evh udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den
- januar 2016 kl. 14:00 blev retten sat af retspræsident henrik rothe. der foretoges: u-5-15 gentofte kommune mod 1) n.h. hansen & søn a/s 2) elindco byggefirma a/s ingen var tilsagt eller mødt. der fremlagdes: - processkrift om formaliteten af 24/11-2015 fra sagsøger med bilag 12, - endeligt svarskrift af 14/12-2015 fra sagsøgte 1 med bilag a-c, - processkrift om formaliteten af 18/12-2015 fra sagsøgte 1, -2- - processkrift ad kumulation og kollegial behandling af 23/12-2015 fra sagsøgte 2, gentofte kommune har anlagt sag mod de sagsøgte, som én sag, og gør gældende at betin- gelserne for kumulering i medfør af retsplejelovens § 250 er opfyldt, subsidiært at sagerne behandles i forbindelse med hinanden jf. retsplejeloven §
- gentofte kommune har ligele- des anmodet om, at sagerne behandles med 3 juridiske dommere. sagsøgte 1, n. h. hansen og søn a/s, og sagsøgte 2, elindco byggefirma a/s, har begge pro- testeret mod kumulation og finder tillige ikke, at der bør deltage 3 juridiske dommere. sagen handler overordnet om erstatning for overtrædelse af konkurrenceloven. 19 virksom- heder indenfor byggebranchen har vedtaget strafferetlige bødeforlæg og 1 virksomhed er dømt for overtrædelse af konkurrenceloven ved at indgå ulovlige kartelaftaler. nærværende sag drejer sig om to tilfælde, hvor gentofte kommune var bygherre. n. h. hansen og søn a/s og elindco byggefirma a/s har begge vedtaget bødeforlæg for ud- buddet i forbindelse med ”skovshoved havn”. n. h. hansen og søn a/s derudover vedta- get bødeforlæg for udbuddet i forbindelse med ”dyssegårdsskolen”. gentofte kommune har i hovedsagen mod de sagsøgte påstået erstatning for overtrædelse af konkurrenceloven. erstatningssagen vedrørende ”skovshoved havn” er opgjort til ekstra- udgifter i forbindelse med afholdelse af anden udbudsrunde på 241.346,50 kr. erstatningssa- gen vedrørende ”dyssegårdsskolen” er opgjort til forskellen i den samlede entreprisesum, og hvad kommunen burde have betalt, 1.340.850 kr. gentofte kommune har gjort gældende bl.a., at de sagsøgte har indgået et så omfattende samarbejde om prisaftaler, at de enkelte aftaler må behandles som dele af et samlet kartel. den procentvise overpris, der er konstateret i forhold til ”skovshoved havn” bidrager til at dokumentere den overpris, der er taget i forbindelse med ”dyssegårdsskolen”. sagerne kan tilrettelægges således, at elindco ikke påføres unødige omkostninger ved kumulering. -3- da sagerne har betydning for behandlingen af erstatningskrav som følge af konkurrenceret- lig overtrædelse, og da sagerne må forventes at få betydning for en række øvrige sager, der udløber af ”byggekartellet”, samt for det tilfælde at erstatningsdirektivet medfører et øget antal erstatningssager, bør sagerne behandles med 3 juridiske dommere. n. h. hansen og søn a/s har gjort gældende bl.a., at sagerne ikke vedrører det samme ”kar- tel”, hvorfor de enkelte entreprisesager ikke nødvendigvis har nogen sammenhæng. gentof- te kommune kan ikke kumulere to sager med den begrundelse, at beregningsmetoden fra den ene sag kan overføres til den anden sag. derudover vedrører sagerne forskelligt materi- elt indhold. der er ikke er belæg for at gøre gældende, at nærværende sag kan få betydning for lignende sager, idet der ikke er varslet andre krav mod dem eller andre virksomheder i branchen. er- statningsdirektivet forventes implementeret i dansk ret inden udgangen af 2016, hvorfor en stillingtagen og bevisbedømmelse vil have begrænset eller ingen præjudiciel værdi. på den- ne baggrund er der ikke grundlag for, at sagerne skal behandles af 3 juridiske dommere. elindco byggefirma a/s har gjort gældende bl.a., at kravene i de to sager beror på adskilte aftaler, forhandlinger og forløb, idet elindco ikke har været involveret i ”dyssegårdsskolen”. der er ikke en naturlig sammenhæng mellem sagerne, der tilsiger, at sagerne skal kumuleres eller behandles samlet. det forekommer uproportionelt og urimeligt, såfremt elindco skal påføres betydelige meromkostninger til sagsførelse, idet sagsgenstanden mod elindco er væ- sentlig mindre end sagsgenstanden for ”dyssegårdsskolen”, der ligeledes har et væsentlig større omfang. betingelserne for at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen er ikke opfyldt, da andre erstatningssager udløst af kartelsagen, ikke er anlagt eller på vej. erstatningsdirektivet var ikke implementeret i dansk ret på det tidspunkt, hvor gentofte kommunes påståede tab op- stod og formodningen for, at direktivet vil betyde flere erstatningssager medfører ikke, at nærværende sag er principiel. -4- retten afsagde følgende kendelse: det lægges til grund, at betingelserne for kumulation af kravene overfor de 2 sagsøgte, som nævnt i retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt. spørgsmålet er herefter om betingel- sen i retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. af forarbejderne til bestemmelsen i retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 5 fremgår bl.a. jf. be- tænkning nr. 698/1973 om oprindelig subjektiv kumulation, side 93: ”procesøkonomiske og procestekniske hensyn taler for en meget vid adgang til kumula- tion. procesøkonomiske hensyn taler således for kumulation, hvor den bevisførelse der skal finde sted, i alt væsentligt er den samme for de pågældende krav. dette vil ofte være tilfældet, hvor kravene udspringer af samme retsforhold, f.eks. hvor der er tale om krav mod to sagsøgte, der har voldt skade i forening. det kan imidlertid også være tilfældet, hvor sammenhængen mellem kravene er fjernere eller måske helt mangler, f.eks. hvis tre personer under ét og samme møde indgår tre aftaler vedrørende vidt forskellige forhold, idet a indgår aftale med b, b med c og c med a. procesøkonomiske hensyn kan også ta- le for kumulation, hvor bedømmelsen af kravene afhænger af samme juridiske betragt- ninger, således at parternes procedure er fælles. procestekniske hensyn taler for, at krav, der har en vis sammenhæng, behandles under ét, således at modstridende afgørelser undgås. af hensyn til rettens forligsmægling er det også af betydning, at sammenhæn- gende krav behandles under ét med tilstedeværelse af samtlige parter. imod en vid adgang til kumulation taler først og fremmest hensynet til parterne. … selv om parten ikke tvinges til at møde ved et fremmed værneting, kan det påføre parten ulemper og omkostninger, at kravet mod ham behandles sammen med en række andre krav, der ikke vedrører ham. hertil kommer, at en samlet behandling af en række krav kan medføre en risiko for, at behandlingen af det enkelte krav bliver for summarisk. ” retten lægger til grund, at begge sagsøgte har erkendt at have indgået i prisaftaler, der har været behandlet som en del af et samlet kartel. sagerne findes dermed at udspringe af sam- me retsforhold, og selvom erstatningssagen vedrørende ”dyssegårdsskolen” i sit udgangs- punkt ikke angår elindco, kan det ikke udelukkes, at begge sager har sådan en sammen- hæng, at de med fordel kan behandles under samme sag, idet det skønnes, at forberedelsen og hovedforhandlingen vil kunne tilrettelægges under hensyntagen til de sagsøgtes indivi- duelle procesøkonomiske interesser. -5- hertil kommer, at kravene mod begge de sagsøgte angår erstatningskrav, som udspringer af en overtrædelse af konkurrencelovens § 23, og derefter bør bedømmes under ét af de samme dommere betingelserne for, at sagerne kumuleres efter retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 1-5 er således opfyldt. efter de foreliggende oplysninger findes sagerne at have principiel karakter, idet udfaldet kan få væsentlig betydning for andre end parterne, hvorfor betingelserne for, at 3 dommere deltager i afgørelsen af sagen jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 2 er opfyldt. derfor bestemmes: de sagsøgte, n.h. hansen & søn a/s og elindco byggefirma a/s’, påstande om, at sagerne mod dem skal behandles hver for sig, tages ikke til følge. sagen behandles under medvirken af 3 juridiske dommere. der tages dog forbehold for, at sagen kan ændre karakter under forberedelsen, således at be- tingelserne for, at sagen behandles af 3 dommere, ikke længere er opfyldt. retten hævet. sagen udsat. henrik rothe -6- (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.