine forklaringer undervejs. tegninger mangler datoer, og den tegning skønsmanden forudsætter til glidersystemet, er endda dateret med ”xxxxxxxx”. herudover har skønsmanden bemærket at der mangler tegninger, at tegninger er rettet og at der er fjernet mål. jesper iversen har endvidere haft meget skiftende forklaringer om orsta- løsningen. først at han havde fået et tip om orsta løsningen. senere at glidersystemet bygger på artiklen fra december 2000 i fluid scandinavia, men senere har han oplyst at han kendte løsningen inden den 1. december 2001. dette blev under forklaringen i retten ændret til at han blev gjort opmærksom på orstas patent den 3. december 2001. skønsmanden har anslået tidsforbruget til tegningerne i bilag bx til mellem 76 og 54 timer. det er tiden det tager at tegne, og det betyder at konstruktionens principper skal være lagt fast inden tegneprocessen. det er muligt at det ikke kan udelukkes, eller at det ikke er fysisk umuligt, at tegne på den tid som jesper iversen har angivet, men det er ikke afgørende. afgørende er hvad der er det mest sandsynlige; derfor bør det fastslås at jesper iversen begyndte sit arbejde inden den 1. december 2001 og således har tilsidesat konkurrenceklausulen. jesper iversens egen historie hænger ikke sammen, og han må være begyndt med tanker og konstruktioner og måske også tegningerne inden den 1. december. skønsmanden finder at det ikke er sandsynligt at han både har konstrueret, udtænkt, bearbejdet og tegnet inden for de tre dage. skønsmanden har aldrig mødt nogen der ville kunne gøre dette. konklusionen må være at minibooster overbevisende har godtgjort at jesper iversen har overtrådt konkurrenceklausulen. det gøres videre gældende at forberedelsen af produktionen må være startet inden den 1. december. der må være bestilt tid, planlagt, bestilt materiale og værktøjer. skønsmanden konkluderer at det er ganske overordentligt optimistisk, men ikke teoretisk umuligt hvis flere forhold på forhånd er opfyldt, at produktionen kunne lade -50- sig gøre inden for den angivne tid. jesper iversens og michael andersens forklaringer er i alt væsentligt udokumenterede. faxen af 14. august 2009 til sherex, ”next line of hydraulic products” osv. viser at jesper iversen foretog salgsfremstød for trykforstærkere på dette tidspunkt. det er usandsynligt at punktet skulle dreje sig om ventiler. der må være sigtet til trykforstærkere; det bekræftes af prislisten som er fundet hos sherex og af kevin scherfs forklaring. også dette er en overtrædelse af konkurrenceklausulen. der er ikke grundlag i praksis for at fortolke konkurrenceklausul indskrænkende. formålet med konkurrenceklausulen er at beskytte værdi af den investering køber har foretaget ved at købe halvdelen af iversen hydraulics for 14 mio. kr. der skal pålægges en bod for hver krænkelse, og der har helt sikkert været fire: bearbejdninger, konstruktioner, tegninger og salgsbestræbelser. krænkelse af kendetegn der er to forskellige aspekter i denne sag. først det almindelige, om sagsøgtes brug af navnet iversen strider imod sagsøgers immaterielle rettigheder. endvidere den særlige retsstilling mellem parterne som følger af overdragelsen af virksomheden. ifølge hovedaftalen overtager køberen af selskabet anparterne og de immaterielle rettigheder. dette er det eneste der står i aftalen herom. det overdragende selskab benyttede på overdragelsestidspunktet ”iversen” både som navn og varemærke. jesper iversens beslutning om at drive konkurrerende virksomhed med navnet iversen har hos en række forhandlere og kunder haft en effekt ved at skabe associationer til det ”gamle” selskab og det produkt kunderne før har købt, samt skabt forvirring. på grund af aftalen mellem parterne skal jesper iversens brug af navnet iversen bedømmes på en anden måde end hvis andre brugte navnet. scanwill bestrider at minibooster fortsat brugte navnet og varemærket ”iversen”, men det er ikke relevant i forhold til jesper iversen på grund af kontrakten. jesper iversen solgte virksomheden som hed iversen, derfor er jesper iversen afskåret fra at bruge navnet. minibooster havde fortsat immaterielrettigheder til navnet ”iversen” da jesper iversen lancerede trykforstærkere i 2002. for det første som registreret binavn hvilket -51- medfører samme beskyttelse som virksomhedsnavn. der er ingen brugspligt til binavne, og det er tilladt at registrere et binavn for at blokere for andres brug af dette navn. for det andet brugte minibooster navnet iversen på deres hjemmeside. for det tredje står det i telefonbøgerne. for det fjerde henviste minibooster til deres gamle navn iversen i deres brochure. for det femte brugte de navnet på emballagen. for det sjette har minibooster foretaget eu varemærkeregistrering den 5. april 2002. minibooster har ikke frafaldet at benytte iversen. påstand 3og 4 allerede på grund af de kontraktbestemte relationer ved overdragelse af virksomheden er scanwill ikke berettigede til at bruge iversen i et selskabsnavn, der er i konkurrence med minibooster. iversen hydraulic og iversen fluid power er forvekslelige, for det særlige ved navnene er iversen. de øvrige bestanddele er beskrivende. påstand 4 betyder blot at scanwill skal anerkende at man ikke må bruge navnet iversen. det er ikke tilstrækkeligt at scanwill er holdt op med at bruge navnet; scanwill skal anerkende at man ikke må begynde at bruge iversen-navnet igen. det er klart udgangspunktet at navnet følger med når en virksomhed overdrages, hvorfor der ikke var grund til at skrive noget herom i hovedaftalen, jf. princippet i varemærkelovens § 38, stk. 2. påstand 5, 6 og 7 der henvises til de indledende bemærkninger påstand 8, erstatning og vederlag sagsøgers påstand om erstatning og vederlag bygger på en betragtning om markedsforstyrrelse. jesper iversen skabte forvirring i markedet. miniboosters forhandlere troede det var minibooster der solgte billigere produkter til kunderne uden om forhandlerne. scanwills brug af iversen har givet en lettere adgang til markedet i forhold til hvad der ellers ville have været muligt. -52- de faktisk realiserede salgspriser giver et dækkende billede af hvad der er lidt af tab. sagsomkostninger minibooster accepterer at betale for skønsmanden de timer, hvor han var til stede under hovedforhandlingen, men ikke selv afgav forklaring. herudover gøres gældende at de sagsøgte skal bære alle sagsomkostningerne hvis minibooster får medhold i at konkurrenceklausulen er overtrådt. sagen har været særdeles bekostelig for minibooster. dens omfang og udstrækning er bl.a. blevet kraftigt forøget af at de sagsøgte langsomt og løbende er fremkommet med den dokumentation der skulle forelægges for skønsmanden. jesper iversen og scanwill retten bør af egen drift afvise miniboosters påstande 5, 6 og 7 (delvist) da der ikke foreligger en tvist. retten skal nå frem til det materielt rigtige resultat og kan ex officio afvise sagen frem til domsafsigelse. i øvrigt bestrides det at de sagsøgte skulle være afskåret fra at ændre påstande som sket. retten kan tage stilling til påstandene på det foreliggende grundlag. påstand 1 jesper iversen har ikke overtrådt konkurrenceklausulen. miniboosters påstand støttes i det væsentlige på tre argumenter: at jesper iversen allerede den 3. december kl. 16 havde tegningerne til en trykforstærker indeholdende en ny glider færdige, at uwe carstensen allerede i starten af 2002 leverede delene, og at jesper iversen skulle have talt med sherex om trykforstærkere på et møde i august 2001. ingen af disse forhold er bevist. konkurrenceklausulen er ganske klar: jesper iversen må ikke direkte eller indirekte beskæftige sig med trykforstærkere. det har han heller ikke gjort. at være ”beskæftiget med trykforstærkere” vil sige at foretage en fysisk handling vedrørende trykforstærkere. konkurrenceklausulen kan ikke forbyde tankevirksomhed. -53- det har formodning imod sig at jesper iversen skulle være startet inden klausulen udløb. der var ingen fornuftig grund til at han skulle begynde konstruktionsarbejdet nogle få dage før klausulens udløb, hvilket ville have givet selv en gennemsnitskonstruktør tilstrækkelig tid til at konstruere trykforstærkeren. for jesper iversen var tre dage tilstrækkeligt, og at det i hvert fald er muligt, er skønsmanden enig i. der kan her i det hele henvises til jesper iversens redegørelser, hans forklaring i retten og hans demonstration af tegnearbejdet. skønsmandens antagelser og erkendt usikre skøn giver ikke retten et tilstrækkeligt grundlag for at forkaste jesper iversens forklaring. skønsmanden har forholdt sig til en anden proces end den som jesper iversen udførte; herunder har han ikke taget tilstrækkelig hensyn til autocad’ens fordele for en meget erfaren bruger og konstruktør. hertil kommer at der er modsigelser i skønsmandens besvarelser. datering af tegninger er sket tilfældigt og i skyndingen. der kan ikke lægges noget særligt heri. det eneste der er ændret er glideren. på de sammenlignende tegninger kan man se hvor identiske trykforstærkerne er når der ses bort fra gliderne. produktionen af delene er sket fra den 3. december 2001 til den 5. januar 2002. michael andersen har ud fra sin omfattende viden og erfaring meget grundigt og sammenhængende forklaret herom. uwe carstensen var specialister i at lave prototyper, de var vant til at arbejde hurtigt, og de havde relevante værktøjer og råvarer. prisen på opgaven svarer til opgavens varighed. hertil kommer at værkstedet altid kørte i treholdskift. skønsmandens antagelse af at det må have taget 8-12 uger, bygger på andre forudsætninger end de faktiske jesper iversen bestrider at der på et møde med sherex i 2001 blev diskuteret priser på trykforstærkere. den fremlagte prisliste er udateret. den fremlagte telefax omhandler fremtidige nye ventiler. kevin scherfs udtalelse beviser ikke det anførte. det er helt ulogisk at jesper iversen tre måneder før klausulen udløb skulle sige til sherex at han ikke kunne sælger trykforstærkere, men at han havde lavet en detaljeret prisliste. i sherex’ egen interne rapport om samarbejdet med jesper iversen står der intet om trykforstærkere før den 4. januar 2002. herimod stemmer det overens med rapporten at de talte om nye store ventiler. dette var punkt 5 i telefaxen inden mødet. -54- kevin scherf forklarede at prislisten skulle være tilsendt inden mødet, men der foreligger ikke fremsendelsesbrev, en e-mail eller en telefax. det er ikke sandsynligt at fremsendelsesbrevet hvis det findes, ikke skulle have været tilvejebragt under discovery-proceduren. ved vurderingen af kevin scherfs udsagn må der lægges vægt på hans stilling og på den måde hvorpå minibooster har foranlediget vidnet bragt til stede. påstand 2 såfremt jesper iversen har krænket konkurrenceklausulen, er der tale om én samlet handling der kun berettiger til ét bodsbeløb. påstand 3, 4 og 6 iversen er jesper iversens fødenavn, og han er berettiget til at anvende navnet når det sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik og i overensstemmelse med indgåede aftaler. miniboosters passivt registrerede binavn giver ikke minibooster ret til andet end dette binavn. minibooster kom i efteråret 2000 med en klar udmelding om at selskabet definitivt ophørte med at anvende navnet, og det blev også tilfældet. det er rigtigt at det er udgangspunktet at navnet følger med ved salg af en virksomhed, men dette er ikke tilfældet her hvor navnet er jesper iversens og hvor der ikke er taget forbehold ved salget af virksomheden. som selskabsnavne er iversen hydraulics og iversen fluid power tilstrækkeligt forskellige. minibooster har ikke en sådan kendetegnsretlig adkomst til navnet iversen at det hindrer de sagsøgte i at bruge betegnelser hvori navnet indgår. minibooster har ikke dokumenteret at selskabets benyttelse af navnet iversen var indarbejdet. salget af halvdelen af aktiekapitalen har ikke frataget jesper iversen retten til sit slægtsnavn, så længe brugen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik og de indgåede aftaler. jesper iversen havde allerede før auktionen oplyst at han ville starte konkurrerende virksomhed når konkurrenceklausulen udløb. uanset dette søgte -55- minibooster ikke at aftale begrænsninger i brug af iversen-navnet. minibooster har endda positivt accepteret sagsøgtes brug af navnet for sin virksomhed med ventiler. scanwill har kun krænket miniboosters eventuelle kendetegn hvis selskabet har handlet i strid med god markedsføringsskik. scanwill var i god tro da man valgte navnet iversen, for jesper iversen havde læst artiklen om at sagsøgeren skiftede navn til minibooster. først den 3. april 2002 søgte minibooster varemærkeret til navnet iversen. da miniboosters eventuelle varemærkeret inden dette tidspunkt alene er stiftet ved brug kan den mistes ved at brugen ophører. minibooster ophørte meget offentligt og effektivt med brugen af iversen og mistede derved retten til navnet. minibooster registrerede først sit varemærke efter at sagsøgte havde taget det i brug, og denne senere varemærkeret kan ikke gøres gældende overfor scanwill. scanwill har handlet i overensstemmelse med god markedsføringsskik. de breve, som scanwill sendte ud til kunderne, forklarede helt i overensstemmelse med sandheden at jesper iversen havde startet ny virksomhed. brevene var klare og forebyggede forveksling mellem det nye selskab og minibooster. begge virksomhed handlede ikke med forbrugere, men med nogle få forhandlere og kunder der kender parterne og sikkert også omstændighederne. minibooster har ikke dokumenteret forvekslinger. påstand 5 det bestrides at scanwills link til sherex’ hjemmeside indebærer en krænkelse af miniboosters kendetegn. scanwill havde ikke noget ansvar for indholdet på sherex’ hjemmeside. sherex har påtaget sig ansvaret og oplyst at det var deres fejl at miniboosters produktbetegnelser blev brugt. det følger af e-handelsloven at scanwill ikke er ansvarlig for hvad der står på sherex’ hjemmeside. det vil aldrig være relevant for en dansk kunde at gå ind på sherex’ hjemmeside. sherex’ hjemmeside er ikke rettet mod danmark, og det kan overvejes om den overhovedet er omfattet af dansk ret. hvad sherex har foretaget sig i denne henseende, kan ikke inddrages i denne sag da det er omfattet af forliget i usa. -56- påstand 7 sagsøgte er ikke i besiddelse af noget materiale. påstand 8 det bestrides at minibooster har lidt et omsætningstab. jesper iversen har ikke drevet erhvervsvirksomhed og kan ikke pålægges erstatningspligt. scanwill har ikke påført minibooster en uretmæssig konkurrence der kan have medført et tab. sagsomkostninger det har været meget betydelige omkostninger for begge parter, omkostninger der ikke står i forhold til de interesser der er kommet til udtryk i påstandene. de betydelige omkostninger i forbindelse med det langvarige forløb og de dermed forbundne omkostninger bør få betydning for omkostningsafgørelsen. rettens begrundelse og konklusion jesper iversen og scanwill har i svarskrift af 31. januar 2003 taget bekræftende til genmæle over for påstandene 5 og 6 for så vidt angår betegnelserne hc2 og hc3, men ikke navnet iversen, samt påstand 7, og i øvrigt påstået frifindelse. jesper iversen og scanwill har i påstandsdokument af 13. maj 2009 påstået frifindelse og har subsidiært for så vidt angår påstandene 5, 6 og 7 taget bekræftende til genmæle, for påstand 6 dog kun for påstanden vedrørende betegnelserne hc2 og hc3. de i svarskriftet afgivne erklæringer der fastholdtes indtil påstandsdokumentet af 13. maj 2009, må være aftaleretligt og procesretligt bindende for de sagsøgte, herunder for så vidt angår det procesretlige bl.a. fordi det ikke kan afvises at stillingtagen til påstandsdokumentets påstande om frifindelse i det foreliggende tilfælde må forudsætte af minibooster for at imødegå disse påstande har behov for tilvejebringelse af yderligere materiale. det samme forhold må føre til at retten ikke kan følge de sagsøgtes opfordring til at afvise disse påstande. der gives derfor minibooster medhold i disse påstande som det nedenfor er bestemt. -57- påstand 1 og 2 - konkurrenceklausulen: jesper iversen havde et gennem adskillige år oparbejdet indgående kendskab til trykforstærkere og disses konstruktion da han påbegyndte konstruktionen af trykforstærkere i 2001. trykforstærkerens principper og hoveddimensioner er velkendte for fagfolk. det arbejde jesper iversen udførte, havde i betydelig grad præg af at være en rekonstruktion, bortset fra overvejelserne om og arbejdet med udformningen af glideren. skønsmanden fandt det som det fremgår af hans forklaring og besvarelsen af spørgsmål ab, ikke sandsynligt at jesper iversen havde tegnet de tegninger som han afleverede til uwe carstensen, i dagene den 1., 2. og 3. december 2001, men som det også fremgår af hans besvarelse af spørgsmål ab og hans forklaring, kan det ikke anses for udelukket at jesper iversen var i stand til at udfærdige tegningerne således som han har beskrevet. denne beskrivelse er underbygget af den demonstration af tegnearbejdet som jesper iversen foretog under hovedforhandlingen. efter jesper iversens forklaring der i alt væsentlig støttes af michael andersens forklaring kan det ikke betragtes som usandsynligt at den følgende produktion af trykforstærkeren som anført har fundet sted i dagene fra den 4. december 2001 til den 5. januar 2992. samlet kan det ikke på grundlag af skønsmandens angivelser og vurderinger anses for godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed at jesper iversen påbegyndte arbejdet med trykforstærkeren på et tidspunkt før den 1. december 2001. faxbrevet af 14. august 2001 i forbindelse med kevin scherfs forklaring om mødet den 28. august 2001 og om prislisten kan vel indicere at jesper iversen beskæftigede sig med trykforstærkere i august 2001 på en måde der kunne være i strid med konkurrenceklausulen. brevet af 14. august 2001 er imidlertid, således som det fremtræder, ikke bevis for en adfærd der strider mod konkurrenceklausulen, og der foreligger ikke nærmere oplysninger fx i form af følgebreve eller faxkvitteringer der støtter at den anonyme og udaterede prisliste fremkom på det tidspunkt der er angivet. disse bevisdata kan derfor heller ikke føre til at det kan anses for sandsynliggjort i tilstrækkelig grad at jesper iversen har overtrådt konkurrenceklausulen. jesper iversen skal derfor frifindes for påstand 1 og 2. -58- påstand 3 og 4: med hensyn til de navneretlige og kendetegnsretlige spørgsmål bemærkes at opretholdelse efter navneskiftet til minibooster a/s af navnet iversen intensifiers a/s som binavn efter reglerne i anpartsselskabslovs § 2 ikke er til hinder for selskabsnavnet iversen fluid power aps, der på tilstrækkelig tydelig måde adskiller sig fra iversen intensifiers a/s. minibooster, der ikke havde indvendinger mod scanwills tidligere navn, iversen fluid powers aps mens selskabet producerede ventiler, kan ikke med rette modsætte sig benyttelsen af betegnelsen iversen fluid power med bestanddelen iversen efter at scanwill fuldt berettiget begyndte produktion af trykforstærkere i konkurrence med minibooster, særligt ikke efter at minibooster over for omverdenen, eller i hvert fald over for branchen, tilkendegav ikke at ville benytte betegnelsen iversen intensifiers a/s som hovednavn og i stedet anvende navnet minibooster. der blev ved aktieoverdragelsen ikke taget forbehold med hensyn til navnet iversen, og reglen i varemærkelovens § 38, stk. 2, kan ikke føre til at afskære scanwill fra brugen af navnet iversen fluid power. hertil kommer at et almindeligt forbud mod benyttelsen af iversen som påstået uden nærmere angivelse af sammenhængen, vil føre til en for vidtgående indskrænkning af scanwills adgang til at anvende iversen, også fordi det er navnet på den person der har stået for udformningen af selskabets hovedprodukt, og som efter varemærkelovens § 5, nr. 1, er berettiget til at benytte eget navn, for så vidt dette sker i overensstemmelse med god navneskik. scanwill skal derfor frifindes for påstand 3 og 4. endelig skal jesper iversen og scanwill som følge af det anførte, og da de handlinger med hensyn til hvilke der er taget bekræftende til genmæle, ikke er erstatningspådragende, frifindes for påstand 8. efter sagens omfang, herunder det omfattende syn og skøn og domsforhandlingens varighed, skal minibooster i sagsomkostninger betale 150.000 kr. til jesper iversen og 82.736 kr., hvoraf 2.736 kr. er godtgørelse for udlæg, til scanwill. -59- thi kendes for ret: 1. scanwill fluid power aps skal anerkende at have været og fortsat at være uberettiget til at foretage eller medvirke til markedsføring af scanwills produkter som ”new/next generation iversen” eller i øvrigt at give indtryk af at de pågældende produkter er et led i minibooster hydraulics a/s’ produktprogram eller hidrører fra eller er godkendt af minibooster hydraulics a/s eller bygger på dennes teknologi. 2. det forbydes scanwill fluid power aps at anvende betegnelserne hc2 og hc3 i metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet. 3. jesper iversen og scanwill fluid power aps skal udlevere alt tegningsmateriale, prislister og andet materiale hidrørende fra minibooster hydraulics a/s som er i jesper iversens og scanwill fluid power aps’ besiddelse og at slette alle elektronisk lagrede data hidrørende fra minibooster hydraulics a/s, efter udlevering heraf til minibooster hydraulics a/s. 4. i øvrigt frifindes jesper iversen og scanwill fluid power aps. 5. i sagsomkostninger skal minibooster a/s til jesper iversen betale 150.000 kr. og til scanwill fluid power aps 82.736 kr. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. christian hvidt jens feilberg anders madsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes -60- p.j.v. sø- og handelsretten, den