← Danmark

sø- & handelsrettens retsbog

- cri udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ dom afsagt den 10. september 2010 h-94-08 forsvarets materieltjeneste (advokat henrik berg) mod saab ab (advokat carsten raasteen) indlednin

bilag 4 justeres i overensstemmelse med, at saab gen- nemfører og afslutter milepæl oc, jf.

§ 10.2, senest 31.

maj 2008. parterne er enige om, at tidsplanen i

bilag 4, annex b, justeres i overensstemmelse her- med, både med hensyn til gennemførelse og godkendelse af milepæl oc(oc 8). parterne er enige om, at fristen for gennemførelse af milepæl fc ikke justeres, og at fristen for den endelige godkendelse af systemet bevares.

§ 9

.1 skal erstattes af følgende: "køber er berettiget til at hæve denne kontrakt: a. såfremt den aftalte dato for godkendelse af milepæl oc (oc 8), jf. bilag 4, annex b, overskrides, eller b. såfremt den aftalte dato for endelig godkendelse af systemet overskrides." 2.2 ændring af kontraktsum parterne er enige om, at der skal ske reduktion i kontraktsummen med dkk 12.500.000,-. re- duktionen af kontraktsummen sker ved at fjerne betalingen ved godkendelse af milepæl oc (oc 8).

§§ 6.1 og 6.2 ændres i overensstemmelse hermed.

2.3 vilkår for mip block 2 test parterne er enige om, at vilkårene for mip block 2 test, som er en integreret del af milepæl oc, skal tage hensyn til, at mip block 2 skal anvendes i internationale operationer, herunder i kamphandlinger. dette forudsætter en høj grad af mip compliance, især indenfor områderne symboler, enemy order of battle (orbat), task organsation (taskorg) og compose (single) plan. parterne er enige om, at vilkårene for mip block 2 testen skal fastsættes efter overenskomst i et bilag til kontrakttillæg på baggrund af en analyse, der udarbejdes af saab, som skal kunne god- kendes af fmt. 2.4 mip block 3 leverance parterne er enige om, at saab vederlagsfrit leverer mip block 3 fuldt integreret med systemet, testet og godkendt. vilkårene for denne leverance fastsættes i en særskilt aftale. leverancen af mip block 3 forudsætter gennemført og afsluttet leverance i henhold til hovedkontrakten. mip block 3 leverancen skal leveres inden for rimelig tid efter mip community' s frigivelse (release) af mip block 3-specifikation. test-scenarier for mip block 3 udarbejdes af parterne i fællesskab under hensyntagen til, at mi block 3 skal anvendes i internationale operationer, herunder i kamphandlinger. 2.5 resultat af gennemført test i uge 51, 2007 parterne er enige om, at der skal udarbejdes en rapport over resultatet af den gennemførte test i uge 51/2007. rapporten udarbejdes af parterne i fællesskab. 2.6 nøgleperson - 23 - parterne er enige om, at ingvar krafft skal være saabs projektejer indtil endelig godkendelse af systemet. 2.7 kontraktstyring parterne er enige om at etablere en kontraktstyringsgruppe til håndtering af anmodninger om ændringer til hovedkontrakten inkl. bilag. 3. bindende vilkår denne hensigtserklæring skal formaliseres i et kontrakttillæg til hovedkontrakten hurtigst mu- ligt, gerne inden den 15. januar 2008, og senest den 24. januar 2008. såfremt parterne ikke i "good faith" forhandlinger kan opnå enighed om et kontrakttillæg, skal den respektive parts medvirken til udarbejdelse af denne hensigtserklæring ikke forstås eller fortolkes som et frafald af nogen rettigheder under hovedkontrakten eller passivitet, navnlig i relation til

§ 9. denne hensigtserklæring og alle affødte handlinger er undergivet dansk ret.

såfremt der, ved- rørende denne hensigtserklærings opfyldelse, mellem parterne opstår uenighed, der ikke kan bilægges i mindelighed, vil sådan uenighed være at henvise til retslig afgørelse ved sø- og handelsretten i københavn.‛ der foreligger i sagen en udateret notits fra forsvarskommandoen til forsvarsministeriet an- gående status for daccis. det fremgår blandt andet under punktet afvejninger, at fmt i december overvejede at hæve kontrakten med saab, men at man her vurderede, at en ud- skydelse af oc testen til maj 2008 på baggrund af forløbet og projektets status ville stille for- svaret bedst. notitsen gennemgår de enkelte dele af parterne foreløbige tilkendegivelser, herunder at der skulle gennemføre en ‛fornyet oc-test i maj 2008‛, samt at forsvaret opnåe- de en økonomisk kompensation op 12,5 mio. kr. i forhold til tillægskontrakten. endelig fremgik det af et afsnit om perspektivering: ‛afvejningerne og forhandlingerne har ud fra en helhedsbetragtning gjort det klart, at det fin- des hensigtsmæssigt at give saab ab en fristforlængelse i forbindelse med afholdelsen af en ny oc-test, og at dette sammen med fastholdelse af forsvarets hævebeføjelser samlet set stiller for- svaret bedst. fristforlængelsen af oc-testen begrænser sig til at være en forlængelse af en mile- pæl og rykker ikke ved den endelige projektaflevering ved fc testen i august

  1. da tids- punktet for fc-testen fastholdes, medfører udskydelsen af en ny oc-test en forøget projektrisi- ko, da den samlede tid til systemudvikling ved leverandøren mellem testene reduceres. det er trods denne forøgede projektrisiko forsvarets materieltjenestes vurdering, at saab ab kan le- vere daccis jævnfør de indgåede kontraktuelle betingelser.‛ tiden frem til fmt’s ophævelse den
  2. februar 2008 - 24 - parterne mødtes første gang efter nytår den
  3. januar
  4. saab gennemgik deres mip ana- lyse, som de mente, var den, der skulle afleveres efter hensigtserklæringen og fremlagde en testrapport fra testen i uge
  5. det fremgik af testrapporten, at saab havde noteret nul f1 fejl, 18 f2 fejl og 45 f3 fejl. der blev fastsat blandt andet følgende actions: ‛action 1: fmt frist til
  6. januar til at komme med bemærkninger til mip analysen action 2: fmt skulle komme med bemærkninger til udkast til ccp fremlagt af saab‛ den
  7. januar blev klassificeringen af observationerne gennemgået på et projektledermøde. saab skulle herefter revidere testrapporten i henhold til disse drøftelser inden
  8. januar. fmt skulle inden
  9. januar komme med bemærkninger til saabs systemstatus. endelig af- talte parterne at holde en bdm workshop inden
  10. januar, hvor fmt skulle komme med da- toforslag. den
  11. januar sendte fmt per mail bemærkninger til oc test rapporten, men an- førte, at de ikke var færdige med fejlklassificeringen. parterne blev den
  12. januar enige om at indgå en ny hensigtserklæring, der udskød fristen for underskriften af kontraktændringen til
  13. februar
  14. i øvrigt var der ingen æn- dringer. parterne holdt en fælles workshop den
  15. februar 2008 med henblik på at få en fælles forståelse af, hvordan mip kravene kunne specificeres i daccis. den
  16. februar 2008 send- te p.d. hansen internt i forsvaret en mail, der indeholdt parternes fælles anbefalinger fra workshoppen. det fremgår heraf, at parterne var blevet enige om at udforme specifikationen som en positivliste, der skulle indeholde beskrivelse af de krav, der skulle være til stede i mip. den
  17. februar holdt parterne et møde, hvor kontraktændringer blev forhandlet. det fremgår af referatet fra mødet blandt andet: ‛ mip block 2 saab presented a draft mip requirements document. this has been prepared according to saabs understanding of the outcome of the mip workshop on 15/2
  18. the document does not address the full scope of mip block 2 requirements as this is not achievable prior to the pro- posed contract date. the document currently addresses the additional functionality agreed in the loi and maps the msrs requirements to the daccis cor requirements. further expan- sion of the document is required to map the cor requirements to the sl t tests and the opera- tional test scenarios and to address the mip block 2 requirements from the previous contract. saab proposed that if this format is acceptable the document will be expanded. .. - 25 - saab asked whether there were any other issues not covered in the draft bilag 3 appendix e. after a timeout to review the document fmt stated that there were still some unclear areas within the loi and this still left fmt in a position to consider continuation or termination of the contract based on non-approval of the oc week
  19. saab expressed concern of the way the negotiations have been conducted and delayed. … fmt asked whether saab can specify which requirements are not covered. saab replies that a negative list cannot be made as the basis of a contract, which is in alignment with the recom- mendation from the mip workshop 15/2
  20. the meeting discussed the way ahead to establish confidence in the system. saab expressed concern that at each meeting the way ahead to address this confidence keeps moving. saab suggested that to clarify the open areas fmt presents the baseline of the known outstanding is- sues that result in the missing confidence at fmt. fmt stated that fmt were willing to accept them on the condition that their comments to the mom were approved. …‛ bjarke heiberg-iürgensen fulgte op på mødet i en e-mail, hvor han beskrev fmt’s bekym- ring. fmt mente blandt andet ikke, at den mip analyse, som saab havde lavet, levede op til hensigtserklæringen. bjarke heiberg-iürgensen bekræftede på mail til ingvar kraft, at saab havde leveret de nødvendige, opdaterede dokumenter til fmt’s actions. ingvar kraft forhør- te sig herefter per mail hos bjarke heiberg-iürgensen, om saab kunne bidrage med yderlige- re. parterne holdt endnu et forhandlingsmøde den
  21. februar
  22. fmt hævede kontrakten den
  23. februar
  24. af brevet, der er adresseret til direktør peter wimmerström, fremgår: ‛det er med beklagelse, at forsvarets materieltjeneste har måtte konstatere, at det ikke var mu- ligt for saab ab og forsvarets materieltjeneste at opnå enighed om et kontrakttillæg om vilkå- rene for en forlængelse af fristen for milepæl ’operational capability’ (oc) i kontrakt nr. 4600001567 af
  25. juni
  26. som det er dem bekendt, har saab ab ikke indenfor den aftalte frist gennemført milepæl oc efter kontraktens bestemmelser, navnlig kontraktens bilag 3 og
  27. forsvarets materieltjeneste skal på den baggrund meddele dem, at forsvarets materieltjeneste ophæver kontrakten efter kontraktens § 9.1, a. forsvarets materieltjeneste skal derfor anmode dem om straks at betale de i kontraktens bilag 2 nævnte omkostninger til systemet opgjort til dkk 143.024.826, jf. kontraktens § 9.2… det er forsvarets materieltjeneste opfattelse, at der under kontrakten ikke er modtaget nogen ydelser, - 26 - som skal tilbageleveres i forbindelse med ophævelsen...‛. fmt krævede renter af kravet regnet fra 30 dage. saab fastholdt i brev af
  28. marts 2008, at ophævelsen var uberettiget. saabs erstatningskrav saab opgjorde i brev af
  29. maj 2008 et erstatningskrav mod fmt på 32.079.187 kr. og frem- satte samtidigt rentepåkrav. erstatningsopgørelsen er lavet på baggrund af regneark, der har trukket oplysninger fra saabs bogholderisystem. saab har om opgørelse anført følgende i et støttebilag: ‛opgørelsen strækker sig fra l. april 2007 til
  30. marts 2008 og er foretaget i dan- ske kroner (se dog afsnittet "saab ab sverige support" nedenfor). periodeafgrænsningen er baseret på det princip, at sidste betaling for arbejde, der ikke var omfattet af daccis 6.6 kontrakt nr. 4600001567 blev afregnet i marts 2007 (tid og materialer). herefter blev arbejdet med daccis 6.6 kontrakt nr. 4600001567 pr.
  31. april 2007 opstartet (fast pris). arbejdet blev afsluttet ved kontraktens uberettigede ophævelse den
  32. februar
  33. opsigelse af medar- bejdere, kontorer osv. kunne dog tidligst ske fra
  34. marts
  35. grundlæggende er opgørel- sen opdelt i løn, konsulentomkostninger og andre omkostninger.‛ nedenfor fremgår én side af i alt ca. 76 sider regneark, der er fremlagt i sagen: - 27 - parternes efterfølgende analyser af testen uge 51/2007 fmt’s konsulent ifad har gennemgået testanalyserne og anfører: ”i forhold til saabs egen testrapport fra u51 test (version 1.0n) er der 56 krav der ikke er testet men som er "shall" krav til oc. i forhold til bilag x er der stadig 12 krav som hverken er testet eller omtalt i bilag x. alle disse krav er funktionelle krav. det drejer sig om flg. krav:
  36. #2, cor47, basis data
  37. #3, cor48, order of battle
  38. #4, cor49, orbat
  39. #5 cor50, unit type symbol
  40. #9, cor94, role administration
  41. #10, cor99, system management functions
  42. #11, cor102, security management
  43. #17, cor108, geographic information
  44. #18, cor109, import of gis formats
  45. #19 cor110, export of gis formats - 28 -
  46. #20, cor111, seamless maps
  47. #21 cor112, map handling.” lars abild har i december 2009 udarbejdet en gennemgang af saabs testrapport for testen i uge 51, hvorom han har afgivet forklaring. dokumentet er en sammenkøring af saabs over- sigt over fejl observeret før testen i uge 51 og fejl observeret ved testen samt analyse af kate- goriseringen. saab har gennemgået fmt’s bemærkninger af
  48. maj 2008 til saabs testrapport for oc testen. en summarisk oversigt viser følgende: forklaringer finn hansen har forklaret, at han er kontreadmiral og har siden 2008 været chef for forsva- rets efterretningstjeneste. - 29 - han blev i 2007 udnævnt til chef for fmt og fik dermed ansvaret for daccis fra
  49. ja- nuar
  50. da systemet i forbindelse med fiat i februar 2007 brød sammen og viste sig uan- vendeligt, overvejede fmt, hvordan det skulle fortsætte. indtil da havde projektet kørt un- der såkaldte time and material kontrakter. da der konstant havde været problemer med leve- ring til tiden, bestemte han, at projektet kunne fortsætte under den forudsætning, at parterne indgik en kontrakt med en fast pris og fast leveringstid. dette meldte han ud først internt, derefter til saab. han havde et møde den
  51. april 2007 med saab danmark a/s’ direktør troels birke- dal, hvor han gjorde det klart, at forsvaret havde to interoperabilitetsøvelser i foråret 2008 og formandskabet for en nato øvelse i
  52. det var derfor vigtigt, at systemet fungerede sik- kert fra
  53. han pointerede, at fmt ville have en milepæl og en mulighed for ‛at trække i nødbremsen‛, hvis der igen viste sig at være leveringsproblemer. systemet skulle være fær- digt i uge 50 i 2007 og endelig levering finde sted i sommeren
  54. de var afhængige af mip i foråret 2008, hvorfor det skulle testes i uge 50 for at se, om det kunne kommunikere med andre systemer. med den hævebeføjelse havde de muligheden for at gå ud og finde et fær- digt system, som de kunne bruge til nato øvelsen i
  55. troels birkedal understregede, at det svenske moderselskab stod økonomisk bag. de indgik en hensigtserklæring i begyndelsen af maj med henblik på at kunne underskrive en samlet kontrakt 2 måneder senere. han gav udtryk for, at han var svær at overbevise, og hvis fmt skulle ofre flere penge, var det en forudsætning for fmt, at saab koncernen acceptere- de at tilbagebetale det modtagne, hvis kontrakten ikke blev opfyldt. frem til kontraktens underskrift i juni 2007 viste det sig, at der ikke var tilstrækkelig soliditet hos saab danmark, hvorfor fmt insisterede på, at kontrakten blev indgået med saab. herefter gik arbejdet i gang. han fulgte selv processen forholdsvis tæt, også fordi der var meget stor offentlig og politisk bevågenhed omkring den. det var saab også klar over. han orienterede op i systemet, når fx et letter of intent skulle underskrives. han havde også indhentet forhåndsgodkendelse til kontraktunderskrivelsen på trods af, at han havde stil- lingsfuldmagt til at underskrive kontrakter på 40 mio. kr. den
  56. september 2007 skrev fmt i kvartalsrapporten til ministeriet, at systemet hav- de bestået testen den
  57. september og var på rette vej hen imod oc i uge 50-
  58. i løbet af - 30 - oktober var der ting, der indikerede, at systemet ikke kørte som forventet. saab anmodede den
  59. oktober om at få ændret nogle ting. fmt efterspurgte en ccp. de underrettede også saab om, at en udvidelse til mip bl 3 ikke var aktuel. fmt ønskede bdm og mip bl 2 til oc som aftalt i kontrakten. de havde fået en ny kontrakt, der ‛lugede ud i fortidens synder‛. claus nordendorff havde ikke bemyndigelse til at ændre kontrakten. han kan ikke forestille sig, at dette ikke stod klart for saab, jf. kontraktens bestemmelser om ændringer. fmt begyndte at blive nervøse for, om saab kunne gennemføre oc og indkaldte der- for saab til møde den
  60. oktober
  61. de oplyste saab om, at de havde indikationer på, at der var for mange fejl i de foreløbige test. fmt ville pointere, at det var vigtigt med oc mi- lepælen. han var selv syg 29.-
  62. oktober, så hans stedfortræder, stabschef torben d. møller deltog i mødet. han modtog et referat, hvoraf det fremgik, at der var for mange fejl. fmt skrev til saab og gjorde opmærksom på, at fmt fastholdt kontrakten i forhold til oc. ifølge stabschef torben d. møller nævnte saab intet om ændringer af kontrakten på mødet den
  63. oktober. først med brev af
  64. november 2007 modtog fmt en ccp. han blev orienteret den
  65. november 2007 om, at saab ønskede bdm og mip udtaget fra oc. det var imidlertid afgørende for fmt, at dette var med, hvorfor det blev afvist i brev af
  66. novem- ber. den
  67. november forhørte en af fmt’s projektfolk i en mail om status for mip og bdm til oc. saab svarede, at det ikke ville være med. fmt meddelte saab, at det ikke var accepta- belt, og henviste til kontraktvilkårene. saab svarede, at de var gået ud fra, at det var mip bl 3, der skulle leveres. han var ikke selv involveret i de videre konkrete drøftelser, men den
  68. december modtog de brevet fra saab, som nu påtog sig ansvaret. saab anbefalede, at oc- testen skulle udskydes. han kan ikke huske, om spørgsmålet om udskydelse af oc til maj 2008 var fremme, inden han fik brevet af
  69. december fra wimmerström. der havde været mange drøftelser fra
  70. november til den
  71. december. han deltog ikke i mødet den
  72. de- cember og kender ikke baggrunden for saabs brev. det fremgår af hans noter, at saab på mødet den
  73. december sagde, at de gerne ville udskyde oc til maj. han ved ikke, hvem der har lavet udkastet til ccp’en om udskydelse af oc, der blev sendt til saab med mail den 4.december. fmt valgte at få en uvildig konsulent til at supplere de interne drøftelser. fmt var i en overvejelsesfase, og han havde behov for at drøfte beslutningen med blandt andre forsvars- chefen. han modtog ikke andre direktiver fra forsvarschefen end, at situationen skulle - 31 - håndteres. de sendte et brev til saab om, at de overvejede situationen. den
  74. december sva- rede wimmerström, at det alene var oc og ikke fc, der skulle udskydes. på et møde den
  75. december præsenterede saab en ny projektleder, som skulle sørge for fremdriften i systemet, og meddelte, at de alligevel ville være klar til oc. efter drøftelse med forsvarschefen accepterede fmt en oc som lovet. fredagen før uge 50 kom saab om eftermiddagen med en plan for ugen efter, hvorefter bdm og mip te- sten ville blive gennemført på en separat platform. saab gjorde også opmærksom på, at fmt ikke havde leveret test scenarier. fmt hjemkaldte folk fra juleferie og ringede til wim- merström og sagde, at fmt ikke tidligere var blevet bedt om at levere test scenarier. dette blev fulgt op med et brev om, at den måde, saab har skitseret oc på, ikke var i overens- stemmelse med kontrakten. saab meddelte herefter, at de ikke på mødet den
  76. december havde ment, at de to dele kunne blive en integreret del af testen, og gjorde også gældende, at det har været usikkerhed, om det var mip bl 2 eller mip bl 3, der skulle med. saab bad om at få et møde onsdag i uge
  77. på mødet foreslog saab, at de indgik en ccp om det videre forløb. han svarede saab, at hvis han skulle kunne overbevise nogen i sit system, krævede det, at fmt ikke skulle betale for oc i maj eller mip bl
  78. saab accepterede kravene, idet de var enige i, at det var det som skulle til, hvis projektet skulle fortsætte. han havde derefter møde efter forsvarschefen og fik accept af udskydelsen af oc til maj. han meddelte saab, at fmt accepterede. derefter gik de over til at lave hensigtserklæringer, som de underskrev den
  79. december. at hensigtserklæringen har et afsnit om mip bl 2, skyldes, at saab ikke havde forstået, hvor afgørende det var for fmt, at mip fungerede. testen i uge 51 blev afbrudt, da systemet igen brød ned. den kunne derfor ikke god- kendes som en oc. der skulle skrives en testrapport. denne blev ikke afleveret af saab til ti- den. saab sendte først en update til forsvarskommandoen den
  80. januar. han kan ikke hu- ske, hvornår de begyndte at skrive på dokumentet, men han havde en dårlig ‛mavefornem- melse‛ af, om de kunne nå i mål. de nye deadlines var også hårde, men fmt skulle have et system på plads til de kommende tests. den
  81. januar meddelte saab, at de ikke var sikre på, om systemet kunne gøres mip kompatibelt. saab skulle i hvert fald skulle bruge 6 måne- der mere. han forelagde det for forsvarets øverste ledelse, idet saab ville have 10 mio. kr. for at gøre det mip kompatibelt. dette stod i skærende kontrast til kontrakten og aftalen inden jul. da fmt havde holdt pressen i skak i december, var de nødt til at informere ministeriet. i - 32 - orienteringen af
  82. januar er formuleringen ‛øget projektrisiko‛ en måde at retfærdiggøre, at fmt gav saab en chance mere, så hæren kunne få det system, de ønskede sig, og for at departementet kunne gå ind og træffe beslutning om det modsatte. den
  83. januar havde han møde med wimmerström om saabs udmeldinger, herunder mip kompatibilitet. fmt tilkendegav, at de vigtige funktioner skulle virke 100 %, hvilket det tidligere system kunne, ellers var systemet uanvendeligt. saab frafaldt på mødet kravet om betaling. han skrev derefter samme aften en mail til chefen for forsvarsstaben og indstillede, at der blev indgået en hensigtserklæring med en forskudt fc dato. denne anbefaling blev godkendt. han havde også kontakt til chefen for hok, som også accepterede dette. han havde herefter ferie i 14 dage, hvor stabschefen tog over. det var fortsat, som om saab ikke havde forståelse for deres krav om mip. det virkede, som om de personer hos saab, der sad med mip, ikke sad med daccis og omvendt. da han kom tilbage fra ferie omkring den
  84. februar, havde fmt stadig ikke vished for, at saab havde forstået, at mip kompatibilitet var af afgørende betydning for dem. han gjorde det klart for saabs nye projektchef, ingvar kraft, at fristen udløb den
  85. februar, og at fmt vil træffe beslutning på det grundlag, der lå på det tidspunkt. den
  86. februar oriente- rede han departementschefen. den
  87. februar havde de møde med saab. fmt fandt, at saab ikke på mødet havde fremlagt en gennemskuelig analyse omkring mip, hvilket blev meddelt telefonisk til saab, som anmodede om frist til udgangen af februar. ib bager har forklaret, at han er generalmajor og har arbejdet med daccis som chef for hæ- rens føringsstøtteskole, der er underordnet hok som en del af den operative struktur. da de i 2007 måtte konstatere, at fiat ikke levede op til kravene, sad han på sidelinjen og råd- gav hok om, hvordan man fra brugersiden kunne se en fortsættelse. fokus var at holde fast i, at de oprindelige krav i kontrakten blev opfyldt. efter fiat testen blev de optaget af, om sigtet skulle være at få mip bl 3 med. det ville fra operativ side være at foretrække, men mip bl 3 standarden var ikke færdigudviklet. da han så, at mip bl 2 var med i den nye kon- trakt, var det i orden, da han havde set, at systemet virkede. bl 2 var ikke forældet på det tidspunkt, og der var stadig fokus på det i de øvelser, de havde. han deltog ikke i kontrakt- forhandlinger med saab og har aldrig læst kontrakten, men sad efterfølgende i styregruppen. - 33 - han skulle også sikre, at der var fysiske faciliteter, og at personellet var fornødent uddannet til oc. daccis er et operativt system, et hjælpeværktøj, så forsvaret kan træffe beslutninger hurtigere, end man ellers ville kunne. sekventielle arbejdsgange bliver forenklet, og et andet vigtigt element er, at man hele tiden kan opdatere et kort, der sendes ud til alle. derfor er det afgørende, at replikeringsmulighederne fx med mip virker. fra operativ side er det afgøren- de, at de kan lave en dynamisk tilpasning af deres kampkraft, at man kan reallokere, når man får tilføjet ressourcer. det ville de gerne kunne gøre dynamisk fra time til time. bdm skal understøtte, at alle data om størrelse, kampkraft, hvor hurtigt den bliver nedslidt mv. kommer ind, så man hele tiden har dynamikken, for at man kan træffe de hurtige beslutnin- ger. bdm bruges på alle niveauer, divisionschefen på sit niveau etc. når brigaden laver en ændring, kan alle andre se det, og når den enkelte officer i charge ændrer, skal alle kunne se det. der ville være en særligt udpeget i hver enhed med autorisation til at lægge nye data ind. formelt har chefen beslutningskompetencen, men delegerer den til en underordnet. det var en fælles forståelse om, at styregruppen ikke havde til opgave at ændre i kon- trakten. styregruppens primære opgave var at sikre fremdriften inden for kontraktens ram- mer og et sted, hvor man kunne forhåndsdrøfte andre muligheder. han opfattede det ikke sådan, at de andre medlemmer af styregruppen var af den opfattelse, at de kunne ændre fra mip 2 til mip
  88. det var chefen for fmt, der havde den kompetence. der var en fælles for- ståelse med saab om, at kontrakten kun kunne ændres med en ccp. fra kontraktunderskrif- ten i juni havde han fået det indtryk, at der ville gå 15 måneder til et fuldt kompatibelt mip bl 3 forelå. bdm var ikke så meget i fokus på mødet den
  89. september. han kan kun huske, at usikkerheden omkring leverancen af bdm blev drøftet. såfremt det havde været kommer- cielt muligt at skifte til mip bl 3, ville det have været en fordel, men det var et kontraktuelt spørgsmål. bemærkningen i referatet fra styregruppemødet den
  90. september under decision 3 skal forstås efter ordlyden. det var styregruppens anbefaling. i hans optik var det på plads med mip bl 2, dels på grund af de tidligere test, dels fordi det var en del af kontrakten. han synes derfor ikke, at referatet er præcist i forhold til omtalen af, at mip 2 skulle med ’if pos- sible’. på mødet den
  91. oktober blev det klart tilkendegivet fra forsvarets side, at man ville holde sig til kontrakten. han var ikke involveret i den videre diskussion med saab og fmt. - 34 - han fik indtryk af, at oc ikke skulle finde sted, men så skulle der alligevel være en test. han var klar over, at det var en leverance uden bdm og mip. hans opgave i forbindelse med te- sten var at stille personel og faciliteter til rådighed. som han har fået det rapporteret, funge- rede det, men han fulgte det ikke i detaljer. torben d. møller har forklaret, at han er stabschef i fmt. han var chef for ledelsessekretaria- tet, indtil han blev stabschef i september
  92. han hørte om daccis i foråret 2007, da der skulle være en fiat. da fmt blev oprettet den
  93. januar 2007, havde de generelt fokus på at få rettet op på de processer, som de vidste, ikke havde fungeret i de tre værns materieltjene- ster. daccis var kendt for at blive forsinket. det var et af de projekter, der på grund af økonomi, forsinkelse eller politisk fokus var et højrisikoprojekt. det blev fulgt tæt i fmt’s le- delsen. fokus var at have systemet klar til nato øvelsen i
  94. han var mødeleder på mødet den
  95. oktober i ballerup. da fmt i begyndelsen af ok- tober blev klar over, at der var problemer med gennemførelse af projektet, bad de saab om et møde på topledelsesniveau. som han husker det, deltog wadell, wimmerström og birkedal i mødet. saab nævnte ikke på mødet, at de gerne ville have ændret kontrakten for mip og bdm. saab nævnte, at systemet havde flere fejl end forventet, men regnede med at kunne komme ned på et tilfredsstillende niveau. han tilkendegav, at det antal fejl på 30, som saab nævnte, var for højt i forhold til det acceptable niveau. han præciserede, at saab skulle ’stick to the contract’ både for tid, pris og det antal fejl, der må være. han kan ikke huske, om han havde kontrakten fremme på mødet. hans bemærkning i brevet af
  96. november var en refe- rence til, at der maksimal måtte være 20 fejl.
  97. afsnit i brevet skal ikke forstås som en trussel, men han gjorde det på mødet meget tydeligt for saab, at fmt ikke vil renoncere i forhold til kontrakten. bjarke heiberg-iürgensen har forklaret, at han er kontorchefchef i kontraktsektionen i fmt. han hørte første gang om daccis projektet i april 2007, hvor han hørte, at der havde været store problemer ved testen i februar. man havde derfor valgt ikke at videreføre den oprinde- lige kontrakt. han fik ansvaret for den nye kontraktforhandling. der var den klare ramme, at det skulle være fast pris, fast tidsramme, en klar testplan, og at en ny kontrakt ikke måtte - 35 - medføre en øget risiko. disse rammer fik han fra claus nordendorff og dennes chef steffen jakobsen samt gentagne gange fra finn hansen. indtil dette tidspunkt havde projektet kørt som et time and material projekt, men på grund af den store usikkerhed turde de ikke fortsætte. bevillingsmæssigt og politisk havde de ca. 40 mio. kr. tilbage. hvis de kunne få tillid til, og hvis saab ville tage det fulde ansvar inden for 40 mio. kr., var det deres vurdering, at det var fornuftigt at prøve at redde projek- tet. den faste tidsramme var derefter, at systemet skulle kunne bruges i februar
  98. dette pejlemærke gjorde, at de fastlagde oc til december og fc i det kommende år. det var en genlevering af det, som skulle have været ved fiat, der skulle leveres ved oc, dog sådan at enkelte funktionaliteter kunne tages ud til oc. så vidt han ved, kom der ikke yderligere krav ind i det videre forløb. kontraktforhandlingerne trak længere ud, end de havde tænkt sig. en af udfordrin- gerne var at få saab til at forstå, at saab ikke kunne forvente ændringer senere i forløbet, men at projektet nu var frosset til de to leveringer til oc og fc. saab skulle også forstå, at fmt ikke var villig til at rykke sig. saab skulle dermed tage stilling til, om de ville bære risikoen. fmt ville have, at saab var så sikker på at kunne opfylde kontrakten, at saab accepterede en tilbagebetalingsklausul. han deltog i et heldagsmøde, hvor de gennemgik næsten alle kon- traktens bestemmelser, herunder oc og fc-leveringerne og betalingsraterne. de diskuterede særligt tilbagebetalingsforpligtelse, herunder om det skulle være en bankgaranti, eller om kontrakten skulle være med saab ab. tidsplanen var 15 måneder fra april. da de gennemgik denne tidsplan, fik han en for- nemmelse af, at saab havde urealistisk mange projektet fra oc til fc. der var for mange ak- tiviteter. derfor spurgte han afslutningsvis, om der var noget, som de kunne gøre bedre. saab svarede, at de følte sig bundet af fmt’s tilbagemelding i april til det politiske niveau om tidsrammen på 15 måneder. derfor byggede de 3 måneder ekstra ind, hvilket han spore- de en lettelse over omkring bordet. efter underskriften hørte han først om daccis den
  99. oktober, da det begyndte at ty- de på, at saab havde problemer med kontrakten. han deltog ikke i mødet den
  100. oktober. peter hesselberg orienterede ham om dagsordenen og om, at fmt ville indskærpe kontrak- ten, hvilket han ‛nikkede til‛. han var med til at lave mødereferatet fra mødet. derefter kom en ccp, hvor saab foreslog tre ændringer dels om mip, dels om bdm og et tredje element. - 36 - projekt- og styregruppen skulle herefter tage stilling til det. fmt’s udgangspunkt var, at det skulle afvises, da det fundamentalt ville ændre på de elementer, som de ikke ville give køb på. fmt afviste det derfor. efter en mailkorrespondance den
  101. november blev fmt klar over, at der var et kom- munikationsbrist hos saab. det var ikke trængt ned i saabs organisation, at oc efter fmt’s opfattelse skulle afholdes som fastsat i kontrakten. den
  102. november blev det klart, at saab først i maj 2008 ville kunne gennemføre en oc test med bdm og mip. dette drøftede han med claus nordendorff. de opfattede situationen som meget alvorlig. de ville gerne have det afklaret aldeles omgående. de havde et møde med saab muligvis den
  103. december. ud over ham selv og claus nordendorff deltog fra saab bjørn haar og hans-ole hovgaard og muligvis en yderligere. han kan ikke huske, om han orienterede finn hansen om mødet. han markerede både ind- ledningsvis, under mødet og afslutningsvis, at det handlede om en potentiel misligholdelse af kontrakten, hvilket var en meget alvorlig situation. han syntes, at saab med brevet af
  104. november inddrog fmt’s forhold i noget, som var saabs ansvar. de ville ikke inddrages i, hvordan saab valgte at håndtere situationen. formålet var at få styr på fakta og at afklare, at fmt ikke havde misforstået brevet. de pressede på for, at oc testen skulle gennemføres. de ville samtidigt bevare misligholdelsesbeføjelsen, der så ud til at blive aktuel. det sidste for- mål med mødet var at sikre en enig udmelding fra fmt, så de ikke risikerede, at saab kunne hænge tilkendegivelser op på enkelte medarbejdere i fmt, ligesom det var sket tidligere. hverken claus nordendorff eller han selv havde mandat til at træffe en endelig beslutning på vegne af fmt. saab kom med et udkast til brevet af
  105. december, som kom op på over- head fra hans-ole hovgaards computer. det blev skrevet under på mødet. de talte om, at steffen jakobsen, før kontraktindgåelsen havde tilkendegivet, at fmt var villige til at se på forskellige forhold. han mener ikke, at brevet af
  106. december om kontraktændringen eller selve ccp’en var fremme på mødet. de blev udarbejdet umiddelbart efter mødet af hans sagsbehandler, hanne thode, og ham selv. han sluttede mødet ved igen at markere, at saab måtte finde ud af, hvad de ville. han sagde samtidigt, at fmt ikke havde besluttet noget og stadig holdt muligheden for at hæve åben. han er sikker på, at han ikke lovede noget. han mener ikke, at han truede med ophævelse, men efter deres opfattelse var brevet af
  107. no- vember udtryk for en misligholdelse, hvorfor de havde ret til at hæve kontrakten. fmt fore- - 37 - holdt saab, at fmt havde leveret deres køberleverancer - de var lukket som aktioner på pro- jektledermødet – og gjorde opmærksom på, at det var saabs ansvar. hans indtryk af mødet var, at der var enighed om, at saab havde ansvaret for, at de havde løst en anden opgave end den, som fmt ville have. derefter modtog de brevet af
  108. december. han syntes, at det afspejlede mødets drøf- telser godt. han opfattede det som ansvarligt af leverandøren at tage ansvaret for, at der var gået noget galt i saabs opfyldelse af kontrakten. derefter måtte de internt i fmt forholde sig til spørgsmålet. konsekvensen blev, at oc testen skulle aflyses. fmt forholdt sig til situationen fra dag til dag og kørte med to scenarier - at fortsætte eller at hæve. på den måde var de forberedt på at handle, når der lå en beslutning fra for- svarschefen, eller der ‛blev nikket‛ til næste skridt. han var ikke bekendt med, at claus nordendorff sendte mailen til saab, men har efterfølgende set den. brevet og ccp’en skulle dække den situation, der ville opstå, hvis man besluttede at flytte oc testen som foreslået af saab. han er sikker på, at det ikke var en del af mødet. de sagde flere gange til saab under mødet, at deres anbefaling på det nuværende grundlag med brevet af
  109. november ville væ- re at hæve. han gjorde det klart flere gange under mødet, at de ikke ville love saab noget. henvendelsen fra wimmerström om et møde var det næste, som han var involveret i. det vigtigste på mødet den
  110. december var, at peter wimmerström indikerede, at saab kunne gennemføre oc testen. fmt skulle herefter sikre sig, at de havde politisk opbakning. han hørte derefter finn hansens samtaler med først birkedal og derefter wimmerström. finn hansen meddelte, at fmt ønskede, at saab skulle gennemføre i henhold til kontrakten, som de havde tilkendegivet, at de kunne. de nødvendige 30 personer blev hjemkaldt fra jule- ferie, og hardware mm. blev stillet op. da saab sagde, at fmt ikke havde leveret operational scenarios, svarede fmt, at det havde de leveret. de gjorde indsigelse over for saab over, at mip og bdm ville blive testet separat, idet det var disse to ting, der tidligere havde givet problemer, og at de derfor ikke ville kunne vurdere testen, sådan som det var forudsat i kon- trakten, hvorfor de kunne blive nødt til at ophæve. den
  111. december pointerede de igen, at det var saabs ansvar at gennemføre testen. han instruerede også klaus vester om, at han ik- ke skulle medvirke til beslutninger om afviklingen af testen. fmt skulle være til stede og ef- terfølgende vurdere, om de kunne godkende testen. - 38 - hensigtserklæringen skal ses i det lys, at det er meget drastisk at ophæve en kontrakt i så stort et projekt. da saab tilkendegav, at de ville kunne overholde fc, og der var indikati- oner herfor, var det måske muligt at redde og gennemføre projektet. men det krævede, at saab levede op til de formulerede krav. efter jul skulle saab i henhold til hensigtserklæringen straks komme med en mip ana- lyse. den kom 3-4 dage senere, end de havde forventet. det fremsendte var meget overord- net. den gav ikke nogen tryg fornemmelse af, at saab var gået væk fra deres sædvanlige fejl- retningsspor til en analysevej, hvor saab for alvor tog hånd, om de problemer, som fmt havde påpeget, skulle være løst. fmt fik dermed ikke vished for, at saab kunne lykkes med at klare de problemer, som de havde set i tidligere faser. da det teknisk var dybt komplice- ret, blev det et langt forløb. han ved ikke, hvem der har skrevet notatet til det politiske ni- veau, men han kender notatet. i fmt’s e-mail til ingvar kraft af den
  112. februar 2008 opsummeredes de udestående områder og de markeringer, som fmt var kommet med gentagne gange. i punkt 4 opsum- meres hovedområderne; spørgsmål og bekymringer, som fmt gentagne gange under forlø- bet om hensigtserklæringen havde påpeget. fmt kunne blive nødt til at hæve, hvis de ikke fik klarhed på disse områder. saab forsøgte at tage dem i ed på et løfte, og kraft bad ham på gangen om ikke at sige dette på det store møde, da det demotiverede saabs medarbejdere. det fremgår af mailen, at fmt mente, at saab ikke havde beskrevet de fire punkter i hen- sigtserklæringen tydeligt nok. fmt pointerede også, at de lagde vægt på mip kompatibilitet. fmt havde en opfattelse af, at saab havde et for ensidig fokus ved snævert set at bestå en oc og fc test og ikke som sådan på at levere et system, der kunne bruges operationelt. på workshoppen arbejdede de meget intensivt, men saab tilkendegav, at det ville tage så lang tid at lave analysen, som først kunne leveres efter fristen. havde fmt skrevet under på det grundlag, ville de ikke have haft sikkerhed for, at der ikke var de samme problemer i systemet, som der var i februar
  113. fmt var grundlæggende bekymret for, om systemet nogen sinde kom til af fungere. de frygtede derfor, at hvis det kom til at fungere, ville det være et system, der generede fejl, og permanent ville være afhængigt af fejlretning. det var hans indtryk, at der var god vilje alle steder, men at der var et bagvedliggende teknisk pro- blem, der var uløseligt. da de indgik hensigtserklæringen, havde de nok ikke til fulde indset, - 39 - hvor dybt kompliceret produktet og problemet dermed var, eller hvor langt fra levering saab var. han kan ikke huske, hvornår de har leveret operational scenarios. han ved ikke, om det er fremlagt i sagen, og han har ikke selv set et sådant dokument. det fremgår af projekt- lederreferaterne, at aktionen er lukket, ligesom saab ikke reagerede, da fmt i november 2007 skrev, at de havde leveret. flemming agerskov har forklaret, at han er oberstløjtnant og chef for hærens operative kommandos langtidsplanlægningsafdeling. han har tidligere siddet med it i hmak. han har ofte været udstationeret, hvor han primært har haft med det operative at gøre, men også med opgaver som implementering af nato systemer, overordnet projektstyring mv. daccis er et såkaldt evolutionært system, der udvikles i samarbejde med leverandø- ren. i 2007 var han chef for systemafdelingen på hærens føringsstøtteskole. han var i be- gyndelsen ikke direkte involveret i projektet, men blev det mere og mere i løbet af efteråret. han fik det overordnede ansvar for, at testen kunne gennemføres i december 2007 ved at skulle sørge for, at alle ressourcer var til rådighed. på testens første dag stillede fmt med personel og materiel. deres tilgang var den operative, og saab stillede med software. fmt forventede, at alt var med, herunder særligt mip og bdm, men saab ville først demonstrere dette sidst på ugen. fmt fastholdt, at det skulle være med, men saab meddelte, at den testversion, som de kom med, ikke indeholdt bdm og mip. de valgte at gennemføre testen alligevel, da det efter deres opfattelse var saab, der kørte testen. saab foreslog at fortsætte testen og derefter vise mip og bdm på en stand alone maskine. han sad ikke selv med. systemet fungerede nogenlunde i begyndelsen, men med flere og flere deltagere og data inde sandede det til. den eneste vej ud var at genstarte serveren. fmt meddelte saab, at der så var 20 minutters svartid på en given kommando. herefter måt- te saab vælge en vej ud ved for eksempel at genstarte systemet. det var saab, der besluttede ikke at stille op med en bdm eller mip. han ved ikke hvorfor. bdm er i hærens terminologi viden om ens egne enheder og fjendens enheder. med basisdata i et system kan man lave præcise fjendebilleder. før 1989, hvor fjenden var kendt, opdaterede man kun basisdata hvert
  114. eller
  115. år. i dag, hvor fjendebillederne er dynamiske - 40 - med små enheder og mange input, for eksempel bevægelser med landrovere, kameler mv., er det afgørende at kunne behandle basisdata effektivt. ved operationer i danmark er man altid koblet op på andre landes enheder. hvis daccis systemet skal være operationelt, skal det være mip kompatibelt, så de kan tale med andre via en mip gateway. der er fire punkter, som skal fungere, for at man kan udveksle in- formation. det er spørgsmål om symboler, fjendens orbat dvs. order of battle, task organisa- tion og composed single plan. de fire punkter er et minimum. fungerer disse ikke, kan man ikke ‛tale med‛ andre. man kan ikke opdatere og risikere at ramme sig selv, hinanden eller risikere collateral damage ved at ramme sygehuse mv., der ellers kunne være oplyst i syste- met. han deltog i forhandlingerne om hensigtserklæringen. han var de operative brugeres repræsentant og skulle sikre, at det færdige produkt kunne bruges. drøftelsen om udfærdi- gelsen af hensigtserklæringen opfattede han som konstruktiv. da saab så skulle levere, faldt det tilbage i ‛den gamle daccis mølle‛ med, at de ville have flere penge for at levere ud over den version af daccis, der lå. det papir, som de fik fra saab om mip, opfyldte ikke de- res ønske om, at systemet skulle klare mip bl 2 kravene. han ville ikke bruge daccis i den version, som han senest har set. forsvaret har aldrig brugt daccis. daccis har, som han husker det, en gang været testet op imod mip bl
  116. han kan godt huske, at de gennemførte en test i greding, hvor der muligvis var en kompatibilitet på 64 %. hans forventning er imid- lertid 95 % kompatibilitet af alle de krav, der er stillet i mip bl
  117. der er givetvis nogle sym- boler, som de fremstår på mip-samfundets hjemmeside, der ikke er relevante for den danske hær. man vil nok aldrig nå 100 % kompatibilitet, hvis man ikke bygger et system op fra bun- den omkring mip. fmt’s erfaring er, at man ved 90-95 % har et system, der er forsvarligt at bruge operativt. claus nordendorff har forklaret, at han er kapacitetssektormanager og køber uniformer og udrustning til forsvaret. han kom ind i daccis for over 10 år siden, hvor de formulerede kravene. han har også været ansat hos mærsk data, hvor han beskæftigede sig med dac- cis. i 2007 var han projektleder på daccis. fiat testen i februar 2007 skulle vise, om sy- stemet levede op til kravene. der var mange fejl. systemet gik i stå, så testen ikke kunne fort- sætte. dette gav fmt anledning til overvejelse om daccis. - 41 - det var ikke nyt for ham, at det var svært at få tingene til at lykkes. når de tidligere havde stået i denne situation, havde de drøftet tid og penge og lavet en kontrakt, der passede hertil. af referaterne fra styregruppemøderne den
  118. august 2005 og den
  119. november 2005 fremgår, at de traf beslutning om at opjustere tidsestimatet og dermed også prisen. de trufne beslutninger skulle udformes som kontrakttillæg, men noget af arbejdet kunne godt være udført, inden kontrakten blev indgået. om referatet fra styregruppemødet den
  120. oktober 2006 kan han ikke sige, om det er udtryk for, at hmak accepterede overskridelsen. det ville normalt komme ind i en kontraktændring. den
  121. januar 2007 besluttede de at acceptere en opjustering af timerne. i 2007 gik de over til en anderledes kontrakt baseret på fast pris og med fast tid. der var meget fokus på dette fra ministeriets side. han ville gerne løse opgaven med at komme i mål med daccis. han overtog formandskabet i styregruppen og fik en projektleder. hans opgave var at påse, at tiden ikke blev overskredet, at de ikke brugte flere penge, og at kvali- teten var den samme. han skulle facilitere ændringer, men alene finn hansen kunne beslut- te disse. det var usædvanligt, at man som styregruppeformand havde en så begrænset kom- petence, men i denne sag var forsvarschefen også inde over. han talte ugentligt med hovgaard og binderup. det var ikke ukendt for dem, at det ikke var hans beslutning, hvis der skulle laves ændringer. hovgaard var hans pendant i sty- regruppen. hovgaard var ansat i salg og ville altid gerne sælge noget mere, men svaret var, at fmt ikke havde penge til mere. i processen før den nye kontrakt havde de på et møde den
  122. marts 2007 talt om, at de ikke skulle deltage i olt. det er den sidste del af testen i ce og cwid-øvelserne. de valgte dermed ikke at teste mip bl 2 på det pågældende tidspunkt, hvilket ville frigøre tid til saab. på mødet den
  123. april 2007 drøftede de, at det ved en genlevering i forhold til fiat skulle være med mip bl 3, men de skulle køre to spor. i begyndelsen skulle de køre mip bl 2 for at leve op til de kommende øvelser. derefter kunne mip bl 3 integreres i daccis, dog under forudsætning af, at de kunne blive enige om prisen. dagsordnens punkt 6 skal forstås sådan, at de skulle se en plan fra saab om, hvordan de kunne skifte. det betød ikke, at de ikke læn- gere skulle have mip bl. i givet fald var der ikke nogen grund til, at de skulle betale for mip bl
  124. efter hans opfattelse skal det ikke forstås sådan, at de havde skiftet endnu. - 42 - i forløbet flere år forinden havde forsvaret valgt at gå videre med saab, da saab kunne levere 30 funktionspoint per mand per måned, mens andre firmaer kun kunne klare 10-
  125. han kan ikke huske styregruppemødet den
  126. september
  127. det var primært ib ba- ger og abild, der beskrev, de ønsker, som forsvaret havde til mip. hans rolle var at efterføl- gende udkrystallisere, hvad der skulle ske. han husker det sådan, at saab lavede udvik- lingsarbejde på både mip bl 2 og mip bl
  128. så kunne de skifte, hvis det aktuelt. det var ikke klart, hvad konklusion på mødet den
  129. september blev. det ville kræve en ccp at gå over til mip bl
  130. der er ingen tvivl om, at både hok og hmk gerne ville gå over til mip bl
  131. det blev imidlertid ikke besluttet at tage mip bl 2 af bordet. de havde nogle øvelser i foråret 2008, som krævede mip bl
  132. han husker det ikke, som om beslutningen ville medføre, at de skulle afvige fra tidsplanen. han kan ikke huske, om det blev drøftet på mødet den
  133. sep- tember, hvad prisen for mip bl 3 skulle være, men som han husker det, ville det koste 20- 30.000 timer. de havde ikke fået noget udkast til ccp til mødet. mødet den
  134. oktober 2007 skulle handle om hele mip og ikke kun aftalen med saab om at følge udviklingen i mip samfundet. fmt havde et ønske om at få afklaret, hvordan de styrede mip og mip kontrakten. saab sagde under punkt 2., at det ville koste 20.000 timer at gå fra bl 2 til bl
  135. han troede, at deltaværdien var ca. 3.000 timer. det havde saab sagt i 2006 og 2007, men i løbet af 2007 steg det til 10.000 timer. han havde på grundlag af de 3.000 timer troet, at et ville koste 3 mio. kr., men på mødet den
  136. oktober blev det til 20-30 mio. kr. hans ramme var mip kontrakten, og rammekontrakten på 3 mio. kr. han sagde på mødet, at han ikke forstod, hvorfor det skulle koste så mange penge. han tilkendegav, at han ville un- dersøge muligheden. han skrev efterfølgende, at det ikke kunne lade sig gøre. i referatet punkt 6 er det underforstået, at fmt ville ophæve kontrakten. han havde fået at vide fra sin projektleder, at der var problemer med bdm og mip. derfor er det føjet ind. han opfattede det som et tilbud fra saab hver eneste gang, de drøftede spørgsmålet om mip. mip havde også været drøftet på mødet den
  137. september og den
  138. oktober. efter hans opfattelse var hovedkontrakten, at de købte mip, men at de ikke havde taget stilling til, hvil- ken mip udgave de ville have. aftalen var, at de havde købt bl 2, og at saab ville fortsætte på bl 3 for egen risiko. det har været ind i kontrakten hele tiden, at de ønskede at gå på bl 3, men det var ikke muligt at gå på bl 3 efter den nuværende kontrakt. det ville kræve en ændring. saab har nævnt 20-30.000 timer for mip som sådan. saab har ikke nævnt timer eller - 43 - en revurdering af timeantallet på den lille kontrakt. de havde en lille pose penge til 700 ti- mer, men de talte ikke, om hvad den skulle bruges til. han deltog i mødet den
  139. december med peter wimmerström. de drøftede betingel- serne til en kontraktændring. han husker det ikke, som fmt havde udkast til kontrakt med. han lavede udkastet færdigt sammen med bjarne heiberg-iürgensen samme dag. e-mailen af
  140. december 2007 til hovgaard sendte han for at afstemme forventninger til en kommende kontrakt. det plejede de at gøre. de havde talt om mulighederne, og hvad de skulle skrive til det politiske niveau. de havde ikke aftalt at udskyde oc, men talt om, hvor- dan saab så på mulighederne for at levere. han bad saab om nøjagtigt at skrive, hvad de kunne levere. han havde ikke finn hansens accept hertil. han troede ikke, at det var noget, som finn hansen ville skrive under på, men de ville forberede sagen så godt, som de kunne for at få tingene til at lykkes. kontraktudkastet viser, hvad saab skulle leve op til. saab havde udformet bilag 6 til kontrakten, som fmt læste igennem. formålet med oc var, at de skulle have en mulighed for at se, om systemet kunne bære. ellers havde de en mulighed for at sige fra. hvis de ikke troede på, at de nåede i mål, ville de skifte spor og kø- be noget andet. oc var en leverance på samme måde som under den tidligere kontrakt. kra- vene til oc var dels tiden, dels antallet af fejl; begge dele var vigtige. parterne var ikke enige, om antallet var
  141. det var snarere end en indikation. henrik juul krogh har forklaret, at han er oberstløjtnant i telegrafregimentet. han var hæ- rens repræsentant i daccis frem til
  142. oktober 2007, hvor klaus vester overtog. han var helt ude af projektet den
  143. november 2007, hvor han tog til kosovo. i 2006 bestod daccis af flere delelementer: 6.0, 6.1, 6.2, 6.4, 6.
  144. versionen 6.0 var ud- rullet til øvelsesbrug, men fungerede ikke optimalt. versionen 6.6 var dermed storebror. te- sten fiat i februar 2007 skulle have ligget tidligere. testen gennemførtes ikke til ende, og der var et uantageligt antal fejl. det er svært at sige, om de kunne have fundet flere fejl, hvis ikke systemet havde lagt sig ned. fmt var ikke på møder forinden blevet gjort opmærksom på, at de kunne risikere så mange fejl. forsvaret havde aldrig fået den rigtige vare til den rig- tige tid. hans opfattelse var derfor, at der var to muligheder; enten kunne fmt købe en hyl- devare, der virkede, men som måske ikke levede op til intentionerne i daccis, eller fmt - 44 - måtte stille andre krav, herunder til testene, samt kræve af saab, at de skulle levere en stabil platform. på den måde kunne de hele tiden gå et skridt tilbage for at rette fejl. i løbet af foråret 2007 drøftede de mip versionen i systemet. frem til marts var det ikke afklaret, om de skulle fortsætte. de lod ,som om de skulle fortsætte. saab sagde den
  145. fe- bruar, at en form for genlevering af 6.
  146. vil tage 14 uger og koste 14-16.000 timer. forsvaret opfattede ikke dette som et seriøst forslag. saab oplyste også om foråret, at der var 4 pro- grammer, der kolliderede. han blev projektleder, og på projektledermødet den
  147. april 2007 forhørte fmt sig, om det kunne gøres mere enkelt ved at skifte datamodel. de havde ikke kompetente til at ændre kontrakten, men de spurgte saab, hvad der ville lette en levering. samtidigt overvejede de, om det kunne fremtidssikre systemet at gå over til mip bl
  148. det var deres vurdering, at det ville lette arbejdet for saab at gå direkte til mip bl
  149. på et styregruppemøde sagde de, at fmt gerne ville gå videre, men det ville kræve en kontraktændring, der ikke ændrede på tidshorisonten og var økonomisk neutral. ved over- gangen til fastpriskontrakten havde de intensive kontraktmøder i juni måned. alle havde den opfattelse, at det ville lette det for saab med mip bl
  150. tanken var, at der skulle falde en hovedleverance, der var en genleverance af det aftalte til fiat. mip bl 3 blev taget af bordet, og til ic og oc var det mip bl 2, der skulle leveres. mip bl 3 skulle med til fc. selvom det- te var uheldigt for forsvaret, stod det klart den
  151. juni, at hvis forsvaret skulle have mip bl 3, skulle det ske ved en tillægskontrakt. de havde fået lovning på, at dette skulle være ud- giftsneutralt. en ændring til mip bl 3 ville kræve en ccp. en sådan skulle i sidste ende god- kendes af finn hansen. indikationen fra saab var, at det ville koste 1.500 timer eller 4-6 mio. kr. det kunne de ikke se noget odiøst i. saab vidste, at der var 40 mio. kr. at gøre godt med. saab anmodede om, at der blev tilført projektet penge, så de kunne vise overfor modersel- skabet, at der blev tjent penge. i forbindelse med kontraktforhandlingerne var det hans opgave at få en genlevering af 6.6 med fejlretning af det, som skulle have været leveret ved fiat’en. i forbindelse med for- handlingerne om selve hovedkontrakten sagde blandt andet helena melander, at saab ikke turde løbe den teknologiske risiko ved at gå over til mip bl
  152. på projektledermødet den
  153. august 2007 i sønderborg meddelte han, at hans opgave var at sikre, at saab ikke manglede noget i forhold til det, som saab skulle bruge. de drøftede også, at det var en ny kontrakt om genlevering. efter frokost, hvor det var kommet frem, at - 45 - saab ville ændre til mip bl 3, havde saab travlt med at nå et fly. meldingen om mip bl 3 var helt gal i forhold til oc. saab foreslog, at de i fællesskab indstillede til styregruppen at ændre dette, men fmt bad saab om at udforme en ccp. fmt var lidt overrasket. fmt prø- vede at få ind i referatet, at mip bl 2 var til oc - også på grund af ce og cwid - og mip bl 3 til fc. deres bemærkninger under punkt 4,
  154. afsnit, var netop, at det var vigtigere med mip bl 2 til oc og ce og cwin. helena melander og henning hay sørensen ‛talte ikke samme sprog‛ og kom på et senere møde op at skændes om tidsplanen. helena melander fastholdt, at det var tidsplanen i kontrakten, der gjaldt. saab blev gjort klart opmærksom på, at bdm også skulle leveres. punktet afsluttedes ikke, da saab skulle nå et fly. på styregruppemødet den
  155. september 2007 blev det tilkendegivet, at saab gerne måt- te gå efter en mip bl 3 løsning, dog måtte det ikke koste mere og ikke gå ud over tidsplanen. for ham var det et signal om, at man kunne gøre det, men styregruppen havde ikke kompe- tence til at beslutte det. der sad mindst 3 led over ham alene i styregruppen. på mødet den
  156. oktober fik de pludseligt at vide, at det ville koste 20-30 mio. kr. at in- kludere mip bl
  157. han deltog i en fælles arkitekturworkshop den
  158. oktober
  159. formålet var at få mi- nimeret antallet databaser, der var saabs ansvar. forsvaret havde ikke nogen selvstændig mening om dette. workshoppen gav ikke nogen fremdrift, så de stoppede midt i det hele. konklusionen var, at det var et godt initiativ, men at det skulle planlægges bedre for at føre til noget. han kan ikke huske, hvad bemærkningerne i referatet fra den
  160. april 2007 om, at visse områder ved overgang til mip bl 3 ‛vil blive udeladt‛, relaterer til. referatet viser derimod, at målet var at indføre mip bl
  161. på det tidspunkt vidste de ikke, hvad den endelige aftale ville blive. holdningen var, at en genlevering med mip bl 3 ville være fint, hvis det ikke blev dyrere. saab skulle lave en projektplan, hvor mip bl 3 skulle ind i planen. efter hans mening var daccis noget af det bedste og mest moderne i verden, hvis de havde fået det til at virke. klaus vester har forklaret, at han er major i fmt og var projektleder på daccis fra
  162. okto- ber
  163. bortset fra et kort overlap med den tidligere projektleder havde han ikke haft med projektet at gøre før da. den
  164. oktober 2007 præsenterede saab et skøn over tidsforbruget - 46 - ved at gå fra mip bl 2 til mip bl
  165. han kan ikke huske, at de drøftede mip replikering eller saabs deltagelse i mip community. de gik ikke i detaljer med omkostningerne, men fik et overslag. det var et uroligt møde, hvor hæren blev frustreret og undrede sig over saabs præ- sentation. der blev ikke opnået enighed, og hæren fik en tænkepause. hans rolle under testen i uge 50 var kontakten til leverandøren og at være til stede un- der testen. han sad i et lokale ved siden af testlokalet. testforløbet var frustrerende. saab mødte ikke med det lovede, der manglede mip og bdm. brugerne var dermed igen udsat for en test, der ikke havde alle elementer med. forud for e-mailen fra den
  166. december til ham havde henning hay sørensen ringet for at høre, om han måtte slukke systemet. det ville han ikke ville tage stilling til. henning hay sørensen slukkede herefter, og testen kørte videre. de talte ikke om mip og bdm i den samtale, da saab havde sagt om mandagen, at de ville demonstrere dette fredag. onsdag fik saab de data, der skulle til for at teste, men lige før midnat kl. 23.54 fik de en mail om, at saab ikke ville gennemføre bdm og mip testen allige- vel. de havde installeret nms - network management system – som er et uafhængigt tredje- part system, der også kan ’mip-pe’. det kunne de bruge til at se, om mip levede op til krave- ne. de var ikke enige i testrapporten fra saab. de syntes ikke, at den afspejlede forløbet og det, der var sket og afprøvet under testen. de kunne ikke nå til enighed om indholdet, da saab efter deres opfattelse blev ved med at ligge for langt fra deres opfattelse af forløbet. det var svært at se, om mip og bdm var medtaget med fejl, der var opdaget før selve testen. det sande billede var, at der manglede to væsentlige dele, nemlig mip og bdm, samt en fuld- stændig oversigt over alle fejl i systemet og ikke kun dem, der var konstateret under selve oc. lars abild har forklaret, at han er kaptajn og chef for it-materielsektion på hærens førings- støtteskole. han har været med i daccis projektet fra før kontrakten i 1998, bortset fra 2005- 2006, indledningsvis som mellemled mellem brugerne og mærsk data i forbindelse med kravspecificering mv. fra 2007 var han hærens projektleder overfor leverandøren. formelt var han alene repræsentant for brugerne i styregruppen. han havde ingen kontraktuelle kompetencer, men det var hensigtsmæssigt, at brugerkontakten var med. - 47 - daccis 6.0 var blevet leveret med en række fejl og mangler i
  167. forsvaret brugte systemet til undervisningsbrug. daccis 6.6 burde forudsætte, at man byggede videre på dette og ikke blot lavede noget ganske nyt. under foråret 2007 var hans primære rolle at sikre, at man i omskrivningen af kontrak- ten ikke kom til at udelade noget, der var vigtigt for brugerne. de drøftede ikke nye krav. de overvejede mip bl
  168. på projektledermøde 88 den
  169. marts 2007 foreslog de at gå fra mip bl 2 til mip bl
  170. på det tidspunkt troede de, at alt, herunder ce og cwid, skulle ske med mip bl
  171. herefter meddelte mip samfundet, at de ikke kunne nå at levere mip bl 3 før se- nere. på et tidspunkt i forhandlingerne fik fmt et udkast fra saab, hvor mip bl 2 var med i kontrakten. mip bl 3 var lagt i en tillægskontrakt. såvel helena melander som davell fra saab sagde, at man gerne ville deltage i oc testen, som var en betydelig test, på et kendt grundlag. derfor kunne mip bl 3 ikke komme med i hovedkontrakten. han tør ikke sige, om det var chefen for hok, der besluttede, at de ikke skulle deltage i olt i foråret. forsvaret havde fokus på, at saab skulle koncentrere sig om at fejlrette dac- cis. på det første projektledermøde i sønderborg den
  172. august 2007 meddelte saab efter frokost, at de ikke ønskede at levere mip bl 2 og bmd til oc. fmt var ikke varslet herom. han sagde, at det var fmt’s opfattelse, at kontrakten indeholdt de punkter, og at mip skulle bruges til de to øvelser i foråret. det kan godt være, at de fortsatte drøftelserne i foråret, men verden så anderledes ud efter kontraktunderskrivelsen i juni
  173. derfor var han også skuf- fet over saabs meldinger på det første projektledermøde. saab viste ikke en analyse, men et par power point slides. fmt anmodede om en workshop. mødet sluttede forhastet, da saabs medarbejdere skulle nå et fly. han sagde, at hvis fmt skulle kunne acceptere dette, måtte saab beskrive overfor styregruppen, hvad der kunne sættes i stedet. han nævnte også, at oc var en stoptest. referatet fra mødet er ikke korrekt. han foreslog ikke en efterlevering af mip bl 2 i løbet af vinteren. mip bl 2 var stadig et krav for dem i forbindelse med ce og cwid. dette blev bemærket på det efterfølgende projektledermøde, hvor saab imidlertid meddelte, at det var clearet på styregruppemøde niveau. på mødet den
  174. oktober om mip engagementet for det kommende år præsenterede saab et samlet oplæg til, hvad en mip bl 3 løsning ville koste forsvaret. han husker et tal omkring 20-21.000 timer. under kontraktforhandlinger havde parterne talt om et beløb på 5- - 48 - 8 mio. kr. han har noteret fra mødet, at det undrede ham, at saab vil have en fuld udvik- lingspris. det, saab skulle have, måtte være prisdifferencen mellem mip bl 2 og mip bl
  175. nordendorff gjorde opmærksom på, at det var langt over det niveau, som fmt havde til rå- dighed. de aftalte, at det skulle følges op på et møde den
  176. oktober, men dette møde blev aflyst. han er ikke bekendt med, at der skulle have været drøftelser med saab om mip rekvi- rering på et senere tidspunkt. briefingen den
  177. oktober var afledt af saabs udmeldinger på projektledermødet i søn- derborg. det fremgik, at saab ikke kunne levere mip og bdm. mødet var lidt rodet, da de havde forskellige forudsætninger og vidensniveauer. som han husker det, blev det klart meddelt fra saabs side, at de arbejdede på en mip bl 3 løsning. mødet var alene en briefing, der blev fulgt op af en workshop. der blev ikke tilkendegivet noget fra fmt’s side. han kan se af sit interne referat, at der blev spurgt ind til bdm. et operationelt scenarie er en ramme, der gør det muligt at teste krav, scenarier, der be- skriver tropper, geografi, ven eller fjende på et niveau, så det ikke bliver for stort. i løbet af foråret og sommer 2007 blev de indkaldt til workshops, hvor de udarbejdede de operationel- le scenerier i fællesskab. herefter afleverede de kravene til saab, der skulle udarbejde test- scenarier. dette fik fmt herefter mulighed for at kommentere på dette. der var operative scenarier, der omhandlede mip og bdm. det fremgår af kontrakten, at en f1 fejl er en kritisk fejl, som primært handler om stabi- litet. det kan fx være en server, der går ned, eller bliver påvirket således, at en anden del af systemet går ned. f2 fejl handler om, at der bliver præsenteret invalide data, fx en fjende, der bliver vist som ven. dette ville foranledige forkerte operative beslutninger. f3 er mindre fejl i systemet, men det kan også være visse f1 eller f2, hvis disse kan omgås, uden at dette vil medføre en urimelig arbejdsgang eller arbejdspres for brugeren. det kan fx være, hvis man skal bruge noget grafik, som der er en hurtig vej til, et genvejssymbol, men også en mere om- stændelig vej over f. eks. en rullemenu. dette er imidlertid ikke opfyldt, hvis det kræver 27 museklik med ’omvejen’, hvis den første vej kun ville kræve 2 museklik. i forhold til den tid- ligere kontrakt var nedbrud hos en klient nu en f 3 mod tidligere end f 2 fejl. oc testen var lidt atypisk, da de ikke kategoriserede fejl efter hver dag som opsamling, som de ellers plejede. de var ikke enige med saab i en del af kategoriseringerne, og de nåede ikke til enighed om det. det, de særligt var uenige om, var de tilfælde, hvor der var en grå- - 49 - zone om de fejl, der havde været op til testen. de fik imidlertid ikke noget at vide om saabs rapport, før testen startede. han kan ikke huske, om de fik den under de sidste dage af te- sten, eller om de først fik den efterfølgende. notatet fra
  178. december 2009 har han lavet for at få et overblik over, hvilke fejl der samlet set var ved oc. det er bilag r om fejl før testen og bilaget fra
  179. februar 2008 kørt sammen. parterne blev efterfølgende enige om nogle af omkategoriseringerne, men der er stadig uenighed mellem dem om antallet af f1 og f2 fejlkategoriseringer. i forhold til de en- kelte fejl har han følgende bemærkninger: - fejl mdd00014590 – betyder, at man ikke kan se noget som helst. saab foreslår en om- gåelse, hvorfor det er kategoriseret som en f3 fejl. man skal vide, hvorledes det skal gøres, da det ikke er en naturlig handling. - fejl 14389 betyder, at data mangler. når man slettede noget, kom der slettede data om- kring det slettede. - fejl 14473 handler om fejl på bredden af en angrebspil. denne bredde skal operativt indikere, hvilket terræn man bevæger sig i. saab mener, at man kan omgå dette, men det tager ikke højde for det operationelle behov. - fejl 14569 er en funktion, så man kan sætte toppe på pilene, der viser, i hvilken fase man skal angribe. fejlen var, at når man ændrede status fra planlagt til udførelse, for- svandt et af angrebspilehovederne. saab sagde, at man kunne trykke f5, men det ville kræve, at den, der udførte ændringen, havde fokus på, at netop den symbolik ændrede sig. - f 14475 er et filter så alle data ikke vises hele tiden. f.eks. kan man vælge sine egne un- derordnede eller sine egne overordnede. fejlen gik på, at man ikke kunne aktivere det- te filter. enten fik man alle data eller ingen data. saab henviste til, at man kunne und- lade filterfunktionen. filterkravene på g2, som var de samme på g3, var slutkrav til oc. efter fmt’s opfattelse er det ukorrekt data, når der ingen data er. - f 14558 er, at data ikke kommer med over, når man tager et view af et print. omgåel- sen, som saab foreslog, gik på at vælge et større område. det kan ikke bruges operatio- nelt. fejlen havde været gennemgående. - 50 - - f 14559 er, at der ikke kom det ud på printet, som man havde valgt. den foreslåede omgåelse var, at man, efter at print view var kommet op, skulle vente, til printeren gik i gang. i felten står en printer imidlertid ikke altid der, hvor brugeren sidder. - f 14620 er forkert farve i forhold til nato standard. saab sagde, at man skulle genstarte, men det kræver, at man er opmærksom på det. man opdager ikke nødvendigvis, at da- ta er forkert. - f 14644: fmt er enig med saab i, at denne fejl er en f
  180. - f 14513 handler om, at man har valgt at rense databaserne på det ene hovedkvarter og derefter mangler data andre steder. omgåelse ifølge saab var, at man skal lade være med at starte c2 serveren, men saabs egne folk troede, at den var færdig, så selv efter deres egen opfattelse virkede deres omgåelse ikke. - f 14567 er, når systemet sander til. saab siger nu, at det er en kendt f2 fejl. - f 14393 angår forskel på kravdokumentation og den funktion, som man har program- meret. saab har kategoriseret det som en f4 fejl. saab skulle gerne programmere efter kravene og ikke skrive kravene efter det, som man har programmeret. - f 12290 burde være kategoriseret som årsagen til en anden fejl - f 14466 og frem er kritiske fejl, som efter saabs opfattelse var uden for shall-scope på trods af, at det fremgår af kravspecifikationen omkring cor183, at den skulle være med. - f 14466 og 14480 relaterer sig til tidssystemet. - f 14138 ,er der nu enighed om, er indenfor shall scope. installation af daccis måtte startes op og kørte i flere dage. der konstaterede man, at noget i installationen gik galt. saabs forslag om som omgåelse at starte på ny kan man ikke bruge, da de ikke fik en fejlmeddelelse. da der er tale om manglende stabilitet, er det en f1 eller f2 fejl. - f 14312 medgiver saab, at den er i shall scope, men fastholder, at det ikke er en f
  181. da fejlen relaterer sig til installation, ved man imidlertid ikke, at det er gået galt. - de fem fejl f 14736, f14740, f 14771, f 14793 og f 14822 har saab selv kategoriseret som f2 indenfor shall scope. - f 14838 er saab nu enig i, er en duplikat. - 51 - han har videre set på de fejl, som saab har anført som duplikater, altså fejl, der ligeledes fremgår andetsteds. f 14806, mener han, ikke er talt med i shall scope. fejlen går på anti tank units og er en f2 fejl. han har videre i dokumentet opført en lang række fejl, som næsten udelukkende går på, at systemet gik ned og skulle genstartes. en sådan genstart tager ca. 10 minutter. bruger- ne vil kategorisere det som en f2 fejl. mange af de fejl, som saab havde beskrevet forud for testen, har fmt ikke været med til at kategorisere. man kan godt have fundet dem under te- sten, hvor nogen af dem ikke er blevet noteret. saab sagde hver morgen til testerne, at de skulle undgå de fejl, de kendte. dermed ops

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.