jens nørtved med nævninger) rettens nr. 9-3319/2015 politiets nr. 1200-76327-00001-14 anklagemyndigheden mod t cpr-nummer … anklageskrift er modtaget den
under særlig skærpende omstændigheder vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, 1.
efter forudgående aftale med en p.t. uidentificeret medgerningsmand, som tidligere straffet for vold, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold for derigennem at skaffe sig uberettiget vinding, at have trængt ind i et privat hjem på adressen x, …vej 1, …, i køge, hvor de maskerede skaffede sig adgang til soveværelset
forsøgt at aftvinge f1
f2 værdier, idet de udtalte "vi skal have dine penge"
"vi skal have pengene i boksen" eller lignende
forlangte koden til en pengeboks, hvorefter de bandt f1
f2 med gaffatape
tog kvælertag på dem samt tildelte dem adskillige slag
spark i hovedet
på kroppen, ligesom de truede med at slå dem ihjel, med at skyde dem, med at stikke dem med en kniv
med at voldtage f2, alt hvorved f1 pådrog sig betydelige skader på legeme
helbred i form af bl.a. kraniebrud, blødning i hjernen, flænge over det ene øjenbryn, flænge ved den ene øjenkrog, nedsat syn
hørelse samt forsnævring af urinrøret
pyskiske mén,
hvorved f2 pådrog sig en blodansamling ved det ene øje
muligt en brækket næse. røveriet mislykkedes, idet f2 undløb
tilkaldte hjælp.
6,
3, udvises af danmark med indrejseforbud gældende for bestandigt i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 4
stk. 3. tiltalte, t, har nægtet sig skyldig i forhold 1
erkendt sig skyldig i forhold
smerte, 7 dage 1.295 kr. udgift til psykolog 2.138 kr. udgift til psykolograpport 1.185 kr. ialt 4.618 kr. bistandsadvokaten har yderligere på vegne to selskaber, som f1 via sit holdingselskab er indehaver af, nedlagt nedennævnte påstande om erstatning, idet f1 som følge af det passerede ikke selv har været istand til at udarbejde balance mv, men har måttet søge bistand hertil. udgift på 2.700 kr. til ekstraordinære afstemninger, jf. faktura, til selskabet …aps, c/o advokat carsten brix, sønder alle 21b, 4600 køge. udgift på 8.550 kr. til ekstraordinære afstemninger, jf. faktura, til selskabet … aps, c/o advokat carsten brix, sønder alle 21b, 4600 køge. tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til kravenes størrelse. sagens oplysninger den 2. oktober 2014 kl. 00.25 blev der til midt
vestsjællands politi indgivet anmeldelse om, at der var sket et røveriforsøg overfor forurettede f2
f1, ...vej 1, køge. det var oplyst, at gerningsmændene var trængt ind i forurettedes soveværelse
anmodet om penge fra boksen. - 3 - der blev straks sendt en patrulje til stedet, som tilkaldte yderligere assistance i form af hundepatruljer
personale fra kriminalteknisk center (nkc). den ene af de tilkaldte hunde markede for fært ved det indvendige hegn
frem til gavlen, hvorpå sås mærker efter såler
håndaftryk,
det konstateredes, at terrassedørens glas var slået itu, således at gerningsmændene kunne komme ind. hunden fik envidere fært på det udvendige hegn, som var trykket ned,
kriminalteknikerne foretog aftørring heraf med henblik på at sikre dna. det hedder i en erklæring fra retsgenetisk afdeling af 30. oktober 2015 blandt andet ”... dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring af 23.10.2014, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra t. dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra t, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra t. beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning
forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til t. ...". på baggrund af denne erklæring blev tiltalte anholdt
varetægtsfængslet. på gerningsstedet fandtes forskellige sålaftryk, som blev sikret. i forbindelse med anholdelsen af tiltalte sikrede politiet nogle nike shoks sko, som blev sendt til kriminalteknisk undersøgelse for sammenligning med sålaftryk sikret på gerningsstedet. det hedder i kriminalteknisk erklæring af 1. december 2014 blandt andet ”... 3.0 konklusion. kan ikke udelukkes det vil ikke kunne udelukkes, at sålaftrykkene kt 5, kt 6, kt 8, kt 9
kt 10 fra gerningsstedet er afsat med skoene kt 58
kt 60 fra sigtede t, men på grund af aftrykkenes
/eller skoenes beskaffenhed, kan en nærmere sammenligning ikke foretages. ..... ved undersøgelsen
sammenligningen fremstod sålaftrykkene kt6
kt9 som afsat med en venstre sko, der i sålmønster, størrelse
specifik slitage svarede til venstre sko kt 58. på begge sålaftryk kt6
kt9 sås i den ene runde ”støddæmper” i hælen en prik
en afgrænsning, der fremstod som mulig skade/slitage af sålen af den sko, der havde afsat aftrykket – markeret med røde pile
røde cirkler. tilsvarende skade/slitage sås ikke på venstre sko kt
et mindre sår nedenunder. samme dag kl. 17.07 var der optaget et foto af venstre side af brystkassen, hvor der kunne ses et aflagt sår med underhudsblødning. endvidere blev der optaget et foto af skaden på låret den 5. oktober 2014 kl. 21.05. det er ubestridt, at det er tiltalte, der har taget billederne af disse sår,
at det er nogle sår, som han har pådraget sig. tiltalte forklarede i et retsmøde den 18. december 2014, at de var opstået i forbindelse med en bandeuoverensstemmelse, hvor han blev såret med skruetrækker
kniv. på gerningsstedet konstaterede en af de tilkaldte hunde fært ved en gitterport,
kriminalteknikerne sikrede nogle tøjfibre, som sad på piggene på porten. afstanden mellem portens pigge blev målt op. politiet rettede henvendelse til retspatologisk afdeling med spørgsmål til de angivne fund,
det hedder i en erklæring af 20. januar 2015 fra retspatologisk afdeling blandt andet "... spørgsmål 1: kan de skader, der er påført sigtede, t`s lår
mave, være opstået som følge af kontakt med hhv. skruetrækker
kniv? svar: de to skader sigtedes lår skønnes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af en skruetrækker. skaden på maven/brystet skønner ligeledes opstået ved stump vold, idet den perifere blåviolette underhudsblødning taler herfor. såfremt underhudsblødningen skulle være opstået med en kniv, ville dette kræve en dyb stik-/snitlæsion, der formentlig ville have krævet sammensyning. ridsning med en kniv, som af sigtede oplyst, skønnes ikke at kunne medføre den viste skade. spørgsmål 2: kan de skader der er påført sigtede, t´s lår
mave, være opstået som følge af kontakt med de pigge, der er placeret øverst på hegnslågen ved gerningsstedet. svar: de to skader på sigtedes lår skønnes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af jernpigge. afstanden mellem de to skader ses at være af samme størrelsesorden som afstanden mellem to pigge. skaden på maven/brystet skønnes ligeledes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af en jernpig. selve piggen kan have medført den mulige hudafskrabning
i forbindelse hermed kan den perifere underhudsblødning være opstået. såvel skaden som arret ses tydligst i den nedre del, tydende på størst fysisk påvirkning her. spørgsmål 3: hvor gamle er skaderne på de fotos der er optaget hhv. den 3.
med beskeden perifer rødme. de samme skader ses den 05-10-2014 at være med sårskorpe
mere udtalt rødme. der har således været en udvikling i skaderne over 2 døgn, hvilket taler for, at skaderne den 03-10-2014 var friske
således næppe mere end to døgn gamle. skaden på maven/brystet er vanskeligere at vurdere grundet billedets kvalitet. den perifere blåviolette underhudsblødning kan meget vel være frisk
dermed næppe mere end to døgn gammel. skaden kan dog være af ældre dato, men næppe over en uge gammel. samlet set synes det sandsynligt at skaderne kan stamme fra gerningstidspunktet den 2. oktober omkring kl. 0021, hvorimod det ikke synes sandsynligt, at skaderne er 2-3 uger gamle. ..." på gerningsstedet var der opsat videoovervågning,
filmen derfra blev sikret. filmen indholdt en delvis optagelse af det passerede. politiet rettede henvendelse til retsantropologisk afdeling
forespurgte, om afdelingen kunne være behjælpelig med at foretage sammenligning af den lidt kraftige gerningsmand med tiltalte. i den anledning blev der foretaget en videooptagelse af tiltalte på politigården i forbindelse med, at han gik fra en bil ind til bygningen. tiltalte var ikke klar over, at han blev filmet. det hedder i en erklæring af 10. marts 2015 fra retspatologisk afdeling blandt andet "... bedømmelse af gang følgende træk ved gangen fandtes særligt at tale for sammenfald af identitet: - ”tung” gang med relativt brede skridt – herunder hvordan knæene kort bøjes lige ved hælisæt (bilag 1) følgende træk ved gangen fandtes generelt at tale for sammenfald af identitet: - grad
form af fremspark med foden
stræk af knæet lige før hælisæt (bilag 1
2) - graden af udadrotation af fødder
lår i svingfasen (bilag 1) følgende træk ved gangen fandtes helt generelt at tale for sammenfald af identitet: - graden af udadrotation af fødderne i standfasen (bilag 1) - graden af hælafsæt med bagerste fod i slutningen af standfasen (bilag 2) der fandtes ingen træk ved gangen, der talte imod sammenfald af identitet.” konklusion der fandtes enkelte træk ved gangen, der særligt talte for sammenfald af identitet, enkelte træk ved gangen, der generelt talte for sammenfald af identitet
enkelte træk ved gangen, der helt generelt talte for sammenfald af identitet. der fandtes ingen træk ved gangen, der talte imod sammenfald af identitet. ..." - 6 - afdelingen anførte, at man fandt, at der forelå indicium for sammenfald af identitet. (karakter c på en skala fra a-f) afdelingen anslog gerningsmandens højde til at være ca. 171-180 cm uden sko målt med stadiometer, hvilket højdemål vil stemme overens med ca. 54 % af den danske mandlige arbejdsstyrke. på forsvarerens foranledning blev der indhentet i yderligere udtalelse fra afdelingen. det hedder heri blandt andet "... spørgsmål 1: i den retspatologiste video-analyse anføres det på side 4, at højden svarer til 54 % af den mandlige arbejdssstyrke; det ønskes oplyst, hvor mange der indgår i den mandlige arbejdsstyrke.” svar: retsantropoligisk enhed kender ikke det præcise tal for, hvor mange mænd, der indgår i den danske arbejdsstyrke. den oplyste procentdel er baseret på en undersøgelse fra arbejdsmiljøinstitutter udgivet i 1999 med forfatter k. hansen: ”kropsmål for danske arbejdstagere; antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere (ami-rapport nr. 48)”. i denne rapport indgik 236 mænd. der er lavet nyere opgørelser af den danske befolknings højde. der bliver hvert år udgivet data om værnepligtiges høje (www.dst.dk/da/informationesservice/oss/vaegt). disse data er baseret på unge mænd
ikke arbejdsstyrken som helhed. statens institut for folkesundhed har senest i 2005 indsamlet data om danskernes højde, men da disse data bygger på selvrapportering, er det forbundet med en vis usikkerhed (fx. har meget høje mennesker en tendens til at indrapportere en lavere højde, www.si- folkesundhed.dk/ugens%20tal%20folkesundhed/ugens%20tal/48_2007.aspx) arbejdsmiljøinstituttets rapport fra 1999 giver derfor, ifølge retsantropologisk enheds vurdering det bedst mulige repræsentative
videnskabligt funderede billede af den danske mandlige arbejdsstyrke. det blev fundet, at 54% af mændene i denne rapport har en højde, der lå inden for det højdeinterval, gerningsmanden blev estimeret til. derfor blev det anført i den retsantropologiske erklæring, at den fundne højde vil stemme overens med ca. 54% af den danske mandlige arbejdsstyrke. ...". *** forurettede f1 blev den 2. oktober 2014 indbragt på skadestuen. det fremgår af politiattest af 5. november 2014 med bilag, under objektive fund "... 1) beskrives bevidsthedsmæssigt som "desorienteret" 2) ct-scanning viser blødninger mellem hjernen
hjernehinderne 3) røntgen af ansigtsskelettet viser brud (fractur) i bunden af højre øjenhule (orbita). 4) blodansamling (hæmatom) strækkende sig fra højre øvre øjenlåg ned over højre kind. - 7 - 5) flænge over højre øjenbryn (anført som 2 mm lang, men da flængen lukkes med sting (suturer) vurderes at længden er 2 cm. lang). 6)v-formet flænge ved venstre, yderste (laterale) øjenkrog. 7) blodansamling (hæmatom) over næseryggen. 8) blodansamling (hæmatom) ved venstre, yderste (laterale) øjenkrog. 9) blodansamling (hæmatom) /misfarvning på venstre øre 10) blødning i bindehinden (subkonjunktival blødning) i højre øje. 11) bidemærke på tungespidsen 12) blodansamling (hæmatom)
bidemærke på højre side af overlæben. 13) hudafskrabninger (ekskuriationer) på ryggen 14) hudafskrabninger (ekskuriationer) i ansigtet. 15) hævelse 5x5 cm midt på venstre overarm (humeri) ..." endvidere hedder det "... 1) røntgen af ansigtsskelettet (d.02.10.14 kl. 01.27) viste fraktur (knoglebrud) i højresidige orbitabund (bunden af øjenhulen). 2) ct-scanning af af cerebum (hjernen) (d.02.10.2014 kl. 01.26 viste lille subdural blødning (blødning mellem hjernehinderne
hjernen) over begge hemisfærer (hjernehalvdele)strækkende sig ind langs hjernens midtlinje. ..." det hedder i en erklæring af 26. februar 2015 fra lægerne, solrød center 9, solrød blandt andet, "... blev den 2/10 2014 udsat for et meget voldeligt røveri i sit hjem. ... pådrog sig i forbindelse hermed kraniebrud
blødning i hjernen. samtidig har sparkene i skridtet ført til læsion
efterfølgende forsnævring af urinrøret. af øvrige følger efter overfaldet kan nævnes: ændret syn, her nu behov for synskorrektion
ser ikke så godt som før. har svært ved at forstå en besked. har svært ved at læse
forstå en brugsanvisning. har svært ved at føre sit regnskab, specielt hvis et bilag skal føre til flere posteringer. dårligere hørelse. hovedpine opfattes mere trist af sine omgivelser. angst
nervøsitet. dårlig søvn specielt når han sover hjemme hvor han blev overfaldet. som det fremgår af ovenstående har overfaldet haft ganske alvorlige konsekvenser for ham. ... " forurettede f2 blev den 2. oktober 2014 indbragt på skadestuen. det fremgår af politiattesten under objektive fund - 8 - "... ansigt: stor blodansamling omkring venstre øje, som hæmmer øjeåbning. næsen ses hævet
asymmetrisk,
kan muligvis være brækket. ..." de forrettede har efter overfaldet modtaget psykologhjælp,
det fremgår af en erklæring af 23. februar 2015 fra psykolog anett levy andersen blandt andet, at "det grove hjemmerøveri
den vold, der har været i den forbindelse har sat sig dybe spor i parrets liv." forklaringer der er afgivet forklaring af tiltalte t
af vidnerne f2, hans erik keld jensen, politibetjent rasmus b. fylking, politiassistent mikael boamah, politiassistent ulrik gregersen, retsantropolog peter kastmand larsen, overlæge steen holger hansen, kriminaltekniker bente sørensen, a, retsgenetiker frederik petersen
kriminalassistent jens palle. tiltalte har forklaret, "at han ikke har haft skæg i et stykke tid. da han blev anholdt, havde han skæg, men han husker ikke hvor længe. han boede ved anholdelsen hos sine forældre på ...vej 26 i allerød sammen med to af sine tre søskende. telefonnummer … er hans. han har haft det i lang tid,
så i september sidste år. den 1.
2. oktober 2014 var han hjemme hos sine forældre. han husker, at han var der. han lavede ikke noget specielt i de dage. han var såret,
derfor husker han, at han var hjemme. han var blevet lidt uvenner med nogle personer fra bandemiljøet. der blev aftalt et møde, som han tog til. under mødet kom de op at skændes,
det udviklede sig. han blev stukket med en skruetrækker. han tør ikke fortælle, hvem han mødtes med. de mødtes i hillerød på et sted, hvor der plejer at være kræmmermarked. de mødtes et par dage inden den
så en kniv. den blev han snittet med i brystkassen. det er de sår, som der er fotos af i sagen. skaden på brystet er sket med kniven. det foregik udenfor. kampen stoppede ved, at der kom et par forbi, hvor manden råbte dem an. de andre stak af,
det gjorde han
så i sin bil, en honda. han var taget alene derop. han turde ikke anmelde det til politiet. det blødte fra hans sår,
han ringede til sin kusine, der er sygeplejerske. hun fortalte, hvad han skulle gøre med sårene. hun ville have, at han tog på skadestuen, men det ville han ikke, da der så var sandsynlighed for, at politiet ville blive indblandet. han kontaktede sin kusine 2-3 dage efter, at det var sket. det kan godt passe med, at det er den dag, som billederne fra hans telefon stammer fra. han sendte billederne til hende. han tog senere endnu et billede, som han
så sendte til hende. foreholdt retsbog af 18. december 2014, ekstrakt i, side 15, hvoraf fremgår: "han tog ikke kontakt til sin kusine i starten, men ventede nok omkring 2-3 uger med at tage
sende billederne til hende. det begyndte på dette tidspunkt at gøre ondt i sårene." tiltalte forklarede hertil, at han ikke husker at have forklaret sådan. han går ikke ud fra, at han har sagt sådan. - 9 - foreholdt oplysningerne i retsmedicinsk erklæring af 20. januar 2015, ekstrakt iii, side 351, hvoraf fremgår blandt andet: "spørgsmål 3: hvor gamle er skaderne på de fotos der er optaget hhv. den 3.
med beskeden perifer rødme. de samme skader ses den 05-10-2014 at være med sårskorpe
mere udtalt rødme. der har således været en udvikling i skaderne over 2 døgn, hvilket taler for, at skaderne den 03-10-2014 var friske
således næppe mere end to døgn gamle. skaden på maven/brystet er vanskeligere at vurdere grundet billedets kvalitet. den perifere blåviolette underhudsblødning kan meget vel være frisk
dermed næppe mere end to døgn gammel. skaden kan dog være af ældre dato, men næppe over en uge gammel. samlet set synes det sandsynligt at skaderne kan stamme fra gerningstidspunktet den 2. oktober omkring kl. 0021, hvorimod det ikke synes sandsynligt, at skaderne er 2-3 uger gamle." tiltalte forklarede hertil, at det anførte ikke hænger sammen med, at han nu siger, at det var 2- 3 dage før, han kontaktede sin kusine, at episoden fandt sted. det er lang tid siden, at han fik de nike shox sko. da han blev anholdt, havde han haft dem i et par måneder,
han havde dem vist
så, da overfaldet skete i hillerød. han fik dem af en ven ved navn a. han manglede et par sko,
a brugte dem ikke selv. skoene var brugte, da han fik dem. det er
så rigtigt, at han er blevet filmet af politiet uden sit vidende. han kan nu godt huske, at han har talt med sin tidligere forsvarer om at medvirke til en ansigtsgenkendelse, men han ønskede ikke at få taget flere fotos. han mener, at der var taget de billeder, der skulle bruges. han har intet med køge at gøre
har hverken venner eller bekendte i byen. han har aldrig været i x på ...vej 1 i køge. han havde for et par år siden en kæreste, der boede i køge, men har ikke været i byen siden. han kan ikke forklare, hvordan det kan være, at der er fundet dna, som matcher hans, på hegnet ind til autocentret. det har han ikke forstand på. tiltalte forklarede, at der inden varetægsfængslingen godt kunne være dage, hvor han slet ikke brugte sin mobiltelefon. det kan godt være sket omkring den
indtil kl. 2056 med jævne mellemrum logger på forskellige telemaster omkring allerød/birkerød
lyngby forklarede tiltalte, at han har været på familiebesøg. han har familie i birkerød
allerød. her bor hele klanen. han kender ingen i lyngby, men har måske været på køretur med sin fætter. foreholdt teleoplysninger i politirapport, ekstrakt i, side 68, hvoraf fremgår, at der herefter først igen er aktivitet på telefonen kl. 0948
frem til kl. 2358, hvor der kl. 1331, kl. 1346, kl. 1535, kl. 1645, kl. 1655, kl. 1850, kl. 1856
kl. 2358 fra forskellige telefonnumre blev ringet til telefonen
ved alle tilkald viderestillet til telefonsvarer, ligesom telefonen registrerer sig på sendemast placeret solvang 27, 3450 allerød
alle med 180 grader, forklarede tiltalte, at adressen solvang ligger ved noget industri. det er meget tæt på, hvor hans forældre bor. hans baggrund er kurdisk,
hans familie kommer fra tyrkiet. han er født i danmark. han taler
forstår ikke libanesisk. han ved ikke, hvor idriss kommer fra i libanon." f2 har forklaret som vidne, "at hun
hendes mand har et autocenter i køge. hendes mand, erik, har haft det i over 25 år på samme adresse. de bor privat på samme adresse ovenpå virksomheden. de går gerne i seng omkring kl. 22.30. så ligger de i sengen
ser tv eller film. erik falder gerne hurtigt i søvn. den pågældende aften var det kun hende, der var vågen. hun så fjernsyn
hørte pludselig et brag. hun skulle lige til at sige til erik, at der var et indbrud i gang, så stod der to personer i soveværelset. de sagde, at det var et røveri. den ene mand var slank
den anden mere buttet. de var maskerede
bar måske kasket
havde noget på hænderne. de sagde, at hun skulle forholde sig rolig,
at hendes mand skulle åbne pengeskabet. hun syntes, at de talte fremmedartet. de talte pænt i starten. da erik ikke rigtigt ville stå op, sagde de, at han skulle stå op, da de ellers ville voldtage hende. hun blev bundet med gaffatape på hænder
fødder. det var, mens hun lå i sengen. det var den slanke person, der gjorde det. begge personerne var inde i soveværelset. den tynde sagde, at hvis hun forholdt sig roligt, skete der ikke noget. den kraftige talte til erik. det var røvernes gaffatape. de ville have penge fra boksen. de talte ikke om en kode til boksen. erik blev forvirret
spurgte, hvad det var for en boks. erik vågnede ikke lige med det samme, men hun ved ikke, hvornår han vågnede. hun havde fokus mod døren, hvor de to personer stod. de to personer havde vist noget i hænderne med brunt skæfte, men hun ved ikke hvad. de havde
så en taske med, hvori der lå en hammer. de tog erik ud fra soveværelset, men hun ved ikke hvordan. lidt efter blev hun hentet af en af gerningsmændene, der sagde, at hun skulle få erik til at åbne boksen. hun fik løsnet sine fødder. hun havde selv fået sine hænder løsnede. hun så nu erik, der lå i gangen. hun troede først, at erik var død. erik var forslået
lå stille. den buttede gerningsmand gik ud i køkkenet
hentede et glas vand, som han hældte i hovedet på erik, så der kom lidt liv i ham. hun
erik havde ikke tøj på. sådan sover de. hun fik en masse blå mærker
blå øjne, fordi hun blev slået for at få erik til at åbne boksen. hun husker ikke, om hun blev sparket. hun blev slået i hovedet masser af gange. det var kun - 11 - ude i gangen. hun blev
så flere gange truet med at blive voldtaget, hvis ikke boksen blev åbnet. hun mener, at det var henvendt til erik for at få ham til at åbne boksen. de truede ikke erik. hun ved ikke, hvad der skete i gangen, før hun kom derud. til sidst sagde hun, at hun ville gå ud
hente nøglen til boksen. hun sagde det, fordi de ikke skulle blive ved med at slå på dem. hun vidste, at hun ikke kunne åbne boksen selv,
det kunne erik heller ikke i den tilstand, som han var sat i. han kunne ikke se på grund af de slag, han havde fået i ansigtet. hun fik lov til at tage en morgenkåbe
sutsko på. de gik ud på badeværelset, hvor hun tog nøglerne i eriks bukser. hun støttede erik ned ad trappen. da de kom ned, slog hun palen i hoveddøren fra, så den ikke smækkede, så de ikke kunne komme ind igen. forevist oversigtskort over huset forklarede vidnet, at de gik ned ad trappen fra 1. salen. de kom ned
gik ud i det fri for at komme ind ad døren til forretningsdelen af bygningen, hvor pengeskabet befandt sig. der skete ikke noget på vej ned ad trappen. der gik en gerningsmand foran
én bagved hende
erik. hun satte sig på risten ved døren til forretningen. da de gik ind i forretningen, gik alarmen i gang. gerningsmændene råbte, at alarmen skulle slås fra,
erik
gerningsmændene gik i retning mod kontoret. i forvirringen, så hun sit snit til at stikke af. hun vendte om
løb ud af døren
ind i opgangen til deres private bolig. dér fik hun slået palen i døren til
smækket den, lige inden en af gerningsmændene kom hen
rykkede i døren. hun løb op
tog sin telefon
løb ud på taget via terrassedøren, der var slået i stykker. hun lagde sig på taget. hun var bange for, at gerningsmændene skulle komme derop. hun ringede til en nabo. hun var for forvirret til at ringe til politiet. naboens mand ringede straks efter politiet, der ankom hurtigt. da hun så politiet, gav hun sig til kende
smed en nøgle ned, så de kunne komme ind. nogle af slagene i ansigtet var hårde. hun mener ikke, at hun mistede balancen på grund af slagene. hun må have været væk på et tidspunkt, for hun har en opfattelse af, at det hele kun tog 5 minutter. hun husker ingen spark eller halsgreb fra gerningsmændene. de spjøjtede vist parfune rundt, da hun var ved toiletdøren. hun så ikke, hvad gerningsmændene gjorde mod erik ude i gangen, men hun kunne se, at han havde fået bank. hun husker ikke, om gerningsmændene truede med at slå dem ihjel, skyde dem eller stikke dem. hun syntes som sagt, at gerningsmændene havde noget "brunt" i hånden, da de kom, men hun ved ikke, hvad det var. hun forklarede til politiet, at gerningsmændene havde talt et fremmed sprog. de talte
så dansk med accent. de har folk med libanesisk baggrund i forretningen, der taler på samme måde. de har lejet sig ind i forretningen. det var derfor, at hun sagde det med libanesisk til politiet. folkene i forretningen er de ikke uvenner med. det kunne for så vidt være et hvilken som helst sprog. man kunne sagtens forstå, hvad de sagde. det var den tynde, der talte til hende. den kraftige var den mest voldelige. hun bemærkede ikke noget særligt ved hans tale. hun så ikke noget gevær. kartoffelskrælleren, der ses ligge i gangen ved trappen, kender hun ikke noget til. foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt i, side 94, hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun
erik gentagne gange blev tildelt knytnæveslag i ansigtet,
at a
b var meget aggressive
voldsomme i deres fremtoning
råbte
truede gentagne gange med, at de ville slå dem ihjel, forklarede vidnet, at hun ikke husker det, eller om hun har forklaret det til politiet. foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt i, side 94, hvoraf fremgår, at hun skulle have sagt, at hun kunne høre, at erik ikke ville gøre, som a bad ham om, hvorfor a
b truede med, at de - 12 - ville voldtage vidnet, hvis erik ikke åbnede boksen,
at a herefter hentede en kniv
truede med at stikke dem begge, forklarede vidnet, at hun ikke husker det, eller om hun har forklaret det til politiet. hun har forsøgt at fortrænge det hele. da de befandt sig ude i gangen, forsøgte hun at rive mundbindet af den tynde gerningsmand. det fik hun tæsk for. foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt i, side 97, hvoraf fremgår blandt andet, at hun skulle have sagt, at gerningsmændene var meget voldsomme
de skreg dem ind i ansigtet, forklarede vidnetl, at hun godt kan huske, at de sagde, at de ikke var bange for at slå ihjel. hun husker ikke det med at blive skudt. hun kan måske have forklaret sådan til politiet. foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt i, side 99, hvoraf fremgår blandt andet, at hun skulle have sagt, at "i gangen - mellem soveværelse, toilet
trappe samt køkken - fortsatte gerningsmændene - overvejende b - med at slå erik. karin bemærkede, at han havde kraftige skader i ansigtet. på et tidspunkt opfordrede b - a til at stikke erik. erik var fortsat nøgen. karin bemærkede, at der på trappen lå en "almindelig skrællekniv" - andre knive havde hun ikke set." forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan, men måske. hun kunne bedre huske tingene på det tidspunkt. hun fik nogle blå øjne
skade på sin næse, der måske var brækket, men hun fik det ikke undersøgt. hun kan stadig mærke noget i næsen. hun blev indlagt sammen med erik på grund af hans skader. det har ikke været let for erik siden,
de er utrygge ved at opholde sig i deres hjem. de har fået ekstra sikkerhedsforanstaltninger. adspurgt af forsvareren
forevist oversigtskort over huset forklarede vidnet, at det var i "opbevaringsrummet", at boksen befandt sig. der er flere overvågningskameraer i forretningen. politiet har spurgt, om gerningsmændene kunne være kunder i forretningen,
som vidste, at der var en boks. libaneseren, der har lejet sig ind, har været der i 2 år regnet fra idag. ham taler hun med hver dag. foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt i, side 95, hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun var 100 % sikker på, at de to mænd var libanesere, idet de talte ligesom de libanesere, der ofte er i forretningen under lejligheden, forklarede vidnet, at hun har forklaret som anført. foreholdt afhøringsrapport ekstrakt i, side 97, hvoraf fremgår blandt andet, at vidnet skulle have forklaret, at personerne talte gebrokkent dansk -
så indbyrdes, samt at en af de personer, der arbejdede i virksomheden sammen med hendes mand erik - var libaneser, hvorfor der kom en del libanesere i forretningen,
at hun mente, at a
b kunne være libanesere ud fra deres dialekt, forklarede vidnet, at hun kun har forklaret, at de talte som libanesere. det var ikke rigtigt dansk, men man kunne sagtens forstå det. politiet har ikke vist hende fotos af en b." hans erik keld jensen har forklaret som vidne, - 13 - "at han har haft x i 28 år. han har
så boet der i den periode. han husker ikke episoden mellem den den 1.
begyndte at kunne genkende sin familie. han husker
så, at han gik i seng om aftenen. han har fået at vide efterfølgende, hvad der er sket. han havde et pengeskab i forretningen, men den pågældende dag var der ikke så mange penge deri, måske omkring 100.000 kr. han har ikke nogen konkret mistanke til, hvem gerningsmændene skulle være. han var indlagt mere end en uge. han går fortsat til opfølgende undersøgelser. han har problemer med at tisse, nok fordi han er blevet sparket i skridtet. han har ondt i hovedet. hans hørelse på venstre øre er nedsat,
hans syn er blevet dårligere efter episoden. han har
så problemer med hukommelsen
er ikke i stand til at lave regnskaber som før, så det må han betale sin revisor for, eller bliver det forkert. han er blevet fortalt, at han har fået en blodansamling i hjernen
en hjernerystelse. han har lige fået at vide, at han ikke må køre bil længere på grund af sin tilstand. hvis han hører støj, kan han ikke sove. de sover ofte på en anden adresse. psykisk har han det ikke godt. han har ikke en normal hverdag. han må ikke belaste hjernen ret meget. .... forevist oversigtskort over huset forklarede vidnet, at boksen befandt sig i "opbevaringsrummet". her har den altid stået. det er ikke mange, der er bekendt med, at der er en boks der. det er ikke noget, som man snakker om. hans hustru
børn ved det. han ved ikke, hvem der ellers kan have haft kendskab til den. der er ikke rengøringspersonale i forretningen,
døren til rummet med boksen er altid lukket
låst. hvis døren stod åben, kunne man nok se boksen fra udstillingslokalet." politibetjent rasmus b. fylking har forklaret som vidne, "at han var på patrulje med en kollega den 1. oktober 2014. de fik en melding om et igangværende hjemmerøveri. de var kun 5-7 kilometer fra gerningsstedet
var hurtigt fremme, muligt ca. kl. 00.30. da de kom frem, kom en person hen til dem
oplyste, at han var blevet ringet op af den kvindelige forurettede, der havde sagt, at hun havde låst sig inde,
at den mandlige forurettede fortsat var sammen med gerningsmændene. personen oplyste, at han boede tæt på, men ikke havde set nogen forlade stedet. porten ind til adressen var låst, så vidnet måtte via en skraldespand kravle ind over pigtrådshegnet for at komme derind. vidnet kravlede ikke ind over porten. så hørte vidnet en kvinde, der råbte til ham. hun sagde, at der var to gerningsmænd,
at de var bevæbnede. vidnet bevægede sig hen til
ind i forretningen. der var tændt lys. vidnet hørte en puslen bagerst i lokalet
så en ældre mand, der stod ved nogle bildæk. vidnet råbte manden an, men han reagerede ikke på det. vidnet kunne ikke se andre i rummet. vidnet kunne se, at manden var nøgen
voldsomt forslået. han har ikke set lignende gennem sine år i politiet. manden kunne ikke sige sit navn. vidnet kontaktede vagtcentralen
bad om en ambulance hurtigst muligt. der blev tilkendt en hundepatrulje." politiassistent mikael boamah har forklaret som vidne, "at han er hundefører
har været det i gennem de seneste 10 år. hans hund hedder milo. milo er en gruppe 1 hund. - 14 - politiets hunde er inddelt i fire grupper. gruppe 4 hunde er hvalpe
unghunde under oplæring. gruppe 3 hunde bruges til almindelig patruljering. gruppe 2 hunde bruges til humanitære eftersøgninger
har lidt mere erfaring end gruppe 3 hunde. gruppe 1 hunde er eksaminerede
godkendte til at løse vanskelige opgaver
anvendes i forbindelse med drabssager, grove voldssager
voldtægtssager, hvor man eftersøger biologiske spor. der er kun 40 gruppe 1 hunde i landet. milo
han blev rekvireret af midt-
vestsjællands politi
var sammen på gerningsstedet natten mellem den 1.
ankom omkring kl. 02.00. de tog kontakt til politilederen
modtog briefing samt ordrer. der ankom kolleger fra nkc (nationalt kriminalteknisk center)
de samarbejdede i en koordineret indsats. han
den anden hundefører gik i gang samtidig. de fandt flere spor. milo fik færten af et spor, der førte fra et hegn ind mod naboen på københavnsvej over grunden
videre frem til gavlvæggen på bygningen. vidnet blev foreholdt ex. ii, side 219, luftfoto,
forklarede, at milo
han startede bag bygningens sydlige gavl. hunden fik fært af spor fra hegnet ind mod nabogrunden, som førte forbi den hvide container
frem til væggen på den sydlige gavl. på luftfotografiet er det første spor markeret på den røde bundline med en blå pil
punktet på væggen med endnu en blå pil. på den lodrette gavlvæg blev der efterfølgende konstateret sålaftryk
aftryk fra handsker. da der ikke var et spor efter indgangen foretog milo
han afsøgning af området omkring bygningen først langs ...vej
derefter mod syd ad københavnsvej. da de nåede frem til hegnet på nabogrunden på københavnsvej, reagerede hunden på fært på trådhegnet. reaktion indebærer, at hunden konstaterer, at der er blevet afsat menneskefært,
at en eller flere personer har rørt ved hegnet. han registrerede stedet
afmærkede det på fortovet. efterfølgende foretog kollegerne fra nkc aftørring af trådhegnet. han gik herefter om på den anden side af trådhegnet,
milo fik fært af spor fra det ydre trådhegn gennem det grønne område afbilledet på luftfotografiet, som førte frem til det indre hegn mod naboejendommen
videre forbi containeren
frem til den lodrette gavlvæg. adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hunden antages at kunne spore fært i minimum 24 timer. der er ikke noget sikkert maksimum. afsætning af fært afhænger helt af, hvor lang tid eller kraftig aktivitet, der har været et givet sted. han har oplevet, at en hund har påvist menneskelig fært i biologisk materiale op til tre døgn efter, at sporet er afsat. adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at det var hans kollega, der undersøgte forpladsen
den mulige flugtrute. han så fibrene på gitterporten, men det var kollegaen
dennes hund, der fandt disse." politiassistent ulrik gregersen har forklaret som vidne, - 15 - "at han deltog i gerningsstedsundersøgelsen den 2.
det er deres ekspertise at sikre spor. de har en del ekstraudstyr, som de lokale politikredse ikke er i besiddelse af,
som kan sikre sål-
fingeraftryk. de har alle gennemført en specialuddannelse
praktisk sidemandsoplæring. han har været i afdelingen de seneste fire år. han havde hjemmevagt
blev tilkaldt til gerningsstedet den
mødtes med hundeførerne. de blev briefet om de foreliggende oplysninger, herunder at der havde været benyttet handsker
maskering. det er af stor betydning for deres undersøgelse af et gerningssted. vidnet blev foreholdt ex. ii, side 142, kriminalteknisk erklæring, hvoraf undersøgelsestidsrum nærmere fremgår, bekræftede vidnet, at undersøgelsen var delt op i to etaper. det er ikke usædvanligt at anvende fem timer på en undersøgelse. det var et stort gerningssted. undervejs kommunikerede han
kollegaen om det, som de fandt,
området blev gennemfotograferet. de bevægede sig i området med forsigtighed, så de ikke ødelagde spor. de kom igen, da der var en vægplade, som de skulle have taget ned,
som de ikke kunne få af. der skulle sikres fingeraftryk fra denne vægplade. vidnet blev foreholdt ex. ii, side 146, vurderingen i den kriminalteknisk erklæring,
forklarede, at hunden påviste frisk fært op af hegnet. trådhegnet var trykket ned-
indad, hvilket afveg fra normalen. mærkerne på facaden viste, at det var den vej, gerningsmændene var kommet op til førstesalen. der var på førstesalen en terrasse
terrassedør. ruden ind til beboelsen var smadret. i beboelsen fandt de blodpletter flere forskellige steder, herunder ved stuedøren fra fordelingsgangen, foran en toiletdør, ved trappen på de første trin
ved rundingen på trappen. i gæsteværelset for enden af sengen var der bloddryp eller tilsmudsning ved sengeenden. han erindrer ikke, om der var blodpletter i soveværelset. der blev sikret flere sålaftryk fra stedet. den blev sikret et fra et stykke af den knuste rude ved terrassedøren. der blev
så sikret sålaftryk i stuen. det var et nylakeret
godt gulv. sålaftrykkene sås tydeligt i skrålys. aftrykkene var muligvis så tydelige, fordi de var blevet afsat med fugtigt fodtøj. aftrykkene befandt sig i passagen mellem spisebordet
halvmuren ud mod køkkenet. det fremstod som den passage, der var naturlig at følge. der blev ikke fundet sålaftryk på den modsatte side af bordet. de anvendte gelatinehinder til at sikre aftrykkene. gelatinen rulles hen over sålaftrykket, der suges op
registreres som et print. hundene havde markeret fært ved gitterporten ud mod københavnsvej. hans kollega var ved gitterporten. det blev konstateret, at der langs den øverste kant var dug
spindelvæv. på midterstykket af hver låge sås der ikke spindelvæv
dug. det var helt væk
havde været tørret af. hundeføreren gjorde opmærksom på, at hunden havde markeret for fibre på gitterporten. de blev sikret med et dna frit dupsæt,
der var fibre i to forskellige farver. de sad oven på pigspidserne på gitterporten. et sådant fiber kan være et tøjfiber. - 16 - han har ikke konkluderet noget om en mulig flugtrute. de fik påvist det mulige indstigningssted. der var en anden hund, der fandt det mulige udstigningssted,
det var kun ved gitterporten, at der blev konstateret fært. i hans verden er det udstigningsstedet. adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ville være vanskeligt for gerningsmændene at benytte indstigningsstedet som udstigningssted. det ville efter det oplyste have krævet, at de var løbet fra stueetagen, op ad trapperne til førstesalen, ind i lejligheden, ud på terrassen
ned ad den lodrette gavlvæg. det kunne muligvis lade sig gøre, men forekommer meget atypisk." retsantropolog peter kastmann larsen har forklaret som vidne, "at antropologi er læren om mennesket. det er hans opgave til brug for retten at gennemse video-
fotografimateriale
vurdere sammenfald. i almindelighed er alle gode til genkendelse. de foretager ikke genkendelse, men sammenligninger ud fra de tilgængelige oplysninger såsom bevægelse, kropsbygning, kropshøjde, ansigtstræk, gang, måden at stå på eller andre karakteristiske træk. de arbejder typisk med en videoovervågning fra et gerningssted, som de sammenholder med en anden videooptagelse. hans forudsætning for opgaveløsningen er hans erfaring med at se på mennesker
udføre systematiske analyser. han arbejdede med sin ph.d.-afhandling i perioden fra 2004 til 2008
skrev speciale om biomekaniske ganganalyser. han har siden arbejdet med specialet. foreholdt ex. iii, side 357, videoanalyse, forklarede vidnet, at han fra politiet modtog overvågningsvideomaterialet
efter analyse meddelte han, at det var egnet til en vurdering af gang, højde
ansigtstræk på gerningsmanden. der blev herefter foretaget en videooptagelse af tiltalte, så de havde et sammenligningsmateriale. han arbejdede med begge optagelser
foretog én til én sammenligning. foreholdt samme bilag, ex. iii, side 359,
den foretagne vurdering af
konklusion vedrørende identitet mellem mistænkte
gerningsmanden, forklarede han, at gerningsmanden er personen på videoovervågningen
mistænkte er personen på den efterfølgende modtagne optagelse. optagelsen er sket efter deres anvisninger. fotografiske højdemål er højde målt op på grundlag af videofoto. der bliver udarbejdet en 3d model af stedet, som gennem en nærmere vektorberegning giver grundlag for en opmåling
vurdering af højden. begge videoer er opmålt
vurderet ens. ved sammenligning af ansigtstræk er det vigtigt, at fotografiet er optaget i samme vinkel. de havde behov for andre fotografier af tiltalte for at kunne sammenligne med gerningsmanden afbilledet på overvågningsvideoen. de fik oplyst, at det ikke var muligt at få sådanne fotografier. da de ikke havde nogen af tiltalte optaget i samme vinkel, kunne de ikke sammenlignes. ved bedømmelse af gang foretages en subjektiv vurdering af, hvad der stemmer overens,
hvad der ikke stemmer overens. det er begrundet på afdelingens erfaringer med, hvor ofte et givet træk er forekommende. konkret beror konklusionerne på hans iagttagelser
sammenhold af de to videooptagelser samt hans baggrund
erfaring. - 17 - udadrotation med fødderne har mange mennesker. der var derfor sammenfald, men det er ikke noget unikt. et træk taler særligt for sammenfald af identitet, hvis det forekommer relativt sjældent. der kan ikke sættes procenter på, hvor ofte det pågældende træk er forekommende. det er baseret på deres erfaring med, hvor ofte det er forekommende. det, der særligt talte for sammenfald, var, at gerningsmanden
tiltalte havde en ”tung gang” eller satte fødderne ned på en særlig tung måde, altså den gangrytme de begge havde. der er ikke en defineret kategori for ”tung gang”. der fandtes ingen træk ved gangen, der talte imod sammenfald af identitet. det er den sorte boks, hvor man placerer alt, der ikke taler for eller imod. hvis der var træk ved gangen, der havde talt imod sammenfald af identitet, så ville det have været anført i erklæringen. foreholdt samme erklæring, ex. iii, side 360, forklarede han, at der foretages opmåling af lokaliteten,
at han har været på gerningsstedet for at foretage en sådan opmåling
affotografere stedet. dermed har der kunnet dannes en 3d model af det opmålte rum,
personens højde vurderes. de har undersøgte begge videooptagelser på samme måde
har anslået højden på gerningsmanden
tiltalte til mellem 171-180 cm. når de vurderer, at det svarer til højden på 54 % af den mandlige danske arbejdsstyrke, så er det baseret på den omtalte undersøgelse af 236 mænd, som de har vurderet er valid
danner godt udgangspunkt for sammenligning. de når alene til et interval for højden, da der skal foretages sammenligning med mænd uden sko, der er målt opretstående med et stadiometer. ved deres vurdering skal der tages højde for positur, påklædning
fodtøj, hvilket giver nogle usikkerheder
skøn af, hvor meget der skal trækkes fra
lægges til, da man skal tage hensyn til, at skoene skal tages af
hovedet rettes op. foreholdt konklusionen i samme erklæring, ex. iii, side 361, sammenholdt med ex. iii, side 372, konklusionsskala, forklarede han, at konklusionsskalaen er fastsat af working group marks i european network som en europæisk standard ved vurdering af f.eks. sålaftryk,
skalaen anvendes af politiets teknikere. ved en retsantropologisk vurdering vil konklusionsskalaens pkt. a aldrig komme i brug. derfor anvendes i retsantropologien alene pkt. b, c, d
e. f er ikke brugt, formentlig fordi afdelingen aldrig modtager forespørgsler i sådanne tilfælde, da det er så klart, at politiets teknikere selv kan sortere dem fra. når han angiver, at det i den foreliggende tilfælde er pkt. c. "indicium", beror det på en samlet afvejning af, hvad der taler for,
hvad der taler imod identitet. jo flere træk de finder, der taler for,
jo mere karakteristiske disse træk er, des højere bevæger man sig op på skalaen. adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har gennemført den foreliggende gangartsundersøgelse,
at der i afdelingen i gennemsnit årligt gennemføres mellem fem
ti af sådanne undersøgelser. de dækker hele landet. - 18 - videooptagelsen af tiltalte er tilvejebragt på afdelingens initiativ,
tiltalte var ikke bekendt med, at han blev optaget. det er deres erfaring, at når en mistænkt ved, at han bliver optaget, så ændrer han sin gang. han mener ikke, at der var fejl eller mangler ved optagelsen. tiltalte var iført en tyk jakke, hvilket var forskelligt fra optagelsen af gerningsmanden. optagelsen af tiltalte viser hans ansigt, men han var iført hætte,
ansigtet var en smule foroverbøjet. foreholdt ex. iii, side 359, videoanalyse,
bedømmelse af gang, forklarede han, at han ikke kan udtale sig om, hvor stor del af befolkningen, der har en tung gangart. ud fra hans
afdelingens erfaring forekommer det ikke ofte. denne vurdering er baseret på hans erfaringer
tidligere forskning
arbejde på området. foreholdt ex. iii, side 372, konklusionsskala, forklarede han, at skalaen ikke på eu-plan anvendes ved vurdering af gangarter eller andre antropologiske træk. skalaen anvendes til sammenligning af spor efter for eksempel en økse eller kniv. afdelingen begyndte at anvende konklusionsskalaen for tre til fire år siden. det var på eget initiativ
anvendes, da den er bedre end det, de tidligere anvendte. ganganalyse som den foreliggende er et relativt nyt redskab,
ham bekendt foretages det ikke i andre lande. afdelingen har assisteret andre lande med at gennemføre en ganganalyse. ved fastlæggelsen af højdeintervallet foretages der en vurdering af, hvad der skal trækkes fra
lægges til. derfor er højden alene estimeret. dette estimat stemmer overens med 54 % af den danske mandlige arbejdsstyrke. foreholdt ex. iv, side 16, spørgetema, forklarede han, at man har lagt sig op af undersøgelsen fra arbejdsmiljøinstitutter udgivet i 1999, da de 236 mænd er opmålt under kontrollerede forhold. der findes databaser med andre målinger, men de er behæftet med langt større usikkerhed. den danske mandlige arbejdsstyrke er på flere hundrede tusinde mennesker. det havde været muligt at foretage en sammenligning af ansigtstræk på gerningsmanden
tiltalte, hvis afdelingen havde fået bedre fotografier af tiltalte. videoovervågningsmaterialet gjorde det ikke muligt at opmåle
sammenligne med gerningsmandens arme eller ben. kropsbygningen kunne de have sammenlignet, men sammenligningsmaterialet var ikke godt, da tiltalte var iført en tyk jakke." overlæge steen holger hansen har forklaret som vidne, "at han gennem de seneste ni år har været overlæge på retspatologisk afdeling, retsmedicinsk institut. han har arbejdet på området gennem de senest 20 år. han er uddannet læge
er siden blevet speciallæge i patologi
retsmedicin. retspatologi er hans hovedområde,
han har løbende opdateret sin viden
uddannelse. i afdelingen foretages retslægelige obduktioner, personundersøgelser,
der kan afgives udtalelser ud fra genstande
fotomateriale. han fik fra politiet tilsendt et spørgetema
et fotomateriale, der efter det oplyste dels var optaget af tiltalte, dels af politiet. der var fotografier af en person
af en gitterlåge med målangivelser. desuden modtog han udskrift af de forklaringer, som tiltalte havde afgivet til politiet. fotografierne viste skader på et ben
et bryst,
han skulle foretage en vurdering af disse skader
vurdere, om skaderne kunne stamme fra gitterlågen. - 19 - vidnet blev forevist ex. iii, side 314-316
333-336, fotos af tiltalte sammenholdt med ex. iii, side 352, retsmedicinsk udtalelse,
forklarede, at han som det første udtaler sig om er såret på låret. under det store sår var et mindre. han har beskrevet, hvad han har set på fotografierne. om svaret på spørgsmål 1 i ex. iii, side 352, forklarede vidnet, at voldstegn er tegn på fysisk skade, der opdeles i hovedgrupperne stump vold
skarp vold. skarp vold er, når der er skåret i kroppen, som f.eks. med en kniv. alt andet er stump vold. der er intet ved de affotograferede sår på låret, der tyder på, at der er skåret, hvorfor han beskriver det som stump vold. der er et voldstegn
dermed stump vold. det siger intet om, hvordan voldstegnet er opstået. et blåt mærke kan betegnes som voldstegn. det er sandsynligt, at den affotograferede person er ramt af en relativt spids genstand f.eks. en større stjerneskruetrækker. de to mærker stammer begge fra stump vold. såret på brystet stammer ikke fra skarp vold. hvis man havde ridset i brystet med en kniv, så der var kommet en overfladisk ridse
sår, så ville blodudtrædningen omkring såret ikke være så udtalt som affotograferet. det er ikke normalt, at der opstår blødning omkring et sår, hvis man bliver ridset eller skåret med en kniv. en overfladisk ridsning med kniv, ville ikke medføre den blodudtrædning, som er gengivet på fotoet i ex. iii, s. 315. om svaret på spørgsmål 2 i ex. iii, side 353, forklarede vidnet, at skaderne på låret kan være forårsaget af jernpiggene på gitterlågen, men at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt det er dem eller en skruetrækker, der faktisk har forårsaget sårene. det var muligt nogenlunde at opmåle afstanden mellem de to sår,
den svarer nogenlunde til afstanden mellem piggene. det kan have været samme pig, der har forårsaget begge skader, eller de kan være forårsaget af to pigge. sårtypen på brystet tyder ikke på, at det er et snitsår. såret tyder mere på, at noget har skrabet hen over huden eller et punkt, der har bevæget sig på kroppen. hvis der var en fysisk påvirkning af huden fra en jernpig, så er det sandsynligt, at denne påvirkning ville medføre en skade, som den affotograferede. dette scenarie kan være sket med
uden tøj på kroppen. hvis det er en tilspidset genstand, der har ramt brystet
har bevæget sig over kroppen, kan man konstatere, at der har været størst intensitet i den nederste del af såret. det taler for, at det er nederst i såret, at genstanden har ramt først. hvis læsionen er påført ved at kravle over et jerngitter, så vil det være mest sandsynligt, at såret er opstået på vej fra toppen af gitteret, hvor kroppens tyngde trykker den ned mod piggen eller piggene. om svaret på spørgsmål 3 i ex. iii, side 353, forklarede vidnet, at han har vurderet sårene
udviklingen af samme ud fra de fotografier, som tiltalte havde optaget den 3.
ikke til hans vurdering af sårenes opheling. det er efter hans opfattelse usandsynligt, at sårene er to til tre uger gamle. læsionerne på låret er friske. der er nogen rødme. der er underhudsblødninger, der normalt udvikler sig inden for et døgn. hvis det på låret havde været tre uger gammelt, havde der ikke været skorpe på såret. der kommer først gulfarvning efter mindst 18 timer, hvorefter det bliver blåt. læsionerne er derfor friske
opstået inden for en til tre dage. - 20 - foreholdt ex. iii, side 314, fotos,
tiltaltes forklaring om, at det lille mærke skulle være en bums, forklarede vidnet, at det i så fald var en atypisk udseende bums
placeret et usædvanligt sted. det ligner efter hans opfattelse mere en hudafskrabning. hvis tiltalte havde kradset i bumsen, så er det ikke udelukket, at det kunne være en bums. den er imidlertid helet samtidig med den større læsion,
det er ikke karakteristisk for en bums. adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hans vurdering er foretaget på baggrund af de modtagne fotografier. flere havde været bedre,
det havde været bedst, hvis han selv havde været til stede
havde undersøgt tiltalte. foreholdt ex. iii, side 314, fotografi af skade på låret, forklarede vidnet, at de begge er påført med stump vold. de har nogenlunde samme overflade
ligner meget hinanden. det øverste sår har begyndende sårskorpe. der er forskel på dem, hvilket indikerer, at de er påført med forskellige redskaber eller forskellig kraft. foreholdt ex. iii, side 315, fotografi af skade på brystet, forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at underhudsblødningen er opstået på et andet tidspunkt end såret. det kan heller ikke udelukkes, at det er opstået samtidig. foreholdt ex. iii, side 353, retsmedicinsk udtalelse,
svaret på spørgsmål 2, sidste led, forklarede vidnet, at hvis en pig har bevæget sig op over kroppen, så vil huden blive krøllet sammen, karrerne briste
underhudsblødningen skabes. han vil antage, at såret er få millimeter dybt,
en pig som den oplyste, vil kunne forårsage en sådan læsion. det afhænger af, hvad man bliver ramt af. hvis man kører over en nøgen krop, kræver det mindre kraft. en spids kniv ville skære i huden. spidsen af kniven vil
så skære i huden. for så vidt angår aldersfastsættelsen er det kun delvis sårskorpen, der anvendes til en sådan. han kan konstatere, at der er rødmen
udvikling i såret. hvis man kradser i såret, kan det sløre alderen. foreholdt ex. iii, side 314, forklarede vidnet, at det er en frisk læsion,
der er ingen fortykkelse. sårskorpen bruges til vurdering af læsionens alder. hvis der havde været kradset i såret, havde han forventet en forhøjning. det ser ikke ud til, at der er infektion i såret. det ligner en febrin opheling. infektion kan ikke sløre alderen, når man ser på det, der er omkring såret. hvis såret er opstået ved påvirkning af nøgen hud, vil det være meget sandsynligt, at der er afsat dna-spor på det, der har forårsaget såret. hvis der har været beklædning mellem huden
det, der forårsagede såret, så er det ikke særlig sandsynligt, at der ville være afsat et sådant dna-spor. det afhænger helt af kraften, om et sådant sår kan opstå gennem et lag tøj. såret kan godt være forårsaget uden, at tøjet er gået i stykker. med stor kraft vil en af de affotograferede pigge kunne gennemtrænge tøj. kraften kan bestå i et langt massivt tryk, hvor vævet er trykket sammen,
trykket kan være påført uden på tøjet. han kan ikke udtale sig om, hvorvidt tøjet i den forbindelse er gået i stykker." kriminaltekniker bente sørensen har forklaret som vidne, "at hun er ansat i nationalt kriminalteknisk center (nkc), hvor hun har været i 11 år, de seneste 5 år i afdelingen for spor. de foretager blandt andet sammenligninger af sålaftyk, der - 21 - er sikret fra et gerningssted, med sko
aftryk af sko sikret fra en mistænkt. hun har gennem sin baggrund stor erfaring på området. et sålaftryk bliver sikret fra et gerningssted f.eks. på en gelatinehinde,
dette aftryk affotograferes. der bliver herefter lavet prøveaftryk af den sikrede sko, der
så affotograferes. begge fotografier bliver lagt ind i et computerprogram, hvor de bliver kalibreret
sammenlignet. der bliver
så foretaget sammenligning af detaljer som slitage. i den foreliggende sag var sålaftryk fra en højre
en venstre sko på gerningsstedet
aftryk af en højre
venstre sko fra tiltalte. foreholdt ex. iii, side 286, kriminalteknisk erklæring, fotos af sålaftryk, forklarede hun, at det var aftryk af de sko, hun fik indleveret. de havde fået koster nr. kt 58
kt 60. foreholdt samme bilag, ex. iii, side 287, forklarede hun, at de på gerningsstedet fundne sålaftryk kt 6
kt 9 som afsat med venstre sko, der i sålmønster, størrelse
specifik slitage svarede til kt 58. sålmønster, størrelse
slitage skal stemme overens inden undersøgelsen fortsættes. sålmønsteret er det mønster, som skoen har. størrelsen er størrelsen på skoens sål. en sålstørrelse kan bruges til flere skostørrelser. specifik slitage kan konstateres. i det foreliggende tilfælde kan den specifikke slitage konstateres på venstre forfod
hæl. der er på samme steder slitage på sålaftryk fra gerningsstedet
fra tiltaltes sko. der var desuden på sålaftrykkene fra gerningsstedet specifik slitage, der ikke kunne genfindes på sålaftrykket fra tiltaltes sko. skaden eller den specifikke slitage på de to sålaftryk fra gerningsstedet var identiske,
derfor er det mindre sandsynligt, at det skyldes noget, der har siddet i gulvet. den specifikke slitage kan ses på den ”støddæmper”, der er markeret med pile. hvis det var skoen, de havde haft inde, kunne det forklares med, at skoen var blevet slidt i mellemtiden, eller at der havde siddet noget fast på skoen på gerningstidspunktet, som siden er slidt af. det kunne til eksempel være et stykke tyggegummi. denne specifikke slitage taler imod, at der er et match mellem sålaftrykket fra gerningsstedet
tiltaltes sko. en teori kunne i det tilfælde være, at en gerningsmand har to ens par sko,
at det ikke er det korrekte par sko, der er indleveret til sammenligning. vi slider vores sko på forskellig måde. slidmønstre afhænger af, hvad vi træder på,
hvordan vi går med skoene. der er specifik slitage på højre sålaftryk fra gerningsstedet
fra tiltaltes sko, der passer sammen. det fremgår af fotoet af sålaftrykket fra tiltaltes højre sko ex. iii, side 286, at forfoden mod højre er meget slidt,
at der er flere ringe, som er slidt væk. der er slidt mere på højre sko end på venstre sko. det matcher med de sålaftryk, der blev fundet på gerningsstedet. som det fremgår af ex. iii, side 288
289, fotografier, var der på gerningsstedet afsat tre sålaftryk med højre sko, der matchede med sålaftrykket fra tiltaltes sko. det fremgår heraf, at forfoden mod højre var slidt meget væk
det nederste kors mod højre
så var slidt væk. - 22 - hun har undersøgt for konkrete detaljer, som var uoverensstemmende. der blev ikke – ud over de nævnte - fundet specifikke detaljer, hvor der var uoverensstemmelse mellem sålaftrykkene fra gerningsstedet
tiltaltes sko. foreholdt samme bilag ex. iii, side 285,
erklæringens konklusion forklarede vidnet, at undersøgelsen viser, at noget taler for et match,
noget taler imod. sålmønster
størrelse passede,
der var en unik slitagegrad. det, der talte imod, var de specifikke forskelle. hvis ikke sidstnævnte havde været der, ville konklusionen have været pkt. 3, "indicium". hvis der havde været en eller flere sikre detaljer kunne man have bevæget sig op i pkt. 2, "stærkt indicium". vidnet blev af forsvareren foreholdt samme rapport, ex. iii, side 287, fotografier af venstre sålaftryk fra gerningsstedet,
forklarede, at den særligt markerede slitage går igen på de to aftryk fra gerningsstedet,
at den ikke kunne genfindes på de sko, der blev sikret fra tiltalte. hun ville have bidt mærke i, hvis tiltaltes sko var rengjorte. hun undersøgte
konstaterede ikke, at der sad tyggegummi på disse sko. de har undersøgt mange af disse typer nike sko tidligere
har ikke i forbindelse med den konkrete undersøgelse været i kontakt med nike producenten, om der kunne være en fejl i produktionen. som følge af den konstaterede specifikke slitage kan der være tale om to forskellige par sko." a har forklaret som vidne, "at han kender tiltalte som ..., men er ikke bekendt hans rette navn. foreholdt navnet t siger det ham ikke noget. han kender tiltalte fra allerød. han har foræret tiltalte et par sko. det var et par hvide nike shox. det er længe siden
kan muligvis være to år siden. foreholdt ex. i, side 123, afhøringsrapport dateret 25. november 2015, hvoraf fremgår blandt andet følgende: ”han blev gjort bekendt med anledningen til min henvendelse
oplyste, at han for lang tid siden havde købt et par hvide nike shock sko
at dem havde han stadigvæk”, forklarede vidnet, at han erindrer, at han havde talt med en betjent om, hvorvidt han havde foræret et par sko bort, men at han ikke erindrer at have udtalt, som anført i rapporten. foreholdt samme rapport, ex. i, side 124, hvoraf fremgår endvidere blandt andet følgende: ”forespurgt om han kendte t fra allerød oplyste han, at det gjorde han ikke. forespurgt om han evt. kendte navnet ”t-…” (som t benytter som alias på facebook” oplyste afh., at han godt kendte t fra allerød, men han kendte ikke pgl. rigtige navn. afh. kunne oplyse, at t er en tyrker på omkring 25 år
kraftig af bygning”, forklarede vidnet, at han ikke erindrer, hvad han forklarede til politiet. han var på det omhandlede tidspunkt meget syg
indlagt på psykiatrisk afdeling. foreholdt samme rapport, ex. i, side 124, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret, ”at han aldrig havde foræret t noget
heller ikke på noget tidspunkt nogle sko”, forklarede vidnet, at han ikke erindrer dette, men at han muligt kunne have forklaret som anført. han erindrer, at han har foræret tiltalte det anførte par sko. han har været meget syg
i lange perioder ikke sig selv. - 23 - adspurgt af forsvareren
foreholdt samme rapport, ex. i, side 123, hvoraf fremgår, at han blev kontaktet på sygeafdelingen på vestre fængsel, forklarede vidnet, at han ikke erindrer, hvor han befandt sig, da han blev afhørt. han har i perioder været på sygeafdelingen. forevist foto, ex. iii, side 277, fotografier af de hos tiltalte sikrede sko, bekræftede vidnet, at det var det par sko, som han forærede til tiltalte." retsgenetiker frederik petersen har forklaret som vidne, "at han har været tilknyttet retsgenetisk afdeling de seneste ni år. han udfærdiger blandt andet erklæringer
sammenligner dna-prøver. foreholdt ex. iii, side 255, konklusion i retsgenetisk erklæring vedrørende kt nr. 1, forklarede vidnet, at det var en helt sædvanlig erklæring, hvor der findes et match mellem et spor
en dna profil i databasen. en dna profil er angivet ved tal. disse tal dækker over længdemålinger af dna på kromosomerne. man arver et sæt kromosomer fra både sin mor
sin far. det kromosom kan have forskellige længder. hvis man er sund
rask kan man højst have to tal. af erklæringen ex. iii, side 257, fremgår som eksempel i første linje i venstre kolonne, at tiltalte har arvet nr. 15 fra den ene af sine forældre. der går igen i de følgende kolonner på linjen. når der er mere end to tal, så er der bidrag af dna fra mere end en person. nederst i skemaet foretages en kønsbestemmelse,
da der er både x
y kromosomer må en af disse personer være en mand. alle tal fra tiltalte stemmer overens med tal fra sporet. derved taler det for, at en del af det undersøgte dna i sporet stammer fra tiltalte. tal over 1 medfører, at der laves nogle antagelser
foretages nogle beregninger. antagelsen går ud på, at dna i sporet stammer fra tiltalte,
beregningen går på, hvor uheldig man skal være for, at det passer ved et tilfælde. i det foreliggende tilfælde skal man undersøge en million andre mennesker for at forvente at finde samme match. denne million mennesker kan være både kvinder, mænd
børn. han kan ikke udtale sig om bevisværdien af dna-sporet, men alene konstatere, at retten er en million gange mindre i tvivl end før. den matematiske metode er at opstille en sandsynlighedsberegning. hvis beregningen ender i 0, så kan det umuligt være tiltalte. hvis den ender på en, så er det lige så sandsynligt, at det er tiltalte som en tilfældig anden. alt over en taler for, at det er tiltalte. jo højere tallet bliver, des mere sandsynligt er det, at det er tiltalte. tallet en million er det højeste, som de angiver. han kan ikke stå inde for et højere tal,
ham bekendt er det kun i danmark, at man opererer med så lave tal. adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han fra kollegaer fra andre lande har hørt, at de arbejder med tal på en milliard. i usa arbejder de med væsentlig højere tal." kriminalassistent jens palle har forklaret som vidne, "at han deltog i opklaringsarbejdet af det omhandlede røveri. - 24 - politiet koncentrerede på et tidspunkt efterforskningen omkring en mand ved navn b, der er af libanesisk afstamning. forholdt tillægsex. i, side 26, fotografier af b, bekræftede han, at det er b, der er afbilledet. efter hjemmerøveriet famlede politiet i blinde. de rundsendte stillfotografier fra videoovervågningen på gerningsstedet blandt kollegerne. på fotografierne var afbilledet to gerningsmænd. en kraftig
en slank mand. en kollega kom med det bud, at den kraftige kunne være b, hvorfor de koncentrerede efterforskningen om ham. b havde samme statur som den kraftige person, der kunne ses på overvågningsvideoen fra gerningsstedet. det skyldtes, at b var kraftig. fotografierne er optaget af et observationshold
muligt fra en trappeopgang. foreholdt tillægsex. i, side 21, rapport af
konstaterede, at ekspedienten svarede til de foto, som b havde lagt på facebook, at han svarede til signalementet på den ene gerningsmand, som sås på videooptagelsen, der blev optaget under røveriet,
at vidnet bemærkede, at både kropsfacon, ansigtsfacon, hårlængde
frisure samt skægvækst passede overensstemmende, forklarede vidnet, at det var hans umiddelbare indtryk. han bemærkede
så, at b havde en form for knæk på rundingen på sit venstre øre. forevist tillægsex. i, side 26, fotos af b, forklarede vidnet, at man kan fornemme et knæk på ørerundningen. han hæftede sig ved dette, da han et eller to steder på optagelsen fra videoovervågningen på gerningsstedet kunne fornemme et tilsvarende knæk på øret på den kraftige af gerningsmændene. foreholdt, at det af hans rapport, tillægsex. i, side 22, fremgik, at det dog kunne konstateres, at b' øre havde en ligesom trekantet runding, hvilket passede nøje til videooptagelsen af den kraftige gerningsmand. som
så sås at have samme karakteristiske trekantede runding på øret, forklarede vidnet, at han nok havde været lidt frisk i sin formulering, da man ikke på optagelsen fra videoovervågningen kunne se det så klart, at han kunne være sikker på, at det var et overensstemmende knæk på øret. foreholdt tillægsex. i, side 23, forklarede han, at han ikke deltog i observationerne af b. det var efter aftale med ham, at der blev iværksat observation. han er ikke sikker på, om han var den sagsbehandler, der meddelte, at observationen skulle afsluttes. observationen blev alene gennemført for at få et fotomateriale af b. han har sikkert været bekendt med b’ baggrund
mener, at han er libaneser. han hæftede sig ved dette, da den forurettede f2 havde oplyst, at hun var sikker på, at gerningsmændene talte dansk med libanesisk accent. der blev indhentet teleoplysninger fra b telefon med henblik på konstatering af, om den kunne have været på eller i nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet. foreholdt tillægsex. i, side 28, vurdering af teleoplysninger vedrørende b, forklarede han, at de ikke hæftede sig ved, at hans telefon gik ind på masten på ...vej 7 i køge den 1. oktober 2014, kl. 21.39. ...vej ligger ud til den meget trafikerede …vej,
man går på den mast, hvis - 25 - man kører på …vej. man ville uden tvivl gå på samme mast, hvis man befandt sig på ...vej 1 i køge. ud over de fysiske kendetegn
teleoplysningerne, så fandt de i forbindelse med efterforskningen ikke andet, der gjorde b interessant. derefter fik de oplysninger om, at der var fundet et dna match på tiltalte, hvorfor efterforskningen rettede sig mod ham. ud fra b’ telehistorik fra en måned før til en måned efter gerningstidspunktet var der ikke noget, der tydede på, at gerningsdagen afveg fra normalbilledet. det var derimod tilfældet med tiltaltes telehistorik for samme periode, da det netop afveg fra normalbilledet. foreholdt tillægsex. i, side 28,
bevægelserne på b’ telefon i tidsrummet fra
der er ikke vedrørende ham foretaget en retsantropologisk undersøgelse. der er heller ikke foretaget ransagning hos b eller indhentet dna hos ham. adspurgt af anklageren
foreholdt tillægsex. i, side 28, teleoplysninger om b’ telefon, forklarede vidnet, at grunden til, at telefonen går på de anførte master, er, at den er bevægelse. b havde ingen mistænkelig adfærd omkring ...vej 7 i køge. tiltaltes telefonmønster var atypisk, da han dagen efter gerningen havde slukket for sin telefon gennem længere tid. det var usædvanligt, når man sammenlignede det med mønsteret for de øvrige dage. adspurgt på ny af forsvareren forklarede vidnet, at det var en mulighed, at tiltaltes telefon var slukket, fordi den var løbet tør for strøm." **** den ovennævnte overvågningsvideo er fremvist under sagen. der er under sagen yderligere dokumenteret fra plantegning, ex. ii, side 131, anmeldelsesrapport, ex. ii, side 142, kriminalteknisk erklæring, ex. ii, side 151 ff., fotomappe, ex. iii, side 255, retsgenetisk erklæring, ex. i, side 42-43, anholdelsesrapport, ex. i, side 44, ransagningsrapport, ex. i, side 49, fotomappe, ex. iii, side 277, fotos, ex. iii, side 287-288, 285, kriminalteknisk erklæring, ex. iii, side 303, fotomappe, ex iii, side 326, fotomappe, ex. iii, side 308, retsgenetisk erklæring, ex. iii, side 314, 316, fotos af sår på tiltalte, - 26 - ex. iii, side 333 - 336, fotos af tiltalte, ex. iii, side 361, videoanalyse. ex. tillægsex i, side 17, politirapport, sko, side 69, rapport, tiltaltes mobil, side 68, politirapport, telehistorik, side 16, supplement, videoanalyse, side 26, fotos, b, side 28
29, teleoplysninger, b. mail af 22. april 2015 fra advokat ulrik sjølin pedersen, hvoraf forsvarerens
tiltaltes stillingtagen til optagelse af yderligere fotos fremgår, tillægsex. i, side 28, 32-34, teleoplysninger b, ex.. i, side 69-70, teleoplysninger vedrørende tiltaltes mobil … ex. i, side 75-77, rapport med fotos af forurettede f1, ex. i, side 78, rapport, kontakt til rask vedrørende forurettede f1, ex. i, side 80-81, politiattest vedrørende f1, ex. i, side 82-83, udtalelse fra region sjælland, neurologisk afdeling, vedrørende f1, ex. i, side 88-90, politiattest vedrørende erik jensen, ex. i, side 85-86, rapport fra psykolog annett levy andersen vedrørende begge forurettede, ex. i, side 105, rapport, besigtigelsesrapport vedrørende forurettede f2, ex. i, side 109-113, fotomappe vedrørende forurettede f2 ex. i, side 114 - 115, politiattest vedrørende f2 rapport af 21. oktober 2014, rapport vedrørende anmodning om historiske - teleoplysninger vedrører b, brev af 21. oktober 2014 fra anklagemyndigheden med anmodning om indhentelse af historiske teleoplysninger udskrift af retsbogen af 21. oktober 2014 tillægsex. ii, side 1-2, straffeattest tillægsex ii, side 26, 39
41, dele af dom af 19. december 2013 fra retten i hillerød tillægsex. ii, side 43
50, dele af dom af 10. september 2014 fra københavns byret tillægsex. ii, side 52, 59, 60
61, dele af dom af 3. december 2014 fra retten i hillerød. tillægsex. ii, side 62
68, udskrift af retsbogen af 25. september 2015 fra østre landsret tillægsex. ii, side 64
65, udskrift af dombogen af
17, rapport af 24. september 2015 om økonomiske skatteoplysninger tillægsex. ii, side 13, 14, 15
16, rapport af
1, jf. § 42, stk. 5, ligesom han blev meddelt et kørselsforbud, - 27 - ved københavns byrets dom af
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste a, nr. 1, ved retten i hillerøds dom af 19. december 2013 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244,
2, ligesom han i medfør af udlændingelovens § 24 b, jf. § 22, nr. 6, blev betinget udvist af landet med en prøvetid på 2 år, ved retten i roskildes dom af
ved københavns byrets dom af
§ 89, ligesom han i medfør af udlændingelovens § 24 b, jf. § 22, nr. 6, blev betinget udvist af landet med en prøvetid på 2 år. udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 16. oktober 2015 udtalt: "... midt-
vestsjællands politi har den 16. september 2015 anmodet udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: navn: t nationalitet: tyrkiet cpr.nr.: … der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2
1
længde t blev født i danmark den
tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk.
frem til da har han således haft lovligt ophold i danmark i ca. 25 år
4 måneder, jf. udlændingelovens §
en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år,
en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 eller straffelovens § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af t kan antages at være i strid med danmarks internationale forpligtelser, skal udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 7. maj 2015. heraf fremgår blandt andet følgende: • t er født
opvokset i danmark. - 29 - • t har sine forældre, sine søskende
sin farmor i danmark. • t har en faster
dennes familie i tyrkiet. • t har gået i folkeskole til 7. klasse. • t har gået på produktionsskole i 8.
så udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger, som har været tilknyttet arbejdsmarkedet. efter artikel 7 kan det bla. have betydning, hvor længe familiemedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet. for så vidt angår børn kan det desuden have betydning, om barnet har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet,
om en af forældrene (fortsat) er lovligt beskæftiget i værtslandet. oplysninger det fremgår af de til sagen indhentede oplysninger fra politiet, at t er født
opvokset i danmark
er tyrkisk statsborger. det fremgår endvidere af de til sagen indhentede oplysninger, at t ingen ægtefælle eller børn har
at han bor med sine forældre, farmor
søskende. det fremgår af de til sagen vedlagte bilag fra skat, at t ikke har haft lønindkomst
i hele 2014. t har, efter det oplyste, gået på teknisk skole på maleruddannelsen, men der er ingen oplysninger om eller dokumentation for, at han har gennemført uddannelsen. vurdering udlændingestyrelsen vurderer, at t ikke er omfattet at art. 6 i associeringsaftalen mv. ...... vi understreger, at vi ikke har foretaget nogen vurdering at, om associeringsaftalen i det konkrete tilfælde vil kunne være til hinder for en udvisning. konklusion på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter,
om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 8-10 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet. udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal gøres betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter § 22-24, fordi dette vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. konsekvenser ved en eventuel udvisning del følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud,
at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den
bidragsfri a- indkomst med 3.774 kr. i 2014 har han haft bidragsfri a-indkomst med 2.839 kr. der har under sagen endvidere været dokumenteret fra en tidligere undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af
afgørelse der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: ".. efter votering afsagde retten følgende k e n d e l s e: samtlige dommere
nævninger udtaler følgende: efter politiassistent mikael boamah
politiassistent ulrik gregersens forklaringer, herunder om politihunden milos markering for fært, sammenholdt med oplysninger om gerningsstedet indeholdt i de kriminaltekniske erklæringer om fund af spor, fotografierne
plantegningen af samme
indholdet af overvågningsvideoen er det ubetænkeligt at lægge til grund, at to gerningsmænd forcerede hegnet ud mod københavnsvej, som de samtidig trykkede ned for oven. derfra bevægede de sig over grunden frem til det indvendige hegn
herefter mod nord forbi en container
frem til den sydlige gavl på bygningen til x. gerningsmændene kravlede herefter op af væggen til terrassen på bygningens første sal, hvor de knuste en rude, fortsatte ind i beboelsen gennem stuen
gangen frem til det soveværelse, hvor f2
f1 lå i deres senge. det lægges efter bevisførelsen, herunder f2s forklaring
indholdet af overvågningsvideoen, endvidere til grund, at to maskerede
for dem ukendte gerningsmænd den 1. oktober 2014 kort før midnat trængte ind i f1
f2s hjem
forlangte at få penge fra boksen, som gerningsmændene øjensynligt ikke var klar over, hvor befandt sig. da den sovende f1 ikke reagerede herpå, tvang de to gerningsmænd ham ud af sengen
truede med at voldtage f2, ligesom de bandt hende på hænder
fødder med gaffatape. herefter tildelte gerningsmændene på skift f1 adskillige slag
spark
f2 adskillige slag for at få f1 til at åbne boksen, der var placeret i stueetagen i tilknytning til …, hvor f1
f2 efter nogen tid blev tvunget ned. forehavendet mislykkedes, da f2 kort efter undløb
tilkaldte hjælp. efter politiassistent mikael boamah
politiassistent ulrik gregersens forklaringer, herunder om kollegaens politihunds markering for fært på gitterporten sammenholdt med oplysninger om fundene på denne gitterport, er det
så ubetænkeligt at lægge til grund, at gerningsmændene forcerede denne gitterports to låger, da de forlod stedet. - 32 - højesteret har i flere tilfælde
blandt andet ved dom af 17. december 2012, gengivet i ugeskrift for retsvæsen 2013, side 296, gennemgået forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens § 288, stk. 2, efter ændringen om egentlige hjemmerøverier. det fremgår af præmisserne blandt andet følgende: ”kerneområdet i den anførte definition af et »egentligt hjemmerøveri« må antages at være planlagte overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier.” på denne baggrund,
da det for gerningsmændene var en tilfældighed, hvor værdierne befandt sig, er det bevist, at gerningsmændene begik forsøg på egentligt hjemmerøveri omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. efter f2s forklaring, indholdet af overvågningsvideoen
de foreliggende lægelige oplysninger om de konstaterede skader på hende lægges det til grund, at hun blev tildelt adskillige slag i hovedet
udsat for et halsgreb. hun fik som følge af overfaldet en stor blodansamling omkring venstre øje
hævet næse. efter f2s forklaring sammenholdt med indholdet af overvågningsvideoen lægges det endvidere til grund, at f1 på et tidspunkt i forløbet lå som livløs i gangen efter at være tildelt adskillige slag
spark i hovedet
på kroppen, så han ikke var i stand til at se ud af øjnene. en af gerningsmændene kastede vand i hovedet på f1 for at vække ham til live, således at han kunne åbne boksen. han blev herefter tilføjet yderligere adskillige slag
spark på kroppen
i hovedet samt blev udsat for i hvert fald to knæspark i underlivet
et halsgreb. det lægges efter de lægelige oplysninger om skaderne på ham sammenholdt med indholdet af overvågningsvideoen endelig til grund, at den 71-årige f1 blev udsat for mange slag
spark, som i vid udstrækning blev tildelt ham, mens han var helt værgeløs, hvorfor den udøvede vold findes at have haft en så omfattende, rå, brutal
farlig karakter samt påført f1 sådanne betydelige
alvorlige skader, at forholdet
så må henføres under straffelovens § 245, stk. 1, 1.
2. pkt. politiassistent mikael boamah har forklaret, at hans hund milo fik fært ved det udvendige hegn ud mod københavnsvej, der var trykket delvis ned,
at han markerede stedet, hvorefter de tilkaldte kriminalteknikere
blandt dem politiassistent ulrik gregersen foretog en aftørring af hegnet med henblik på sikring af dna, idet man antog det delvis nedtrykkede hegn for at være indstigningsstedet. det fremgår af retsgenetisk afdelings erklæring af 30. oktober 2014, at der i dette spor blev fundet en dna-profil. denne profil havde et match, som efter beregning indebærer, at det er 1.000.000 gange mere sandsynligt, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham. i forbindelse med gerningsstedsundersøgelserne blev der både på glasskår fra terrassedøren
på gulvet i stuen fundet sålaftryk, der ved en nærmere undersøgelse af
sammenligning med et par nike shox sko fundet hos tiltalte med hensyn til sålstørrelse, slitagegrad
-måde pegede på, at der kunne være tale om, at det var tiltaltes sko, der havde afsat aftrykkene på gerningsstedet. imod talte, at der på sålaftrykket fra venstre sko var en specifik slitage, som ikke genfandtes på tiltaltes sko, hvilket efter kriminaltekniker bente sørensens forklaring kunne forklares med, at der eksempelvis havde siddet et stykke tyggegummi, som siden var - 33 - faldet eller slidt af. hun har endvidere forklaret, at det
så kan skyldes, at det ikke var tiltaltes sko, der havde sat aftrykkene på gerningsstedet. skoene fundet hos tiltalte var hvide. det fremgår af overvågningsvideoen, at den kraftige af gerningsmændene var iført hvide sko, der i hvert fald minder om de hvide nike shox sko fundet hos tiltalte. retsantropologisk afdeling har i en erklæring af 10. marts 2015 udtalt, at der er et indicium for, at det er tiltalte, der ses på overvågningsvideoen, som den kraftige gerningsmand, idet man har fundet karakteristiske træk ved tiltaltes gang, der matcher denne gerningsmand. man har ikke fundet træk, der taler imod. erklæringen støttes af retsantropolog peter kastmand larsens forklaring om, at gerningsmandens bevægelsesmønster ikke afviger fra tiltaltes. efter ransagning af tiltaltes telefon fandt politiet fotografier af nogle sår på tiltaltes lår
mave/bryst. det lægges efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, til grund, at han den 3.
at han ventede to til tre uger med at tage
sende fotografierne til sin kusine. det fremgår af en erklæring af 10. januar 2015 fra retspatologisk afdeling sammenholdt med overlæge steen holger hansens forklaring, at sårene på fotografierne fremsendt af tiltalte er friske, at det er sandsynligt, at de er pådraget omkring gerningstidspunktet,
at de kan være opstået ved forcering af gitterporten, der havde pigge foroven. tiltalte har efter fremkomsten af denne erklæring under hovedforhandlingen forklaret, at sårene kun var et par dage gamle, da han optog fotografierne,
han har ingen forklaring på, hvorfor han tidligere har forklaret som anført. endelig lægges det efter forklaringen fra kriminalassistent jens palle
oplysningerne om de konstaterede fund ved gennemgang af teleoplysningerne fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at denne var slukket i tidsrummet omkring gerningstidspunktet,
at dette var afvigende set i forhold til tiltaltes anvendelse af telefonen i perioden fra
retsgenetiske sporundersøgelser
navnlig henset til fundet af dna-sporet på trådhegnet ud mod københavnsvej, der med en meget høj grad af sandsynlighed stammer fra tiltalte, er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring, herunder om baggrunden for sårene fundet på hans lår
mave/bryst,
finde det bevist, at tiltalte var den ene af de to maskerede gerningsmænd, der trængte ind hos f2
f1
i forening begik røveriforsøg
vold som anført ovenfor. der er enighed om, at straffelovens § 247, stk. 1, kan citeres. derfor findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21,
1, 1.
2, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. thi bestemmes: tiltalte er skyldig i forhold 1
organiseret indbrudskriminalitet) fremgår: ”… det er hensigten med forslaget, at egentlige hjemmerøverier (hvilket vil sige røverier, hvor gerningsmanden
offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem,
hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme) frem- over som udgangspunkt skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i indtil 10 år. det tilsigtes samtidig, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel. fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen,
det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. …” der er enighed om, at der ved strafudmålingen skal lægges vægt på, at tiltalte i forening med en medgerningsmand efter forudgående planlægning er trængt ind i to ældre menneskers private bolig,
der over et længere tidsrum under anvendelse af særdeles grov vold overfor den værgeløse f1
med meget alvorlige følger for ham har forsøgt at aftvinge dem værdier. der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. efter forholdene er begået, er tiltalte yderligere straffet med en tillægsstraf på 4 måneders fængsel ved retten i hillerøds dom af 3. december 2014 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1,
straffelovens § 89. - 35 - der er afgivet 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 8 år
4 måneder, 7 stemmer for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år
8 måneder, 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år
6 måneder, 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år
2 måneder
2 stemmer for at fastsættes tillægsstraffen til fængsel i 6 år
8 måneder. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 894, stk. 3, jf. § 216, stk. 2. tillægsstraffen fastsættes derfor til fængsel i 7 år
8 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21,
1, 1.
2. pkt., jf. § 247, stk. 1,
våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 11, jf. i det hele straffelovens §
at der foreligger et forsøg herpå, at straffen passende fastsættes som anført. samtlige voterende tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk.
under trussel om vold - tvang den forurettede ind i en bil. de tre frihedsberøvede
kørte med den forurettede for at presse ham til at betale en ”dummebøde” på 20.000 kr. i den forbindelse blev den forurettede slået flere gange i ansigtet af de to bandemedlemmer. tiltalte blev ved dommen endvidere udvist betinget af landet med en prøvetid på 2 år. tiltalte havde i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 9. august
blev løsladt den
i en afstand af omkring 1,5 meter fra dem kastet en halvfyldt sodavandsdåse mod disse polititjenestemænd, der ikke blev ramt, da de bukkede sig. tiltalte blev samtidig frifundet for anklagemyndighedens påstand om betinget udvisning med henvisning til, at forholdet var begået forud for dommen af 19. december 2013. tiltalte er herudover i perioden fra marts 2013 til juli 2014 straffet med bøder for flere overtrædelser af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer vedrørende hash
af færdselsloven. endelig er tiltalte ved retten i hillerøds dom af 3. december 2014,
dermed efter at forholdene i den foreliggende sag er begået, straffet med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder for grov vold
trusler. det fremgår, at tiltalte
to medgerningsmænd indfandt sig på forurettedes bopæl,
tildelte ham i forening flere knytnæveslag i hovedet, ligesom de trampede ham i hovedet, mens han lå ned. de truede endvidere forurettede med, at de ville - 36 - skære halsen over på ham, ligesom tiltalte bad en af medgerningsmændene om at hente en kniv. der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte havde en ledende rolle, ligesom der blev lagt vægt på voldens karakter, der blev begået af flere i forening mod forurettede i dennes hjem. tiltalte blev på ny udvist betinget. den fastsatte straf efter denne dom
dommen af 10. september 2014 er endnu ikke afsonet som følge af den aktuelle varetægtsfængsling. tiltalte er 26 år gammel
tyrkisk statsborger. han er født i danmark
har boet i landet hele sit liv. han er tidligere udvist betinget, det nye forhold er begået i prøvetiden for denne betingede udvisning,
tiltalte er ved rettens foreliggende afgørelse straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år
8 måneder. det følger derfor af udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. § 22, nr. 1
nr. 6, at tiltalte skal udvises af landet, medmindre udvisning vil være i strid med danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. efter de foreliggende oplysninger om tiltalte
dennes families personlige forhold, herunder som indeholdt i udlændingestyrelsens udtalelse af
eu-domstolens praksis om forståelsen af denne bestemmelse samt efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.
rådets direktiv 2004/38 (opholdsdirektivet) ikke finder direkte eller analog anvendelse, hvorfor en tyrkisk udlænding dermed heller ikke umiddelbart er omfattet af beskyttelsen efter direktivets artikel 28, stk. 3, litra a), selv om vedkommende har opholdt sig lovligt i værtsmedlemsstaten
uden afbrydelse i mere end 10 år (præmis 74). det følger af dommen endvidere, at beskyttelsen mod udsendelse af landet – i mangel af gunstigere beskyttelse efter associeringsaftalen m.v. – derfor som minimum må svare til den beskyttelse, som tredjelandsstatsborgere, der har status som fastboende udlændinge, opnår efter rådet direktiv 2003/109/ef af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (præmis 79). efter disse regler må en fastboende udlænding kun udvises, hvis vedkommende udgør en reel
tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. der skal ved en sådan afgørelse tages hensyn til varigheden af opholdet på opholdsstatens område, den pågældendes alder, konsekvenserne for den pågældende
dennes familiemedlemmer ved en udsendelse samt vedkommendes tilknytning til opholdsstaten eller manglende tilknytning til oprindelsesstaten (præmis 80). en udvisning, der er begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed, må endvidere kun træffes, hvis den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel
tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. ved sidstnævnte vurdering skal det desuden påses, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv
familieliv (præmis 82). - 37 - højesteret har i flere afgørelser
senest ved dom af
alvoren af den tidligere
nu begåede kriminalitet. i bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale
kulturelle bånd til opholdslandet
statsborgerskabslandet. ifølge maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet
fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet
er opvokset
har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn
har tilbragt det meste af deres barndom
ungdom i landet.” tiltalte er som nævnt tyrkisk statsborger, der er født
opvokset i danmark, hvor han har boet hele sit liv. hans forældre, 3 søskende
farmor bor i danmark,
han har gået i folkeskole til 7. klasse
i 8.
på kontanthjælp
efter det oplyste ejer … i roskilde. han er fraskilt
er ikke for tiden samlevende med nogen, ligesom han ikke har børn. han bor hos sine forældre. der er afgivet 6 stemmer for at udvise tiltalte betinget. disse voterende udtaler: det er herefter i første række relevant at vurdere, om en udvisning må anses som uproportional
stridende mod bestemmelsen i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. afhængig af hans tilknytning til tyrkiet må der på baggrund af det oplyste om tiltaltes personlige forhold stilles meget strenge krav til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. tiltalte har en faster
dennes familie i tyrkiet. han taler tyrkisk. han er indenfor de seneste to år idømt frihedsstraf ved tre domme, hvoraf den seneste er afsagt efter nærværende forhold er begået. disse domme omfatter vold, afpresning
trussel om vold mod polititjenestemænd. ved den foreliggende afgørelse er tiltalte straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år
8 måneder navnlig for et forsøg på hjemmerøveri
grov vold i forening med en medgerningsmand under særlig skærpende omstændigheder begået over for et ældre ægtepar. selv om den aktuelt begåede kriminalitet -
så i lyset af den udmålte straf - må anses som meget alvorlig,
tiltalte tidligere er blevet udvist af landet betinget, findes der navnlig henset til den tidligere kriminalitets trods alt mindre betydende omfang
tiltaltes meget - 38 - begrænsede tilknytning til tyrkiet efter en samlet vurdering ikke at foreligge sådanne tungtvejende grunde, der kan retfærdiggøre en udvisning. en udvisning vil derfor stride mod danmarks internationale forpligtelser efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.2, hvorfor disse voterende ikke vil tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge. der er afgivet 6 stemmer for at udvise tiltalte af danmark. disse voterende udtaler: tiltalte har en faster
dennes familie i tyrkiet. han taler tyrkisk. han er tidligere straffet flere gange for grovere personfarlige forbrydelser
er som følge heraf udvist betinget. han har haft en meget begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked
har i kraft af sine familiære bånd i hvert fald nogen tilknytning til tyrkiet. selv om tiltalte er født
opvokset i danmark,
fortsat har sine forældre
søskende i landet, findes han på denne baggrund
navnlig under hensyntagen til grovheden
karakteren af den aktuelle kriminalitet, hvor tiltalte er straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år
8 måneder, at kunne udvises, uden at det strider mod danmarks internationale forpligtelser efter associeringsaftalen m.v. artikel 14, stk. 1, eller den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.2. derfor vil disse voterende tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge,
udvise tiltalte af danmark med et indrejseforbud gældende for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr.
nr. 6, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. stk. 2,
prøvetiden for denne udløber to år efter løsladelse. erstatning de juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. der har ikke været tvist om kravets størrelse eller berettigelse i tilfælde af domfældelse. erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse den 21. oktober 2015. tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. november 2014. thi kendes for ret: tiltalte, t, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 7 år
8 måneder. hos tiltalte konfiskeres den i forhold 2 nævnte cs-gasspray. tiltalte udvises af danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning. - 39 - tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salærerne til de tidligere beskikkede forsvarere. tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.