højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt fredag den

1. april 2016 sag 186/2015 advokat søren beckermann kærer vestre landsrets afgørelse i sagen: anklagemyndigheden mod t (advokat søren beckermann) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i randers den
2. december 2014 og af vestre landsrets
3. afdeling den
4. januar
5. i påkendelsen har deltaget fem dommere: poul søgaard, lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, poul dahl jensen og hanne schmidt. påstande advokat søren beckermann har nedlagt påstand om, at vestre landsrets kendelse ændres, således at rejseforbeholdet ændres til et begrænset rejseforbehold. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. sagsfremstilling advokat søren beckermanns klient, t, blev den
6. november 2014 fremstillet i grundlovs- forhør ved retten i randers og sigtet for 18 forhold, primært vedrørende indbrud. t blev va- retægtsfængslet og placeret i arresthuset i nyborg. ved grundlovsforhøret var t repræsenteret af en anden advokat. den
7. december 2014 blev advokat søren beckermann beskikket som forsvarer for t. be- skikkelsen blev gjort betinget af, at advokat søren beckermann, der på daværende tidspunkt - 2 - havde kontor i fredericia, frafaldt krav mod statskassen på godtgørelse for rejsetid og trans- portudgifter. ved brev af
8. december 2014 anmodede advokat søren beckermann retten i randers om at få ophævet rejseforbeholdet, subsidiært at få ændret rejseforbeholdet til et begrænset rejsefor- behold. han henviste til, at hans klient måtte forventes at blive idømt en fængselsstraf udmålt i år, såfremt han blev kendt skyldig, og at også en indenbys advokat ville få godtgjort sin kør- sel i forbindelse med arrestbesøg i nyborg. retten i randers afviste ved kendelse af
9. december 2014 advokat søren beckermanns an- modning om at ophæve rejseforbeholdet. byretten begrundede kendelsen således: ”retten finder ikke grundlag for at ophæve rejseforbeholdet. der er herved lagt vægt på, at sagen ikke har et sådant omfang eller af en sådan karakter, at der er grundlag for at ophæve rejseforbeholdet, og at der ej heller er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte et begrænset rejseforbehold.” advokat søren beckermann kærede byrettens kendelse. for landsretten nedlagde advokaten alene påstand om, at rejseforbeholdet ændredes til et begrænset rejseforbehold. han anmo- dede om at blive sidestillet med en indenbys advokat med henvisning til, at dette ikke ville påføre hverken hans klient eller staten meromkostninger i forhold til, hvis det var en forsvarer fra randers retskreds, der var beskikket. vestre landsret stadfæstede ved kendelse af
10. januar 2015 byrettens afgørelse med følgende begrundelse: ”efter fast praksis tillægges der ikke en beskikket advokat salær eller godtgørelse for rejsetid inden for retskredsen. dette gælder både beneficerede advokater (medmindre justitsministeriet konkret har ophævet forbeholdet) og ikke beneficerede advokater. der tages bl.a. ikke hensyn til, hvor i retskredsen advokaten har kontor, og hvor i retskred- sen tiltalte eller parten bor eller opholder sig. ved rejser uden for retskredsen tillægges den lokale advokat derimod salær og godtgørelse for rejsetid, f.eks. til arrestbesøg. landsretten finder ikke, at denne særlige ordning, der gælder for beskikkede advokater inden for retskredsen, kan føre til, at også en advokat med kontor uden for retskredsen, hvor betingelserne for rejseforbehold i øvrigt er opfyldt, skal tillægges salær og godtgø- relse for rejsetid til arrestbesøg uden for retskredsen på samme måde som en lokal ad- vokat. herfor taler også, at advokat søren beckermann ikke vil få salær og godtgørelse for rejsetid fra sit kontor i fredericia til arrestbesøg i en arrest i randers retskreds, hvor- - 3 - for advokaten derfor heller ikke bør være berettiget til salær og godtgørelse for rejsetid til en arrest i en anden retskreds.” med procesbevillingsnævnets tilladelse blev landsrettens kendelse indbragt for højesteret. der blev ved anklageskrift af
11. februar 2015 rejst tiltale mod t for i alt 25 forhold til dels i forening med tre andre tiltalte, primært for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hæleri, indbruds- og brugstyveri samt overtrædelser af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. t blev den
12. marts 2015 flyttet fra arresten i nyborg til arresten i århus. den
13. marts 2015 blev t ved retten i randers’ dom idømt fængsel i 8 måneder samt en tillægsbøde og frakendelse af førerretten. straffen blev bl.a. fastsat i medfør af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 290, stk.
14. forholdene blev ikke henført under straffelovens § 286, stk. 1, og straffelovens § 290, stk. 2, som påstået af anklagemyndigheden. anbringender advokat søren beckermann har anført bl.a., at han bør sidestilles med en forsvarer fra ran- ders retskreds, således at han honoreres for arrestbesøg uden for randers retskreds i samme omfang som en indenbys forsvarer. sagen mod hans klient fremstår hverken begrænset eller ukompliceret, idet der er tale om ad- skillige forhold vedrørende tyveri, som anklagemyndigheden opfattede som værende organi- serede og derfor påstod henført under straffelovens § 286, hvorfor der i tilfælde af domfæl- delse kunne forventes en straf udmålt i år. en beskikkelse med et begrænset rejseforbehold vil ikke medføre ekstra omkostninger i for- hold til, hvis en lokal advokat fra randers retskreds var beskikket. tværtimod vil det være forbundet med færre omkostninger, idet han havde kontor i fredericia. vestre landsrets kendelse indeholder en favorisering af lokale advokater. et begrænset rejse- forbehold vil ikke medføre meromkostninger for klienten eller statskassen. - 4 - landsrettens kendelse er ikke i overensstemmelse med afgørelserne gengivet i u 2014.1561 h, u 2009.1423 h og tfk 2002.673/1 v. anklagemyndigheden har anført bl.a., at betingelserne for at beskikke advokat søren bec- kermann med rejseforbehold i den foreliggende sag må anses for opfyldt. der er ikke oplysninger om, at advokat søren beckermann skulle have en særlig tilknytning til sin klient, eller oplysninger om andre særlige grunde, der kunne tale for, at det netop skulle være ham, der repræsenterede den tiltalte. da advokat søren beckermann havde kontor i fre- dericia, må det endvidere kunne lægges til grund, at omkostningerne i forbindelse med afvik- ling af hovedforhandlingen i randers vil være højere ved beskikkelse af ham uden rejseforbe- hold i forhold til beskikkelse af en forsvarer fra randers retskreds. efter bestemmelserne i retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3, er der ikke noget til hin- der for, at retten træffer afgørelse om et begrænset rejseforbehold. det følger således af § 334, stk. 3, at retten i de tilfælde, hvor en bestemt advokat ønskes beskikket, kan stille som betin- gelser, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen for rejseudgifter (rejsefor- behold). der er således efter bestemmelsen mulighed for at begrænse rejseforbeholdet, således at beskikkelsen sker på vilkår som for en indenbys mødende advokat. der er i praksis eksem- pler på, at domstolene har beskikket en forsvarer med et begrænset rejseforbehold, som lige- stillede den pågældende med en lokal forsvarer. anklagemyndigheden er enig i, at et begrænset rejseforbehold, således at advokat søren beckermann i lighed med en lokal forsvarer kan få udgifter til arrestbesøg uden for retskred- sen dækket, i den konkrete sag næppe vil medføre ekstra omkostninger. landsretten lagde imidlertid ved afgørelsen særlig vægt på, at eftersom advokat søren bec- kermann i medfør af rejseforbeholdet ikke ville få godtgjort sine rejseudgifter til arrestbesøg i randers retskreds, burde han heller ikke være berettiget til godtgørelse for rejseudgifter til en arrest i en anden retskreds. anklagemyndigheden er enig i, at dette synspunkt bør inddrages ved vurderingen af, om der er grundlag for at ændre det generelle rejseforbehold til et be- grænset rejseforbehold. - 5 - højesterets begrundelse og resultat efter retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3, kan retten efter et skøn i hvert enkelt til- fælde stille som betingelse, at merudgifter som følge af, at en bestemt advokat ønskes beskik- ket, ikke skal betales af statskassen. ved afgørelsen af spørgsmålet er det ifølge forarbejderne til § 334, stk. 3, afgørende, om der er en rimelig begrundet interesse i, at den pågældende ad- vokat giver møde uden for sit hjemsted. der bør herved bl.a. tages hensyn til sagens art og størrelsen af merudgifterne i forbindelse hermed. den foreliggende straffesag, der blev behandlet ved retten i randers, vedrørte indbrudstyve- rier og hæleri mv., og der foreligger ikke oplysninger om, at advokat søren beckermann, der havde kontor i fredericia, i forvejen kendte tiltalte eller sagen, eller at der var andre særlige grunde for, at netop advokat søren beckermann skulle beskikkes som forsvarer i sagen. advokat søren beckermann har da heller ikke for højesteret nedlagt påstand om ophævelse af rejseforbeholdet, men alene om et begrænset rejseforbehold, således at han ikke ydes højere salær eller større kørselsudgifter mv., end en forsvarer med kontor i randers retskreds ville blive tillagt. højesteret lægger til grund, at der med et sådant begrænset rejseforbehold i den foreliggende sag ikke vil være merudgifter ved beskikkelse af advokat søren beckermann frem for beskik- kelse af en lokal advokat. højesteret finder derfor, at anmodningen om beskikkelse af advokat søren beckermann med begrænset rejseforbehold skal imødekommes. beskikkelsen af advokat søren beckermann ændres derfor, således at beskikkelsen alene be- tinges af et begrænset rejseforbehold, hvorefter der kan ydes ham passende salær og godtgø- relse for rejseudgifter, som han med føje har afholdt, men begrænset til, hvad han kunne have oppebåret, hvis han havde haft kontor inden for retskredsens område, jf. retsplejelovens § 741 og § 334, stk.
15. thi bestemmes: landsrettens kendelse ændres således, at beskikkelsen af advokat søren beckermann betinges af et begrænset rejseforbehold, hvorefter der kan ydes ham passende salær og godtgørelse for - 6 - rejseudgifter, som han med føje har afholdt, men begrænset til, hvad han kunne have oppebå- ret, hvis han havde haft kontor inden for retskredsens område, jf. retsplejelovens § 741 og § 334, stk. 3.