← Danmark

h0156000 -

h0156000 - udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

  1. januar 2000 blev af retten i sagen h-0156-98 finn holm-jørgensen (advokat robert mikelsons) mod bg bank a/s (advokat john korsø jensen) afsagt sålydende d o m: sagen vedrører spørgsmålet om sagsøgte, bg bank a/s (tidligere sparekassen bikuben a/s), har pådraget sig et erstatningsansvar overfor sagsøgeren, finn holm-jørgensen, på grund af urigtige oplysninger i en fondsbørsmeddelelse af
  2. februar 1990 fra bikubens datterselskab, bikuben børs a/s, vedrørende forløbet af aktieemissionen for commercial holding international a/s. - 2 - parternes påstande finn holm-jørgensen har nedlagt påstand om betaling af principalt 411.486,67 kr., subsidiært 250.000 kr. og mere subsidiært 70.079,40 kr. alt med tillæg af procesrente fra den
  3. juni
  4. bikuben har påstået frifindelse. finn holm-jørgensen har opgjort sin påstand således: den principale påstand: indbetalt af finn holm-jørgensen til bikuben som led i akkord kr. 250.000,00 renter betalt af finn holm-jørgensenen til bikuben inden akkorden kr. 150.718,46 renter betalt af finn holm-jørgensen til bikuben efter akkorden kr. 10.768,21 ialt kr. 411.486,67 den subsidiære påstand finn holm-jørgensenens anskaffelsessum for 2000 stk. aktier i commercial hol- ding international a/s kr. 560.000,00 hovedstol på finn holm-jørgensens gæld til bikuben på akkordtidspunktet kr. 560.000,00 skyldige renter kr. 179.920,60 - 3 - ialt kr. 739.920,60 akkorderet beløb kr. 489.920,60 med fradrag af skyldige renter kr. 179.920,60 andel af oprindelig lånehovedstol, der blev akkorderet, kr. 310.000,00 kr. 310.000,00 del af anskaffelsessum, som ikke blev akkorderet kr. 250.000,00 den mere subsidiære påstand anskaffelsessum kr. 560.000,00 akkorderet beløb kr. 489.920,60 ialt kr. 70.079,40 sagens omstændigheder commercial gruppen var en dansk finanskoncern der siden etableringen i 1981 havde haft fortsat økonomisk fremgang. koncernens aktiviteter omfattede i 1988 bl.a. leasing, skibsmægling, shipping, modkøb, ejendomme, pantebreve og rejsebureauvirksomhed. af koncernregnskabet for 1988 fremgik en samlet balance på 2,8 mia. kr. og en egenkapital på 639,5 mio. kr. koncernens moderselskab, commercial leasing af 1981 a/s, havde en aktiekapital bestående af a-aktier nom. kr. 15.000.000 og b-aktier nom. kr. 45.000.
  5. selskabets a-aktier ejedes af ledelsen mens b- aktierne var noteret på københavns fondsbørs. af halvårsberetning for commercial leasing af 1981 a/s for tiden
  6. januar -
  7. juni 1989 fremgik bl.a.: - 4 - "commercial leasing koncernens resultat før skat for
  8. halvår 1989 blev kr. 49,8 mio. ( 1988 kr. 45,4 ) commercial leasing a/s' andel af koncernens resultat før skat for
  9. halvår 1989 blev kr. 39,5 mio. ( 1988 kr. 30,3 ) for commercial leasing a/s' andel af resultatet er der tale om en fremgang på 30% i forhold til tilsvarende periode 1988." commercial holding international a/s blev stiftet den
  10. juli 1989 af bestyrelsesmedlemmerne i commercial leasing af
  11. bestyrelsen i commercial holding international kom til at bestå af dan bengtsson, hans bjerg-pedersen, jens steglich-petersen (formand), preben nygaard og erik rau jacobsen der også var medlemmer af bestyrelsen i commercial leasing af
  12. i et børsprospekt dateret
  13. november 1989 blev aktionærerne i commercial leasing af 1981 indbudt til tegning af aktier i commercial holding international. ifølge prospektet var bag- grunden for etableringen af commercial holding international a/s ønsket om at foretage en omstrukturering af commercial gruppen således at commercial holding international a/s blev moderselskab i koncernen. salget af aktier og nytegning fandt sted gennem bikuben børs a/s og spa rekassen bikuben a/s der var selskabets hovedpengeinstitut. af børsprospektet fremgår bl.a.: "... commercial holding international a/s blev stiftet den
  14. juli
  15. stifterne er bestyrelsesmedlemmer i commercial leasing af 1981 a/s. aktiekapitalen i commercial holding international a/s udgør nom. kr. 1.100.000 fordelt med nom. 100.000 a- aktier og nom. 1.000.000 b-aktier. aktiekapitalen ejes af direktionen og bestyrelsesmedlemmer i commercial leasing af 1981 a/s. på et bestyrelsesmøde afholdt den
  16. november 1989 har bestyrelsen i commercial holding - 5 - international a/s - i henhold til bemyndigelsen i vedtægternes § 4 stk.
  17. og 2 - besluttet at tilbyde aktionærerne i commercial leasing a/s af 1981 a/s at ombytte deres aktier i commercial leasing a/s af 1981 a/s til aktier i commercial holding international a/s således: for hver a-aktie i commercial leasing af 1981 a/s tilbydes 2 a-aktier og 4 b-aktier i commercial holding international a/s. for hver b-aktie i commercial leasing af 1981 a/s tilbydes 4 b-aktier i commercial holding international a/s. i henhold til bemyndigelsen i vedtægternes § 4 stk. 3, har bestyrelsen i commercial holding international a/s samtidig vedtaget, umiddelbart efter ovenstående ak- tieombytning, at udbyde en nytegning af nom. kr. 60 mio. b-aktier i commercial holding international a/s således: b-aktionærerne i commercial holding international a/s tilbydes at tegne yderligere 1 b-aktie til kurs 200 for hver 4 b-aktier i commercial holding international a/s. eventuelle ikke tegnede aktier udbydes herefter til tegning efter tendersystemet til en minimumskurs på 280 uden fortegningsret for aktionærerne i commercial holding international a/s. b-aktierne i commercial holding international a/s søges optaget til notering på københavns fondsbørs fra den
  18. februar
  19. ... årsagen til etableringen af commercial holding international a/s er ledelsens ønske om, på baggrund af gruppens stærke vækst, at etablere en egentlig holding funktion, hvis aktiviteter alene skal omfatte besiddelse af datterselskabernes aktier og investering i selskabsform i nye aktiviteter. det være sig nye markeder eller forretningsområder samt fremskaffelse af kapital hertil. endvidere sker etableringen med henblik på at samle den overordnede ledelse af koncernens selskaber. provenuet ved nytegningen skal anvendes til erhvervelse af nye aktiviteter, betaling ved overdragelse af koncernselskaber fra commercial leasing a/s samt til foreløbig driftskapital i - 6 - selskabet. ... bestyrelsens redegørelse: ... aktiekapitalen ejes af bestyrelsen og direktionen bag commercial leasing af 1981 a/s, der siden sin etablering har gennemgået en usædvanlig fremgang. først som decideret leasingselskab, hvor man hurtigt etablerede sig som det eneste store ikke bankejede selskab. senere, i 1984, etablerede man sig med store ejendomsbesiddelser gennem købet af en majoritetspost i a/s ballin & hertz. i 1986 blev commercial leasing a/s af 1981 børsnoteret på københavns fondsbørs, og siden er selskabets forretningsområder udvidet til at omfatte aktiviteter, der rækker ud over den egentlige leasing, der var starten på det hele. ... commercial leasings aktiekapital består i dag af 15 mio. kr. a-aktier og 45 mio. kr. b-aktier. selskabets a-aktier ejes fortsat af den kreds af personer, der oprindeligt stod bag selskabets tegning, og som er afspejlet gennem selskabets bestyrelse og direktion. da samme kreds af personer har etableret commercial holding international a/s, er det hermed sikret, at dette selskab i fremtiden vil være ejer af alle a-aktierne i commercial leasing af 1981 a/s. b-aktionærerne i commercial leasing af 1981 a/s tilbydes således at kunne sikre sig samme muligheder for at deltage i commercial holding international a/s og dermed de muligheder, der tegner sig i de kommende år ved at blive aktionærer i det holdingselskab, der fremover vil rumme samtlige af commercial gruppens aktiviteter. baggrunden for etableringen af commercial holding international a/s: - 7 - ... for de nuværende a-aktionærer i commercial leasing a/s, der er virksomhedens stiftere, betyder holding- konstruktionen, at man fortsat kan kontrollere og lede koncernen efter de hidtidige forretningsmæssige principper. tilbuddet efter dette prospekts indhold indebærer, at en del af a-aktionærernes aktier konverteres til b-aktier i holdingselskabet og dermed gøres likvide. ... ledelsen i commercial holding international a/s ... ledelsen i commercial holding international a/s er ejere af samtlige a-aktier i commercial leasing af 1981 a/s. ... kommentarer til commercial gruppens økonomiske udvikling ... 1990 for året 1990 forventes fortsat fremgang i resultatet for gruppens aktiviteter - dette baseret på tidligere års investeringer, en moderat vækst i 1990, en styrkelse af koncernens kapitalgrundlag samt gennemførelsen af omstruktureringen som helhed og enkelte af kon- cernens selskaber i særdeleshed. for commercial leasing a/s forventes en uændret overskudssituation. i ejendomsdivisionen forventes en bedre løbende rentabilitet baseret på selskabernes større likviditet. skibsdivisionen (herunder modkøb) forventes fortsat at udvikle sig positivt som følge af konjunkturerne og den fortsatte udbygning af organisationen. - 8 - de engelske leasingselskaber forventes at bidrage i positivt omfang til koncernens resultater efter tilendebragt omstrukturering. fritids- og servicesektoren er under kraftige organisatoriske ændringer. disse forventes tilendebragt i løbet af 1990 med et forventeligt positivt resultat. ..." af tilbud- og tegningsbetingelserne fremgik at commercial leasing a/s foruden ombytning af aktier indbød til nytegning af aktier efter ombytningen. 4 b-aktier gav ret til tegning af 1 ny b- aktie til kurs
  20. tegningen af det samlede beløb på nominelt kr. 60.000.000 b-aktier var garanteret af bikuben. tegningsdagene var mandag den
  21. januar 1990 til fredag den
  22. januar 1990, begge dage inklusive. endelig indbød man til eventuel fri tegning af b-aktier uden fortegningsret. det aktiebeløb der ikke blev tegnet af b-aktionærerne, blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til mi- nimumskurs 280, således at der samlet kunne tegnes i alt nominelt kr. 60.000.000 b-aktier (600.000 stk.) denne tegning skulle finde sted i perioden mandag den
  23. januar 1990 til ons- dag den
  24. januar 1990, begge dage inklusive. betaling for tegnede b-aktier - både tegnet med fortegningsret og efter tendersystemet - skulle ske den
  25. februar 1990 mod samtidig registrering i værdipapircentralen. b-aktierne ville blive noteret på københavns fondsbørs fra den
  26. februar
  27. ombytning af aktier i commercial leasing af 1981 til aktier i commercial holding international a/s fandt sted i perioden
  28. december 1989 -
  29. januar
  30. efter aktieombytningen blev der den
  31. -
  32. januar 1990 af b-aktionærer med fortegningsret tegnet aktier for nominelt 37,85 mio. kr. af den planlagte udvidelse på 60 mio. kr. det resterende beløb på nominelt 22,15 mio. kr. blev herefter udbudt i fri tegning som ovenfor beskrevet. den
  33. februar 1990 om morgenen blev der afholdt et møde hos bikuben børs hvori blandt andre en række medlemmer af bestyrelsen i commercial holding international a/s deltog. der var da indkommet ordrer på køb af nominelt 9.793.100 kr aktier af de 22,15 mio. kr. der var udbudt. commercialledelsen gav på mødet ordre om køb af aktier på nominelt 14.856.900 kr. i selskabet gennem et af ledelsen ejet aktieselskab, der fik navnet det kjøbenhavnske - 9 - aktiesocietet. bikuben lånte det kjøbenhavnske aktiesocietet pengene til købet af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra selskabets aktionærer. ved emissionens afslutning den
  34. februar 1990 udsendte bikuben en fondsbørsmeddelelse hvoraf fremgik at der var en overtegning på 11%. meddelelsen oplyste ikke, at fuldtegningen skyldtes at ledelsen i commercial-koncernen selv havde tegnet det manglende beløb om morgenen samme dag. *** finn holm-jørgensen deltog i den sidste del af aktieemissionen (den fri tegning). han var ikke - og havde ikke tidligere været - aktionær i et selskab i commercial gruppen. forud for deltagelsen i aktieemissionen havde han modtaget følgende brev af
  35. januar 1990 fra hans bjerg-pedersen: "til nye og gamle aktionærer i commercial leasing a/s som du sikkert har bragt i erfaring, introducerer commercial gruppen et nyt selskab på københavns fondsbørs, commercial holding international a/s. commercial holding international a/s har tilbudt aktionærerne i commercial leasing a/s en ombytning af deres aktier til aktier i commercial holding international a/s. ombytningen har fundet sted med et tilfredsstillende resultat, idet ca. 2/3 af samtlige aktier blev ombyttet svarende til 88.5% af samtlige stemmer. i forbindelse med introduktionen af commercial holding international a/s på fondsbørsen udvides aktiekapitalen ved nytegning med nom. kr. 60 mio. den del af nytegningen der ikke er forbeholdt de nyværende aktionærer udgør ca. kr.
  36. mio. som udbydes til tegning efter tendersystemet i dagene 29-
  37. januar
  38. commercial holding international a/s aktierne bliver noteret på københavns fondsbørs fra den
  39. februar
  40. - 10 - vi har fra det garanterede pengeinstitut, bikuben, forhandlet os frem til vedlagte tilbud på finansiering, til en "begrænset kreds". vi vedlægger tillige børsprospekt, med tegningsordre til behageligt brug. ... tilbuddet fra bikuben...: lånene ydes alene mod forudgående individuel kreditvurdering af låntagerne. renteved lånebeløb indtil kr. 500.000,- p.t. 15.00% p.a. ved lånebeløb over kr. 500.000,-p.t. 13.75% p.a. renten tilskrives kvartalsvis bagud. det forudsættes at låntager kvartalsvis indbetaler halvdelen af den tilskrevne rente, mens den anden halvdel tilskrives lånets hvertidige restgæld. løbetid3 år hvorefter lånet forfalder til fuld indfrielse. sikkerhedde købte aktier deponeres til sikkerhed for lånet. lånene vil kunne ydes i perioden
  41. -
  42. januar
  43. af praktiske årsager vil lån alene kunne etableres i bikubens følgende 3 afdelinger: silkegade afdeling ... hellerup afdeling ... st. kongensgade afdeling ..." af tegningsblanket underskrevet af finn holm-jørgensen den
  44. januar 1990 fremgår at han i bikubens vesterbro afdeling afgav tilbud på køb af 2000 styk aktier til højst kurs
  45. den
  46. - 11 - februar 1990 udskrev bikuben en aktienota til finn holm-jørgensen vedrørende køb af 2.000 styk aktier til ialt 560.000 kr. finn holm-jørgensen der ikke kunne finansiere købet selv, søgte bikuben om lån. ansøgningen blev behandlet i bikubens silkegadeafdeling der gav afslag. derefter sendte finn holm- jørgensen følgende brev af
  47. marts 1990 til hans bjerg-pedersen: "vedr.: aktiekøb commercial holding a/s finansieret hos bikuben finansieringen er søgt etableret hos bikuben, silkegade afd. derfra har hannelore holbeck imidlertid meddelt, at det ønskede lån kr. 560.000 ikke kan bevilges, hvilket jeg er noget forundret over med henvisning til det fremsendte materiale. hvad gør vi?" herefter modtog finn holm-jørgensen et brev af
  48. april 1990 fra bikubens hellerup afdeling med opfordring til at tage kontakt til regionschef frank madsen (nu frank wein- reich) angående finansieringen. efter forhandling opnåede finn holm-jørgensen finansiering ved oprettelse af en kassekredit på 700.000 kr. af kassekreditkontrakten fremgår: "... i forbindelse med de kvartalsvise rentetilskrivning er det som et led i forhandlingen aftalt, at debitor alene indbetaler halvdelen af den tilskrevne rente. ...forfaldstidspunktet er den 28.02.
  49. ..." *** af en årsregnskabsmeddelelse for 1989 fra commercial leasing a/s til københavns fondsbørs, dateret
  50. maj 1990, fremgår at koncernens overskud efter skat blev 138,8 mio. kr. mod 85,6 mio. kr. i
  51. commercial leasing a/s' andel af koncernens overskud efter skat for 1989 udgjorde 117,5 mio. kr. mod 60,8 mio. kr. for
  52. koncernens egenkapital og balance - 12 - udgjorde pr.
  53. december 1989 henholdsvis 494,6 mio. kr. og 4.010 mio. kr. af en halvårsberetning for commercial leasing a/s for første halvår 1990 til københavns fondsbørs den
  54. oktober 1990 fremgår at commercial leasing a/s-koncernens resultat før skat udgjorde 16,5 mio. kr. mod 49,8 mio. kr. i
  55. i beretningen blev det samlede koncernresultat på 16,5 mio. kr. betegnet som skuffende sammenholdt med ledelsens for- ventninger der var moderate som følge af det stigende internationale renteniveau. dog forven- tedes en forbedring af indtjeningen for den samlede koncern i forhold til
  56. halvår
  57. af halvårsberetningen for commercial holding international a/s for første halvår 1990 til københavns fondsbørs den
  58. oktober 1990 fremgår at commercial holding international a/s-koncernens resultat før skat udgjorde 23,2 mio. kr. af årsregnskabet for commercial holding international a/s for 1990, dateret den
  59. maj 1991, fremgår at commercial leasing i 1990 havde et underskud på 64 mio. kr. i regnskabets årsberetning vedrørende commercial leasing omtales blandt andet at vanskelige forhold på skibsmarkederne i 1990 betød at skibsdivisionen i modsætning til tidligere år kun realiserede mindre overskud. udviklingen i de engelske datterselskaber var ikke tilfredsstillende på grund af blandt andet det høje engelske renteniveau og tab på debitorer. endelig havde stagnationen på det danske ejendomsmarked betydet at koncernens ejendomsselskaber havde realiseret mindre overskud end tidligere. af beretningen fremgår også at commercial holding international a/s i 1990 havde et underskud på 88 mio. kr., og at underskuddet for hele commercial holding koncernen var 101 mio. kr. af årsregnskabet for commercial holding international a/s for 1991 fremgår at koncernen havde et overskud på 12,9 mio. kr. mod et underskud på 101,3 mio. kr. i 1990 hvilket resultat var utilfredsstillende og væsentligt ringere end forventet. af halvårsberetningen for commercial holding international a/s for første halvår af 1992 fremgår at koncernen havde et underskud på 3,7 mio. kr. det tilsvarende resultat for com- mercial leasing konernen var et overskud på 9,8 mio. kr. den
  60. april 1993 sendte commercial holding international a/s en telefax til københavns fondsbørs, hvori der anmodedes om at blandt andet commercial holding international a/s og commercial leasing a/s suspenderedes fra københavns fondsbørs. baggrunden for - 13 - anmodningen angaves at være at der var konstateret væsentlige tab bl.a. i commercial lea- sings engelske datterselskaber samt i commercial leasings skibsleasingafdeling. af årsregnskabet for commercial holding international a/s for 1992, dateret den
  61. juli 1993, fremgår at resultatet for commercial leasing a/s i 1992 blev et underskud på 1.015,9 mio. kr., og at egenkapitalen ultimo 1992 var negativ med 617,6 mio. kr. det fremgår endvidere at commercial holding international a/s' resultat for samme år var et underskud på 438,4 mio. kr. selskabets egenkapital var herefter negativ med 153,9 mio. kr. af en oversigt over kursudviklingen på aktierne i commercial holding international a/s fremgår at de på den første noteringsdag den
  62. februar 1990 opnåede kurs 266,6, og at aktierne alene den
  63. marts 1990 opnåede kurs
  64. kursen udviste herefter en faldende tendens og den
  65. august 1993 registreredes aktierne til kurs
  66. kurserne sidste børsdag i måneden var følgende: 28.2.90 265,150 30.3.90 270,000 30.4.90 250,000 31.5.90 236,000 29.6.90 258,000 31.7.90 239,000 31.8.90 225,000 28.9.90 195,000 31.10.90 155,000 30.11.90 160,000 28.12.90 175,000 31.1.91 130,000 28.2.91 140,000 27.3.91 146,000 30.4.91 135,000 31.5.91 128,000 28.6.91 135,000 31.7.91 137,000 30.8.91 115,000 30.9.91 110,000 31.10.91 91,000 - 14 - 29.11.91 90,000 30.12.91 95,000 31.1.92 87,000 28.2.92 81,000 31.3.92 87,000 30.4.92 78,000 29.5.92 86,000 30.6.92 90,000 ved forfaldsdatoen for finn holm-jørgensens kassekreditaftale den
  67. februar 1993 var aktiekursen omkring
  68. finn holm-jørgensen var blevet arbejdsløs den
  69. januar 1993 og havde ingen mulighed for at betale det skyldige beløb der pr.
  70. marts 1993 androg 716.209,92 kr. i begyndelsen af oktober 1993 indgik bikuben på en akkordaftale der blev op- fyldt med finn holm-jørgensens indbetaling af 250.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. i marts 1996 blev det omtalt i pressen at bikuben skulle have vildledt københavns fondsbørs i februar 1990 ved at skjule at fuldtegning ved børsintroduktionen af commercial holding international kun var opnået ved at der efter tegningens slutning var afgivet en tegningsordre på 14.856.900 kr. fra et af ledelsen kontrolleret selskab. bikuben bestred at være erstatningsansvarlig som følge af den urigtige fondsbørsmeddelelse, men meddelte at man ville tilbyde en kulancemæssig erstatning til investorer, der tegnede aktier i emissionsperioden
  71. -
  72. januar 1990, og som kunne godtgøre at have lidt et tab. i skrivelse af
  73. juni 1996 har bikubens direktion nærmere redegjort for sin opfattelse. den kulancemæssige godtgørelse for dem der havde tegnet den 29.-
  74. januar 1990 ville blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget fra 280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for commercial holding blev offentliggjort. ved brev af
  75. april 1996 anmodede finn holm-jørgensen om erstatning. det blev afslået under henvisning til den ydede akkord. finn holm-jørgensenen klagede til pengeinstitutankenævnet. ankenævnets flertal fandt at bikuben burde betale 70.079,40 kr. med rente fra den
  76. juni
  77. bikuben har ikke ønsket at efterkomme pengeinstitutankenævnets afgørelse. - 15 - forklaringer afgivet under tidligere sager der er under en tidligere sag ved sø- og handelsretten, v- 0061-97 erik ørnbo mod bg bank a/s, afgivet vidneforklaringer af bl.a. claus blangshøj, hans bjerg-pedersen, preben nygaard, jens chr. steglich-petersen, flemming jensen, tommy petersen og peder elkjær. vidneforklaringerne blev dokumenteret under nærværende sags domsforhandling sammen med den af finn ancker i østre landsrets dom i sagen, erland thrane mod bikuben girobank a/s (
  78. afd. b-1250-97) gengivne vidneforklaring. begge domme er under anke. forklaringerne er gengivet således i dommen i sagen v-0061-97: "claus blangshøj har forklaret, at han er vicedirektør for bg-bank a/s, hvilket tillige gjorde sig gældende i
  79. han vedstod sin i østre landsrets dom af 3.september 1998 i sagen erland thrane mod bikuben girobank a/s sålydende gengivne vidneforklaring: "........ at han på daværende tidspunkt havde bikubens erhvervs- og kreditområde under sig. han deltog ikke i udarbejdelsen af børsprospektet. han blev kontaktet telefonisk af finn ancker vedrørende commercialledelsens tilbud om køb af aktier mod finansiering i bikuben. han var umiddelbart positivt indstillet, fordi bikuben var garantistiller for emissionen. han kontaktede direktør peder elkjær, der var ansvarlig for udlån, på en anden telefon, og efter dennes tilsagn godkendte han finansieringen overfor finn ancker. navnet på selskabet, der skulle købe aktier- ne, lå ikke fast på det tidspunkt. han var ikke tidligere blevet bekendt med, at der ikke var sket fuldtegning af aktierne. banken havde valget mellem at købe aktierne på grundlag af ga- rantien eller finansiere købet for ledelsen. det er hans opfattelse, at ønsket om købet af aktierne kom fra ledelsen i commercial leasing. bikuben havde haft et langvarigt samarbejde med commercial-gruppen. banken finansierede normalt ikke køb af aktier, og det var ikke en almindelig lånesag." og har supplerende forklaret, at han i den daglige drift havde instruktionsbeføjelse over finn ancher, som havde det overordnede ansvar for investment bank. der blev ikke i forbindelse med tilbuddene om aktiekøb og emissionen fra sagsøgtes kreditafdeling udstukket generelle retningslinier til de enkelte afdelingers kreditafdelinger om - 16 - bestemte lånemuligheder for kunderne. som udgangspunkt var man hos sagsøgte tilbageholdende med at yde lån til aktiekøb. da man havde garanteret aktietegningen med 60 mio. kr., var det imidlertid et led i denne garantistillelse, at man ydede lån til selskabet til køb af aktier, og selskabet var en god og kendt kunde, som havde større lånearrangementer. han havde det underordnede ansvar for kreditbevillinger indtil 25 mio. kr., hvorimod større lån og kreditter skulle forelægges for sagsøgtes bestyrelse, hvilket også skete i den konkrete sag. hos sagsøgte holdt man som udgangspunkt bestyrelsesmøder en gang om måneden, hvor indstillinger og beslutninger vedr. dispositioner, der var større end 25 mio. kr., blev forelagt. forelæggelsen for bestyrelsen i den konkrete sag fandt sted ultimo februar 1990 eller primo marts. med hensyn til afviklingen af lånet, som i lånedokumentet blev fastsat til et år, mener vidnet, at denne afviklingsperiode vel ved ydelse af lånet blev betragtet som en realistisk afviklingstid. hvilken kurspåvirkning det ville have, at commercial holding international a/s herefter selv tegnede en betydelig del af aktierne, drøftede han ikke med peder elkjær, ligesom han ej heller efterfølgende talte med kollegaer eller andre om, at emissionen ikke var gået så godt. hans bjerg-pedersen har vedstået sin i østre landsrets dom i sagen, direktør erland thrane mod bikuben girobank a/s, sålydende gengivne forklaring: ".......at han var med til at stifte commercial leasing i
  80. frem til 1989 blev forret- ningsområdet udvidet fra traditionel leasing til at omfatte blandt andet ejendomsselskaber, franchising samt leasing af containere og bare- boats på verdensplan. i 1989-90 blev to en- gelske leasingselskaber købt. selskabets egenkapital var rimelig i forhold til gælden. man modtog henvendelser fra flere banker med tilbud om at låne penge. grundet bikubens fusioner med mindre banker blev banken gradvist hovedbankforbindelse. baggrunden for aktieemissionen var ønsket om at tilføre selskabet yderligere kapital. der var ikke forhandlinger med bikuben om nedbringelse af bankgælden, og han husker ikke, om kapitaltilførslen blev brugt hertil. det var preben nygaard, der varetog børsintroduktionen. han deltog i mødet den
  81. februar 1990 sammen med dan bengtsson, jens steglich-petersen og preben nygaard. mødet blev afholdt hos bikuben børs, hvorfra flemming jensen deltog. til stede var endvidere tommy petersen og finn ancker fra bikuben. de blev orienteret om, at ikke alle aktier var blevet tegnet, og at der således manglede tegning af aktier med et pålydende på 12,5 mio. de - 17 - havde haft uafbrudt fremgang, og alle i commercials ledelse anså det for en god forretning at købe aktierne. vidnet mener, at det var tommy petersen, der foreslog den løsningsmodel, som senere blev en realitet. han husker ikke, om navnet på det selskab, som aktierne skulle købes gennem, blev nævnt på mødet. de bad om en fi nansiering via bikuben og fik tilbudt meget fa- vorable betingelser." og har supplerende forklaret, at lånevilkårene blev drøftet på mødet den
  82. februar
  83. han kan ikke huske, på hvis foranledning det kom ind i låneaftalen mellem det kjøbenhavnske aktiesocietet a/s og sagsøgte, at delingsforholdet såvel for gevinst som tab blev fastsat i forholdet 1:1 mellem parterne. statsautoriseret revisor preben nygaard har i det væsentlige vedstået sin i østre landsrets dom i sagen direktør erland thrane mod bikuben girobank a/s sålydende gengivne forklaring: ".........at han blev ansat i august 1988 som direktør for commercial leasing og senere blev direktør for commercial holding international. i 1988-89 ekspanderede selskabet kraftigt. de benyttede en række danske banker til finansiering af driften, og som sikkerhed anvendtes konkrete leasingsaftaler. købet af to engelske leasingselskaber blev finansieret af et bankkon- sortium, hvori udenlandske banker og bikuben deltog. i 1988 var bikubens engagement med commercial gruppen omkring 4-500 mio. kr., og bankens engagement var stigende i perioden frem til
  84. engagementer med andre banker udgjorde omkring 150 mio. kr. baggrunden for ønsket om kapitaltilførsel i forbindelse med aktieemissionen var hensynet til ekspansion og ikke at nedbringe bankgælden. han erindrer ikke at have deltaget i et møde den
  85. februar 1990, og husker ikke, om mødet angik køb af ikke-tegnede aktier fra emissionen. han indgik på et tidspunkt aftale med bikuben om finansiering af køb af aktier i commercial holding internatio- nal, men husker ikke hvornår. han ved ikke, hvem der tog initiativet til ledelsens køb af aktier i commercial holding international. og har supplerende forklaret, at han udarbejdede emissionsprospektet sammen med flemming jensen fra bikuben børs ultimo november
  86. dette blev udsendt til eksisterende aktionærer og potentielle interesserede. det var på tale, at sagsøgte ville finansiere private kunder, der måtte være interesseret i aktiekøb, og dette blev iværksat i visse af sagsøgtes filialer, uden at der dog blev drøftet maksima for evt. lån. - 18 - selskabets engagementer med andre banker udgjorde i gennemsnit pr. bank 150 mio. kr., og formålet med aktieemissionen var tillige at ændre selskabernes koncern-struktur. nytegningen skulle således ske for ca. 120 mio. kr., svarende til størrelsen af den likviditet, som var nødvendig for koncernomdannelsen. formålet med at få selskabet børsnoteret var at få tilført fremmed kapital til dette. vidnet købte personligt aktier i commerciel holding international a/s for 17 - 18,5 mio. kr., hvilke beløb han finansierede ved lån. med hensyn til udbudskursen på aktierne vil han gå ud fra, at han har lavet beregningen hertil. i fastsættelsen indgik mange elementer. fastsættelsen er sket i et samspil mellem selskabets ledelse og bestyrelse, hvorefter aktiekursen naturligvis skulle være høj, men samtidig realistisk, hvorfor denne blev fastsat til
  87. vidnet kan ikke huske, hvornår han fik oplysning om resultatet af aktietegningen, eller på hvilket tidspunkt ledelsen i commerciel holding international a/s besluttede at købe aktier for at opnå fuld tegning. ledelsen ville gerne tegne aktier, for det var nogle gode selskaber. han deltog i mødet indkaldt af flemming jensen efter at aktietegningen var afsluttet, og han går ud fra, at man herunder drøftede indholdet af emissionsprospektet, og hvem der kunne være interesseret i at købe aktier. han husker også mødet med tommy petersen, hvor han mener, at hele selskabets ledelse og claus blangshøj var tilstede. under dette møde drøftede man konstruktionen, hvorefter aktiekøbet skulle ske via det kjøbenhavnske aktiesocietet og låneaftalen mellem dette selskab og sagsøgte. han syntes ikke om konstruktionen med det kjøbenhavnske aktiesocietet, men sagsøgte fandt, at det var en god ide. hvem der foretog be- regningen af, hvor mange aktier det kjøbenhavnske aktiesocietet skulle købe, eller hvem der foretog beregningen i forbindelse med den senere reduktion som følge af overteg ningen, ved han ikke. med hensyn til afviklingsperiodens længde på lånet, var det meningen, at aktierne skulle afhændes i løbet af 1 år til en minimumskurs på
  88. direktør jens steglich-petersen har vedstået sin i østre landsrets dom i sagen, direktør erland thrane mod bikubens girobank a/s sålydende gengivne forklaring: "........at han, inden han indtrådte i commercial leasings ledelse i 1982-83, var ansat i - 19 - selskabet ballin & hertz. vidnet husker ikke at have deltaget i et møde den
  89. februar 1990, eller hvornår han fik at vide, hvorledes aktieemissionen var forløbet. han husker ikke, hvornår det kjøbenhavnske aktiesocietet blev stiftet, eller hvem der fik ideen til at købe aktier via dette selskab. han var interesseret i at købe aktierne gennem et selskab, fordi han derved opnåede en gunstig skattemæssig stilling." og har supplerende forklaret, at det var sagsøgte, der stod for markedsføringen af aktierne i forbindelse med emissionen. beslutningen om at lave koncernomdannelsen af selskaberne var begrundet dels i skattemæssige årsager, idet der var "rumlen" om ophævelse og ændring af - tidsfristen på 3 år for skattefri kursgevinst ved salg af aktier, dels i spørgsmålet vedrørende a- aktie-problematikken. alle i ledelsen i commercial leasing troede på prospektet og ideen med at oprette holdingselskabet, og ledelsen ville gerne indskyde kapital og have flere aktier. efter afslut- ningen af den frie tegning den
  90. januar 1990 indkaldte flemming jensen til et møde, som havde til formål at orientere om forløbet af tegningen. tegningen havde ikke været nogen succes, men det blev heller ikke nævnt, at der var tale om en fiasko. vidnet husker ikke mødet. ledelsen i commercial var enige om, at tegningen af aktier i holdingsselskabet skulle ske via det kjøbenhavnske aktiesocietet, og vidnet tror, at det tillige var ledelsen, der fik ideen til konstruktionen med det kjøbenhavnske aktiesocietet, hvorefter dette selskab skulle eje aktierne i tre år før et evt. salg. med hensyn til afviklingsperioden på 1 år for lånet ydet af sagsøgte til førstnævnte var det sædvanlig praksis, at afviklingsperioden på lån af sådanne størrelser senere forlænges, hvilket tillige er hjemlet i selve låneaftalens § 1, sidste afsnit. vidnet erindrer ikke, at gevinst og tab evt. skulle deles lige mellem det kjøbenhavnske aktiesocietetet og sagsøgte. at finansieringen af aktiekøbet skete gennem det kjøbenhavnske aktiesocietet var bl.a. begrundet i, at preben nygaard ikke havde kapital til aktiekøbet. vidnet har ikke drøftet fondsbørsmeddelelsen med nogen. direktør flemming jensen har vedstået sin i østre landsrets dom i sagen, direktør erland thrane mod bikuben girobank a/s sålydende gengivne forklaring: ".....at commercial holding internationals emission i 1989 skulle sikre en aktieombytning og en - 20 - kapitaltilførsel. under emissionen blev ledelsen orienteret om de indkomne tegningsordrer. under denne løbende telefoniske kontakt oplyste ledelsen, at man selv ønskede at erhverve ak- tier i selskabet. det er vidnets opfattelse, at ledelsen anså det for en god investering. han modtog ikke et præcist tilsagn om, hvilket beløb ledelsen ønskede at tegne. mødet den
  91. fe- bruar 1990 skulle oprindeligt have været afholdt dagen før, men det måtte flyttes, fordi nogle var forhindret i at deltage. møde med henblik på udfærdigelse af fondsbørsmeddelelse afholdes normalt sidst på dagen, den dag tegningsperioden udløber. i mødet deltog finn ancker, dan bengts- son, jens steglich-petersen, hans bjerg-pedersen og preben nygaard. vidnet var mødeleder, og på mødet konstaterede han, hvor mange aktier der var solgt. under mødet af- gav commercialledelsen en mundtlig tegningsordre om køb af aktier, som vidnet samtidig ned- skrev. tegningsordren blev afgivet af hele ledelsen i fællesskab. ledelsen blev enige om at kø- be aktierne gennem et selskab, og i løbet af mødet fandt ledelsen frem til navnet det kjøbenhavnske aktiesocietet. det blev diskuteret, hvorledes købet kunne finansieres. vidnet mener, at finn ancker ikke kunne give tilsagn om lånet, og at dette først blev givet efterføl- gende. det var en formalitet, at ledelsen først på mødet den
  92. februar 1990 købte aktierne. vidnet, der udfærdigede den meddelelse, bikuben børs afgav samme dag, er af den opfattelse, at denne meddelelse var korrekt. der var intet usædvanligt i, at børsmeddelelsen var dateret dagen efter tegningsperiodens udløb, og det er helt normalt, at tegningsordrer afgivet ved tegningsfristens udløb først registreres dagen efter. han vidste, at der ville komme teg- ningsordrer fra ledelsen og opfattede udsagnene herom som tilsagn. han ved ikke, hvorfor ledelsen tegnede flere aktier end nødvendigt for en fuldtegning, og kan ikke afvise, at formålet kan have været et ønske om, at det skulle se ud som om, der var sket overtegning. normalt vil overtegning skabe ro om en aktie." og foreholdt den af finn ancher for østre landsret afgivne forklaring har han bekræftet de af denne afgivne oplysninger samt supplerende forklaret, at emissionen var en kompliceret sag, som begyndte i foråret
  93. han talte hver anden dag om prospektet med direktionen i bikuben børs, som rådgav i forbindelse med udarbejdelse af emissionsprospektet, hvilket var helt sædvanligt, når selskaber tilknyttet bikuben børs ønskede at udvide eller ændre kapi- talsammensætningen. salgskursen på de 280 blev endeligt fastlagt af selskabet efter bl.a. rådgivning fra bikuben børs, og kursen blev accepteret af bikuben børs og sagsøgte. det var kun b-aktierne i selskabet, der var børsnoteret. - 21 - at udfærdige aktieemissioner eller medvirke hertil var ikke bikuben børs' eller sagsøgtes væsentligste produkt. i den konkrete sag må der i forbindelse med prospektet og emissionen tillige have været benyttet fremmed hjælp, da sagsøgte ikke rådgiver om sine egne penge. før denne aktieemission havde vidnet deltaget i 10 - 20 emissioner. når en aktieemission afsluttes, indkaldes der altid til møde for at konstatere tegningens forløb. det konkrete tegningsforløb var hverken en succes eller en fiasko, og inden mødet var han bekendt med, at aktierne under alle omstændigheder ville blive tegnet, idet købsordren fra commercial holding international a/s allerede kom om morgenen den
  94. februar. denne indeholdt dog ikke en tilkendegi velse om, for hvilket beløb ledelsen ville tegne. på mødet sagde ledelsen fra commerciel holding international, som bestod af lystige mennesker: "vi tegner det bare". det eneste, der var lidt specielt ved denne aktiemission, var, at den foregik i tre tempi i form af ombytning, ny tegning og fri tegning. årsagen til, at der var aktier til fri tegning, var, at et antal aktionærer ikke ønskede at ombytte deres aktier. med hensyn til oplysningsværdien i børsmeddelelsen om, at der var sket overtegning, overvejede vidnet alene, at en oplysning af modsat indhold ville have medført, at den af sagsøgte stillede garanti blev aktualiseret. med hensyn til overtegningen på 11%, må denne, hvor man idag ofte ser overtegninger på 200% - 300%, betragtes som yderst beskeden, og kan naturligvis heller ikke betegnes som en succes. set fra bikuben børs' og sagsøgtes side var resultatet dog acceptabelt, idet den af sagsøgte stillede garanti ikke blev aktualiseret. det var vidnet, der tog stilling til, hvordan overtegningen skulle reduceres. det var ledelsen i commercial holding international, der foreslog, at aktiekøbene skulle ske via et af dem oprettet selskab, det kjøbenhavnske aktiesocietet. vidnet var ikke involveret i kreditgivningen. i forbindelse med afgivelse af børsmeddelelser er det normalt at medtage tegningsordrer, selv om disse først indkommer den følgende dag. direktør tommy petersen har vedstået sin i østre landsrets dom i sagen, direktør erland thrane mod bikuben girobank sålydende gengivne forklaring: "..... at han fra 1966 var ansat i bikuben. fra 1987 varetog han som vicedirektør blandt andet strategiske udviklingsopgaver og erhvervsområdet. på dette område var han overordnet claus - 22 - blangshøj. direktionen bad ham om at deltage i commercial leasings aktieemission, der påbe- gyndtes i forsommeren
  95. selskabet havde over en årrække øget indtjeningen væsentligt, og kurserne på selskabets aktier var høje i 1988-
  96. bikuben hæftede sig ved, at commercial lea sing i 1989 havde købt to engelske leasingselskaber via internationale bankkonsortier, og at selskabets indtjening blev forøget fra 1988 til
  97. bankens engagement var på daværende tidspunkt 5-600 mill. kr., hvoraf en del var sikret. man var tilfreds med engagementet, der ikke betragtedes som en risikosag. flemming jensen og finn ancker havde den væsentligste del af møderne, men vidnet deltog også i enkelte i efteråret
  98. baggrunden for emissionen var commercial-ledelsens ønske om at etablere et holdingselskab og finansiering af fortsat vækst. han mener, at han den
  99. februar blev orienteret om, at der ikke var sket fuldtegning af aktierne, og at ledelsen ønskede at købe ikke tegnede aktier. på daværende tidspunkt havde peder elkjær som bikubens øverste kreditansvarlige kompetence til at bevilge lånet til finansiering af ledelsens køb. det var peder elkjær, der besluttede at godkende lånet, og vidnet blev ikke konsulteret herom. bikuben havde i forbindelse med emissionen afgivet en ubetinget garanti, og banken var derfor nødt til at overtage aktierne, såfremt ledelsen ikke købte dem." og har supplerende forklaret, at garantien blev bevilget i oktober/november 1989 af sagsøgtes direktion. inden vidnet pr.
  100. januar 1990 blev medlem af direktionen havde vidnet bl.a. haft til opgave at følge commercial leasing med " direktionsøjne ". han så efterfølgende fondsbørsmeddelsen af
  101. februar
  102. der fandt ikke nogen formel drøftelse sted af sagen hos sagsøgte, som af direktionen ultimo februar 1990 blev forelagt for bestyrelsen, ligesom det forhold, at der var ydet en garanti på 60 mio. kr., som mundede ud i et lån på 35 mio. kr., ikke blev drøftet. peder elkjær har forklaret, at han indtil
  103. juli 1990 var medlem af sagsøgtes direktion og nu er pensioneret. han havde ansvaret for kreditområdet. der blev afholdt bestyrelsesmøder hver anden måned hos sagsøgte. foreholdt de af finn ancher og claus blangshøj for østre landsret afgivne forklaringer, hvorefter vidnet skulle have bevilget lånet på de 35 mio. kr, har han ingen erindring herom, men vil ikke bestride de af finn ancher og claus blangshøj afgivne forklaringer herom. lånearrangementet var bevilget før den
  104. februar 1990, hvorfor det var uden betydning, om der blev tale om en garanti eller et lån. vidnet erindrer ikke at have forelagt sagen på det efter - 23 - den
  105. februar 1990 førstkommende bestyrelsesmøde, men dette må have været det naturlige. der var intet usædvanligt i forbindelse med aktiemissionen, og vidnet erindrer ikke, at spørgmålet om størrelsen af tegningen af aktierne blev drøftet hos sagsøgte. vidnet erindrer ikke vilkårene i låneaftalen med det kjøbenhavnske aktiesocietet, herunder delingsforholdet mellem parterne. finn ancker har forklaret, at han i slutningen af 1989 var kontorchef i bikubens erhvervsafdeling, og referede til claus blangshøj. han deltog i udarbejdelsen af børsprospektet vedrørende commercial holding i samarbejde med direktøren for bikuben børs, flemming jensen, og ledelsen i commercial leasing. han optrådte som sparringspartner for flemming jensen og deltog i korrekturlæsning af prospektet. han havde ikke "dag til dag" kontakt til commercial-ledelsen. et par dage inden den
  106. februar 1990 blev han ringet op af flemming jensen, der ønskede bikubens tilstedeværelse under et møde vedrørende forløbet af aktiesalget. det var naturligt, at bikuben som garantistiller var repræsenteret. vidnet deltog i mødet, fordi claus blangshøj var forhindret. han blev af flemming jensen inden mødet orienteret om, at de eventuelt skulle drøfte en finansiering af ledelsens køb af aktier. da han ankom til mødet, var alle fra commercial-ledelsen, bortset fra erik rau jacobsen, til stede. flemming jensen oplyste, at en del af aktierne ikke var blevet tegnet, og en af deltagerne fra commercial leasing meddelte, at ledelsen ville købe aktierne under forudsætning af en fi- nansiering fra bikuben. han fik oplyst, at ledelsen ville købe aktierne via et selskab. han hus- ker ikke, om selskabets navn blev oplyst under mødet. alene hovedtrækkene for finansieringen blev drøftet, og vidnet forlod mødet og orienterede telefonisk claus blangshøj om forløbet. claus blangshøj godkendte finansieringen, og vidnet vendte derefter tilbage til mødet og meddelte dette. der var tale om særlige lånevilkår." forklaringer afgivet under denne sag finn holm jørgensen har forklaret at han er uddannet lærer og har undervist nogle år. han arbejdede i divisionsforeningen fra 1982 til
  107. han var ansat i kb i 1987-
  108. han var derefter i forsikringsselskaberne zürich og baltica til 1995 hvorefter han var lærer nogle år. han er nu ansat i frederikssund kommune hvor han tager sig af forsikringsporteføljen. - 24 - han fik kendskab til commercial leasing i forbindelse med sit arbejde i divisionsforeningen hvis formand var hans bjerg-petersen. sagsøgeren var sekretær for bestyrelsen mens han var ansat i divisionsforeningen, og var i kb-tiden folkevalgt medlem af bestyrelsen. han havde således ret hyppig kontakt med hans bjerg-petersen, men kun om faglige forhold, ikke om commercial som han kendte fra omtale i medierne. commercials resultater var stigende, og det var kurserne også. han var klar over at andre i divisionsforeningen havde købt commercialaktier, og at de havde tjent på det. han havde ikke drøftelser med hans bjerg-petersen eller andre i commercial inden han fik brevet af
  109. januar
  110. han var interesseret i aktiekøb på grund af de hidtidige gode resultater. han læste prospektet inden beslutningen om investering. han var klar over at der kunne være risiko forbundet med investeringen, men så på den anden side ikke tegn på at omverdenens tillid til commercial var svækket. det var en afgørende forudsætning for hans investering at denne tillid fortsat var til stede, og at bikuben garanterede emissionen til kurs
  111. han havde ikke tidligere investeret i aktier. han fulgte i pressen hvordan emissionen forløb og konstaterede således at der blev overtegnet. han underskrev tegningsaftalen i bikubens vesterbroafdeling som han henvendte sig til på grund af tidnød. bikuben er ikke hans sædvanlige pengeinstitut. han havde på forhånd bestemt sig for at købe 2.000 stk. aktier. han sagde i afdelingen at hans tegning var betinget af finansiering. han opfattede brevet af
  112. januar 1990 som et tilsagn om finansiering selvom der var en betingelse om almindelig kreditværdighed. han fik en aktienota af
  113. februar 1990, men ventede med at foretage sig noget til finansieringen var i orden. han blev telefonisk bedt om at sende årsopgørelse og lønsedler til hannelore holbeck i bikubens silkegadeafdeling. hun meddelte senere at lånet ikke kunne bevilges fordi han ikke var solvent. herefter skrev han til hans bjerg-petersen den
  114. marts
  115. han hørte ikke mere om finansieringen før han fik henvendelsen fra hellerupafdelingen. han havde møde med frank weinreich og en anden medarbejder. de gennemgik kassekreditkontrakten temmelig sporadisk. der blev ikke nævnt noget om emissionsforløbet. havde han fået at vide at der ikke var fuldtegnet, ville det have rykket grundlaget for hans investering væsentligt. så kunne man jo se at omverdenens forventning til commercial var en anden end hvad sagsøgeren troede. han fulgte kursudviklingen i dagspressen. kursen på commercialaktier faldt noget, men det var - 25 - ikke nogen katastrofal udvikling. han kunne ikke have reageret på kursudviklingen ved at sælge, for han kunne ikke finansiere det kurstab der ville blive konstateret. han rettede ikke henvendelse til bikuben med henblik på at sælge og få en ordning med finansiering af tabet. han havde forhandling med bikuben (frank weinreich og en anden medarbejder) efter brevet af
  116. januar
  117. efter en gennemgang af hans og hans hustrus økonomi afslog bikuben hans forslag om en akkord eller nulstilling af renten. hans økonomiske forhold var usikre på det tidspunkt, for han var blevet afskediget i januar
  118. han fik en aftale om betaling af 7.000 kr. om måneden, foreløbig til august
  119. det kunne han ikke klare efter at han havde fået arbejde til en mindre løn end tidligere. bikuben ønskede så at han betalte 3.500 om måneden for at han kunne vise sin gode vilje. efter yderligere forhandlinger accepterede han forslaget om indbetaling af 250.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. pengene rejste han ved ophævelse af en pension, salg af et mindre pantebrev og ved venners hjælp. akkorden var udelukkende begrundet i sagsøgerens økonomiske forhold. han blev i 1996 bekendt med uregelmæssighederne i forbindelse med emissionen. hannelore holbeck har ikke kunnet besvare spørgsmål af betydning for sagen. vagn kruse har forklaret at han i 1981 til 1995 var regionsdirektør i bikubens nordregion. han havde ikke nærmere kendskab til commercialemissionen. han er ikke klar over at der kun var tre afdelinger der kunne tilbyde finansiering. han har kendskab til enkelte sager vedrørende finansiering af køb af commercialaktier, men ikke til sagsøgerens sag, heller ikke efter at engagementet blev nødlidende. bikuben virkede ikke aktivt for salg af eller finansiering af commercialaktier. hans afdeling havde omkring 20 engagementer, op til 1-1,5 mio. kr. pr engagement, med finansiering af commercialaktier. ved håndteringen af de nødlidende engagementer vedr. køb af commercialaktier lagde man ikke vægt på at det drejede sig om køb af netop disse aktier. man fandt individuelle løsninger ud fra kundens økonomi. frank weinreich har forklaret at han fra 1989 til 1995 var bestyrer af bikubens hellerup- afdeling. han husker ikke hvordan sagen vedr. finn holm-jørgensen kom til hans afdeling. han har set sagen, men husker ikke nærmere. han husker ikke at finn holm-jørgensen henvendte sig efter brevet af
  120. april
  121. der var yderligere en 20-30 sager vedr. køb af commercialaktier hvoraf omkring 2/3 var lånefinansierede. heraf var nogle 100% - 26 - lånefinansierede. vidnet var ikke klar over at en del af de emitterede aktier blev købt af det af bikuben finansierede det kjøbenhavnske aktiesocietet. han troede fuldtegningen var reel. vidnet erindrer ikke nærmere om afviklingen af de forskellige commercialengagementer, heller ikke finn holm-jørgensens. han kan huske der var et møde om dennes engagement engang i 1993, på et tidspunkt hvor hans økonomiske situation var blevet forværret på grund af arbejdsløshed. han kan også huske at sagen blev sluttet med en betaling på 250.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. akkord var alene begrundet i finn holm- jørgensens økonomiske forhold. kim frøkjær har forklaret at han med en kort afbrydelse har været ansat i bikubens hellerupafdeling siden
  122. han havde intet med finansiering af køb af commercialaktier i 1990 at gøre. der var i 1993 mellem 5 og 10 problemsager vedr. lån til commercialaktier. han har formentlig deltaget i et møde med finn holm-jørgensen om dennes engagement. han kan huske at finn holm-jørgensen valgte en løsning med akkordering. han ved ikke hvordan den blev finansieret. procedure: finn holm jørgensen har gjort gældende at bikuben har handlet ansvarspådragende over for ham ved at undlade at give meddelelse om at emissionen ikke var fuldtegnet ved emis- sionsperiodens udløb, og ved at undlade at give meddelelse om at ledelsen i commercialgruppen gennem det kjøbenhavnske aktiesocietet havde afgivet købsordre den
  123. februar 1990, efter emissionsperiodens udløb, for den største del af emissionsbeløbet. oplysningen i fondsbørsmeddelelsen af
  124. februar 1990 om at der var overtegnet, var forkert. det ændrer intet herved at ledelsen kunne have mødtes den
  125. januar og afgivet købstilsagn. der må stilles strenge krav til fondsbørsmeddelelsers sandfærdighed. ansvaret for bikuben skærpes yderligere af at bikuben var interesseret i sagen gennem finansiering af købet gennem det kjøbenhavnske aktiesocietet, der skulle sælge aktierne efter et, evt. to år. der var det særlige for finn holm-jørgensen at finansieringen havde et længere forløb. bikuben burde under dette forløb have gjort ham opmærksom på de rette forhold. ganske vist havde - 27 - medarbejderne i den finansierende afdeling ikke kendskab til finansieringen gennem det kjøbenhavnske aktiesocietet, men det havde andre i bikuben, og bikuben må be tragtes som en helhed. finn holm-jørgensen havde ikke nærmere kendskab til commercial. han hørte ikke til kredsen omkring hans bjerg-petersen. han havde almindeligt kendskab til commercial gennem prospektet og pressen og lagde vægt på markedets vurdering. det var et væsentligt, positivt tegn at der skete fuldtegning. det må lægges til grund at han ville have afhændet aktierne straks hvis der var udsendt en sandfærdig meddelelse om forløbet af emissionen, for så var der bristet en væsentlig forudsætning for hans investering. kursen faldt efter emissionen, men det var et stykke tid efter denne muligt at sælge aktierne med et mindre kurstab. senere var det ikke muligt for ham at sælge, for så havde han pådraget sig en betydelig gæld han ikke kunne klare. der er en grænse for hvorlænge en urigtig børsmeddelelse kan tillægges betydning, men i det foreliggende tilfælde er denne grænse ikke overskredet. der må lægges vægt på de særlige forhold i sagen: 100% lånefinansiering, den betydelige risiko der var i tilfælde af ugunstig kursudvikling og finn holm-jørgensens manglende muligheder for at komme ud af engagementet der forudsattes at løbe over længere tid, bikubens kendskab til finn holm jørgensens økonomiske forhold som gav engagementet et hasarderet præg og bikubens egen interesse i at få det til at se ud som om der var fuldtegnet. det er i ørnbo-sagen antaget at allerede efter årsregnskabet for 1989 i sommeren 1990 og i hvert fald efter fremkomsten af halvårsmeddelelsen den
  126. oktober 1990 forelå der sådanne nye oplysninger at den urigtige fondsbørsmeddelelse ikke længere kan tillægges virkning. det er også antaget i dommen at det ikke var bevist at ørnbo, såfremt fondsbørsmeddelelsen havde indeholdt de rigtige oplysninger, ville have afhændet aktierne straks efter emissionen. til forskel fra finn holm-jørgensen kunne ørnbo og thrane (østre landsrets sag) realisere deres aktier i commercial uden at lide tab der var ruinerende for dem. fondsbørsmeddelelsen får derfor væsentlig større betydning og rækkevidde for finn holm-jørgensen. akkorden bør ikke tillægges betydning ved fastlæggelsen af det erstatningsberettigende tab. akkorden blev givet efter en vurdering fra bikubens side af hvad det var muligt at få drevet ind efter at det var gået helt galt. bikuben kunne og burde efter kursfaldene og ud fra kendskabet til finn holm-jørgensens økonomiske forhold have henvendt sig tidligere til denne, så kunne - 28 - tabene have været begrænset. det må være bikubens risiko at man ikke fik gjort engagementet op tidligere. principalt bør finn holm-jørgensen have alt tilbage som han har indbetalt. hvis han havde fået de rigtige oplysninger, ville han have realiseret snarest muligt og derved kun lidt et ubetydeligt tab. den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde at retten finder at akkorden bør tillægges betydning. sagsøger skal i hvert fald have erstattet det endelige tab på 250.000 kr. den mere subsidiære påstand bygger på det synspunkt at sagsøgte skal have erstattet sit endelige tab 250.000 kr. med fradrag af de skyldige renter på akkordtidspunktet. renter bør tillægges fra tidspunktet for klage til pengeinstitutankenævnet. bikuben har fremhævet at commercialselskaberne var i god økonomisk form på tidspunktet for emissionen. det var hidtil gået godt, og ingen har endnu anfægtet at prospektet gav et retvisende billede af den aktuelle situation og de positive fremtidsudsigter. det må endvidere tages i betragtning at sagsøgtes køb af aktier fandt sted i den tredje del af processen der startede med en ombytning af leasingaktier til aktier i commercial holding og fortsatte med fortegning af nye aktier for bestående aktionærer. herefter skulle i dagene fra den
  127. til den
  128. januar 1990 afhændes den resterende beholdning af aktier, i det samlede billede en mindre del. ved vurderingen af bikubens rolle må endvidere ses på at bikuben ikke var eneste eller hovedkreditor. der var andre betydelige kreditorer. finn holm-jørgensen tegnede aktier efter henvendelsen fra hans bjerg-petersen ved direkte henvendelse til bikuben og uden forbehold. bikuben modtog tegningen, men tilskyndede ikke til den. tegningen var bindende og ubetinget. der var ikke forbehold fra holm-jørgensens side om finansiering. bikuben gav ikke forhåndstilsagn om finansiering. tilbuddet fra bikuben var betinget af individuel kreditvurdering. bikuben ydede ikke finn holm jørgensen nogen form for rådgivning i forbindelse med købet som var hans egen beslutning. holm-jørgensen må som enhver anden investor være klar over risikoen ved at investere i aktier, og han må også være klar over risikoen ved at investere for lånte penge. en passant bemærkes at der foreligger alene oplysning i sagen om at meddelelsen om fuldtegning er set i telebørsen. sagsøgeren har ikke sandsynliggjort at han var bekendt med meddelelsen. det kan undre at meddelelsen, hvis sagsøgeren fik den, skal have været bestemmende for sagsøgeren. han har ellers forklaret at han havde tillid til det hidtidige forløb - 29 - og ledelsen. så kan det vel ikke være afgørende om restbeholdningen af aktier bliver tegnet af ledelsen i forbindelse med
  129. fase af tegningsprocessen eller først den
  130. februar
  131. af de afgivne forklaringer kan endvidere ses at initiativtager til salget til det kjøbenhavnske aktiesocietet var ledelsen i commercial holding, jf. bl.a. flemming jensens forklaring. man var nødt til at vente til den
  132. februar, men det skyldes rent praktiske forhold. man kunne have holdt mødet og taget beslutning om tegning gennem det kjøbenhavnske aktiesocietet den
  133. januar kl. 15.59, og så havde der ikke været noget at komme efter. selve det forhold at le- delsen tegnede aktier, var der ikke noget galt i efter de daværende regler. bikuben var uden interesse i om fuldtegningen blev gennemført på den ene eller den anden måde. emissionsprovenuet kom ikke bikuben til gode i form af afdrag. hvis det er rigtigt som hævdet af sagsøgeren at fuldtegning er et positivt signal til markedet, kan det undre at kursen ikke steg efter emissionens afslutning. det gjorde den ikke, og det kan illustrere at fuldtegning ikke er så entydigt et signal. det afhænger af sammenhængen. sagsøgeren hævder at han i tilfælde af en retvisende medde lelse ville have reageret ved at sælge straks. hvis det er et almindeligt investorsynspunkt, og det må ligge i sagsøgerens argumentation, så må man gå ud fra at alle andre private investorer ville have reageret med det samme og derved fremkaldt et betydeligt kursfald. heraf følger at sagsøgeren under alle omstændigheder ville have lidt et betydeligt tab som var en følge af hans tegning og ikke af bikubens eller andres optræden efter emissionen. børsmeddelelsen må derfor betragtes som et mindre væsentligt forhold blandt de forhold der førte til sagsøgerens tab. sagsøgeren har ikke ført tilstrækkeligt bevis for at bikubens adfærd var eneste årsag til eller hovedårsag til tabet og heller ikke for at det er forårsaget på en påregnelig måde. bikuben optrådte ikke uforsvarligt i forbindelse med långivningen. det var finn holm-jørgensen der pressede på da bikuben i første omgang afslog. der er ikke godtgjort forhold i forbindelse med hellerupafdelingens bevilling af lånet og den senere behandling af lånesagen der kan få betydning for ansvarsvurderingen. hvis det antages at bikuben har optrådt uforsvarligt i forbindelse med børsmeddelelsen, gøres det gældende at tabet ikke skyldes denne, men andre forhold, i det væsentlige den negative - 30 - driftsmæssige udvikling i commercial. det er fort- sat sagsøgerens bevisbyrde at der er årsagsforbindelse, og denne byrde lettes ikke fordi bikuben også var långiver for finn holm- jørgensen. hvis det antages at meddelsen har være bestemmende for holm-jørgensens adfærd efter emissionen, gøres gældende at den efter kortere tid har tabt sin virkning. der kom andre og negative oplysninger om commercial som sagsøgeren burde have reageret på. det tab der følger deraf, kan sagsøgeren ikke vælte over på bikuben. der burde have været reageret allersenest i maj 1991, hvor regnskabet forelå og kursen var faldet væsentligt. på det tidspunkt ville sagsøgerens aktier have været 260.000 kr. værd. at den værdi ikke findes mere, kan ikke skyldes børsmeddelelsen, og tab ned til det nævnte beløb har sagsøgeren fået dækket gennem akkor den. det er uden betydning hvad der var grundlag for akkorden. ethvert tænkeligt tab og mere til er udlignet gennem akkorden. eftersom sagsøgeren ikke gør gældende, og heller ikke kan gøre gældende, at bikubens långivning til ham var uforsvarlig, bør han heller ikke kunne komme igennem med et syns- punkt om at han skal behandles på en anden måde end andre investorer, fordi hans investering var 100% lånefinansieret. han valgte selv ved lånefinansieringen at anbringe sig i en situation hvor et kursfald kunne føre til at han ville få svært ved at afhænde sin beholdning af aktier og finansiere det konstaterede tab. rettens begrundelse og resultat finn holm-jørgensen tegnede aktier i henhold til et af ham afgivet bindende, ubetinget tilbud af
  134. januar 1990 om køb af 2.000 aktier til kurs
  135. bikuben ydede ham ikke rådgivning i den forbindelse og havde heller ikke afgivet tilsagn om finansiering af købet. oplysningen i fondsbørsmeddelelsen fra bikuben børs a/s den
  136. februar 1990 om at aktieemissionen ved tegningens afslutning den
  137. januar 1990 var overtegnet med 11%, var urigtig. det må lægges til grund at ledelsen først på mødet den
  138. februar 1990 afgav endelig ordre om køb af en betydelig del, ca. 14,85 mio. kr. nominelt, af de ialt ca. 22,15 mio. kr. aktier der blev udbudt til fri tegning, efter at det havde vist sig at aktionærerne i commercial - 31 - holding international kun tegnede nominelt ca. 37,85 mio. kr. aktier af kapitalforhøjelsen på 60 mio. kr. børsmeddelelsen om den ganske vist beskedne overtegning angik et forhold der var af væsentlig betydning for kursdannelsen, og var derfor egnet til at påvirke denne. det må nok anses for noget usikkert om finn holm-jørgensen ville have afhændet sine aktier for det tilfælde at en ret visende børsmeddelelse var blevet udsendt den
  139. februar
  140. en tvivl herom bør imidlertid ikke komme bikuben som udsendte den urigtige og vildledende meddelelse, til gode. bikuben måtte indse at meddelelsen var egnet til at påvirke kursdannelsen og investorers beslutninger og må som udgangspunkt være ansvarlig for det tab som en investor lider ved at stole på en urigtig børsmeddelelse. ved fastlæggelsen af tabet kan der ikke ses bort fra at en retvisende børsmeddelelse med stor sandsynlighed ville have medført et vist salgspres, således at en salgskurs ville ligge under emissionskursen på 280 og også under de kurser der fremkom ved begyndelsen af noteringen. det tab som ville være en følge af et retvisende billede, kan ikke kræves erstattet. der er heller ikke grundlag for at erstatte finn holm-jørgensen renteudgifterne til finansieringen af købet. tabet som følge af en urigtig børsmeddelelse må fastsættes som forskellen mellem kurser, og det kan ikke få betydning om aktiekøbet er lånefinansieret eller egenfinansieret. det kan heller ikke få betydning at finn holm-jørgensen finansierede sit køb i en afdeling af bikuben. det kan vel kritiseres at bikubens hellerup-afdeling ydede en så betydelig kredit til en person med forholdsvis jævn indtægt og ingen formue, med det formål at finansiere køb af en betydelig aktiepost, en finansiering der med den gældende rente kun kunne hænge sammen i tilfælde af ganske betydelig kursstigninger på aktierne. men det må også fastslås at kredit- givningen først kom i stand efter at bikubens afdeling i silkegade havde givet afslag, og, som det må antages, efter finn holm-jørgensens henvendelse til hans bjerg petersen. der er derfor samlet ikke grundlag for at fastslå at bikuben i denne henseende har handlet uforsvarligt på en måde der kan få betydning for sagen. det kan heller ikke kritiseres at bikuben ikke gjorde sine afdelinger opmærksom på at fuldtegningen ikke var reel. det ville kunne kritiseres som udbredelse af insider-viden hvis - 32 - bikuben børs lod denne meddelelse tilgå sine afdelinger. ved opgørelsen af tabet bør det endvidere og især tillægges betydning at børsmeddelelsen af
  141. februar 1990 kun var én blandt en række andre oplysninger om selskabet som en investor som finn holm-jørgensen må tillægge betydning ved sin beslutning om investering og opretholdelse af denne. børsmeddelelsen vil derfor i løbet af kortere tid få en mindre betydning ved vurderingen af selskabet og ved beslutning om fastholdelse af en aktiebeholdning eller salg af denne. der fremkom negative oplysninger om commercial leasing a/s ved aflæggelsen af regnskab for 1989, jf. årsregnskabsmeddelelsen af
  142. maj 1990 og yderligere negative oplysninger i halvårsmeddelelsen af
  143. oktober
  144. følgelig kom der også meddelser om utilfredsstillende resultater i commercial holding international ved halvårsberetningen for dette selskab af
  145. oktober
  146. endelig fremkom der stærkt negative oplysninger om resultatet i commercial holding international i årsregnskabet for 1990 der er dateret
  147. maj
  148. hertil kommer at kursen på aktierne i commercial holding international generelt set var jævnt faldende gennem 1990, og faldet fortsatte i
  149. det må derfor have stået en investor klart at markedets positive vurdering af selskabet, som overtegningen kan antages at være udtryk for, ikke fortsatte. finn holm-jørgensen kunne derfor på et forholdsvis tidligt tidspunkt efter købet af aktierne og væsentligt inden fremkomsten af årsregnskabet for 1990 have taget sin investering op til overvejelse. det tab der følger af hans fortsatte besiddelse af aktierne efter dette tidspunkt, kan finn holm-jørgensen ikke kræve erstattet af bikuben. uanset hvilket tidspunkt der fastlægges vil tabet som følge af den urigtige børsmeddelelse, opgjort som forskellen mellem den formodede salgskurs kort efter den
  150. februar 1990 i tilfælde af en retvisende børsmeddelelse og en salgskurs på det nævnte tidspunkt, kun udgøre et mindre beløb og væsentligt under den del af lånets hovedstol som finn holm- jørgensen fik eftergivet som led i akkorden. det er ganske vist tilfældet at finn holm-jørgensen samlet led et tab på netto 250.000 kr. på sin aktiebesiddelse, men dette tab må tilskrives andre forhold end den urigtige børsmeddelelse. der må derfor gives bikuben medhold i påstanden om frifin delse. efter begrundelsen for resultatet bør hver part bære sine omkostninger. t h i k e n d e s f o r r e t: - 33 - bg bank a/s frifindes. hver part bærer sine sagsomkostninger. jens feilberg preben kendal hans jørgen nielsen (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.