← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

Obsah (7)§ 3§ 13§§ 2§ 4§ 15§ 5§ 28

-lca udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 1. april 2015 a-19-14 1) creative nail design inc. og 2) insight cosmetics group a/s (advokat jens jakob bugge for begge)

§ 3, stk.

1, nr. 2 og varemærkeret s. 88, materialesamling s. 66. det gøres gældende, at shellac på ibrugtagningstidspunktet i maj 2010 i danmark havde (oprinde- ligt) særpræg i varemærkeretlig forstand for selskabets produkt. det skal i denne forbindelse under- streges, at shellac for den pågældende varetype alene har et vist suggestivt element, hvilket ikke indebærer manglende særpræg, jf.

§ 13, stk.

2, nr. 1, betænkning 1958 nr. 199, s. 119, varemærkeret s. 171f, u1989.322s og c-383/99p (baby-dry), materialesamling s. 41, 90f, 185ff, 205ff. cnd er i øvrigt den første udbyder, som har anvendt kendetegnet shellac for en neglelak/gel, jf. også bilag 248a-248i, ekstrakt s. 887-901. der gik herefter godt 1 år før, at den første kinesiske kopi- producent markedsførte sit ulovlige kopiprodukt i forhold til danmark. shellac er da også registreret som ordmærke uden dokumentation for indarbejdelse i en række lande, herunder i norge, canada, australien og new zealand, jf. bilag 86, 274a og 285-286, ekstrakt s. 89f, 81f og 95ff. herudover har den engelske varemærkemyndighed anerkendt, at shellac har op- rindeligt særpræg, jf. bilag 324 og 328, ekstrakt s. 99ff og 107ff. som det eksempelvis fremgår af bilag b (se også bilag a og 342), ekstrakt s. 1087, defineres ”shellak” som "en lak i form af ravgule flager, som fremstilles af en harpiks udvundet af træer ved hjælp af en luseart". - 20 - endvidere anføres, at "shellak" anvendes ved behandling af træ og i fødevareindustrien til overflade- behandling. dette skal sammenholdes med, at det af sagsøgerne markedsførte produkt shellac anvendes til be- handling af negle og ikke består af "ravgule flager fremstillet af harpiks", men er et patentbeskyttet mid- del, der består af gelébaseret farvet film og er en såkaldt hybrid lak/gele med uv3-teknologi med nog- le særligt fordelagtige egenskaber med hensyn til glans, holdbarhed og bortfjernelse, jf. eksempelvis bilag 5, 63, 276b, 67, 152, ekstrakt s. 61ff, 125f, 159f og 241ff. shellac har holdbarhed og styrke som gelé (shellac holder i 14 dage uden at skalle eller krake- lere), men er tillige nemt at påføre og aftage som en neglelak (ingen forudgående forberedelse af eller filen på neglepladen er påkrævet). cnd er blevet en pionér inden for denne teknologi med shel- lac. shellac vil derfor ikke i omsætningen betegne (endsige "udelukkende" betegne) cnd’s produkts art, beskaffenhed, anvendelse og vil ikke opfattes som beskrivende, jf.

§§ 2, 3 og 13, va- remærkeret s.

171ff, u1989.322s (chisandra), materialesamling s. 90ff og 185ff, jf. tillige bilag 324 og 328, ekstrakt s. 99ff og 107ff. sædvanlig betegnelse for cnd's produkt, jf.

§ 13, stk.

2, nr. 2? rcb har videre anført, at "shellak" i kosmetikbranchen og hos forbrugerne er en betegnelse for en be- stemt type neglelak, "som markedsføres af utallige producenter, herunder såvel rekvirenterne som rcb den- mark aps". det bestrides og er udokumenteret, idet bemærkes, at rcb har bevisbyrden for denne påstand. det gøres gældende, at shellac hverken i dagligt sprogbrug eller efter almindelig markedsførings- skik i danmark udgør en sædvanlig betegnelse for cnd’s produkt, jf. vml § 13, stk. 2, nr.

  1. der hen- vises til den fremlagte dokumentation for brug og omtale af shellac, priser, eksperterklæringer, markedsandele m.v., jf. bilag 4, 5, 63, 20 etc., samt 275 og 276a, ekstrakt s. 57ff, 125-536, 537-558 og 1097-
  2. - 21 - der henvises endvidere til sagsøgernes effektive håndhævelse i forhold til tredjemand og til tredje- mands manglende brug af shellac, jf. bilag 234-239, 243, 250-253 og 300-307, 312-315, 33, 270, 272, 34-35, 254-260, 267, 261-265, 271, 266, 269 og 268, ekstrakt s. 761-
  3. hermed har sagsøgerne forhin- dret enhver udvanding af mærket. dette bekræfter endvidere, at shellac ikke alene er et oprindeligt særpræget mærke, men også, at det i øvrigt er et særdeles velindarbejdet (og tillige velkendt) varemærke for cnd’s produkter, jf. tilli- ge

§ 3, stk.

1 og 3 samt § 4, stk. 2. tredjemands brug i udlandet er uden relevans i denne sag. det er dog heller ikke her dokumenteret af rcb, at shellac er en sædvanlig betegnelse for en bestemt type neglelak i udlandet, jf. eksempelvis modsætningsvist den norske, engelske m.fl.'s varemærkemyndigheders anerkendelse af shellac's særpræg for cnd's produkt. det ses endvidere, at af de tre kinesiske kopiprodukter, der fremgår af bilag 240-242, ekstrakt s. 879- 883, er det alene cco, der angiver "shellac" på selve produktet, mens de to andre bluesky og gdi anfører "gel polish". det er således alene den pågældende udenlandske forhandler, der har tagget sin annonce med "shellac". der henvises tillige til i-l og 344, ekstrakt. s. 929-950 og 911ff. som det endvidere fremgår af hjemmesiden fra cco, bilag 243, ekstrakt s. 885f, markedsfører dette selskab ikke længere produktet under kendetegnet shellac, og selskabet har på dets flakoner æn- dret navnet til "nail gel". den pågældende forhandler må antages på denne baggrund at have an- vendt et gammelt billede. det fremgår videre af prints fremlagt fra pricedumper.dk, jf. bilag 238-242, ekstrakt s. 875ff, at alle produkter, hvor shellac anvendes, er fra kinesiske kopiproducenter, der tillige har kopieret fla- kondesign, etiketdesign og farver fra cnd. det fremgår tillige af bilag 244-246, ekstrakt s. 543-550, at ingen internationale mærkevareproducenter af uv-lakke anvender kendetegnet shellac eller dermed forvekslelige betegnelser. det samme gæl- der danske forhandlere. det skal understreges, at det for spørgsmålet om cnd's indarbejdelse af varemærket shellac er uden betydning i negativ forstand for cnd, at selskabet som følge af shellac's meget betydelige - 22 - indarbejdelse og kommercielle succes og brandstyrke lejlighedsvist har været udsat for kinesiske ko- pister og disses samarbejdspartnere, der på åbenlys retsstridig vis ikke alene har krænket cnd's va- remærkerettigheder til shellac, men også kopieret cnd's varenumre, flakoner m.v. hertil kommer, at verdens største professionelle neglemagasin, amerikanske nails magazine, hvert år afholder en ”readers' choice award” afstemning blandt sine læsere. afstemningen afholdes indenfor en række kategorier, hvor læserne kan stemme på deres favorit blandt de fleste, kendte mærkevarer. i 2014-afstemningen, frigivet i juli 2014, kunne man i kategorien uv-lakke finde 27 mærker fra produ- center over hele verden. af oversigten fremgår, at alene cnd kalder dets uv-lak for shellac, jf. bi- lag 244, ekstrakten s. 541f. det bemærkes videre, at cnd's shellac hvert år siden dets introduktion i 2010 har vundet nails magazines "readers' choice award", jf. eksempelvis www.nailsmag.com og www.beautylaunchpad.com, bilag 245 – 246, ekstrakt s. 543ff. særpræg via indarbejdelse, jf.

§§ 3, stk.

3 og 13, stk. 3 det gøres gældende, at shellac utvivlsomt via indarbejdelse har opnået en oven i købet betydelig grad af særpræg, jf.

§ 3, stk.

3, jf. bl.a. bilag 4, 5, 63, 20 etc., 276b, 32 og 244-246 (di- verse priser), bilag 89-91 (erklæringer om shellac fra branchekyndige), bilag 226 (markedsandel) og bilag 275, 276a, 11 og 248a, ekstrakt s. 57-68, 125-558, 1097-1102 og 1131-

  1. der henvises tillige til det ovenfor under ”oprindeligt særpræg” anførte. det fremgår heraf, at sagsøgerne kontinuerligt og massivt siden 2010 har markedsført deres produkt under brug af varemærket shellac. markedsføringen er i danmark bl.a. sket via løbende annonce- ring i relevante aviser og magasiner som berlingske, alt for damerne, femina, q, estetique, go beau- ty, pressemeddelelser på sagsøgernes hjemmesider, i aviser, kampagner samt på landsdækkende tv m.v. herudover er der sket markedsføring via neglesaloner, jf. eksempelvis bilag 346-347, ekstrakt s. 905- 908, ligesom insight cosmetics group siden juni 2010 3-4 gange årligt har udsendt mellem 4.500 og 7.00o breve pr. post til hele den danske professionelle skønhedsbranche med markedsføring af shel- lac. - 23 - hertil kommer tredjemands omtale af shellac og cnd, og den massive eksponering som shel- lac har fået via promoveringen af shellac foretaget af verdensberømte kvinder som rihanna, heidi klum, lady gaga m.fl., jf. bilag 70, 83, 173 m.fl., ekstrakt s. 350f. også markedsføring i udlandet har betydning, jf. førnævnte bilag, og varemærkeret s. 92, materialesamling s.
  2. det må tillige tillægges væsentlig betydning, at cnd's shellac hvert år siden dets introduktion i 2010 har vundet nails magazines "readers' choice award", jf. eksempelvis www.nailsmag.com og www.beautylaunchpad.com, bilag 245-246, ekstrakt s. 543ff (tillige omtalt ovenfor). det gøres således sammenfattende gældende, at sagsøgerne med de fremlagte bilag, jf. det foregåen- de, har løftet beviset for, at shellac i den relevante omsætningskreds i danmark - forud for rcb’s påbegyndelse af brug af shellac, shellak m.fl. i 2014 - var almindeligt kendt som kendetegn for cnd’s produkt, jf.

§ 3, stk.

3 og 13, stk. 3, betænkning 1958 nr. 199, s. 96, varemær- keret s. 91f og s. 179-180, u1987.230s, sh2002 v-78-11, u1996.468ø og u1992.704h, materialesamling s. 39f, 68f, 95f, 181ff, 201ff, 219f og 225ff. er shellac velkendt? det gøres gældende, at shellac udgør såvel et vitterligt kendt varemærke, der nyder beskyttelse ef- ter pariserkonventionens artikel 6 b, jf. vml § 15, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 3, nr. 2, jf. wallberg, først i tid – bedst i ret?, s. 675f, varemærkeret s. 121ff, som et velkendt varemærke, jf.

§ 4, stk.

2, jf. § 15, stk. 4, nr. 1, og materialesamlingen s. 107f og s. 76ff. er shellac beskyttet som udenlandsk varemærke efter

§ 15, stk.

3, nr. 3 det kan lægges til grund, at cnd utvivlsomt har udenlandske varemærkerettigheder i en lang række lande, herunder de lande, hvor ordmærket shellac er registreret, jf. bilag 274a og 285-286. det kan på baggrund af de fremlagte bilag vedrørende cnd's markedsføring endvidere lægges ubesværet til grund, at kendetegnet shellac er blevet brugt i disse lande og stadig bruges der. det gøres gældende, at rcb var i ond tro både ved selskabets ibrugtagning af shelak/shellac m.fl. samt ved indgivelse af selskabets danske varemærkeansøgninger, jf.

§ 15, stk.

3, nr.

  1. - 24 - der henvises til eu-domstolens dom i sag c-320/12, materialesamling s. 375ff, jf. varemærkedirekti- vets artikel 4, stk, litra d) samt til lff 1996-1997.1.18, s. 7, "varemærketyveri", s. 38, og højesterets dom i sag 282/2009, jf. u2014.1998h, materialesamling s. 52, 150ff, 247ff. det gøres således gældende, at rcb på ansøgningstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til cnd's udenlandske varemærkerettighed, og at de yderligere krav til en ansøgers subjektive for- hold, som er beskrevet i c-320/12, er opfyldt. formålet med at indgive de 2 varemærkeansøgninger og bruge kendetegnet shellac m.fl. har været at snylte på cnd's renommé. til støtte herfor henvises tillige til i eu-domstolens afgørelse i c-529/07 (chokoladenfabrik lindts), materialesamling s. 363ff. er shellac degenereret? rcb har ikke løftet bevisbyrden for, at cnd's varemærke shellac er degenereret, jf. bl.a. varemær- kelovens § 28, stk. 2, nr.
  2. det gøres tværtimod gældende, at sagsøgerne har dokumenteret, at shellac ikke er blevet en al- mindelig betegnelse inden for kosmetikbranchen for det produkt, som sagsøgerne markedsfører, jf. det anførte ovenfor i afsnittene vedr. ”særpræg” og ”oprindeligt særpræg”. hertil kommer, at degeneration alene indtræder, hvis shellac er blevet en almindelig betegnelse som følge af cnd's virksomhed eller passivitet. heller ikke denne betingelse er opfyldt. der henvises til det ovenfor anførte om sagsøgernes håndhævelse af cnd’s eneret til shellac og den manglende betydning af udenlandske (kinesiske) kopisters lejlighedsvise meget grove krænkelser af cnd's rettigheder i udlandet (varemærkefalsk m.v.). det bemærkes samtidig, at varemærkekrænkelser, produktefterligninger og varemærkefalsk følger i kølvandet på meget succesfulde brands som shellac, hvilket naturligvis ikke medfører, at vare- mærkeindehaveren skal straffes for disse krænkelser og snyltning i tvister mod krænkere som rcb. det bestrides, at shellac er degenereret, jf. vml § 28, stk. 2, og at rcb har løftet bevisbyrden her- for, jf. kbet 1958.199, s. 37ff, ohim's guidelines pkt. 2.3.3 og 2.3.5, u1969b.130, u.1986b.257, vare- - 25 - mærket s. 278ff, the community trade mark handbook 18.017/1, sh2012.v-0050-00 og u1963.444ø, materialesamlingen s. 44ff, s. 54f, 57f, 100ff, 112 ff, 201ff, 215ff. rcb’s varemærkekrænkelser og overtrædelser af markedsføringsloven m.v. det gøres gældende, at rcb ved at have markedsført produkter, der ikke er produceret eller bragt på markedet af rekvirenterne eller med deres samtykke, under brug af varemærkerne shellak, shel- lac m.fl. (påstand 1), har krænket cnd's varemærkerettigheder til selskabets indarbejdede ibrug- tagne varemærke shellac, jf.

§ 4, stk.

1 og 2. mærke-lighed det er følgende mærker, der skal sammenlignes: shellac (creative nail designs varemærke) overfor de af rcb anvendte kendetegn shellac shellak laqshellac l.a.q.shellac, og laqshellac.dk. det gøres gældende, at disse mærker er identiske og quasi-identiske og utvivlsomt i det mindste mærke-lige, jf.

§§ 4, stk.

1, nr. 1 og

  1. det bemærkes i øvrigt, at de af rcb anvendte kendetegn tillige er mærke-lige med cnd's danske va- remærkeregistreringer af de sammensatte mærker cnd shellac (ord- og figurmærke). varelighed - 26 - det gøres gældende, at rcb har benyttet (og registreret, jf. bilag 227 og 228, ekstrakt s. 567ff) shel- lac, shellak m.fl. (jf. påstand 1) for varer af samme eller lignende art som de varer, som sagsøger- ne benytter shellac for, jf. varemærkeloven § 4, stk. 1, nr. 1 og
  2. rcb har i svarskriftet under henvisning til bilag 6, ekstrakt s. 69f, anført, at selskabet driver virksom- hed med "engroshandel med parfumerivarer og kosmetik, herunder neglelak", og at selskabets virksomhed "modsat rekvirenternes virksomhed, som er rettet mod salg mod professionelle, herunder klinikker", er rettet mod detailhandlen. hertil bemærkes for det første, at denne sondring er uden betydning for varelighedsbedømmelsen. hertil kommer, at cnd’s produkter – ligesom rcb’s– i sidste ende retter sig mod forbrugeren. det bemærkes videre, at rcb, uanset hvad der måtte være anført i bilag 6, markedsfører sig i forhold til både detail- og engroskunder, herunder sagsøgernes engroskunder, jf. bilag 249 (oversigtsbilag over rcb's markedsføring i denne sammenhæng) og bilag 352, ekstrakt s. 719ff. det fremgår endvidere heraf, at rcb's markedsføring af neglelakproduktserier under retsstridig brug af kendetegnet shellac/shellak er rettet mod såvel detail- som engrosleddet. forvekslelighed da der foreligger mærkeidentitet/quasi-identitet/mærke-lighed, og da der er tale om varelighed, er mærkerne forvekslelige, og sagsøgerne kan forbyde brugen af disse mærker, jf.

§ 4, stk.

  1. forbud kan tillige baseres på § 4, stk. 2, idet shellac er velkendt. rcb’s retsstridige anvendelse af forvekslelige sub-brands ("farvevaremærker") det gøres gældende, at cnd’s kendetegn dark dahlia, creamy puff m.fl., jf. eksempelvis bilag 142, 22, 287, 288, 21, 294, 126, 317 m.fl. samt støttebilag 56 og 348, ekstrakten s. 169f, 175f, 179-184, 197ff, 233ff, 321f og 415ff, principalt nyder beskyttelse efter varemærkeloven, jf. §§ 3 og 4, subsidiært er beskyttet som kendetegn efter markedsføringslovens §§ 1, 3, 5 og
  2. det gøres videre gældende, at rcb ved at anvende følgende sub-brands: - 27 - dahlia desire, creamy, gold rush, light coral, moonlight, pure purple, lobster on a string, lilac lilac og nude naked, jf. bilag 48 og 55 samt støttebilag 56 og 348, ekstrakt s. 591ff, 617ff, 1135 og 1103ff. principalt krænker cnd's varemærkerettigheder til de ovennævnte kendetegn, subsidiært overtræder markedsføringslovens §§ 1, 3, 5 og/eller
  3. det gøres gældende, at ovennævnte kendetegn benyttet af rcb er mærke-lige med cnd's tilsvarende kendetegn. der foreligger endvidere varelighed/identitet, jf. afsnittet ovenfor om ”varelighed” vedr. shellac m.fl., hvorfor det kan lægges til grund, at der foreligger forvekslelighed, jf. varemærkelo- vens § 4, stk. 1, nr. 1 og
  4. det gøres gældende, at den pågældende markedsføring udgør en retsstridig renommésnyltning, jf. markedsføringslovens § 1, stk. 1, som tillige er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes adfærd, jf. markedsføringslovens § 1, stk.
  5. der henvises til borcher og bøggild, markedsføringsret s. 106 og 183, materialesamlingen s. 118 og
  6. også markedsføringslovens § 18 er overtrådt ved rcb's brug af et kendetegn, som er forvekslelig med cnd's indarbejdede kendetegn shellac. der henvises til borcher og bøggild s. 492 og u1975.131h (city bank), materialesamling s. 140 og 221ff. rcb’s retsstridige samtidige brug af shellac, shellac m.fl. og/eller dahlia desire, creamy, gold rush, light coral m.fl. sammen med emballageudformning det gøres gældende, at rcb ved den samtidige benyttelse af shellak, shellac, laqshellac, l.a.q.shellac, laqshellac.dk, "hvad er shellak?" og/eller "shellak?" på den ene side, og kende- tegnene dahlia desire, creamy, gold rush, light coral, moonlight, pure purple, lobster on a string, lilac lilac og nude naked på den anden overtræder markedsfø- ringslovens §§ 1, 3, 5, stk. 2, nr. 4, 7 og 8, og 18, uanset om cnd’s tilsvarende kendetegn isoleret nyder beskyttelse efter varemærkeloven eller markedsføringsloven (retsstridig renommésnyltning, forvrid- ning af forbrugernes adfærd, risiko for mærke- og produktforveksling, ulovlig sammenlignende re- klame, emballagesnyltning m.v.). - 28 - dette understreges yderligere af, at rcb retsstridigt markedsfører sine produkter i samme farver som cnd og i flakoner med en udformning, som er meget ligeartet med cnd’s, jf. bilag 348, ekstrakt s. 1103f. som det fremgår af bilag 350, ekstrakt s. 111ff, har rcb haft meget rig mulighed for ikke at lave en så nærtgående efterligning af cnd's flakon. der henvises tillige markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 7 og 8, u2012.107h (transformers) og borcher og bøggild, s. 352, materialesamling s. 241ff og
  7. ved en samlet vurdering af rcb's markedsføring, jf. bl.a. bilag 37, 44, 46-48, 50-55, e, 233, 336, 338-339 og 349, ekstrakt s. 561ff, 583, 587-596, 599-604, 635-702ff, 709ff, 725f, 739ff og 753f, forekommer det evident, at rcb har haft til hensigt at snylte på cnd's markedsposition, indarbejdede kendetegn og produkt samt vildlede aftagerne af disse. den af rcb hævdede betydelige og hurtige succes med selskabets neglelakprodukt (se bilag 58, eks- trakt s. 613ff) understreger dette og skyldes alene, at forbrugerne/neglesaloner har antaget en forbin- delse til cnd's verdensberømte og meget succesfulde pionérprodukt forhandlet under varemærket shellac. hermed har rcb fået en utilbørlig fordel. det gøres således gældende, at rcb på retsstridig vis har markedsført de pågældende produkter, og at sagsøgerne (også) på denne baggrund kan få nedlagt midlertidigt forbud imod markedsføring af produkterne, jf. markedsføringslovens §§ 1, 3, 5 og
  8. særligt om

§ 5

rcb gør gældende, at rcb i medfør af

§ 5, nr.

2, er berettiget til at benytte kende- tegnet shellak, idet man mener, at rcb's brug af dette kendetegn sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. sagsøgerne bestrider dette, jf. varemærkeret s. 132ff, materialesamling s. 82f. det gøres gældende, at rcb benytter kendetegnene shellak og shellac som kendetegn for rcb's egne produkter, hvilket i sig selv gør

§ 5uanvendelig.

hertil kommer, at den konkrete markedsføring klart har karakter og handlinger, der er i strid med god markedsføringsskik. det bestrides i øvrigt, at der er sket anvendelse fra rcb's side, som karakte- riseres som en anvendelse vedrørende varens art eller beskaffenhed, ligesom anvendelsen ikke er sket for at beskrive egenskaberne ved disse. - 29 - der henvises endeligt til det forhold, at rcb tillige har indgivet varemærkeansøgninger på kendeteg- net shellac samt anvendt navnet i en periode på selve produkterne. krænkelse af cnd's rettigheder i henhold til

§ 15, stk.

3, nr. 3 det gøres gældende, at rcb's brug af shellac/shellak m.v. indebærer krænkelse af cnd's ret- tigheder efter vml § 15, stk. 3, nr. 3, jf. den ovenfor under afsnittet om shellac's beskyttelse, omtal- te retspraksis og litteratur. forbudsbetingelser det gøres gældende, at de handlinger, der søges forbudt, strider mod sagsøgernes ret, at rcb vil fore- tage de handlinger, der søges forbudt, og at formålet vil forspildes, såfremt sagsøgerne henvises til at gøre deres ret gældende ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens §

  1. der henvises til afsnittene ovenfor. det gøres videre gældende, at retsplejelovens § 414, stk. 1 ikke er relevant i en sag som denne, og at et forbud i forhold til rcb ikke vil skabe risiko for en sådan skade eller ulempe for denne, som står i åbenbart misforhold til sagsøgernes interesse i meddelelse af et forbud, jf. retsplejelovens § 414, stk.
  2. ad påstand 2 - beslaglæggelse krænkende produkter (se påstand 1 og 1a), og andet krænkende materiale, herunder markedsfø- ringsmateriale, anmodes om at blive beslaglagt, jf. retsplejelovens § 423, idet der er bestemte grunde til at antage, at disse produkter, markedsføringsmateriale m.v. vil blive anvendt til overtrædelse af det nedlagte forbud. opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at rcb ikke på lovlig vis kan råde over produkter- ne, når der er nedlagt et forbud i relation til brug heraf. ad påstand 2a – afregistrering af varemærker det gøres gældende, at rcb kan påbydes at afregistrere de i påstand 2a nævnte varemærkeregistre- ringer, jf. retsplejelovens §
  3. der henvises omkring retsstridighedsspørgsmålet til det anførte ad på- stand
  4. - 30 - det gøres i tillæg gældende, at hjemmel til afregistrering findes i

§ 15, stk.

3, nr. 3, idet mærkerne er quasi-identiske, og rcb søger mærkerne registeret for lignende varer, som cnd bruger shellac for. der henvises tillige til torsten bjørn larsen, varemærketyveri, materialesam- ling s. 147ff. ad påstand 2b – ukorrekte, vildledende og retsstridige udsagn det gøres gældende, at rcb's brug af det pågældende udsagn, jf. påstand 2b og bilag 338, tillige udgør en overtrædelse af markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5, idet det anførte ikke er korrekt, er vildledende og indebærer en tilbageholdelse af væsentlige informationer. det gøres videre gældende, at rcb ikke kan løfte beviset, som beskrevet i markedsføringslovens § 3, nr.

  1. herudover gøres det gældende, at rcb har været i ond tro. i tillæg hertil gøres det gældende, at den kommunikation som fremgår af bilag 339 og 341, ekstrakt s. 741f og 745ff, ligeledes indebærer en overtrædelse af markedsføringslovens §§ 1, 3 og
  2. ad påstand 3 og 4 (og rcb’s selvstændige påstand) - sikkerhedsstillelse for midlertidigt forbud og påbud det gøres gældende, at rcb's krænkelser og overtrædelser må anses for godtgjort og ikke blot sand- synliggjort. det følger af retsplejelovens § 415 med forarbejder, at det under disse omstændigheder er udelukket at afkræve sagsøgerne en sikkerhedsstillelse som betingelse for nedlæggelse af forbud eller påbud. for det tilfælde at retten måtte finde, at krænkelser og overtrædelser blot er sandsynliggjort, og at der skal stilles sikkerhed, da må denne sikkerhedsstillelse være af særdeles beskeden karakter, jf. påstand 3 og 4, jf. tillige rcb's selvstændige påstand. i den forbindelse bør der ved fastsættelsen af sikkerhedens størrelse lægges vægt på, at rcb på ingen måde har dokumenteret eller sandsynliggjort et muligt tab og dettes størrelse som følge af et eventuelt uhjemlet forbud, ligesom der ved fastsættelsen af sikkerheden må tages hensyn til, at rcb har en sær- deles beskeden bruttofortjeneste i de seneste 2 regnskabsår, jf. bilag 59 og 62, ekstrakt s. 73-78.” - 31 - rcbdenmark aps har i alt væsentligt procederet i overensstemmelse med det fremlagte på- standsdokument, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”om reglerne for nedlæggelse af forbud at rekvirenterne hverken har godtgjort eller sandsynliggjort: - at denne har de rettigheder, der søges beskyttet ved forbuddet, - at rcbdenmark aps’ adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, - at rekvirenternes mulighed for at opnå dennes eventuelle ret vil forspildes, hvis re- kvirenterne henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, at forbud ikke kan meddeles, idet lovens almindelige regler om straf og erstatning yder rekvirenterne tilstrækkeligt værn, at den skade eller ulempe, rcbdenmark aps, vil blive påført ved et eventuelt forbud, står i åbenbart misforhold til rekvirenternes interesser i meddelelse af forbud, at forbud under alle omstændigheder ikke bør nedlægges uden sikkerhedsstillelse i med- før af retsplejelovens § 415, og at sikkerheden bør fastsættes til et beløb på ikke under kr. 2 mio. det bestrides, at betingelserne for beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 423, er opfyldt. om brugen af ordet ”shellak” eller ”shellac” at ordet shellac/shellak” er et diskriptivt/beskrivende ord, som ikke i sig selv er egnet til at adskille produkter. som nævnt i svarskriftet, er ordet ”shellac” eller ”shellak” en almindelig anvendt be- tegnelse for en bestemt type lak. ordet kan derfor betegnes som et egentlig begreb. shellak betyder ifølge dansk sprognævns retskrivningsordbogen,
  3. udgave, side 670, ”en klar lak”. - 32 - ifølge politikkens nudansk ordbog,
  4. udgave, betyder shellak ”en klar lak, der ud- vindes af et stof afsondret af skjoldlus, og som blandt andet anvendes i politur og til at forsejle knaster i træ, der skal males, så der ikke sker misfarvning”. på www.denstoredanske.dk beskrives shellak som en klar, spritopløselig lak, der ud- vindes som et sekret fra en sydøstasiatisk skjoldlusart (eks. side 1089). når rekvisitus angiver ”hvad er shellak?” på sin hjemmeside, er det eks. side 1091, der er rekvisiti kilde. shellak er således en almindelig anvendt betegnelse for en bestemt type lak. begrebet ”shellac” eller ”shellak” anvendes inden for mange forskellige brancher, her- under bl.a. bilbranchen, tømrer- og snedkerbranchen, malerbranchen samt inden for kosmetik og hudpleje. begrebet ”shellac/shellak” har i mange år været anvendt inden for både bil-, tømrer- og snedkerbranchen, som et tætnings- og/eller forstærkningsmiddel til f.eks. at tætte propper til tankmålere eller andre elementer, som skal i berøring med flydende væsker. hertil kommer, at begrebet anvendes inden for malerbranchen om en lak til forsegling af knaster samt til polering/politur på særligt mørke træsorter som palisander og syre- bejdset eg. der findes dermed både borup shellak, morsø shellak, flügger shellak mv. der henvises blandt andet til eks. side 919-
  5. inden for kosmetikbranchen anvendes begrebet ”shellac” eller ”shellak”, som nævnt, om en særlig holdbar type neglelak. derudover anvendes begrebet også i forbindelse med andretyper af kosmetik. inden for kosmetikbranchen er shellak en betegnelse for en bestemt type neglelak, som markedsføres af utallige producenter, herunder såvel rekvirenterne som rcbdenmark aps. såvel i kosmetikbranchen som hos forbrugerne, er shellak således ikke en beteg- nelse for rekvirenternes produkt, men derimod betegnelsen for en bestemt type negle- - 33 - lak. ved en googlesøgning på shellak vil man tillige på eksempelvis pricedumper.dk kunne konstatere 33.517 resultater vedrørende shellak, herunder produkter fra utallige andre producenter. rekvirenterne har ikke dokumenteret, at det i branchen generelt er accepteret, at shel- lac er lig rekvirenternes produkt. dette bestrides. i den forbindelse bemærkes, at hver- ken eks. side 757 eller side 759 på nogen måde dokumenterer det påståede, idet de på- gældende hjemmesider alene henviser til rekvirentens produkt cnd shellac – ligesom hjemmesiden i øvrigt henviser til andre virksomheders produkter med angivelse af dis- ses navne. at ordet ”shellac/shellak” bruges som et begreb for en særlig type af holdbar neglelak fremgår flere steder på internettet. i eks. side 929-932, som er en udskrift af www.thebildirectory.com, beskrives fremgangsmåden ved en såkaldt ”shellac- manicure”. shellac-manicuren forbindes på intet tidspunkt med rekvirenterne eller navnet ”cnd”. på samme vis som inden for de øvrige ovennævnte brancher findes der dermed forskel- lige udbydere/producenter af shellac/shellak inden for kosmetikbranchen, herunder salg af neglelak. eksempler herpå er ibn shellac, cnd shellac, depend gellack, bluesky gel polish, clavuz shellac samt laq shellac. ordet ”shellac/shellak” er derfor ikke distinktivt og kan ikke benyttes til at adskille for- skellige produkter inden for de forskellige varekategorier. ”shellac/shellak” er dermed en bred fortegnelse over nogle bestemte typer af lak, og inden for hver branche benyttes begrebet som en beskrivelse af produktet. sø- og han- delsretten må derfor lægge til grund, at der er tale om en generisk betegnelse, der som udgangspunkt er frit tilgængelig for enhver, hvilket betyder, at rekvirenterne ikke kan opnå en eneret til at benytte ordet ”shellac” eller ”shellak” inden for enhver form for salg af neglelak, jf.

§ 5, nr.

2 sammenholdt med § 13, stk. 2. - 34 - følger sø- og handelsretten rekvirenternes betragtninger, vil dette medføre en urimelig begrænsning i brugen af et helt almindeligt beskrivende ord i forhold til enhver form for neglelak.

regler indeholder ikke en sådan beskyttelse, og de kan dermed ikke udstrækkes til at beskytte i det omfang, rekvirenterne kræver i denne sag. om rekvirenternes brug af ordet ”shellac/shellak” at rcbdenmark aps ikke har krænket cnd’s varemærkerettigheder, jf.

§ 4, stk.

1 og 2, rekvirenterne hævder at have en eneret til ordene ”shellac/shellak” inden for oplag- ring, markedsføring, salg, import, eksport mv. i relation til neglelak. rekvirenterne har dog ikke dokumenteret, at de selvstændigt anvender betegnelsen ”shellac”, idet dette som altovervejende hovedregel kun anvendes i tilknytning til nav- net ”cnd”. i forhold til ordet ”shellac/shellak” foreligger der dermed ikke en sådan særlig og lang- varig brug, at der kan statueres særpræg via indarbejdelse, således at rekvirenterne har opnået beskyttelse mod andres brug af dette ord alene. det bestrides, at rekvirenterne kontinuerligt siden maj 2010 har brug ordet ”shellac” som varemærke og/eller forretningskendetegn. om rekvirenternes påståede rettigheder at rekvirenterne ikke har nogen form for eneret enerettigheder over betegnelsen ”shel- lac/shellak”. rekvirenterne har ikke eneret til betegnelsen shellac, jf. også det ovenfor anførte. re- kvirenterne har hverken sandsynliggjort eller dokumenteret at have sådanne rettighe- der. rekvirenterne har fremlagt dokumentation for de registrerede varemærker cnd color shellac, cnd shellac og figurmærket cnd shellac. - 35 - rekvirenterne har imidlertid ikke på nogen måde dokumenteret at have enerettighed til betegnelsen shellac uden betegnelsen cnd. det er i den forbindelse også bemærkel- sesværdigt, at rekvirenterne ikke har ansøgt herom, men alene har ansøgt om vare- mærkeregistrering af betegnelsen cnd shellac. baggrunden herfor er, at der ikke kan opnås en varemærkeretlig beskyttelse af alene betegnelsen shellac. dette skyldes de ovenfor anførte forhold, hvorefter der er tale om en almindelig betegnelse for en klar lak, henholdsvis en bestemt type neglelak. varemærkeret via indarbejdelse at rekvirenterne ikke gennem indarbejdelse har opnået en eneret til betegnelsen shellac uden betegnelsen cnd,

§ 3, stk.

3. rekvisitus bestrider, at rekvirenterne som følge af brug og indarbejdelse har opnået en uregistreret varemærkeret til ordet ”shellac/shellak” inden for kosmetikbranchen, jf.

§ 3, stk.

1, nr. 2. uanset dette måtte være tilfældet, er der under alle omstændigheder efterfølgende ind- trådt degeneration, jf. princippet i

§ 28, stk.

2, nr.

  1. at bedømmelsen af, hvorvidt der er sket indarbejdelse eller ej, skal finde sted på det tids- punkt, hvor rekvisitus tog ordet ”shellac” i brug. bedømmelsen af, hvorvidt der er sket indarbejdelse eller ej, skal finde sted på det tids- punkt, hvor rekvisitus tog ordet ”shellac” i brug. dette følger af præmisserne i eu domstolens dom fra
  2. april 2006 (c-145/05 levi strauss) og ufr 2012.1089 h (danske spil). hovedparten af de fremlagte annoncer/reklamer for rekvirenternes produkt ”cnd shellac” er udaterede, og rekvirenterne har derfor ikke dokumenteret, at der har været tale om en flerårig indarbejdelse i danmark. efter oplysningerne i anmodningen om midlertidig afgørelse om forbud har rekviren- terne først lanceret en uv-lak i 2010, og først den
  3. september 2011 skete der registre- ring af ”cnd shellac”, jf. eks. side 93-
  4. - 36 - rekvirenterne har dog ikke dokumenteret eller på nogen måde godtgjort at have en uregistreret varemærkeret til brugen af ordet ”shellac/shellak” på det tidspunkt, hvor rekvisitus lancerede sine produkter på markedet. manglende særpræg at rekvirenterne ikke har bevist, at ordet ”shellac/shellak” har det fornødne særpræg. det følger af

§ 13, stk.

1, at et varemærke kun kan registreres, hvis dette har den fornødne særpræg. dette er ikke tilfældet for begrebet ”shellak/shellac”. der er rekvirenterne, der skal føre bevis for, at et varemærke har opnået særpræg gen- nem indarbejdelse. dette bevis føres normalt ved, at der fremlægges dokumentation for den tidsmæssige udstrækning af brugen af varemærket, markedsandele og størrelsen af markedsfø- ringsudgifterne samt ved erklæringer fra de relevante brancheorganisationer og/eller markedsundersøgelser. for at opnå beskyttelse, skal markedets kendskab til mærket endvidere være lands- dækkende. rekvirenterne har ikke ført det fornødne bevis for at være varemærkeretligt beskyttet i det omfang, det påstås af rekvirenterne. det bestrides, som nævnt, at rekvirenterne som følge af brug og indarbejdelse har op- nået en uregistreret varemærkeret til ordet ”shellac/shellak” inden for kosmetikbran- chen og/eller produktion og salg af neglelak, idet ordet ikke har det fornødne særpræg, jf.

§ 3, stk.

1, nr. 2, jf. § 3, stk.

  1. begrebet ”shellac” eller ”shellak” vil af en køber/forbruger blive forbundet med en be- stemt type neglelak. - 37 - ordet ”shellac/shellak” er dermed ikke distinktivt, idet der findes en række andre virk- somheder, der anvender betegnelsen ”shellac” som et led i varenavnet og/eller beskri- velsen af den pågældende vare. ved bedømmelsen af, hvorvidt et ord har særpræg, lægges hovedvægten ikke blot på stavemåden, men også på selve udtalemåden. at flere af de øvrige producenter anven- der betegnelsen ”gel lack” har derfor ikke betydning, idet dette ord udtales stort set på samme måde som ”shellac/shellak”. man kan eventuelt diskutere, hvilken af disse sta- vemåder der må betragtes som den sædvanlige, men i forlængelse heraf bemærkes det, at en ændring, som blot består i, at der anvendes en anden stavemåde end den almin- delige, ikke medfører, at et ellers deskriptivt ord får særpræg, jf. varemærkeret af knud wallberg,
  2. udgave, side
  3. det bærende element i ”cnd shellac” er endvidere navnet/ordet ”cnd”. ordet ”shel- lac” er alene deskriptivt og angiver, at det er en bestemt type neglelak, der er tale om. i vurderingen af om der foreligger mærkelighed, er det derfor navnene ”cnd” og ”l.a.q” der skal bedømmes overfor hinanden. forbrugerne har endvidere ofte fokus på det første ord i et navn, idet der læses fra ven- stre mod højre. som følge heraf vil det således også være ordet ”cnd”, der er afgø- rende for en forbruger, når denne præsenteres for rekvirentens varemærke ”cnd shel- lac”. betydningen af dette ord set i forhold til en vurdering af, om rekvisiti brug af or- dene ”shellac/shellak” krænker rekvirenterne, er derfor meget begrænset. rekvirenterne har derfor ikke dokumenteret at have en (ene)ret til brugen af begrebet ”shellac/shellak” i relation til kosmetikbranchen og/eller produktion og salg af negle- lak, hvilket kraftigt understøttes af, at begrebet anvendes af mange forskellige virk- somheder i forbindelse med markedsføring af bl.a. neglelak. det forhold, at ordet ”shellac” angiveligt betragtes som at have oprindeligt særpræg for cnd`s produkter i henholdsvis canada (eks. side 81-84) og storbritannien (eks. side 99- 104) har ikke betydning i denne sag, idet denne sag naturligvis skal afgøres efter dansk ret, og herunder

krav til særpræg. - 38 - det forhold, at der efter rekvirenternes opfattelse kun sker brug af begrebet ”shellac” på udenlandske hjemmesider fra kopiproducenter, ændrer ikke på, at ordet mangler særpræg. dette postulat må endvidere afvises under henvisning til de af rekvisitus fremlagte bilag. rekvirenterne er tidligere opfordret til at gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at fastslå kendskabet til ordet ”shellak/shellac” på det danske marked. dette har rekvirenterne afslået. rekvirenterne har endvidere ikke dokumenteret, at de – eller forhandlere som udelukkende har rekvirenternes produkter - skulle være de eneste i danmark, der markedsfører/har markedsført sig med begrebet ”shellak/shellac”, såle- des at dette er blevet et særligt kendetegn kun for rekvirenternes produkter. brugen af begrebet ”shellac” at rekvirenterne ikke kan forbyde rekvisitus i at anvende ordet ”shellac/shellak”, jf. vare- mærkelovens § 5, nr. 2. det følger af

§ 5, nr.

2, at en indehaver af et varemærke ikke kan for- byde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af bl.a. angivelser vedrørende varens art eller beskaffenhed. denne regel skal ses i sammenhæng med reglen i

§ 13, stk.

2, hvoref- ter varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen bl.a. kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art/beskaffenhed, og vare- mærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tje- nesteydelsen, ikke kan registreres. i denne sag udgør ordet ”shellak/shellac” en sådan angivelse. en angivelse af varens art/beskaffenhed kan dog indgå som en del af et varemærke, som i sig selv har særpræg, men dette ændrer dog ikke på, at artsangivelsen fortsat kan benyttes frit af andre, jf. bl.a. ufr 2006.645sh, under forudsætning af, at benyttelsen af artangivelsen sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. - 39 - i forhold til

§ 5

anføres det i rekvirenternes processkrift i, at bestem- melsen er uanvendelig, idet rekvisitus har benyttet ”shellac” som et kendetegn for egne produkter. denne opfattelse deles ikke at rekvisitus, idet bestemmelsen netop fastslår, at rekvirenterne ikke kan forbyde, at rekvisitus i overensstemmelse med god markeds- føringsskik gør erhvervsmæssig brug af angivelser vedrørende varens art, beskaffen- hed, mængde, anvendelse mv. det bestrides endvidere, at den af rekvisitus gennemførte adfærd og/eller markedsfø- ring er i strid med markedsføringslovens §§ 1, 3, 5 og 18. om markedsføringsloven at rekvisitii benyttelse af begrebet ”shellac/shellak” ikke sker på en måde, der er i strid med god markedsføringsskik, jfr. herved

§ 5

, og at der derfor ikke fo- religger en overtrædelse af god markedsføringsskik, jfr. markedsføringsloven §

  1. markedsføringslovens § 1 yder en beskyttelse mod slaviske og meget nærgående efter- ligninger samt en beskyttelse mod tilstræbt og illoyal markedsadfærd. en krænkelse af bestemmelsen forudsætter dermed følgende: - rekvirenternes navn/forretningskendetegn har fornødent særpræg, - de pågældende forretningskendetegn – ud fra den relevante målgruppe – adskiller sig fra andre produkter, - der er risiko for, at den relevante kundekreds vil forveksle rekvirenterne navn/forretnings-kendetegn med rekvisitus, - rekvisitus har tilstræbt at efterligne rekvirenterne, og - rekvisitii produkt på illoyal vis fortrænger rekvirenternes produkt fra dets marked. for at kunne overtræde normen ”god markedsføringsskik” kræves en dadelværdig ad- færd eller anden utilbørlig optræden. en sådan er ikke dokumenteret i denne sag. det gøres gældende, at det faktum, at rekvisitus har benyttet sig af sin designmæssige frihed til at skabe et produkt/navn med anvendelse af samme deskriptive ord/navn som rekvirenterne, ikke medfører, at rekvisitus har snyltet på rekvirenternes indsats. - 40 - det er rekvirenternes bevisbyrde at godtgøre, at krænkelsesbetingelserne i henhold til markedsføringslovens § 1 er til stede. denne bevisbyrde er ikke løftet. rekvisitus har ligeledes hverken anvendt vildledende eller urigtige angivelser i forbin- delse med markedsføringen af rekvisitii produkter, jf. markedsføringslovens § 3, eller direkte eller indirekte henvist til en konkurrent eller varer, som udbydes af en konkur- rent, jf. markedsføringslovens §
  2. det gøres gældende, at en aftager af rekvistii produkter ikke vil være af den opfattelse, at disse har noget med rekvirenternes produkter at gøre, eller at der på anden måde skulle bestå en forbindelse mellem rekvisitus og rekvirenterne, idet det sammenfalden- de ord alene består i et beskrivende ord (nemlig ”shellac”), og de egentlige særprægede ord (cnd og laq) er væsentlig forskellige. i forlængelse heraf bestrides det således, at rekvisitus har handlet i strid med markedsføringslovens §
  3. at rekvisitus ikke har handlet i strid med god markedsføringsskik understøttes endvi- dere særligt af, at afsætningskredsen for henholdsvis rekvirenternes produkter og re- kvisiti produkter ikke er den samme. rekvisitus har derfor på ingen måde forsøgt at snylte på rekvirenternes renommé eller udvist anden utilbørlig adfærd. det følger endvidere af eu-domstolens afgørelse i c-2/00 hölterhoff/freiesleben, at en varemærkeretlige beskyttelse ikke kan benyttes til at forhindre tredjemands brug af mærket, hvis tredjemand alene anvender det pågældende varemærke til at beskrive egenskaberne ved sit eget produkt. det samme gør sig gældende i denne sag, og rekvi- situs kan derfor ikke forhindres i at benytte begrebet ”shellac/shellak”. om farvebetegnelser at rekvirenterne ikke har enerettigheder af nogen art til de i eks. side 56 1135-1136 anført subbrands, og at rekvisitus ikke krænker rekvirenternes påståede rettigheder hertil. det fremgår af eks. side 635-702, at rekvisitus anvender i alt 68 forskellige far- ver/farvenuancer. - 41 - det fremgår endvidere af den i eks. side 1107 udarbejdede fortegnelse over rekvisitii, rekvirenternes og andre producenters navne, at der i flere tilfælde er sammenfald mel- lem producenternes farveangivelser, og rekvirenterne har således ikke nogen eneret til anvendelse af disse. i øvrigt gøres det gældende, at der ikke er forvekslelighed mellem de anvendte navne, jf. eks. side 1135-1136, idet disse på væsentlige områder adskiller sig fra hinanden. en- delig er der for så vidt angår angivelserne ofte tale om en henvisning til den faktiske farve, hvorfor det er nærliggende, hvilket eks. side 1107-1110 også viser, at der kan væ- re sammenfald. det forhold, at der er farveidentitet mellem produkterne medfører endvidere ikke i sig selv, at der er tale om en varemærkeretlig krænkelse. hertil kommer, at rekvirenterne ikke har påberåbt sig en beskyttelse af de egentlige farver, men alene navnene herpå. at beholdernes udseende ligner hinanden kan endvidere heller ikke medføre en vare- mærkeretlige krænkelse eller en overtrædelse af markedsføringsloven, idet der kun sjældent er væsentlig forskelle på beholdere af neglelak. ” sø- og handelsrettens afgørelse sagen handler for det første om varemærkeret til ordet shellac. cnd har i danmark registre- ret varemærkeret til ”cnd color shellac” og ”cnd shellac”, men ikke til ”shellac” alene, og derfor er spørgsmålet, om cnd har stiftet varemærkeret til ordet shellac ved ibrugtag- ning efter

§ 3, stk.

1, nr. 2. ordet shellac er det engelske ord for shellak. de to ord lyder ens og fremtræder næsten ens på skrift, idet alene det sidste af de syv bogstaver er forskelligt. shellak er en almindelig be- tegnelse for en klar lak eller en klar spritopløselig lak, hvilket netop er essensen af det på- gældende produkt. af disse grunde har cnd ikke kunne stifte varemærkeret til ordet shel- lac ved ibrugtagning i danmark, jf.

§ 3, stk.

2, jf. § 13, stk. 2, nr. 1. det gør - 42 - ingen forskel herfor, at det i visse opslagsværker er angivet, at shellak udvindes som et se- kret fra en bestemt skjoldlusart, og at dette sekret ikke findes i det omhandlede produkt. på grund af ordets rent deskriptive karakter finder retten endvidere, at cnd og icg ikke med det fremlagte markedsføringsmateriale, erklæringer og forklaringer har godtgjort eller sandsynliggjort, at der efter deres introduktion af produktet i 2010 og frem til rcbdenmarks anvendelse af ordet shellac på markedet i begyndelsen af 2014 var sket en sådan indarbejdel- se af ordet fra cnd’s side, at cnd havde erhvervet en eneret til at anvende ordet for denne type af produkter efter

§ 3, stk.

  1. det bemærkes herved, at cnd og icg har anvendt vekslende betegnelser for produktet i deres markedsføring, hvor også deres re- gistrerede varemærke cnd shellac ofte har været anvendt som betegnelse for produktet alene eller i tillæg til betegnelsen shellac. cnd og icg har herefter ikke godtgjort eller sandsynliggjort at have varemærkeret til ordet ”shellac” alene. herefter er spørgsmålet, om rcb ved anvendelse af betegnelserne shellak, shellac, laqshel- lac, l.a.q.shellac, laqshellac.dk, ”hvad er shellak?” og ”shellak?” har krænket cnd’s vare- mærkerettigheder til ”cnd shellac” og ”cnd color shellac”. henset til det, der er anført ovenfor om ordet shellac, samt til syns- og lydindtrykket af ”cnd shellac” sammenholdt med syns- og lydindtrykket af de af rcb anvendte betegnelser, findes en sådan krænkelse ikke at være godtgjort eller sandsynliggjort. da retten endvidere finder, at rcb ved anvendelse af de i påstand 1 anførte farvebetegnel- ser, som i skemaet angivet ovenfor under sagsfremstillingen fremstår som almindelige inden for branchen og ikke krænker nogen registreret varemærkeret hos cnd, ikke har krænket nogen varemærkeret hos cnd eller icg, bliver resultatet, at rcb frifindes for påstand 1, idet der efter det anførte bevisresultat heller ikke er sandsynliggjort en overtrædelse af markeds- føringsloven, jf. i det hele retsplejelovens § 413, nr.
  2. - 43 - for så vidt angår påstand 1a finder retten det godtgjort, at der ved anvendelse af en flakon, der fremstår som en slavisk efterligning af cnd’s flakon, på et marked hvor flakonerne i øv- rigt varierer, under samtidig anvendelse af de under påstand 1 anførte kendetegn sker en krænkelse af markedsføringslovens § 1 og §
  3. retten lægger herved til grund, at cnd var de første til i forbindelse med deres registrerede varemærke at anvende den deskriptive be- tegnelse shellac på det pågældende marked, og at tillige de farveangivelser, rcb anvender, i kombination med anvendelse af flakonen fremstår som en snyltning på cnd’s markedsfø- ring. da retten endvidere finder, at også de øvrige betingelser i retsplejelovens § 413 er op- fyldt, og at de almindelige regler om straf og erstatning ikke vil yde cnd og icg tilstrække- ligt værn mod denne krænkelse, tager retten påstand 1a til følge uden sikkerhedsstillelse. spørgsmålet om beslaglæggelse bør efter sagens omstændigheder behandles særskilt, og på- stand 2 henvises derfor til eventuel videre behandling ved den pågældende fogedret, jf. rets- plejelovens § 423, stk.
  4. det følger af det, der er anført om påstand 1, at påstand 2a ikke tages til følge. retten finder efter det anførte bevisresultat og udsagnet i bilag 338 ikke, at det er sandsyn- liggjort, at rcb overtræder markedsføringslovens § 1, 3 eller 5, ved udsagnet om, at der er opnået registrering til at anvende varemærket laq shellac. derfor tager retten ikke påstand 2 b til følge, jf. retsplejelovens § 413, nr.
  5. sagen resultat bliver herefter, at der uden sikkerhedsstillelse nedlægges midlertidigt forbud i overensstemmelse med påstand 1a. af hensyn til fuldbyrdelsen vedlægges bilag 37 og 55 som bilag til denne kendelse. rcb skal betale sagsomkostninger til cnd og icg med i alt 25.300 kr., jf. retsplejelovens § 421, jf. § 313, stk.
  6. heraf vedrører 25.000 kr. ekskl. moms udgifter til advokatbistand, og 300 kr. retsafgift. der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter og forløb, herunder med hovedforhandling på to dage, men også til, at cnd og icg alene har fået medhold i påstand 1a. - 44 - derfor bestemmes: rcbdenmark aps forbydes at markedsføre produkter i den emballageudformning, som fremgår af bilag 37 og 55, under samtidig anvendelse af de i påstand 1 opregnede kendetegn. påstand 1, 2 a) og 2 b) nægtes fremme. rcbdenmark aps skal inden 14 dage betale i alt 25.300 kr. i sagsomkostninger til creative nail design inc. og insight cosmetics group a/s ved advokat jens jakob bugge. karin schou andersen mads bundgaard larsen annette krath poulsen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den
  7. april 2015

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.