lovens § 29 er en undtagelse hertil, men giver kun den private ejer, der skal benytte brugsgenstanden, ret til at foretage ændringer i genstan- den. et selskab kan i sagens natur derfor aldrig være berettiget til at foretage ændringer. det må endvidere lægges til grund, at det aldrig var meningen, at troels olivero personligt skulle benytte urene. 2v invests handlinger er endvidere en overtrædelse af markedsføringslovens §§ 1 og 5, hvorfor de kan forbydes efter § 13 i markedsføringsloven. samlet set er betingelserne for suspensionen af frigivelsen af urene derfor op- fyldt, jf. art. 10 i rådets forordning 1383/2003 af 22. juli 2003. til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at varerne, jf. art. 17 i rådets for- ordning og § 4 i bekendtgørelse nr. 621 af 22. juni 2004, for at sikre mod mis- brug af rolex´s varemærkeret bør afstås til statskassen og tilintetgøres. hjem- mel til destruktion findes endvidere i varemærkelovens § 44,
2, og markedsføringslovens § 13, stk. 1, nr. 2. den primære hjemmel er dog ovennævnte bekendtgørelse, hvorfor der bør ske destruktion og ikke et mindre indgribende tiltag. 2v invest skal derfor ikke have medhold i udlevering af urene mod fjernelse af rolex-mærket. rolex-dele benyttes i vidt omfang til forfalskning, og manglende destruktion vil derfor betyde risiko for flere forfalsk- ninger. til støtte for påstand 3 gøres det gældende, at rolex efter varemærkelovens § 43,
2, er berettiget til erstatning eller vederlag. kravet er opgjort på baggrund af værdien af den an- slåede salgspris af originale ure, som ifølge rolex´s vejledende priser omregnet til danske kroner er henholdsvis 295.586,63 kr./163.121.43 kr. for rødgulduret og 310.488,96 kr. for hvidgulduret. hvis der ikke kan gives erstatning svarende til udsalgsprisen, så har rolex krav på et rimeligt vederlag. rolex har aldrig givet licens til, at andre kunne bruge va- remærket. vederlaget skal derfor fastsættes til et hypotetisk licensniveau sva- rende til 25 % af den vejledende udsalgspris. - 11 - der er endvidere sket en betydelig markedsforstyrrelse ved den skade, der er sket på rolex´s goodwill. det bestrides, at rolex har udvist passivitet ved ikke i højere grad at forhindre varemærkeforfalskninger. rolex bruger mange ressourcer på retsforfølgning. der hersker imidlertid andre forhold i hong kong og kina, hvorfor rolex ikke har samme mulighed for at gribe ind der som i europa. vedrørende sagsomkostninger bemærkes det, at sagen har krævet meget over- sættelsesarbejde, der er foretaget af budde schou & ostenfeld. udgifterne hertil udgør ca. 20.000 kr. 2v invest har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at urene er købt til privat brug. begge ure var købt over internettet på ebay som brugte og pyntede. troels oliveros søster og dennes veninde har i deres forklaringer tegnet et billede af troels olivero som en velhavende forretningsmand, der er passione- ret rolex-samler. han ville gerne glæde sin kone og sin søster til jul og købte derfor på internettet efter to rolex-ure. begge uret blev købt hos babyvincci til næsten samme pris. ifølge forklaringerne var købet af urene utvivlsomt privat og ikke erhvervsmæssigt. det var således aldrig meningen, at urene skulle videre- omsættes. at der var tale om et privat køb, understøttes endvidere af, at der kun er købt to ure og dermed ikke et større parti varer, som det oftest ses i sager om vare- mærkeforfalskning. troels olivero var endvidere oprettet som privatperson på ebays profil, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte e-mails. troels olivero valgte udelukkende af bekvemmelighedsgrunde at bruge sit 100 % ejede selskab som køber, da han kunne bruge selskabets momsnummer i for- bindelse med importen og samtidig kunne nedbringe et stort mellemværende med selskabet. det var ligeledes bekvemmelighedsårsager, der gjorde sig gæl- dende ved valg af leveringsadressen. den omstændighed, at 2v invest er moderselskab for gauguin auktioner, som sælger rolex-ure, bevirker endvidere ikke, at købet kan anses for erhvervsmæs- sigt. det er således ikke auktionshusets egne effekter, der sælges, da gauguin auktioners virke alene er at stille internetbaserede auktionsfaciliteter til rådighed for private og erhvervsdrivende. der er endvidere ikke noget, der hedder en ”firma-e-mail”. at troels olivero har korresponderet på adressen to@gauguin.dk er derfor ikke udtryk for, at der er tale om et erhvervsmæssigt køb. synspunktet om, at urene blev købt til privat brug, er fremført fra starten af 2v invest. med hensyn til brevet af 12. januar 2005 til budde schou & ostenfeld, hvori det anføres, at købet af urene er foretaget af selskabet, er denne formule- ring valgt, da det ville have gjort sagen mere kompliceret, hvis troels olivero - 12 - skulle have forklaret, at der var tale om en gave til hans kone og søster. det bør endvidere ikke komme 2v invest til skade, at ikke alle e-mails vedrørende de to køb er fremlagt, da de to køb er identiske, hvorfor de manglende e-mails ikke ændrer noget i det samlede billede. købet er endvidere foretaget tilbage i 2004, og det kan derfor ikke bebrejdes troels olivero, at dokumenterne ikke længere er i behold. da rolex ikke har godtgjort, at importen er erhvervsmæssig, finder hverken va- remærkelovens § 4, stk. 1, eller markedsføringslovens §§ 1 og 5 anvendelse. ophavsretsloven skelner ikke mellem privat og erhvervsmæssig brug. i stedet begrænses lovens anvendelsesområde af kravet om værkshøjde, jf. lovens § 1. kravene er strenge, idet der skal foreligge både originalitet og nyhedsværdi. et rolex-ur har ikke værkshøjde, måske bortset fra enkeltdelene. selve urværket kan således have værkshøjde. selvoptrækket var nyskabende i sin tid og havde den fornødne originalitet og var dermed beskyttet. kronen, som er konstrueret som lugen i en ubåd, kan også have haft originalitet og dermed være beskyttet. for at bevise værkshøjde skulle der imidlertid have været afholdt syn og skøn herom. da det ikke er sket, må det lægges til grund, at urene ikke har værks- højde. det gøres endvidere gældende, at rolex´s tolkning af
inden for brugtvognsområdet er det ganske almindeligt at foretage omfattende renoveringer med anvendelse af uoriginale reservedele uden tilladel- se fra mærkeindehaveren. en tilsvarende sædvane findes inden for handel med ure, hvilket er godtgjort i bilagene fra internettet udvisende mange forskellige ure med forskellige komponenter. ejeren af urene, hvad enten det er 2v invest eller troels olivero, har derfor ret til at foretage de pågældende ændringer og kan bede en fagmand om at foretage dem for sig. samlet kan det derfor konkluderes, at der ikke er tale om forfalskninger, men kun om at visse ydre dele som fx urlænken er uægte. lænken er en krænkelse af varemærket, men det gør ikke hele uret til en forfalskning. vedrørende udmåling af erstatning og vederlag gøres det gældende, at rolex ik- ke har dokumenteret, at der er lidt et tab, ligesom størrelsen af et rimeligt ve- derlag ikke er nærmere belyst. beløbet på 600.000 kr. svarer til nyprisen på urene i dag. der er imidlertid tale om brugte ure, hvis pris ikke er blevet godt- gjort under sagen, og der derfor intet beløb, hvoraf en hypotetisk licens kan be- regnes ud fra. rolex har derfor ikke godtgjort at være berettiget til et beløb af den påståede størrelse. det er under sagen blevet dokumenteret, at babyvincci er meget aktiv på inter- nettet. tilsvarende gør sig gældende for virksomheden wingate´s, som også - 13 - sælger ”customized” rolex-ure. da rolex ikke har standset eller forsøgt at standse disse virksomheder, har man ved sin passivitet accepteret, at en sådan handel kan finde sted. der er muligvis andre regler i kina og hong kong, der gør det sværere at sætte ind over for varemærkeforfalskningerne. i usa er der imid- lertid lige så god beskyttelse som i europa, og man skulle derfor have gjort no- get effektivt over for wingate´s. dette må komme rolex til skade i en situation, hvor køber var i god tro for så vidt angår urenes ægthed. rettens begrundelse og resultat efter de fremlagte rapporter udarbejdet af rolex og det uafhængige forbund fé- dération de l´industrie horlogère suisse fh lægger retten til grund, at urene er forfalskede. det har formodningen for sig, at importen er sket erhvervsmæssigt, da betalin- gen og importen af urene blev foretaget af selskabet 2v invest. der foreligger ingen dokumentation for, at troels olivero var oprettet som køber på ebay, lige- som de afgivne forklaringer ikke er tilstrækkelige til at afkræfte formodningen om, at importen er erhvervsmæssig. importen kan derfor forbydes i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 1, jf. stk. 3, og § 4, stk. 2. toldskats suspension af frigivelsen af urene stadfæstes derfor. urenes fremtoning beror efter rettens opfattelse på en sådan original kunstnerisk indsats, at de som brugskunst er beskyttet efter
2, tilkommer alene den private ejer, der skal benytte brugsgenstanden i overensstemmelse med genstandens formål. da ændringerne skete for 2v invest, er denne betin- gelse ikke opfyldt. for at sikre mod misbrug af rolex´s varemærkeret skal urene afstås til statskas- sen og tilintetgøres. under henvisning til at også dele af rolex-ure i vidt omfang benyttes til forfalskning, skal urene afstås og tilintetgøres i deres helhed. da 2v invest har krænket rolex´s varemærkerettigheder og ophavsrettigheder, har rolex ret til erstatning og et rimeligt vederlag, jf.
1, og varemærkelovens § 43, stk.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.