højesterets dom

højesterets dom afsagt torsdag den

1. november 2010 sag 445/2007 (
2. afdeling) sec datacom a/s (advokat anders hedetoft) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat kim lundgaard hansen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. august
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per sørensen, asbjørn jensen, poul søgaard, jens peter christensen og lars hjortnæs. påstande appellanten, sec datacom a/s, har gentaget sin principale påstand. indstævnte, skatteministeriet, har påstået stadfæstelse. retsgrundlag sagens forhandling i højesteret har efter anmodning fra sec datacom a/s været udsat på behandlingen ved eu-domstolen af nogle sager om forståelsen af eu’s toldkodeks. i eu-domstolens dom af
6. januar 2010 (sag c-264/08, direct parcel distribution) hedder det bl.a.: ”
7. for så vidt angår anden del af dette spørgsmål, hvori den forelæggende ret spørger domstolen, hvorvidt der skal sondres mellem ”bogføring” i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i toldkodeksens artikel 217, stk. 1, og indskrivningen af afgiftsbeløbet i regnskabet over egne indtægter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1150/2000, - 2 - bemærkes, at domstolen ligeledes allerede har svaret herpå i gerlach & co.-kendelsen (præmis 22 og 23). ...
8. vedrørende den første del af dette spørgsmål, der drejer sig om, hvorvidt toldkodek- sens artikel 217 opstiller tekniske eller formmæssige minimumskrav for bogføring af afgiftsbeløb, bemærkes, at det følger af toldkodeksens artikel 217, stk. 1, første afsnit, at bogføring består i toldmyndighedernes indskrivning af de importafgifts- eller eksportaf- giftsbeløb, der udgør en toldskyld, i regnskabsregistrene eller på anden måde. …
9. da toldkodeksens artikel 217 således ikke opstiller praktiske regler for bogføringen i bestemmelsens forstand og dermed hverken tekniske eller formmæssige minimumskrav, skal denne bogføring foretages på en sådan måde, at det sikres, at toldmyndighederne indskriver det korrekte importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, i regnskabsregistrene eller på anden måde navnlig for at muliggøre, at bogføringen af de omhandlede beløb foretages med sikkerhed ligeledes i forhold til den betalingspligtige. …
10. under hensyn til de ovenfor anførte betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at der skal sondres mellem ”bogføring” i den forstand, hvori dette udtryk er an- vendt i toldkodeksens artikel 217, stk. 1, og indskrivningen af de konstaterede afgifter i regnskabet over egne indtægter som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1150/
11. da toldkodeksens artikel 217 ikke opstiller praktiske regler for ”bogføring” i bestem- melsens forstand og dermed hverken tekniske eller formmæssige minimumskrav, skal denne bogføring foretages på en sådan måde, at det sikres, at de kompetente toldmyn- digheder indskriver det korrekte importafgifts- eller eksportafgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, i regnskabsregistrene eller på anden måde navnlig for at muliggøre, at bogfø- ringen af de omhandlede beløb foretages med sikkerhed, herunder i forhold til den be- talingspligtige. det tredje spørgsmål
12. domstolen har bemærket, at det fremgår af ordlyden af toldkodeksens artikel 221, stk. 1, at bogføringen, der ifølge toldkodeksens artikel 217, stk. 1, består i, at afgiftsbe- løbet indskrives af toldmyndighederne i regnskabsregistrene eller på anden måde, nød- vendigvis skal gå forud for underretningen af debitor om import- eller eksportafgiftens størrelse (jf. navnlig dom af 16.7.2009, forenede sager c-124/08 og c-125/08, snau- waert m.fl., endnu ikke trykt i samling af afgørelser, præmis 21).
13. den kronologiske rækkefølge af bogføringen og underretningen om afgiftsbeløbets størrelse, der er fastslået i selve overskriften til afdeling 1 i kapitel 3, afsnit vii, i told- kodeksen, nemlig ”bogføring af afgiftsbeløbet og underretning af debitor herom”, skal således overholdes, idet der ellers kan opstå en situation, hvor de betalingspligtige be- handles forskelligt, og hvor toldunionens rette funktion desuden påvirkes i negativ ret- ning (jf. navnlig dommen i sagen snauwaert m.fl., præmis 22).
14. domstolen konkluderede heraf, at toldkodeksens artikel 221, stk. 1, skal fortolkes således, at toldmyndighedernes underretning af debitor efter en passende fremgangs- måde om det import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal betales, kun kan foretages rets- - 3 - gyldigt, hvis disse afgifters størrelse forudgående er blevet bogført af de pågældende myndigheder (jf. navnlig dommen i sagen snauwaert m.fl., præmis 23).
15. domstolen har ligeledes allerede fastslået, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at vedtage særlige processuelle regler om den fremgangsmåde, hvorefter den betalings- pligtige skal underrettes om import- og eksportafgiftens størrelse, såfremt der gælder nationale generelle processuelle regler for, hvordan underretningen skal foretages, som sikrer, at den betalingspligtige modtager passende oplysninger, og som giver denne mu- lighed for at varetage sine rettigheder med fuldt kendskab til sagen (dom af 23.2.2006, sag c-201/04, molenbergnatie, sml. i, s. 2049, præmis 54).
16. som følge heraf skal det tredje spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 221, stk. 1, skal fortolkes således, at toldmyndighedernes underretning af debitor efter en passende fremgangsmåde om det import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal betales, kun kan foretages retsgyldigt, hvis disse afgifters størrelse forudgående er blevet bog- ført af de pågældende myndigheder. medlemsstaterne er ikke forpligtede til at vedtage særlige processuelle regler om den fremgangsmåde, hvorefter den betalingspligtige skal underrettes om disse afgifters størrelse, såfremt der gælder nationale generelle pro- cessuelle regler for, hvordan underretningen skal foretages, som sikrer, at den beta- lingspligtige modtager passende oplysninger, og som giver denne mulighed for at vare- tage sine rettigheder med fuldt kendskab til sagen.” højesterets begrundelse og resultat af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, som er fremkommet ved eu-domstolens dom af
17. januar 2010 (sag c-264/08, direct parcel distribution), ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal sec datacom a/s betale 35.000 kr. til skatteministe- riet. sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.